Antioxidantfunktion – Selenmangel.dk

Selen og et længere og sundere liv

Mikronæringsstoffet selen har antioxidant- og anti-aldringsegenskaber. Specifikt har talrige selenoproteiner, hvor selen er en essentiel komponent, en antioxidant, en anti-inflammatorisk og en immunstimulerende virkning [Bjørklund 2022].

Old people — Biologisk aldring involverer en gradvis forværring af sammensætningen af vores celler og organeller. Det indebærer nedatte kropsfunktioner. Aldring er typisk ledsaget af rynket og tyndere hud, tab af kropsmasse og knogletæthed og dårligere syn. Jo ældre vi bliver, jo mere sårbare bliver vi over for tab af kognitiv funktion samt demens, hjerteproblemer, osteoporose, nyresvigt og virusinfektion osv. Til sidst kommer døden.

Hvorfor er dette vigtigt?

Aldringsprocessen er karakteriseret ved følgende uundgåelige fysiologiske udvikling [Alehagen 2021]:

en øget ubalance mellem antioxidantbeskyttelse og oxidativ skade forårsaget af skadelige frie radikaler
kronisk systemisk inflammation
fald i mitokondriel fornyelse og funktion
stamcelleudmattelse

SELEN, SELENOPROTEINER OG ANTIOXIDANTBESKYTTELSE

En teori om biologisk aldring er, at oxidativ stress og kronisk let inflammation spiller en vigtig rolle i aldringsrelateret fysisk og mentalt forfald. Skadelige reaktive iltarter – almindeligvis kendt som frie radikaler – overvælder de tilgængelige antioxidanters evne til at neutralisere dem. De skadelige frie radikaler forårsager oxidativ skade på cellerne og på DNA, lipider og proteiner i cellerne [Bjørklund 2022].

Antioxidanter fungerer som skraldemænd for skadelige frie radikaler og er uundværlige til forebyggelse og behandling af aldersrelaterede lidelser. Gennem virkningen af dets selenoproteiner besidder sporstoffet selen værdifulde antioxidantegenskaber. Især de selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaserne undertrykker direkte oxidativ stress [Bjørklund 2022].

SELEN, SELENOPROTEINER OG KRONISK INFLAMMATION

Selen spiller en væsentlig rolle i reguleringen af forskellige inflammatoriske processer i kroppen. Utilstrækkelige selenniveauer i cellerne er forbundet med manifestationer af inflammation i forskellige væv og organer. En optimal selenstatus kan mildne de inflammatoriske processer og reducere komplikationer [Bjørklund 2022].

SELEN, SELENOPROTEINER OG IMMUNFUNKTION

Selenmangel har en negativ effekt på responsen fra det medfødte og adaptive immunsystem. Generelt stimulerer et optimalt selenniveau en stigende antistofproduktion i immunsystemet. Samlet set opnås selens indvirkning på immunsystemet gennem modulering af aktivitet af neutrofiler, makrofager, naturlige dræberceller samt T- og B-lymfocytter [Bjørklund 2022]

MANGELfulde, SUB-OPTIMALE OG OPTIMALE SELENKONCENTRATIONER

Optimale plasma/serum selenkoncentrationer er omkring 125 mkg/l
[Winther 2020, Fig. 3].

Suboptimale plasma/serum selenkoncentrationer er mellem 70 og 100 mkg/l [Al-Mubarak 2021].

Mangelfulde plasma/serum selenkoncentrationer er under 70 mkg/l
[Al-Mubarak 2021].

Den anslåede indtagelse af selen fra kosten i de europæiske lande spænder fra 30-50 mkg/dag. Typiske tilskudsdoser er 50 og 100 mkg/dag. Bemærk at et dagligt selenindtag over 400 mkg/dag over tid kan resultere i skadelige virkninger [Bjørklund 2022].

Undersøgelser af selen og sund aldring

Frankrig

I den 9-årige længdesnitsundersøgelse: EVA-studiet i Frankrig, der involverede 1389 hjemmeboende deltagere i alderen 59-71 år, undersøgte forskere sammenhængen mellem selenindhold i plasma og levetid. De observerede, at suboptimale selenniveauer i plasma påvirkede opretholdelsen af optimal sundhed i en aldrende befolkning negativt. Deres sammenligning af overlevelsesraten blandt kvartiler af plasmaselenniveauer viste, at dødeligheden steg i undergrupper med lave plasma-selenkoncentrationer ved undersøgelsens start [Akbaraly 2005].

Italien

Undersøgelser af 90-årige og 100-årige i Italien har vist, at meget få langtidsoverlevere har suboptimale selenkoncentrationer i blodet.
Dette er en mulig forklaring på den lange levetid, der ses i italienske videnskabsfolks undersøgelser af folk i halvfemserne og hundredeårsalderen.

En undersøgelse af personer, der bor på Sardinien, en italiensk ø med en højere forekomst af 100-årige end i andre europæiske lande, viste en betydelig formindskelse af selenkoncentrationen i plasma hos
90-årige (88,9 mkg/l) og 100-årige (81,9 mkg/l) sammenlignet med 60-årige kontroller. Det er dog bemærkelsesværdigt, at de personer, der overlevede til 90-årige og 100-årige, havde formået at holde sig et godt stykke over selenmangelniveauet på <70 mkg/l [Bjørklund 2022].

Sardinien er en af fem blå zoner i verden – regioner i verden, hvor folk er kendt for at leve længere end gennemsnittet. De andre blå zoner er Okinawa, Japan; Nicoya, Costa Rica; Ikaria, Grækenland; og Loma Linda, Californien, USA.

Hvis vi accepterer, at genetik spiller en rolle på højst 30% for at overleve til en høj alder, så skal ernæring (inklusiv selenindtag) og motion og livsstil (inklusiv stress) spille en rolle. Det er velkendt, at selenindtaget varierer betydeligt fra region til region i verden i overensstemmelse med selenindholdet i jorden og fødevarerne [Stoffaneller & Morse 2015].

Sverige

Prof Urban Alehagen — **Tilskud med selen / Q10 forbedrede hjerte-funktionen, reducerede hjerte-kardødelighed og forbedrede den sundheds-relaterede livskvalitet hos ældre hjemmeboende borgere.**

Efter 12 år (fire års daglige tilskud og otte års opfølgning) kunne forskerne se en markant reduceret hjertekar-dødelighed hos ældre hjemmeboende borgere der fik tilskud i form af en kombination af selen og coenzym Q10. Selentilskud i en dosis på 200 mkg/dag hævede serum-selenkoncentrationerne hos under-søgelsens deltagerne med en gennemsnitsalder på 78 år, fra en middelværdi på 67,1 mcg/L ved undersøgelsens start til en middelværdi på 210,3 mkg/Ll[Alehagen 2018; Alehagen 2020].

Spanien

En kohorteundersøgelse af 227 ældre voksne bosiddende på 14 plejehjem i Asturien har afsløret, at deltagere i underøgelsen i den øvre tertil af serum-selenkoncentrationer havde mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at rapportere om god helbredstilstand, en god tyggeevne og at motionere end 60 minutter om dagen.

KONKLUSION: SELEN OG ANTI-AGING OG ET LANGT OG SUNDT LIV

En mangelfuld (< 70 mkg/l) og suboptimal (70-100 mkg/l) selenstatus kan fremskynde aldringsprocessen, øge sårbarheden overfor forskellige lidelser samt reducere den forventede levetid [Bjørklund 2022].

Et skøn er, at selenmangel påvirker en milliard mennesker på verdensplan og har negative helbredseffekter [Bjørklund 2022].

Skader på celler, lipider, proteiner og DNA forårsaget af en ubalance mellem beskyttende antioxidanter og skadelige reaktive oxygenarter er karakteristisk for aldring. Selen i form af selenoproteiner spiller en afgørende rolle i anti-aldringsprocesser [Bjørklund 2022].

Selenmangel er en faktor i nogle lidelser forårsaget af patogene bakterier og vira. Selentilskud kan stimulere immunsystemet mod infektionssygdomme [Bjørklund 2022].

Sundhedseffekter af selen er dosisafhængige. Marginen mellem et livsvigtigt selenindtag og et indtag forbundet med toksicitet er snæver. Grundlæggende bør det daglige selenindtag opretholde en serum-selenkoncentration på omkring 125 mkg/l [Vinter 2020].

Kilder

Akbaraly NT, Arnaud J, Hininger-Favier I, Gourlet V, Roussel AM, Berr C. Selenium and mortality in the elderly: results from the EVA study. Clin Chem. 2005 Nov;51(11):2117-23.

Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, Selenoproteins, and Heart Failure: Current Knowledge and Future Perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021 Jun;18(3):122-131.

Alehagen U.; Opstad, T.B.; Alexander, J.; Larsson, A.; Aaseth, J. Impact of selenium on biomarkers and clinical aspects related to ageing: a review. Biomolecules 2021, 11, 1478.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. (2020). Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 61: 126541.

Bjørklund G, Shanaida M, Lysiuk R, Antonyak H, Klishch I, Shanaida V, Peana M. Selenium: An antioxidant with a critical role in anti-aging. Molecules. 2022;27:6613.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Winther KH, Rayman MP, Bonnema SJ, Hegedüs L. Selenium in thyroid disorders – essential knowledge for clinicians. Nat Rev Endocrinol. 2020 Mar;16(3):165-176.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen- og mitokondrielidelser og telomernedslidning

Selentilskud kan være gavnligt som en adjuverende behandling til patienter med mitokondrielidelser. Dette gælder især i mange dele af Europa og Mellemøsten, hvor jorden og fødevarerne har et lavt indhold af selen [Stoffaneller & Morse 2015]. Specifikt har personer med mitokondriel dysfunktion brug for antioxidant- og anti-inflammations-effekterne af selenafhængige selenoproteiner [Alehagen 2021; Opstad 2022].

Prof Jan Aaseth — Mitokondrierne er organeller i vores celler, der genererer den energi i form af ATP, som vores celler har brug for for at fungere. De er vores livsvigtige mini-kraftværker. Mitokondriel dysfunktion er imidlertid forbundet med generering af giftig oxygen, telomerforkortning, celledød og biologisk aldring. På billedet: Prof. Jan Aaseth, MD, PhD, Innlandet Hospital & Inland Norway University of Applied Sciences.

Mitokondriel dysfunktion kan defineres som en nedsat kapacitet af cellernes mitokondrier til at omdanne sukker til energi, dvs. cellernes formindskede kapacitet til at generere ATP-energi [Miwa 2022].

Mitokondriel dysfunktion er tæt forbundet med biologisk aldring og med celleældning (ophør af celledeling) [Miwa 2022].

Mitokondriel dysfunktion er også forbundet med øget hvileenergi-forbrug, en tilstand kaldet hypermetabolisme [Sturm 2023].

Mitokondriel dysfunktion er forbundet med telomernedslidning, afkortningen af beskyttelseshætterne på enderne af kromosomerne. Til sidst bliver telomer-nedslidning så alvorlig, at celledeling ikke længere er mulig [Sturm 2023].

HYPERMETABOLISME OG BEHOVet FOR en OPTIMAL SELENSTATUS

Hypermetabolisme er den tilpasning, der sker i celler med nedsat mitokondriefunktion. For at forbedre deres kortsigtede overlevelseschancer reagerer cellerne ved at bruge mere og mere energi, selv i hvile. Imidlertid øger den resulterende hypermetabolisme hastigheden af cellernes aldring betydeligt. Cellerne bruger i bund og grund mere energi, end de er i stand til at generere på grund af den mitokondrielle dysfunktion [Sturm 2023].

