Category: Antioxidantfunktion

Posted on

Selen, statiner og selenoproteiner

Øverste del af artikel fra tidsskriftet PLOS
Det er vigtigt at have en tilstrækkelig produktion af adskillige selenoproteiner – herunder de forskellige glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og selenoprotein P – for antioxidantforsvaret af cellerne. Professor Urban Alehagen og en gruppe svenske forskere observerede et signifikant nedsat antal dødsfald fra hjertesygdom i en 10-årig opfølgning af raske ældre deltagere, der i fire år havde fået en kombination af selengær- og coenzym Q10-tilskud.

I en nylig artikel på websiten q10facts.com har jeg skrevet et resumé af en artikel, hvor forskere diskuterer de forskellige måder, hvormed statinmedicin (statiner) kan øge patienternes risiko for åreforkalkning og hjertesvigt. Og jo, de japanske og ameri-kanske forskere siger, at statiner faktisk sænker kolesterol-tallet [Okuyama].

Men retningslinjerne for brug af statiner bør undersøges igen. Forskerne siger: Der har været en bemærkelsesværdig stigning i forekomsten af hjertesvigt i den samme periode, hvor man har anvendt statiner [Okuyama].

Endvidere kender man til mekanismer, hvorved statiner kan forårsage en stigning i forekomsten af åreforkalkning og hjertesvigt.

  • Statiner hæmmer kroppens produktion af coenzym Q10.
  • Statiner hæmmer indbygning af selen i antioxidant-selenoproteiner.
  • Statiner er forbundet med reducerede niveauer af enzymatiske antioxidanter.
  • Statiner hæmmer dannelse af vitamin K.

Statiner og nedsat produktion af selenoproteiner

I en artikel i Lancet bemærkede de tyske forskere, Dr. Moosmann og Dr. Behr, at indtagelse af statiner er forbundet med nogle usædvanlige bivirkninger, der har potentielt alvorlige konsekvenser.

Mere specifikt ligner mønsteret af negative bivirkninger forårsaget af statin-medicinering den patologi, der er forbundet med selenmangel. For eksempel ligner patologien forbundet med at tage statiner, den patologi, der er forbundet med dilateret kardiomyopati (hjertesvigt), som er observeret i den selenfattige region af Keshan-provinsen i Kina [Moosmann & Behr].

Lægerne Moosmann & Behr postulerer, at de negative virkninger af statiner på selenoproteindannelsen forklarer mange af de negative bivirkninger af statiner, f.eks. statin-induceret muskelsmerte og træthed.

Den statininducerede hæmning af selenoproteiner, såsom glutathion-peroxidase-antioxidant-enzymerne, resulterer i et forhøjet niveau af lipidperoxidation, hvilket er forbundet med øget risiko for åreforkalkning og hjertesvigt. Højere glutathionperoxidase-aktivitet i de røde blodlegemer er forbundet med en nedsat risiko for koronar hjertesygdom og med krisefri overlevelse i mere end fem år. Statininduceret nedsat glutathionperoxidase-aktivitet ville ikke være en god ting [Moosmann & Behr].

Bemærk: Flere af glutathionperoxidaser fungerer som antioxidant-enzymer, der neutraliserer skadelige, reaktive oxygenarter så som hydrogenperoxid og lipidhydroperoxiderne. Nedsat dannelse af disse antioxidant-enzymer betyder mere oxidativt stress og oxidative skader.

Desuden kan indtagelse af statiner resultere i nedsatte niveauer af kroppens produktion af antioxidant-enzymerne superoxid-dismutase og katalase, hvilket udgør en fare for immunsystemet [Moosmann & Behr].

Statiners skadelige virkning på mitokondrier

De polske forskere, lægerne Broniarek og Jarmuszkiewicz argumenterer for, at langvarig brug af statiner forringer mitokondriernes funktion. Den negative virkning af statiner på mitokondrier kan ses på følgende måder:

  • Unormal form af mitokondrier
  • Nedsat produktion af energi fra ATP
  • Nedsat potentiale (tænk: “spænding”) over mitokondrie-membraner
  • Aktiverede mitokondrielle signalveje for apoptose (programmeret celledød)

I overensstemmelse med de japanske og amerikanske forskere [Okuyama] og de tyske forskere [Moosmann & Behr] foreslår Dr. Broniarek og Dr. Jarmuszkiewicz, at en af de sandsynlige årsager til den statin-inducerede mitokondrielle dysfunktion er en hæmmet syntese af selenoproteiner.

Bemærk: Det er ikke en overdrivelse at sige, at mitokondrierne, de små bønneformede organeller inde i cellerne, spiller en liv-eller-død-rolle i menneskets celler. Helt enkelt formuleret omdanner mitokondrierne energien i fødevarer til kemisk energi i form af ATP, der er nødvendig for en bred vifte af cellulære, biologiske processer. Følgelig har organerne med de højeste energibehov, f.eks. hjertet, nyrerne og leveren tilsvarende flere mitokondrier. Fejlfungerende mitokondrier antages at være en faktor i udviklingen af neuro-degenerative sygdomme, hjertesygdom, kræft og diabetes.

