Diabetes – Selenmangel.dk

Selen og Type 2-diabetes

Selentilskud og den mulige risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvad ved vi? Det er et komplekst spørgsmål. Mange forskellige biologiske, hormonelle og miljømæssige faktorer har en effekt på dette forhold.

Den indbyrdes sammenhæng mellem selen og diabetes — Evidens fra observationer peger på relevante kønsforskelle i forholdet mellem selen og diabetes. Der kan være potentielle skadelige effekter hos mænd, der bor i selenrige områder, og hos mænd med et højt dagligt selenindtag. Forskning viser potentielle fordele ved selen på diabetes-risiko i selenfattige områder, hos kvinder eller hos kvinder med et lavt selenindtag.

I en gennemgang fra 2024 under-søgte Demircan og et selen-forskerhold ledet af professor Lutz Schomburg, Charité Berlin, den eksisterende evidens for en sammenhæng mellem selen og type 2-diabetes. Nyere evidens peger på selenindtagelse og serumselenstatus som relevante faktorer i studiet af type 2-diabetes komplikationer og prognose.

To undersøgelser baseret på data fra National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) i USA har identificeret henholdsvis selenindtag og serum-selenstatus som forbundet med den forbedrede overlevelse af type 2-diabetespatienter [Demircan 2024].

SELENSTATUS OG DIABETES OG DETS følgesygdomme

Med hensyn til følgesygdom forbundet med type 2-diabetes bemærkede Demircan og kolleger, at højere serum-selenstatus sammenlignet med lavere serum-selenstatus har vist at have følgende sammenhænge:

lavere risiko for hjertesvigt, blodtryksforhøjelse og slagtilfælde
lavere risiko for dødelighed af alle årsager
lavere risiko for myokardieinfarkt, især hos kvinder
reducerede biomarkører for metabolisk syndrom

Kønnets ROLLE I SELEN- OG DIABETESFORSKNING

Demircan og Schomburg og forskerholdet har udforsket de forskellige perspektiver og bekymringer vedrørende forholdet mellem selen og type 2-diabetesrisiko. I enhver undersøgelse af selen-diabetes-interaktionen understreger de vigtigheden af følgende faktorer [Demircan 2024]:

Undersøgelsesdeltagernes selenstatus ved undersøgelsens start
Undersøgelsesdeltagernes køn
Undersøgelsesdeltagernes helbred og sygdomstilstand

I deres undersøgelse af den nyere observationslitteratur fandt Demircan og kolleger, at der er relevante kønsforskelle på spil i selen-diabetes-sammenhængen. Alt for ofte er forskningsresultater baseret på undersøgelsesdeltagere, der hovedsageligt består af mænd, blevet generaliseret til hele befolkningen og har derfor givet et misvisende billede [Demircan 2024].

Demircan og kolleger bemærker, at de nøjagtige molekylære mediatorer af de kønsspecifikke virkninger af selen på diabetesrisikoen endnu ikke er opdaget.

BETYDNINGen AF selenstatus ved starten på undersøgelser

Ud over forvirringen forårsaget af ekstrapolering fra det ene køn til begge køn, er der en klart genkendelig fare ved at ignorere den rolle, som den såkaldte baseline selenstatus spiller i undersøgelser af selentilskud. Forskellige undersøgelsesprøver varierer betydeligt i deltagernes serumselenstatus. Det er en fejl at kombinere resultaterne fra undersøgelser, der overvejende indskriver selen-rige personer med resultaterne fra undersøgelser, der overvejende indskriver personer med selenmangel [Demircan 2024].

SPØRGSMÅL OM OMVENDT KAUSALITET I OBSERVATIONSUNDERSØGELSER

Demircan og kolleger bemærker, at insulinresistens udvikler sig år før en diagnose af type 2-diabetes stilles. Insulinresistensen fremmer en stigning i sekretionen af selenoprotein P fra leveren. Stigningen i selenoprotein P-udskillelse resulterer i en stigning i cirkulerende selenindhold [Demircan 2024].

På overfladen kan en højere serum-selenstatus således synes at være årsag til udviklingen af type 2-diabetes. Faktisk vil det sandsynligvis være omvendt. Den endnu ikke-diagnosticerede insulinresistens resulterer i højere selenkoncentrationer i blodet længe før insulinresistensen fører til en diagnose af type 2-diabetes [Demircan 2024; Schomburg 2020].

Bemærk: Insulinresistens er den tilstand, hvor cellerne bliver mindre følsomme over for virkningerne af insulin. Dette fører til højere blodsukkerniveauer.

SELENINDTAG OG GRAVIDITET

I Odense Child Cohort-studiet var et lavt serum-selenindhold i graviditeten uafhængigt forbundet med en øget risiko for svangerskabsdiabetes og med afkom, der var store i forhold til svangerskabsalderen. Test af serum-selenstatus under graviditeten kan identificere kvinder med høj risiko for svangerskabsdiabetes, som kan have gavn af selentilskud [Demircan 2023].

Demircan og kolleger rejser spørgsmålet om, hvorvidt selentilskud bør anbefales til gravide kvinder sammen med jod- og folattilskud [Demircan 2024].

Bemærk: Svangerskabsdiabetes mellitus (GDM) er karakteriseret ved høje koncentrationer af glukose i blodet og insulinresistens. GDM udvikler sig typisk i andet og tredje trimester af graviditeten. Det forsvinder ofte efter fødslen, men det kan resultere i langsigtede sundhedsrisici [Demircan 2024].

KONKLUSION: SELENSTATUS OG DIABETESRISIKO

Nyere data indikerer, at kønnet spiller en vigtig rolle i forholdet mellem selenstatus og type 2-diabetesrisiko og insulinresistens [Demircan 2024].

Samlede data fra undersøgelser, der indskriver individer med divergerende selenstatus ved undersøgelsesstart, med forskellige køn, med forskellige helbredssituationer og med tilskud med forskellige selenarter og doser og varighed kan resultere i vildledende resultater.

Nylig observationsevidens tyder på, at en høj selenstatus har en gavnlig effekt på risikoen for dødelighed af alle årsager hos patienter med type 2-diabetes og reducerer risikoen for makrovaskulær type 2-diabetes.

De fleste observationsdata om selenstatus og diabetesrisiko tillader ikke nogen kausal konklusion. Dog synes forskningsresultaterne til dato at gå ind for selentilskud til kvinder med en begrænset selenindtagelse og til kvinder under graviditeten [Demircan 2024].

Selentilskud til gravide kvinder med et begrænset kostindtag giver løfte om en nedsat risiko for svangerskabsdiabetes, skjoldbruskkirtelbetændelse efter fødslen og andre graviditetskomplikationer [Demircan 2024; Demircan 2023].

Kilder

Demircan K, Chillon TS, Bang J, Gladyshev VN, Schomburg L. Selenium, diabetes, and their intricate sex-specific relationship. Trends Endocrinol Metab. 2024 Sep;35(9):781-792.

Demircan K, Jensen RC, Chillon TS, Jensen TK, Sun Q, Bonnema SJ, Hackler J, Korevaar TIM, Glintborg D, Schomburg L, Andersen MS. Serum selenium, selenoprotein P, and glutathione peroxidase 3 during early and late pregnancy in association with gestational diabetes mellitus: Prospective Odense Child Cohort. Am J Clin Nutr. 2023 Dec;118(6):1224-1234.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og D-vitamin for en sund skjoldbruskkirtel

Tilskud med selen og D-vitamin kan forbedre prognosen for type 2-diabetes mellitus og Hashimotos thyroiditis. Ved at tilføje en daglig dosis selen og D-vitamin til konventionel diabetesmedicin kan man opnå betydelige sundhedsmæssige fordele [Yu 2024].

Der prikkes en dråbe blod ud på fingeren med en lancet — En kinesisk undersøgelse tyder på, at hvis konventionel diabetesmedicin kombineres med selen- og D-vitamintilskud, reduceres niveauerne af TSH og TPOAb og blodsukker og blodlipider hos patienter med samtidig type 2-diabetes og Hashimotos thyroiditis.

Forskere ved Hunan University of Chinese Medicine, Hunan-provinsen i Kina, anbefaler 100-200 mkg selen og 100 mkg D-vitamin daglig i tre til seks måneder til patienter med Hashimotos thyroiditis og især til Hashimotos thyroiditis-patienter, som også har type 2 diabetes [Yu 2024].

En undersøgelse fra 2024 af Feng og kolleger har vist, at tilsætning af 200 mkg selen og 100 mkg D-vitamin til standard anti-diabetiske lægemidler forbedrede skjoldbruskkirtlens funktion, skjoldbruskkirtel-antistoffer, blodsukker og blodlipider hos patienter med type 2-diabetes, som også var diagnosticeret med Hashimotos thyroiditis.

