• Brugen af ​​forskellige selen-forbindelser i undersøgelserne af selen og kræft
• Undersøgelsens deltageres havde forskellige selenniveauer i blodet ved starten på undersøgelserne
  

Som et eksempel nævner Rataan og kolleger forskellene mellem ernærings-forebyggelse af kræft (NPC-undersøgelsen) og kræftforebyggelse med selen og E-vitamin (SELECT-undersøgelsen). I NPC-undersøgelsen brugte forskerne et selenberiget gærtilskud. Denne gærformulering indeholdt hovedsageligt selenomethionin, men indeholdt også adskillige andre selenarter, herunder Se-methylselenocystein. I SELECT-under-søgelsen brugte forskerne et 100 % selenomethionintilskud. Det synes nu klart, at den kemoforebyggende effekt af selen, der blev set i NPC-undersøgelsen, men ikke blev set i SELECT-undersøgelsen, må være kommet fra nogle selenarter andre end selenomethionin. Den mest sandsynlige kemopræventive selenart er Se-methylselenocystein [Rataan 2022; Marshall 2017].

Bemærk: I denne oversigtsartikel diskuterer vi kræftforebyggelse, ikke kræftbehandling.

SELEN-MANGel OG SELEN-fuld STATUS

Desuden havde undersøgelses-deltagerne i NPC-studiet for det meste lave serum-selenniveauer ved undersøgelsens start. Deltagerne i SELECT-studiet var raske personer med fyldte serum-selenniveauer, da de startede undersøgelsen [Rataan 2022]. I NPC-studiet var det gennemsnitlige niveau af plasmaselen 115 mkg/l ved starten af undersøgelsen. Den øvre grænse for den laveste plasmaselen-tertil var 105 mkg/l. I SELECT-studiet var det mediane serum-selenniveau 135 mkg/l ved undersøgelsens start. Kun 20 % af deltagerne i SELECT-studiet havde serumselen-niveauer under 121,6 mkg/l [Marshall 2017].

RATIONALE FOR SELENTILSKUD I FOREBYGGELSE AF KRÆFT

Tilstrækkelig selenstatus har en positiv effekt på det endokrine system og immunforsvaret. Tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for apoptose og for DNA-reparation. Tilstrækkelig selenstatus forbedrer selens antioxidantegenskaber. På baggrund af disse faktorer har Rayman og kolleger antaget, at selen kan spille en rolle i forebyggelsen af ​​kræft [Rayman 2018].

• Ved et lavt selenindtag i kosten kan selentilskud give beskyttelse ved at øge koncentrationen eller aktiviteten af ​​antioxidante selenoproteiner.
• Når selenindtaget i kosten er tilstrækkeligt, er selentilskud ikke nødvendigt og bør frarådes.
• En plasma-selenkoncentration på ca. 125 mkg/l er tilstrækkelig til at forårsage fuldstændig ekspression af selenoproteinerne.

DÅRLIG PLANLÆGNING OG KOORDINERING AF SELEN OG KRÆFTSTUDIEr

Demircan og kolleger har vist, at studierne, der undersøger effekten af ​​selentilskud, ikke kan bruges til direkte sammenligning og generalisering [Demircan 2024]:

• Undersøgelser af raske personer, kræftpatienter eller personer med høj risiko for kræftforekomst
• Undersøgelser af personer med vidt forskellig selenstatus i blodet ved undersøgelsesstart
• Undersøgelser med forskellige former og forskellige doseringer og forskellig varighed af selentilskud

Meget tid og mange penge er blevet brugt til at udføre mange observations- og eksperimentelle undersøgelser. Undersøgelserne har genereret masser af data. Dataene kan dog for det meste ikke bruges til at nå konklusioner. Dette er resultatet af et decentraliseret konkurrencebaseret forskningssystem.

Seneste evidens: Selen og kræftforebyggelse

Det tyske ESTHER-studie

I februar 2024 offentliggjorde Schöttker og kolleger data fra det tyske ESTHER-studie, et kohortestudie, der indskrev 7.186 deltagere i alderen 50-74 år ved studiets start. Efter 17 år var 2.126 deltagere (30%) døde. Kræft tegnede sig for 696 (10 %) af dødsfaldene.

Tertilen af ​​deltagerne i studiet med de laveste niveauer af selen ved studiestart havde selenoprotein P-koncentrationer under 4,21 mg/l (= ca. 76 mkg/l serumselen). Deltagerne i den højeste tertil af selenniveau havde selenoprotein P-koncentrationer over 5,25 mg/l (= ca. 95 mkg/l serumselen). Ved at sammenligne den øverste tertil med den laveste tertil fandt Schöttker og kolleger, at deltagerne i den øverste selenstatus-tertil havde en 1,3 gange større chance for ikke at blive diagnosticeret med cancer [Schöttker 2024].

Selens beskyttende virkning mod kræftdødelighed var meget stærkere hos mænd end hos kvinder. Selens beskyttende effekt var også stærkere hos personer uden en kræfthistorik end hos personer med en kræfthistorik [Schöttker 2024].

Bemærk: I denne kohorteundersøgelse gav højere selenstatus også  en stærk beskyttelse i andre forhold:

• 35 % bedre overlevelse af alle årsager
• 24% bedre kardiovaskulær overlevelse
• To gange bedre overlevelse af luftvejssygdomme og overlevelse af mave-tarmsygdomme

Kurias meta-analyse og systematisk undersøgelse

I 2020 rapporterede Kuria og kolleger resultaterne af en meta-analyse af 39 undersøgelser af sammenhængen mellem selenindtag fra kosten og risikoen for forskellige kræftformer. Dataene viste, at selenindtagelsen var omvendt forbundet med den samlede kræftrisiko. Selenindtag lig med og større end 55 mkg/dag reducerede risikoen for kræft. Ydermere var yderligere selenindtag fra kosttilskud beskyttende mod kræft ved indtagsniveauer lig med eller større end 55 mkg/dag [Kuria 2020; Alexander & Olsen 2023].

KONKLUSION: SELEN OG FOREBYGGELSE AF KRÆFT

Hos personer med et lavt selenindtag kan selentilskud øge modstanden mod visse kræftformer, når den kemiske form og dosering er passende. Zhang og kolleger har opsummeret evidensen for denne påstand [Zhang 2023].

På trods af offentliggørelsen af ​​talrige undersøgelser med mennesker er det ikke muligt fuldt ud at nå ensartede konklusioner om selentilskud og kræftforebyggelse. Observationsstudier synes at antyde en omvendt sammenhæng mellem selenindtag/status og overordnet kræftrisiko i populationer med et lavt selenindhold. Effekten varierer dog efter kræfttype [Alexander & Olsen 2023, Kuria 2020].

Resultatet af undersøgelserne af selentilskud og kræftforebyggelse ser ud til at afhænge af den kemiske form af selenforbindelsen, den administrerede dosis, selenstatus ved undersøgelsens start hos deltagerne samt typen af ​​cancer [Radomska 2021].

Kilder

Alexander J, Olsen AK. Selenium – a scoping review for Nordic Nutrition Recommendations 2023. Food Nutr Res. 2023 Dec 28;67.

Demircan K, Chillon TS, Bang J, Gladyshev VN, Schomburg L. Selenium, diabetes, and their intricate sex-specific relationship. Trends Endocrinol Metab. 2024 Sep;35(9):781-792.

Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Marshall JR, Burk RF, Payne Ondracek R, Hill KE, Perloff M, Davis W, Pili R, George S, Bergan R. Selenomethionine and methyl selenocysteine: multiple-dose pharmacokinetics in selenium-replete men. Oncotarget. 2017 Apr 18;8(16):26312-26322.

Radomska D, Czarnomysy R, Radomski D, Bielawska A, Bielawski K. Selenium as a bioactive micronutrient in the human diet and its cancer chemopreventive activity. Nutrients. 2021 May 13;13(5):1649.

Rataan AO, Geary SM, Zakharia Y, Rustum YM, Salem AK. Potential role of selenium in the treatment of cancer and viral infections. Int J Mol Sci. 2022 Feb 17;23(4):2215.

Rayman MP, Winther KH, Pastor-Barriuso R, Cold F, Thvilum M, Stranges S, Guallar E, Cold S. Effect of long-term selenium supplementation on mortality: Results from a multiple-dose, randomised controlled trial. Free Radic Biol Med. 2018 Nov 1;127:46-54.