Resumé: Statiner og selenoproteiner

De japanske og amerikanske forskere har fremlagt materiale der viser farmakologiske mekanismer samt dokumentation fra kliniske forsøg, der tyder på, at brugen af statiner er “ikke kun ineffektive i forebyggelse af koronar hjertesygdom, men er i stedet i stand til at øge hjertesygdom og hjertesvigt” Okuyama]. For lige at gentage, blandt de mekanismer, de oplister, er følgende:

  • Undertrykkelse af selenoproteinsyntese
  • Undertrykkelse af vitamin K syntese
  • Nedsat dannelse af coenzym Q10 og hæmoglobin A

Betydningen af en tilstrækkelig dannelse af selenoproteiner understreges af data fra KiSel-10-studiet, hvor et dagligt tilskud med en kombination af seleniumgær og coenzym Q10 havde betydelige sundhedsmæssige gevinster for ældre borgere der var 70-80 år studiets start [Alehagen]:

  • nedsat risiko for død af hjertesygdom
  • nedsat aldersrelateret svækkelse af hjertefunktionen
  • nedsat niveau af en biomarkør for risiko for hjertesvigt

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Broniarek, I., & Jarmuszkiewicz, W. (2016). [Statins and mitochondria]. Postepy Biochemii, 62(2), 77-84.

Moosmann, B., & Behl, C. (2004). Selenoprotein synthesis and side-effects of statins. Lancet (London, England), 363(9412), 892-894.

Okuyama, H., Langsjoen, P. H., Hamazaki, T., Ogushi, Y., Hama, R., Kobayashi, T., & Uchino, H. (2015). Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanisms. Expert Review of Clinical Pharmacology, 8(2), 189-199. doi:10.1586/17512433.2015.1011125

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selentilskud i Su.Vi.Max.-undersøgelsen

Illustration af apoptose og normal celledeling
Illustrationen ovenfor (A): Apoptose i normal celledeling med en beskadiget celle (2) og programmeret celledød (1). Nedenfor (B): Kræftceller der deler sig med uhindret dannelse af celler og stadig mere farlige celle-mutationer. Selentilskud kan hjælpe normale, raske voksne, som har et lavt selenniveau med at forebygge kræft, med en bedre skjoldbrusk-kirtelfunktion samt en bedre kognition.

Su.Vi.Max.-undersøgelsen – SUpplementation en VItamines et Minéraux AntioXydants – var et stort randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie udført med typisk fransk effektivitet. Selvom jeg har skrevet navnet på studiet på fransk, er der så mange engelske oversættelser, at jeg er sikker på at du kan læse studiets fulde navn.

Undersøgelsen var designet til at teste de sundhedsmæssige fordele af et dagligt tilskud med en række vitaminer og mineraler i en dosering (cirka en til tre gange den anbefalede daglige indtagelse). [Hercberg 1998]:

  • Selen, 100 mikrogram
  • Vitamin C, 120 mg
  • Vitamin E, 30 mg
  • Betacaroten, 6 mg
  • Zink, 20 mg

De franske forskere ønskede især at se effekten af det daglige tilskud over en lang periode, ca. 7,5 år fra 1994 til 2002 på forebyggelse af kræft og kardiovaskulær sygdom, som begge er blevet knyttet til oxidativt stress og oxidativ skade og derfor burde kunne påvirkes af tilskud med antioxidanter.

Selen som en antioxidantkomponent

I kroppen inkorporeres selen i selenoproteiner. Blandt de selenholdige proteiner er glutathionperoxidaser (GPx), som er en familie af antioxidanter, der neutraliserer hydrogenperoxid og forskellige hydroperoxid-radikaler. GPx-selenoproteinerne er blandt de vigtigste antioxidanter, der beskytter den menneskelige krop mod skader fra frie radikaler. Et andet selenholdigt protein med en vis antioxidantfunktion er Selenoprotein P (SEPP1) [Rayman 2012].

Ud over at reducere oxidativt stress er nogle selenoproteiner kendt for at nedsætte graden af inflammation [Rayman 2012]. Alt i alt var og er der god grund til at tro, at selentilskud til personer med lav selenstatus kan få reduceret hyppigheden af degenerative sygdomme og for tidlige dødsfald.

SU.VI.MAX. = En stor undersøgelse af selen og andre antioxidanter

Forskerne indskrev 12.741 voksne undersøgelsesdeltagere, både kvinder i alderen 35 til 60 år og mænd i alderen 45 til 60 år. Der blev ialt indskrevet 7713 kvinder og 5028 mænd [Ezzedine 2010]. Denne store undersøgelsesgruppe blev udtrukket til at repræsentere den generelle voksne befolkning i Frankrig, til at repræsentere alle voksne i alle helbredstilstande og ikke udelukkende repræsentere højrisiko-personer [Hercberg 1998]. Som sådan skulle resultaterne fra Su.Vi. Max.-undersøgelsen være anvendelige for voksne i alle vestlige, industrialiserede lande.

Den tilfældige tildeling af personer til en aktiv behandlingsgruppe (som fik daglige kosttilskud) eller til en kontrolgruppe (som fik daglige placebo-tilskud) var for at sikre, at den eneste reelle forskel mellem de to testgrupper så vidt muligt var tilførslen eller ikke-tilførslen af selen og andre antioxidanter. Forskerne ønskede at sikre, at forskelle i resultater mellem de to grupper ville være resultatet af selve tilskuddet og ikke resultatet af forskellige variabler så som alder, køn, kost, motion eller sygdomstilstand.

Undersøgelsen var dobbeltblindet, så resultatet ikke blev påvirket af forskernes eller deltagernes forventninger. Anvendelsen af en kontrolgruppe var selvfølgelig beregnet til at danne grundlag for sammenligning af resultaterne af at tage daglige selen- og antioxidanttilskud i en længere periode.

Interessante resultater fra Su.Vi.Max. -undersøgelsen af selen og antioxidanter

Efter at have indsamlet data fra Su.Vi.Max.-deltagerne i næsten 8 år offentliggjorde forskerne deres resultater:

Serum selenniveauer

Undersøgelsesdeltagernes indhold af antioxidanter i blodet (serum) blev påvirket af sådanne variabler som alder, alkoholforbrug, kropsvægt, kost, køn og tobaksrygning [Galan 2005].