OPTIMAL DOSERING AF VITAMIN D

Den optimale dosering af D-vitamintilskud til patienter med Hashimotos thyroiditis er ikke endeligt fastlagt. Yu og kolleger citerer forskellige undersøgelser, der bruger doser af D-vitamin, der spænder fra 25 mkg/dag til 175 mkg/dag. Alle undersøgelserne viser, at D-vitamintilskud er gavnligt for patienter med Hashimotos thyroiditis [Yu 2024].

Værdien af Feng-studiet er, at det viser et godt resultat med 100 mkg/dag D-vitamin. Den relativt høje daglige dosis på 100 mkg var forbundet med en forbedret glukose- og lipidmetabolisme samt med forbedrede skjoldbrusk-kirtel-funktionsindekser [Feng 2024] .

OPTIMAL DOSERING AF SELEN

Bemærk, at det selen, der blev brugt i Feng-undersøgelsen, var selen fra et selenberiget gærpræparat, ikke et rent selenomethioninprodukt og ikke et uorganisk natriumselenitprodukt [Feng 2024].

Yu og kolleger citerer en metaanalyse fra 2024 af randomiserede kontrollerede forsøg. Metaanalysen viser, at selentilskud med 100 mkg/dag reducerede TSH-hormonniveauer og TPOAb-antistofniveauer hos Hashimotos thyroiditispatienter [Huwiler 2024].

Larsen og kolleger foreslår, at serum selenkoncentrationer bør ligge i området 120-130 mkg/l. For at opnå dette niveau, siger de, kræver det et dagligt selenindtag på mindst 100 mkg om dagen [Larsen 2024].

KONKLUSION: MULIG SYNERGI AF D-VITAMIN OG SELEN

Type 2-diabetes og thyroiditis forekommer ofte i kombination. De forårsager begge betydelig skade på kroppen. Der er ingen klar behandling af type-2 diabetes mellitus-patienter med Hashimotos thyroiditis. En kombination af diabetesmedicinsk behandling med adjuverende selen og D-vitamintilskud kan forbedre skjoldbruskkirtelfunktionen samt blodsukker- og lipidniveauer [Feng 2024].

Der kan meget vel være en synergistisk effekt mellem D-vitamin og selen for type 2-diabetespatienter med Hashimotos thyroiditis. Omfanget af synergien og de biologiske mekanismer, der forklarer synergien, er imidlertid uklare og kræver yderligere undersøgelse [Yu 2024].

Der er nogen evidens for, at selen forstærker de terapeutiske virkninger af D-vitamin i Hashimotos thyroiditis. Desuden kan D-vitamintilskud fremme optagelsen af selen. Det vides dog ikke, om D-vitamin øger effektiviteten af selen i behandlingen af Hashimotos thyroiditis [Yu 2024].

Kilder

Feng F, Zhou B, Zhou CL, Huang P. Vitamin D, selenium, and antidiabetic drugs in the treatment of type 2 diabetes mellitus with Hashimoto’s thyroiditis. World J Diabetes. 2024;15:209-219.

Huwiler VV, Maissen-Abgottspon S, Stanga Z, Mühlebach S, Trepp R, Bally L, Bano A. Selenium supplementation in patients with
Hashimoto Thyroiditis: a systematic review and meta-analysis of randomized clinical trials. Thyroid 2024; 34: 295-313.

Larsen C, Winther KH, Cramon PK, Rasmussen ÅK, Feldt-Rasmusssen U, Knudsen NJ, Bjorner JB, Schomburg L, Demircan K, Chillon TS, Gram J, Hansen SG, Brandt F, Nygaard B, Watt T, Hegedus L, Bonnema SJ. Selenium supplementation and placebo are equally effective in improving quality of life in patients with hypothyroidism. Eur Thyroid J. 2024 Jan 1;13(1):e230175.

Yu YF, Shangguan XL, Tan DN, Qin LN. Vitamin D and selenium for type 2 diabetes mellitus with Hashimoto’s thyroiditis: Dosage and duration. World J Diabetes. 2024;15:1824-1828.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Blodsukkerkontrol og selentilskud

Blodsukkerniveauer. Insulinfølsomhed. Risiko for diabetes. Hvad er, om noget, den sandsynlige effekt af selentilskud på glykæmisk kontrol?

Blodsukkermåler — For at opretholde blodsukkerniveauet inden for det normale område anbefaler CDC at spise på regelmæssige tidspunkter, ikke springe måltider over, spise fødevarer med færre kalorier, mindre mættet fedt, transfedt, sukker og salt, drikke vand i stedet for juice eller sodavand, begrænse alkoholindtaget og at træne. Et tilstræk-keligt indtag af selen er også vigtigt.

Glykæmisk kontrol er opret-holdelse af blodsukkerniveauer inden for et acceptabelt interval for at forhindre de negative virkninger af lavt blodsukker og højt blodsukker.

Det bedste mål for glykæmisk kontrol er HbA1c-testen. Denne blodprøve HbA1C måler det gennemsnitlige glukoseniveau i blodet over en periode på cirka tre måneder. Den anses for at være en god forudsiger af diabetiske komplikationer.

KONTROL AF BLODSUKKER

Center for Disease Control and Prevention i USA anser følgende tidspunkter til testning af blodsukkerniveauer for de mest logiske [CDC 2022]:

Når du er vågnet og før du spiser eller drikker noget
Før et måltid
To timer efter et måltid
Ved sengetid

ønskelige BLODSUKKERTIVEAUer

CDC foreslår følgende ønskelige blodsukkerniveauer [CDC 2022]:

Hvis det måles før et måltid: Fra 80 til 130 mg/dL (= 4,4 til 7,2 mmol/L)
Hvis det måles to timer efter et måltid: Mindre end 180 mg/dL (< 10 mmol/L)

META-ANALYSE AF selentilskud OG undersøgelser af glykæmisk kontrol

Vajdi og kolleger undersøgte virkningerne af selentilskud ift. glykæmiske kontrolparametre. Deres analyse af de samlede data fra 20 randomiserede kontrollerede forsøg gav følgende resultater:

Selenindtaget reducerede fastende insulinniveauer betydeligt.
Selenindtaget øgede signifikant værdierne for det kvantitative insulinfølsomheds-kontrolindeks (QUICKI).
Selentilskud ændrede ikke fastende blodsukkerniveauer.
Selentilskud ændrede ikke resultaterne af HbA1c-blodprøver.
Selentilskud ændrede ikke HOMA-IR insulinresistensværdier.

Diskussion: Selentilskud og blodsukkerkontrol

Selentilskud giver nogle fordele ved fastende insulin- og QUICKI-niveauer sammenlignet med placebo.
En undergruppeanalyse afslørede, at selentilskud er forbundet med et signifikant fald i fastende blodsukkerniveauer blandt følgende undergrupper:
- Deltagere,der modtog 200 mkg eller mindre selentilskud
- Deltagere der havde en interventionsperiode på 12 uger eller mindre
- Deltagere der var under 50 år
- Deltagere, der var mænd
- Deltagere der havde diabetes, svangerskabsdiabetes eller prostatakræft
Tildeling af 200 mkg eller mindre selentilskud pr. dag reducerede fasteblodsukkeret mere effektivt end indgivelse af mere end 200 mkg/dag.
En undergruppeanalyse afslørede, at selentilskud signifikant reducerede HOMA-IR-niveauer under følgende omstændigheder:
- Når tilskuddet varede mindst 12 uger
- Når deltagerne var kvinder
- Når deltagerne var under 50 år
- Når deltagerne havde diabetes eller svangerskabsdiabetes
Undergruppeanalyser viste ingen effekt af selentilskud på HbA1c-testresultater. En forklaring kan være, at der ikke var udført et tilstrækkeligt antal undersøgelser der varede længere end 12 uger.
En undergruppeanalyse antydede, at selentilskud var mest effektivt til patienter med diabetes- og svangerskabsdiabetes. En tidligere undersøgelse har vist, at diabetikere kan mangle selen sammenlignet med ikke-diabetikere. Derudover har tidligere undersøgelser vist, at selenniveauet i blodet falder under graviditeten.

KONKLUSIONER: SELENTILSKUD OG DIABETES

Metaanalysen af data fra 20 randomiserede kontrollerede forsøg viste, at selentilskud er forbundet med en signifikant reduktion i insulinniveauet og en signifikant stigning i insulinfølsomheden.

I nogle undergrupper var selentilskud også forbundet med en forbedring af fasteblodsukkeret og med en reduktion af insulinresistens.

Men vigtigst af alt viste metaanalysen ingen skadelige effekter af selentilskud på biomarkører for en mulig risiko for at udvikle diabetes.

Kilder

CDC. Manage Blood Sugar. Centers for Disease Control and Prevention. 2022. Retrieved from https://www.cdc.gov/diabetes/managing/manage-blood-sugar.html.

Vajdi M, Hassanizadeh S, Gholami Z, Bagherniya M. Selenium supplementation effect on glycemic control: A GRADE-assessed systematic review and dose-response meta-analysis of randomized controlled trials. Pharmacol Res. 2023 Sep;195:106888.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og type 2-diabetes

Type 2 diabetes. Nogle nyhedsrapporter har antydet, at en høj selenindtagelse og -status kan være potentielle risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes. Nuværende data viser dog, at tilskud med selen ikke forårsager diabetes [Schomburg 2020].

