Selen og coenzym Q10-tilskud til ældre borgere

Hos ældre borgere er forsinket aldring og lang levetid forbundet med den antioxidant- og antiinflammatoriske beskyttelse, der stammer fra et dagligt tilskud med selen og coenzym Q10 [Alehagen 2023].

Ældre par der danser
Et dagligt tilskud med selen og coenzym Q10 ser ud til at have en positiv indflydelse på lang levetid og forsinket aldring.

The KiSel-10 Study was a randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial of the effect of combined selenium and CoQ10 supplementation of senior citizens on

Forskerne gav 200 mikrogram selen i form af et selengærpræparat og 200 milligram coenzym Q10 som ubiquinon eller matchende placebo dagligt til hjemmeboende ældre borgere i 48 måneder [Alehagen 2013].

Sammenfatning af statistisk signifikante resultater fra KiSel-10-undersøgelserne
  • Reduktion af kardiovaskulær dødelighed i den aktive behandlingsgruppe vs. placebogruppen (5,9% vs. 12,6%) og bedre hjertefunktion observeret på ekko-kardiogrammer i den aktive tilskudsgruppe sammenlignet med placebogruppen [Alehagen 2013]
  • Reduktion af plasmaniveauet af det N-terminale natriuretiske peptid (NT-proBNP), en biomarkør for øget risiko for hjertesvigt [Johansson 2013]
  • Forbedring af sundhedsrelateret livskvalitet og færre indlæggelsesdage på hospitalet [Johansson 2015]
  • Reduktion af kardiovaskulær dødelighed hos ældre med lav serum selenstatus [Alehagen 2016a; Alehagen 2016b]
  • Reduktion af kardiovaskulær dødelighed, der varede efter 10 og 12 år i tilskudsgruppen og i undergrupper med diabetes, hypertension, iskæmisk hjertesygdom og nedsat funktionsevne på grund af nedsat hjertefunktion [Alehagen 2015a; Alehagen 2018]
  • Reduktion af plasmaniveauet af to biomarkører for oxidativ skade [Alehagen 2015c]
  • Reduktion af plasmaniveauet af seks biomarkører for systemisk inflammation [Alehagen 2015b; Alehagen 2019b]
  • Reduktion af serumniveauet af syv biomarkører for fibrose [Alehagen 2017b]
  • Reduktion af plasmaniveauet af biomarkører for endotel dysfunktion [Alehagen 2020c]
  • Stigning i plasmaniveauet af insulinlignende vækstfaktor-1, hvilket dæmper et aldersrelateret fald i IGF-1-niveauet [Alehagen 2017a]
  • Reduktion af fruktosaminkoncentrationen sammenlignet med koncentrationen i placebogruppen, som havde en tendens til at stige. Det er vigtigt, fordi fructosaminkoncentration er positivt forbundet med forekomst af diabetes og et øget blodsukkerniveau [Alehagen 2020b]
  • Forbedring af nyrefunktionen hos ældre borgere med selenmangel [Alehagen 2020a]
  • Forebyggelse af en stigning i D-dimer niveauet, som er forbundet med en øget risiko for trombotiske lidelser [Alehagen 2021]
  • Sammenhæng med signifikante ændringer i metaboliske profiler og med signifikante ændringer i pentosephosphat, mevalonatet, beta-oxidationen og xanthinoxidasevejene [Alehagen 2019a]
  • Sammenhæng med væsentlige ændringer i cirkulerende mikroRNA [Alehagen 2017c]
  • Strukturel ligningsmodellering, der viser, at antioxidant- og antiinflammatoriske virkninger er de primære underliggende biologiske mekanismer til at forklare succesen med KiSel-10-studiet [Alehagen 2022b]
  • Fald i koncentrationen af fibroblast vækstfaktor 23 (FGF-23) [Alehagen 2022a]
  • Mindre afkortning af leukocyt-telomerlængde [Opstad 2022]
  • Stigning i serum SIRT1-koncentrationen [Opstad 2023]
  • Forbedring af serumfrie thiolniveauer, der understøtter en reduktion af systemisk oxidativ stress [Dunning 2023]
  • Positive effekter på fem aldersrelaterede blodbiomarkører – ICAM-1, adiponectin, leptin, stamcellefaktor og osteoprotegerin – hvilket indikerer en anti-aldringstendens sammenlignet med placebo [Alehagen 2023].
Konklusion: Forsinket aldring og længere levetid forbundet med selen og coenzym Q10 for ældre borgere

Professor Urban Alehagen og professor Jan Aaseth har forklaret en vigtig biologisk sammenhæng mellem selen og coenzym Q10 og peget på en teoretisk fordel ved at bruge begge stoffer i en intervention, hvis der er mangler i befolkningen [Alehagen 2015d].