Selen og kræft

Det daglige tilskud af selen og andre antioxidanter i 7,5 år sænkede det totale antal kræfttilfælde samt dødsfald af alle årsager hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].

Selen og aldring

Resultaterne fra en opfølgende Su.Vi.Max 2-undersøgelse, der vurderede omfanget af sund aldring i en undergruppe af den oprindelige kohorte i årene 2007-2009 viste, at Su.Vi.Max.-tilskuddet var forbundet med en større andel af sund aldring blandt mændene, men ikke blandt kvinderne og dermed ikke i undergruppen som helhed [Assmann 2015].

Forskelle relateret til køn som følge af selen

Disse kønsdifferentierede resultater fra Su.Vi.Max.-undersøgelsen var blandt de første indikationer på en mulig kønsrelateret forskel som følge af selentilskud.

Interessant nok viste den niårige længdesnits-EVA-undersøgelse (Epidemiology of Vascular Aging) i Frankrig en højere selenkoncentration i plasma, som var forbundet med en marginalt signifikant nedsat risiko for dysglykæmi (insulinresistens eller diabetes) hos mænd, men ikke hos kvinder [Akbaraly 2010]. Vi vil gerne se flere undersøgelser af kønsforskelle som følge af selenindtagelse.

Selen og præventionsbehandling og alder

Blandt kvinder viste resultaterne fra Su.Vi.Max.-undersøgelsen signifikante forskelle i koncentrationerne af serumselen i forhold til præventionsbehandling og alder [Arnaud 2007]. Øgede selenkoncentrationer var forbundet med en forøget mængde serumlipider og / eller nedsat blødning.

Selen og kognitiv funktion

Yderligere opfølgning viste, at de undersøgelsesdeltagere, som havde fået de aktive tilskud i form af selen og antioxidanter, havde en bedre score for episodisk hukommelse og verbal hukommelse samt bedre eksekutive funktioner. Imidlertid blev forbedringen i verbal hukommelse kun set hos ikke-rygerne [Kesse-Guyot 2011].

Selen og metabolisk syndrom og glukoseniveauer

7,5 år med et dagligt tilskud af selen og andre antioxidanter i fysiologiske doser påvirker ikke risikoen for metabolisk syndrom. Tilskuddet havde hverken en gavnlig eller en skadelig virkning på metabolisk syndrom [Czernichow 2009].

Metabolisk syndrom er paraplybetegnelse for en gruppe faktorer, der øger risikoen for hjertesygdom, slagtilfælde og diabetes, så konstateringen af at der ikke er nogen skadelig virkning af tilskuddet, er et godt resultat.

Tilsvarende havde 7,5 år med et dagligt tilskud med 100 mikrogram selen ingen effekt på fastesukkeret i plasma hos hverken mænd eller kvinder [Czernichow 2006].

Selen og skjoldbruskkirtelfunktionen

Resultaterne fra Su.Vi.Max. tyder på, at selen kan beskytte mod struma, og at selen også kan beskytte mod autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen [Derumeaux 2003].

Konklusioner fra Su.Vi.Max.-undersøgelsen 

Professor Serge Hercberg konkluderede, at sundhedsfordelene ved et dagligt kosttilskud med selen og antioxidanter afhænger af følgende faktorer [Hercberg 2006]:

  • Doseringerne (kostmæssige versus farmakologiske)
  • Undersøgelsesdeltagere niveau af antioxidanter ved undersøgelsesstart
  • Undersøgelsesdeltagernes køn
  • Undersøgelsesdeltagernes kostvaner
  • Undersøgelsesdeltagernes sundhedstilstand

Et dagligt tilskud med selen og andre antioxidanter over en længere periode har gavnlige virkninger på kræftforebyggelse og sund aldring hos mænd (men ikke hos kvinder) samt gavnlige virkninger på skjoldbruskkirtelfunktion og den kognitive funktion hos både mænd og kvinder. Der var ingen virkning, hverken gavnlig eller skadelig, på nogen aspekter af metabolisk syndrom, herunder plasmaglukoseniveauer.

Kilder

Akbaraly,T.N., Arnaud,J., Rayman,M.P., Hininger-Favier, J., Roussel, A.M., Berr, C., & Fontbonne, A.
Plasma selenium and risk of dysglycemia in an elderly French population: Results from the prospective Epidemiology of Vascular Ageing Study. Nutr Metab. 2010;7(21).

Arnaud, J., Arnault, N., Roussel, A., Bertrais, S., Ruffieux, D., Galan, P., & Hercberg, S. (2007). Relationships between selenium, lipids, iron status and hormonal therapy in women of the SU.VI.M.AX cohort. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 21 Suppl 166-69.

Assmann, K. E., Andreeva, V. A., Jeandel, C., Hercberg, S., Galan, P., & Kesse-Guyot, E. (2015). Healthy Aging 5 Years After a Period of Daily Supplementation with Antioxidant Nutrients: A Post Hoc Analysis of the French Randomized Trial SU.VI.MAX. American Journal of Epidemiology, 182(8), 694-704.

Czernichow, S., Vergnaud, A., Galan, P., Arnaud, J., Favier, A., Faure, H., & Ahluwalia, N. (2009). Effects of long-term antioxidant supplementation and association of serum antioxidant concentrations with risk of metabolic syndrome in adults. The American Journal of Clinical Nutrition, 90(2), 329-335.

