Selen til forebyggelse af kræft

Et Cochrane review er en systematisk gennemgang af forskningsresultater indenfor human sundhedspleje eller sundhedspolitik. Forfatterne til et review opsummerer og analyserer resultaterne fra observationsstudier og randomiserede kontrollerede undersøgelser. Observationsstudier er undersøgelser, hvor prædiktorvariablen (deltagernes eksponering for selen) ikke er under forskernes kontrol. I randomiserede, kontrollerede undersøgelser er prædiktorvariablen (selentilskud til nogle af deltagerne) under forskernes kontrol, selvom de almindeligvis blindes fra at vide, hvilke deltagere der modtager det aktive stof i stedet for placebo indtil studiet er afsluttet.

Observationsstudier viser overvejende og konsekvent en omvendt sammenhæng mellem seleneksponering og risikoen for visse kræftformer [Vinceti 2018; Cai 2016]. Resultaterne fra omkring 70 observationsundersøgelser tyder på, at større eksponering for selen er forbundet med lavere niveauer af kræfttilfælde og dødelighed [Vinceti 2018]. Hvad observationsstudierne endnu ikke har vist, er et systematisk mønster, der tyder på specifikke dosis-responsforhold. [Vinceti 2018].

Resultaterne fra observationsstudier indikerer også, at der kan være en U-formet form for forholdet mellem seleneksponering og sygdomsrisiko. For eksempel antyder en undersøgelse, at det bedste serum selenområde for beskyttelse mod prostatacancer er mellem 119 og 137 mikrogram pr. Liter [Chiang 2010]. En anden undersøgelse viser, at risikoen for prostatakræft falder gradvist, idet selenkoncentrationerne stiger i området fra 60 mikrogram selen pr. Liter plasma op til 170 mikrogram pr. Liter. Over 170 mikrogram pr. Liter ophører beskyttelsen [Hurst 2012].

Resultater fra randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) er mindre entydige end resultater fra observationsundersøgelser. Det seneste Cochrane-review analyserer resultaterne fra 11 randomiserede, kontrollerede undersøgelser af selentilskud og kræftrisiko med i alt 44.743 deltagere (94% mænd). Det konkluderes, at selentilskud ikke signifikant reducerede den samlede forekomst af kræft eller dødelighed [Vinceti 2018].

Det er i nogen grad et forunderligt resultat. Hvorfor, tænker man, afviger resultaterne fra de 11 randomiserede, kontrollerede undersøgelser sig så markant fra resultaterne fra de 70 observationsstudier, der blev analyseret i reviewet?

Virkningen af selen og vitamin E-kræftforebyggelses-undersøgelsen (SELECT-studiet) på Cochrane-reviewet.

“Gorillaen på 800 pund” i Cochrane-undersøgelsen er SELECT-studiet, som var et randomiseret, placebokontrolleret studie af selen og / eller E-vitamin-tilskud med henblik på forebyggelse af prostatakræft [Lippman 2009].

34.888 mænd gennemførte SELECT-studiet. De 34.888 deltagere udgør 78% af det samlede antal deltagere i undersøgelsen, der blev medtaget i RCT-delen af Cochrane-reviewet.
(RTC = Randomiseret, kontrolleret undersøgelse)

Forfatterne til Cochrane Reviewet udtaler: “SELECT-studiet havde den stærkeste indflydelse på effektopgørelsen” af enhver kræftrisiko, af risikoen for tyktarmskræft, af risikoen for blærekræft og af risikoen for prostatakræft [Vinceti 2018].

Bemærk: SELECT-forsøget blev standset tidligt, da data viste, at hverken E-vitamin eller selentilskud var forbundet med forebyggelse af prostatakræft.

Foreslåede årsager til at SELECT-studiet fejlede

Selenforskere har fremlagt to mulige forklaringer på, at SELECT-studiet ikke kunne gentage de lovende resultater med nedsat-risiko-for-prostatakræft fra den tidligere Ernæringsmæssig Forebyggelse af Kræft (NPC-studiet) [Duffield-Lillico 2002].

  • Typen af selentilskud: I SELECT-studiet anvendte forskerne et syntetisk selenomethionintilskud, hvorimod forskerne havde anvendt et selengær-tilskud i NPC-studiet.
  • Deltagernes selenstatus ved undersøgelsesstart: SELECT-deltagere (gennemsnit: 135 mikrogram pr. liter) havde et selenindhold ved undersøgelsesstart der var meget højere end NPC-deltagernes indhold ved undersøgelsesstart (gennemsnitlig 114 mikrogram pr. liter). De bedste kræftforebyggelses-resultater blev set hos de studiedeltagere, der havde et plasmaindhold af selen på under 121,6 mikrogram pr. liter [Duffield-Lillico 2002].