Telomeres — Telomerer kan kun beskytte kromosomerne i en begrænset periode. Når cellen deler sig og DNA’et replikeres, bliver telomererne en smule kortere. Når telomererne bliver for korte til at være beskyttende, holder cel-lerne op med at dele sig og begår apoptose.

Det er nærmest en faustisk pagt som cellerne med dysfunktionelle mitokondrier tvinges ud i. Ja, hypermetabolismen holder cellerne i gang på kort sigt. Samtidig aktiverer det øgede hvileenergi-forbrug – hypermetabolismen – stressreaktioner og inflammation og nedbryder cellernes telomerer [Sturm 2023].

Biologisk aldring og for tidlig død er uundgåelige i sådanne tilfælde. Det, der sker, er, at cellerne bruger ressourcer på kortsigtet overlevelse, som ellers ville være tilgængelige for processer, der forbedrer en langsigtet overlevelse, f.eks. vedligeholdelse af telomererne [Sturm 2023].

SELENSTATUS OG TELOMERnedslidning

Lad os gennemgå evidensen.

Svensk undersøgelse

I KiSel-10-undersøgelsen gav professor Urban Alehagen og et team af forskere en aktiv behandling bestående af 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 eller matchende placebo til ældre svenske borgere, gennemsnitsalder 78 år, som havde en lav selenstatus. ved undersøgelsens start – 67,1 mkg/l [Alehagen 2018]. I en delanalyse sammenlignede forskerne leukocyt-telomerlængden ved starten af undersøgelsen og igen efter 42 måneder [Opstad 2022].

De fandt en signifikant mindre afkortning af leukocytternes telomerlængde i den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med placebogruppen. Desuden opdagede de, at undersøgelsesdeltagere, der døde senere, havde signifikant kortere telomerer efter 42 måneder end de overlevende. Delanalysen viste, at den mindre telomerforkortning i den aktive behandlingsgruppe var forbundet med en nedsat risiko for kardiovaskulær dødelighed og med en forbedret overlevelse [Opstad 2022].

I tidligere delstudier havde de svenske forskere vist, at den daglige kombination af selen- og Q10-tilskud i fire år havde følgende signifikante effekter [Alehagen 2022]:

Forbedret hjertefunktion
Mindsket inflammation og oxidativ stress
Forbedret endotelfunktion
Nedsat fibrose

Amerikanske undersøgelser

Forskere målte leukocyt-telomerlængden på 3194 amerikanske voksne over 45 år og sammenlignede telomerlængde-dataene med undersøgelses-deltagernes selenindtag fra kosten. Efter at de havde justeret for potentielle confounders (mulige forstyrrende variabler), fandt forskerne, at hver 20 mkg stigning i kostens selenindtag var forbundet med 0,42 % længere telomerlængde. Undergruppeanalyser afslørede, at kostens selenindtag var signifikant relateret til længere telomerlængde hos kvinder og ikke-overvægtige deltagere, men nåede ikke statistisk signifikans hos mænd og overvægtige deltagere [Shu 2020].

I en undersøgelse af 878 undersøgelsesdeltagere med diabetes, observerede forskere, at der var en lineær sammenhæng mellem selenindtaget fra kosten og telomerlængden hos kvindelige patienter med diabetes. En mindre nedslidning af telomererne var forbundet med et højere selenindtag i området området fra nul til 250 mkg/dag [Gong 2022].

Kinesisk undersøgelse

I en undersøgelse af 746 mor-nyfødte par på Wuhan Children’s Hospital fandt forskerne evidens for, at moderens selenniveau positivt påvirker fostrets telomerlængde. Dette er vigtigt, fordi nyfødtes telomerlængde effektivt kan forudsige levetid og helbredssituation senere i livet [Wang 2022].

Myanmar undersøgelse

En undersøgelse af 408 mor-spædbarn-par indikerede, at selenindtagelse og -status har en beskyttende effekt på telomerforkortning forårsaget af eksponering for tungmetaller som bly og cadmium [Wai 2020].

KONKLUSION: OPTIMAL SELENSTATUS FOR bevaring af telomerer

Biologisk aldring er en uundgåelig proces. Det er kendetegnet ved mitokondriel dysfunktion, en ubalance mellem skadelige frie radikaler og beskyttende antioxidanter, kronisk systemisk inflammation, telomernedslidning og cellulær senescens [Alehagen 2021].
Selen via aktiviteten af antioxidant seleno-enzymer reducerer oxidativ stress og inflammation, beskytter mod telomerforkortning og mindsker DNA-skader [Alehagen 2021].
Et optimalt selenindtag er et indtag, der opretholder serumselenstatus omkring 125 mkg/l [Winther 2020].

Kilder

Alehagen U, Opstad TB, Alexander J, Larsson A, Aaseth J. Impact of Selenium on Biomarkers and Clinical Aspects Related to Ageing. A Review. Biomolecules. 2021 Oct 7;11(10):1478.

Alehagen U, Johansson P, Svensson E, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling (SEM) to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms in a prospective randomized double-blind placebo-controlled intervention project in Sweden. Eur J Nutr. 2022 Sep;61(6):3135-3148.

Gong H, Yu Q, Guo D, Wang Y, Duan L, Huang W, Zhou J, Wang J, Huang P. The relationship between dietary selenium intake and telomere length among diabetes. Br J Nutr. 2022 Jun 10:1-7.

Miwa S, Kashyap S, Chini E, von Zglinicki T. Mitochondrial dysfunction in cell senescence and aging. J Clin Invest. 2022 Jul 1;132(13):e158447.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, Seljeflot I, Alehagen U. Selenium and Coenzyme q10 intervention prevents telomere attrition, with association to reduced cardiovascular mortality-sub-study of a randomized clinical trial. Nutrients. 2022 Aug 15;14(16):3346.Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Shu Y, Wu M, Yang S, Wang Y, Li H. Association of dietary selenium intake with telomere length in middle-aged and older adults. Clin Nutr. 2020 Oct;39(10):3086-3091.

Sturm G, Karan KR, Monzel AS, Santhanam B, Taivassalo T, Bris C, Ware SA, Cross M, Towheed A, Higgins-Chen A, McManus MJ, Cardenas A, Lin J, Epel ES, Rahman S, Vissing J, Grassi B, Levine M, Horvath S, Haller RG, Lenaers G, Wallace DC, St-Onge MP, Tavazoie S, Procaccio V, Kaufman BA, Seifert EL, Hirano M, Picard M. OxPhos defects cause hypermetabolism and reduce lifespan in cells and in patients with mitochondrial diseases. Commun Biol. 2023 Jan 12;6(1):22.

Wai KM, Umezaki M, Umemura M, Mar O, Watanabe C. Protective role of selenium in the shortening of telomere length in newborns induced by in utero heavy metal exposure. Environ Res. 2020 Apr;183:109202.

Wang L, Song L, Liu B, Zhang L, Wu M, Liu Y, Bi J, Yang S, Cao Z, Xia W, Li Y, Tian Y, Zhang B, Xu S, Zhou A, Wang Y. Association between maternal urinary selenium during pregnancy and newborn telomere length: results from a birth cohort study. Eur J Clin Nutr. 2022 May;76(5):716-721.

Winther KH, Rayman MP, Bonnema SJ, Hegedüs L. Selenium in thyroid disorders – essential knowledge for clinicians. Nat Rev Endocrinol. 2020 Mar;16(3):165-176.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen nødvendig for et godt helbred

Dr. Gerhard N. Schrauzer (1933-2014) var direktør for the Biological Trace Element Research Institute i San Diego og grundlægger og chefredaktør for tidsskriftet Biological Trace Element Research journal. Han var en pioner i udforskningen af selens biologiske funktioner. Han var en af de første forskere, der indså, at selen har positive effekter på menneskers og dyrs sundhed.

Citat: ”Tag næsten en hvilken som helst celle fra din krop, og den vil rumme en million eller flere selenatomer, men indtil for nylig havde ingen nogen idé om, hvad de var der for. Vi ved nu, at selen indgår i to vitale enzymer, hvor en mangel er blevet knyttet til forhøjet blodtryk, gigt, anæmi, nogle kræft-former, og muligvis endda reduceret sædantal. Så det er klart, det er en god ide at få noget selen indenbords (det findes især i nødder, fuldkornsbrød og fisk), men på samme tid, hvis du tager for meget, kan du komme til at skade din lever. Som med så meget andet i livet er det en balancegang at få den rigtige mængde. Citat slut.

Ovenstående linjer er citeret fra Bill Brysons bog The Body: A Guide for Occupants. ISBN-13: 978-0385539302. Jeg kan anbefale bogen stærkt. Bryson skriver et engelsk, der er en fornøjelse at læse, og bogen er fuld af fakta og sammenhænge. Du kender ham muligvis allerede fra hans tidligere bog om videnskab og teknologi, The Short History of Almost Everything. Dansk oversættele: En kort historie om næsten alt.

Selen, seleno-enzymer og godt helbred

For at få hurtig, grundlæggende information om mikronæringsstoffet selen kan du gå til Linus Pauling Instituttes infocenter om mikronæringsstoffer. Der finder du følgende grundlæggende fakta om selen:

De kemiske former og niveauer af selen i plantebaseret mad varierer afhængigt af selenindholdet i jorden; der er en betydelig variation i niveauet af selen fra region til region i verden. For eksempel er selenindtaget fra fødevarer relativt høje i Canada, Japan, USA og Venezuela og meget lavere i Europa, især i Nord- og Østeuropa. Kina har regioner, der er kendetegnet ved selenmangel og andre regioner med et tilsyneladende overskud af selen [Rayman 2012].
Det tolerable øvre niveau for indtagelse af selen fra både mad og kosttilskud er 400 μg / dag for unge og voksne. Et skøn er, at voksne i USA har et gennemsnitligt indtag af selen på ca. 100 μg / dag; i USA er der dog også betydelig variation i fødevarernes selenindhold. Til sammenligning er det gennemsnitlige daglige indtag af selen fra mad i Storbritannien og i de skandinaviske lande sandsynligvis omkring 50 mikrogram [Hurst 2010; Larsen 2002].
Sporstoffet selens biologiske funktioner finder primært sted med selen inkorporeret i aminosyren selenocystein.
Selenocystein er en bestanddel af 25 identificerede selenoproteiner.
Vi mennesker har brug for et tilstrækkeligt selenindtag til, at disse selenoproteiner fungerer korrekt.

Seleno-enzymer: De mest undersøgte og vigtigste selenoproteiner

Glutathionperoxidaser: GPx-enzymerne er hovedsageligt vigtige som antioxidanter, der neutraliserer hydrogenperoxid og lipidhydroperoxider [Rayman 2012].
Iodothyronin-deiodinaser: Selenozymerne er involveret i produktionen af aktivt skjoldbruskkirtelhormon T3 [Rayman 2012].
Thioredoxinreduktaser: Trx-R-1 reducerer blandt andet det oxiderede coenzym Q10 fra ubiquinon til den reducerede form af ubiquinol og regenererer således antioxidantformen og beskytter celler mod oxidativ stress [Nordman 2003].
Selenoprotein P: SEPPs vigtigste funktion er at transportere og levere selen i kroppen; det har også nogle antioxidantfunktioner [Rayman 2012].

Selen og diabetes type 2: Dokumentationen

I et 2013-interview med Dr. Richard Passwater påpegede Dr. Gerhard N. Schrauzer, at påstanden om en selen-diabetes-sammenhæng, der blev fremsat i 2007, var dårligt understøttet og var baseret på forskningsresultater, der syntes at indikere, at diabetikere har plasma-selenniveauer, der har en tendens at være højere end plasma-seleniveauerne for raske mennesker [Passwater 2013].