Czernichow, S., Couthouis, A., Bertrais, S., Vergnaud, A., Dauchet, L., Galan, P., & Hercberg, S. (2006). Antioxidant supplementation does not affect fasting plasma glucose in the Supplementation with Antioxidant Vitamins and Minerals (SU.VI.MAX) study in France: association with dietary intake and plasma concentrations. The American Journal of Clinical Nutrition, 84(2), 395-399.

Derumeaux, H., Valeix, P., Castetbon, K., Bensimon, M., Boutron-Ruault, M., Arnaud, J., & Hercberg, S. (2003). Association of selenium with thyroid volume and echostructure in 35- to 60-year-old French adults. European Journal of Endocrinology, 148(3), 309-315.

Ezzedine, K., Latreille, J., Kesse-Guyot, E., Galan, P., Hercberg, S., Guinot, C., & Malvy, D. (2010). Incidence of skin cancers during 5-year follow-up after stopping antioxidant vitamins and mineral supplementation. European Journal of Cancer (Oxford, England: 1990), 46(18), 3316-3322.

Galan, P., Viteri, F. E., Bertrais, S., Czernichow, S., Faure, H., Arnaud, J., & … Hercberg, S. (2005). Serum concentrations of beta-carotene, vitamins C and E, zinc and selenium are influenced by sex, age, diet, smoking status, alcohol consumption and corpulence in a general French adult population. European Journal of Clinical Nutrition, 59(10), 1181-1190.

Hercberg, S. (2006). [The SU.VI.MAX study, a randomized, placebo-controlled trial on the effects of antioxidant vitamins and minerals on health]. Annales Pharmaceutiques Francaises, 64(6), 397-401.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & … Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives Of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Roussel, A. M., Arnaud, J., Richard, M. J., & … Favier, A. (1998). Background and rationale behind the SU.VI.MAX Study, a prevention trial using nutritional doses of a combination of antioxidant vitamins and minerals to reduce cardiovascular diseases and cancers. SUpplementation en VItamines et Minéraux AntioXydants Study. International Journal for Vitamin and Nutrition Research, 68(1), 3-20.

Kesse-Guyot, E., Fezeu, L., Jeandel, C., Ferry, M., Andreeva, V., Amieva, H., & … Galan, P. (2011). French adults’ cognitive performance after daily supplementation with antioxidant vitamins and minerals at nutritional doses: a post hoc analysis of the Supplementation in Vitamins and Mineral Antioxidants (SU.VI.MAX) trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 94(3), 892-899.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Vi må ikke spilde selen

Kvinde med barn
Selen findes kun i knappe mængder. En passende indtagelse fra kost og tilskud er afgørende vigtigt for menneskers sundhed. Vi er nødt til at bruge det omhyggeligt, og vi er nødt til at begynde at opbygge lagre af det til brug for kommende generationer.

Selen er et sporstof, der kun findes i en begrænset mængde i verden. Det produceres primært som et biprodukt ved udvindelse af kobber. Det genvindes ikke. Det er meget ujævnt fordelt på jordkloden. Derfor varierer tilgængeligheden af selen i græs og korn samt i det næste trin i fødekæden, i dyr, betydeligt fra region til region. Den humane selenindtagelse varierer tilsvarende alt efter, hvor på kloden man befinder sig.

Selen et livsvigtigt næringsstof for mennesker
Størstedelen af verdens selenproduktion finder sted i USA, Canada og Japan med mindre mængder fra Kina og Australien [Haug]. Langt det meste af den årlige produktion af selen anvendes til industrielle formål. Højst 10 procent af den samlede årlige produktion anvendes i gødning til landbrugsjorden; langt mindre end 10 procent anvendes til kosttilskud.

Selenindholdet i de fødevarer der produceres i store dele af Europa, New Zealand, Mellemøsten samt store dele af Afrika og Asien er kendt for at være for lavt. I USA er selenindholdet i de fødevarer der produceres i de nordøstlige, sydøstlige og nordvestlige stater betydeligt lavere end selenindholdet i fødevarer, der produceres i midten af landet [Haug].

Men ikke desto mindre er selen et vigtigt næringsstof for os mennesker. Vi kan ikke producere selen i kroppen. Vi er helt afhængige af selen fra kosten og fra tilskud.

Vi har ikke råd til at ødsle med det selen, som vi er i stand til at udvinde fra jorden, fordi vi muligvis ikke vil finde metoder til at øge produktionen eller genanvendelsen i væsentligt omfang.

Selens værdifulde biologiske funktioner
Forhindrer mangelsygdomme
Randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at tilskud med selenberigede gærpræparater reducerer forekomsten og symptomerne fra mangelsygdomme som Keshans syge og Kashin-Beck-sygdom.

Modvirker udviklingen af kræft
Randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at et dagligt tilskud med et selenberiget gærpræparat reducerer forekomsten af kræft og dødeligheden af kræft betydeligt [Blot, Clark, Hercberg, Yu]

Reducerer forekomst og dødelighed af hjertesygdom
Tilsvarende har et randomiseret kontrolleret forsøg vist, at et dagligt tilskud med et selenberiget gærpræparat og et patenteret Coenzym Q10-præparat forbedrer hjertefunktionen, mindsker inflammation og oxidativ skade og nedsætter antallet af dødsfald fra hjertesygdom [Alehagen 2015].

