Alle fisk indeholder noget kviksølv i forskellig grad. Kviksølvet i fisk og skaldyr er primært i form af methylkviksølv. Hvis ikke det kontrolleres, målrettes methyl-kviksølv nervesystemet. Det forstyrrer de cellulære processer. For høj eksponering kan føre til tab af muskulær koordination og tab i kognitiv funktion. Følgelig kan tilstedeværelsen af ​​kviksølv være en sundhedsrisiko for mennesker, der spiser fisk regelmæssigt [Jorge 2024].

Heldigvis indeholder mange spiselige fisk selen i molære koncentrationer, der er tilstrækkelige til at binde methylkviksølvet i fisken og gøre det mindre skadeligt. Ralston & Raymond har udviklet kriterier for beregning af selens sundhedsbaserede værdier. Beregningerne er baseret på de relative molære koncentrationer af kviksølv og selen i forskellige typer fisk [Ralston 2016].

SELEN BINDER MED Kviksølv

Selen har en ekstraordinær evne til at danne stabile komplekser med kviksølv. Følgelig kan selen reducere omfanget af kviksølvs evne til at forstyrre cellulær aktivitet. Selen kan inducere en øget udskillelse af kviksølv. Selen, som er en almindelig komponent i fisk og andre skaldyr, er således en formildende faktor mod kviksølvs giftighed[Jorge 2024].

Bemærk, at US Food and Drug Administration har udarbejdet et diagram, der viser, hvilke arter af fisk, der er de bedste valg, gode valg og hvilke man bør undgå, når man spiser fisk.

SELEN OG METHYLKVIKSØLV-INTERAKTION

I flere år nu har ernæringsforskere ment, at en særlig skadelig effekt af kviksølv er, at kviksølvet binder det tilgængelige selen og producerer en selenmangeltilstand i kroppen. Selenmangel resulterer i mangel på selenoproteiner til de nødvendige biologiske roller i kroppen. Disse biologiske funktioner omfatter, men er ikke begrænset til, involvering i DNA-syntese, reproduktion, thyreoideahormon-stofskifte og beskyttelse mod oxidativ skade og infektion. På grund af den kviksølvinducerede mangeltilstand kan selentilskud være nødvendigt for at genoprette en tilstrækkelig selenstatus og for at mindske toksiciteten af ​​kviksølv [Spiller 2018].

I 2024 foretog Jorge og kolleger en gennemgang af den tilgængelige forskning vedrørende samspillet mellem selen og kviksølv. De har fokuseret på peer-reviewede engelsksprogede undersøgelser, der diskuterer selens beskyttende mekanismer mod methylkviksølvtoksicitet [Jorge 2024].

De vigtigste resultater fra litteraturgennemgangen er følgende:

• Folk udsættes for methylkviksølv, når de spiser fisk og andre skaldyr.
• For høj eksponering for kviksølv kan have en toksisk effekt på nervesystemet og immunsystemet hos voksne.
• For høj eksponering for kviksølv kan have en negativ indvirkning på fosterets og barnets udvikling tidligt i livet. Methylkviksølv passerer gennem placentabarrieren og akkumuleres i fosteret.
• Selen har en høj kemisk affinitet til kviksølv og binder let med kviksølv for at danne uskadelige stabile forbindelser. De selen-kviksølv-komplekser, der dannes, er meget mindre giftige end kviksølv alene.
• Alligevel gør bindingen af ​​selen med kviksølv selen mindre tilgængelig for inkorporering i selenoproteiner via selenocystein.
• Manglen på selen, der skyldes bindingen af ​​selen med kviksølv, fratager cellerne evnen til at danne nødvendige selenoproteiner såsom glutathionperoxidaserne, thioredoxinreduktaserne og selenoproteinet P.
• Ergo kan personer, der spiser fisk regelmæssigt, meget vel have behov for et selentilskud for at kompensere for tabet af selen, der er bundet til kviksølv og derfor ikke er tilgængeligt til andre formål.

Madlavnings effekt PÅ Kviksølvs biotilgængelighed og toksicitet

Interessant nok kan stegning eller kogning af fisk fjerne noget kviksølv og dermed gøre kviksølvet fra fisk noget mindre skadeligt.

Stegning og kogning af fisk vil dog også påvirke selenindholdet i fiskene negativt. Dette er vigtigt, fordi det er selenet i fiskene, der reducerer indtaget af methylkviksølv fra fisk.