Betydningen af formen af selentilskuddet

En generel konklusion fra resultaterne af SELECT-studiet er, at den foretrukne formulering af selentilskud er den form, der blev anvendt i NPC-studiet: Selenberiget gær, også blot kendt som selengær.

Tilskud med selenberiget gær – gær-selentilskud – er kosttilskud der produceres ved at dyrke en gærstamme i et selenrigt medium. Selenatomerne i mediet inkorporeres i gærens proteiner og bliver derved organisk bundet til gæren. Gærcellerne tørres og dør og er inaktive i selengær-tilskuddet.

Tilskud med gærselen i høj kvalitet indeholder ca. 60% naturligt selenomethionin og yderligere op mod 30 andre selenarter, hvoraf nogle eller mange synes at have vigtige biologiske funktioner og kan være ansvarlige for den kræftforebyggelse der blev set i NPC-studiet.

Bemærk: Modsætningen mellem de naturlige selenformer i selengær-præparater og den 100% syntetiske selenomethionin-sammensætning, der blev anvendt i SELECT-studiet. Modsætningen mellem begyndelsesniveauerne af selen i de to forskellige typer studier.

Bemærk desuden, at en undersøgelse fra New Zealand har vist, at en dosis på 200 mikrogram selengær pr. dag er et mere sikkert tilskud end den tilsvarende dosis syntetisk selenomethionin [Karunasinghe 2013].

Separat sammenligning af selengær-studier

I visse henseender synes det at analysere og sammenblande resultaterne af kræftstudier der har anvendt syntetisk selenomethionin og kræftstudier der har anvendt selengær, som at sammenligne æbler og pærer.

Hvad sker der, hvis man undersøger de studier, der har anvendt selengær, separat, for sig selv, og altså udelader studierne, hvor der er anvendt syntetisk selenomethionin?

Selengær- og kræftstudierne

Algotar [2013], 699 deltagere = ingen signifikante resultater over fem år på forekomst af prostatakræft hos mænd med høj risiko for prostatakræft fra studiestart

Dreno [2007], 184 deltagere = Ingen signifikant forebyggelse over tre år af hudlæsioner forbundet med humant papillomavirus (HPV)

Duffield-Lillico [2002], 1312 deltagere = signifikant reduceret forekomst af samlet mængde kræft og prostatakræft over seks års med opfølgning hvor de stærkeste gavnlige virkninger blev set hos deltagere med plasmakoncentrationer ved undersøgelsesstart på under 121,6 mikrogram pr. liter

Karp [2013], 1561 deltagere = ingen signifikant reduktion i forekomsten af tilbagevendende primære tumorer i løbet af fem år hos patienter med resekterbar ikke-småcellet lungekræft

Reid [2008], 423 deltagere = signifikant reduceret samlet antal kræfttilfælde (med 25%) ved tilskud på 200 mikrogram dagligt; ingen signifikant reduktion ved tilskud på 400 mikrogram dagligt

Yu [1991], 2474 deltagere = signifikant reduceret primær leverkræft-forekomst (med 35%) under 8 års opfølgning

Yu [1997], 226 deltagere = signifikant hæmmet primær leverkræft og hepatitis B-virusinfektion over fire år

Der har været andre selengær- og kræftstudier, der var randomiserede og kontrollerede, og som viste signifikante, gavnlige resultater af tilskuddet. Disse undersøgelser blev ikke analyseret i Cochrane-undersøgelsen, fordi disse studier undersøgte selens virkning på kræft i kombination med andre antioxidanter:

Preliminære konklusioner om selengær- og kræftstudier

Hvad ser vi?

Selengær- og kræftstudier udgør kun 16% af det samlede antal deltagere i Cochrane Reviewet. Kræftstudier med syntetisk selenomethionin, SELECT-studiet [Lippman 2009] og Marshall-studiet [2011] udgør 78% af det samlede antal deltagere i Cochrane Reviewet [Vinceti 2018]. De resterende 6% af de kontrollerede lodtrækningsstudier, der er analyseret i Cochrane Reviewet, er studier der har anvendt uorganiske selenitpræparater [Vinceti 2018].

