De danske forskere Niels Hadrup og Gitte Ravn-Haren har offentliggjort en omfattende undersøgelse af optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse af selen fra mad og fra kosttilskud [Hadrup 2021].

Her vil vi opsummere deres fund med hensyn til selen i tilskud med selengær. Vi gør dette af to grunde:
- Tilskud med selengær indeholder mere end 20 forskellige selenarter ud over selenomethionin. Det antages, at nogle af de andre selenarter end selenomethionin – for eksempel selenocystein-se-methylselenocystein – tegner sig for selens beskyttende effekt mod kræft [Larsen 2004].
- Tilskud med selengær har vist sig at reducere biomarkører for oxidativ stress, mens rene selenomethionin-tilskud ikke har [Richie 2014].
Optagelse af selen fra selengær-præpareter
I en artikel fra 2008 rapporterede forskere at have givet raske ældre individer 100, 200 eller 300 mkg selen dagligt i form af et gærselen-præparat i en periode på 5 år. Tilskuddet resulterede i gennemsnitlige plasmaniveauer på henholdsvis 165, 221 og 260 mkg/l. I kontrolgruppen, som fik placebo i 5 år, var plasmaselenkoncentrationen 92 mkg/l [Ravn-Haren 2008].
Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplister sammenlignende undersøgelser, der indikerer en højere biotilgængelighed af selen fra selengær end fra uorganiske selenkilder, såsom selenit og selenat, som isoleret set også optages godt.