Selen og glukosestofskiftet

Forsker arbejder i et laboratorie.
I vores forståelse af kost og fitness skal videnskabelig forskning være vores højeste autoritet. Resultaterne fra randomiserede, kontrollerede undersøgelser er det bedste bevis for en mulig årsag-virknings-sammenhæng mellem behandling med et selen- (eller coenzym Q10-) tilskud og gode helbredsresultater.

For nylig søgte jeg i Medline-databasen om selentilskud og dets virkning eller manglende virkning på glukosestofskiftet, insulinresistens, glykæmisk kontrol osv. Jeg begrænsede min søgning til artikler med data fra randomiserede, kontrollerede forsøg.

Samlet gav Medlinesøgningen 48 hits. Ved gennemgang af resumeer fra de 48 tidskriftsartikler, var jeg i stand til at udelukke 30 referencer fra yderligere overvejelse. Disse 30 undersøgelser inkluderede alle mine søgeord, men havde faktisk ikke målt virkningen af intervention med selen på nogle aspekter af glucosestofskiftet.

18 gode undersøgelser med selentilskud
Jeg stod tilbage med 18 gode interventionsundersøgelser, der opfyldte mine søgekriterier. Jeg læste disse undersøgelser og opdelte dem i tre forskellige kategorier relateret til effekten af selentilskud på glukosestofskifte og insulinfølsomhed:

  • Gavnlig virkning af selentilskud (n = 6)
  • Ingen effekt af selentilskud (n = 9)
  • Ikke gavnlig virkning af selentilskud (n = 3)

Selentilskud gavnlig for glukosestofskiftet
I de seks undersøgelser, der viste gavnlige virkninger af selentilskud på glukosestofskiftet og/eller insulinfølsomheden, indgik ialt 402 patienter. Alle seks undersøgelser blev udført på iranske patienter.

Faktisk viste disse seks undersøgelser, at selentilskud var forbundet med følgende sundhedsmæssige fordele:

  • Nedsatte plasma-glukoseniveauer
  • Nedsatte serum-insulinniveauer
  • Nedsatte plasma-HOMA-B niveauer
  • Nedsatte plasma-HOMA-IR niveauer

Note:  HOMA (homeostasis model assessment) Målinger er baseret på plasma-niveauer af faste-glucose og insulin.  HOMA-pointtal er valideret til at repræsentere graden af insulinresistens [Song].

Selentilskud uden virkning på glukosestofskiftet
De ni undersøgelser der ikke viste en virkning af selentilskud – hverken positiv eller negativ – på glukosestofskiftet, medtog i alt 8568 patienter, de var alle studerende i Storbritannien, USA eller Frankrig.

I disse ni undersøgelser var selentilskud ikke forbundet med nogen væsentlige forandringer:

  • I plasma- eller serumglucoseniveauer
  • I målinger for insulinfølsomhed
  • I biomarkører for insulinresistens

Selentilskud med ugunstig effekt på glukosestofskiftet
De tre undersøgelser hvor selentilskud viste en uønsket effekt på glukosestofskiftet medtog i alt 1315 patienter og undersøgelsesdeltagere. Patienterne i to af undersøgelserne (n = 113) var af iransk oprindelse. Deltagerne i den tredje undersøgelse (n = 1202) boede i USA.

  • En iransk undersøgelse (n = 60) rapporterede øget insulinresistens [Hosseinzadeh].
  • Den anden iranske undersøgelse (n = 53) rapporterede øget faste-plasmaglukose [Faghihi].
  • Den store amerikanske undersøgelse (n = 1202) var en post-hoc-undersøgelse ledet af Dr. Saverio Stranges af data fra den såkaldte Nutritional Prevention of Cancer (NPC)-undersøgelse.

NPC-undersøgelsens data viser en stærk sammenhæng mellem et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra et selengærpræparat og en signifikant nedsættelse af den totale kræftdødelighed, det samlede antal kræfttilfælde og forekomst af prostatakræft [Clark].

Dr. Stranges rapporterede om fundet af en “eksponerings-responsgradient” på tværs af plasma-selenkoncentrationer i tertilerne* ved undersøgelsesstart. Han rapporterede kun om en øget risiko for type 2-diabetes i den højeste tertil, den tertil med et plasmaseleniveau over 121,6 mikrogram pr. Liter ved undersøgelsesstart.
* Tertil: Tredjedel. Forsøgsdeltagerne inddeles i tre grupper i forhold til mængden af selen i deres plasma.