Schöttker B, Holleczek B, Hybsier S, Köhrle J, Schomburg L, Brenner H. Strong associations of serum selenoprotein P with all-cause mortality and mortality due to cancer, cardiovascular, respiratory, and gastrointestinal diseases in older German adults. Eur J Epidemiol. 2024 Feb;39(2):121-136.

Zhang F, Li X, Wei Y. Selenium and selenoproteins in health. Biomolecules. 2023 May 8;13(5):799.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Indlægget Selen og kræftforebyggelse – evidensen blev vist første gang den Selenmangel.dk.

Kemoterapi og stråling er fortsat de vigtigste behandlingsformer for mange typer kræft. Disse behandlingers betydelige giftvirkning over for normale celler er et problem i kræftbehandling og -håndtering.

Selens rolle i kræftforebyggelse

Selentilskud er allerede blevet knyttet til statistisk signifikante risikonedsættelser af forskellige former for kræft og kræftforstadier:

• Linxian interventionsundersøgelserne [Blot 1993]
• Ernæringsmæssig forebyggelse af kræft-undersøgelsen [Clark 1996, 1998]
• SU.VI.MAX.-undersøgelsen [Hercberg 2004]
• Langsigtet reduktion af tilbagevendende adenomer [Bonelli 2013]

En mulig rolle for selen i kræftbehandling

Selentilskud kan være værdifuldt til behandling af kræft såvel som til forebyggelse af kræft. Selen har evnen til at beskytte mod dannelse og udvikling af visse kræftceller og har også evnen til selektivt at ramme nogle eksisterende kræftceller.

Derudover er det muligt, at selen kan fungere i synergi med konventionelle kræftterapier. Prækliniske forskningsdata antyder, at selen i nogle tilfælde kan beskytte raske celler og væv mod de toksiske virkninger af konventionel kræftbehandling [Evans 2017].

Præklinisk forskning i selen- og kræftbehandling

Der er betydelig præklinisk forskning, der antyder, at selentilskud i væsentlig grad kan beskytte mod den normale vævstoksicitet fra konventionel kræftbehandling uden at gå på kompromis med den samme kræftterapis anti-kræftvirkninger. I nogle tilfælde kan selentilskud i den rigtige formulering og den rigtige dosering endda øge effektiviteten af den konventionelle kræftbehandling [Evans 2017].

Hvilke selenformuleringer og doser har anti-kræftvirkninger?

I prækliniske modeller har tildeling af selen muliggjort indgivelse af cytotoksiske anticancermidler i doseringer der var højere end normalt. Resultatet af at bruge selen til at justere den konventionelle kræftbehandling i prækliniske studier kan være forbedrede kræftresultater [Evans 2017].

Det der er behov for nu, er kliniske forsøg med selentilskud for at se, hvilke formuleringer af selentilskud og hvilke selendoser, der er sikre og effektive i kræftbehandling. Den tilgængelige dokumentation tyder på, at organisk selen er sikrere og sandsynligvis mere effektiv end uorganisk  selen [Evans 2017].

Prækliniske undersøgelser har imidlertid vist, at uorganisk natriumselenit indtaget i høje doser har anti-tumorvirkninger og øger effektiviteten af stoffer, der hæmmer cellevækst. Svenske forskere fandt, at IV-natriumselenit i høje doser var sikkert og tåltes godt af patienter med terapiresistente carcinomer. I kommende artikler vil jeg forsøge at gennemgå resultaterne af undersøgelser, der har brugt både uorganisk og organisk selen i kræftbehandling [Brodin 2015].

Supra-ernæringsmæssige doser af selen og kræftbehandling

Evans og hans kolleger har opsummeret evidensen for en terapeutisk synergi af supra-ernæringsmæssige doser af selenforbindelser med følgende kemoterapi-medicin [Evans 2017]:

• Cisplatin
• Carboplatin
• Oxaliplatin
• Irinotecan
• Docetaxel
• Fluorouracil
• Doxorubicin

Forstærkningen af den ovennævnte kemoterapimedicin via kombinationen med selen er vist i følgende humane transplantater af tumorvæv [Evans 2017]:

• Kolorektalt væv
• Ovarievæv
• Prostatavæv
• Småcellet og ikke-småcellet lungecarcinom
• Pladecellecarcinom i hoved-hals
• Leukæmiceller

Hvad er supra-ernæringsmæssige doser af selen?

Supra-ernæringsmæssige doser af selen skal forstås som doseringer over den normale daglige indtagelse af selen, som skønnes at være 134 mikrogram (voksne mænd) og 93 mikrogram (voksne kvinder) fra mad i USA [Office 2019]. Det daglige indtag af selen i de fleste egne af Europa og Mellemøsten er betydeligt lavere end det gennemsnitlige daglige indtag i USA [Stoffaneller & Morse 2015].

I overensstemmelse hermed kan en Supra-ernæringsmæssig dosis selen være et hvilket som helst supplerende tilskud i en dosering fra 200 mikrogram / dag til 800 mikrogram / dag.

Bemærk: Supra-ernæringsmæssige doser (200 mikrogram / dag) givet til selen-mættede individer resulterede ikke i nogen betydelig beskyttelse i risikoen for prostatakræft i SELECT-undersøgelsen (the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial), hvor de deltagende mænd havde en gennemsnitligt serum selenkoncentration ved undersøgelsens start på 135 mikrogram pr. liter [Lippman 2009].

I modsætning hertil havde deltagere i den ‘ernæringsmæssige forebyggelse af kræft’-undersøgelsen et gennemsnitligt selenindhold i plasma på under 123,2 mikrogram pr. liter, og de fik en signifikant reduktion i risikoen for prostatakræft i forbindelse med et dagligt indtag af 200 mikrogram selen fra selengær [Duffield-Lillico 2003].

Konklusion: Selentilskud og kræft

Kliniske undersøgelser har vist, at selen kan spille en rolle i forebyggelsen af nogle kræftformer. Selens kræftforebyggende virkning menes at være relateret til dens virkninger på DNA-reparation, apoptose, antioxidantaktivitet og funktionen af det endokrine system og immunsystemet [Office 2019].

Evans og kolleger har vist den prækliniske forskningsdokumentation, der antyder, at selenforbindelser i betydelig grad kan beskytte mod den normale vævstoksicitet fra kræftbehandlinger uden at gå på kompromis med kræftterapiens effektivitet mod kræft (og muligvis endda øge anticancer-effekten [Evans 2017].

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Brodin, O., Eksborg, S., Wallenberg, M., Asker-Hagelberg, C., Larsen, E. H., Mohlkert, D., … Björnstedt, M. (2015). Pharmacokinetics and Toxicity of Sodium Selenite in the Treatment of Patients
with Carcinoma in a Phase I Clinical Trial: The SECAR Study. Nutrients, 7(6), 4978–4994

Chen, Y.-C., Prabhu, K. S., & Mastro, A. M. (2013). Is selenium a potential treatment for cancer metastasis? Nutrients, 5(4), 1149–1168.

Clark, L. C., Combs, G. F., Turnbull, B. W., Slate, E., & Alberts, D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. F., & Turnbull, B. W.  (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. Brit. J. Urol, 81: 730-734.

Duffield-Lillico AJ, Dalkin BL, Reid ME, Turnbull BW, Slate EH, Jacobs ET, et al.  (2003). Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU Int; 91:608-12.

Evans SO, Khairuddin PF & Jameson MB. (2017). Optimising selenium for modulation of cancer treatments.  Anticancer Research. 37: 6497-6509.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, et al. (2099).  The effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA; 301:39-51.

Office of Dietary Supplements. (2019). Selenium: Fact Sheet for Health Professionals. National Institutes of Health. Retrieved from https://ods.od.nih.gov/factsheets/Selenium-HealthProfessional/#h4

Stoffaneller, R & Morse, NL. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Tan, H. W., Mo, H.-Y., Lau, A. T. Y., & Xu, Y.-M. (2018). Selenium Species: Current Status and Potentials in Cancer Prevention and Therapy. International Journal Of Molecular Sciences, 20(1).

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Indlægget Selen i kræftbehandling blev vist første gang den Selenmangel.dk.