Det daglige tilskud med selen og coenzym Q10 tyder på en positiv indflydelse i form af  forsinket aldring og længere levetid [Alehagen 2023].

Kilder

Alehagen U, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, Svensson E, Opstad TB.
Effects of an intervention with selenium and Coenzyme Q10 on five selected age-related biomarkers in elderly Swedes low in selenium: results that point to an anti-ageing effect—a sub-analysis of a previous prospective double-blind placebo-controlled randomised clinical trial. Cells. 2023;12:1773.

Dunning BJ, Alexander J, Aaseth JO, Alehagen U. Selenium and coenzyme Q10 improve the systemic redox status while reducing cardiovascular mortality in elderly population-based individuals. Free Radical Biology and Medicine. 2023;204:207-214.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth J, Alehagen U. Increased SIRT1 concentration following four years of selenium and Q10 intervention associated with reduced cardiovascular mortality at 10-year follow-up: sub-study of a previous prospective RCT. Antioxidants. 2023;12:759.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth J, Alehagen U. Selenium and Coenzyme Q10 intervention prevents telomere attrition, with association to reduced cardiovascular mortality: sub-study of a randomized clinical trial.
Nutrients. 2022;14:3346.

Alehagen U, Aaseth J, Larsson A, Alexander J. Decreased concentration of Fibroblast Growth Factor 23 (FGF-23) as a result of supplementation with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly Swedish population: a sub-analysis. Cells. 2022a;11:509.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms. Eur J Nutr. 2022b;61(6):3135-3148.

Alehagen U, Aaseth J, Lindahl TL, Alexander J. Dietary supplementation with selenium and Coenzyme Q10 prevents increase in plasma D-dimer while lowering cardiovascular mortality in an elderly Swedish population.
Nutrients. 2021;13:1344.

Alehagen U, Brismar K, Alexander J, Aaseth J. Selenium and Coenzyme Q10 supplementation improves renal function in elderly deficient in selenium observational results and results from a subgroup analysis of a randomised placebo controlled trial. Nutrients. 2020a;12(12):3780.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology. 2020b;61:126541.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and Coenzyme Q10 to an elderly population. European Journal of Nutrition. 2020c;59:3581-3590.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Significant changes in metabolic profiles after intervention with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly population. Biomolecules. 2019a;10:E553.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and Coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019b;16:5.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized controlled trial. PLoS One. 2018;13(4): e0193120.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and coenzyme Q10. PLoS One. 2017a;12(6):e0178614.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Svensson E. Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors. 2017b;12(4):e0174880.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10. PLoS One. 2017c;12(4):e0174880.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial.
PLoS One. 2016a;11(7):e0157541.

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Post C, Aaseth J.
Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. Eur J Clin Nutr. 2016b;70(1):91-6.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and Coenzyme Q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial. PLoS One. 2015a;10(12):e0141641.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with dietary intervention with selenium and Coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015b;10(9):e0137680.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015c;41(6):443-52.

Alehagen U, Aaseth J. Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases – A clinician’s point of view. J Trace Elem Med Biol. 2015d;31:157-62.

Johansson P, Dahlstrom O, Dahlstrom U, Alehagen U. Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and Coenzyme Q10 combined. J Nutr Health Aging. 2015;19(9):870-7.

Johansson P, Dahlstrom O, Dahlstrom U, Alehagen U. Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scand Cardiovasc J. 2013;47:281-8.

Alehagen U, Johansson P, Bjørnstedt M, Rosen A. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-1866.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan

Selen og type 2-diabetes

Type 2 diabetes. Nogle nyhedsrapporter har antydet, at en høj selenindtagelse og -status kan være potentielle risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes. Nuværende data viser dog, at tilskud med selen ikke forårsager diabetes [Schomburg 2020].

Illustration af diabetes-symptomer
Det forekommer sandsynligt, at diabetes forårsager forhøjede selenniveauer i blodet snarere end omvendt [Schomburg 2020].