Illustration af diabetes-symptomer — **Det forekommer sandsynligt, at diabetes forårsager forhøjede selenniveauer i blodet snarere end omvendt [Schomburg 2020].**

To store randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud har ikke vist nogen diabetesrisiko forårsaget af 1) et selenomethionin-produkt [Lippman 2009] og 2) et selengær-produkt [Thompson 2016; Jacobs 2019]. I ingen af undersøgelserne var der nogen signifikant risiko for diabetes ved den anbefalede dosis, ikke engang blandt personer med tilstrækkeligt selen i forskellige aldre og begge køn [Schomburg 2020].

Desuden så forskerne i selen-undersøgelsen ingen kausal rolle for selen i udviklingen af insulin-resistens eller diabetes. I stedet observerede de nedsatte faste-blodsukkerniveauer i gruppen der fik selentilskud sammenlignet med kontrolgruppen [Jacobs 2019].

Link til bedste forklaring på et UKLART forhold mellem selen og diabetes

Professor Lutz Schomburg, Charité Hospital, Berlin, har forklaret, at det er sandsynligt, at høje selenniveauer i serum ikke forårsager type 2-diabetes, men snarere, at type 2-diabetes forårsager høje selenkoncentrationer i serum [Schomburg 2020].

Hvordan virker det?

Under normale forhold nedsætter tilgængeligheden af insulin dannelse og udskillelse af selenoprotein P i leveren.
Ved tilstande med insulinresistens nedsættes denne hæmning af selenoprotein P-produktionen.
Som en følge heraf stiger niveauet af selenoprotein P ligesom selenindholdet i blodet.
Et højt serumselenniveau øger således ikke diabetesrisikoen. Diabetes forårsager en stigning i selenoprotein P og i blodets indhold af selen.
I de senere stadier af type 2-diabetes med et faldende insulinniveau forårsaget af faldet i beta-cellefunktionen, fortsætter det høje glukoseindhold med at fremme dannelse og udskillelse af selenoprotein P, medmindre selenoprotein P-dannelsen modvirkes af medicin, f.eks. metformin.

Kliniske undersøgelser af selen og diabetes

Prof. Schomburg bemærker, at sygdommen type 2-diabetes er ret kompleks. Der kan skelnes mellem mindst fem forskellige undergrupper af type 2-diabetespatienter.
Det betyder, at seriøse kliniske studier, der sammenligner diabetespatienter med ikke-diabetiske kontroller, skal have mindst 100 forsøgspersoner per diabetesundergruppe inkluderet, hvis resultaterne skal være pålidelige [Schomburg 2020].

Da vi ikke har så stærkt dokumenterede kliniske forsøg, er forholdet mellem et højt selenindtag fra kosten og selenkoncentrationer i blodet og risikoen for type 2-diabetes fortsat uklart og kontroversielt [Alharithy & Alafif 2023].

Konklusion: SELEN OG DIABETES

En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2018 af relevante studier har vist, at resultaterne for forholdet mellem selen og type 2-diabetes adskiller sig mellem observationsstudier og randomiserede kliniske forsøg. Observationsstudier synes at vise en sammenhæng mellem selenniveauet i blodet og risikoen for type 2-diabetes. De randomiserede kontrollerede forsøgsresultater viser derimod ingen signifikant sammenhæng mellem de to variable [Kohler 2018].

Det kan være, at disse forskelle er resultatet af ukontrollerede confounders* i observationsstudierne [Kohler 2018].

*Faktorer der gør det svært at bestemme årsagen til et forskningsresultat.

Det kan være, at sammenhængen mellem diabetes og selenindholdet i blodet kan forklares ved effekten af diabetes på leverens dannelse af selenoprotein P [Schomburg 2020].

Kilder

Alharithy M & Alafif N. Association of selenium intake and selenium concentrations with risk of type 2 diabetes in adults: a narrative review. Metabolites. 2023;13:767.

Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, Ellis NA, Chow HS, Foote J, Martinez JA, Hsu CP et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019:7:e000613.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, Florea A, Shelly C, Chow HS, Hsu P, Batai K, Ellis N, Saboda K, Lance P, Jacobs ET. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018 Dec 5;10(12):1924.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301:39–51.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, Fales L, Buckmeier J, Wang F, Bhattacharyya A, Hsu CH. Selenium supplementation for prevention of colorectal adenomas and risk of associated type 2 diabetes. J Natl Cancer Inst. 2016;108(12):djw152.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Lav selenstatus og autoimmune sygdomme

Selen er et vigtigt sporstof, vigtigt i den forstand at vores krop ikke kan danne det, så vi må få det, vi har brug for fra vores kost.

To ældre mennesker — Professor Schomburg skelner mellem selenerstatning – forstået som tilførsel af selen for at korrigere et ernæringsmæssigt underskud – og selentilskud – tilførsel af selen oven i et tilstrækkeligt basisniveau – med et terapeutisk formål. Her ældre personer med ledsmerter.

Et suboptimalt indtag af selen, dvs. en indtagelse under det anbefalede indtagelsesniveau, er forbundet med en øget sygdomsrisiko, især for autoimmune sygdomme, kroniske sygdomme og betændelse mv.

Desværre negligeres sundhedsrisici ved selenmangel ofte. Her er nogle fakta:

Endemiske sygdomme der kan forebygges kendes i regioner med selenmangel, f.eks. i visse dele af Kina.
En tilstrækkelig høj selenstatus er en forudsætning for en tilstrækkelig immunsystemrespons.
Personer, der bor i regioner med selenfattig jord, kvinder der er gravide, personer med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom og personer med alvorlig sygdom, f.eks. COVID-19, vides at have et suboptimalt selenindtag og tilsvarende selenstatus.
Et forbedret kostvalg og/eller selentilskud er effektive måder at undgå alvorlig selenmangel.

Dette er hovedpunkterne i en nylig tidsskrift-artikel udgivet af professor Lutz Schomburg, Charité – Universitätsmedizin Berlin, Freie Universität Berlin og Humboldt Universität zu Berlin.

SELEN OG SELENOPROTEINER

Mikronæringsstoffet selen er en bestanddel af aminosyren selenocystein, som i sig selv er en væsentlig del af de omkring 25 selenoproteiner, der er identificeret i human biologi. Nogle selenoproteiner vides at være afgørende for livet; hvorfor disse fortrinsvis dannes og distribueres. Hjernen har for eksempel en høj prioritet for selen i perioder med mangel på stoffet.

Det kræver et tilstrækkeligt højt selenindtag at forbedre ekspressions-niveauet af selenoprotein samt at øge selenstatus i celler og væv, der har lav forsynings-prioritet af selen i perioder med et lavt selenindtag, f.eks. leveren, muskler, mave-tarmkanal og immunsystemet.

SELENSTATUS OG SYGDOMsRISIKO

Nedenstående oplysninger stammer fra oversigtssartiklen fra 2021 skrevet af professor Schomburg.

Selenstatus og Hashimotos thyroiditis

Hashimotos thyroiditis er en meget udbredt autoimmun sygdom; den er mere udbredt hos kvinder end hos mænd. Forekomsten er høj og i stigning.

Professor Schomburg bemærker, at der er set et afgørende bevis for selenmangels rolle som årsag til stigning af hypothyroidisme i et stort tværsnitsstudie i Kina, der indskrev mere end 6000 forsøgspersoner, som enten boede i et område med decideret selenmangel eller i et område med en moderat selenstatus.

Et randomiseret, kontrolleret forsøg udført i Italien testede tilskud med 200 mkg selen dagligt til gravide med eller uden positive TPO-aAb auto-antistoffer. Interventionen med selen reducerede med succes risikoen for både skjoldbruskkirtelsygdom efter fødslen og permanent hypothyroidisme (nedsat stofskifte). Der blev ikke registreret bivirkninger.

Selenstatus og Graves sygdom

Graves sygdom er den anden hovedform for autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen, næst efter Hashimotos sygdom. Det forårsager symptomer på hypertyreose (for højt stofskifte), og det er også mere udbredt hos kvinder end hos mænd. Forholdet mellem selenstatus og Graves sygdom er mindre godt forstået end det tilsvarende forhold i Hashimotos sygdom.

I den store kinesiske undersøgelse, der er nævnt ovenfor, havde kun de mandlige forsøgspersoner en højere forekomst af Graves sygdom i området med lavt selen sammenlignet med mændene i området med et højere selenindtag; forekomsten af Graves sygdom hos kvinderne var stort set upåvirket af denne forskel i selen. Forskellen i andelen af kvinder og mænd der havde hypertyreose mellem det selenfattige område og det moderate selenområde var statistisk signifikant [Wu 2015].