Dr. Stranges konstaterede, at hans undersøgelse havde den begrænsning, at diabetes var et sekundært endemål i NPC-undersøgelsen, og at diagnoserne af diabetes var selvrapporterede [Stranges].

U-formet kurve i forholdet mellem selen og glucosestofskiftet?
Forholdet mellem selen og glukosestofskiftet er helt klart en kompleks sag. Professor Rayman, University of Surrey, Guildford, Storbritannien, har foreslået, at der kunne være et U-formet forhold mellem niveauet af visse selenoproteiner og glukosestofskiftet eller insulinresistensen [Rayman].

I så fald kan det være, at både lave niveauer af selen og høje niveauer af selen over en længere periode kan have skadelige virkninger.

Det beskyttende område for niveauet af plasmaselen synes at være 120-170 mikrogram pr. Liter [Hurst].

En systematisk gennemgang og meta-analyse af fem observationsstudier (note: Ikke interventionsstudier) offentliggjort i 2016, har også foreslået et U-formet forhold mellem selenstatus og risikoen for type 2-diabetes. Befolkningsgrupper med forholdsvis lave og relativt høje niveauer af serumselen blev anset for at have en øget risiko [Wang].

Passende niveau af selentilskud
I betragtning af hvad vi ved om de gavnlige virkninger af et optimalt selenniveau, vælger jeg at få testet mit blods serum-selenniveau.

  • gavnlige virkninger på forebyggelsen af kræft
  • gavnlige virkninger på forebyggelsen af skjoldbruskkirtelsygdomme
  • gavnlige virkninger på styrkelsen af immunsystemet
  • gavnlige virkninger på forebyggelse af hjertesygdomme

Derefter kan jeg med testresultaterne i hånden afgøre, hvor meget selen – 50, 100 eller 200 mikrogram dagligt i form af selentilskud – der passer til mig.

Begrænsninger i den tilgængelige forskning
De randomiserede, kontrollerede undersøgelser, der er foretaget på effekten af selentilskud på glukosestofskifte, er blevet udført på forsøgspersoner med stor heterogenitet med hensyn til alder, køn, etnisk baggrund og helbredstilstand.

Desuden kommer de fleste data fra undersøgelser, hvor effekten på glukosestofskiftet ikke var det primære endemål.

Vi har brug for flere og bedre undersøgelser. Imidlertid er det ikke sandsynligt, at vi vil opleve finansiering af store veldesignede undersøgelser, fordi selen ikke er et stof, der kan patenteres. Det bedste, vi kan gøre er, at sørge for, at vores selenstatus i det estimerede beskyttende sområde [Hurst].

 

Kilder

Undersøgelser der viser en gavnlig effekt:

Alizadeh, M., Safaeiyan, A., Ostadrahimi, A., Estakhri, R., Daneghian, S., Ghaffari, A., & Gargari, B. P. (2012). Effect of L-arginine and selenium added to a hypocaloric diet enriched with legumes on cardiovascular disease risk factors in women with central obesity: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Annals Of Nutrition & Metabolism, 60(2), 157-168.

Asemi, Z., Jamilian, M., Mesdaghinia, E., & Esmaillzadeh, A. (2015). Effects of selenium supplementation on glucose homeostasis, inflammation, and oxidative stress in gestational diabetes: Randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Nutrition (Burbank, Los Angeles County, Calif.), 31(10), 1235-1242.

Bahmani, F., Kia, M., Soleimani, A., Asemi, Z., & Esmaillzadeh, A. (2016). Effect of Selenium Supplementation on Glycemic Control and Lipid Profiles in Patients with Diabetic Nephropathy. Biological Trace Element Research, 172(2), 282-289.

Farrokhian, A., Bahmani, F., Taghizadeh, M., Mirhashemi, S. M., Aarabi, M. H., Raygan, F., & Asemi, Z. (2016). Selenium Supplementation Affects Insulin Resistance and Serum hs-CRP in Patients with Type 2 Diabetes and Coronary Heart Disease. Hormone and Metabolic Research, 48(4).

Jamilian, M., Razavi, M., Fakhrie Kashan, Z., Ghandi, Y., Bagherian, T., & Asemi, Z. (2015). Metabolic response to selenium supplementation in women with polycystic ovary syndrome: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Clinical Endocrinology, 82(6), 885-891.

