• 

  Effektiviteten hvormed nyrerne fjerner affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet falder med alderen hos personer, der er ældre end 50–60 år.

• Eksponering for forurenende metalliske stoffer kan være skadelig for nyrerne hos normale raske voksne og forværre nyrernes funktion hos seniorer. I betragtning af forekomsten af disse giftige tungmetaller i miljøet er det næsten umuligt for mennesker at undgå eksponering.

• Undersøgelser har vist, at eksponering for kviksølv, cadmium og/eller bly er forbundet med en stigning i forekomst og sværhedsgrad af nyresygdom hos ældre personer. Der er dog grund til at tro, at en tilstrækkelig selenstatus hjælper med at beskytte mod skader fra giftige tungmetaller.

• Desværre går de tidlige tegn på nedsat nyrefunktion ofte ubemærket hen.

Kviksølv, CADMIUM, Bly – Svære at undgå

Prof. Aaseth et al. skriver, at giftige metaller er så udbredte i miljøet, at det er næsten umuligt for mennesker at undgå kontakt med dem.

Nyrerne er kroppens vigtigste udskillelsesvej, så nyrerne er særligt sårbare over for giftige skader forårsaget af kviksølv, cadmium og bly.

Kumulativ eksponering af ældre individer for disse forurenende stoffer kan resultere i progressiv forværrelse af nyrernes tilstand.

Kviksølv

Selv ved udsættelse for en mindre mængde kviksøkv er det farligt for nyrerne i tre former: elementært kviksølv, methylkviksølv og uorganisk kviksølv. Observationsstudier har vist, at både akut og kronisk eksponering for de forskellige former for kviksølv kan skade nyrerne.

Cadmium

Flere observationsundersøgelser har rapporteret negative sundhedsmæssige virkninger forbundet med miljøeksponering for cadmium, nogle gange endda ved lave eksponeringsniveauer i grupper i Kina, Japan, Europa og USA.

I leveren og andre væv danner cadmiumioner et kompleks med proteinet metallothionein. Metallothionein kan transporteres til og filtreres i nyrerne og derefter reabsorberes i de proximale renale tubuli. Inde i de renale tubulære celler frigiver MT-komplekset overskydende frie cadmiumioner, hvilket forårsager nyreskade.

Bly

Blyforbindelser absorberes let af tarmene og lungerne ved eksponering.

En kohorteundersøgelse har vist, at den observerede forringelse af nyrefunktionen hos midaldrende og ældre afhænger både af bly, der er lagret i kroppen, og af cirkulerende bly; forringelsen af nyrefunktionen var mest udtalt blandt personer med diabetes eller forhøjet blodtryk..

En anden kohorteundersøgelse af personer på knap 60 år ved undersøgelsens start og med en opfølgningsperiode på 16 år har vist, at selv bly-eksponering på lavt niveau var forbundet med nedsat nyrefunktion.

SELENS ROLLE I ALDRING OG I NYRESYGDOM

Prof. Aaseth har forklaret aldringsprocessen som følger:

• Aldring er forbundet med en redox-ubalance i cellerne.
• Redox-ubalancen er kendetegnet ved en øget produktion af skadelige frie radikaler og/eller nedsat effektivitet i neutraliseringen af de skadelige frie radikaler.
• Resultatet er nedsat cellulær funktion.
• Det er rapporteret, at selentilskud øger kapaciteten af den beskyttende antioxidant-kapacitet i cellerne.
• Selen-tilskud er forbundet med en øget antioxidant-enzymaktivitet af selenoproteinerne i glutathionperoxidase (GPX)-familien, og især af GPX3. GPX3 dannes i nyrerne og findes akkumuleret i membranen, der omgiver de proksimale tubuli i nyrerne.

Prof. Aaseth har noteret sig følgende forhold mellem selenstatus og nyresygdom.

• Lav serum-selenstatus rapporteres almindeligvis hos patienter med fremskreden nyresygdom.
• Lave serumniveauer ses hyppigt hos patienter i hæmodialyse eller peritonealdialyse og kan være relateret til en nedsat selenretention i kroppen på grund af den tilhørende kroniske oxidative stress.
• Patienter med nyresygdom i slutstadiet med lav serum-selenstatus (<63 mkg/l) viste en øget dødelighedsrisiko sammenlignet med patienter med normalt eller højt selenniveau (>118 mkg/l) i et kohortstudie.