  • Der er for få studier og for få deltagere i selengær- og kræftstudierne til definitivt at konkludere, at selen-gærtilskud ikke signifikant nedsætter det samlede antal kræfttilfælde eller dødeligheden.
  • Resultaterne af Nutritional Prevention of Cancer-studiet [Duffield-Lillico 2002; Reid 2008] er opmuntrende, ligesom resultaterne af Yu-studierne [1991; 1997], Linxianstudierne [Blot 1993] og Su.Vi.Max. studiet [Hercberg 2004]. Disse studier anvendte en anden form for selentilskud til deltagere med et meget lavere serum-selenindhold ved undersøgelsens start

Mere finansiering er nødvendig til flere studier af selengær og kræft

Vi vil gerne se finansiering af tilsvarende studier der kan bekræfte de resultater der er opnået med brug af selengær-præparater i befolkningsgrupper med lav selenstatus og med deltagelse af et passende antal både mænd og kvinder. Det er for tidligt at afskrive selentilskud til kræftforebyggelse på grund af resultaterne af SELECT-studiet.

 

Kilder

Algotar, A. M., Stratton, M. S., Stratton, S. P., Hsu, C., & Ahmann, F. R. (2010). No effect of selenium supplementation on serum glucose levels in men with prostate cancer. The American Journal of Medicine, 123(8), 765-768.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Chiang, E. C., Shuren, S., Kengeri, S. S., Xu, H., Combs, Jr., G. F., Morris, J. S., Bostwick, D. G., & Waters, D. J. (2010).  Defining the Optimal Selenium Dose for Prostate Cancer Risk Reduction: Insights from the U-Shaped Relationship between Selenium Status, DNA Damage, and Apoptosis.  Dose Response, 8(3): 285–300.  doi:  10.2203/dose-response.09-036.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Dréno, B., Euvrard, S., Frances, C., Moyse, D., & Nandeuil, A. (2007). Effect of selenium intake on the prevention of cutaneous epithelial lesions in organ transplant recipients. European Journal of Dermatology: EJD, 17(2), 140-145.

Duffield-Lillico, A. J., Reid, M. E., Turnbull, B. W., Combs, G. J., Slate, E. H., Fischbach, L. A., & … Clark, L. C. (2002). Baseline characteristics and the effect of selenium supplementation on cancer incidence in a randomized clinical trial: a summary report of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, 11(7), 630-639.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122. doi:10.3945/ajcn.111.033373

Karp, D. D., Lee, S. J., Keller, S. M., Wright, G. S., Aisner, S., Belinsky, S. A., & Khuri, F. R. (2013). Randomized, double-blind, placebo-controlled, phase III chemoprevention trial of selenium supplementation in patients with resected stage I non-small-cell lung cancer: ECOG 5597. Journal of Clinical Oncology, 31(33), 4179-4187.

Karunasinghe, N., Han, D.Y., Zhu, S., Duan, H., Ko, Y.J., Yu, J.F., Triggs, C.M. & Ferguson, L.R. (2013). Effects of supplementation with selenium, as selenized yeast, in a healthy male population from New Zealand. Nutr Cancer, 65(3):355-66. doi: 10.1080/01635581.2013.760743.

Lippman, S.M., Klein, E.A., Goodman, P.J., Lucia, M.S., Thompson, I.M., Ford, L.G., et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1):39–51.

Prasad, M. P., Mukunda, M. A., & Krishnaswamy, K.  (1995).  Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. Eur. J. Cancer B Oral Oncol, 31B: 155-159.

Reid, M.E., Duffield-Lillico, A.J., Slate, E., et al. The nutritional prevention of cancer: 400 μg per day selenium treatment. Nutr Cancer. 2008;60(2):155-163.

Vinceti, M., Filippini, T., Del Giovane, C., Dennert, G., Zwahlen, M., Brinkman, M., & … Crespi, C. M. (2018). Selenium for preventing cancer. The Cochrane Database of Systematic Reviews, 1CD005195. doi:10.1002/14651858.CD005195.pub4

Yu, S.Y., Zhu, Y.J. & Li, W.G. Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res. 1997;56(1):117-124.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., Li, W. G., Huang, Q. S., Huang, C. Z., Zhang, Q. N., & Hou, C. (1991). A preliminary report on the intervention trials of primary liver cancer in high-risk populations with nutritional supplementation of selenium in China. Biological Trace Element Research, 29(3), 289-294.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *