Selen, giftige metaller og den aldrende nyre

Hos personer ældre end 50-60 år falder nyrernes glomerulære filtrationshastighed med stigende alder. Den glomerulære filtrationshastighed er et mål for, hvor godt dine nyrer fungerer. I dine nyrer er der små filtre (kaldet glomeruli), der fjerner affald og overskydende væske fra blodet.

Jan Aaseth
Jan Aaseth er en norsk læge og professor, der har forsket i endokrino-logi, toksikologi og medicinsk biokemi. Her opsummerer vi hans gennemgang af sammenhængen mellem selenstatus, tungmetalsforgiftning og nyrerne.

Eksponering for giftige metaller – kviksølv, cadmium, bly – kan være skadelig for nyrerne hos normale voksne. Følgelig kan eksponering for giftige metaller påvirke individer med nedsatte glomerulære filtrations-hastigheder endnu mere negativt.

Professor Jan Aaseth og et team af forskere har gennemgået de tilgængelige forskningsdata. Deres resultater viser følgende sammen-hænge [Aaseth 2021]: Læs mere

Selen og nyrefunktionen

Her er hovedpunkterne fra en nylig oversigtsartikel om emnet ældning, udsættelse for tungmetaller og nyrefunktionen:

Illustration af gennemskåret nyre
Professor Jan Aaseth og hans kolleger har gennem-gået forskningslitteraturen om den aldrende nyres reaktion på miljøgifte som kviksølv, cadmium og bly. Selen kan have en beskyttende virkning idet det binder til og sekvestrerer de skadelige tungmetaller samt tjener til at reducere niveauet af oxidativ stress.

Effektiviteten hvormed nyrerne fjerner affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet falder med alderen hos personer, der er ældre end 50–60 år.

  • Eksponering for forurenende metalliske stoffer kan være skadelig for nyrerne hos normale raske voksne og forværre nyrernes funktion hos seniorer. I betragtning af forekomsten af disse giftige tungmetaller i miljøet er det næsten umuligt for mennesker at undgå eksponering.
    • Undersøgelser har vist, at eksponering for kviksølv, cadmium og/eller bly er forbundet med en stigning i forekomst og sværhedsgrad af nyresygdom hos ældre personer. Der er dog grund til at tro, at en tilstrækkelig selenstatus hjælper med at beskytte mod skader fra giftige tungmetaller.
    • Desværre går de tidlige tegn på nedsat nyrefunktion ofte ubemærket hen.
    Kviksølv, CADMIUM, Bly – Svære at undgå

    Prof. Aaseth et al. skriver, at giftige metaller er så udbredte i miljøet, at det er næsten umuligt for mennesker at undgå kontakt med dem. Læs mere

    Selen, fisk og kviksølv: Vigtige fakta

    Fisk bør være en vigtig del af vores kost. Professor Nick Ralston fra University of North Dakota har henledt vores opmærksomhed på websiten med titlen Fish, Mercury and Nutrition: The Net Effects. Webadressen er http://net-effects.und.edu/factsheets.aspx

    To illustrationer fra websiten: "The Net effects" om fisk, kviksølv og ernæring
    Websiten: “The Net effects” om fisk, kviksølv og ernæring indeholder faktasider, en dokumentarvideo, videoklip samt links til informative websteder.

    På disse websider forklarer professor Ralston og hans kolleger, hvorfor fordelene ved regelmæssigt at spise fisk, især havfisk, ofte overses. Alt for mange af os har skåret ned på vores indtagelse af fisk, fordi vi har været bekymret for at få giftigt kviksølv.

    Den information vi har fået om om de relative fordele og risici ved at spise havfisk har imidlertid været utilstrækkelig. Faktisk kan det have negative sundhedsmæssige konsekvenser at undgå måltider med fisk i nogle tilfælde. Læs mere

    Selen og giftvirkningerne af kviksølv

    Fiskemåltid på tallerken
    At spise fisk giver gravide kvinder og børn selen og andre næringsstoffer, der fremmer børnenes vækst og udvikling. At spise fisk kan gavne voksnes hjertesundhed. Nogle havfisk indeholder dog mere kviksølv end selen og bør derfor undgås. Følgelig fraråder sundhedsmyndigheder i USA folk at spise rovhvaler, hajer, sværdfisk, kongemakrel, sejlfisk, dybhavsaborre, teglfisk og storøjet tun. De fleste andre havfisk vil have mere selen end kviksølv i deres væv og burde være sikre, endda tilrådelige, at spise.