Desuden opbruger madlavning også forsyningen af ​​selen i andre fødevarer, f.eks. i kartofler og i kornprodukter.

KONKLUSION: SELEN BESKYTTER MOD METHYLKviksølv I FISK

Ja, det er vigtigt at være opmærksom på kviksølvforurening i fisk og skaldyr.

Imidlertid beskytter en tilstrækkelig selenindtagelse og -status mod risikoen fra methylkviksølvs toksicitet.

Selen har en usædvanlig evne til at binde sig til kviksølv og reducere kviksølvs negative indvirkning på menneskers sundhed.

Men bindingen af ​​selen til kviksølv reducerer biotilgængeligheden af ​​selen og selenoproteiner til andre biologiske funktioner i kroppen.

Selentilskud kan således være nødvendigt for at sikre et indtag der overstiger den mængde selen, der skal til for at binde methylkviksølvet i fisk og skaldyr.

Kilder

Jorge AO, Chamorro F, Carpena M, Echave J, Pereira AG, Oliveira MB & Prieto MA. Protection of selenium against methylmercury in the human body: a comprehensive review of biomolecular interactions. Biol Life
Sci Forum. 2024;35:8.

Ralston NVC, Ralston CR, Raymond LJ. Selenium health benefit values: updated criteria for mercury risk assessments. Biol Trace Elem Res. 2016 Jun;171(2):262-269.

Spiller HA. Rethinking mercury: the role of selenium in the pathophysiology of mercury toxicity. Clin Toxicol (Phila). 2018 May;56(5):313-326.

US Food and Drug Administration. Advice about Eating Fish. 5 March 2024. Retrieved from https://www.fda.gov/food/consumers/advice-about-eating-fish.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Indlægget Selen beskytter mod methylkviksølv i fisk blev vist første gang den Selenmangel.dk.

På disse websider forklarer professor Ralston og hans kolleger, hvorfor fordelene ved regelmæssigt at spise fisk, især havfisk, ofte overses. Alt for mange af os har skåret ned på vores indtagelse af fisk, fordi vi har været bekymret for at få giftigt kviksølv.

Den information vi har fået om om de relative fordele og risici ved at spise havfisk har imidlertid været utilstrækkelig. Faktisk kan det have negative sundhedsmæssige konsekvenser at undgå måltider med fisk i nogle tilfælde.

• At spise fisk er vigtigt for gravide kvinder og babyer.
• Vi kan alle drage fordel af at spise fisk regelmæssigt.
• At spise fisk er godt for vores hjerter og vores hjerner.

Ernæringsmæssige fordele ved at spise fisk regelmæssigt

I et meget reelt omfang er vi hvad vi spiser. Og fisk, især havfisk, tilbyder en omfattende ernæringspakke.

• Fisk er en god kilde til magert protein.
• Fisk er den bedste kilde til de essentielle fedtsyrer, der beskytter mod hjertesygdomme og fremmer en god hjernefunktion og er vigtige for den neurologiske udvikling af fosteret og det lille barn.
• Fisk er en fremragende kilde til vitamin A (øjne og hud), vitamin D (stærke knogler) og vitamin C og E (et sundt immunsystem).
• Fisk leverer mineraler som jern, jod, selen og zink.

Selen i de fleste havfisk beskytter mod methylkviksølv

De fleste havfisk indeholder større molære mængder selen end deres indhold af molære mængder kviksølv. Således beskytter en større mængde selen i de fleste fisk os mod den mængde methylkviksølv, der findes i fisk.

Så langt så godt. Vi kan spise de fleste fisk for at få de ernæringsmæssige fordele. Husk dog, at selenet fra den fisk, som vi kunne have brugt i kroppen, vil være bundet til kviksølv og derfor ikke tilgængeligt; vi har muligvis brug for yderligere selen på trods af, at vi har spist fisk.

Den amerikanske Food and Drug Administration (Fødevarestyrelse) udgiver lister over fisk, der er velegnede at spise og typer fisk, der bør undgås. Webadressen er https://www.fda.gov/media/102331/download.

Professor Ralstons sundhedsfordels-værdier for selen

For at vurdere, hvor meget selen og kviksølv der er i forskellige typer havfisk, har professor Ralston udviklet formlen Sundhedsfordelsværdier for selen (HBV) til beregning af de relative risici og fordele ved at spise havfisk [Ralston 2016; Ralston 2019].

Havfisk der indeholder selen med et molært overskud af methylkviksølv, vil mindske risikoen for eksponering for fiskens indhold af methylkviksølv og kan i nogen grad reducere afbrydelsen af den gavnlige selenoprotein-aktivitet i kroppen og især i hjernen.