Dr. Schrauzer forklarede videre at denne sammenhæng mellem niveauet af selen og risiko for diabetes var en konsekvens af sygdomsrelaterede ændringer i diabetikernes plasmaproteiner og ikke resultatet af, at selen angiveligt havde forårsaget diabetes. Dr. Schrauzer henledte opmærksomheden på nyere forskningsresultater fra 2010, der viste, at selen rent faktisk kan beskytte mod udvikling af diabetes [Passwater 2013].

Dr. Passwater bemærkede, at områder i verden med højere selenindtag har en tendens til at have lave forekomster af type 2-diabetes [Passwater 2013].

I 2019 offentliggjorde Jacobs et al. fund fra en underanalyse af data fra selen-forsøget i Arizona. Resultaterne viste ingen statistisk signifikante forskelle i insulinfølsomhed og beta-cellefunktion mellem de forsøgsdeltagere, der fik 200 mikrogram selen fra selengærpræparater og de forsøgsdeltagere, der fik placebo-præparater. Deltagere i begge grupper tog det tildelte præparat én gang dagligt i en medianperiode på 33,6 måneder [Jacobs 2019].
I 2018 rapporterede Kohler et al resultaterne af et systematisk review og metaanalyse der undersøgte enhver mulig sammenhæng mellem niveauet af selen og forekomsten af type 2-diabetes. Resultaterne viste, at der i randomiserede kontrollerede forsøg ikke er nogen signifikant effekt af selen på forekomsten af type-2-diabetes [Kohler 2018]. Kohler et al konkluderede, at deres analyse ikke viser noget konsistent bevis for, at selentilskud spiller en rolle i udviklingen af type 2-diabetes hos voksne.
I 2014 rapporterede Mao et al resultaterne fra en metaanalyse af fire randomiserede kontrollerede forsøg, der inkluderede 20.294 deltagere. Deres resultater tyder på, at selentilskud ikke har nogen indflydelse på risikoen for type 2-diabetes hos kaukasier [Mao 2014].
I en opfølgningsrapport fra 2011 om resultaterne fra SELECT-studiet rapporterede Klein et al ingen statistisk signifikant øget risiko for type 2-diabetes i selentilskuddsgruppen sammenlignet med placebogruppen. I SELECT-studiet fik 8752 undersøgelsesdeltagere 200 mikrogram syntetisk selenomethionin dagligt; 8696 undersøgelsesdeltagere fik placebo [Klein 2011].
Observationsundersøgelser viser imidlertid en sammenhæng mellem blodselenniveauer og risikoen for type 2-diabetes [Kim 2019].
- Resultater fra observationsundersøgelser etablerer ikke et årsag-virkningsforhold. Der bør lægges mere vægt på resultaterne af randomiserede kontrollerede forsøg, og de randomiserede kontrollerede forsøg viser ikke nogen signifikant effekt af selentilskud på risikoen for at udvikle type 2-diabetes [Kohler 2018; Mao 2014; Klein 2011].
- Det kan være, at patologien for type-2-diabetes har en effekt på blodselenniveauet, så det er type-2-diabetes, der forårsager højere blodseleniveauer snarere end omvendt [Schrauzer i Passwater 2013].
- Uoverensstemmelsen mellem resultaterne af observationsstudiet og de randomiserede kontrollerede forsøgsresultater kan være relateret til en hidtil uopdaget forvirrende variabel, der påvirker både eksponeringen for selen og endepunktet Type 2-diabetes.
- Undersøgelser fra 2008-2010 har vist, at højere blodseleniveauer muligvis 1) beskytter mod diabetes og metabolisk syndrom, 2) reducerer skader fra diabetes, og 3) kan være positivt forbundet med en lavere forekomst af ubalance i omsætningen af sukker [Kornhauser 2008; Puchau 2009; Akbaraly 2010].

Sammendrag: Hvorfor vi behøver en tilstrækkelig selenindtagelse

Dr. Schrauzer fremsatte følgende synspunkter i et interview i 2010 med Dr. Passwater [Passwater 2010]:

Selengær-præparater er dem der kommer tættest på de naturlige kilder til selen i vores mad. Selenberiget gær er derfor det bedste valg af tilskud.
For at selentilskud kan give en effektiv reduktion af kræftrisikoen, bør man begynde med tilskuddet tidligt i voksenalderen og man bør fortsætte resten af levetiden.
Selens kræftbeskyttende egenskaber undermineres ved udsættelse for arsen, cadmium, bly og kviksølv. Vi skal begrænse vores eksponering for disse stoffer i vores mad, drikkevand og miljø.

Kilder

Akbaraly TN, Arnaud J, Rayman MP, et al. Plasma selenium and risk of dysglycemia in an elderly French population: results from the prospective Epidemiology of Vascular Ageing Study. Nutr Metab (Lond). 2010;7:21.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010;91(4):923-931.

Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019;7(1):e000613. Published 2019 Feb 7.

Kim J, Chung HS, Choi MK, et al. Association between Serum Selenium Level and the Presence of Diabetes Mellitus: A Meta-Analysis of Observational Studies. Diabetes Metab J. 2019;43(4):447-460.

Klein EA, Thompson IM Jr, Tangen CM, et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2011;306(14):1549-1556.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, et al. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018;10(12):1924.

Kornhauser C, Garcia-Ramirez JR, Wrobel K, Pérez-Luque EL, Garay-Sevilla ME, Wrobel K. Serum selenium and glutathione peroxidase concentrations in type 2 diabetes mellitus patients. Prim Care Diabetes. 2008;2(2):81-85.

Larsen EH, Andersen NL, Møller A, Petersen A, Mortensen GK, Petersen J. Monitoring the content and intake of trace elements from food in Denmark. Food Addit Contam. 2002;19(1):33-46.

Mao S, Zhang A, Huang S. Selenium supplementation and the risk of type 2 diabetes mellitus: a meta-analysis of randomized controlled trials. Endocrine. 2014;47(3):758-763.

Passwater R.A. Selenium and Human Health: An Interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. WholeFoods. 2013. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.

Passwater RA. New FDA Qualified Health Claims for Selenium: An Interview with Gerhard Schrauzer. WholeFoods. Retrieved from https://wholefoodsmagazine.com/columns/vitamin-connection/new-fda-qualified-health-claims-selenium/.

Puchau B, Zulet MA, González de Echávarri A, Navarro-Blasco I, Martínez JA. Selenium intake reduces serum C3, an early marker of metabolic syndrome manifestations, in healthy young adults. Eur J Clin Nutr. 2009;63(7):858-864.

Rayman MP. Selenium and Human Health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, et al. Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. J Natl Cancer Inst. 2016;108(12):djw152. Published 2016 Aug 16

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen i kropssvæv og fysiologiske processer

Selens biologiske funktion hos mennesker er kompleks. Det er kendt, at selen fordeles bredt i legemsvæv og fysiologiske processer [Wrobel].

Af særlig interesse er præference-opretholdelsen af hjernens selenindhold, selv under omstændigheder, hvor selendepoter mistes i andre organer som lever og nyrer [Wrobel].

Hvad gør selen i kroppen?

Dr. Wrobel, University of Miami, Afdelingen for Biokemi og Molekylærbiologi, oplister følgende funktioner af selen og selenoproteiner i kroppen:

Tilstrækkelige niveauer af selen er nødvendigt for at regulere skjoldbruskkirtlens funktion.
Selen spiller en vigtig rolle i mænds og kvinders frugtbarhed.
Selenmangel er forbundet med forstyrrelser af hjerte- og skeletmuskulaturen, med ændringer i muskelfibrene, der fører til svækkelse af musklernes evne til sammentrækning samt muskelatrofi.
Et lavt selenniveau er forbundet med nedsat kognitiv funktion og neurologiske lidelser.
Der er et omvendt forhold mellem selenindhold og risikoen for hjerte-og karsygdomme samt risiko for visse former for kræft.
Lavt seleniveau er forbundet med høj hiv-dødelighed.
Selentilskud nedsatte antallet af hospitalsindlagte hiv-patienter.

Selen og forebyggelsen af kræft

Epidemiologiske undersøgelser viser generelt, at højere eksponering for selen er forbundet med en reduceret risiko for de fleste kræftformer. For eksempel har folk, der lever i områder med et højt selenindhold i jorden, en tendens til at have færre tilfælde af kræft [Wrobel].

Resultaterne fra interventionsstudier har været inkonsekvente. Et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen fra selengær i 4,5 år i undersøgelsen der hed ‘Nutritional Prevention of Cancer‘ (Ernæringsmæssig kræftforebyggelse<9 var forbundet med en signifikant nedsat forekomst af flere kræftformer, herunder prostatakræft såvel som i den samlede kræftdødelighed [Wrobel].

På den anden side synes en daglig indtagelse af 200 mikrogram af et syntetisk selenomethioninpræparat i SELECT-studiet ikke at reducere risikoen for kræft [Wrobel].

Forskellen i resultaterne fra NPC-undersøgelsen og SELECT-undersøgelsen er blevet tilskrevet forskellen i deltagernes basale selenstatus – meget lavere i NPC-undersøgelsen – og forskellen i typen i selentilskud – der var kun en slags selen i SELECT-studiepræparatet og mange selenformer i NPC-studiepræparatet [Wrobel].

Mekanismerne ved forebyggelse af kræft med selen

De præcise mekanismer i kræftforebyggelse med selen er ukendte. En hypotese er, at de selenholdige proteiners antioxidative egenskaber, dvs. glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase, er en faktor, men ikke den eneste faktor i kræftforebyggelsen [Wrobel].

Mere specifikt omfatter de andre foreslåede virkningsmekanismer til forebyggelse af kræft med selen følgende roller for selen [Wrobel]:

Ændret omsætning af carcinogener
Stimulering af DNA reparation
Modulering af inflammations- og immunrespons
Regulering af cellecyklus
Dæmpning af celleproliferation
Hæmning af cellemotilitet og angiogenese
Stimulering af apoptose (programmeret celledød)

Forholdet mellem selenindtagelse og kræftforebyggelse kan være U-formet snarere end lineær. Der er et relativt snævert vindue mellem selenmangel og selentoksicitet [Wrobel].

Selentilskud kan være til gavn for personer med lav selenstatus, men ikke personer med høj selenstatus. Nogle selenforskere anbefaler, at personer med plasma-selenkoncentrationer over 122 mikrogram pr. liter ikke har brug for et selentilskud [Wrobel].

En systematisk gennemgang af selen- og prostatakræftundersøgelser har vist, at risikoen for prostatakræft falder med stigende plasma- / serum-seleniveauer op til 170 mikrogram pr. liter [Hurst].

Selen og behandlingen af kræft

Undersøgelser af brugen af selentilskud til behandling af kræft har ført til den konklusion, at selentilskud kan have følgende virkninger uden at reducere effektiviteten af den primære kræftbehandling [Wrobel]:

Forbedrer effekten af kemoterapi
Begrænser bivirkninger af kræftbehandling
Forbedrer kræftpatienternes generelle tilstand

Selen og hjernen

Følgende er kendt om selen og hjernen:

Hjernen er et privilegeret organ med hensyn til selen. Selen bliver længere i hjernen hos dyr der får en selenfattig kost end i andre organer som lever og nyrer.
I dyr med selenmangel lægger hjernen beslag på store dele af den tilgængelige selen.
Selenoproteiner beskytter mod neurodegenerering ved at sørge for antioxidantforsvar i hjernen.
Ændringer i mængden af plasma- og hjerneselen er forbundet med øget risiko for Alzheimers sygdom og hjernetumorer.