KOMBINERET SELEN OG COENZYM Q10-TILSKUD I KISEL-10 UNDERSØGELSEN

I den randomiserede kontrollerede udersøgelse, KiSel-10, gav forskere en kombination af 200 mkg selen i en selengærtablet og 2 x 100 mg coenzym Q10 i kapsler dagligt i fire år til seniorer (gennemsnitsalder: 78 år).

• Analyse af data fra undersøgelsen viste en sammenhæng mellem lav selenstatus og nedsat nyrefunktion.
• Den kombinerede selen- og Q10-tilskudsplan forbedrede nyrefunktionen betydeligt.
• Forskerne tilskrev forbedringen en optimeret funktion af antioxidative selenoenzymer som GPXer og thioredoxinreduktaser [Alehagen 2020].

SELENS ROLLE I BESKYTTELSE MOD KVIKSØLV

Kviksølv binder sig til selenforbindelser og er således “afgiftet”; både Ralston & Raymond og Spiller et al. har fremført argumentet om, at den vigtigste konsekvens af at blive udsat for kviksølvforgiftning er den resulterende selenmangel, især i hjernen.

Med andre ord er selen målet for det giftige kviksølv. Ja, selen kan binde sig til kviksølv, men det betyder, at der så er mindre selen til rådighed til dannelse af selenoenzymerne, der er nødvendige for at forhindre og vende oxidativ skade i hjernen [Ralston & Raymond 2018]. Det er tegn og symptomer på overdreven oxidativ skade i hjernen, der er de karakteristiske virkninger af kviksølvs giftighed.

I tilfælde af udsættelse for kviksølv er selentilskud nødvendig for at hjælpe med at genoprette mængden af selenoprotein og muliggøre genaktivering af nogle af de eksisterende selenoproteiner. Tilskud med selen kan lede fordelingen af kviksølv væk fra målorganer til mindre følsomme organer, kan øge eliminering af kviksølv og kan hjælpe med at udskille kviksølv og gøre det uskadeligt [Spiller et al. 2021].

Spiller et al. erkender, at den korrekte dosering og varighed af selentilskud i tilfælde af kviksølveksponering ikke er kendt; de anbefaler et indledende selentilskud på 100 mkg/dag hos asymptomatiske patienter og 500 mkg/dag hos symptomatiske patienter i 90 dage. Fortsættelse af selenbehandlingen ud over 90 dage bør afhænge af lægernes vurdering af patientfaktorer, herunder patientens reaktion på behandlingen, adhærens og sværhedsgraden af eventuelle bivirkninger, der kan berettige afbrydelse [Spiller et al. 2021].

SELENS ROLLE I BESKYTTELSE MOD CADMIUM OG BLY

Cadmium

Zwolak forklarer i en oversigtsartikel fra 2020, at selen har vist sig at reducere cadmium-associeret toksicitet i lever, nyre, milt, hjerne eller hjerte i dyremodeller og i cellekulturstudier. Selen modvirker toksiciteten af cadmium primært ved at binde cadmium i biologisk inerte komplekser og muligvis også gennem den virkemekanisme, at selen indeholder selenoenzymer med antioxidantaktivitet.

Bly

Den mulige gavnlige rolle af selentilskud alene på blyinduceret oxidativ stress er stadig uklar hos mennesker; tilskud med selen forbliver imidlertid en potentiel mulighed på grund af selens antioxidant-egenskaber.
Pawlas et al. [2016] indskrev 324 mænd, hvis arbejde udsatte dem for usædvanligt høje blyniveauer fra luften: 0,083 ± 0,12 mg/kubikmeter for at undersøge forholdet mellem/blandt serum selenkoncentrationer, kronisk blyeksponering, biomarkører for oxidativ stress og parametre der karakteriserer funktionen af det antioxidante forsvarssystem.

Forskerne opdelte mændene i en lavselen-gruppe og en højselen-gruppe. De to grupper adskilte sig ikke signifikant med hensyn til alder, højde, vægt, antal arbejdsår, rygevaner eller om mændene var blevet diagnosticeret med koronar hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller diabetes.