Fisk som har et molært overskud af methylkviksølv i forhold til selen – grindehval og visse hajtyper – bør undgås.

Men at kun spise fisk med en positiv sundhedsfordels-værdi for selen betyder ikke, at vi har klaret skærene. Læs videre for at lære om den ironi, der er knyttet til selen evne til at beskytte os mod kviksølvs giftighed.

Selen-sekvreringshypotesen

Ironien er, at selenets beskyttende binding til kviksølv tømmer kroppens lager af det selen der bruges til dannelse af de meget nødvendige selenoproteiner. Derfor mister vi de sundhedsmæssige fordele ved selenoproteinerne, f.eks. den antioxidative beskyttelse mod oxidativ skade i hjernen. Det er den pris, vi betaler for selens beskyttelse mod methylkviksølv.

Med andre ord, vi kan spise de fleste typer fisk for at få de gode næringsstoffer, som fisk indeholder, men vi har muligvis brug for et selentilskud alligevel, fordi selenet, som vi ellers ville få fra fisk, ikke er tilgængeligt for os. For meget af selenet bruges til at binde kviksølv i fisk.

Professor Ralston refererer til dette fænomen som selen-sekvestreringshypotesen. Hans begrundelse er, at den neurotoksicitet, der sædvanligvis er forbundet med kviksølv, faktisk er lig med den skade, der forårsages af kviksølvs forstyrrende indgriben i kroppens selen-biokemi [Ralston 2018 “Mercurys neurotoksicitet …”].

Kviksølvs primære mål i vores celler er selenoproteinerne thioredoxinreduktase og glutathionperoxidase. Kviksølv binder sig til selenocystein i disse selenoproteiner og hæmmer irreversibelt deres funktioner [Ralston 2018 “Mercurys neurotoksicitet …”].

Kviksølv hæmmer selenoproteinerne thioredoxinreduktase og glutathionperoxidases beskyttende antioxidantaktivitet. Resultatet er forøget oxidativ skade forårsaget af reaktive iltforbindelser.

• Kviksølvs binding til selen dræner de selenlagre, der er nødvendige for at danne erstattende selenoproteiner.
• Kviksølv hæmmer aktiviteten af de selenoproteiner i hjernen, der forhindrer og reparerer oxidativ skade.

Fisk og selen til gravide og ammende kvinder

Bemærk at det at spise fisk er især vigtigt for gravide kvinder og for spædbørn.

For eksempel,  i en gennemgang i 2018 af Cochrane databasen af 70 randomiserede, kontrollerede forsøg, der inkluderede 19.927 kvinder på forskellige risiko-niveauer for problemer med graviditeten, fandt forskere, at forekomsten af for tidlig fødsel (fødsel <37. uge) og forekomsten af endnu tidligere for tidlig fødsel (fødsel <34. uge) begge var lavere hos kvinder, der havde taget omega-3-fedtsyrer i deres mad eller som kosttilskud sammenlignet med ingen omega-3 i mad eller kosttilskud. Forskerne fandt også en nedsat risiko for babyer med lav fødselsvægt hos mødre, der havde indtaget omega-3-fedtsyrer i deres mad og / eller kosttilskud [Middleton 2018].

Forfatterne af Cochrane database-undersøgelsen konkluderede, at tilskud af omega-3-fedtsyrer under graviditeten er en effektiv strategi til at reducere forekomsten af for tidlig fødsel. Vi har stadig brug for analysedata fra flere kliniske forsøg vedrørende  effektiviteten af omega-3 tilskud til gravide og ammende kvinder i forhold til vækst og neurologisk udvikling af deres børn.