Selen, coenzym Q10 og hjertesygdom

Fire års daglig tilskud med en kombination af et organisk selengærpræparat og et coenzyme Q10-tilskud nedsatte hjerte-kardødeligheden signifikant, forbedrede hjertefunktionen og øgede den sundhedsrelaterede livskvalitet for ældre. De gavnlige virkninger vedblev længe efter de fire år med tilskud [Alehagen].

Konklusioner: Selen og selenoproteiner

Virkningerne af selen på menneskers sundhed er mangfoldige og komplekse.
Selentilskud kan reducere risikoen for at udvikle visse typer kræft og kan være nyttige i behandling af kræft.
Ophobning af selen samt stofskifte er særlig vigtigt for hjernen, og selentilskud kan være en faktor i forebyggelse af hjernesygdomme.
Et tilskud med organisk gærselen som indeholder mange og forskellige selenformer giver større chance for at opnå sundhedsmæssige fordele og er den formulering, der er anvendt i de fleste kliniske forsøg.

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Wrobel, J. K., Power, R. & Toborek, M. (2016). Biological activity of selenium: revisited. International Union of Biochemistry and Molecular Biology, 68(2): 97-105.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Regionale, aldersmæssige og kønsmæssige forskelle i serum-selenstatus

Grafisk afbildning af selenocystein — Selenocystein er den 21. aminosyre. Sporstoffet selen spiller en vigtig biologisk rolle i kroppen som en bestanddel af selenocystein. Selenocystein forekommer i mindst 25 selenoproteiner, herunder selenoprotein P og de forskellige glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og iodothyronin-deiodinaser.

Resultaterne af kliniske undersøgelser giver os et skøn over, hvad individets optimale serum- eller plasma-selenstatus er.

Plasma selenstatus under 100 mikrogram pr. liter – også udtrykt som 100 nanogram pr. milliliter – betragtes generelt som en suboptimal plasma-selenstatus [Hurst 2010].
Plasma-selenstatus på mindst 110 – 118 mikrogram pr. liter betragtes som nødvendigt for det optimale udtryk af selenoprotein P [Hurst 2010].
Letsiou et al. [2014] satte den nedre grænse for optimal selenoprotein P-aktivitet ved 120 mikrogram pr. liter eller højere.
En plasma-selenstatus på 120 til 170 mikrogram pr. liter anses for at være nødvendig for at nedsætte risikoen for prostatakræft [Hurst 2012].
Undersøgelser viser, at der er forskelle relateret til køn og alder i optagelsen og fordelingen af selen fra kosten og fra kosttilskud [Letsiou 2014; Galan 2005].

Bemærk: Mayo Medical Laboratories rapporterer, at serumkoncentrationer på 70 til 150 mikrogram pr. liter er referenceområde for voksne indbyggere i USA. Den gennemsnitlige serumkoncentration i befolkningen er 98 mikrogram pr. liter [Mayo], men husk, afhængigt af datainterval og -standardafvigelsen, er gennemsnittet ikke af så stor nytte. Det der er vigtigt, når det gælder USA er, at der er regionale forskelle i selenindtag og -status. Se herunder.

Selenindtag og selenstatus

De primære kilder til selen er kost og kosttilskud. Menneskets krop danner ikke selen. Det er svært at beregne præcist, hvor meget selen et individ får fra kosten. Det kan også være svært at vide præcis, hvor meget selen et individ optager fra et tilskud på grund af variationer i typen og formuleringen af præparaterne på markedet.

Det er derfor lettere for forskere at teste for sammenhæng mellem specifikke plasma- eller serumkoncentrationer og specifikke sundhedsfaktorer.

Kosttilskud med selengær bedst

Personer med lav selenstatus burde vælge et selen-gærtilskud – også kaldet tilskud baseret på selenberiget gær – med en dokumenteret stabil optagelighed på næsten 90% og en dokumenteret stabil tilbageholdelse på næsten 75% [Bügel]. En sammenlignende undersøgelse har vist, at tilskud med selenberiget gær nedsætter mængden af biomarkører for lipidperoxidering og oxidativ skade på DNA, mens et tilskud udelukkende baseret på selenomethionin ikke gør [Richie 2014].

Regionale variationer i selenindtag og -status

Nordamerika:

Der er både regioner med højt og lavt selenindhold. Følgende regioner har lavt indhold af selen i jorden og følgelig lavere seleniveauer i de fødevarer og foderafgrøder der dyrkes der [National Research Council]:

Stillehavet det nordvestlige USA
det nordøstlige USA
USAs sydatlantiske kyst
grænseegnen mellem Arizona og New Mexico
det nordlige og østlige Canada

Europa:

En systematisk gennemgang offentliggjort i 2015 konkluderede, at suboptimal selenstatus er udbredt i hele Europa, hvor folk i østeuropæiske lande generelt har et lavere selenindtag end folk i Vesteuropæiske lande. Denne konklusion om suboptimale selenintag i Europa omfatter befolkningen i Storbritannien, men ikke Finland, hvor et omfattende gødningsprogram med selen har øget det daglige indtag af selen [Stoffaneller & Morse 2015].

Mellemøsten:

Den systematiske gennemgang fra 2015 viser, at undersøgelser af selenindtag og status i mellemøstlige lande giver varierende resultater – på grund af forskelle i fødevareimportmønstre og forskelle i spisevaner – men afslører generelt også en suboptimal selenstatus i Mellemøsten [Stoffaneller & Morse 2015].

Resten af verden:

Store regioner i resten af verden synes også at have suboptimale seleniveauer i deres fødevareproduktion, men der er behov for yderligere kortlægning [Haug]:

Kina: I et bælte, der løber fra nordøst til det sydlige og centrale Kina
Afrika: Store regioner syd for Sahara
Australien: Både regioner med højt og lavt selenniveau
New Zealand: Regioner med lavt selen
Asien og Latinamerika: Suboptimalt selenindhold i fødevareproduktionen i mange lande, hvilket minder om situationen i store dele af Europa [Haug 2007]

Alder og køn kan påvirke den samlede selenstatus

Total selenstatus:

Forskere i en græsk undersøgelse grupperede resultaterne fra undersøgelsens deltagere i tertiler baseret på deres totale selenstatus. Selenindholdet i tre vigtige selenoproteiner steg fra den laveste til den højeste tertil for total selenstatus.

Glutathionperoxidase (GPx)
Selenoprotein (Sel-P)
Selenoalbumin (SeAlb)

Der var imidlertid kønsbestemte forskelle i selenfordelingen i den laveste selenstatus-tertil: Undergruppen med en selenstatus på under 73 mikrogram pr. liter. I den mellemste og højeste tertil var fordelingen til selenoproteinerne den samme for de mandlige og kvindelige undersøgelsesdeltagere [Letsiou 2014].

Specielt i den lave tertil-gruppe blev fordelingen af selen fortrinsvis distribueret til GPx selenoproteiner, men kun hos mænd. Forskerne spekulerede på, om denne kønsspecifikke fordeling kunne skyldes den forværrede kardiometabolske profil hos mænd eller endokrinologiske forskelle mellem kønnene [Letsiou 2014].

Det vides ikke, hvorfor mænd foretrækker at distribuere deres selen til GPx selenoproteiner, og kvinder foretrækker, i mindre grad, men signifikant, at distribuere selen til SeAlb selenoproteinerne. Variationerne i fordelingen af selen kan skyldes genetiske forskelle eller biokemiske og kliniske forskelle [Letsiou 2014].

Alder:

Det græske studie viste et signifikant fald i total selenstatus med stigende alder. Faldet i total selenstatus begyndte at sætte ind i 35-45 års alderen.

Der var et kønsspecifikt aspekt i forholdet mellem alder og selenstatus. Hos mænd var der ikke et fald i GPx-niveauet svarende til faldet i den totale selenstatus. Hos kvinder var der et fald i GPx-niveauet parallelt med faldet i den totale selenstatus. Af uforklarlige årsager forsøger mænd, men ikke kvinder, at opretholde et passende GPx-niveau selv ved et faldende niveau af total selen med stigende alder [Letsiou 2014].

En italiensk undersøgelse viste, at det aldersrelaterede fald i selenstatus er særlig mærkbart hos mænd over 60 år [Morisi 1989].

Rygning:

Rygning var forbundet med en lavere total selenstatus, en lavere selen-GPx ratio og en lavere selen-Sel-P ratio, men kun hos mandlige undersøgelsesdeltagere. I det græske studie indtog mandlige rygere og mandlige ikke-rygere samme kost. Rygerene havde en højere grad af lav-intens systemisk inflammation i kroppen [Letsiou 2014].

Tilsvarende så man i den franske Su.Vi.Max. undersøgelse, at rygning var forbundet med lavere serum-seleniveauer [Galan 2005].

Fysisk aktivitet:

Der var også en kønsspecifik forskel i sammenhængen mellem selenstatus og fysisk aktivitet. Stillesiddende mænd havde et lille men signifikant – ca. 10% – fald i selenstatus sammenlignet med fysisk aktive mænd.

Stillesiddende og fysisk aktive kvinder viste derimod ensartede selenprofiler.

Der er fortsat et spørgsmål, hvorvidt alder og / eller overgangsalder kan komplicere sammenhængen mellem fysisk aktivitet og selenstatus [Letsiou 2014].

BMI (kropsmasseindeks):

Resultaterne af den græske undersøgelse viser, at det kun er hos mænd der er en kønsspecifik omvendt forbindelse mellem kropsmasseindeks og selenstatus. Dette omvendte forhold fortsætter, selv når forskerne kontrollerer variabler så som alder, højt blodtryk og højt blodsukker [Letsiou 2014].

Uddannelse:

Uddannelsesniveau er ikke blevet nøjere undersøgt, muligvis fordi uddannelsesniveauet selv kan være forbundet med effektændringsvariabler såsom kost, fysisk aktivitet og socialøkonomisk status.

Kost:

Effekten af kost er vanskelig at vurdere, fordi dataene er baseret på undersøgelsensdeltagernes egne rapporter; endvidere varierer selenindholdet i levnedsmidler fra region til region og fra sæson til sæson. Mænd spiser mere end kvinder, men deres samlede selenstatus stiger ikke i overensstemmelse hermed [Letsiou 2014].

Alkoholforbrug:

I den franske Su.Vi.Max.-undersøgelse var alkoholforbruget forbundet med højere serum-selenkoncentrationer [Galan 2005].

Konklusion

Niveauet af serum- eller plasmaselen er afhængig af kost og tilskud.
Fordelingen af selen til selenoproteiner varierer afhængig af niveauet af totalselen og af alder og køn.
Forholdet mellem totalselen og specifikke selenoproteiner kan igen være relevant for forståelsen af sammenhængen mellem selenstatus og forskellige sygdomme [Letsiou 2014].
Resultaterne af undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC) viser, at køn er en faktor som stærkt påvirker selentilskuds påvirkning af kræftforekomsten. F.eks. var risikoen for alle kræftformer forbundet med selentilskud signifikant negativt 0,67 hos mænd og positivt 1,20 for kvinder. Det vil sige at 33% færre mænd og 20% flere kvinder som tog selentilskud fik kræft sammenlignet med mænd og kvinder som fik placebo-tilskud [Vinceti 2018].
Husk: Tre fjerdedele af deltagerene i NPC-undersøgelsen var mænd.