Den store forskel mellem de to grupper var i mændenes serum-selenkoncentrationer: 57,9 +/- 8,62 mkg/l i gruppen med lavt selen og 90,1 +/- 15,6 mkg/l i gruppen med højt selen.

Undersøgelsen viste, at blykoncentrationerne var signifikant lavere i den høje selengruppe end i gruppen med lavt selen. Glutathion-niveauet og aktiviteten af antioxidant-enzymerne glutathionperoxidase og katalase var signifikant højere i gruppen med høj selen.

Undersøgelsesresultaterne er tankevækkende, men er ikke tilstrækkelige til at forskerne anbefaler selentilskud mod kronisk blyeksponering undtagen i tilfælde af selenmangel.

Kilder

Aaseth J, Alexander J, Alehagen U, Tinkov A, Skalny A,,Larsson A., Crisponi G, Nurchi VM. The Aging kidney—as influenced by heavy metal exposure and selenium supplementation. Biomolecules 2021, 11, 1078.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Brismar K, Larsson A. Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation Improves Renal Function in Elderly Deficient in Selenium: Observational Results and Results from a Subgroup Analysis of a Prospective Randomised Double-Blind Placebo-Controlled Trial. Nutrients. 2020 Dec 9;12(12):3780.

Pawlas N, Dobrakowski M, Kasperczyk A, Kozłowska A, Mikołajczyk A, Kasperczyk S. The Level of Selenium and Oxidative Stress in Workers Chronically Exposed to Lead. Biol Trace Elem Res. 2016;170(1):1-8.

Ralston NVC, Raymond LJ. Mercury’s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. Biochim Biophys Acta Gen Subj. 2018 Nov;1862(11):2405-2416.

Spiller HA. Rethinking mercury: the role of selenium in the pathophysiology of mercury toxicity. Clin Toxicol (Phila). 2018 May;56(5):313-326.

Zwolak I. The Role of Selenium in Arsenic and Cadmium Toxicity: an Updated Review of Scientific Literature. Biol Trace Elem Res. 2020 Jan;193(1):44-63.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Indlægget Selen og nyrefunktionen blev vist første gang den Selenmangel.dk.

Citat: ”Tag næsten en hvilken som helst celle fra din krop, og den vil rumme en million eller flere selenatomer, men indtil for nylig havde ingen nogen idé om, hvad de var der for. Vi ved nu, at selen indgår i to vitale enzymer, hvor en mangel er blevet knyttet til forhøjet blodtryk, gigt, anæmi, nogle kræft-former, og muligvis endda reduceret sædantal. Så det er klart, det er en god ide at få noget selen indenbords (det findes især i nødder, fuldkornsbrød og fisk), men på samme tid, hvis du tager for meget, kan du komme til at skade din lever. Som med så meget andet i livet er det en balancegang at få den rigtige mængde. Citat slut.

Ovenstående linjer er citeret fra Bill Brysons bog The Body: A Guide for Occupants. ISBN-13: 978-0385539302. Jeg kan anbefale bogen stærkt. Bryson skriver et engelsk, der er en fornøjelse at læse, og bogen er fuld af fakta og sammenhænge. Du kender ham muligvis allerede fra hans tidligere bog om videnskab og teknologi, The Short History of Almost Everything. Dansk oversættele: En kort historie om næsten alt.

Selen, seleno-enzymer og godt helbred

For at få hurtig, grundlæggende information om mikronæringsstoffet selen kan du gå til Linus Pauling Instituttes infocenter om mikronæringsstoffer. Der finder du følgende grundlæggende fakta om selen:

• De kemiske former og niveauer af selen i plantebaseret mad varierer afhængigt af selenindholdet i jorden; der er en betydelig variation i niveauet af selen fra region til region i verden. For eksempel er selenindtaget fra fødevarer relativt høje i Canada, Japan, USA og Venezuela og meget lavere i Europa, især i Nord- og Østeuropa. Kina har regioner, der er kendetegnet ved selenmangel og andre regioner med et tilsyneladende overskud af selen [Rayman 2012].
• Det tolerable øvre niveau for indtagelse af selen fra både mad og kosttilskud er 400 μg / dag for unge og voksne. Et skøn er, at voksne i USA har et gennemsnitligt indtag af selen på ca. 100 μg / dag; i USA er der dog også betydelig variation i fødevarernes selenindhold. Til sammenligning er det gennemsnitlige daglige indtag af selen fra mad i Storbritannien og i de skandinaviske lande sandsynligvis omkring 50 mikrogram [Hurst 2010; Larsen 2002].
• Sporstoffet selens biologiske funktioner finder primært sted med selen inkorporeret i aminosyren selenocystein.
• Selenocystein er en bestanddel af 25 identificerede selenoproteiner.
  Vi mennesker har brug for et tilstrækkeligt selenindtag til, at disse selenoproteiner fungerer korrekt.