Højdepunkter fra Professor Ralstons forskning i selen og kviksølv

• Den kemiske binding af methylkviksølv til selen og den resulterende sekvestrering af selen med kviksølv fører til en irreversibel hæmning af aktiviteten af ​​selenoenzymerne thioredoxinreduktase og glutathionperoxidase, som er især vigtige til forebyggelse og reparation af oxidativ skade i hjernen. Hæmningen af ​​seleno-enzymaktiviteten er primært ansvarlig for de karakteristiske giftvirkninger af kviksølv [Ralston 2018].
• At spise fisk regelmæssigt er vigtigt for god human ernæring: Magert protein, essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler.
• Mange flere havfisk er sikre at spise, end vi tidligere forestillede os.
• Professor Ralstons selen-sundhedsfordelsværdier for havfisk giver biokemisk baserede oplysninger, der understøtter FDA (US Fødevarestyrelse) / EPA-rådgivning til gravide og ammende kvinder om, hvilke fisk og skaldyr der bør begrænses kontra de fisk og skaldyr, der er gavnlige at spise
• Mødres forbrug af fisk og skaldyr har vist at gavne barnets neurologiske udvikling.
• Forholdet mellem selen og kviksølv i ferskvandsfisk kan være meget varierende fra region til region. Professor Ralston siger, at der er behov for yderligere evaluering af ferskvandsfisk for at identificere de steder, hvor fisk der har negative sundhedsværdier er fanget og spist [Ralston 2016].

Kilder

Ralston NV & Raymond LJ. (2010). Dietary selenium’s protective effects against methylmercury toxicity. Toxicology; 278: 112-23.

Ralston NV, Ralston CR & Raymond LJ. (2016). Selenium Health Benefit Values: Updated criteria for mercury risk assessments. Biol Trace Elem Res.; 171: 262–269.

Ralston NV & Raymond LJ. (2018). Mercury’s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. Biochim Biophys Acta Gen Subj; 1862(11): 2405-16.

Ralston NV. (2018). Effects of soft electrophiles on selenium physiology. Free Radic Biol Med; 127: 134-144.

Ralston NV, Kaneko JJ, & Raymond LJ. (2019). Selenium health benefit values provide a reliable index of seafood benefits vs risks. J Trace Elem Med Biol; 55: 50-57.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Indlægget Selen, fisk og kviksølv: Vigtige fakta blev vist første gang den Selenmangel.dk.

Alt for mange af os går glip af den sundhedsmæssige gevinst fra de omega-3 fedtsyrer, der er tilgængelige når vi spiser bestemte typer fisk et par gange om ugen. Hvorfor undgår vi fisk? Fordi mange af os er bange for at “spise kviksølv” fra fisken.

Forskning har imidlertid vist, at dette er en misforståelse. Professor Nick Ralston og hans kolleger ved University of North Dakotas Energi- og Miljøforskningscenter har målt og evalueret molforholdet mellem selen og kviksølv i fisk [Ralston 2007, 2016].

Deres undersøgelser viser, at mange af de spiselige havfisk har en overskud af selen i forhold til kviksølv. Så ikke alene går vi glip af fordelene af omega-3 fedtsyrerne, men vi går også glip af en god kilde til selen i kosten [Berry 2008].

Her er hvad der ifølge Dr. Ralston sker i mange arter af havfangede fisk. Kviksølvet i fisken bindes overvejende til den tilgængelige mængde selen i fisken og bliver derved harmløst [Ralston 2010]. I kraft af dette vil kviksølvet imidlertid lægge beslag på den mængde selen, der er til rådighed for os til at fremstille nødvendige selenoproteiner.

Så det reelle problem er et problem der handler om mangel på tilgængeligt selen, mere end det er et problem med kviksølvforgiftning.

Lad os se på spørgsmålet om at spise havfangede fisk trin for trin.

For det første: Hvor kommer kviksølvet i fisk fra?
Høje koncentrationer af neurotoksinet kviksølv i spiselige havfisk er i det væsentlige et menneskeskabt problem. Vi frigiver store mængder kviksølv i atmosfæren fra kraftværker og industrianlæg, som brænder fossile brændstoffer i form af kul og olie. Kviksølvet havner i oceanerne (såvel som i søer og floder). Plankton og andre former for havorganismer optager kviksølv, hvorved kviksølvet spredes op i fødekæden, da de større fisk spiser de mindre.

Vi mennesker indånder ikke kun kviksølv i luften. Hvis vi spiser de forkerte slags fisk, spiser vi også koncentreret kviksølv i fisk og skaldyr. En for høj udsættelse for kviksølv vil forårsage skade på hjernen og nervesystemet og medføre udviklingsproblemer for mennesker. Men hvis kviksølvet er bundet til selen i fisken, ophører det med at være skadeligt for mennesker [Ralston 2010].

For det andet: Hvad er selens rolle i vores krop?
Vi har brug for selen til dannelse af selenoproteiner (= proteiner der indeholder selen som er bundet til aminosyren selenocystein). Disse selenoproteiner, hvoraf mange virker som antioxidant-enzymer, er nødvendige for at beskytte hjernen og nervesystemet såvel som andre systemer i kroppen mod oxidativ skade. Kroppen har brug for en vedvarende tilførsel af selen fra kosten eller tilskud til dannelse af selenoproteinerne, der beskytter mod oxidativ skade.