Selens biologiske funktion hos mennesker er kompleks. Det er kendt, at selen fordeles bredt i legemsvæv og fysiologiske processer [Wrobel].

Af særlig interesse er præference-opretholdelsen af hjernens selenindhold, selv under omstændigheder, hvor selendepoter mistes i andre organer som lever og nyrer [Wrobel].

Hvad gør selen i kroppen?

Dr. Wrobel, University of Miami, Afdelingen for Biokemi og Molekylærbiologi, oplister følgende funktioner af selen og selenoproteiner i kroppen:

• Tilstrækkelige niveauer af selen er nødvendigt for at regulere skjoldbruskkirtlens funktion.
• Selen spiller en vigtig rolle i mænds og kvinders frugtbarhed.
• Selenmangel er forbundet med forstyrrelser af hjerte- og skeletmuskulaturen, med ændringer i muskelfibrene, der fører til svækkelse af musklernes evne til sammentrækning samt muskelatrofi.
• Et lavt selenniveau er forbundet med nedsat kognitiv funktion og neurologiske lidelser.
• Der er et omvendt forhold mellem selenindhold og risikoen for hjerte-og karsygdomme samt risiko for visse former for kræft.
• Lavt seleniveau er forbundet med høj hiv-dødelighed.
• Selentilskud nedsatte antallet af hospitalsindlagte hiv-patienter.

Selen og forebyggelsen af ​​kræft

Epidemiologiske undersøgelser viser generelt, at højere eksponering for selen er forbundet med en reduceret risiko for de fleste kræftformer. For eksempel har folk, der lever i områder med et højt selenindhold i jorden, en tendens til at have færre tilfælde af kræft [Wrobel].

Resultaterne fra interventionsstudier har været inkonsekvente. Et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen fra selengær i 4,5 år i undersøgelsen der hed ‘Nutritional Prevention of Cancer‘ (Ernæringsmæssig kræftforebyggelse<9 var forbundet med en signifikant nedsat forekomst af ​​flere kræftformer, herunder prostatakræft såvel som i den samlede kræftdødelighed [Wrobel].

På den anden side synes en daglig indtagelse af 200 mikrogram af et syntetisk selenomethioninpræparat i SELECT-studiet ikke at reducere risikoen for kræft [Wrobel].

Forskellen i resultaterne fra NPC-undersøgelsen og SELECT-undersøgelsen er blevet tilskrevet forskellen i deltagernes basale selenstatus – meget lavere i NPC-undersøgelsen – og forskellen i typen i selentilskud – der var kun en slags selen i SELECT-studiepræparatet og mange selenformer i NPC-studiepræparatet [Wrobel].

Mekanismerne ved forebyggelse af kræft med selen

De præcise mekanismer i kræftforebyggelse med selen er ukendte. En hypotese er, at de selenholdige proteiners antioxidative egenskaber, dvs. glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase, er en faktor, men ikke den eneste faktor i kræftforebyggelsen [Wrobel].

Mere specifikt omfatter de andre foreslåede virkningsmekanismer til forebyggelse af kræft med selen følgende roller for selen [Wrobel]:

• Ændret omsætning af carcinogener
• Stimulering af DNA reparation
• Modulering af inflammations- og immunrespons
• Regulering af cellecyklus
• Dæmpning af celleproliferation
• Hæmning af cellemotilitet og angiogenese
• Stimulering af apoptose (programmeret celledød)

Forholdet mellem selenindtagelse og kræftforebyggelse kan være U-formet snarere end lineær. Der er et relativt snævert vindue mellem selenmangel og selentoksicitet [Wrobel].

Selentilskud kan være til gavn for personer med lav selenstatus, men ikke personer med høj selenstatus. Nogle selenforskere anbefaler, at personer med plasma-selenkoncentrationer over 122 mikrogram pr. liter ikke har brug for et selentilskud [Wrobel].

En systematisk gennemgang af selen- og prostatakræftundersøgelser har vist, at risikoen for prostatakræft falder med stigende plasma- / serum-seleniveauer op til 170 mikrogram pr. liter [Hurst].

Selen og behandlingen af kræft

Undersøgelser af brugen af selentilskud til behandling af kræft har ført til den konklusion, at selentilskud kan have følgende virkninger uden at reducere effektiviteten af den primære kræftbehandling [Wrobel]:

• Forbedrer effekten af kemoterapi
• Begrænser bivirkninger af kræftbehandling
• Forbedrer kræftpatienternes generelle tilstand

Selen og hjernen

Følgende er kendt om selen og hjernen:

• Hjernen er et privilegeret organ med hensyn til selen. Selen bliver længere i hjernen hos dyr der får en selenfattig kost end i andre organer som lever og nyrer.
• I dyr med selenmangel lægger hjernen beslag på store dele af den tilgængelige selen.
• Selenoproteiner beskytter mod neurodegenerering ved at sørge for antioxidantforsvar i hjernen.
• Ændringer i mængden af plasma- og hjerneselen er forbundet med øget risiko for Alzheimers sygdom og hjernetumorer.

Selen, coenzym Q10 og hjertesygdom

Fire års daglig tilskud med en kombination af et organisk selengærpræparat og et coenzyme Q10-tilskud nedsatte hjerte-kardødeligheden signifikant, forbedrede hjertefunktionen og øgede den sundhedsrelaterede livskvalitet for ældre. De gavnlige virkninger vedblev længe efter de fire år med tilskud [Alehagen].

Konklusioner: Selen og selenoproteiner

• Virkningerne af selen på menneskers sundhed er mangfoldige og komplekse.
• Selentilskud kan reducere risikoen for at udvikle visse typer kræft og kan være nyttige i behandling af kræft.
• Ophobning af selen samt stofskifte er særlig vigtigt for hjernen, og selentilskud kan være en faktor i forebyggelse af hjernesygdomme.
• Et tilskud med organisk gærselen som indeholder mange og forskellige selenformer giver større chance for at opnå sundhedsmæssige fordele og er den formulering, der er anvendt i de fleste kliniske forsøg.

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Wrobel, J. K., Power, R. & Toborek, M. (2016). Biological activity of selenium: revisited. International Union of Biochemistry and Molecular Biology, 68(2): 97-105.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Indlægget Selen i kropssvæv og fysiologiske processer blev vist første gang den Selenmangel.dk.

Observationsstudier viser overvejende og konsekvent en omvendt sammenhæng mellem seleneksponering og risikoen for visse kræftformer [Vinceti 2018; Cai 2016]. Resultaterne fra omkring 70 observations-undersøgelser tyder på, at større eksponering for selen er forbundet med lavere niveauer af kræfttilfælde og dødelighed [Vinceti 2018]. Hvad observationsstudierne endnu ikke har vist, er et systematisk mønster, der tyder på specifikke dosis-responsforhold. [Vinceti 2018].

Resultaterne fra observations-studier indikerer også, at der kan være en U-formet form for forholdet mellem selen-eksponering og sygdomsrisiko. For eksempel antyder en undersøgelse, at det bedste serum selenområde for beskyttelse mod prostatacancer er mellem 119 og 137 mikrogram pr. Liter [Chiang 2010]. En anden undersøgelse viser, at risikoen for prostatakræft falder gradvist, idet selenkoncentrationerne stiger i området fra 60 mikrogram selen pr. liter plasma op til 170 mikrogram pr. liter. Over 170 mikrogram pr. Liter ophører beskyttelsen [Hurst 2012].

Resultater fra randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) er mindre entydige end resultater fra observationsundersøgelser. Det seneste Cochrane-review analyserer resultaterne fra 11 randomiserede, kontrollerede undersøgelser af selentilskud og kræftrisiko med i alt 44.743 deltagere (94% mænd). Det konkluderes, at selentilskud ikke signifikant reducerede den samlede forekomst af kræft eller dødelighed [Vinceti 2018].

Det er i nogen grad et forunderligt resultat. Hvorfor, tænker man, afviger resultaterne fra de 11 randomiserede, kontrollerede undersøgelser sig så markant fra resultaterne fra de 70 observationsstudier, der blev analyseret i reviewet?

Virkningen af selen og vitamin E-kræftforebyggelses-undersøgelsen (SELECT-studiet) på Cochrane-reviewet.

“Gorillaen på 800 pund” i Cochrane-undersøgelsen er SELECT-studiet, som var et randomiseret, placebokontrolleret studie af selen og / eller E-vitamin-tilskud med henblik på forebyggelse af prostatakræft [Lippman 2009].

