Professor Jørgen Clausen: En af de tidlige selenforskere

Professor Jørgen Clausen
Professor Jørgen Clausen var en af de første forskere der indså betydningen af selentilskud i de områder af verden, hvor jorden er selenfattig.

Professor Jørgen Clausen, mangeårig professor ved Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter, var en af de forskere der tidligt lavede kliniske undersøgelser af virkningen af selentilskud. Som sådan kan det være lærerigt at gå tilbage og se på den forskning, som Dr. Clausen og hans kolleger udførte i slutningen af det 20. århundrede.

Professor Clausens selenforskning
Dybest set kan Professor Clausens forskning inddeles i fem forskellige kategorier:

  • Den helbredsmæssige effekt af selentilskud ældre plejehjemsbeboere
  • Den helbredsmæssige effekt af selentilskud cigaretrygeres sundhed
  • Den helbredsmæssige effekt af selentilskud patienter med kroniske neurologiske lidelser
  • Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på giftvirkningerne af blyforgiftning
  • Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på aktiviteten af det selenafhængige antioxidant-enzym glutathion peroxidase

Desuden var Professor Clausen tidligt ude i undersøgelsen af optageligheden og de sundhedsmæssige effekter af forskellige former for uorganiske og organiske selentilskud.

Selentilskud, rygere og oxidativt stress
For at forstå Dr. Clausens interesse i effekten af selentilskud til rygere, må vi først forstå begrebet oxidativt stress og det tilhørende begreb oxidative skader. Oxidativt stress opstår i stofskiftets omsætning af ilt, hvor kroppen som et biprodukt producerer forskellige reaktive iltforbindelser (for eksempel: peroxid, superoxid, hydroxyl og singlet oxygenradikaler) i overflod.

Hvorfor overflod? Fordi de frie radikaler i moderate mængder spiller en hjælpsom rolle i celle-signalering og celle-homeostase. Men når mængderne af frie radikaler imidlertid langt overstiger mængden af tilgængelige antioxidanter, der kan neutralisere de frie radikaler, kan de frie radikaler forårsage omfattende strukturelle skader på celler, på DNA, og på lipider.

Selen, vitamin E og rygere
Professor Clausen undersøgte effekten af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen og 1000 milligram Vitamin E (500 mg to gange dagligt) i et ti-dages interventionsstudie. Han vidste, at antallet af såkaldte respiratoriske burst’s – dvs. hurtig frigivelse af reaktive iltforbindelser (frie radikaler) – er betydeligt højere hos rygere end hos ikke-rygere. Hans interventionsstudie, udført på 10 rygere og 10 ikke-rygere, både mænd og kvinder, i alderen 20 – 45 år, viste, at tilskud af de to antioxidanter, selen og E-vitamin, resulter i et væsentligt reduceret antal af respiratoriske udbrud hos rygere. Baseret på sine resultater anbefalede professor Clausen, at rygere dagligt tager selen og andre antioxidant-tilskud for at begrænse omfanget af oxidative skader på deres lunger.

Selentilskud, de ældre og aldringsprocessen
For at teste effekten af et tilskud med en daglig antioxidant-cocktail til 97 ældre plejehjemsbeboere, gennemførte professor Clausen et 12-måneders randomiseret, dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret studie. De ældre beboeres gennemsnitsalder var 75,3 år (fra 50 – 94 år). Antioxidant-cocktailen bestod af følgende ingredienser:

  • 300 mikrogram selen
  • 45 milligram zink
  • 2.7 milligram vitamin A
  • 6 milligram vitamin B6
  • 270 milligram vitamin C
  • 465 milligram vitamin E
  • 250 milligram gamma-linolensyre (GLA)

Dette tilskud øgede beboernes niveau af selen i blodet (fuldblod) samt niveauet af glutathionperoxidases antioxidant-enzymaktivitet i de røde blodlegemer sammenlignet med niveauet før de fik tilskud og sammenlignet med niveauet hos placebogruppens deltagere.