Tilfældig tildeling af undersøgelsesdeltagere til selentilskudsgruppen eller til placebo-kontrolgruppen samtidig med at man tog tilstrækkeligt mange prøver til at man reducerede risikoen for fejlkilder (confounding) eller påvirkning fra tilfældige udsving. Variabler så som alder, køn, fysisk aktivitet, rygning og alkoholbrug kan imidlertid tænkes at øge eller nedsætte effekten.

Der er altid de nagende spørgsmål:

Er der for meget heterogenitet i gruppen af undersøgelsesdeltagere som testes?
Kunne alder, køn, fysisk aktivitet osv. påvirke udfaldet?
Hvis undersøgelsen udføres primært med mænd, vil resultaterne kunne overføres til kvinder?
Hvis undersøgelsen udføres primært med midaldrende personer, vil resultaterne kunne overføres til ældre?

Den bedste ting at gøre – hvis finansieringen tillader det – er at inddrage tilstrækkeligt mange deltagere, således at undersøgelsen opnår styrken til at undersøge sammenhængene i undergrupper, der har at gøre med alder, køn, fysisk aktivitet osv.

Kilder

Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642

Galan, P., Viteri, F. E., Bertrais, S., Czernichow, S., Faure, H., Arnaud, J., & … Hercberg, S. (2005). Serum concentrations of beta-carotene, vitamins C and E, zinc and selenium are influenced by sex, age, diet, smoking status, alcohol consumption and corpulence in a general French adult population. European Journal of Clinical Nutrition, 59(10), 1181-1190.

Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O.A., & Lyons, G.H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis., 19(4): 209–228. Published online 2007 Nov 27. doi: 10.1080/08910600701698986

Letsiou, S., Nomikos, T., Panagiotakos, D. B., Pergantis, S. A., Fragopoulou, E., Pitsavos, C., & … Antonopoulou, S. (2014). Gender-specific distribution of selenium to serum selenoproteins: associations with total selenium levels, age, smoking, body mass index, and physical activity. Biofactors (Oxford, England), 40(5), 524-535. doi:10.1002/biof.1176

Mayo Medical Laboratories. (2018). Test ID: Selenium, Serum. Mayo Clinic. Retrieved from https://www.mayomedicallaboratories.com/test-catalog/Clinical+and+Interpretive/9765

Morisi G, Patriarca M, Marano G, Giampaoli S, Taggi F. Age and sex specific reference serum selenium levels estimated for the Italian population. Annali Dell’istituto Superiore Di Sanita [serial online]. 1989;25(3):393-403. Available from: MEDLINE with Full Text, Ipswich, MA. Accessed March 5, 2018.

National Research Council. (1983). Selenium in Nutrition: Revised Edition. Washington, DC: The National Academies Press. https://doi.org/10.17226/40.

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042

Stoffaneller, R. & Morse, N. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3): 1494–1537.

Vinceti, M., Filippini, T., Del Giovane, C., Dennert, G., Zwahlen, M., Brinkman, M., & … Crespi, C. M. (2018). Selenium for preventing cancer. The Cochrane Database Of Systematic Reviews, 1CD005195. doi:10.1002/14651858.CD005195.pub4

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen, statiner og selenoproteiner

Øverste del af artikel fra tidsskriftet PLOS — Det er vigtigt at have en tilstrækkelig produktion af adskillige selenoproteiner – herunder de forskellige glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og selenoprotein P – for antioxidantforsvaret af cellerne. Professor Urban Alehagen og en gruppe svenske forskere observerede et signifikant nedsat antal dødsfald fra hjertesygdom i en 10-årig opfølgning af raske ældre deltagere, der i fire år havde fået en kombination af selengær- og coenzym Q10-tilskud.

I en nylig artikel på websiten q10facts.com har jeg skrevet et resumé af en artikel, hvor forskere diskuterer de forskellige måder, hvormed statinmedicin (statiner) kan øge patienternes risiko for åreforkalkning og hjertesvigt. Og jo, de japanske og ameri-kanske forskere siger, at statiner faktisk sænker kolesterol-tallet [Okuyama].

Men retningslinjerne for brug af statiner bør undersøges igen. Forskerne siger: Der har været en bemærkelsesværdig stigning i forekomsten af hjertesvigt i den samme periode, hvor man har anvendt statiner [Okuyama].

Endvidere kender man til mekanismer, hvorved statiner kan forårsage en stigning i forekomsten af åreforkalkning og hjertesvigt.

Statiner hæmmer kroppens produktion af coenzym Q10.
Statiner hæmmer indbygning af selen i antioxidant-selenoproteiner.
Statiner er forbundet med reducerede niveauer af enzymatiske antioxidanter.
Statiner hæmmer dannelse af vitamin K.

Statiner og nedsat produktion af selenoproteiner

I en artikel i Lancet bemærkede de tyske forskere, Dr. Moosmann og Dr. Behr, at indtagelse af statiner er forbundet med nogle usædvanlige bivirkninger, der har potentielt alvorlige konsekvenser.

Mere specifikt ligner mønsteret af negative bivirkninger forårsaget af statin-medicinering den patologi, der er forbundet med selenmangel. For eksempel ligner patologien forbundet med at tage statiner, den patologi, der er forbundet med dilateret kardiomyopati (hjertesvigt), som er observeret i den selenfattige region af Keshan-provinsen i Kina [Moosmann & Behr].

Lægerne Moosmann & Behr postulerer, at de negative virkninger af statiner på selenoproteindannelsen forklarer mange af de negative bivirkninger af statiner, f.eks. statin-induceret muskelsmerte og træthed.

Den statininducerede hæmning af selenoproteiner, såsom glutathion-peroxidase-antioxidant-enzymerne, resulterer i et forhøjet niveau af lipidperoxidation, hvilket er forbundet med øget risiko for åreforkalkning og hjertesvigt. Højere glutathionperoxidase-aktivitet i de røde blodlegemer er forbundet med en nedsat risiko for koronar hjertesygdom og med krisefri overlevelse i mere end fem år. Statininduceret nedsat glutathionperoxidase-aktivitet ville ikke være en god ting [Moosmann & Behr].

Bemærk: Flere af glutathionperoxidaser fungerer som antioxidant-enzymer, der neutraliserer skadelige, reaktive oxygenarter så som hydrogenperoxid og lipidhydroperoxiderne. Nedsat dannelse af disse antioxidant-enzymer betyder mere oxidativt stress og oxidative skader.

Desuden kan indtagelse af statiner resultere i nedsatte niveauer af kroppens produktion af antioxidant-enzymerne superoxid-dismutase og katalase, hvilket udgør en fare for immunsystemet [Moosmann & Behr].

Statiners skadelige virkning på mitokondrier

De polske forskere, lægerne Broniarek og Jarmuszkiewicz argumenterer for, at langvarig brug af statiner forringer mitokondriernes funktion. Den negative virkning af statiner på mitokondrier kan ses på følgende måder:

Unormal form af mitokondrier
Nedsat produktion af energi fra ATP
Nedsat potentiale (tænk: “spænding”) over mitokondrie-membraner
Aktiverede mitokondrielle signalveje for apoptose (programmeret celledød)

I overensstemmelse med de japanske og amerikanske forskere [Okuyama] og de tyske forskere [Moosmann & Behr] foreslår Dr. Broniarek og Dr. Jarmuszkiewicz, at en af de sandsynlige årsager til den statin-inducerede mitokondrielle dysfunktion er en hæmmet syntese af selenoproteiner.

Bemærk: Det er ikke en overdrivelse at sige, at mitokondrierne, de små bønneformede organeller inde i cellerne, spiller en liv-eller-død-rolle i menneskets celler. Helt enkelt formuleret omdanner mitokondrierne energien i fødevarer til kemisk energi i form af ATP, der er nødvendig for en bred vifte af cellulære, biologiske processer. Følgelig har organerne med de højeste energibehov, f.eks. hjertet, nyrerne og leveren tilsvarende flere mitokondrier. Fejlfungerende mitokondrier antages at være en faktor i udviklingen af neuro-degenerative sygdomme, hjertesygdom, kræft og diabetes.

Resumé: Statiner og selenoproteiner

De japanske og amerikanske forskere har fremlagt materiale der viser farmakologiske mekanismer samt dokumentation fra kliniske forsøg, der tyder på, at brugen af statiner er “ikke kun ineffektive i forebyggelse af koronar hjertesygdom, men er i stedet i stand til at øge hjertesygdom og hjertesvigt” Okuyama]. For lige at gentage, blandt de mekanismer, de oplister, er følgende:

Undertrykkelse af selenoproteinsyntese
Undertrykkelse af vitamin K syntese
Nedsat dannelse af coenzym Q10 og hæmoglobin A

Betydningen af en tilstrækkelig dannelse af selenoproteiner understreges af data fra KiSel-10-studiet, hvor et dagligt tilskud med en kombination af seleniumgær og coenzym Q10 havde betydelige sundhedsmæssige gevinster for ældre borgere der var 70-80 år studiets start [Alehagen]:

nedsat risiko for død af hjertesygdom
nedsat aldersrelateret svækkelse af hjertefunktionen
nedsat niveau af en biomarkør for risiko for hjertesvigt

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Broniarek, I., & Jarmuszkiewicz, W. (2016). [Statins and mitochondria]. Postepy Biochemii, 62(2), 77-84.

Moosmann, B., & Behl, C. (2004). Selenoprotein synthesis and side-effects of statins. Lancet (London, England), 363(9412), 892-894.

Okuyama, H., Langsjoen, P. H., Hamazaki, T., Ogushi, Y., Hama, R., Kobayashi, T., & Uchino, H. (2015). Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanisms. Expert Review of Clinical Pharmacology, 8(2), 189-199. doi:10.1586/17512433.2015.1011125

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud i Su.Vi.Max.-undersøgelsen

Illustration af apoptose og normal celledeling — Illustrationen ovenfor (A): Apoptose i normal celledeling med en beskadiget celle (2) og programmeret celledød (1). Nedenfor (B): Kræftceller der deler sig med uhindret dannelse af celler og stadig mere farlige celle-mutationer. Selentilskud kan hjælpe normale, raske voksne, som har et lavt selenniveau med at forebygge kræft, med en bedre skjoldbrusk-kirtelfunktion samt en bedre kognition.

Su.Vi.Max.-undersøgelsen – SUpplementation en VItamines et Minéraux AntioXydants – var et stort randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie udført med typisk fransk effektivitet. Selvom jeg har skrevet navnet på studiet på fransk, er der så mange engelske oversættelser, at jeg er sikker på at du kan læse studiets fulde navn.

Undersøgelsen var designet til at teste de sundhedsmæssige fordele af et dagligt tilskud med en række vitaminer og mineraler i en dosering (cirka en til tre gange den anbefalede daglige indtagelse). [Hercberg 1998]:

Selen, 100 mikrogram
Vitamin C, 120 mg
Vitamin E, 30 mg
Betacaroten, 6 mg
Zink, 20 mg

De franske forskere ønskede især at se effekten af det daglige tilskud over en lang periode, ca. 7,5 år fra 1994 til 2002 på forebyggelse af kræft og kardiovaskulær sygdom, som begge er blevet knyttet til oxidativt stress og oxidativ skade og derfor burde kunne påvirkes af tilskud med antioxidanter.

Selen som en antioxidantkomponent

I kroppen inkorporeres selen i selenoproteiner. Blandt de selenholdige proteiner er glutathionperoxidaser (GPx), som er en familie af antioxidanter, der neutraliserer hydrogenperoxid og forskellige hydroperoxid-radikaler. GPx-selenoproteinerne er blandt de vigtigste antioxidanter, der beskytter den menneskelige krop mod skader fra frie radikaler. Et andet selenholdigt protein med en vis antioxidantfunktion er Selenoprotein P (SEPP1) [Rayman 2012].