Hvad angår selenindtag, citerer professor Schomburg et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor en seks måneder lang intervention med selen havde positive helbredseffekter i Graves orbitopati. Seleninterventionen var forbundet med mindskelse af udstående øjenæbler og undertrykkelse af inflammatoriske biomarkører; det daglige selentilskud var forbundet med forbedret øjenmotilitet og forbedret livskvalitet [Marcocci 2011].

Selenstatus og type 1 og type 2 diabetes mellitus

Type 1 diabetes mellitus er den autoimmune form for diabetes, der primært udvikler sig i en ung alder, men den kan også forekomme som en langsomt udviklende autoimmun diabetes hos voksne eller som en pludselig type 1-diabetes hos voksne.
Det er kendetegnet ved en progressiv ødelæggelse af de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen; terapeutisk behandling med insulin er nødvendig.

Det estimeres, at omkring et ud af ti tilfælde af diabetes mellitus skyldes autoimmun sygdom; de fleste tilfælde af diabetes er forbundet med insulinfølsomhed, overvægt og alder og er kendt som type 2 diabetes mellitus. Der er forskellige men overlappende kategorier af diabetes mellitus, hvilket gør en personlig diagnose og behandling et must.

Der er observeret forhøjede serum- eller plasmaseleniveauer hos mange type 2 -diabetespatienter. Professor Schomburg forklarer, at når folk udvikler type 2-diabetes, forstyrres den normale regulering af dannelse af Selenoprotein P i leveren, hvilket igen forårsager et højere indhold af serum-selenoprotein P- og selen i blodet.

Professor Schomburg hævder, at dataene fra store og velkontrollerede randomiserede undersøgelser indikerer, at selentilskud ikke er årsagsmæssigt knyttet til en højere forekomst af type 2-diabetes. Han foreslår, at det kan være omvendt: At høje serum-seleniveauer skyldes udvikling af diabetes [Schomburg 2020].

Selenstatus og leddegigt (reumatoid arthritis)

En tredje hovedgruppe af inflammatoriske og kroniske autoimmune sygdomme er leddegigt, som primært påvirker leddene, men kan sprede sig til større organer i kroppen. Lidelsen påvirker også kvinder mere end mænd; det har en tendens til at toppe i slutningen af voksenalderen.

Serum-selenstatus samt status for tre biomarkører for selenstatus: Niveauet af glutathionperoxidase-3, niveauet af total-selen og niveauet af selenoprotein P. De har vist sig at være signifikant reduceret hos patienter med leddegigt i forhold til de tilsvarende niveauer hos kontrolgrupper. (Zinkmangel er også rapporteret hos patienter med leddegigt).

Reduceret selenstatus er forbundet med en opregulering af en række inflammationsrelevante gener. Den kroniske inflammation, der er forbundet med leddegigt, ser ud til at forringe omsætningen af selen og forringe dannelse af selenoprotein P i leveren, hvilket resulterer i et fald i serum-selenstatus hos patienter med leddegigt sammenlignet med raske kontroller.

Antireumatisk behandling har vist en positiv effekt på selenstatus, og den øgede selenstatus følger sideløbende med en nedsat inflammatorisk aktivitet.

Af ukendte årsager er selentilskud til patienter med leddegigt ikke blevet omfattende eller systematisk undersøgt . Der har været et par interventionsundersøgelser med selentilskud, men de har været karakteriseret ved små grupper af patienter af kort varighed og en begrænset monitorering af biomarkører for selenstatus.

Konklusioner: SELENSTATUS OG risiko for autoimmun sygdom

Vi har brug for et tilstrækkeligt indtag af sporstoffet selen til et normalt fungerende immunsystem.

En suboptimal selenstatus kan forringe immunresponset og gøre os sårbare over for autoimmune sygdomme, f.eks. autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Desuden kan forhøjede cytokinniveauer i et aktivt immunsystem have en dæmpende effekt på dannelsen af selenoproteiner i leveren og på udskillelsen af selenoprotein P til blodkredsløbet, hvilket resulterer i et nedsat selenstofskifte og nedsat selenstatus.

Ved at undgå alvorlig selenmangel kan man reducere risikoen for autoimmun sygdom, og det er muligt at lindre sygdomssymptomer.

Selentilskud kan således stærkt anbefales ved akut eller kronisk mangel.

På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at være nødvendigt med selentilskud til raske personer, blot niveauet er tilstrækkeligt højt.

Bemærk: Bomer et al. [2019] har vist, at serum-selenstatus under 70 mkg/l klart er forbundet med mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet og dårligere livskvalitet. I deres undersøgelse havde patienter med hjertesvigt med serum-seleniveauer under 100 mkg/l også mærkbart dårligere træningskapacitet og dårligere livskvalitet end patienter med højere serum-selenkoncentrationer.

Kilder

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Mao J, Teng W. The relationship between selenoprotein P and glucose metabolism in experimental studies. Nutrients. 2013;5:1937–1948.

Marcocci C, Kahaly GJ, Krassas GE, Bartalena L, Prummel M, Stahl M, Altea MA, Nardi M, Pitz S, Boboridis K et al. Selenium and the course of mild Graves’ orbitopathy. N. Engl. J. Med. 2011;364:1920–1931.

Schomburg L. Selenium deficiency due to diet, pregnancy, severe illness, or covid-19—a preventable trigger for autoimmune disease. Int. J. Mol. Sci. 2021;22(16):8532.

Schomburg L. The other view: The trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones
2020, 19, 15–24.

Speckmann B, Sies H, Steinbrenner H. Attenuation of hepatic expression and secretion of selenoprotein P by metformin. Biochem. Biophys. Res. Commun. 2009, 387, 158–163.

Wu Q, Rayman MP, Lv H, Schomburg L, Cui B, Gao C, Chen P, Zhuang G, Zhang Z, Peng X, et al. Low Population selenium status is associated with increased prevalence of thyroid disease. J. Clin. Endocrinol. Metab. 2015;100: 4037–4047.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen som et næringsstof og forebyggende lægemiddel

Berlin Brandenburger Tor — Professor Dr. Lutz Schomburg, tilknyttet Charité Institute of Experimental Endocrinology har sammen med Humboldt University og Free University i Berlin, gennemgået forskningslitteraturen om selentilskud. Han konkluderer, at de nuværende data viser, at selenstilskud ikke forårsager diabetes.

Den mangeårige selenforsker, professor Dr. Lutz Schomburg, har gennemgået de ernærings-mæssige og forebyggende medicinske aspekter af selentilskud. Efter hans mening udgør mangel på selen i sig selv en sundhedsrisiko, der bør rettes ved hjælp af kostregulering eller ved supplerende selenindtagelse [Schomburg 2020].

Han fortolker den tilgængelige dokumentation for en gunstig virkning på helbredet af selentilskud som resultatet af at korrigere en mangel på eller nedsat virkning af selen.

Hans gennemgang af forskningslitteraturen viser, at selentilskud ikke forårsager diabetes. I stedet antyder den eksisterende dokumentation, at udvikling af type 2-diabetes med lave insulinniveauer og høje glukoseniveauer kan forårsage en stigning i seleniveauet; dermed den iagttagede sammenhæng mellem forekomsten af diabetes og et højere selenniveau[Schomburg 2020].

Sundhedsrisici forbundet med selenmangel

Professor Schomburgs læsning af den tilgængelige litteratur kan sammenfattes som følger:

Gennemgribende selenmangel nedsætter et tilstrækkeligt immunrespons.
Et jævnligt forekommende lavt selenindtag øger risikoen for sygdom i skjoldbruskkirtlen, især hypothyroidisme og hyperthyroidisme, og især hos mænd; desuden reagerer visse patienter med Hashimotos thyroiditis, Graves sygdom eller Graves orbitopati positivt på selentilskud.
De laveste percentiler af selenstatus er forbundet med en stigning i kræftrisici (tyktarm og lever) hos europæiske forsøgspersoner.
Selenmangel er forbundet med en øget dødsrisiko hos patienter i intensiv behandling, hos patienter med alvorlig blodforgiftning og hos patienter med multitraume.
Selenmangel er forbundet med øget risiko for graviditetskomplikationer.
Selenmangel er forbundet med øget risiko for kardiovaskulær dødelighed, især med tilstande med inflammation.
Selenmangel er forbundet med en højere risiko for postoperativ dødelighed.

Selenstatus og diabetes

Lav selenstatus og risiko for metabolisk syndrom

Professor Schomburgs læsning af resultaterne fra undersøgelsen: The Complex Diseases in the Newfoundland Population: Environment and Genetics. (n> 3000 forsøgspersoner) er, at et lavt selenindtag kan være forbundet på en dosisafhængig måde med øget taljevidde, høj BMI og en høj fedtprocent, hvilket igen kan betyde, at selenmangel kan være en risikofaktor for metabolisk syndrom [Schomburg 2020].