    Selenet i vores celler er det molekylære “mål” for det giftige kviksølv. Hæmning af seleno-enzymers normale biologiske aktivitet er den mekanisme, hvormed kviksølv skader vores celler, især vores hjerne- og nerveceller [Ralston & Raymond 2018].

    At opfatte selen som ”målet” for kviksølv fører til en bedre forståelse af kviksølvs giftighed end den gamle teori om selen som det ”tonikum”, der binder det giftige kviksølv i en form, der ikke længere er skadelig [Ralston & Raymond 2018].

    Professor Nicholas Ralston og konsulent Lisa Raymond har foretaget en gennemgang af forskningslitteraturen om egenskaberne ved kviksølvs giftighed for at identificere de selenafhængige aspekter af kviksølvs biokemiske mekanismer og virkninger. De konkluderer at [Ralston & Raymond 2018]: Læs mere

    Selenindtag og helbredstilstand

    En tallerken med salat
    Mængden af selen i fødevarer kan være utilstrækkelig i store dele af verden. Det er rapporter om, at en suboptimal selenstatus er udbredt i store dele af Europa, Storbritannien og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse]. Kystregioner i USA har en tendens til at have selenfattig jord. Store områder af Kina, Korea, Sibirien, Tibet og New Zealand er lav-selen-områder. Lav selenstatus er forbundet med en øget risiko for kræft, hjerte-karsygdom og lidelser i skjoldbruskkirtlen [Tolonen].
    De hidtidige forskningsresultater tyder på, at der er en U-formet forbindelse mellem selenindtagelse og helbred. Ifølge en nylig rapport fra den mangeårige selenforsker, professor Dr. Margaret P. Rayman, University of Surrey, England, er både selenmangel og for meget selen blevet forbundet med negative sundhedseffekter.

    Tilstande der angiver et behov for selentilskud

    Professor Rayman oplister en række tilstande, der i forskningslitteraturen er blevet knyttet til selenmangel:

    • Keshans sygdom (en hjertemuskelsygdom forårsaget af en selenmangel sammen med en stamme af Coxsackie-virus)
    • Kashin-Beck sygdom (en knoglesygdom, hvor selenmangel er en faktor)
    • Forøget viral virulens
    • Øget dødelighed
    • Ringe immunfunktion
    • Problemer med fertilitet / reproduktion
    • Skjoldbruskkirtel-relateret autoimmun sygdom
    • Nedsat kognition / demens
    • Type-2 diabetes
    • Risiko for prostatakræft
    • Risiko for kræft i tyk- og endetarm (hos kvinder)
    • Øget risiko for tuberkulose hos HIV-patienter

    Professor Rayman specificerer ikke et plasma/serum-seleniveau for selenmangel.

    Hun nævner en amerikansk undersøgelse: US National Health and Nutrition Examination Survey, der målte serum-seleniveauet i 13.887 voksne deltagere og derefter fulgte op på dødelighed i op til 18 år. Dødeligheden i denne undersøgelse viste en U-formet forbindelse mellem serum-selen og dødsfald med en serum-selen koncentration på 135 mikrogram per liter i bunden af U-kurven [Rayman 2019]. Læs mere

    Kviksølvs neurotoksicitet og forstyrrelse af selens biokemi

    Illustration af hjernens forskellige sektioner
    Hjernen er særligt sårbar overfor oxidativ skade i fravær af en tilstrækkelig antioxidantbeskyttelse fra selenoproteiner af en række årsager: Hjernen har begrænsede antioxidant enzym-signalveje, hjernen har et højt jernindhold, og hjernen indeholder mange langkædede flerumættede fedtsyrer, som er sårbare over for lipidoxidation. Oxidativ skade i hjernen resulterer i strukturel og funktionel skade på hjerneceller og væv. Et selengær-tilskud har vist sig effektivt til at nedsætte mængden af biomarkører for lipidperoxidation og oxidative skader på DNA. Et rent selenomethionintilskud var ikke effektivt [Richie 2014].
    Selenholdige antioxidant-selenoproteiner spiller en vigtig rolle i forebyggelsen og genopretning af oxidative skader i hjernen. Denne rolle er generelt undervurderet i undersøgelser af toksiciteten af elementært kviksølv og methylkviksølv. Den almindelige forståelse har været, at selen hjælper med at forhindre kviksølvtoksicitet ved at bindes til kviksølv og derved gøre kviksølvet inaktivt.