34.888 mænd gennemførte SELECT-studiet. De 34.888 deltagere udgør 78% af det samlede antal deltagere i undersøgelsen, der blev medtaget i RCT-delen af Cochrane-reviewet.
(RTC = Randomiseret, kontrolleret undersøgelse)

Forfatterne til Cochrane Reviewet udtaler: “SELECT-studiet havde den stærkeste indflydelse på effektopgørelsen” af enhver kræftrisiko, af risikoen for tyktarmskræft, af risikoen for blærekræft og af risikoen for prostatakræft [Vinceti 2018].

Bemærk: SELECT-forsøget blev standset tidligt, da data viste, at hverken E-vitamin eller selentilskud var forbundet med forebyggelse af prostatakræft.

Foreslåede årsager til at SELECT-studiet fejlede

Selenforskere har fremlagt to mulige forklaringer på, at SELECT-studiet ikke kunne gentage de lovende resultater med nedsat-risiko-for-prostatakræft fra den tidligere Ernæringsmæssig Forebyggelse af Kræft (NPC-studiet) [Duffield-Lillico 2002].

• Typen af selentilskud: I SELECT-studiet anvendte forskerne et syntetisk selenomethionintilskud, hvorimod forskerne havde anvendt et selengær-tilskud i NPC-studiet.
• Deltagernes selenstatus ved undersøgelsesstart: SELECT-deltagere (gennemsnit: 135 mikrogram pr. liter) havde et selenindhold ved undersøgelsesstart der var meget højere end NPC-deltagernes indhold ved undersøgelsesstart (gennemsnitlig 114 mikrogram pr. liter). De bedste kræftforebyggelses-resultater blev set hos de studiedeltagere, der havde et plasmaindhold af selen på under 121,6 mikrogram pr. liter [Duffield-Lillico 2002].

Betydningen af formen af selentilskuddet

En generel konklusion fra resultaterne af SELECT-studiet er, at den foretrukne formulering af selentilskud er den form, der blev anvendt i NPC-studiet: Selenberiget gær, også blot kendt som selengær.

Tilskud med selenberiget gær – gær-selentilskud – er kosttilskud der produceres ved at dyrke en gærstamme i et selenrigt medium. Selenatomerne i mediet inkorporeres i gærens proteiner og bliver derved organisk bundet til gæren. Gærcellerne tørres og dør og er inaktive i selengær-tilskuddet.

Tilskud med gærselen i høj kvalitet indeholder ca. 60% naturligt selenomethionin og yderligere op mod 30 andre selenarter, hvoraf nogle eller mange synes at have vigtige biologiske funktioner og kan være ansvarlige for den kræftforebyggelse der blev set i NPC-studiet.

Bemærk: Modsætningen mellem de naturlige selenformer i selengær-præparater og den 100% syntetiske selenomethionin-sammensætning, der blev anvendt i SELECT-studiet. Modsætningen mellem begyndelsesniveauerne af selen i de to forskellige typer studier.

Bemærk desuden, at en undersøgelse fra New Zealand har vist, at en dosis på 200 mikrogram selengær pr. dag er et mere sikkert tilskud end den tilsvarende dosis syntetisk selenomethionin [Karunasinghe 2013].

Separat sammenligning af selengær-studier

I visse henseender synes det at analysere og sammenblande resultaterne af kræftstudier der har anvendt syntetisk selenomethionin og kræftstudier der har anvendt selengær, som at sammenligne æbler og pærer.

Hvad sker der, hvis man undersøger de studier, der har anvendt selengær, separat, for sig selv, og altså udelader studierne, hvor der er anvendt syntetisk selenomethionin?

Selengær- og kræftstudierne

Algotar [2013], 699 deltagere = ingen signifikante resultater over fem år på forekomst af prostatakræft hos mænd med høj risiko for prostatakræft fra studiestart

Dreno [2007], 184 deltagere = Ingen signifikant forebyggelse over tre år af hudlæsioner forbundet med humant papillomavirus (HPV)

Duffield-Lillico [2002], 1312 deltagere = signifikant reduceret forekomst af samlet mængde kræft og prostatakræft over seks års med opfølgning hvor de stærkeste gavnlige virkninger blev set hos deltagere med plasmakoncentrationer ved undersøgelsesstart på under 121,6 mikrogram pr. liter

Karp [2013], 1561 deltagere = ingen signifikant reduktion i forekomsten af tilbagevendende primære tumorer i løbet af fem år hos patienter med resekterbar ikke-småcellet lungekræft

Reid [2008], 423 deltagere = signifikant reduceret samlet antal kræfttilfælde (med 25%) ved tilskud på 200 mikrogram dagligt; ingen signifikant reduktion ved tilskud på 400 mikrogram dagligt

Yu [1991], 2474 deltagere = signifikant reduceret primær leverkræft-forekomst (med 35%) under 8 års opfølgning

Yu [1997], 226 deltagere = signifikant hæmmet primær leverkræft og hepatitis B-virusinfektion over fire år

Der har været andre selengær- og kræftstudier, der var randomiserede og kontrollerede, og som viste signifikante, gavnlige resultater af tilskuddet. Disse undersøgelser blev ikke analyseret i Cochrane-undersøgelsen, fordi disse studier undersøgte selens virkning på kræft i kombination med andre antioxidanter:

• Linxian Nutritional Intervention-studierne: Signifikant lavere kræft-dødelighed og lavere mavekræft-dødelighed [Blot 1993]
• Indian Oral Cancer-studiet: Signifikant nedsat risiko for mundhulekræft [Prasad 1995]
• SU.VI.MAX-studiet: Signifikant lavere total kræftforekomst og risiko for at dø af alle årsager hos mænd [Hercberg 2004]

Preliminære konklusioner om selengær- og kræftstudier

Hvad ser vi?

Selengær- og kræftstudier udgør kun 16% af det samlede antal deltagere i Cochrane Reviewet. Kræftstudier med syntetisk selenomethionin, SELECT-studiet [Lippman 2009] og Marshall-studiet [2011] udgør 78% af det samlede antal deltagere i Cochrane Reviewet [Vinceti 2018]. De resterende 6% af de kontrollerede lodtrækningsstudier, der er analyseret i Cochrane Reviewet, er studier der har anvendt uorganiske selenitpræparater [Vinceti 2018].

• Der er for få studier og for få deltagere i selengær- og kræftstudierne til definitivt at konkludere, at selen-gærtilskud ikke signifikant nedsætter det samlede antal kræfttilfælde eller dødeligheden.
• Resultaterne af Nutritional Prevention of Cancer-studiet [Duffield-Lillico 2002; Reid 2008] er opmuntrende, ligesom resultaterne af Yu-studierne [1991; 1997], Linxianstudierne [Blot 1993] og Su.Vi.Max. studiet [Hercberg 2004]. Disse studier anvendte en anden form for selentilskud til deltagere med et meget lavere serum-selenindhold ved undersøgelsens start

Mere finansiering er nødvendig til flere studier af selengær og kræft

Vi vil gerne se finansiering af tilsvarende studier der kan bekræfte de resultater der er opnået med brug af selengær-præparater i befolkningsgrupper med lav selenstatus og med deltagelse af et passende antal både mænd og kvinder. Det er for tidligt at afskrive selentilskud til kræftforebyggelse på grund af resultaterne af SELECT-studiet.

Kilder

Algotar, A. M., Stratton, M. S., Stratton, S. P., Hsu, C., & Ahmann, F. R. (2010). No effect of selenium supplementation on serum glucose levels in men with prostate cancer. The American Journal of Medicine, 123(8), 765-768.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Chiang, E. C., Shuren, S., Kengeri, S. S., Xu, H., Combs, Jr., G. F., Morris, J. S., Bostwick, D. G., & Waters, D. J. (2010).  Defining the Optimal Selenium Dose for Prostate Cancer Risk Reduction: Insights from the U-Shaped Relationship between Selenium Status, DNA Damage, and Apoptosis.  Dose Response, 8(3): 285–300.  doi:  10.2203/dose-response.09-036.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Dréno, B., Euvrard, S., Frances, C., Moyse, D., & Nandeuil, A. (2007). Effect of selenium intake on the prevention of cutaneous epithelial lesions in organ transplant recipients. European Journal of Dermatology: EJD, 17(2), 140-145.