Metabolisk syndrom = en kombination af insulinresistens, forhøjet kolesterol og / eller triglyceridniveau, forhøjet faste-blodsukker og forhøjet blodtryk, hvilket øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Høj selenstatus og diabetes

Professor Schomburg konkluderer, at resultaterne af undersøgelserne: “Nutritional Prevention of Cancer (NPC)“, “Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT)“, og “University of Arizona Selenium Trial” viser, at selentilskud ikke udgør en relevant diabetesrisiko. , ikke engang blandt velforsynede forsøgspersoner, uanset alder og køn.

Det indbyrdes forhold mellem selenoprotein P og diabetes

Professor Schomburgs analyse af den tilgængelige litteratur indikerer, at en høj selenstatus ikke øger diabetesrisikoen, men snarere at diabetes forårsager stigende selenoprotein P-niveauer.

Han fortæller, at interaktionen mellem selenoprotein P og diabetes er mere tilbøjelig til at være en induktion af selenoprotein P via insulinresistens og ikke omvendt.

I de senere stadier af type 2-diabetes, når insulinniveauet falder på grund af det progressive fald i beta-cellefunktionen, fortsætter de høje glukosekoncentrationer således med at fremme dannelse og udskillelse af selenoprotein P, med mindre de modvirkes af medicin såsom Metformin.

Selenoprotein P = et selenoprotein der indeholder flere selenocysteinrester, der er ansvarlig for transporten af selen, også til væv såsom hjernen og testiklerne.

Selen-tilskud og prostatakræft

For professor Schomburg er det vigtigt at vurdere effekten af selentilskud med hensyn til deltagernes selenstatus ved undersøgelsens start. Hans grundlæggende hypotese er, at de positive sundhedseffekter af selentilskud er begrænset til patienter, hvis forsyning af selen er ringe og som kan betragtes som havende selenmangel og derfor har brug for et højere selenindtag

Ved at se på resultaterne fra undersøgelserne “Nutritional Prevention of Cancer (NPC)” og “Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT)” er han ikke overrasket over, at der blev set signifikante reduktioner i risikoen for prostatakræft hos undersøgelsesdeltagerne, hvis serum-selenstatus ved undersøgelsernes start var under 123 mikrogram pr. liter, dvs. under tærskelværdien for fuld ekspression af selenoprotein P.

Konklusion: Selentilskud i regioner med lav selenindtagelse

Professor Schomburg finder, at fraværet af bivirkninger i selentilskuds-undersøgelser i regioner med et lavt selenindhold i kosten er forenelig med hypotesen om, at genopbygning af selenstatus ved hjælp af selentilskud er sikker.

Han bemærker, at tilskuds-undersøgelser med selendoser på 50-200 mikrogram om dagen ikke udviser nogen grad af toksicitet.

To punkter bør nævnes her:

Dr. Margaret P. Rayman, professor i ernæringsmedicin, University of Surrey, har påpeget, at der synes at være et U-formet forhold mellem selenstatus og sundhed. Hendes kurve på grafen antyder, at mennesker med en selenstatus under 100 mkg/l og over 170 mkg/l er mere tilbøjelige til at lide af helbredsproblemer.
Dr. John P. Richie Jr og kolleger ved Pennsylvania State University i Hershey har vist, at et gærselentilskud beskytter mod oxidativ stress bedre end et tilskud med ren selenomethionin.

Kilder

Duffield-Lillico AJ, Reid ME, Turnbull BW, Combs GF Jr, Slate
EH, Fischbach LA, Marshall JR, Clark LC (2002) Baseline characteristics
and the effect of selenium supplementation on cancer incidence
in a randomized clinical trial: a summary report of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. Cancer Epidemiol Biomark Prev 11:630–639.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM,
Ford LG, Parnes HL, Minasian LM et al (2009) Effect of selenium
and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the
Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT).
JAMA 301:39–51.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68. doi: 10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, Fales L, Buckmeier J, Wang
F, Bhattacharyya A, Hsu CHet al (2016) Selenium supplementation
for prevention of colorectal adenomas and risk of associated type 2
diabetes. J Natl Cancer Inst 108.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen-tilskud og blodsukkerniveauet

Blodsukkermåling — Resultaterne af randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud har enten vist gavnlige virkninger eller ingen effekt på blodsukkerniveauet og insulinfølsomhedsværdierne. I denne gennemgang opsummerer vi undersøgelsesresultaterne.

Effekten af selentilskud på blodsukkerniveauet og risikoen for diabetes er stadig et åbent spørgsmål. Data fra randomiserede kontrollerede studier viser imidlertid, at selenstilskud er forbundet med enten en gavnlig virkning eller slet ingen effekt på blodsukkerniveau, insulinfølsomhed og glukosetolerance [Jablonska 2016].

Undersøgelsesdeltagere med type 2-diabetes

Gavnlig virkning. I en undersøgelse fra 2019 deltog 72 mandlige og 22 kvindelige patienter med diabetes mellitus type 2 i alderen 48 til 64 år. De var alle rygere, og de indtog alle middelhavskost.

Forskerne gav 200 mikrogram selen dagligt en gang om dagen på tom mave. Data fra undersøgelsen viste en statistisk signifikant reduktion i blodets niveau af glukose og i HbA1c-værdier både tre måneder og seks måneder efter starten på behandlingen. Tildelingen af selen til patienterne med type 2-diabetes syntes at forbedre deres glykæmiske profil [Karalis 2019].

Bemærk: HbA1c-værdierne giver et samlet billede af det gennemsnitlige blodsukkerniveau over en periode på nogle uger.

Gavnlig virkning. I en undersøgelse af 20 mænd og 40 kvinder diagnosticeret med type 2-diabetes og koronar hjertesygdom var et selentilskud på 200 mikrogram dagligt i otte uger forbundet med signifikant nedsatte værdier for insulinresistens såvel som signifikant øgede værdier for insulinfølsomhed. Der var ingen signifikante ændringer knyttet til selen i niveauet af plasma-glukose på fastende hjerte [Farrokhian 2016].

Gavnlig virkning. Forskere tildelte tilfældigt 60 patienter med diabetisk nefropati til at modtage 200 µg selen dagligt (n = 30) eller placebo (n = 30) i 12 uger. Selen-tilskuddet resulterede i signifikante fald i serum-insulinniveauet og i insulinresistens-værdier såvel som i signifikante stigninger i niveauet af plasma-glutathionperoxidase sammenlignet med placebo. Selen-tilskuddet havde ingen signifikant effekt på fastende plasmaglukose [Bahmani 2016].

Bivirkning. Et randomiseret kontrolleret forsøg fra 2014, der involverede patienter med type 2-diabetes (34 mænd og 26 kvinder) viste, at tre måneders selentilskud med 200 µg dagligt var signifikant forbundet med et øget faste-glukoseniveau [Faghihi 2014]. Resultatet er besynderligt, ikke mindst fordi patienter med diabetes har vist sig at have øget oxidativ stress, der er knyttet til en nedsat selenkoncentration [Faghihi 2014].

Kvinder med svangerskabsdiabetes

Ingen påvirkning. Forskerne tildelte tilfældigt 60 gravide kvinder med svangerskabsdiabetes (gennemsnitsalder: 29 år) til at tage enten et dagligt selentilskud på 100 µg eller placebo i 12 uger begyndende i uge 24-28 af graviditeten. Sammenlignet med placebogruppen viste selentilskudsgruppen ingen signifikant forskel i fastende plasmaglucose, HbA1C, serum-insulinniveau og insulinresistens. Tilskuddet på 100 mikrogram selen påvirkede ikke glukose-homeostasen hos kvinder med svangerskabsdiabetes [Sadat Najib 2020].

Gavnlig virkning. Forskerne testede effekten af selentilskud til gravide kvinder med svangerskabsdiabetes. Deltagerne i undersøgelsen tog ikke orale hypoglykæmiske midler. Patienterne blev tilfældigt tildelt til at tage et tilskud på 200 µg selen dagligt (n = 35) eller placebo (n = 35) i 6 uger begyndende i uge 24 til 28 af graviditeten. Sammenlignet med placebo resulterede selentilskuddet i signifikante reduktioner i fastende plasmaglucose, serum-insulinniveau og insulinresistens. Samlet set viste selentilskuddet hos de gravide kvinder med svangerskabsdiabetes en gavnlig virkning på glukose-stofskiftet [Asemi 2015].

Undersøgelsesdeltagere, der ikke var diagnosticeret med type 2-diabetes

Ingen påvirkning. I den danske PRECISE-undersøgelse tildelte forskere tilfældigt 491 frivillige i alderen 60 til 74 år til behandling med 100, 200 eller 300 µg selen dagligt eller placebo. Efter 2 år med selentilskud faldt HbA1c-værdierne signifikant i alle behandlingsgrupper uden forskel mellem aktiv behandling og placebo. Selenstilskud til en ældre europæisk befolkning med lav selenstatus påvirkede ikke HbA1c-niveauet signifikant efter 2 år [Stranges 2019].