Forbedrer immunforsvaret
Selenmangel er blevet knyttet til nedsat immunfunktion, og selentilskud er blevet knyttet til en forstærket immunfunktion [Kiremidjian-Schumacher, Roy]. Selentilskud er blevet knyttet til en betydelig nedsat risiko for immunsvækkelse og død fra HIV-infektioner [Baum]. Flere undersøgelser har vist en tæt sammenhæng mellem selenindtag, selenindhold og autoimmun thyroiditis (inflammation i skjoldbruskkirtlen) [Fan].

Officiel regeringsanerkendelse af selens betydning for menneskers sundhed
USAs Fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA)
Den ernæringsmæssige betydning af selen er således, at FDA har tilladt, at følgende tekster placeres på emballagen af kosttilskud, der indeholder selen:

“Selen kan nedsætte risikoen for visse kræftformer. Noget videnskabelig forskning tyder på, at indtagelse af selen kan nedsætte risikoen for visse kræftformer. Imidlertid har FDA fastslået, at dette bevismateriale har begrænsninger og ikke er afgørende”.

“Selen kan frembringe anti-carcinogene virkninger i kroppen. Noget videnskabelig forskning tyder på, at indtagelse af selen kan frembringe anti-carcinogene virkninger i kroppen. Imidlertid har FDA fastslået, at dette bevismateriale har begrænsninger og ikke er afgørende”.

Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA)
Et forskerpanel fra EFSA har konkluderet, at “der findes en årsagssammenhæng mellem indtagelse af selen fra kosten og beskyttelse af DNA, proteiner og lipider fra oxidative skader, vedligeholdelse af et normalt immunforsvar, en normal skjoldbruskkirtelfunktion og en normal sæddannelse”.

Regeringen i Finland
Med opstart i 1985 besluttede regeringen i Finland, indtil da et land med et katastrofalt lavt selenindhold i jorden, at tilsætte selen til landbrugets gødning. Det erklærede formål med denne selenberigelse var at nedsætte risikoen for kræft og hjertesygdom forårsaget af selenmangel.

Tyve år senere blev der publiceret forskning som viste, at tilsætningen af selen til gødning havde hævet selenindtaget hos dyr og raske mennesker i Finland til sikre og passende niveauer.

Gødskning af jorden med tilsætning af selen
New Zealand med start allerede i 1982 og Finland i 1985 har med stor succes eksperimenteret med tilsætning af selen til jordbrugsgødning. Resultatet har været en stigning i fødevarenes selenindhold til niveauer der er tilstrækkelige til at opretholde et godt helbred hos mennesker [Haug].

Men som Haug påpeger, ja, tilsætning af selen til jordbrugsgødning er en sikker og effektiv måde at øge indtagelsen af selen på. Men at anvende 20 gram selen per hektar på en tredjedel af jordens agerjord ville kræve 1000 ton selen hvert år svarende til ca. 40% af den samlede årlige produktion af selen. Herefter ville det kræve omkring 2000 ton selen per år at anvende 20 gram selen til en tredjedel af jordens græsarealer [Haug].

Selentilskud det eneste svar for mennesker
Der er simpelthen ikke nok selen til rådighed til at udføre de newzealandske og finske metoder på globalt plan. Og i takt med at verdens befolkning fortsætter med at vokse, vil det være vigtigt at bevare og bruge vores lagre af selen med omtanke. Vi bør også tænke på at opbygge lagre af selen til brug for fremtidige generationer, vores børn og deres børn [Haug].

Selenholdige kosttilskud synes at være den bedste måde til at opnå størst effekt med den mindste selenmængde.

 

Kilder

Baum, M. K., Campa, A., Lai, S., Sales Martinez, S., Tsalaile, L., Burns, P., & Marlink, R. (2013). Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. Jama, 310(20), 2154-2163.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.

Fan, Y., Xu, S., Zhang, H., Cao, W., Wang, K., Chen, G., & … Liu, C. (2014). Selenium supplementation for autoimmune thyroiditis: a systematic review and meta-analysis. International Journal of Endocrinology, 2014904573.

Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O. A., & Lyons, G. H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health And Disease, 19(4), 209-228.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Kiremidjian-Schumacher, L., Roy, M., Wishe, H.I., Cohen, M.W,
& Stotzky, G. (1996). Supplementation with selenium augments the functions of natural killer and lymphokine-activated killer
cells. Biol Trace Elem Res., 52: 227-39.

Roy, M., Kiremidjian-Schumacher, L., Wishe, H.I., Cohen, M.W., & Stotzky, G. (1992). Effect of selenium on the expression of high affinity interleukin 2 receptors. Proc Soc Exp Biol Med., 200: 36-43.

Yu, S.Y., Zhu, Y.J., & Li, W.G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res., 56: 117-24.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen hjælper med at undgå graviditetskomplikationer

Gravid kvinde
Tilstrækkelig indtagelse af selen kan medvirke til at reducere risikoen for nogle af de mere alvorlige komplikationer af graviditeten. Undersøgelser udført med et tilskud af organisk selengær har givet opmuntrende resultater.

Kvinder, der aborterer under første trimester eller oplever tilbagevendende aborter, har vist sig at have signifikant lavere selenstatus end kvinder, der ikke aborterer. Professor Margaret Rayman påpeger, at indholdet af selen i blodet typisk er lavere under graviditet, delvis fordi der sker en øget produktion af blod. Imidlertid kan øget inflammation – som er involveret i aborter – også være årsag til en nedsat mængde af det selen, der cirkulerer i blodet [Rayman 2012]

Til denne artikel har jeg søgt i Medline-databasen efter resultater fra randomiserede, kontrollerede undersøgelser, der involverer selentilskud til gravide kvinder med lav selenstatus. Der har vist sig en række interessante resultater.