For det tredje: Hvordan forhindrer selen oxidativ stress og skade?
Vores normale, daglige iltafhængige stofskifte i kroppen samt udsættelse for miljøgifte og stråling producerer reaktive oxygenforbindelser, også kendt som frie radikaler. Tilstanden oxidativt stress er sædvanligvis en dårlig tilstand for os mennesker. Den defineres som en ubalance mellem mængden af skadelige frie radikaler og mængden af de antioxidanter, der er nødvendige for at neutralisere de frie radikaler.

Oxidativ skade er den resulterende skade på celler, væv, DNA og lipoproteiner, der skyldes kædereaktioner af disse reaktive oxygenarter.

Selenafhængige antioxidanter, såsom glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og selenoprotein P forhindrer og reparerer endda oxidative skader i hjernen og nervesystemet samt i andre kropssystemer.

Ud fra denne korte beskrivelse ser vi, at mangel på selen til at danne antioxidant-selenoproteiner vil have en skadelig virkning på menneskers sundhed. Kviksølvs binding til selen reducerer den mængde kviksølv vi får ved at spise fisk, men reducerer også den mængde selen, der er til rådighed for os fra fisk.

For det fjerde: Hvordan fjerner selen kviksølv?
Kviksølv i den almindelige form methylkviksølv er et giftigt stof i fisk og mennesker. Methylkviksølvmolekyler har en stor affinitet for at bindes til selen i fisken og også hos mennesker. Kviksølv har op mod en million gange større affinitet for at bindes med selen end med svovl, som er det næst-hyppigste stof som kviksølv danner kemiske bindinger med.

For det femte: Hvad er fordelene og ulemperne ved kviksølv der binder sig til selen?
I en organisme, det være sig fisk eller menneske, når der både er selen og kviksølv, bindes kviksølvet til det tilgængelige selen i irreversibele proteinkomplekser. Kviksølv beslaglægger selenet så at sige.

Det er både godt og skidt.

På den ene side – den gode side – forhindres det indtagede methylkviksølv i at medføre giftvirkninger i sig selv. Det er bundet til selenet i proteinkomplekserne og deaktiveret.

På den anden side – den dårlige side – er selenet samtidig bundet og derfor ikke længere tilgængeligt for dannelsen af de essentielle antioxidant-selenoproteiner.

Som følge heraf opstår der mere oxidativt stress og oxidativ skade. Der er ikke nok selenafhængige selenoproteiner til rådighed til at stoppe skaden.

For det sjette: Er der nogle arter af havfisk vi kan spise?
Heldigvis har mange spiselige arter af havfisk et højt selen-til-kviksølvforhold. Der er mere end nok selen i disse fisk til at binde kviksølvet og stadig have noget selen tilovers, når vi spiser fiskene. Der er således stadig lidt selen tilbage til at indgå i dannelsen af selenoproteiner.

Men bemærk at der er ikke er nær så meget selen til rådighed som der ville have været, hvis der ikke var så meget kviksølv i fiskens væv. Kviksølv er en stor hæmmer af det selen, der ellers ville være tilgængeligt til at danne selenoproteiner.

For det syvende: Hvad er Dr. Ralstons beregninger over selen-relaterede sundhedsværdier?
Dr. Ralstons beregninger over selen-relaterede sundhedsværdier er tænkt som et risikovurderingsværktøj. Beregningerne er baseret på de molære koncentrationer af selen og methylkviksølv i forskellige typer fisk. Jo mere gunstigt forholdet er mellem selen og methylkviksølv i fisken, desto større fordel og mindre risiko er der ved at spise fisken [Ralston 2016].

For det ottende: Fisk til gravide og ammende kvinder
De selenrelaterede sundhedsfordele er vigtige ikke kun for mennesker i almindelighed, men især også for gravide og ammende kvinder. Hvilken fisk bør de undgå? Hvilken fisk burde de spise?

Metylkviksølv kan krydse placenta og blod-hjernebarrieren, derfor vil for meget kviksølv under graviditeten kunne påvirke fostrets hjerneudvikling.

Samtidig kan mangel på selenoproteiner også påvirke fostrets hjerneudvikling [Gilman 2015].

Mødre der spiser den rigtige slags fisk hver uge, fisk med højt selen-til-kviksølv-forhold, kan hjælpe til at forbedre udviklingen af spædbørnenes hjerner. Fisk er en god kilde til omega-3 fedtsyrer, protein, mange vitaminer og mineraler og det vigtige sporstof selen.