Ingen påvirkning. Resultaterne af det kliniske forsøg understøttede ikke en kausal rolle for selen-tilskud på 200 µg dagligt i udviklingen af insulinresistens eller type 2-diabetes. I en gennemsnitlig periode på 2,9 år var der ingen forskel mellem selen- og placebo-tilskud med hensyn til betacelle-funktion og insulinfølsomhed. Derudover viste orale tests for glukostolerance, at fastende blodglukose-koncentrationer var signifikant højere for i placebogruppen sammenlignet med gruppen der fik selen [Jacobs 2019].

Gavnlig virkning. Forskere tildelte en gruppe på 53 patienter (i alderen 45-85 år) med kongestiv hjertesvigt til at tage 200 µg selen dagligt (n = 26) eller placebo (n = 27) i 12 uger. Selentilskud i 12 uger resulterede i et signifikant fald i koncentrationen af insulin i serum og i insulin-resistensværdier samt i en signifikant forhøjelse af værdien for insulinfølsomhed sammenlignet med placebo, men der var ingen signifikant effekt på koncentrationen af faste-plasmaglucose [Raygan 2018].

Ingen påvirkning. Forskere analyserede blodprøverne fra 76 ikke-rygere og ikke-diabetiske personer (36 mænd og 40 kvinder), der havde lave plasmakoncentrationer af selen ved undersøgelsens start (gennemsnit: 65 µg/l), og som fik tilskud med 200 µg selen dagligt i form af selengær i seks uger. Selen-tilskuddet var forbundet med et signifikant fald i niveauet af HbA1c. De nedsatte niveauer af HbA1c varede i mindst fire uger efter ophør af tilskuddet. Forskerne så ikke nogen ændringer i niveauet af fastende plasmaglukose som en følge af tilskuddet. HbA1c anses dog som en mere pålidelig markør for ændringer i glykæmisk kontrol [Jablonska 2016].

Ingen påvirkning. I en analyse af data fra 699 mænd, der deltog i et klinisk fase 3-forsøg, som undersøgte effekten af selentilskud på risikoen for prostatacancer, fandt forskerne, at ændringer i serumglucoseniveauet i løbet af det femårige forsøg ikke varierede signifikant mellem placebogruppen og grupperne der fik henholdsvis 200 µg og 400 µg selen dagligt. Forskerne testede undersøgelses-deltagerne hver sjette måned i op til 5 år. De konkluderede, at undersøgelsens resultater ikke understøtter en sammenhæng mellem selentilskud og risiko for diabetes [Algotar 2013].

Ingen påvirkning. I en anden undersøgelse tildelte forskerne tilfældigt forsøgsdeltagerne til at modtage enten 200 µg selen dagligt (n = 47), 800 µg selen dagligt (n = 47) eller placebo (n = 46). De målte niveauet af glukose i serum hver 6. måned i op til 5 år. Ændringerne i serumglucoseniveauet i løbet af forsøget var ikke statistisk signifikant forskellige sammenlignet med placebo og begge selengrupper. Undersøgelsesresultaterne viser ikke en sammenhæng mellem selentilskud og ændringer i serumglucoseniveauet [Algotar 2010].

Gavnlig virkning. I en undersøgelse af 70 kvinder med polycystisk ovariesyndrom fandt forskerne, at otte ugers tilskud med 200 µg selen dagligt var signifikant forbundet med et fald i niveauet af insulin i serum og i insulinresistens, mens niveauet af fastende plasmaglucose forblev uændret. Selenstilskuddet var også signifikant forbundet med en stigning i QUICKI, kvantitativt insulinfølsomheds-kontrolindeks [Jamilian 2015].

Gavnlig virkning. I en undersøgelse af virkningen af selentilskud til kvinder med for meget visceralt fedt, målte forskerne ikke niveauet af fastende plasmaglucose, glukosetolerance eller HbA1c. Imidlertid var seks uger med et selentilskud på 200 µg dagligt forbundet med signifikante fald i niveauet af insulin i serum og i værdien for insulinresistens [Alizadeh 2012].

Ingen påvirkning. I den franske Su.Vi.Max-undersøgelse påvirkede tilskud med 100 µg selen dagligt i kombination med zink og vitamin C, E og betacaroten ikke niveauet af fastende plasmaglucose hos 3146 deltagere over en periode på 7,5 år [Czernichow 2006].

Opsummering: Selen og glukoseniveauer

Hvorfor otte ud af 13 observationsstudier viser en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem koncentrationen af selen og risiko for type 2-diabetes, mens de samlede resultater af tre langtids randomiserede kliniske forsøg og flere kortsigtede interventionsstudier ikke gør er en gåde [Kohler 2018].

En forklaring kan være en omvendt årsagssammenhæng, hvor det er type 2-diabetes, der påvirker selenkoncentrationer og ikke omvendt.
En anden forklaring kunne være eksistensen af en uidentificeret medvirkende variabel i observationsstudierne.

Tips vedrørende selentilskud

Den foretrukne form for selentilskud er selen fra gærselen [Richie 2014].
Der er mulivis et U-formet forhold mellem selenstatus og et godt helbred. I figur 3 i sin oversigtsartikel i The Lancet viser professor Margaret P. Rayman, at de bedste sundhedsresultater peger på en selenstatus på 100-170 µg/liter [Rayman 2012].

Kilder

Algotar AM, Hsu CH, Singh P, Stratton SP. Selenium supplementation has no effect on serum glucose levels in men at high risk of prostate cancer. J Diabetes. 2013;5(4):465-470.

Algotar AM, Stratton MS, Stratton SP, Hsu CH, Ahmann FR. No effect of selenium supplementation on serum glucose levels in men with prostate cancer. Am J Med. 2010;123(8):765-768.

Alizadeh M, Safaeiyan A, Ostadrahimi A, et al. Effect of L-arginine and selenium added to a hypocaloric diet enriched with legumes on cardiovascular disease risk factors in women with central obesity: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Ann Nutr Metab. 2012;60(2):157-168.

Asemi Z, Jamilian M, Mesdaghinia E, Esmaillzadeh A. Effects of selenium supplementation on glucose homeostasis, inflammation, and oxidative stress in gestational diabetes: Randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Nutrition. 2015;31(10):1235-1242.

Bahmani F, Kia M, Soleimani A, Asemi Z, Esmaillzadeh A. Effect of Selenium Supplementation on Glycemic Control and Lipid Profiles in Patients with Diabetic Nephropathy. Biol Trace Elem Res. 2016;172(2):282-289.

Czernichow S, Couthouis A, Bertrais S, et al. Antioxidant supplementation does not affect fasting plasma glucose in the Supplementation with Antioxidant Vitamins and Minerals (SU.VI.MAX) study in France: association with dietary intake and plasma concentrations. Am J Clin Nutr. 2006;84(2):395-399.

Faghihi T, Radfar M, Barmal M, et al. A randomized, placebo-controlled trial of selenium supplementation in patients with type 2 diabetes: effects on glucose homeostasis, oxidative stress, and lipid profile. Am J Ther. 2014;21(6):491-495.

Farrokhian A, Bahmani F, Taghizadeh M, et al. Selenium Supplementation Affects Insulin Resistance and Serum hs-CRP in Patients with Type 2 Diabetes and Coronary Heart Disease. Horm Metab Res. 2016;48(4):263-268.

Jablonska E, Reszka E, Gromadzinska J, et al. The Effect of Selenium Supplementation on Glucose Homeostasis and the Expression of Genes Related to Glucose Metabolism. Nutrients. 2016;8(12):772.

Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019;7(1):e000613.

Jamilian M, Razavi M, Fakhrie Kashan Z, Ghandi Y, Bagherian T, Asemi Z. Metabolic response to selenium supplementation in women with polycystic ovary syndrome: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Clin Endocrinol (Oxford). 2015;82(6):885-891.

Karalis DT. The Beneficiary Role of Selenium in Type II Diabetes: A Longitudinal Study. Cureus. 2019;11(12):e6443.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, et al. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018;10(12):1924.

Raygan F, Behnejad M, Ostadmohammadi V, et al. Selenium supplementation lowers insulin resistance and markers of cardio-metabolic risk in patients with congestive heart failure: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Nutr. 2018;120(1):33-40.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Sadat Najib F, Poordast T, Rezvan Nia M, Hossein Dabbaghmanesh M. Effects of selenium supplementation on glucose homeostasis in women with gestational diabetes mellitus: A randomized, controlled trial. Int J Reprod Biomed (Yazd). 2020;18(1):57-64.

Stranges S, Rayman MP, Winther KH, Guallar E, Cold S, Pastor-Barriuso R. Effect of selenium supplementation on changes in HbA1c: Results from a multiple-dose, randomized controlled trial. Diabetes Obes Metab. 2019;21(3):541-549.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud: Ingen bivirkning i form af insulinresistens

Forskere ved Arizona Cancer Center har udgivet undersøgelsesresultater, der ikke understøtter nogen signifikante bivirkninger af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selengær på betacellefunktion eller insulinfølsomhed. Præparater med selengær indeholder flere selenarter med flere biologiske funktioner end præparater med 100% selenmethionin.