Duffield-Lillico, A. J., Reid, M. E., Turnbull, B. W., Combs, G. J., Slate, E. H., Fischbach, L. A., & … Clark, L. C. (2002). Baseline characteristics and the effect of selenium supplementation on cancer incidence in a randomized clinical trial: a summary report of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, 11(7), 630-639.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122. doi:10.3945/ajcn.111.033373

Karp, D. D., Lee, S. J., Keller, S. M., Wright, G. S., Aisner, S., Belinsky, S. A., & Khuri, F. R. (2013). Randomized, double-blind, placebo-controlled, phase III chemoprevention trial of selenium supplementation in patients with resected stage I non-small-cell lung cancer: ECOG 5597. Journal of Clinical Oncology, 31(33), 4179-4187.

Karunasinghe, N., Han, D.Y., Zhu, S., Duan, H., Ko, Y.J., Yu, J.F., Triggs, C.M. & Ferguson, L.R. (2013). Effects of supplementation with selenium, as selenized yeast, in a healthy male population from New Zealand. Nutr Cancer, 65(3):355-66. doi: 10.1080/01635581.2013.760743.

Lippman, S.M., Klein, E.A., Goodman, P.J., Lucia, M.S., Thompson, I.M., Ford, L.G., et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1):39–51.

Prasad, M. P., Mukunda, M. A., & Krishnaswamy, K.  (1995).  Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. Eur. J. Cancer B Oral Oncol, 31B: 155-159.

Reid, M.E., Duffield-Lillico, A.J., Slate, E., et al. The nutritional prevention of cancer: 400 μg per day selenium treatment. Nutr Cancer. 2008;60(2):155-163.

Vinceti, M., Filippini, T., Del Giovane, C., Dennert, G., Zwahlen, M., Brinkman, M., & … Crespi, C. M. (2018). Selenium for preventing cancer. The Cochrane Database of Systematic Reviews, 1CD005195. doi:10.1002/14651858.CD005195.pub4

Yu, S.Y., Zhu, Y.J. & Li, W.G. Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res. 1997;56(1):117-124.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., Li, W. G., Huang, Q. S., Huang, C. Z., Zhang, Q. N., & Hou, C. (1991). A preliminary report on the intervention trials of primary liver cancer in high-risk populations with nutritional supplementation of selenium in China. Biological Trace Element Research, 29(3), 289-294.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Indlægget Selen til forebyggelse af kræft blev vist første gang den Selenmangel.dk.

Su.Vi.Max.-undersøgelsen – SUpplementation en VItamines et Minéraux AntioXydants – var et stort randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie udført med typisk fransk effektivitet. Selvom jeg har skrevet navnet på studiet på fransk, er der så mange engelske oversættelser, at jeg er sikker på at du kan læse studiets fulde navn.

Undersøgelsen var designet til at teste de sundhedsmæssige fordele af et dagligt tilskud med en række vitaminer og mineraler i en dosering (cirka en til tre gange den anbefalede daglige indtagelse). [Hercberg 1998]:

• Selen, 100 mikrogram
• Vitamin C, 120 mg
• Vitamin E, 30 mg
• Betacaroten, 6 mg
• Zink, 20 mg

De franske forskere ønskede især at se effekten af det daglige tilskud over en lang periode, ca. 7,5 år fra 1994 til 2002 på forebyggelse af kræft og kardiovaskulær sygdom, som begge er blevet knyttet til oxidativt stress og oxidativ skade og derfor burde kunne påvirkes af tilskud med antioxidanter.

Selen som en antioxidantkomponent

I kroppen inkorporeres selen i selenoproteiner. Blandt de selenholdige proteiner er glutathionperoxidaser (GPx), som er en familie af antioxidanter, der neutraliserer hydrogenperoxid og forskellige hydroperoxid-radikaler. GPx-selenoproteinerne er blandt de vigtigste antioxidanter, der beskytter den menneskelige krop mod skader fra frie radikaler. Et andet selenholdigt protein med en vis antioxidantfunktion er Selenoprotein P (SEPP1) [Rayman 2012].

Ud over at reducere oxidativt stress er nogle selenoproteiner kendt for at nedsætte graden af inflammation [Rayman 2012]. Alt i alt var og er der god grund til at tro, at selentilskud til personer med lav selenstatus kan få reduceret hyppigheden af degenerative sygdomme og for tidlige dødsfald.

SU.VI.MAX. = En stor undersøgelse af selen og andre antioxidanter

Forskerne indskrev 12.741 voksne undersøgelsesdeltagere, både kvinder i alderen 35 til 60 år og mænd i alderen 45 til 60 år. Der blev ialt indskrevet 7713 kvinder og 5028 mænd [Ezzedine 2010]. Denne store undersøgelsesgruppe blev udtrukket til at repræsentere den generelle voksne befolkning i Frankrig, til at repræsentere alle voksne i alle helbredstilstande og ikke udelukkende repræsentere højrisiko-personer [Hercberg 1998]. Som sådan skulle resultaterne fra Su.Vi. Max.-undersøgelsen være anvendelige for voksne i alle vestlige, industrialiserede lande.

Den tilfældige tildeling af personer til en aktiv behandlingsgruppe (som fik daglige kosttilskud) eller til en kontrolgruppe (som fik daglige placebo-tilskud) var for at sikre, at den eneste reelle forskel mellem de to testgrupper så vidt muligt var tilførslen eller ikke-tilførslen af selen og andre antioxidanter. Forskerne ønskede at sikre, at forskelle i resultater mellem de to grupper ville være resultatet af selve tilskuddet og ikke resultatet af forskellige variabler så som alder, køn, kost, motion eller sygdomstilstand.

Undersøgelsen var dobbeltblindet, så resultatet ikke blev påvirket af forskernes eller deltagernes forventninger. Anvendelsen af en kontrolgruppe var selvfølgelig beregnet til at danne grundlag for sammenligning af resultaterne af at tage daglige selen- og antioxidanttilskud i en længere periode.

Interessante resultater fra Su.Vi.Max. -undersøgelsen af selen og antioxidanter

Efter at have indsamlet data fra Su.Vi.Max.-deltagerne i næsten 8 år offentliggjorde forskerne deres resultater:

Serum selenniveauer

Undersøgelsesdeltagernes indhold af antioxidanter i blodet (serum) blev påvirket af sådanne variabler som alder, alkoholforbrug, kropsvægt, kost, køn og tobaksrygning [Galan 2005].

Selen og kræft

Det daglige tilskud af selen og andre antioxidanter i 7,5 år sænkede det totale antal kræfttilfælde samt dødsfald af alle årsager hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].

Selen og aldring

Resultaterne fra en opfølgende Su.Vi.Max 2-undersøgelse, der vurderede omfanget af sund aldring i en undergruppe af den oprindelige kohorte i årene 2007-2009 viste, at Su.Vi.Max.-tilskuddet var forbundet med en større andel af sund aldring blandt mændene, men ikke blandt kvinderne og dermed ikke i undergruppen som helhed [Assmann 2015].

Forskelle relateret til køn som følge af selen

Disse kønsdifferentierede resultater fra Su.Vi.Max.-undersøgelsen var blandt de første indikationer på en mulig kønsrelateret forskel som følge af selentilskud.

Interessant nok viste den niårige længdesnits-EVA-undersøgelse (Epidemiology of Vascular Aging) i Frankrig en højere selenkoncentration i plasma, som var forbundet med en marginalt signifikant nedsat risiko for dysglykæmi (insulinresistens eller diabetes) hos mænd, men ikke hos kvinder [Akbaraly 2010]. Vi vil gerne se flere undersøgelser af kønsforskelle som følge af selenindtagelse.

Selen og præventionsbehandling og alder

Blandt kvinder viste resultaterne fra Su.Vi.Max.-undersøgelsen signifikante forskelle i koncentrationerne af serumselen i forhold til præventionsbehandling og alder [Arnaud 2007]. Øgede selenkoncentrationer var forbundet med en forøget mængde serumlipider og / eller nedsat blødning.

Selen og kognitiv funktion

Yderligere opfølgning viste, at de undersøgelsesdeltagere, som havde fået de aktive tilskud i form af selen og antioxidanter, havde en bedre score for episodisk hukommelse og verbal hukommelse samt bedre eksekutive funktioner. Imidlertid blev forbedringen i verbal hukommelse kun set hos ikke-rygerne [Kesse-Guyot 2011].