For det niende: Hvilke havfisk indeholder store mængder selen?
Spørgsmålet er, hvilke havfisk der er sikre at spise, og hvilke der ikke er?

Her er en ufuldstændig liste over havfisk med et højt selen-til-kviksølv-forhold:

• Torsk
• Rødspætte
• Bars
• Helleflynder
• Sej
• Laks
• Snapper
• Søtunge
• Tun (helst chunk light: En variant med findelt lyserødt tunkød)

Den amerikanske sundhedsstyrelse FDA har advaret mod at spise nogle havfisk, der ikke har et godt selen-til-kviksølv-forhold:

• Kongemakrel
• Sejlfisk
• Soldatfisk
• Haj
• Sværdfisk
• Teglfisk
• Tun, storøjet
• Hvalfisk

Ferskvandsfisk
Ferskvandsfisk er lidt mere problematisk. Typisk varierer selen-til-kviksølvforholdet fra region til region. Det er vigtigt at undersøge, om der findes lokale rapporter på internettet om selen-til-kviksølv-forholdet. En Google-søgning giver mange sådanne lokale rapporter.

Fisk fra søer og floder i regioner med selenfattig jord har sandsynligvis højere koncentrationer af methylkviksølv, fordi der er mindre selen i fisken til at binde kviksølvet og gøre det inaktivt.

Dambrugsfisk
Dambrugsfisk kan være et besværligt emne. På den ene side kan dambrugsfisk være mindre udsat for kviksølv, fordi dambrugsfisk fodres med en omhyggeligt afmålt kost baseret på korn og soja frem for fiskemel, der kan have et højt indhold af kviksølv.

På den anden side er mange dambrug placeret i havet nær kysten, hvor der er afløb med industrielt forurenende stoffer samt udledning fra herbicider og pesticider fra landbruget. Dambrugsfisk kunne derfor stadig indtage kviksølv samt optage giftigt PCB og dioxiner. Desuden er dambrugsfisk i mange tilfælde udsat for behandling med antibiotika.

Alt i alt, indtil det modsatte er bevist, er det bedst at betragte dambrugsfisk som mindre sikre at spise end vilde fisk. Seafood Watchs hjemmeside og app produceret af Monterey Bay Aquarium giver en guide til, hvilke skaldyr der er sikre og hvilke skaldyr der bør undgås [Harvest of Fears].

Opsummering: Selen, kviksølv og indtagelse af fisk

• Måltider fra mange havfisk har en betydelig næringsværdi og bør indgå i en god kostplan.
• Måltider fra ferskvandsfisk bør nøje overvejes, medmindre der er lokal dokumentation for fiskens selen-til-kviksølv-forhold.
• Måltider fra dambrugsfisk bør nøje overvejes. Det bør være op til sælgeren at bevise, at fisken er sikker at spise, det bør ikke være op til køberen at tage chancen.

Kilder

Berry, M. J., & Ralston, N. C. (2008). Mercury toxicity and the mitigating role of selenium. Ecohealth, 5(4), 456-459. doi:10.1007/s10393-008-0204-y

Gilman, C. L., Soon, R., Sauvage, L., Ralston, N. C., & Berry, M. J. (2015). Umbilical cord blood and placental mercury, selenium and selenoprotein expression in relation to maternal fish consumption. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 3017-24. doi:10.1016/j.jtemb.2015.01.006

Harvest of fears: farm-raised fish may not be free of mercury and other pollutants.  (2016).  Scientific American.  Retrieved from https://www.scientificamerican.com/article/farm-raised-fish-not-free-mercury-pcb-dioxin/

Ralston, N. C., Blackwell, J. 3., & Raymond, L. J. (2007). Importance of molar ratios in selenium-dependent protection against methylmercury toxicity. Biological Trace Element Research, 119(3), 255-268.

Ralston, N. C., & Raymond, L. J. (2010). Dietary selenium’s protective effects against methylmercury toxicity. Toxicology, 278(1), 112-123. doi:10.1016/j.tox.2010.06.004

Ralston, N. C., Ralston, C. R., & Raymond, L. J. (2016). Selenium Health Benefit Values: Updated Criteria for Mercury Risk Assessments. Biological Trace Element Research, 171(2), 262-269. doi:10.1007/s12011-015-0516-z

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Indlægget Selen, kviksølv og fiskespisning blev vist første gang den Selenmangel.dk.