Selen og oxidativt stress hos gravide kvinder
Dr. Tara og en gruppe forskere lavede en samtidig analyse af belastningen af prooxidanter og antioxidantkapaciteten på i alt 166 førstegangsgravide kvinder. I deres første trimester blev kvinderne tilfældigt tildelt en aktiv behandlingsgruppe, som modtog 100 mikrogram selen dagligt fra et selen-gærpraparat (n = 83) eller placebo (n = 83) indtil den dag de fødte.

Undersøgelsesresultaterne viste, at selentilskud kan reducere oxidativt stress forbundet med graviditet. Oxidativt stress er det biomedicinske udtryk for den skade, som frie radikaler udøver på celler, hvis de frie radikaler ikke neutraliseres af antioxidanter, såsom forskellige selenholdige selenoproteiner, Coenzyme Q10, vitaminer C og E osv. [Tara].

Selen og skjoldbruskkirtelfunktion hos gravide kvinder
Dr. Negro og et team af forskere undersøgte den beskyttende effekt af at give gravide kvinder tilskud med 200 mikrogram selen dagligt i løbet af kvindernes graviditet.

Forskningsresultaterne viste, at selentilskud under graviditeten og i postpartum-perioden reducerede inflammatorisk aktivitet i skjoldbruskkirtlen og forekomsten af hypothyroidisme [Negro].

Selen og højt blodtryk hos gravide kvinder
Dr. Han og Dr. Zhou studerede effekten af tilskud med 100 mikrogram selen dagligt i 6-8 uger under den sene graviditet. Kvinderne i selenbehandlingsgruppen og i placebogruppen modtog den samme prænatale behandling. Undersøgelsesresultaterne viste, at selentilskuddet til de gravide kvinder forhindrede og nedsatte forekomsten af graviditetsinduceret blodtryksforhøjelse og svangerskabsødem [Han].

Selen og svangerskabsforgiftning hos gravide kvinder
Svangerskabsforgiftning er en alvorlig komplikation i graviditeten præget af forhøjet blodtryk midtvejs i graviditeten hos kvinder, hvis blodtryk har været normalt. Hvis tilstanden ikke behandles, kan svangerskabsforgiftning få alvorlige konsekvenser for moderen og fosteret.

Dr. Rayman og et team af forskere testede, om tilskud med 60 mikrogram dagligt af et organisk selen-gærpræparat ville beskytte gravide kvinder mod svangerskabsforgiftning. Fra uge 12 – 14 i graviditeten modtog kvinderne i undersøgelsen den aktive selen-tablet eller en placebo-tablet. Tilskuddet fortsatte indtil barnets fødsel.

I uge 35 målte forskerne deltagernes serumkoncentrationer af sFlt-1. SFlt-1-molekylerne er vaskulære endotel-vækstfaktorreceptor-1-proteiner, som er gode til at forudsige risikoen for svangerskabsforgiftning. Koncentrationerne af sFlt-1 var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebogruppen blandt de gravide kvinder med det laveste selenindhold ved undersøgelsens start.

Forskerne konkluderede, at selentilskud kan reducere risikoen for svangerskabsforgiftning hos kvinder med lav selenstatus [Rayman 2014].

Selen og for tidlig brist af fosterhinden hos gravide kvinder
Dr. Tara og et team af forskere rapporterede, at 166 kvinder, som var gravide for første gang, og som var i første trimester, blev tilfældigt tildelt til at modtage 100 mikrogram dagligt af et patenteret organisk selen-gærpræparat eller en matchende placebo tablet.

Data fra undersøgelsen viste, at forekomsten af for tidlig brist af fosterhinden (præterm vandafgang) var signifikant lavere i selengruppen end i placebo-kontrolgruppen [Tara].

Selen og fødselsdepression hos nye mødre
Dr. Mokhber og en forskergruppe tildelte 44 førstegangsfødende kvinder til en selen-tilskudsgruppe og 41 førstegangsfødende til en placebogruppe. Efter at kvinderne havde født, anvendte forskerne deltagernes svar fra det spørgeskema der hedder Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS).

Kvinderne i selenbehandlingsgruppen havde en EPDS-depressions-score, der lå signifikant lavere end kvinderne i placebo-kontrolgruppens EPDS-score. Forskerne konkluderede, at tilskud med et organisk selen-gærpræparat under graviditeten kunne reducere risikoen for fødselsdepression.

Sikkerheden ved selentilskud under graviditet
Tilskud af et organisk selen-gærpræparat til 83 førstegangsfødende kvinder fra første trimester til fødsel i en undersøgelse foretaget af Dr. Tara og hendes team øgede de gennemsnitlige serum-seleniveauer ved graviditetens afslutning. De gravide kvinder, der modtog det aktive selentilskud, rapporterede ikke om nogen større bivirkninger [Tara].

Resumé: Selentilskud og gravide kvinder
Både selenstatus og selenindtagelse synes at spille en vigtig rolle for at mindske risikoen for graviditetskomplikationer:

  • risiko for et forhøjet niveau af oxidativt stress og / eller betændelse
  • risiko for abort eller for tidlig fødsel
  • risiko for svangerskabsforgiftning og graviditetsforårsaget forhøjet blodtryk
  • risiko for fødselsdepression.

Kilder

Han, L., & Zhou, S. M. (1994). Selenium supplement in the prevention of pregnancy induced hypertension. Chinese Medical Journal, 107(11), 870-871.

Mokhber, N., Namjoo, M., Tara, F., Boskabadi, H., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., & Ferns, G. (2011). Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine, 24(1), 104-108.