Selen og metabolisk syndrom og glukoseniveauer

7,5 år med et dagligt tilskud af selen og andre antioxidanter i fysiologiske doser påvirker ikke risikoen for metabolisk syndrom. Tilskuddet havde hverken en gavnlig eller en skadelig virkning på metabolisk syndrom [Czernichow 2009].

Metabolisk syndrom er paraplybetegnelse for en gruppe faktorer, der øger risikoen for hjertesygdom, slagtilfælde og diabetes, så konstateringen af at der ikke er nogen skadelig virkning af tilskuddet, er et godt resultat.

Tilsvarende havde 7,5 år med et dagligt tilskud med 100 mikrogram selen ingen effekt på fastesukkeret i plasma hos hverken mænd eller kvinder [Czernichow 2006].

Selen og skjoldbruskkirtelfunktionen

Resultaterne fra Su.Vi.Max. tyder på, at selen kan beskytte mod struma, og at selen også kan beskytte mod autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen [Derumeaux 2003].

Konklusioner fra Su.Vi.Max.-undersøgelsen 

Professor Serge Hercberg konkluderede, at sundhedsfordelene ved et dagligt kosttilskud med selen og antioxidanter afhænger af følgende faktorer [Hercberg 2006]:

• Doseringerne (kostmæssige versus farmakologiske)
• Undersøgelsesdeltagere niveau af antioxidanter ved undersøgelsesstart
• Undersøgelsesdeltagernes køn
• Undersøgelsesdeltagernes kostvaner
• Undersøgelsesdeltagernes sundhedstilstand

Et dagligt tilskud med selen og andre antioxidanter over en længere periode har gavnlige virkninger på kræftforebyggelse og sund aldring hos mænd (men ikke hos kvinder) samt gavnlige virkninger på skjoldbruskkirtelfunktion og den kognitive funktion hos både mænd og kvinder. Der var ingen virkning, hverken gavnlig eller skadelig, på nogen aspekter af metabolisk syndrom, herunder plasmaglukoseniveauer.

Kilder

Akbaraly,T.N., Arnaud,J., Rayman,M.P., Hininger-Favier, J., Roussel, A.M., Berr, C., & Fontbonne, A.
Plasma selenium and risk of dysglycemia in an elderly French population: Results from the prospective Epidemiology of Vascular Ageing Study. Nutr Metab. 2010;7(21).

Arnaud, J., Arnault, N., Roussel, A., Bertrais, S., Ruffieux, D., Galan, P., & Hercberg, S. (2007). Relationships between selenium, lipids, iron status and hormonal therapy in women of the SU.VI.M.AX cohort. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 21 Suppl 166-69.

Assmann, K. E., Andreeva, V. A., Jeandel, C., Hercberg, S., Galan, P., & Kesse-Guyot, E. (2015). Healthy Aging 5 Years After a Period of Daily Supplementation with Antioxidant Nutrients: A Post Hoc Analysis of the French Randomized Trial SU.VI.MAX. American Journal of Epidemiology, 182(8), 694-704.

Czernichow, S., Vergnaud, A., Galan, P., Arnaud, J., Favier, A., Faure, H., & Ahluwalia, N. (2009). Effects of long-term antioxidant supplementation and association of serum antioxidant concentrations with risk of metabolic syndrome in adults. The American Journal of Clinical Nutrition, 90(2), 329-335.

Czernichow, S., Couthouis, A., Bertrais, S., Vergnaud, A., Dauchet, L., Galan, P., & Hercberg, S. (2006). Antioxidant supplementation does not affect fasting plasma glucose in the Supplementation with Antioxidant Vitamins and Minerals (SU.VI.MAX) study in France: association with dietary intake and plasma concentrations. The American Journal of Clinical Nutrition, 84(2), 395-399.

Derumeaux, H., Valeix, P., Castetbon, K., Bensimon, M., Boutron-Ruault, M., Arnaud, J., & Hercberg, S. (2003). Association of selenium with thyroid volume and echostructure in 35- to 60-year-old French adults. European Journal of Endocrinology, 148(3), 309-315.

Ezzedine, K., Latreille, J., Kesse-Guyot, E., Galan, P., Hercberg, S., Guinot, C., & Malvy, D. (2010). Incidence of skin cancers during 5-year follow-up after stopping antioxidant vitamins and mineral supplementation. European Journal of Cancer (Oxford, England: 1990), 46(18), 3316-3322.

Galan, P., Viteri, F. E., Bertrais, S., Czernichow, S., Faure, H., Arnaud, J., & … Hercberg, S. (2005). Serum concentrations of beta-carotene, vitamins C and E, zinc and selenium are influenced by sex, age, diet, smoking status, alcohol consumption and corpulence in a general French adult population. European Journal of Clinical Nutrition, 59(10), 1181-1190.

Hercberg, S. (2006). [The SU.VI.MAX study, a randomized, placebo-controlled trial on the effects of antioxidant vitamins and minerals on health]. Annales Pharmaceutiques Francaises, 64(6), 397-401.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & … Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives Of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Roussel, A. M., Arnaud, J., Richard, M. J., & … Favier, A. (1998). Background and rationale behind the SU.VI.MAX Study, a prevention trial using nutritional doses of a combination of antioxidant vitamins and minerals to reduce cardiovascular diseases and cancers. SUpplementation en VItamines et Minéraux AntioXydants Study. International Journal for Vitamin and Nutrition Research, 68(1), 3-20.

Kesse-Guyot, E., Fezeu, L., Jeandel, C., Ferry, M., Andreeva, V., Amieva, H., & … Galan, P. (2011). French adults’ cognitive performance after daily supplementation with antioxidant vitamins and minerals at nutritional doses: a post hoc analysis of the Supplementation in Vitamins and Mineral Antioxidants (SU.VI.MAX) trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 94(3), 892-899.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Indlægget Selentilskud i Su.Vi.Max.-undersøgelsen blev vist første gang den Selenmangel.dk.

Dokumentationen fra forskellige systematiske gennemgange og meta-analyser af selen- og kræftundersøgelser viser en signifikant omvendt proportionalitet mellem selenindtag og/ eller plasma/serum-selenstatus og kræft [Lee; Hurst; Cai].

Der er nogle tegn på et U-formet forhold mellem plasma/serum-selenstatus og beskyttelse mod kræft [Hurst; Rayman]. Lav plasma/serum-selenstatus korrelerer klart med højere risiko for kræft. Høj plasma/serum-selenstatus korrelerer ikke med en øget kræftbeskyttende virkning. Nøglen er at finde de doseringsmængder og den efterfølgende plasma/serum status, der giver den bedste beskyttelse mellem de to yderpunkter.

Evaluering af bevismaterialet fra offentliggjorte studier er kompliceret. Vi skal huske, at følgende faktorer påvirker forholdet mellem selenstatus og/eller -indtagelse og kræftrisiko:

• Typen af selentilskud
• Kostens selenindhold ved undersøgelsesstart
• Plasma/serum-selenstatus ved undersøgelsesstart
• Undersøgelsesdeltagernes risikoniveau
• Typen af kræft

Typen af selentilskud og kræftrisiko

Baseret på bevismateriale fra randomiserede kontrollerede undersøgelser er den effektive form af selentilskud til forebyggelse af kræft, organisk selengær [Clark, Yu]. Effektive selengær-præparater som dem, der blev anvendt i PRECISE-undersøgelserne, indeholder organisk l-selenomethionin, Se-methylselenocystein (= forbindelsen findes i hvidløg) og tæt på 30 andre selenforbindelser [Larsen 2004].

Vær opmærksom på, at selengær-præparaterne indeholder en organisk form for l-selenomethionin, som er den form, der findes naturligt i paranødder, plantefrø og bælgplanter. L-selenomethionin i selengær-præparater er ikke det samme som det syntetiske l-selenomethionin, der blev anvendt i SELECT-studiet [Lippman, Klein].

Kosttilskud med selengær er forholdsvis meget mere sikre selen-kosttilskud [Schrauzer 2006].

