Dr. Gerhard N. Schrauzer var selenforskningens “grand old man”. Faktisk var han en lederskikkelse indenfor forskning i sporstoffer i 30 år eller mere i USA. Han var en af pionererne som leverede en betydende indsats indenfor selenforskningen. Lad os tage et kig på de nyttige bidrag til vidensdatabasen om selentilskud, som Dr. Schrauzer leverede.

For det første, hvem var Dr. Schrauzer i relation til selenforskning?
Dr. Schrauzer tog sin afsluttende eksamen i kemi ved universitetet i München, Tyskland. To år senere fik han sin Ph.D. summa cum laude. Fra 1966 til 1994 var han professor i kemi og biokemi ved University of California i San Diego (UCSD). Efter sin pensionering var han professor emeritus ved UCSD.

Dr. Schrauzer var en af de første forskere, der for alvor undersøgte selens biologiske funktioner i kosten og i form af tilskud og som også undersøgte selentilskuds kræftbeskyttende egenskaber. I hans korrelationsundersøgelser af kræftdødelighed viste Dr. Schrauzer, at der i de 27 lande som indgik i undersøgelsen, var et omvendt forhold mellem kræftdødelighed og mængden af selen i den nationale kost. Et lavt selenindhold i kosten korrelerede med højere kræftdødelighed. Dr. Schrauzer var en førende ekspert inden for selentilskud. Han døde i 2014.

For det andet, hvad er sporstoffer?
Indenfor ernæringsvidenskab, defineres sporstoffer (undertiden kaldet mikronæringsstoffer), som kemiske grundstoffer, der er nødvendige for menneskers sundhed i meget små mængder; ofte indgår de som en del af et protein. I dette tilfælde defineres “meget små” som mindre end én del ud af 1000 dele. Mennesker har behov for følgende sporstoffer:

• Bor
• Kobber
• Mangan
• Molybdæn
• Selen
• Zink

For det tredje, hvad vidste Dr. Schrauzer om selentilskud?
I denne artikel vil vi opsummere de evaluerede vurderinger fra Dr. Schrauzer om de følgende emner:

• Selenindtagelse fra kost og kosttilskud
• Formulering af selentilskuddet
• Selens biologiske funktioner
• Selen og oxidativt stress
• Selen og kræft
• Sikkerhed af selen

Selenindtag
Dr. Schrauzers selenundersøgelser fik ham til at mene, at den anbefalede daglige indtagelse på 55 mikrogram var utilstrækkelig for de fleste voksne, og han tvivlede på, at 75 mikrogram om dagen ville være tilstrækkeligt for de fleste voksne til at erstatte den mængde selen, der fjernes hver dag og til opbygge kroppens reserver, så der nås et niveau, som forhindrer udviklingen af kræft.

Dr. Schrauzer erkendte tidligt, at spørgsmålet om anbefalede daglige indtag kompliceres af den betydelige variation i jordens selenindhold fra region til region og at selenindholdet i vegetabilske fødevarer og i forlængelse heraf, i animalske fødevarer, dermed også varierer.

Han var også klar over, at den daglige selenindtagelse der støtter aktiviteten af det meget vigtige selenafhængige enzym glutathionperoxidase, muligvis ikke var tilstrækkeligt til at støtte de gavnlige helsevirkninger af andre selenoproteiner såsom selenoprotein P. Han mente, at det ville være forkert at begrænse det anslåede daglige selenbehov på baggrund af selens virkning på glutathionperoxidase-enzymerne.

På den baggrund mente Dr. Schrauzer, at et passende selentilskud til mennesker med henblik på nedsættelse af kræftrisikoen ligger på 200-300 mikrogram per dag.

Formulering af selentilskuddet
Dr. Schrauzer mente, at selentilskud burde svare til kostens selen så meget som muligt. Selenmethionin er den mest almindelige form for selen i fødevarer, og det er den mest almindelige form for selen i kosttilskud med organisk selengær. Hertil kommer, at kosttilskud med et højt indhold af selengær indeholder op mod 30 andre selenforbindelser, især små mængder methylselenocystein, som muligvis er de mest effektive i forebyggelse af kræft.