Ud over at reducere oxidativt stress er nogle selenoproteiner kendt for at nedsætte graden af inflammation [Rayman 2012]. Alt i alt var og er der god grund til at tro, at selentilskud til personer med lav selenstatus kan få reduceret hyppigheden af degenerative sygdomme og for tidlige dødsfald.

SU.VI.MAX. = En stor undersøgelse af selen og andre antioxidanter

Forskerne indskrev 12.741 voksne undersøgelsesdeltagere, både kvinder i alderen 35 til 60 år og mænd i alderen 45 til 60 år. Der blev ialt indskrevet 7713 kvinder og 5028 mænd [Ezzedine 2010]. Denne store undersøgelsesgruppe blev udtrukket til at repræsentere den generelle voksne befolkning i Frankrig, til at repræsentere alle voksne i alle helbredstilstande og ikke udelukkende repræsentere højrisiko-personer [Hercberg 1998]. Som sådan skulle resultaterne fra Su.Vi. Max.-undersøgelsen være anvendelige for voksne i alle vestlige, industrialiserede lande.

Den tilfældige tildeling af personer til en aktiv behandlingsgruppe (som fik daglige kosttilskud) eller til en kontrolgruppe (som fik daglige placebo-tilskud) var for at sikre, at den eneste reelle forskel mellem de to testgrupper så vidt muligt var tilførslen eller ikke-tilførslen af selen og andre antioxidanter. Forskerne ønskede at sikre, at forskelle i resultater mellem de to grupper ville være resultatet af selve tilskuddet og ikke resultatet af forskellige variabler så som alder, køn, kost, motion eller sygdomstilstand.

Undersøgelsen var dobbeltblindet, så resultatet ikke blev påvirket af forskernes eller deltagernes forventninger. Anvendelsen af en kontrolgruppe var selvfølgelig beregnet til at danne grundlag for sammenligning af resultaterne af at tage daglige selen- og antioxidanttilskud i en længere periode.

Interessante resultater fra Su.Vi.Max. -undersøgelsen af selen og antioxidanter

Efter at have indsamlet data fra Su.Vi.Max.-deltagerne i næsten 8 år offentliggjorde forskerne deres resultater:

Serum selenniveauer

Undersøgelsesdeltagernes indhold af antioxidanter i blodet (serum) blev påvirket af sådanne variabler som alder, alkoholforbrug, kropsvægt, kost, køn og tobaksrygning [Galan 2005].

Selen og kræft

Det daglige tilskud af selen og andre antioxidanter i 7,5 år sænkede det totale antal kræfttilfælde samt dødsfald af alle årsager hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].

Selen og aldring

Resultaterne fra en opfølgende Su.Vi.Max 2-undersøgelse, der vurderede omfanget af sund aldring i en undergruppe af den oprindelige kohorte i årene 2007-2009 viste, at Su.Vi.Max.-tilskuddet var forbundet med en større andel af sund aldring blandt mændene, men ikke blandt kvinderne og dermed ikke i undergruppen som helhed [Assmann 2015].

Forskelle relateret til køn som følge af selen

Disse kønsdifferentierede resultater fra Su.Vi.Max.-undersøgelsen var blandt de første indikationer på en mulig kønsrelateret forskel som følge af selentilskud.

Interessant nok viste den niårige længdesnits-EVA-undersøgelse (Epidemiology of Vascular Aging) i Frankrig en højere selenkoncentration i plasma, som var forbundet med en marginalt signifikant nedsat risiko for dysglykæmi (insulinresistens eller diabetes) hos mænd, men ikke hos kvinder [Akbaraly 2010]. Vi vil gerne se flere undersøgelser af kønsforskelle som følge af selenindtagelse.

Selen og præventionsbehandling og alder

Blandt kvinder viste resultaterne fra Su.Vi.Max.-undersøgelsen signifikante forskelle i koncentrationerne af serumselen i forhold til præventionsbehandling og alder [Arnaud 2007]. Øgede selenkoncentrationer var forbundet med en forøget mængde serumlipider og / eller nedsat blødning.

Selen og kognitiv funktion

Yderligere opfølgning viste, at de undersøgelsesdeltagere, som havde fået de aktive tilskud i form af selen og antioxidanter, havde en bedre score for episodisk hukommelse og verbal hukommelse samt bedre eksekutive funktioner. Imidlertid blev forbedringen i verbal hukommelse kun set hos ikke-rygerne [Kesse-Guyot 2011].

Selen og metabolisk syndrom og glukoseniveauer

7,5 år med et dagligt tilskud af selen og andre antioxidanter i fysiologiske doser påvirker ikke risikoen for metabolisk syndrom. Tilskuddet havde hverken en gavnlig eller en skadelig virkning på metabolisk syndrom [Czernichow 2009].

Metabolisk syndrom er paraplybetegnelse for en gruppe faktorer, der øger risikoen for hjertesygdom, slagtilfælde og diabetes, så konstateringen af at der ikke er nogen skadelig virkning af tilskuddet, er et godt resultat.

Tilsvarende havde 7,5 år med et dagligt tilskud med 100 mikrogram selen ingen effekt på fastesukkeret i plasma hos hverken mænd eller kvinder [Czernichow 2006].

Selen og skjoldbruskkirtelfunktionen

Resultaterne fra Su.Vi.Max. tyder på, at selen kan beskytte mod struma, og at selen også kan beskytte mod autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen [Derumeaux 2003].

Konklusioner fra Su.Vi.Max.-undersøgelsen

Professor Serge Hercberg konkluderede, at sundhedsfordelene ved et dagligt kosttilskud med selen og antioxidanter afhænger af følgende faktorer [Hercberg 2006]:

Doseringerne (kostmæssige versus farmakologiske)
Undersøgelsesdeltagere niveau af antioxidanter ved undersøgelsesstart
Undersøgelsesdeltagernes køn
Undersøgelsesdeltagernes kostvaner
Undersøgelsesdeltagernes sundhedstilstand

Et dagligt tilskud med selen og andre antioxidanter over en længere periode har gavnlige virkninger på kræftforebyggelse og sund aldring hos mænd (men ikke hos kvinder) samt gavnlige virkninger på skjoldbruskkirtelfunktion og den kognitive funktion hos både mænd og kvinder. Der var ingen virkning, hverken gavnlig eller skadelig, på nogen aspekter af metabolisk syndrom, herunder plasmaglukoseniveauer.

Kilder

Akbaraly,T.N., Arnaud,J., Rayman,M.P., Hininger-Favier, J., Roussel, A.M., Berr, C., & Fontbonne, A.
Plasma selenium and risk of dysglycemia in an elderly French population: Results from the prospective Epidemiology of Vascular Ageing Study. Nutr Metab. 2010;7(21).

Arnaud, J., Arnault, N., Roussel, A., Bertrais, S., Ruffieux, D., Galan, P., & Hercberg, S. (2007). Relationships between selenium, lipids, iron status and hormonal therapy in women of the SU.VI.M.AX cohort. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 21 Suppl 166-69.

Assmann, K. E., Andreeva, V. A., Jeandel, C., Hercberg, S., Galan, P., & Kesse-Guyot, E. (2015). Healthy Aging 5 Years After a Period of Daily Supplementation with Antioxidant Nutrients: A Post Hoc Analysis of the French Randomized Trial SU.VI.MAX. American Journal of Epidemiology, 182(8), 694-704.

Czernichow, S., Vergnaud, A., Galan, P., Arnaud, J., Favier, A., Faure, H., & Ahluwalia, N. (2009). Effects of long-term antioxidant supplementation and association of serum antioxidant concentrations with risk of metabolic syndrome in adults. The American Journal of Clinical Nutrition, 90(2), 329-335.

Czernichow, S., Couthouis, A., Bertrais, S., Vergnaud, A., Dauchet, L., Galan, P., & Hercberg, S. (2006). Antioxidant supplementation does not affect fasting plasma glucose in the Supplementation with Antioxidant Vitamins and Minerals (SU.VI.MAX) study in France: association with dietary intake and plasma concentrations. The American Journal of Clinical Nutrition, 84(2), 395-399.

Derumeaux, H., Valeix, P., Castetbon, K., Bensimon, M., Boutron-Ruault, M., Arnaud, J., & Hercberg, S. (2003). Association of selenium with thyroid volume and echostructure in 35- to 60-year-old French adults. European Journal of Endocrinology, 148(3), 309-315.

Ezzedine, K., Latreille, J., Kesse-Guyot, E., Galan, P., Hercberg, S., Guinot, C., & Malvy, D. (2010). Incidence of skin cancers during 5-year follow-up after stopping antioxidant vitamins and mineral supplementation. European Journal of Cancer (Oxford, England: 1990), 46(18), 3316-3322.

Hercberg, S. (2006). [The SU.VI.MAX study, a randomized, placebo-controlled trial on the effects of antioxidant vitamins and minerals on health]. Annales Pharmaceutiques Francaises, 64(6), 397-401.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & … Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives Of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Roussel, A. M., Arnaud, J., Richard, M. J., & … Favier, A. (1998). Background and rationale behind the SU.VI.MAX Study, a prevention trial using nutritional doses of a combination of antioxidant vitamins and minerals to reduce cardiovascular diseases and cancers. SUpplementation en VItamines et Minéraux AntioXydants Study. International Journal for Vitamin and Nutrition Research, 68(1), 3-20.

Kesse-Guyot, E., Fezeu, L., Jeandel, C., Ferry, M., Andreeva, V., Amieva, H., & … Galan, P. (2011). French adults’ cognitive performance after daily supplementation with antioxidant vitamins and minerals at nutritional doses: a post hoc analysis of the Supplementation in Vitamins and Mineral Antioxidants (SU.VI.MAX) trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 94(3), 892-899.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Vi må ikke spilde selen

Kvinde med barn — Selen findes kun i knappe mængder. En passende indtagelse fra kost og tilskud er afgørende vigtigt for menneskers sundhed. Vi er nødt til at bruge det omhyggeligt, og vi er nødt til at begynde at opbygge lagre af det til brug for kommende generationer.

Selen er et sporstof, der kun findes i en begrænset mængde i verden. Det produceres primært som et biprodukt ved udvindelse af kobber. Det genvindes ikke. Det er meget ujævnt fordelt på jordkloden. Derfor varierer tilgængeligheden af selen i græs og korn samt i det næste trin i fødekæden, i dyr, betydeligt fra region til region. Den humane selenindtagelse varierer tilsvarende alt efter, hvor på kloden man befinder sig.

Selen et livsvigtigt næringsstof for mennesker
Størstedelen af verdens selenproduktion finder sted i USA, Canada og Japan med mindre mængder fra Kina og Australien [Haug]. Langt det meste af den årlige produktion af selen anvendes til industrielle formål. Højst 10 procent af den samlede årlige produktion anvendes i gødning til landbrugsjorden; langt mindre end 10 procent anvendes til kosttilskud.

Selenindholdet i de fødevarer der produceres i store dele af Europa, New Zealand, Mellemøsten samt store dele af Afrika og Asien er kendt for at være for lavt. I USA er selenindholdet i de fødevarer der produceres i de nordøstlige, sydøstlige og nordvestlige stater betydeligt lavere end selenindholdet i fødevarer, der produceres i midten af landet [Haug].