Negro, R., Greco, G., Mangieri, T., Pezzarossa, A., Dazzi, D., & Hassan, H. (2007). The influence of selenium supplementation on postpartum thyroid status in pregnant women with thyroid peroxidase autoantibodies. The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, 92(4), 1263-1268.

Rayman, M.P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Alamdari, D. H., & Ferns, G. (2010). Prooxidant-antioxidant balance in pregnancy: a randomized double-blind placebo-controlled trial of selenium supplementation. Journal of Perinatal Medicine, 38(5), 473-478.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: a randomised double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics and Gynaecology, 30(1), 30-34.

Tara, F., Maamouri, G., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwanese Journal of Obstetrics & Gynecology, 49(2), 181-187.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og HIV og opportunistiske infektioner

Kvinde snyder næse
Personer, der er inficeret med human immmundefektvirus (HIV), der forårsager erhvervet immundefekt syndrom (AIDS), har sædvanligvis et lav selenniveau. Selentilskud kan forhindre eller forsinke nedsættelsen af immunsystemets funktion og kan beskytte mod opportunistiske infektioner.

Selentilskud – især selentilskud der indgår som en del af en cocktail af mikronæringsstoffer – kan bidrage til at forsinke immunsystemet funktionsnedsættelse og kan reducere risikoen for dødsfald hos HIV-inficerede patienter. De fleste af de data, vi har, kommer fra randomiserede kontrollerede undersøgelser udført i afrikanske lande, men resultaterne er relevante for USA og Europa. Desuden adresserer resultaterne fra undersøgelser af HIV-inficerede patienter spørgsmålet om den antimikrobielle beskyttelse og antioxidantbeskyttelse, der følger med en tilstrækkelig selenstatus.

Selen og HIV og CD4-tælling
CD4-celler er hvide blodlegemer, som er en del af immunsystemet. Mere specifikt bekæmper CD4-cellerne infektioner i kroppen. HIV-virusset dræber CD4-celler. Når en person har færre CD4-celler, har han eller hun en større risiko for at pådrage sig en infektion.

Derfor giver CD4-tællinger et godt billede af, hvor stærkt immunsystemet er. Når CD4-tallet kommer under et bestemt niveau hos HIV-inficerede patienter, er antiretroviral terapi påkrævet for at bremse HIV-infektionens udvikling frem mod AIDS-sygdommen.

Botswana-undersøgelsen: Selen og HIV-infektion
Professor Marianna K. Baum ved Florida International University i Miami studerer forholdet mellem ernæring og stofskifte og HIV / AIDS. I 2013 rapporterede professor Baum og hendes forskningsteam resultaterne af en randomiseret, kontrolleret undersøgelse med deltagelse af 878 HIV-inficerede patienter i Botswana, som endnu ikke var på antiretroviral terapi.

Data fra undersøgelsen viser, at 24 måneders dagligt tilskud med selen, B-vitaminer og vitamin C og -E signifikant reducerede risikoen for nedsat immunfunktion (målt ved CD4-tællinger) og sygelighed. Professor Baum konkluderede, at intervention med selen og multivitaminer kan være effektivt, hvis supplementeringen påbegyndes i de tidlige stadier af HIV-sygdommen [Baum 2013].

Det er et særligt interessant resultat, fordi det kommer fra en undersøgelse af HIV-inficerede patienter, som endnu ikke var ordineret den antiretrovirale terapi, der forsinker eller forhindrer HIV-infektionens udvikling til AIDS-sygdommen. Bemærk venligst, at professor Baums undersøgelsesresultater blev offentliggjort i Journal of the American Medical Association (JAMA).

Der ser ud til at være et signifikant forhold mellem de følgende variabler:

  • Selenstatus
  • HIV-infektion
  • CD4-tælling
  • Forekomsten af opportunistiske infektioner [Di Bella]

Rwanda-undersøgelsen: Selen og HIV-infektion
I 2015 rapporterede en gruppe forskere fra Rwanda om resultaterne af en randomiseret, kontrolleret undersøgelse, der gentog Baum-undersøgelsen [Kamwesiga]. I Rwanda-undersøgelsen indgik 300 deltagere, hvoraf 202 var kvinder. Deltagernes gennemsnitsalder var 33,5 år. Deltagerne var blevet diagnosticeret til at være hiv-inficerede, men havde stadig CD4-tal, der var højere end skæringspunktet for påbegyndelse af antiretroviral terapi.

I 24 måneder modtog 149 af deltagerne et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra et selengærpræparat. De øvrige deltagere modtog et placebopræparat.

Selentilskuddet var forbundet med en statistisk signifikant 44% nedsættelse af den hastighed, hvormed CD4-tallet faldt. Med andre ord forsinkede selentilskuddet svækkelsen af patienternes immunsystem og reducerede deres modtagelighed over for opportunistiske infektioner.

Nigeria-undersøgelsen: Selen og HIV-infektion
I en tidligere, mindre undersøgelse undersøgte nigerianske forskere effekten af selen og aspirin-tilskud på CD4-tællinger hos HIV-inficerede patienter, der endnu ikke havde brug for antiretroviral terapi [Durosinmi].

Seks måneders kombinationsbehandling med selen og aspirin og multivitaminer gav følgende resultater hos de HIV-inficerede patienter

  • Højere middelvægt efter terapien
  • Forbedret livskvalitet efter terapien
  • Lidt højere CD4-tal efter terapien

De højere CD4-tal var ikke signifikant højere, men vær opmærksom på, at CD4-tallene ikke faldt i løbet af den seks måneder lange tilskudsperiode. Kombinationen af kosttilskud forsinkede den svækkelse af immunsystemet, som HIV-infektioner normalt forårsager.