Seleno-enzymer: De mest undersøgte og vigtigste selenoproteiner

• Glutathionperoxidaser: GPx-enzymerne er hovedsageligt vigtige som antioxidanter, der neutraliserer hydrogenperoxid og lipidhydroperoxider [Rayman 2012].
• Iodothyronin-deiodinaser: Selenozymerne er involveret i produktionen af aktivt skjoldbruskkirtelhormon T3 [Rayman 2012].
• Thioredoxinreduktaser: Trx-R-1 reducerer blandt andet det oxiderede coenzym Q10 fra ubiquinon til den reducerede form af ubiquinol og regenererer således antioxidantformen og beskytter celler mod oxidativ stress [Nordman 2003].
• Selenoprotein P: SEPPs vigtigste funktion er at transportere og levere selen i kroppen; det har også nogle antioxidantfunktioner [Rayman 2012].

Selen og diabetes type 2: Dokumentationen

I et 2013-interview med Dr. Richard Passwater påpegede Dr. Gerhard N. Schrauzer, at påstanden om en selen-diabetes-sammenhæng, der blev fremsat i 2007, var dårligt understøttet og var baseret på forskningsresultater, der syntes at indikere, at diabetikere har plasma-selenniveauer, der har en tendens at være højere end plasma-seleniveauerne for raske mennesker [Passwater 2013].

Dr. Schrauzer forklarede videre at denne sammenhæng mellem niveauet af selen og risiko for diabetes var en konsekvens af sygdomsrelaterede ændringer i diabetikernes plasmaproteiner og ikke resultatet af, at selen angiveligt havde forårsaget diabetes. Dr. Schrauzer henledte opmærksomheden på nyere forskningsresultater fra 2010, der viste, at selen rent faktisk kan beskytte mod udvikling af diabetes [Passwater 2013].

Dr. Passwater bemærkede, at områder i verden med højere selenindtag har en tendens til at have lave forekomster af type 2-diabetes [Passwater 2013].

• I 2019 offentliggjorde Jacobs et al. fund fra en underanalyse af data fra selen-forsøget i Arizona. Resultaterne viste ingen statistisk signifikante forskelle i insulinfølsomhed og beta-cellefunktion mellem de forsøgsdeltagere, der fik 200 mikrogram selen fra selengærpræparater og de forsøgsdeltagere, der fik placebo-præparater. Deltagere i begge grupper tog det tildelte præparat én gang dagligt i en medianperiode på 33,6 måneder [Jacobs 2019].
• I 2018 rapporterede Kohler et al resultaterne af et systematisk review og metaanalyse der undersøgte enhver mulig sammenhæng mellem niveauet af selen og forekomsten af type 2-diabetes. Resultaterne viste, at der i randomiserede kontrollerede forsøg ikke er nogen signifikant effekt af selen på forekomsten af type-2-diabetes [Kohler 2018]. Kohler et al konkluderede, at deres analyse ikke viser noget konsistent bevis for, at selentilskud spiller en rolle i udviklingen af type 2-diabetes hos voksne.
• I 2014 rapporterede Mao et al resultaterne fra en metaanalyse af fire randomiserede kontrollerede forsøg, der inkluderede 20.294 deltagere. Deres resultater tyder på, at selentilskud ikke har nogen indflydelse på risikoen for type 2-diabetes hos kaukasier [Mao 2014].
• I en opfølgningsrapport fra 2011 om resultaterne fra SELECT-studiet rapporterede Klein et al ingen statistisk signifikant øget risiko for type 2-diabetes i selentilskuddsgruppen sammenlignet med placebogruppen. I SELECT-studiet fik 8752 undersøgelsesdeltagere 200 mikrogram syntetisk selenomethionin dagligt; 8696 undersøgelsesdeltagere fik placebo [Klein 2011].
• Observationsundersøgelser viser imidlertid en sammenhæng mellem blodselenniveauer og risikoen for type 2-diabetes [Kim 2019].
  • Resultater fra observationsundersøgelser etablerer ikke et årsag-virkningsforhold. Der bør lægges mere vægt på resultaterne af randomiserede kontrollerede forsøg, og de randomiserede kontrollerede forsøg viser ikke nogen signifikant effekt af selentilskud på risikoen for at udvikle type 2-diabetes [Kohler 2018; Mao 2014; Klein 2011].
  • Det kan være, at patologien for type-2-diabetes har en effekt på blodselenniveauet, så det er type-2-diabetes, der forårsager højere blodseleniveauer snarere end omvendt [Schrauzer i Passwater 2013].
  • Uoverensstemmelsen mellem resultaterne af observationsstudiet og de randomiserede kontrollerede forsøgsresultater kan være relateret til en hidtil uopdaget forvirrende variabel, der påvirker både eksponeringen for selen og endepunktet Type 2-diabetes.
  • Undersøgelser fra 2008-2010 har vist, at højere blodseleniveauer muligvis 1) beskytter mod diabetes og metabolisk syndrom, 2) reducerer skader fra diabetes, og 3) kan være positivt forbundet med en lavere forekomst af ubalance i omsætningen af sukker [Kornhauser 2008; Puchau 2009; Akbaraly 2010].