    Denne kemiske binding og inaktivering af kviksølv er reel nok. Kviksølv har en stor affinitet for selen som anslås at være ca. en million gange stærkere end kviksølvs affinitet for svovl. Så selens binding til kviksølv i vævene afholder virkelig kviksølvet fra at skade hjernen og rygmarven, det perifere nerve-system samt det endokrine system. Læs mere

    Selen, kviksølv og fiskespisning

    Et stykke laks med urter
    Havfisk – laks, sild, makrel og sardiner – er gode kilder til omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der har været knyttet til en sund fosterudvikling, en sund hjerte-karfunktion og en sund aldring. Alt det kviksølv der er i disse fisk er bundet til fiskens selenindhold. Denne kemiske binding har gjort kviksølvet uskadeligt, men har også nedsat den mængde selen der ville have været til rådighed for optagelse.

    Alt for mange af os går glip af den sundhedsmæssige gevinst fra de omega-3 fedtsyrer, der er tilgængelige når vi spiser bestemte typer fisk et par gange om ugen. Hvorfor undgår vi fisk? Fordi mange af os er bange for at “spise kviksølv” fra fisken.

    Forskning har imidlertid vist, at dette er en misforståelse. Professor Nick Ralston og hans kolleger ved University of North Dakotas Energi- og Miljøforskningscenter har målt og evalueret molforholdet mellem selen og kviksølv i fisk [Ralston 2007, 2016].

    Deres undersøgelser viser, at mange af de spiselige havfisk har en overskud af selen i forhold til kviksølv. Så ikke alene går vi glip af fordelene af omega-3 fedtsyrerne, men vi går også glip af en god kilde til selen i kosten [Berry 2008]. Læs mere

    Selen, tungmetaller og fødsel

    Undersøgelser viser, at højere koncentrationer af farlige tungmetaller – cadmium, kviksølv og bly – i moderens blod sandsynligvis vil blive duplikeret i navlestrengsblod, i fostrets blod, i modermælken og i det nyfødte barns blod med potentielt skadelige langsigtede konsekvenser for barnet. Der er tegn på, at selen binder sig til cadmium og kviksølv, hvilket muliggør fjernelse af stofferne fra mødrene.

    Tidlig eksponering for naturlige grundstoffer der er giftige – cadmium, kviksølv og bly – kan have langsigtede negative, sundhedsmæssige konsekvenser. Børn der udsættes for disse grundstoffer, mens de stadig er i livmoderen og under amning, kan få vedvarende skader i hjernen og nervesystemet samt i nyrerne og leveren. Spørgsmålet er: I hvilket omfang kan selentilskud reducere risikoen for toksisk skade?

    I betragtning af disse giftige tungmetallers skadelige egenskaber – cadmium, kviksølv og bly – for både moderen, fosteret og den nyfødte, er det svært at udføre randomiserede kontrollerede undersøgelser. I stedet kommer de bedste beviser for de gavnlige virkninger af selentilskud fra undersøger der sammenholder graden af udsættelse for kviksølv med indholdet af selen i moder og barn. Læs mere

    Selen: Beskyttelse mod ophobning af kviksølv i kroppen

    Illustration af kvinde der ammer barn
    Selv en relativt lav eksponering for kviksølv under graviditeten kan svække udviklingen af barnets hjerne og nervesystem. Heldigvis har tilskud af et gær-selenpræparat vist sig at kunne reducere ophobningen af kviksølv betydeligt i kroppens væv.

    Kviksølv i form af methylkviksølv er et yderst skadeligt biologisk giftstof. Det udgør en trussel for vores hjerne og nervesystem samt vores lever og nyrer. For stor udsættelse for methylkviksølv kan forårsage hjerneskade og nerveskade.

    Heldigvis kan selentilskud hjælpe. Og det hjælper virkelig. Forholdet mellem kviksølv og selen er en historie med et ironisk twist. I det omfang selen binder sig med kviksølv i kroppen og deoxiderer kviksølv – en meget god ting for os – i samme grad berøves kroppen denne selen, som kunne bruges til dannelse af gavnlige selenoproteiner med deres vigtige biologiske funktioner.

    Vores beskyttelse mod kviksølvs giftige virkninger indebærer færre af de selenoproteiner der fungerer som antioxidanter og neutraliserer skadelige frie radikaler, færre selenoproteiner til at styrke immunfunktionen og skjoldbruskkirtelfunktionen og færre selenoproteiner til at reducere risikoen for kræft. Læs mere