Selen og mandlig infertilitet

De selenholdige selenoproteiner glutathionperoxidase 4 (GPx4) findes i sædceller i overraskende store mængder. Biologer forklarer, at GPx4 udfører to funktioner i sædceller. Det beskytter de modnende sædceller mod oxidativ skade forårsaget af toksiske peroxider, og det bidrager senere til sædcellernes strukturelle opbygning [Strauss].
Her er et mindre kendt faktum. Menneskets testikler indeholder høje koncentrationer af et af de vigtige selenholdige antioxidantenzymer, selenoproteinet glutathionperoxidase nummer 4 (GPx4). Desuden har testiklerne særlige receptorer til et andet af de vigtige selenoproteiner, selenoprotein P [Rayman 2012].

Det kræver en tilstrækkelig selenindtagelse at kunne danne de selenoproteiner, der er nødvendige for at producere modne og levedygtige sædceller. Selenoprotein GPX4 synes at være uundværligt:

  • for udvikling og modning af sædcellerne
  • for sædcellernes antioxidantbeskyttelse
  • for sædcellernes strukturelle opbygning
  • for sædcellernes bevægelighed og levedygtighed [Foresta]

Selen og sædkvalitet
Hvad taler vi om her? Lad os definere nogle forhold, der er relevante for mænds fertilitet.

Vores krop producerer sæd ved at kombinere sædceller fra testiklerne med forskellige væsker fra sædblærerne, prostata og de to små kirtler kaldet Cowperske kirtler. Sæden skal indeholde store mængder sædceller – gerne over 200 millioner – og skal indeholde sædceller, der har en god motilitet, hvis en af sædcellerne skal lykkes med at nå frem og befrugte kvindens modne æg.

Motilitet er biologernes betegnelse for cellers og organismers evne til at bruge energi på at bevæge sig spontant og aktivt.

Selentilskud og sædkvalitet
Hvad viser studier med selentilskud? Har selentilskud en effekt på sædens kvalitet?

Dr. Safarinejad har testet effektiviteten af selentilskud til forbedring af sædparametre hos infertile mænd. I hans undersøgelse indgik 116 infertile mænd, som fik 200 mikrogram selen dagligt og 118 infertile mænd, som fik tilsvarende placebotabletter i 26 uger.

Mændene varierede i alder fra 25 til 48 år med en gennemsnitlig alder på 31 år. Størrelsen af mændenes testikler varierede ikke signifikant fra den ene gruppe til den anden.

I begyndelsen af undersøgelsen målte forskerne det gennemsnitlige sædcelleantal, sædkoncentration, sædvolumen, sædmotilitet og sædmorfologi samt plasma-selenkoncentration og sædens selenindhold. De fandt ikke nogen væsentlige forskelle mellem de to grupper [Safarinejad].

Forøgelse af plasma-selenkoncentrationer
Allerede efter en måneds tilskud med selen steg mændenes plasma-selenkoncentrationer betydeligt. Plasma-seleniveauerne forblev derefter konstante i resten af behandlingsperioden.

Øgede selenkoncentrationer i sæden
Sædens selenindhold reagerede noget langsommere på selentilskuddet, hvor niveauet fladede ud efter kun efter 12 ugers tilskud.

Forøgelse af sædcellernes antal og motilitet
I slutningen af den 26-uger lange undersøgelsen så forskerne, at selentilskuddet signifikant havde øget det gennemsnitlige totale antal sædceller sammenlignet med placebo. På samme vis var selentilskuddet efter 26 uger forbundet med en signifikant stigning i den gennemsnitlige sædmotilitet sammenlignet med placebo. Det var gode nyheder.

Samlet set forbedrede et dagligt tiskud med 200 mikrogram selen signifikant sædparametrene hos infertile mænd. Samlet set udgjorde forbedringerne en 30% stigning i antallet af sædceller, en 19% stigning i sædmotilitet og en 26% forbedring i sædmorfologi. Derudover noterede forskerne ingen bivirkninger af selentilskuddet.

Forskerne fortsatte med at følge undersøgelsens deltagerne efter de 26-ugers tilskud. I uge 56, uden tilskud, var selenniveauerne i plasma og sæd tilbage ved de oprindelige niveauer. Sædparametrene vendte også gradvist tilbage til de oprindelige niveauer, fordi selentilskuddet var stoppet.

En anden undersøgelse af selentilskud og sædmotilitet
Dr. Scott, Dr. MacPherson og deres forskerkolleger udførte en randomiseret, kontrolleret undersøgelse, hvor de fordelte 69 mænd med lav selenstatus og lav sædmotilitet til en af tre grupper:

  • En gruppe der kun fik selen
  • En gruppe der fik selen plus vitaminerne A, C og E
  • En placebogruppe

Undersøgelsens deltagerne tog kosttilskud eller placebo dagligt i tre måneder. I slutningen af undersøgelsen målte forskerne deltagernes plasma-selenstatus og sædkvalitet endnu engang.

Forøgelser af plasma-seleniveauer
Begge de grupper der fik selen forøgede deres plasma-selenkoncentrationer betydeligt. Plasma-selenkoncentrationerne steg ikke mærkbart i placebogruppen.

Forøgelse af sædmotilitet
Ved afslutningen af undersøgelsen var sædmotiliteten hos deltagerne i begge selengrupper øget, mens sædmotiliteten hos placebogruppens deltagere var faldet en smule. Forøgelserne af sædmotiliteten i de behandlede grupper var dog ikke tilstrækkeligt høj til at være statistisk signifikant.

Da forskerne imidlertid kombinerede resultaterne fra de to grupper der havde fået selen og sammenlignede de kombinerede resultater med resultaterne fra placebogruppen, så var selenbehandlingen signifikant knyttet til forøget sædmotilitet.

Dr. Scott og kolleger konkluderede, at selentilskud kan forbedre sædmotiliteten hos subfertile mænd med et lavt selenniveau. På den måde kan selentilskud forbedre chancen for en succesfuld befrugtning.

Tilskud med selen er et simpelt og billigt middel mod mandlig infertilitet
Safarinejad-undersøgelsen og Scott-undersøgelsen viser, at selentilskud er en simpel, sikker og relativt billig metode til forbedring af sædparametrene hos infertile mænd.

 

Kilder

Foresta, C., Flohé, L., Garolla, A., Roveri, A., Ursini, F., & Maiorino, M. (2002). Male fertility is linked to the selenoprotein phospholipid hydroperoxide glutathione peroxidase. Biology Of Reproduction, 67(3), 967-971.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Safarinejad, M. R., & Safarinejad, S. (2009). Efficacy of selenium and/or N-acetyl-cysteine for improving semen parameters in infertile men: a double-blind, placebo controlled, randomized study. The Journal of Urology, 181(2), 741-751.

Scott, R., MacPherson, A., Yates, R. W., Hussain, B., & Dixon, J. (1998). The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. British Journal of Urology, 82(1), 76-80.

Strauss, E. (1999).  Selenium’s role in infertility explained.  Science, 285, 1339.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Leave a Reply