Sammendrag:  Hvorfor vi behøver en tilstrækkelig selenindtagelse

Dr. Schrauzer fremsatte følgende synspunkter i et interview i 2010 med Dr. Passwater [Passwater 2010]:

• Selengær-præparater er dem der kommer tættest på de naturlige kilder til selen i vores mad. Selenberiget gær er derfor det bedste valg af tilskud.
• For at selentilskud kan give en effektiv reduktion af kræftrisikoen, bør man begynde med tilskuddet tidligt i voksenalderen og man bør fortsætte resten af levetiden.
• Selens kræftbeskyttende egenskaber undermineres ved udsættelse for arsen, cadmium, bly og kviksølv. Vi skal begrænse vores eksponering for disse stoffer i vores mad, drikkevand og miljø.

Kilder

Akbaraly TN, Arnaud J, Rayman MP, et al. Plasma selenium and risk of dysglycemia in an elderly French population: results from the prospective Epidemiology of Vascular Ageing Study. Nutr Metab (Lond). 2010;7:21.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010;91(4):923-931.

Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019;7(1):e000613. Published 2019 Feb 7.

Kim J, Chung HS, Choi MK, et al. Association between Serum Selenium Level and the Presence of Diabetes Mellitus: A Meta-Analysis of Observational Studies. Diabetes Metab J. 2019;43(4):447-460.

Klein EA, Thompson IM Jr, Tangen CM, et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2011;306(14):1549-1556.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, et al. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018;10(12):1924.

Kornhauser C, Garcia-Ramirez JR, Wrobel K, Pérez-Luque EL, Garay-Sevilla ME, Wrobel K. Serum selenium and glutathione peroxidase concentrations in type 2 diabetes mellitus patients. Prim Care Diabetes. 2008;2(2):81-85.

Larsen EH, Andersen NL, Møller A, Petersen A, Mortensen GK, Petersen J. Monitoring the content and intake of trace elements from food in Denmark. Food Addit Contam. 2002;19(1):33-46.

Mao S, Zhang A, Huang S. Selenium supplementation and the risk of type 2 diabetes mellitus: a meta-analysis of randomized controlled trials. Endocrine. 2014;47(3):758-763.

Passwater R.A. Selenium and Human Health: An Interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. WholeFoods. 2013. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.

Passwater RA. New FDA Qualified Health Claims for Selenium: An Interview with Gerhard Schrauzer. WholeFoods. Retrieved from https://wholefoodsmagazine.com/columns/vitamin-connection/new-fda-qualified-health-claims-selenium/.

Puchau B, Zulet MA, González de Echávarri A, Navarro-Blasco I, Martínez JA. Selenium intake reduces serum C3, an early marker of metabolic syndrome manifestations, in healthy young adults. Eur J Clin Nutr. 2009;63(7):858-864.