Resultaterne af selentilskuddet var statistisk signifikante:

  • reducerede niveauer af lipofuscin i de røde blodlegemer i forhold til værdierne før behandlingen (lipofuscin = ophobning af pigment-granula, der anses for at være en biologisk markør for ældning)
  • forbedring af psykologisk pointtal
  • en generel forbedring ved analyser af blodgennemstrømningen i forskellige områder af hjernens overflade

Selentilskud og kroniske neurologiske lidelser
Multipel sklerose
Professor Clausen og kolleger undersøgte patienter med multipel sklerose (MS) og opdagede betydeligt reducerede selenværdier og nedsat aktivitetsniveau af  glutathionsperoxidase i forskellige typer af celler der stammede fra blodet eller blev transporteret med blodet. Disse celler viste også tegn på forøget niveau af oxidative skader.

I en ikke-blindet undersøgelse fandt forskere fra Roskilde Universitetscenter, at et dagligt tilskud med en kombination af selen, vitamin C og E-vitamin normaliserede MS-patienters abnorme blodlegemer.

Battens sygdom
I et beslægtet studie af selen og antioxidanttilskud til patienter med Battens sygdom, en recessiv, arvelig, neuro-degenerativ lidelse, der er karakteriseret ved progressivt tab af syn, epilepsi og demens, opdagede Professor Clausen, at patienterne med Battens sygdom havde lav selenstatus og lave niveauer af glutathion-peroxidaseaktivitet i deres blodceller. Ligesom det var tilfældet med MS-patienter, var forskerne i stand til at bruge selen og andre antioxidanter til at normalisere de biokemiske abnormiteter hos patienterne med battens sygdom.

Forskerne pegede på tilsvarende kliniske undersøgelser fra Finland, der viste, at en antioxidant-behandling, der inkluderede selen som hovedkomponent, kan hæmme udviklingen af mental svækkelse. De tilgængelige data fra interventionen med selen og andre antioxidanter er relevante for den teori, at Battens sygdom kan være forårsaget af øget oxidativ skade på cellemembranerne.

Selentilskud og de toksiske virkninger af bly
Tidligt i sin karriere udførte professor Clausen nogle dyreforsøg ( med rotter) for at se, om selentilskud kunne beskytte mod de toksiske virkninger af bly på samme måde som selentilskud beskytter mod de toksiske virkninger af methylkviksølv. Resultaterne af hans eksperimenter viste, at selen faktisk beskytter mod de toksiske virkninger af bly.

I kommende artikler på denne hjemmeside, vil vi se på nyere forskning om sammenhængen mellem selen og tungmetaller i kroppen.

Professor Clausen: En pioner indenfor forskning i selentilskud
Professor Jørgen Clausen fra Danmark var sammen med professor Matti Tolonen fra Finland blandt de tidligste biomedicinske forskere, der indså behovet  for selentilskud i regioner med selenfattig jord.

 

Kilder

Clausen, J., Nielsen, S. A., & Kristensen, M. (1989). Biochemical and clinical effects of an antioxidative supplementation of geriatric patients. A double blind study. Biological Trace Element Research, 20(1-2), 135-151.

Clausen, J. (1992). The influence of antioxidants on the enhanced respiratory burst reaction in smokers. Annals of the New York Academy of Sciences, 669, 337-341.

Clausen, J. (1991). The influence of selenium and vitamin E on the enhanced respiratory burst reaction in smokers. Biological Trace Element Research, 31(3), 281-291.

Clausen, J., Jensen, G. E., & Nielsen, S. A. (1988). Selenium in chronic neurologic diseases. Multiple sclerosis and Batten’s disease. Biological Trace Element Research, 15179-203.

Jensen, G. E., Gissel-Nielsen, G., & Clausen, J. (1980). Leucocyte glutathione peroxidase activity and selenium level in multiple sclerosis. Journal of the Neurological Sciences, 48(1), 61-67.

Jensen, G. E., & Clausen, J. (1983). Leucocyte glutathione peroxidase activity and selenium level in Batten’s disease. Scandinavian Journal of Clinical and Laboratory Investigation, 43(3), 187-196.

Rastogi, S. C., Clausen, J., & Srivastava, K. C. (1976). Selenium and lead: mutual detoxifying effects. Toxicology, 6(3), 377-388.

Shukla, V. K., Jensen, G. E., & Clausen, J. (1977). Erythrocyte glutathione perioxidase deficiency in multiple sclerosis. Acta Neurologica Scandinavica, 56(6), 542-550.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Leave a Reply