Men ikke desto mindre er selen et vigtigt næringsstof for os mennesker. Vi kan ikke producere selen i kroppen. Vi er helt afhængige af selen fra kosten og fra tilskud.

Vi har ikke råd til at ødsle med det selen, som vi er i stand til at udvinde fra jorden, fordi vi muligvis ikke vil finde metoder til at øge produktionen eller genanvendelsen i væsentligt omfang.

Selens værdifulde biologiske funktioner
Forhindrer mangelsygdomme
Randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at tilskud med selenberigede gærpræparater reducerer forekomsten og symptomerne fra mangelsygdomme som Keshans syge og Kashin-Beck-sygdom.

Modvirker udviklingen af kræft
Randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at et dagligt tilskud med et selenberiget gærpræparat reducerer forekomsten af kræft og dødeligheden af kræft betydeligt [Blot, Clark, Hercberg, Yu]

Reducerer forekomst og dødelighed af hjertesygdom
Tilsvarende har et randomiseret kontrolleret forsøg vist, at et dagligt tilskud med et selenberiget gærpræparat og et patenteret Coenzym Q10-præparat forbedrer hjertefunktionen, mindsker inflammation og oxidativ skade og nedsætter antallet af dødsfald fra hjertesygdom [Alehagen 2015].

Forbedrer immunforsvaret
Selenmangel er blevet knyttet til nedsat immunfunktion, og selentilskud er blevet knyttet til en forstærket immunfunktion [Kiremidjian-Schumacher, Roy]. Selentilskud er blevet knyttet til en betydelig nedsat risiko for immunsvækkelse og død fra HIV-infektioner [Baum]. Flere undersøgelser har vist en tæt sammenhæng mellem selenindtag, selenindhold og autoimmun thyroiditis (inflammation i skjoldbruskkirtlen) [Fan].

Officiel regeringsanerkendelse af selens betydning for menneskers sundhed
USAs Fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA)
Den ernæringsmæssige betydning af selen er således, at FDA har tilladt, at følgende tekster placeres på emballagen af kosttilskud, der indeholder selen:

“Selen kan nedsætte risikoen for visse kræftformer. Noget videnskabelig forskning tyder på, at indtagelse af selen kan nedsætte risikoen for visse kræftformer. Imidlertid har FDA fastslået, at dette bevismateriale har begrænsninger og ikke er afgørende”.

“Selen kan frembringe anti-carcinogene virkninger i kroppen. Noget videnskabelig forskning tyder på, at indtagelse af selen kan frembringe anti-carcinogene virkninger i kroppen. Imidlertid har FDA fastslået, at dette bevismateriale har begrænsninger og ikke er afgørende”.

Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA)
Et forskerpanel fra EFSA har konkluderet, at “der findes en årsagssammenhæng mellem indtagelse af selen fra kosten og beskyttelse af DNA, proteiner og lipider fra oxidative skader, vedligeholdelse af et normalt immunforsvar, en normal skjoldbruskkirtelfunktion og en normal sæddannelse”.

Regeringen i Finland
Med opstart i 1985 besluttede regeringen i Finland, indtil da et land med et katastrofalt lavt selenindhold i jorden, at tilsætte selen til landbrugets gødning. Det erklærede formål med denne selenberigelse var at nedsætte risikoen for kræft og hjertesygdom forårsaget af selenmangel.

Tyve år senere blev der publiceret forskning som viste, at tilsætningen af selen til gødning havde hævet selenindtaget hos dyr og raske mennesker i Finland til sikre og passende niveauer.

Gødskning af jorden med tilsætning af selen
New Zealand med start allerede i 1982 og Finland i 1985 har med stor succes eksperimenteret med tilsætning af selen til jordbrugsgødning. Resultatet har været en stigning i fødevarenes selenindhold til niveauer der er tilstrækkelige til at opretholde et godt helbred hos mennesker [Haug].

Men som Haug påpeger, ja, tilsætning af selen til jordbrugsgødning er en sikker og effektiv måde at øge indtagelsen af selen på. Men at anvende 20 gram selen per hektar på en tredjedel af jordens agerjord ville kræve 1000 ton selen hvert år svarende til ca. 40% af den samlede årlige produktion af selen. Herefter ville det kræve omkring 2000 ton selen per år at anvende 20 gram selen til en tredjedel af jordens græsarealer [Haug].

Selentilskud det eneste svar for mennesker
Der er simpelthen ikke nok selen til rådighed til at udføre de newzealandske og finske metoder på globalt plan. Og i takt med at verdens befolkning fortsætter med at vokse, vil det være vigtigt at bevare og bruge vores lagre af selen med omtanke. Vi bør også tænke på at opbygge lagre af selen til brug for fremtidige generationer, vores børn og deres børn [Haug].

Selenholdige kosttilskud synes at være den bedste måde til at opnå størst effekt med den mindste selenmængde.

Kilder

Baum, M. K., Campa, A., Lai, S., Sales Martinez, S., Tsalaile, L., Burns, P., & Marlink, R. (2013). Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. Jama, 310(20), 2154-2163.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.

Fan, Y., Xu, S., Zhang, H., Cao, W., Wang, K., Chen, G., & … Liu, C. (2014). Selenium supplementation for autoimmune thyroiditis: a systematic review and meta-analysis. International Journal of Endocrinology, 2014904573.

Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O. A., & Lyons, G. H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health And Disease, 19(4), 209-228.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Kiremidjian-Schumacher, L., Roy, M., Wishe, H.I., Cohen, M.W,
& Stotzky, G. (1996). Supplementation with selenium augments the functions of natural killer and lymphokine-activated killer
cells. Biol Trace Elem Res., 52: 227-39.

Roy, M., Kiremidjian-Schumacher, L., Wishe, H.I., Cohen, M.W., & Stotzky, G. (1992). Effect of selenium on the expression of high affinity interleukin 2 receptors. Proc Soc Exp Biol Med., 200: 36-43.

Yu, S.Y., Zhu, Y.J., & Li, W.G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res., 56: 117-24.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen hjælper med at undgå graviditetskomplikationer

Gravid kvinde — Tilstrækkelig indtagelse af selen kan medvirke til at reducere risikoen for nogle af de mere alvorlige komplikationer af graviditeten. Undersøgelser udført med et tilskud af organisk selengær har givet opmuntrende resultater.

Kvinder, der aborterer under første trimester eller oplever tilbagevendende aborter, har vist sig at have signifikant lavere selenstatus end kvinder, der ikke aborterer. Professor Margaret Rayman påpeger, at indholdet af selen i blodet typisk er lavere under graviditet, delvis fordi der sker en øget produktion af blod. Imidlertid kan øget inflammation – som er involveret i aborter – også være årsag til en nedsat mængde af det selen, der cirkulerer i blodet [Rayman 2012]

Til denne artikel har jeg søgt i Medline-databasen efter resultater fra randomiserede, kontrollerede undersøgelser, der involverer selentilskud til gravide kvinder med lav selenstatus. Der har vist sig en række interessante resultater.

Selen og oxidativt stress hos gravide kvinder
Dr. Tara og en gruppe forskere lavede en samtidig analyse af belastningen af prooxidanter og antioxidantkapaciteten på i alt 166 førstegangsgravide kvinder. I deres første trimester blev kvinderne tilfældigt tildelt en aktiv behandlingsgruppe, som modtog 100 mikrogram selen dagligt fra et selen-gærpraparat (n = 83) eller placebo (n = 83) indtil den dag de fødte.

Undersøgelsesresultaterne viste, at selentilskud kan reducere oxidativt stress forbundet med graviditet. Oxidativt stress er det biomedicinske udtryk for den skade, som frie radikaler udøver på celler, hvis de frie radikaler ikke neutraliseres af antioxidanter, såsom forskellige selenholdige selenoproteiner, Coenzyme Q10, vitaminer C og E osv. [Tara].

Selen og skjoldbruskkirtelfunktion hos gravide kvinder
Dr. Negro og et team af forskere undersøgte den beskyttende effekt af at give gravide kvinder tilskud med 200 mikrogram selen dagligt i løbet af kvindernes graviditet.

Forskningsresultaterne viste, at selentilskud under graviditeten og i postpartum-perioden reducerede inflammatorisk aktivitet i skjoldbruskkirtlen og forekomsten af hypothyroidisme [Negro].

Selen og højt blodtryk hos gravide kvinder
Dr. Han og Dr. Zhou studerede effekten af tilskud med 100 mikrogram selen dagligt i 6-8 uger under den sene graviditet. Kvinderne i selenbehandlingsgruppen og i placebogruppen modtog den samme prænatale behandling. Undersøgelsesresultaterne viste, at selentilskuddet til de gravide kvinder forhindrede og nedsatte forekomsten af graviditetsinduceret blodtryksforhøjelse og svangerskabsødem [Han].

Selen og svangerskabsforgiftning hos gravide kvinder
Svangerskabsforgiftning er en alvorlig komplikation i graviditeten præget af forhøjet blodtryk midtvejs i graviditeten hos kvinder, hvis blodtryk har været normalt. Hvis tilstanden ikke behandles, kan svangerskabsforgiftning få alvorlige konsekvenser for moderen og fosteret.

Dr. Rayman og et team af forskere testede, om tilskud med 60 mikrogram dagligt af et organisk selen-gærpræparat ville beskytte gravide kvinder mod svangerskabsforgiftning. Fra uge 12 – 14 i graviditeten modtog kvinderne i undersøgelsen den aktive selen-tablet eller en placebo-tablet. Tilskuddet fortsatte indtil barnets fødsel.

I uge 35 målte forskerne deltagernes serumkoncentrationer af sFlt-1. SFlt-1-molekylerne er vaskulære endotel-vækstfaktorreceptor-1-proteiner, som er gode til at forudsige risikoen for svangerskabsforgiftning. Koncentrationerne af sFlt-1 var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebogruppen blandt de gravide kvinder med det laveste selenindhold ved undersøgelsens start.

Forskerne konkluderede, at selentilskud kan reducere risikoen for svangerskabsforgiftning hos kvinder med lav selenstatus [Rayman 2014].

Selen og for tidlig brist af fosterhinden hos gravide kvinder
Dr. Tara og et team af forskere rapporterede, at 166 kvinder, som var gravide for første gang, og som var i første trimester, blev tilfældigt tildelt til at modtage 100 mikrogram dagligt af et patenteret organisk selen-gærpræparat eller en matchende placebo tablet.

Data fra undersøgelsen viste, at forekomsten af for tidlig brist af fosterhinden (præterm vandafgang) var signifikant lavere i selengruppen end i placebo-kontrolgruppen [Tara].

Selen og fødselsdepression hos nye mødre
Dr. Mokhber og en forskergruppe tildelte 44 førstegangsfødende kvinder til en selen-tilskudsgruppe og 41 førstegangsfødende til en placebogruppe. Efter at kvinderne havde født, anvendte forskerne deltagernes svar fra det spørgeskema der hedder Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS).

Kvinderne i selenbehandlingsgruppen havde en EPDS-depressions-score, der lå signifikant lavere end kvinderne i placebo-kontrolgruppens EPDS-score. Forskerne konkluderede, at tilskud med et organisk selen-gærpræparat under graviditeten kunne reducere risikoen for fødselsdepression.

Sikkerheden ved selentilskud under graviditet
Tilskud af et organisk selen-gærpræparat til 83 førstegangsfødende kvinder fra første trimester til fødsel i en undersøgelse foretaget af Dr. Tara og hendes team øgede de gennemsnitlige serum-seleniveauer ved graviditetens afslutning. De gravide kvinder, der modtog det aktive selentilskud, rapporterede ikke om nogen større bivirkninger [Tara].