Rayman MP. Selenium and Human Health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, et al. Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. J Natl Cancer Inst. 2016;108(12):djw152. Published 2016 Aug 16

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Indlægget Selen nødvendig for et godt helbred blev vist første gang den Selenmangel.dk.

Professor Jørgen Clausen, mangeårig professor ved Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter, var en af de forskere der tidligt lavede kliniske undersøgelser af virkningen af selentilskud. Som sådan kan det være lærerigt at gå tilbage og se på den forskning, som Dr. Clausen og hans kolleger udførte i slutningen af det 20. århundrede.

Professor Clausens selenforskning
Dybest set kan Professor Clausens forskning inddeles i fem forskellige kategorier:

• Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på ældre plejehjemsbeboere
  
• Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på cigaretrygeres sundhed
• Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på patienter med kroniske neurologiske lidelser
• Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på giftvirkningerne af blyforgiftning
• Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på aktiviteten af det selenafhængige antioxidant-enzym glutathion peroxidase

Desuden var Professor Clausen tidligt ude i undersøgelsen af optageligheden og de sundhedsmæssige effekter af forskellige former for uorganiske og organiske selentilskud.

Selentilskud, rygere og oxidativt stress
For at forstå Dr. Clausens interesse i effekten af selentilskud til rygere, må vi først forstå begrebet oxidativt stress og det tilhørende begreb oxidative skader. Oxidativt stress opstår i stofskiftets omsætning af ilt, hvor kroppen som et biprodukt producerer forskellige reaktive iltforbindelser (for eksempel: peroxid, superoxid, hydroxyl og singlet oxygenradikaler) i overflod.

Hvorfor overflod? Fordi de frie radikaler i moderate mængder spiller en hjælpsom rolle i celle-signalering og celle-homeostase. Men når mængderne af frie radikaler imidlertid langt overstiger mængden af tilgængelige antioxidanter, der kan neutralisere de frie radikaler, kan de frie radikaler forårsage omfattende strukturelle skader på celler, på DNA, og på lipider.

Selen, vitamin E og rygere
Professor Clausen undersøgte effekten af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen og 1000 milligram Vitamin E (500 mg to gange dagligt) i et ti-dages interventionsstudie. Han vidste, at antallet af såkaldte respiratoriske burst’s – dvs. hurtig frigivelse af reaktive iltforbindelser (frie radikaler) – er betydeligt højere hos rygere end hos ikke-rygere. Hans interventionsstudie, udført på 10 rygere og 10 ikke-rygere, både mænd og kvinder, i alderen 20 – 45 år, viste, at tilskud af de to antioxidanter, selen og E-vitamin, resulter i et væsentligt reduceret antal af respiratoriske udbrud hos rygere. Baseret på sine resultater anbefalede professor Clausen, at rygere dagligt tager selen og andre antioxidant-tilskud for at begrænse omfanget af oxidative skader på deres lunger.

Selentilskud, de ældre og aldringsprocessen
For at teste effekten af et tilskud med en daglig antioxidant-cocktail til 97 ældre plejehjemsbeboere, gennemførte professor Clausen et 12-måneders randomiseret, dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret studie. De ældre beboeres gennemsnitsalder var 75,3 år (fra 50 – 94 år). Antioxidant-cocktailen bestod af følgende ingredienser:

• 300 mikrogram selen
• 45 milligram zink
• 2.7 milligram vitamin A
• 6 milligram vitamin B6
• 270 milligram vitamin C
• 465 milligram vitamin E
• 250 milligram gamma-linolensyre (GLA)

Dette tilskud øgede beboernes niveau af selen i blodet (fuldblod) samt niveauet af glutathionperoxidases antioxidant-enzymaktivitet i de røde blodlegemer sammenlignet med niveauet før de fik tilskud og sammenlignet med niveauet hos placebogruppens deltagere.