Forskere ved University of Arizona Cancer Center i Tucson har rapporteret om interessante fund vedrørende selentilskud [Jacobs 2019]:

Tilskud med 200 mikrogram selen dagligt fra et selengærpræparat i 2,9 år havde ingen effekt på insulinfølsomhed eller betacellefunktion sammenlignet med placebogruppen.
Yderligere stratifikation af dataene efter køn og alder viste ingen effektmodifikation som respons på selentilskuddet.

Budskabet fra denne selenforskning

Forskningen fra Arizona Cancer Center understøtter ikke ideen om at selen spiller en vigtig rolle i insulinfølsomhed eller beta-cellefunktion.
Forskerne fra University of Arizona skriver, at deres resultater indeholder nøgleinformation som klinikere kan videregive til patienter i USA om brugen af kosttilskud med selengær.

Designet af forskningen med selentilskud

Forskerne analyserede dataene fra en undergruppe på 400 individer, der deltog i Selen-undersøgelsen, en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse af virkningen af et selentilskud på 200 mikrogram dagligt på adenomatøse polypper i tyktarmen [Jacobs 2019].

Dataene inkluderede fastende plasmaglukose og insulin målt både før randomisering og inden for 6 måneder efter afslutningen af interventionen.

Forskerne sammenlignede ændringer i homeostase-modelvurderingen-betacellefunktion (HOMA2-%beta) og insulinfølsomhed (HOMA2-%S) mellem den aktive selenbehandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen.

Forskerne sammenlignede også ændringerne i dataene fra en oral glukosetoleransetest (mOGTT) udarbejdet for en undergruppe på 175 patienter (79 selen og 96 placebo).

Resultaterne af selenstilskudsforsøg

Dataene viste ingen statistisk signifikante forskelle i ændringerne i HOMA2-%beta eller HOMA2-%S mellem de patienter, der modtog selengær-præparater sammenlignet med placebo [Jacobs 2019].

Da forskerne stratificerede dataene efter patienternes køn eller alder, fandt de stadig ingen statistisk signifikante effekter på insulinsensitivitet efter behandlingsgruppe.

Konklusionerne om selenstilskud

Forskerne skriver, at deres fund ikke understøtter hypotesen om, at der kan være en betydelig negativ virkning af et selentilskud med 200 mikrogram selen / dag fra selengær på betacelle-funktion eller insulinfølsomhed [Jacobs 2019].

Note: Insulinresistens er den biomedicinske betegnelse for, at kroppen ikke reagerer godt på det insulin, som bugspytkirtlen fremstiller med den konsekvens, at glukose i blodet har sværere ved at trænge ind i cellerne. Patienter med insulinresistens kan udvikle diabetes type 2.

Note: Betacellefunktionen er den biomedicinske betegnelse for funktionen af de bugspytkirtelceller, der danner og udskiller insulin. Nedsat betacellefunktion fører til utilstrækkelig insulinudskillelse og til høje blodsukkerniveauer.

Beskedent selentilskud uden indflydelse på insulinfølsomhed hos gravide kvinder

Forskere i Storbritannien målte plasmakoncentrationen af adiponectin, der anerkendes som en biomarkør for insulinresistens, i de lagrede plasmaprøver taget fra gravide kvinder i undersøgelsen: Selenium in Pregnancy Intervention Trial (SPRINT) [Mao 2016].

I SPRINT-undersøgelsen blev 230 førstegangs gravide kvinder randomiseret til behandling med selenberiget gær (60 mikrogram / dag) eller placebo fra 12 svangerskabsuge indtil fødslen.

Der var ingen signifikant forskel i ændringen i adiponectin-niveauer mellem selen og placebogrupperne fra uge 12 til graviditetsugen.
Der var stadig ingen signifikant forskel i ændringen af adiponectin-niveauer mellem de to grupper, da forskerne analyserede de laveste og øverste kvartiler af selen i fuldblod ved undersøgelsens start.

Forskerne fandt det betryggende, at en dosis selen på 60 mkg / dag fra selengær ikke havde nogen negativ indvirkning på plasmaindholdet af adiponectin hos gravide kvinder, idet adiponectin er en kendt biomarkør for insulinresistens [Mao 2016].

Hvorfor forskere vælger selenberiget gær (selengær)

Resultater fra kliniske forsøg har antydet, at naturligt, organisk selengær kan være effektivt til at nedsætte risikoen for prostatakræft, hvorimod syntetisk selenomethionin ikke synes at være effektivt [Richie 2014].

I en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret sammenligning af tilskud med selengær (både 200 og 285 mikrogram / dag) samt med selenomethionin (200 mikrogram / dag) hos 69 raske mænd i 9 måneder, viste forskere, at tilskuddet med selengær var forbundet med en signifikant reduktion af biomarkører for oxidativt stress, hvorimod tilskud med selenethionin ikke var [Richie 2014].

Undersøgelsens resultater antyder, at det er andre selenformer end selenomethionin der er ansvarlig for reduktionen af oxidativt stress.

Formålet med en dosering på 285 mikrogram selen fra selengær var, at denne dosering indeholdt selenomethionin i en mængde svarende til 200 mikrogram selenomethionin i et rent selenomethioninpræparat. Præparater med selengær varierer fra producent til producent, men et godt selengær-præparat vil indeholde 55-60% naturligt selenomethionin plus helt op til 20 andre selenformer i langt lavere mængde og højst 1-2% uorganisk selen.

Oxidativt stress defineres almindeligvis som en forhøjet dannelse af frie radikaler, der beskadiger celler og påvirker signalveje. Oxidativt stress er blevet identificeret som en nøglemekanisme i insulinresistens.

Kilder

Jacobs, ET, Lance, P, Mandarino LJ, … & Thompson, PA. (2019). Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diab Res Care, 7: e000613. doi:10.1136/bmjdrc-2018-000613.

Mao, J, Bath, SC, Vanderlelie, JJ, Perkins, AV, Redman, CW, & Rayman MP. (2016). No effect of modest selenium supplementation on insulin resistance in UK pregnant women, as assessed by plasma adiponectin concentration. Br J Nutr. 2016 Jan 14;115(1):32-8. doi: 10.1017/S0007114515004067. Epub 2015 Oct 20.

Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, R, Neidig, W, Liao, J, … & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804. doi: 10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042. Epub 2014 Jun 17.

Sies, H. (2016). The concept of oxidative stress after 30 years. In: Gelpi, R, Boveris, A, & Poderoso, J., eds. Advances in Biochemistry in Health and Disease. New York: Springer, pp. 3–11.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud og insulinresistens: En klinisk undersøgelse

Den seneste kliniske forskning viser, at selentilskud på 200 mikrogram i form af selengær til ældre voksne i op til tre år ikke har en negativ indvirkning på betacelle-funktionen i bugspytkirtlen eller på insulinfølsomheden.

Resultater fra en klinisk undersøgelse, hvor man sammenlignede tilskud på 200 mikrogram selen med placebo-tilskud, viste ingen effekt af selentilskuddet på insulinsekretion og insulinets virkning [Jacobs].

Disse resultater kan ses som vigtige tegn på, at selentilskud i op til tre år hos ældre individer ikke har nogen diabetesfremkaldende virkninger hos mennesker [Jacobs].

Forskerne der gennemførte selen- og insulinresistensundersøgelsen konkluderede, at undersøgelsens resultater ikke viser nogen årsagssammenhæng mellem selen og udvikling af insulinresistens eller udvikling af type 2-diabetes [Jacobs].

Udformningen af selen og insulinresistens-undersøgelsen

Baggrund: I 2016 rapporterede forskere ved Arizona Cancer Center i Tucson om resultaterne af selenundersøgelsen [Thompson].

I den undersøgelse indskrev forskere mænd og kvinder i alderen 40 til 80 år fra endoskopiklinikker i Arizona, Colorado, New York og Texas. De testede effekten af et selengærtilskud til forebyggelse af kolorektale adenomer samt om der var risiko for at udvikle type 2-diabetes [Thompson].

Til den aktuelle undersøgelse af mulige effekter af selentilskud på risikoen for at udvikle diabetes udvalgte forskerne deltagere fra en større selenundersøgelse. Disse 400 deltagere blev tilfældigt tildelt en gruppe der fik selentilskud (n = 205) eller en placebogruppe (n = 195).

Af de 400 deltagere var 1/3 kvinder og 2/3 mænd.

Deltagerens gennemsnitsalder var 63 år plus / minus 8,9 år.

Analyseresultater fra selen- og insulinresistens-undersøgelsen

Forskerne vurderede to primære endepunkter:

Betacelle-funktionen ved hjælp af HOMA2-% β modellen
Insulinfølsomhed ved hjælp af HOMA2-% S-modellen

HOMA2-analyserne viste følgende resultater:

Ingen statistisk signifikante forskelle mellem selengruppen og placebogruppen på begge målinger (betacellefunktion eller insulinfølsomhed) efter 2.9 år med tilskud [Jacobs]
Ingen statistisk signifikante forskelle mellem selengruppen og placebogruppen, når de inddeles efter alder eller køn [Jacobs].