Seleniveauer og kræftrisiko ved undersøgelsesstart

Alt taget i betragtning foretrækkes undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem plasma- eller serumselen-koncentrationer ved undersøgelsesstart og kræftrisiko frem for undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem selenindtagelsen ved undersøgelsesstart og kræftrisiko.

Der er to årsager:

1. Blod-seleniveauer kan måles mere præcist end måling af selenindtagelsen fra kosttilskud, fordi de fleste data fra indtagelse af kosttilskud kommer fra deltagernes selvrapportering:

• Data fra spørgeskemaer om måltidshyppighed
• Data fra spørgeskemaer med baggrundsoplysninger om brugen af kosttilskud
• Data fra spørgeskemaer med supplerende oplysninger

2. Selv når undersøgelsens deltagere rapporterer, at de spiser de samme fødevarer i de samme mængder, kan der være regionale variationer i landbrugsjordens selenindhold og i fødevarerne. 227 g (8 oz) ris fra én egn af landet kan godt indeholde mindre selen end 227 g ris fra en anden egn.

Selentilskud og forskellige kræftformer

Dr. Cai og kolleger konkluderede i en meta-analyse fra 2016 om seleneksponering og kræftrisiko, at højere seleneksponering er forbundet med nedsat risiko for følgende specifikke kræftformer:

• Brystkræft
• Spiserørskræft
• Mavekræft
• Lungekræft
• Prostatakræft

Imidlertid er højere seleneksponering endnu ikke utvetydigt forbundet med nedsat risiko for blærekræft, tyktarms- og endetarmskræft eller hudkræft [Cai].

Dosisrespons på selen og kræftrisiko

En tommelfingerregel der tidligere har været meget udbredt siger, at det medfører et fald i risikoen for kræft på ca.10% for hver gang plasma/serumkoncentrationen af selen øges med 10 mikrogram per liter. [Hurst].

Denne tommelfingerregel bør understøttes af mere empiriske beviser, og husk: Den kan kun gælde inden for grænserne af den U-formede kurve. De lave og øvre grænser for effektiviteten af selentilskud mod udvikling af kræft skal også fastlægges mere præcist.

Optimal plasma/serum-seleniveau og kræftrisiko

Data fra undersøgelsen af ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet), som blev udført i USA af professor Larry Clark og hans kolleger, viste, at den beskyttende virkning af selen mod udviklingen af nogle kræftformer begyndte at kunne ses ved en nedre grænse på 120 mikrogram selen pr. liter plasma [Clark].

Dr. Hurst og kolleger i Storbritannien gennemførte en meta-analyse af studier af selenstatus og risikoen for prostatakræft. Data fra deres meta-analyse viste, at der var en gradvis nedsat risiko for den samlede andel af prostatakræft og for fremskreden prostatakræft i området fra 60 mikrogram selen pr. liter plasma op til 170 mikrogram pr. liter.

Ved niveauer over 170 mikrogram pr. liter blev den beskyttende virkning af selentilskud udfladet, og yderligere selen ophørte med at virke beskyttende. Med andre ord giver selentilskud ikke den samme beskyttelse hos personer der er fyldt med selen, som det gør hos personer der mangler selen [Hurst].

Forskelle mellem NPC-studiets resultater og SELECT-studiets resultater

Der var to store forskelle i udformningen af NPC-studiet af kræft  [Clark] og i udformningen af SELECT-studiet [Lippman; Klein]:

• Tilskudets art: Organisk selengær i NPC-undersøgelsen versus syntetisk l-selenomethionin i SELECT-studiet
• Den gennemsnitlige serumselen-status hos deltagere var ved forsøgets start: 113 mikrogram pr. liter i NPC-undersøgelsen og 135 mikrogram pr. liter i SELECT-undersøgelsen [Lippman]

Disse to forskelle – Typen af selentilskud og serum-selenstatus ved undersøgelsesstart – kan forklare, hvorfor NPC-undersøgelsen viste signifikante reduktioner i risikoen for kræft og SELECT undersøgelsen ikke gjorde.

Andre faktorer der vedrører selentilskud og kræftrisiko

I en kommende artikel kunne jeg tænke mig at adressere andre faktorer, som kan påvirke den beskyttende effekt af selentilskud mod kræft:

• Alder
• Køn
• Forskellige selenoproteiners optimale aktivitetsniveau
• Race
• Ryger/ikke-ryger

På nuværende tidspunkt peger de videnskabelige data, der er opsummeret ovenfor, på den bedste effekt fra selengær-præparater til kræftforebyggelse.

Kilder

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & … Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213. doi:10.1038/srep19213

Chiang, E. C., Shuren, S., Kengeri, S. S., Xu, H., Combs, Jr., G. F., Morris, J. S., Bostwick, D. G., & Waters, D. J. (2010).  Defining the Optimal Selenium Dose for Prostate Cancer Risk Reduction: Insights from the U-Shaped Relationship between Selenium Status, DNA Damage, and Apoptosis.  Dose Response, 8(3): 285–300.  doi:  10.2203/dose-response.09-036.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122. doi:10.3945/ajcn.111.033373

Klein, Eric A, Ian M, Jr Thompson, Catherine M Tangen, John J Crowley, M Scott Lucia, Phyllis J Goodman, and Laurence H Baker, et al. 2011. “Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT).” JAMA 306, no. 14: 1549-1556. MEDLINE with Full Text, EBSCOhost (accessed December 5, 2017).

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lee, E., Myung, S., Jeon, Y., Kim, Y., Chang, Y. J., Ju, W., & … Huh, B. Y. (2011). Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials. Nutrition and Cancer, 63(8), 1185-1195. doi:10.1080/01635581.2011.607544

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51. doi:10.1001/jama.2008.864

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268. doi:10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Schrauzer, G. N. (2006). Selenium yeast: Composition, quality, analysis, and safety.  Pure Appl. Chem., 78(1), 105–109.  doi:10.1351/pac200678010105

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Indlægget Serum/plasma-selenstatus og beskyttelse mod kræft blev vist første gang den Selenmangel.dk.

Om emnet kræft og selen som et kræftforebyggende middel er vi bekendt med nogle grundlæggende fakta fra den forskning der er offentliggjort:

• Selen forhindrer eller forsinker tumorudvikling hos dyr [Schrauzer]
• Regioner med lav selenindtag er regioner med højere forekomst af kræft [Schrauzer]
• Større eksponering for selen er forbundet med lavere forekomst af kræft [Cai]
• Selen-gærpræparater som eneste behandling reducerer forekomsten af kræft [Clark; Yu; Li]

Hvad mon randomiserede kontrollerede undersøgelser viser om effektiviteten af selen og antioxidant-kombinationer mod udviklingen af kræfttumorer, tænkte jeg.

De første undersøgelser, jeg kommer i tanke om, var Linxian-undersøgelserne om ernæringsmæssig intervention, som sandsynligvis er lige så vigtige i selen- og kræftforskningens historie, som professor Larry Clarks undersøgelse om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft er.

Professor Blots Linxian ernærings-interventionsundersøgelser i Kina

Linxian-undersøgelserne var et meget stor forskningsprojekt. Forskerne indskrev 29.584 undersøgelsesdeltagere i alderen 40 til 69 år fra fire Linxian-kommuner. Undersøgelsesdeltagerne levede i en region af Kina præget af en vedvarende, lav selenindtagelse samt af en høj andel af kræftdødsfald.

Forskerne fordelte tilfældigt undersøgelsens deltagere i en af fire grupper:

• Gruppe A: Zink og retinol (Vitamin A)-gruppen
• Gruppe B: Riboflavin og niacin (B vitamin)-gruppen
• Gruppe C: Vitamin C og molybdæn-gruppen
• Gruppe D: Selengær, Vitamin E og beta-caroten-gruppen

Undersøgelsesdataene viste, at der ikke var interessante resultater fra de første tre tilskudsgrupper. Imidlertid viste data fra gruppe D, som fik et dagligt selen-gærtilskud tilskud, spændende resultater.

• 9% reduktion i dødsfald af alle årsager
• 13% reduktion i dødsfald fra alle former for kræft
• 21% reduktion i dødsfald fra mavekræft
• 20% reduktion i dødsfald fra forskellige andre kræftformer

Resultaterne fra Linxian ernærings-interventionsundersøgelserne bekræftede, hvad forskere havde set i dyreforsøg: Selen forhindrede eller forsinkede udviklingen af kræfttumorer [Blot].