De bedste resultater fra videnskabelige undersøgelser af kræftforebyggelse er opnået med tilskud baseret på selengær.

Selens biologiske funktioner
I et interview i 2010 drøftede Dr. Schrauzer selens biologiske funktioner med med Dr. Richard A. Passwater. Foruden en kræftbeskyttende funktion, nævnte Dr. Schrauzer følgende biologiske funktioner:

• Vedligeholdelse af immunsystemets funktioner
• Vedligeholdelse af den mandlige reproduktionsevne
• Beskyttelse mod tungmetallers giftvirkning
• Beskyttelse af huden mod UV-stråling
• Beskyttelse mod ioniserende stråling
• Beskyttelse mod skadelige vira
• Regulering af skjoldbruskkirtlens hormonelle funktion

Han advarede også om, at kroppens nødvendige brug af selen til afgifte kroppen for tungmetaller kan tømme dens reserver af selen og dermed mindske den grad af beskyttelse mod kræft, som selen giver.

Selen og oxidativt stress
Dr. Schrauzer vidste, at en af de uundgåelige konsekvenser af at producere cellulær energi ved hjælp ilt, er et biprodukt kaldet frie radikaler. Frie radikaler er meget reaktive atomer, som kan igangsætte kædereaktioner, der kan forårsage skader på celler og celle-DNA. Denne form for beskadigelse, der kaldes oxidativ skade, kan i sidste ende føre til kræft og ældning samt andre degenerative sygdomme.

En af de store sundhedsmæssige fordele ved selen er, at det er en nødvendig bestanddel af selenoproteiner som selv er kraftige antioxidantenzymer, der hjælper til at neutralisere skadelige frie radikaler og forebygge skader på cellerne.

Selen og kræftforebyggelse
Selen som en komponent af selenafhængige antioxidantenzymer hjælper til at neutralisere frie radikaler og dermed til at forhindre skader på cellerne. En teori om kræft går ud på, at skader fra frie radikaler på celle-DNA kan føre til udvikling af visse kræftformer.

Dr. Schrauzer var opmærksom på de betydelige kræftbeskyttende resultater af tilskud med selen og andre antioxidanter i de kliniske studier Linxian og SU.VI.MAX samt i the National Prevention of Cancer-studiet (mere om disse studier i kommende artikler på denne hjemmeside).

Dr. Schrauzer mente ikke, at de ufyldestgørende resultater fra SELECT-studiet tydede på, at selentilskud mod risikoen for kræft generelt set var ineffektive; han forklarede resultaterne af SELECT undersøgelsen ved at henvise til følgende faktorer:

• Deltagernes relativt høje selenniveau ved forsøgets start
• Anvendelse af en syntetisk selenomethionin som intervention (i stedet for selengær som tidligere havde vist at have kræftbeskyttende egenskaber)
• Anvendelse af selenomethionin i ren form i stedet for en proteinbundet form, (i gærselen er indholdet af selenmethionin proteinbundet)

N.B. Vi vil uddybe de videnskabelige artikler om selen og kræft mere i kommende artikler.

Sikkerheden ved selentilskud
Dr. Schrauzer betragtede et tilskud på 100 til 200 mikrogram selen dagligt som fuldstændigt sikkert. Han bemærkede, at den sikre maksimale indtagelse for selen er fastsat til 400 mikrogram per dag. Han påpegede, at individer hvis kost indeholder tilstrækkelige mængder protein, lettere tåler en højere selenindtagelse.

Selen ophobes ikke i kroppen. Det forlader kroppen relativt hurtigt. Hvis vi reducerer eller ophører med at indtage selen fra kost og tilskud, vil vi ikke fortsat have tilstrækkeligt med selen i kroppen til at forebygge kræft.

Her kan tilføjes, at i tilfælde af en utilsigtet overdosis vil de tidlige tegn på selenforgiftning — misfarvede og skøre finger- og tånegle samt en ubehagelig hvidløgsånde — let kunne genkendes og eventuelle sundhedsskadelige konsekvenser undgås.