Sekundær analyse fra selen- og insulinresistensundersøgelsen

For yderligere at teste om der skulle være en sammenhæng mellem selentilskud og risikoen for type 2-diabetes udarbejdede forskerne et passende udvalg på 175 deltagere – 96 deltagere i placebogruppen og 79 deltagere i selen-tilskudsgruppen.

De gav den modificerede orale glukosetolerancetest (mOGTT test) til disse deltagere.

Den orale glukosetolerancetest (OGTT) måler kroppens respons på sukker.

Derfor kan OGTT-testen bruges til at screene for type 2-diabetes. Den modificerede version af OGTT bruges ofte til at diagnosticere svangerskabsdiabetes.

Resultatet af den orale glukosetolerancetest

Både selengruppen og placebogruppen havde i gennemsnit fasteværdier af glukose, som lå inden for normalområdet (= mindre end 100 mg/dl).

Selengruppen: 92,3 mg/dL (plus/minus 12 mg/dl)
Placebogruppen: 96,6 mg/dL (plus/minus 14,6 mg/dl)

Selentilskud og risikoen for prostatakræft

Denne undersøgelse er opmuntrende, fordi den ikke viser nogen diabetesfremkaldende effekt af selentilskud. Derudover synes der ikke at være nogen aldersrelateret effekt af selentilskud på insulinfølsomhed (Jacobs, figur 4).

Dette er især bemærkelsesværdigt, fordi tidligere studier synes at vise, at den bedste beskyttelse mod udviklingen af prostatakræft findes ved et selenindhold i serum på mellem 120 mikrogram pr. Liter til 170 mikrogram pr. Liter [Hurst].

Resultaterne fra en meta-analyse lavet i 2018 og en systematisk gennemgang tyder på, at selen “sandsynligvis har en beskyttende effekt mod prostatakræft og dens udvikling til mere fremskredne stadier.” Derfor konkluderer meta-analysens forfatterne, at “selentilskud kan foreslås som forebyggelse af prostatakræft “[Sayehmiri].

Kilder

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Jacobs, E. T., Lance, P., Mandarino, L. J., Ellis, N. A., Sherry Chow, H-H, … & Thompson, P. A. (2019). Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Research & Care, 7 e000613, doi: 10.1136/bmjdrc-2018-000613

Sayehmiri, K., Azami, M., Mohammadi, Y., Soleymani, A. & Tardeh, Z. (2018). The association between selenium and prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Asian Pac J Cancer Prev, 19 (6), 1431-1437.

Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12). https://doi-org.db14.linccweb.org/10.1093/jnci/djw152

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Serum-selenstatus og svangerskabsdiabetes

Gravid kvinde — Forekomsten af svangerskabs-diabetes varierer fra region til region i verden fra under 5% af graviditeterne til under 10% og så højt som 20%. Svangerskabsdiabetes øger kvindens risiko for type 2 diabetes og metabolisk syndrom og øger risikoen for akutte og langsigtede, negative stofskifteforstyrrelser hos barnet. En nylig meta-analyse viser, at kvinder med svangerskabsdiabetes typisk har signifikant lavere serum-selen-koncentrationer.

Sædvanligvis er serum-selen-koncentrationsniveauet signifikant lavere hos kvinder med svangerskabs-diabetes end hos raske, gravide kvinder. Forskellene er særligt påfaldende hos ikke-kaukasiske gravide og hos gravide kvinder i tredje trimester. Det er konklusionen fra en nylig meta-analyse og systematisk gennemgang af den relevante litteratur i form af observationsstudier [Kong 2016].

Selen og svangerskabsdiabetes

Svangerskabsdiabetes defineres som en hvilken som helst grad af glukoseintolerans, der opstår ved graviditetens begyndelse. En fysiologisk insulinresistens, der begynder i andet trimester og udvikler sig gennem tredje trimester, er ret typisk for graviditeter. Kommende mødre har generelt brug for en øget insulinudskillelse for at opretholde normale blodglukoseniveauer. En nedsættelse af den nødvendige kompenserende øgning af insulinudskillelsen fører til diagnosen svangerskabsdiabetes [Kong 2016].

Selen er et vigtigt mikronæringsstof. Det er en bestanddel af antioxidant-selenoproteiner, der har en beskyttende virkning mod oxidativt stress og inflammation [Burk 2002].

Forholdet mellem serum-seleniveauet og svangerskabsdiabetes er vigtigt af følgende grunde [Kong 2015]:

Lave serum-selenkoncentrationer kan medføre, at gravide kvinder og deres fostre bliver mere modtagelige for de skadelige virkninger af oxidativt stress.
En lav serum-selenstatus kan forværre insulinresistens hos gravide kvinder, hvilket fører til forværring af svangerskabsdiabetes.

De mekanismer, hvormed selenstatus påvirker insulinresistens og blodglukoseniveauer, er ikke kendt; Der er til dato ikke lavet nok undersøgelser af mekanismerne.

Ligeledes er det ikke kendt, hvad der kommer først. Fører en lav selenstatus til udviklingen af svangerskabsdiabetes, eller er lav selenstatus en konsekvens af at have udviklet svangerskabsdiabetes, hvilket yderligere forværrer svangerskabsdiabetes?

Fordele ved et moderat selentilskud til gravide kvinder

Flere undersøgelser har vist, at et moderat tilskud til gravide – 50 – 100 mikrogram pr. dag – giver en række gavnlige sundhedsmæssige resultater:

Nedsat oxidativ stress [Tara 2010]
Nedsat forekomst af hypothyroidisme og nedsat inflammation i skjoldbruskkirtlen [Negro 2007]
Nedsat forekomst af graviditetsinduceret blodtryksforhøjelse [Han 1994]
Nedsat risiko for svangerskabsforgiftning [Rayman 2014]
Nedsat risiko for for tidlig bristning af membranerne [Tara 2010]
Nedsat risiko for fødselsdepression [Mokhber 2011]

Hvad er lave serum/plasma-seleniveauer?

De til dato bedste estimater af serum/plasma-seleniveauer er som følger [Hurst 2010]:

Serum/plasma-seleniveauer lavere end 100 mikrogram pr. liter er under normal serum/plasma-seleniveauer mellem 110 og 118 synes at være det niveau, hvor selenoprotein P nærmer sig optimal aktivitet serum-selen koncentrationer mellem 120 og 150 mikrogram pr. liter er det “formodede gavnlige område”

I meta-analysen som opsummeres i denne artikel var følgende værdier typiske for gravide kvinder diagnosticeret med svangerskabsdiabetes (gennemsnit ± standardafvigelse):

34,7 ± 8,7 mikrogram pr. liter
51,7 ± 11,7 mikrogram pr. liter
63,5 ± 12,0 mikrogram pr. liter
85,1 ± 5,4 mikrogram pr. liter

Sammenfatning: Serum-selenstatus og svangerskabsdiabetes

I betragtning af at forekomsten af svangerskabsdiabetes er stigende, og at konsekvenserne af svangerskabsdiabetes – både akut og på længere sigt – kan være alvorlig, er emnet serum-selenstatus og svangerskabsdiabetes relevant og værd af beskæftige sig med.

Vi har brug for flere undersøgelser af forholdet mellem selen og svangerskabsdiabetes med konsistente målinger af selenstatus, konsistente værdier for glukosetolerance samt konsistente kliniske data om gravide kvinder med svangerskabsdiabetes.

I det omfang selentilskud er påkrævet, er den bedste formulering et selen-gærpræparat.

Kilder

Burk, R.F. (2002). Selenium: an antioxidant nutrient. Nutr Clin Care, 5(2), 75-79.

Han, L., & Zhou, S. M. (1994). Selenium supplement in the prevention of pregnancy induced hypertension. Chinese Medical Journal, 107(11), 870-871.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Kong, F., Ma, L., Chen, S., Li, G., & Zhou, J. (2016). Serum selenium level and gestational diabetes mellitus: a systematic review and meta-analysis. Nutrition Journal, 15(1), 94.

Mokhber, N., Namjoo, M., Tara, F., Boskabadi, H., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., & Ferns, G. (2011). Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine, 24(1), 104-108.

Negro, R., Greco, G., Mangieri, T., Pezzarossa, A., Dazzi, D., & Hassan, H. (2007). The influence of selenium supplementation on postpartum thyroid status in pregnant women with thyroid peroxidase autoantibodies. The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, 92(4), 1263-1268.

Rayman, M.P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Alamdari, D. H., & Ferns, G. (2010). Prooxidant-antioxidant balance in pregnancy: a randomized double-blind placebo-controlled trial of selenium supplementation. Journal of Perinatal Medicine, 38(5), 473-478.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: a randomised double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics and Gynaecology, 30(1), 30-34.

Tara, F., Maamouri, G., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwanese Journal of Obstetrics & Gynecology, 49(2), 181-187.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.