Professor Hercbergs Su.Vi.Max.-undersøgelse i Frankrig

Herefter kom rapporter fra den store franske undersøgelse – the Supplémentation en Vitamines et Minéraux Antioxydants (Su.Vi.Max.) Denne undersøgelse var også et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie. Su.Vi.Max.-studiet indskrev 13.017 voksne i alderen 35-60 år, hvoraf cirka 60% var kvinder [Hercberg].

Behandlingsregimen bestod af følgende mikronæringsstoffer:

• 100 microgram selengær
  
• 6 milligram beta-caroten
• 120 milligram Vitamin C
• 30 milligram Vitamin E
• 20 milligram zink

De undersøgelsesdeltagere der indgik i kontrolgruppen tog matchende placebo dagligt.

Forskerne fulgte undersøgelsens deltagerne i en gennemsnitlig periode på 7,5 år. Data fra undersøgelsen afslørede noget overraskende. Tilskuddet med 100 mikrogram selen fra selengær gav betydelige sundhedsmæssige gevinster hos de franske mænd, men ikke hos de franske kvinder:

• Lavere antal samlede kræfttilfælde
• Lavere antal dødsfald af alle årsager
• En sundere aldring [Assman 2015]

Hvordan man forklarer disse uventede kønsforskelle i virkningerne af Su.Vi.Max.-undersøgelsen? Forskerne havde forskellige hypoteser:

Kvinderne i undersøgelsen havde højere vitamin C- og beta-karoten-niveauer end mændene – det kunne have gjort en forskel.
Hormonale forskelle kunne have medført en forskel.
Der var forskelle i antioxidant-niveauet mellem mænd og kvinder ved undersøgelsens start. Disse antioxidant-forskelle var knyttet til forskelle i kræftrisiko hos mænd, men ikke hos kvinder [Galan 2005].

• Kvinderne i undersøgelsen havde højere vitamin C- og beta-karoten-niveauer end mændene – det kunne have gjort en forskel.
• Hormonale forskelle kunne have medført en forskel.
• Der var forskelle i antioxidant-niveauet mellem mænd og kvinder ved undersøgelsens start. Disse antioxidant-forskelle var knyttet til forskelle i kræftrisiko hos mænd, men ikke hos kvinder [Galan 2005].

Dr. Prasads mundhulekræft-undersøgelse i Indien

Forskere i Hyderabad, Indien, rapporterede om resultaterne fra en mindre kræftforebyggelses-undersøgelse med anvendelse af selengær i kombination med antioxidanter [Prasad]. Forskerne indskrev 298 patienter diagnosticeret med kræftforstadier i deres mund til enten at indgå i en aktiv behandlingsgruppe eller en placebogruppe.

Patienterne i den aktive behandlingsgruppe tog følgende selen- og antioxidantkombination i et år:

• Selengær
• Vitamin A
• Riboflavin
• Zink

Tilskuddet med selen og antioxidanter reducerede forekomsten af mikronuklei og DNA-addukter betydeligt. Placebo-tilskuddet gav ikke nogen reduktion.

Bemærk: Omfanget af mikronukleerede celler og kræftfremkaldende DNA-addukter er en indikation på omfanget af skader på DNA. Reduktion i hyppigheden af mikronuklei og DNA-addukter er en indikation på nedsat risiko for kræft [Prasad].

Dr. Bonellis undersøgelse af tilbagevendende adenomer i Italien

Italienske forskere undersøgte virkningerne af selen og antioxidanttilskud i forhold til hyppigheden af tilbagevendende adenomer i tyktarmen.

Forskerne indskrev 411 patienter, der havde fået polypper fjernet fra deres tyktarm. Patienterne i den aktive behandlingsgruppe tog følgende antioxidanter sammen med 200 mikrogram selen dagligt:

• 2 milligram vitamin A
• 4,4 milligram vitamin B6
• 180 milligram vitamin C
• 30 milligram vitamin E
• 30 milligram zink (gluconat)

Patienterne i kontrolgruppen tog matchende placebo dagligt.

Forskerne udførte koloskopier på disse patienter efter 1-års, 3-års og 5-års forløb af undersøgelsen.

De fandt, at selen- og antioxidantbehandling gav en 39% reduktion af tilbagevendende adenomer, både hvor det gjaldt små tubulære adenomer og fremskredne adenomer. Dette er et spændende resultat, fordi tilbagevendende adenomer forudsiger en øget risiko for kræft i tyktarmen [Bonelli 2013].

Selen i kombination med antioxidanter og kræftforebyggelse

Blot og Linxian, Hercberg og Su.Vi.Max., Prasad og micronuclei og DNA-addukter, Bonelli og tilbagevendende adenomer – alle sammen gode solide forskningsresultater, der bekræfter selen og antioxidanters rolle i forebyggelse af kræft.

Vi mangler at nævne ‘den 800 pund store gorilla’ i lokalet: Selen og Vitamin E-kræftforebyggelsesstudiet (SELECT-undersøgelsen) i USA.

SELECT-undersøgelsen af selen, vitamin E og prostatakræft

Den grundlæggende præmis for SELECT-studiet – indskrivning af 35.533 mænd fra hundredvis af medicinske behandlingssteder i USA, Canada og Puerto Rico – var, at der var god grund til at antage, at tilskud med selen og E-vitamin kunne forhindre udviklingen af prostatakræft [Lippman].

SELECT-undersøgelsen blev stoppet før tid, da ingen af tilskudsgrupperne viste den forventede nytte [Klein].

Talrige selenforskere har rejst spørgsmål om formuleringen af selentilskuddet (et syntetisk l-selenomethionin-tilskud i stedet for et selen-gærtilskud) og om undersøgelsesdeltagernes høje selenstatus ved undersøgelsens begyndelse.

Hvorfor, med de gode resultater fra professor Clark’s undersøgelse af ernæringsmæssig forebyggelse af kræft, professor Blot’s Linxian ernærings-interventionsundersøgelser, Dr. Yu’s Qidongs selenbehandlingsstudie og Dr. Prasads ernærings-interventionsstudie, som alle anvendte selen-gærpræparater, valgte SELECT-studieforskerne at bruge et syntetisk l-selenomethioninpræparat?

Jeg vil gerne tage fat på de problemstillinger, der er opstået som følge af det misforståede SELECT-studie i en kommende artikel på denne hjemmeside.

Konklusion

Selentilskud, alene og i kombination med andre antioxidanter, har vist signifikante resultater med hensyn til reduktion af kræfttilfælde og kræftdødelighed. De nøjagtige mekanismer bag selens kræftforebyggelse er imidlertid endnu ikke kendt.

Mulige forklaringer på effektiviteten af selen til forebyggelse af kræft indbefatter, men er ikke begrænset til følgende virkninger af selen:

• på apoptose-processen (programmeret celledød, en proces hvor cellerne ødelægger sig selv)
• på aktiviteten af selen-afhængige selenoenzymer
• på immunsystemets funktion
• på omsætningen af kræftfremkaldende stoffer
• på tumorcellevækst [Lü 2016]

Selen-gærtilskud er de mest effektive selentilskud.

Kilder

Assmann, K. E., Andreeva, V. A., Jeandel, C., Hercberg, S., Galan, P., & Kesse-Guyot, E. (2015). Healthy Aging 5 Years After a Period of Daily Supplementation With Antioxidant Nutrients: A Post Hoc Analysis of the French Randomized Trial SU.VI.MAX. American Journal of Epidemiology, 182(8), 694-704.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Galan, P., Briançon, S., Favier, A., Bertrais, S., Preziosi, P., Faure, H., & Hercberg, S. (2005). Antioxidant status and risk of cancer in the SU.VI.MAX study: is the effect of supplementation dependent on baseline levels? The British Journal of Nutrition, 94(1), 125-132.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & … Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Prasad, M. P., Mukundan, M. A., & Krishnaswamy, K. (1995). Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. European Journal of Cancer. Part B, Oral Oncology, 31B(3), 155159.

Schrauzer, G.N., White, D.A., & Schneider, C.J.  (1977).  Cancer mortality correlation studies–III: statistical associations with dietary selenium intakes. Bioinorganic Chemistry, 7(1):23-31.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Indlægget Selen og antioxidanter i kombination mod kræft blev vist første gang den Selenmangel.dk.