Kviksølv i form af methylkviksølv er et yderst skadeligt biologisk giftstof. Det udgør en trussel for vores hjerne og nervesystem samt vores lever og nyrer. For stor udsættelse for methylkviksølv kan forårsage hjerneskade og nerveskade.

Heldigvis kan selentilskud hjælpe. Og det hjælper virkelig. Forholdet mellem kviksølv og selen er en historie med et ironisk twist. I det omfang selen binder sig med kviksølv i kroppen og deoxiderer kviksølv – en meget god ting for os – i samme grad berøves kroppen denne selen, som kunne bruges til dannelse af gavnlige selenoproteiner med deres vigtige biologiske funktioner.

Vores beskyttelse mod kviksølvs giftige virkninger indebærer færre af de selenoproteiner der fungerer som antioxidanter og neutraliserer skadelige frie radikaler, færre selenoproteiner til at styrke immunfunktionen og skjoldbruskkirtelfunktionen og færre selenoproteiner til at reducere risikoen for kræft.

Lad os se nærmere på forholdet mellem kviksølv og selen.

Hvor kommer kviksølvet fra?

Vores udsættelse for kviksølv kommer fra en række forskellige kilder:

• Tilsætningsstoffer i forarbejdede fødevarer
• Fisk og skaldyr
• Industriel forurening (f.eks. Kuludvinding, cementfabrikker og papirindustrien)
• Fordampning af kviksølv fra amalgamfyldninger i vores tænder

Hvad gør selenet?
Kviksølv der overlades til sig selv, bindes stærkt til fedtvæv i kroppen. Det akkumuleres i væv og organer og binder sig til receptorer, der bør være tilgængelige for livsvigtige vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer.

Kviksølv tiltrækkes heldigvis stærkt til selen og vil danne en stærk binding til selenforbindelser.

Denne binding mellem kviksølv og selen vil neutralisere kviksølvets reaktivitet. Desuden vil det kviksølv- og selenkompleks, der dannes, ikke absorberes af kroppen. Kroppen vil udskille kviksølv- og selenkomplekset.

Nedbrydning af selendepoter i kroppen
Det er selvfølgelig meget godt for os, at kviksølv og selen tiltrækker hinanden og danner stærke bindinger, før kviksølv kan absorberes i fedtvæv, hvor det efterfølgende kan forårsage skade.

Men som du kan se, er den uundgåelige konsekvens af den tætte binding mellem kviksølv og selen, at der bliver mindre tilgængeligt selen i kroppen. Der er mindre selen til dannelse af selenoproteiner til andre væsentlige biologiske funktioner:

• Antioxidantbeskyttelse
• Beskyttelse mod inflammation
• Anti-viral beskyttelse
• Kræftforebyggelse og beskyttelse
• Frugtbarhed og reproduktion
• Skjoldbruskkirtelregulering

Behovet for at vedligeholde et højt selenniveau
Hvem har brug for et godt selentilskud?

• De af os der har amalgamfyldninger
• De af os der kan lide at spise fisk
• De af os der udsættes for industriel forurening

For at gentage mig selv: Det er en stor ironi, at beskyttelse mod toksiciteten af methylkviksølv – en god ting – ledsages af en nedsættelse af vores organers selendepoter – ikke en god ting.

Kviksølv og selen i fisk
Fisk er ikke kun kendte kilder til kviksølv. Fisk og skaldyr er også en god kilde til selen. Men de to grundstoffer ophæver hinanden når de kombineres.

Undersøgelser har vist, at mange fisk faktisk indeholder lige så meget eller mere selen end kviksølv [Ralston]. Dette kan f.eks. være tilfældet med laks.

Det gælder dog sandsynligvis ikke for for grindehval, tarpon, haj, kongemakrel og teglfisk. Så forsigtighed er påkrævet.

Det er med god grund, at the Environmental Protection Agency og the Food and Drug Administration svarende til den danske Miljøstyrelse samt Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen i fællesskab har udarbejdet retningslinier angående faren for ophobet kviksølv i fisk.

Det er også med god grund, at kvinder advares om ikke at spise for meget tun under graviditeten. Øget optagelse af kviksølv har været forbundet med nedsat IQ hos børn.

Yderligere bemærkninger om kviksølv og tandfyldninger
Heldigvis er brugen af amalgamfyldninger for nedadgående, men der er stadig mange mennesker, der har amalgamfyldninger. Faren er, at tygning og tandbørstning resulterer i, at der undslipper kviksølvdampe fra fyldningerne. Kviksølvdampene vil sandsynligvis optages i lungevævet og i andet væv.