To store randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud har ikke vist nogen diabetesrisiko forårsaget af 1) et selenomethionin-produkt [Lippman 2009] og 2) et selengær-produkt [Thompson 2016; Jacobs 2019]. I ingen af undersøgelserne var der nogen signifikant risiko for diabetes ved den anbefalede dosis, ikke engang blandt personer med tilstrækkeligt selen i forskellige aldre og begge køn [Schomburg 2020].

Desuden så forskerne i selen-undersøgelsen ingen kausal rolle for selen i udviklingen af insulin-resistens eller diabetes. I stedet observerede de nedsatte faste-blodsukkerniveauer i gruppen der fik selentilskud sammenlignet med kontrolgruppen [Jacobs 2019].

Link til bedste forklaring på et UKLART forhold mellem selen og diabetes

Professor Lutz Schomburg, Charité Hospital, Berlin, har forklaret, at det er sandsynligt, at høje selenniveauer i serum ikke forårsager type 2-diabetes, men snarere, at type 2-diabetes forårsager høje selenkoncentrationer i serum [Schomburg 2020].

Hvordan virker det?

  1. Under normale forhold nedsætter tilgængeligheden af insulin dannelse og udskillelse af selenoprotein P i leveren.
  2. Ved tilstande med insulinresistens nedsættes denne hæmning af selenoprotein P-produktionen.
  3. Som en følge heraf stiger niveauet af selenoprotein P ligesom selenindholdet i blodet.
  4. Et højt serumselenniveau øger således ikke diabetesrisikoen. Diabetes forårsager en stigning i selenoprotein P og i blodets indhold af selen.
  5. I de senere stadier af type 2-diabetes med et faldende insulinniveau forårsaget af faldet i beta-cellefunktionen, fortsætter det høje glukoseindhold med at fremme dannelse og udskillelse af selenoprotein P, medmindre selenoprotein P-dannelsen modvirkes af medicin, f.eks. metformin.
Kliniske undersøgelser af selen og diabetes

Prof. Schomburg bemærker, at sygdommen type 2-diabetes er ret kompleks. Der kan skelnes mellem mindst fem forskellige undergrupper af type 2-diabetespatienter.
Det betyder, at seriøse kliniske studier, der sammenligner diabetespatienter med ikke-diabetiske kontroller, skal have mindst 100 forsøgspersoner per diabetesundergruppe inkluderet, hvis resultaterne skal være pålidelige [Schomburg 2020].

Da vi ikke har så stærkt dokumenterede kliniske forsøg, er forholdet mellem et højt selenindtag fra kosten og selenkoncentrationer i blodet og risikoen for type 2-diabetes fortsat uklart og kontroversielt [Alharithy & Alafif 2023].

Konklusion: SELEN OG DIABETES

En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2018 af relevante studier har vist, at resultaterne for forholdet mellem selen og type 2-diabetes adskiller sig mellem observationsstudier og randomiserede kliniske forsøg. Observationsstudier synes at vise en sammenhæng mellem selenniveauet i blodet og risikoen for type 2-diabetes. De randomiserede kontrollerede forsøgsresultater viser derimod ingen signifikant sammenhæng mellem de to variable [Kohler 2018].

Det kan være, at disse forskelle er resultatet af ukontrollerede confounders* i observationsstudierne [Kohler 2018].

*Faktorer der gør det svært at bestemme årsagen til et forskningsresultat.

Det kan være, at sammenhængen mellem diabetes og selenindholdet i blodet kan forklares ved effekten af diabetes på leverens dannelse af selenoprotein P [Schomburg 2020].

Kilder

Alharithy M & Alafif N. Association of selenium intake and selenium concentrations with risk of type 2 diabetes in adults: a narrative review. Metabolites. 2023;13:767.

Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, Ellis NA, Chow HS, Foote J, Martinez JA, Hsu CP et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019:7:e000613.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, Florea A, Shelly C, Chow HS, Hsu P, Batai K, Ellis N, Saboda K, Lance P, Jacobs ET. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018 Dec 5;10(12):1924.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301:39–51.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, Fales L, Buckmeier J, Wang F, Bhattacharyya A, Hsu CH. Selenium supplementation for prevention of colorectal adenomas and risk of associated type 2 diabetes. J Natl Cancer Inst. 2016;108(12):djw152.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.