Karamali, M., Nourgostar, S., Zamani, A., Vahedpoor, Z., & Asemi, Z. (2015). The favourable effects of long-term selenium supplementation on regression of cervical tissues and metabolic profiles of patients with cervical intraepithelial neoplasia: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. The British Journal of Nutrition, 114(12), 2039-2045.

Undersøgelser uden effekt:

Algotar, A. M., Hsu, C., Singh, P., & Stratton, S. P. (2013). Selenium supplementation has no effect on serum glucose levels in men at high risk of prostate cancer. Journal of Diabetes, 5(4), 465-470.

Algotar, A. M., Stratton, M. S., Stratton, S. P., Hsu, C., & Ahmann, F. R. (2010). No effect of selenium supplementation on serum glucose levels in men with prostate cancer. The American Journal of Medicine, 123(8), 765-768.

Czernichow, S., Couthouis, A., Bertrais, S., Vergnaud, A., Dauchet, L., Galan, P., & Hercberg, S. (2006). Antioxidant supplementation does not affect fasting plasma glucose in the Supplementation with Antioxidant Vitamins and Minerals (SU.VI.MAX) study in France: association with dietary intake and plasma concentrations. The American Journal of Clinical Nutrition, 84(2), 395-399.

Karp, D. D., Lee, S. J., Keller, S. M., Wright, G. S., Aisner, S., Belinsky, S. A., & Khuri, F. R. (2013). Randomized, double-blind, placebo-controlled, phase III chemoprevention trial of selenium supplementation in patients with resected stage I non-small-cell lung cancer: ECOG 5597. Journal of Clinical Oncology, 31(33), 4179-4187.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Mao, J., Bath, S. C., Vanderlelie, J. J., Perkins, A. V., Redman, C. G., & Rayman, M. P. (2016). No effect of modest selenium supplementation on insulin resistance in UK pregnant women, as assessed by plasma adiponectin concentration. The British Journal of Nutrition, 115(1), 32-38.

Rayman, M. P., Blundell-Pound, G., Pastor-Barriuso, R., Guallar, E., Steinbrenner, H., & Stranges, S. (2012). A randomized trial of selenium supplementation and risk of type-2 diabetes, as assessed by plasma adiponectin. Plos One, 7(9), e45269. doi:10.1371/journal.pone.0045269

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804.

Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12), doi:10.1093/jnci/djw152.

Undersøgelser der viser en ikke-gavnlig effekt:

Faghihi, T., Radfar, M., Barmal, M., Amini, P., Qorbani, M., Abdollahi, M., & Larijani, B. (2014). A randomized, placebo-controlled trial of selenium supplementation in patients with type 2 diabetes: effects on glucose homeostasis, oxidative stress, and lipid profile. American Journal of Therapeutics, 21(6), 491-495.

Mohammad Hosseinzadeh, F., Hosseinzadeh-Attar, M. J., Yekaninejad, M. S., & Rashidi, B. (2016). Effects of selenium supplementation on glucose homeostasis and free androgen index in women with polycystic ovary syndrome: A randomized, double blinded, placebo controlled clinical trial. Journal Of Trace Elements In Medicine And Biology, 3456-61.

Stranges, S., Marshall, J. R., Natarajan, R., Donahue, R. P., Trevisan, M., Combs, G. F., & Reid, M. E. (2007). Effects of long-term selenium supplementation on the incidence of type 2 diabetes: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 147(4), 217-223.

Andre relevante undersøgelser:

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Rayman, M. P., & Stranges, S. (2013). Epidemiology of selenium and type 2 diabetes: can we make sense of it? Free Radical Biology & Medicine, 65,1557-1564.

Song, Y., Manson, J. E., Tinker, L., Howard, B. V., Kuller, L. H., Nathan, L., & Liu, S. (2007). Insulin sensitivity and insulin secretion determined by homeostasis model assessment and risk of diabetes in a multiethnic cohort of women: the Women’s Health Initiative Observational Study. Diabetes Care, 30(7), 1747-1752.

Wang, X., Yang, T., Wei, J., Lei, G., & Zeng, C. (2016). Association between serum selenium level and type 2 diabetes mellitus: a non-linear dose-response meta-analysis of observational studies. Nutrition Journal, 15(1), 48

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Leave a Reply