Sammenfatning
Uden Dr. Schrauzer og hans kollegers forskning og publikationer ville den videnskabelige udvikling af selenforskningen og de videnskabelige undersøgelser af selen som et kræftforebyggende middel være blevet meget forsinket.

Kilder

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal Of AOAC International, 87(1), 225-232.

McCann, J. C., & Ames, B. N. (2011). Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB Journal, 25(6), 1793-1814.

Olmsted, L., Schrauzer, G. N., Flores-Arce, M., & Dowd, J. (1989). Selenium supplementation of symptomatic human immunodeficiency virus infected patients. Biological Trace Element Research, 20(1-2), 59-65.

Passwater, R. (2013, June). Selenium and human health: an interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. Whole Foods Magazine. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.

Schrauzer, G. N. (2000). Anticarcinogenic effects of selenium. Cellular And Molecular Life Sciences: CMLS, 57(13-14), 1864-1873.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.

Schrauzer, G. N., & White, D. A. (1978). Selenium in human nutrition: dietary intakes and effects of supplementation. Bioinorganic Chemistry, 8(4), 303-318.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Indlægget Den navnkundige selenforsker, Dr. Gerhard N. Schrauzer blev vist første gang den Selenmangel.dk.

Hvorfor denne interesse for selenfakta? Her i opstarten af selenmangel.dk websiten vil vi i bred forstand gennemgå, hvad vi ved om de funktioner, som selentilskud har. Vi er især interesseret i selens virkninger som antioxidant og dets anti-inflammatoriske virkninger i menneskers krop.

Selen er et essentielt sporstof i menneskets kost, og i mange egne af verden, er det absolut nødvendigt i form af tilskud. Det har mange og forskelligartede funktioner i vores krop.

En af de interessante ting ved selen er, at det ikke udfører dets funktioner som et grundstof eller som en ion. I stedet fungerer det som en bestanddel af mere komplekse forbindelser. Det er i særlig grad en vigtig bestanddel af den 21. aminosyre, selenocystein.

Selenocystein er en afgørende komponent i omkring 25 forskellige selenoproteiner der udøver deres funktioner i menneskets celler og væv. Selenoproteiner er selenocystein-holdige proteiner, som udfører en række forskellige biologiske funktioner i kroppen. Genopbygning og vedligeholdelse af mængden af selenoproteiner gavner et godt helbred og er en af de primære årsager til at tage et dagligt tilskud af selen.

Oversigt over selens funktioner i kroppen
Dyreforsøg, observationsstudier, og humane interventionsstudier har vist, at selen er afgørende for at forebygge udviklingen af sygdomme:

• Forskellige former for kræft
• Forskellige former for hjerte-karsygdomme

Undersøgelser har vist, at selen spiller en vigtig rolle i behandlingen af sygdomme:

• Skjoldbruskkirtellidelser
• Infektionssygdomme (herunder HIV-infektion)
• Afgiftning og fjernelse af tungmetaller
• Neurodegenerative sygdomme forårsaget af oxidativt stress

Selentilskud synes at være særligt vigtigt for individer i de følgende grupper:

• Ældre
• Rygere

Undersøgelser synes at vise, at selentilskud er sikkert at indtage for personer i de følgende grupper:

• Diabetikere
• Gravide

Lav selenstatus er knyttet til følgende tilstande:

• Nedsat immunforsvar
• Nedsat kognition

Højere selenstatus er forbundet med følgende sundhedsmæssige fordele:

• Anti-virale virkninger
• Vellykket human reproduktionsevne

Selen er en afgørende bestanddel af vigtige selenoproteiner og selenafhængige antioxidant-enzymer som:

• Glutathionperoxidase
• Thioredoxin reductase
• Iodthyronin deiodinase
• Selenoprotein P

Selen og cellernes og DNAs antioxidantforsvar
Selen er helt specifikt en væsentlig bestanddel af de antioxidantenzymer, der forsvarer kroppen mod de skadelige virkninger af frie radikaler og andre reaktive oxygenformer, som forårsager oxidativ skade på celler og DNA.