Resumé: Selentilskud og gravide kvinder
Både selenstatus og selenindtagelse synes at spille en vigtig rolle for at mindske risikoen for graviditetskomplikationer:

risiko for et forhøjet niveau af oxidativt stress og / eller betændelse
risiko for abort eller for tidlig fødsel
risiko for svangerskabsforgiftning og graviditetsforårsaget forhøjet blodtryk
risiko for fødselsdepression.

Kilder

Han, L., & Zhou, S. M. (1994). Selenium supplement in the prevention of pregnancy induced hypertension. Chinese Medical Journal, 107(11), 870-871.

Mokhber, N., Namjoo, M., Tara, F., Boskabadi, H., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., & Ferns, G. (2011). Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine, 24(1), 104-108.

Negro, R., Greco, G., Mangieri, T., Pezzarossa, A., Dazzi, D., & Hassan, H. (2007). The influence of selenium supplementation on postpartum thyroid status in pregnant women with thyroid peroxidase autoantibodies. The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, 92(4), 1263-1268.

Rayman, M.P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Alamdari, D. H., & Ferns, G. (2010). Prooxidant-antioxidant balance in pregnancy: a randomized double-blind placebo-controlled trial of selenium supplementation. Journal of Perinatal Medicine, 38(5), 473-478.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: a randomised double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics and Gynaecology, 30(1), 30-34.

Tara, F., Maamouri, G., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwanese Journal of Obstetrics & Gynecology, 49(2), 181-187.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og HIV og opportunistiske infektioner

Kvinde snyder næse — Personer, der er inficeret med human immmundefektvirus (HIV), der forårsager erhvervet immundefekt syndrom (AIDS), har sædvanligvis et lav selenniveau. Selentilskud kan forhindre eller forsinke nedsættelsen af immunsystemets funktion og kan beskytte mod opportunistiske infektioner.

Selentilskud – især selentilskud der indgår som en del af en cocktail af mikronæringsstoffer – kan bidrage til at forsinke immunsystemet funktionsnedsættelse og kan reducere risikoen for dødsfald hos HIV-inficerede patienter. De fleste af de data, vi har, kommer fra randomiserede kontrollerede undersøgelser udført i afrikanske lande, men resultaterne er relevante for USA og Europa. Desuden adresserer resultaterne fra undersøgelser af HIV-inficerede patienter spørgsmålet om den antimikrobielle beskyttelse og antioxidantbeskyttelse, der følger med en tilstrækkelig selenstatus.

Selen og HIV og CD4-tælling
CD4-celler er hvide blodlegemer, som er en del af immunsystemet. Mere specifikt bekæmper CD4-cellerne infektioner i kroppen. HIV-virusset dræber CD4-celler. Når en person har færre CD4-celler, har han eller hun en større risiko for at pådrage sig en infektion.

Derfor giver CD4-tællinger et godt billede af, hvor stærkt immunsystemet er. Når CD4-tallet kommer under et bestemt niveau hos HIV-inficerede patienter, er antiretroviral terapi påkrævet for at bremse HIV-infektionens udvikling frem mod AIDS-sygdommen.

Botswana-undersøgelsen: Selen og HIV-infektion
Professor Marianna K. Baum ved Florida International University i Miami studerer forholdet mellem ernæring og stofskifte og HIV / AIDS. I 2013 rapporterede professor Baum og hendes forskningsteam resultaterne af en randomiseret, kontrolleret undersøgelse med deltagelse af 878 HIV-inficerede patienter i Botswana, som endnu ikke var på antiretroviral terapi.

Data fra undersøgelsen viser, at 24 måneders dagligt tilskud med selen, B-vitaminer og vitamin C og -E signifikant reducerede risikoen for nedsat immunfunktion (målt ved CD4-tællinger) og sygelighed. Professor Baum konkluderede, at intervention med selen og multivitaminer kan være effektivt, hvis supplementeringen påbegyndes i de tidlige stadier af HIV-sygdommen [Baum 2013].

Det er et særligt interessant resultat, fordi det kommer fra en undersøgelse af HIV-inficerede patienter, som endnu ikke var ordineret den antiretrovirale terapi, der forsinker eller forhindrer HIV-infektionens udvikling til AIDS-sygdommen. Bemærk venligst, at professor Baums undersøgelsesresultater blev offentliggjort i Journal of the American Medical Association (JAMA).

Der ser ud til at være et signifikant forhold mellem de følgende variabler:

Selenstatus
HIV-infektion
CD4-tælling
Forekomsten af opportunistiske infektioner [Di Bella]

Rwanda-undersøgelsen: Selen og HIV-infektion
I 2015 rapporterede en gruppe forskere fra Rwanda om resultaterne af en randomiseret, kontrolleret undersøgelse, der gentog Baum-undersøgelsen [Kamwesiga]. I Rwanda-undersøgelsen indgik 300 deltagere, hvoraf 202 var kvinder. Deltagernes gennemsnitsalder var 33,5 år. Deltagerne var blevet diagnosticeret til at være hiv-inficerede, men havde stadig CD4-tal, der var højere end skæringspunktet for påbegyndelse af antiretroviral terapi.

I 24 måneder modtog 149 af deltagerne et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra et selengærpræparat. De øvrige deltagere modtog et placebopræparat.

Selentilskuddet var forbundet med en statistisk signifikant 44% nedsættelse af den hastighed, hvormed CD4-tallet faldt. Med andre ord forsinkede selentilskuddet svækkelsen af patienternes immunsystem og reducerede deres modtagelighed over for opportunistiske infektioner.

Nigeria-undersøgelsen: Selen og HIV-infektion
I en tidligere, mindre undersøgelse undersøgte nigerianske forskere effekten af selen og aspirin-tilskud på CD4-tællinger hos HIV-inficerede patienter, der endnu ikke havde brug for antiretroviral terapi [Durosinmi].

Seks måneders kombinationsbehandling med selen og aspirin og multivitaminer gav følgende resultater hos de HIV-inficerede patienter

Højere middelvægt efter terapien
Forbedret livskvalitet efter terapien
Lidt højere CD4-tal efter terapien

De højere CD4-tal var ikke signifikant højere, men vær opmærksom på, at CD4-tallene ikke faldt i løbet af den seks måneder lange tilskudsperiode. Kombinationen af kosttilskud forsinkede den svækkelse af immunsystemet, som HIV-infektioner normalt forårsager.

Lektioner fra selentilskud til HIV-inficerede patienter
Hvad har vi lært af disse undersøgelser af selentilskud til HIV-inficerede patienter?

Selenmangel er almindeligt blandt HIV-inficerede patienter.
Selenmangel hos HIV-inficerede patienter er forbundet med en øget risiko for opportunistiske infektioner såsom tuberkulose.
Selentilskud giver antioxidant-beskyttelse mod de skadelige virkninger af et overskud af frie radikaler forårsaget af HIV-infektionen.
Selentilskud er forbundet med forebyggelse og forsinkelse af fald i CD4-tallet (gode CD4-tal er en indikation af et stærkt immunsystem).

Afsluttende bemærkning om selenstatus, CD4-tælling og infektion
Baseret på resultaterne fra en tidligere undersøgelse konkluderede professor Baum og et forskerhold, at patienter med CD4-tal på under 200 celler pr. kubikmilimeter og et selenniveau under 135 mikrogram pr. liter vil være i betydelig risiko for at udvikle mycobakterielle sygdomme (hvoraf tuberkulose er den mest kendte) [Shor-Posner].

Med andre ord har selenniveauet en betydelig indflydelse på forebyggelse og forsinkelse af udviklingen af farlige bakterieinfektioner. En tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for et stærkt immunforsvar uanset om man er HIV-positiv eller ej.

I denne artikel har jeg fokuseret på resultaterne fra undersøgelser af HIV-inficerede patienter, der endnu ikke var på antiretroviral behandling. I en kommende artikel ønsker jeg at fremlægge dokumentation fra undersøgelser med selentilskud til HIV-inficerede patienter, der er på antiretroviral behandling samt til HIV-inficerede gravide kvinder.

Kilder

Baum, M. K., Campa, A., Lai, S., Sales Martinez, S., Tsalaile, L., Burns, P., & … Marlink, R. (2013). Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. JAMA, 310(20), 2154-2163.

Di Bella, S., Grilli, E., Cataldo, M. A., & Petrosillo, N. (2010). Selenium deficiency and HIV infection. Infectious Disease Reports, 2(2), e18. doi:10.4081/idr.2010.e18.

Durosinmi, M. A., Armistead, H., Akinola, N. O., Onayemi, O., Adediran, I. A., Olasode, O. A., & Muraina, H. A. (2008). Selenium and aspirin in people living with HIV and AIDS in Nigeria. The Nigerian Postgraduate Medical Journal, 15(4), 215-218.

Shor-Posner, G., Miguez, M.J., Pineda, L.M., and Baum, M.K. (2002). Impact of selenium status on the pathogenesis of mycobacterial disease in HIV-1-infected drug users during the era of highly active antiretroviral therapy. Journal of Acquired Immune Deficiency Syndrome, 29:169-73.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

SELEN, SELENOPROTEINER OG ANTIOXIDANTBESKYTTELSE

SELEN, SELENOPROTEINER OG KRONISK INFLAMMATION

MANGELfulde, SUB-OPTIMALE OG OPTIMALE SELENKONCENTRATIONER

Undersøgelser af selen og sund aldring

Frankrig

Italien

Sverige

Spanien

KONKLUSION: SELEN OG ANTI-AGING OG ET LANGT OG SUNDT LIV

Kilder

HYPERMETABOLISME OG BEHOVet FOR en OPTIMAL SELENSTATUS

SELENSTATUS OG TELOMERnedslidning

Svensk undersøgelse

Amerikanske undersøgelser

Kinesisk undersøgelse

Myanmar undersøgelse

KONKLUSION: OPTIMAL SELENSTATUS FOR bevaring af telomerer

Kilder

Selen, seleno-enzymer og godt helbred

Seleno-enzymer: De mest undersøgte og vigtigste selenoproteiner

Selen og diabetes type 2: Dokumentationen

Sammendrag: Hvorfor vi behøver en tilstrækkelig selenindtagelse

Kilder

Hvad gør selen i kroppen?

Selen og forebyggelsen af ​​kræft

Mekanismerne ved forebyggelse af kræft med selen

Selen og behandlingen af kræft

Selen og hjernen

Selen, coenzym Q10 og hjertesygdom

Konklusioner: Selen og selenoproteiner

Kilder

Selenindtag og selenstatus

Kosttilskud med selengær bedst

Regionale variationer i selenindtag og -status

Nordamerika:

Europa:

Mellemøsten:

Resten af verden:

Alder og køn kan påvirke den samlede selenstatus

Total selenstatus:

Alder:

Rygning:

Fysisk aktivitet:

BMI (kropsmasseindeks):

Uddannelse:

Kost:

Alkoholforbrug:

Konklusion

Kilder

Statiner og nedsat produktion af selenoproteiner

Statiners skadelige virkning på mitokondrier

Resumé: Statiner og selenoproteiner

Kilder

Selen som en antioxidantkomponent

SU.VI.MAX. = En stor undersøgelse af selen og andre antioxidanter

Interessante resultater fra Su.Vi.Max. -undersøgelsen af selen og antioxidanter

Selen og præventionsbehandling og alder

Selen og kognitiv funktion

Selen og metabolisk syndrom og glukoseniveauer

Konklusioner fra Su.Vi.Max.-undersøgelsen

Kilder

Selen og forebyggelsen af kræft