For at teste hypotesen om, at kviksølvdampe fra amalgamfyldninger kan være farlige, målte Dr. Magnus Nylander og en forskergruppe koncentrationen af kviksølv i obduktionsprøver fra menneskehjerner og -nyrer. Deres data viste, at folk med flere amalgamfyldninger havde højere kviksølvkoncentrationer. Folk uden amalgamfyldninger havde lavere kviksølvkoncentrationer [Nylander].

Tilsvarende viste en undersøgelse af blod- og urinprøver fra tandplejepersonale, der regelmæssigt håndterede amalgammaterialer og som blev sammenlignet med individuelt matchede kontrolpersoner, at der var højere koncentrationer af kviksølv i tandplejepersonalets urin og blod [Akesson].

Udskiftning af amalgamfyldninger
Nogle mennesker beder tandlægen om at erstatte deres amalgamfyldninger med såkaldte plastfyldninger. Hvis du overvejer at gøre dette, bør du tale med din tandlæge om at tage selentilskud i perioden før, under og efter udskiftningen.

Hvis der slipper kviksølvdampe ud i munden og efterfølgende i lungevævet under udskiftningen, vil du have en tilstrækkelig selenreserve til at neutralisere kviksølvet, ikke sandt?

Kliniske forsøgsresultater: Selen og kviksølv
Mindst to kliniske undersøgelser har undersøgt effekten af selentilskud på akkumulering af kviksølv i kroppen.

Seppänen-undersøgelsen
Data fra undersøgelsen viste, at et dagligt tilskud af 100 mikrogram selen fra et selengærpræparat i fire måneder resulterede i en signifikant stigning i serum-seleniveauet og i et signifikant reduceret niveau af akkumuleret kviksølv [Seppänen].

Li-undersøgelsen
Resultaterne af en tremåneders undersøgelse, hvor den aktive behandlingsgruppe fik 100 mikrogram selen dagligt fra det patenterede, organiske selengærpræparat SelenoPrecise®, viste en signifikant forøget udskillelse af kviksølv (i urinen) og signifikant nedsatte niveauer af bio-markører for oxidativt stress [Li].

Sagens kerne vedrørende kviksølv og selen
Hvad fortæller de nuværende forskningskonklusioner os?

Fisk
Vi bør ikke være bange for at spise fisk som en regelmæssig del af vores kost. Omega-3 fedtsyrerne i fisk er gavnlige for vores helbred. Vi bør dog sikre, at vi har et tilstrækkeligt indtag af selen fra kosten og fra tilskud til at neutralisere det kviksølv, der er i fisk.

Tandfyldninger
Hvis vi har amalgamfyldninger, bør vi sørge for, at vi har et tilstrækkeligt indtag af selen til at neutralisere de kviksølvdampe, der kan komme fra fyldningerne. Og hvis vi vælger at få vores amalgamfyldninger udskiftet, bør vi overveje at tage et godt selentilskud.

Industriel forurening
De af os, der bor i nærheden af anlæg der udvinder kul samt andre anlæg, der muligvis frigiver kviksølv til luften eller vandet, bør sørge for at få tilstrækkeligt selen med kosten.

Jo større vores eksponering for kviksølv er, desto større er vores behov for selentilskud.

Kilder

Li, Y., Dong, Z., Chen, C., Li, B., Gao, Y., Qu, L., & Chai, Z. (2012). Organic selenium supplementation increases mercury excretion and decreases oxidative damage in long-term mercury-exposed residents from Wanshan, China. Environmental Science & Technology, 46(20), 11313-11318.

Nylander, M., Friberg, L., & Lind, B. (1987). Mercury concentrations in the human brain and kidneys in relation to exposure from dental amalgam fillings. Swedish Dental Journal, 11(5), 179-187.

Ralston, N.V. & Raymond, L.J. (2010). Dietary selenium’s protective effects against methylmercury toxicity. Toxicology, 278(1), 112-23.

Seppänen, K., Kantola, M., Laatikainen, R., Nyyssönen, K., Valkonen, V. P., Kaarlöpp, V., & Salonen, J. T. (2000). Effect of supplementation with organic selenium on mercury status as measured by mercury in pubic hair. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 14(2), 84-87.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Indlægget Selen: Beskyttelse mod ophobning af kviksølv i kroppen blev vist første gang den Selenmangel.dk.