Resultaterne af selentilskuddet var statistisk signifikante:

• reducerede niveauer af lipofuscin i de røde blodlegemer i forhold til værdierne før behandlingen (lipofuscin = ophobning af pigment-granula, der anses for at være en biologisk markør for ældning)
• forbedring af psykologisk pointtal
• en generel forbedring ved analyser af blodgennemstrømningen i forskellige områder af hjernens overflade

Selentilskud og kroniske neurologiske lidelser
Multipel sklerose
Professor Clausen og kolleger undersøgte patienter med multipel sklerose (MS) og opdagede betydeligt reducerede selenværdier og nedsat aktivitetsniveau af  glutathionsperoxidase i forskellige typer af celler der stammede fra blodet eller blev transporteret med blodet. Disse celler viste også tegn på forøget niveau af oxidative skader.

I en ikke-blindet undersøgelse fandt forskere fra Roskilde Universitetscenter, at et dagligt tilskud med en kombination af selen, vitamin C og E-vitamin normaliserede MS-patienters abnorme blodlegemer.

Battens sygdom
I et beslægtet studie af selen og antioxidanttilskud til patienter med Battens sygdom, en recessiv, arvelig, neuro-degenerativ lidelse, der er karakteriseret ved progressivt tab af syn, epilepsi og demens, opdagede Professor Clausen, at patienterne med Battens sygdom havde lav selenstatus og lave niveauer af glutathion-peroxidaseaktivitet i deres blodceller. Ligesom det var tilfældet med MS-patienter, var forskerne i stand til at bruge selen og andre antioxidanter til at normalisere de biokemiske abnormiteter hos patienterne med battens sygdom.

Forskerne pegede på tilsvarende kliniske undersøgelser fra Finland, der viste, at en antioxidant-behandling, der inkluderede selen som hovedkomponent, kan hæmme udviklingen af mental svækkelse. De tilgængelige data fra interventionen med selen og andre antioxidanter er relevante for den teori, at Battens sygdom kan være forårsaget af øget oxidativ skade på cellemembranerne.

Selentilskud og de toksiske virkninger af bly
Tidligt i sin karriere udførte professor Clausen nogle dyreforsøg ( med rotter) for at se, om selentilskud kunne beskytte mod de toksiske virkninger af bly på samme måde som selentilskud beskytter mod de toksiske virkninger af methylkviksølv. Resultaterne af hans eksperimenter viste, at selen faktisk beskytter mod de toksiske virkninger af bly.

I kommende artikler på denne hjemmeside, vil vi se på nyere forskning om sammenhængen mellem selen og tungmetaller i kroppen.

Professor Clausen: En pioner indenfor forskning i selentilskud
Professor Jørgen Clausen fra Danmark var sammen med professor Matti Tolonen fra Finland blandt de tidligste biomedicinske forskere, der indså behovet  for selentilskud i regioner med selenfattig jord.

Kilder

Clausen, J., Nielsen, S. A., & Kristensen, M. (1989). Biochemical and clinical effects of an antioxidative supplementation of geriatric patients. A double blind study. Biological Trace Element Research, 20(1-2), 135-151.

Clausen, J. (1992). The influence of antioxidants on the enhanced respiratory burst reaction in smokers. Annals of the New York Academy of Sciences, 669, 337-341.

Clausen, J. (1991). The influence of selenium and vitamin E on the enhanced respiratory burst reaction in smokers. Biological Trace Element Research, 31(3), 281-291.

Clausen, J., Jensen, G. E., & Nielsen, S. A. (1988). Selenium in chronic neurologic diseases. Multiple sclerosis and Batten’s disease. Biological Trace Element Research, 15179-203.

Jensen, G. E., Gissel-Nielsen, G., & Clausen, J. (1980). Leucocyte glutathione peroxidase activity and selenium level in multiple sclerosis. Journal of the Neurological Sciences, 48(1), 61-67.

Jensen, G. E., & Clausen, J. (1983). Leucocyte glutathione peroxidase activity and selenium level in Batten’s disease. Scandinavian Journal of Clinical and Laboratory Investigation, 43(3), 187-196.

Rastogi, S. C., Clausen, J., & Srivastava, K. C. (1976). Selenium and lead: mutual detoxifying effects. Toxicology, 6(3), 377-388.

Shukla, V. K., Jensen, G. E., & Clausen, J. (1977). Erythrocyte glutathione perioxidase deficiency in multiple sclerosis. Acta Neurologica Scandinavica, 56(6), 542-550.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Indlægget Professor Jørgen Clausen: En af de tidlige selenforskere blev vist første gang den Selenmangel.dk.