Teorien om frie radikaler som årsag til degenerativ sygdom og aldring postulerer, at reaktive forbindelser og frie radikaler forårsager oxidative skader på celler og DNA, når der produceres en stor mængde frie radikaler i kroppen over lange perioder som ikke neutraliseres af antioxidanter såsom coenzym Q10 og vitamin C og -E samt forskellige selenafhængige enzymer. Der er foreslået tre modeller for kostændringer med henblik på at reducere oxidative skader forårsaget af frie radikaler:

• Begrænsning af kalorieindtaget
• Begrænsning af indtagelsen af flerumættede fedtstoffer
• Supplering af kosten med selen og andre antioxidanter

Finansiering af flere kliniske forsøg med selen nødvendigt
Selen er et relativt sjældent sporstof. Det er et grundstof, der er ulige fordelt i jorden verden over og er derfor tilsvarende ujævnt fordelt i de fødevarer, der  produceres verden over. Dets anvendelse i kosttilskud og medicinske præparater ikke kan patenteres. Derfor er farmaceutiske virksomheder ikke villige til at investere forskningsmidler i kliniske forsøg om sikkerhed og effekt af selenpræparater.

Det eksisterende vidensgrundlag om selentilskud ville kunne drage nytte af midler til opfølgende undersøgelser om følgende emner:

• Det optimale daglige indtag af selen fra kosten (herunder selen fra kosttilskud)
• Den optimale formulering af selen i kosttilskud med henblik på absorption og specifikke sundhedsmæssige fordele
• Den optimale dosering af selen i kosttilskud med henblik på absorption og specifikke sundhedsmæssige fordele
• Virkningen af selentilskud med henblik på koncentrationer og aktiviteten af specifikke selenoproteiner og selenafhængige antioxidant-enzymer

Oversigt over selentilskud og sygdomsforebyggelse
I de kommende uger og måneder vil vi skrive mere detaljeret om resultaterne af kliniske forsøg med selentilskud. I denne artikel vil vi belyse resultaterne af nogle af de mest interessante kliniske forsøg til dato.

Selen og kliniske kræftforsøg
Linxian, China, study (1993) = Et dagligt tilskud af 50 mikrogram selen sammen med betacaroten og vitamin E nedsatte kræftdødeligheden signifikant.

Nutritional Prevention of Cancer (NPC) clinical study (1996) = Tilskud af 200 mikrogram selengær dagligt nedsatte risikoen for kræft i tyktarm, lunger og prostata signifikant.

SU.VI.MAX study (2003) = Tilskud med 100 mikrogram selen sammen med C-vitamin, E-vitamin, betacaroten, og zink kosttilskud nedsatte forekomsten af kræft og kræftdødsfald signifikant.

Bonelli adenoma recurrence study (2013) = Et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen sammen med zink, vitamin A, vitamin C og vitamin E i 5 år nedsatte signifikant genkomst af tyktarmsadenomer.

Selen og undersøgelser af hjerte-karsygdomme
KiSel-10 study (2013) = Et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra organisk selengær og 200 milligram coenzym Q10 til ældre, sunde, hjemmeboende, svenske borgere  nedsatte signifikant hyppigheden af hjerte-kardødsfald og forbedrede signifikant hjertefunktionen. Forskerne pegede på en særlig samvirkende forbindelse mellem selen og coenzym Q10, som har vist sig at være hjerte-beskyttende. Anvendelsen de to antioxidanter i kombination synes at give større sundhedsmæssige fordele.

Selen og andre kendte sundhedsmæssige fordele
I kommende artikler på dette website, vil vi opsummere resultaterne af randomiserede, kontrollerede forsøg med selentilskud på kræft, hjertesygdom, skjoldbruskkirtel-lidelser, HIV-infektion, tungmetalforgiftning, diabetes og graviditet.

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

McKenzie, R. C. (2000). Selenium, ultraviolet radiation and the skin. Clinical And Experimental Dermatology, 25(8), 631-636.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Indlægget Selentilskuds funktioner blev vist første gang den Selenmangel.dk.