Lektioner fra selentilskud til HIV-inficerede patienter
Hvad har vi lært af disse undersøgelser af selentilskud til HIV-inficerede patienter?

  • Selenmangel er almindeligt blandt HIV-inficerede patienter.
  • Selenmangel hos HIV-inficerede patienter er forbundet med en øget risiko for opportunistiske infektioner såsom tuberkulose.
  • Selentilskud giver antioxidant-beskyttelse mod de skadelige virkninger af et overskud af frie radikaler forårsaget af HIV-infektionen.
  • Selentilskud er forbundet med forebyggelse og forsinkelse af fald i CD4-tallet (gode CD4-tal er en indikation af et stærkt immunsystem).

Afsluttende bemærkning om selenstatus, CD4-tælling og infektion
Baseret på resultaterne fra en tidligere undersøgelse konkluderede professor Baum og et forskerhold, at patienter med CD4-tal på under 200 celler pr. kubikmilimeter og et selenniveau under 135 mikrogram pr. liter vil være i betydelig risiko for at udvikle mycobakterielle sygdomme (hvoraf tuberkulose er den mest kendte) [Shor-Posner].

Med andre ord har selenniveauet en betydelig indflydelse på forebyggelse og forsinkelse af udviklingen af farlige bakterieinfektioner. En tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for et stærkt immunforsvar uanset om man er HIV-positiv eller ej.

I denne artikel har jeg fokuseret på resultaterne fra undersøgelser af HIV-inficerede patienter, der endnu ikke var på antiretroviral behandling. I en kommende artikel ønsker jeg at fremlægge dokumentation fra undersøgelser med selentilskud til HIV-inficerede patienter, der er på antiretroviral behandling samt til HIV-inficerede gravide kvinder.

 

Kilder

Baum, M. K., Campa, A., Lai, S., Sales Martinez, S., Tsalaile, L., Burns, P., & … Marlink, R. (2013). Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. JAMA, 310(20), 2154-2163.

Di Bella, S., Grilli, E., Cataldo, M. A., & Petrosillo, N. (2010). Selenium deficiency and HIV infection. Infectious Disease Reports, 2(2), e18. doi:10.4081/idr.2010.e18.

Durosinmi, M. A., Armistead, H., Akinola, N. O., Onayemi, O., Adediran, I. A., Olasode, O. A., & Muraina, H. A. (2008). Selenium and aspirin in people living with HIV and AIDS in Nigeria. The Nigerian Postgraduate Medical Journal, 15(4), 215-218.

Shor-Posner, G., Miguez, M.J., Pineda, L.M., and Baum, M.K. (2002). Impact of selenium status on the pathogenesis of mycobacterial disease in HIV-1-infected drug users during the era of highly active antiretroviral therapy. Journal of Acquired Immune Deficiency Syndrome, 29:169-73.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og nedsat risiko for kræft

Illustration af kvinde med kræft-awareness-sløjfe
Resultaterne fra Dr. Larry Clarks studie “Nutritional Prevention of Cancer” viste, at selentilskud formåede at reducere risikoen for tyktarmskræft, lungekræft og prostatakræft. Nu viser en meta-analyse af 69 undersøgelser, at et højere selenniveau er forbundet med en reduktion i risikoen for brystkræft, lungekræft og prostakræft.

Forfatterne til en nylig meta-analyse af 69 undersøgelser af selen (kroppens selenindhold uden og med tilskud)  og kræftrisiko har konkluderet, at et højt selenindhold kan reducere risikoen for kræft, især et højt selenindhold, som afspejles i et højt plasma- eller serum-selenniveau og / eller en høj selenkoncentration i tånegle [Cai 2016]. Ganske vist kan højere selenindtag (sammenlignet med lavere selenindtag) påvirke forskellige former for kræft forskelligt. Vi har stadig brug for mere forskning for at udrede hvilke former og doseringer af selen fra kosten og tilskud, der er mest effektive til at reducere kræftrisikoen. I denne artikel vil jeg opsummere resultaterne fra Dr. Xianlei Cai og hans kolleger.

Hvad er en meta-analyse af selenstatus og kræftrisiko?
En metaanalyse er en forskningsmetode, som kombinerer data fra flere udvalgte forskningsundersøgelser for at nå frem til konklusioner, der har en større statistisk styrke. I det foreliggende tilfælde udvalgte Cai og kolleger 69 studier, der opfyldte deres inklusionskriterier. Hver af de 69 udvalgte studier havde følgende karakteristika:

  • var et randomiseret kontrolleret forsøg eller et kohorte studie eller en case-kontrolundersøgelse
  • havde målinger af selen ved undersøgelsens start og kræftrisiko som et resultat
  • var udgivet på engelsk mellem 1980 og 2014
  • rummede de nødvendige data til metaanalysen

De 69 studier indeholdt data fra 364.742 deltagere med 26.138 tilfælde af kræft. Det krævede en seriøs omgang talbehandling. For at sikre valide resultater var forskerne først nødt til at kontrollere, at variabler så som graden af eksponering, geografisk region og studiedesign ikke påvirkede resultaterne uafhængigt af hinanden. De kontrollerede også for kønsforskelle relateret til selenniveau, men fandt at kønnet ikke havde nogen signifikant indvirkning på dette.

Hvad var resultaterne af metaanalysen?
Den totale kræftrisiko
Forskerne konkluderede, at et højt selenniveau har en beskyttende effekt mod kræft. Det vil sige, at de undersøgelsesdeltagere der lå højt i selenniveau, havde en signifikant mindre risiko for at udvikle kræft end undersøgelsesdeltagerne med det laveste selenniveau. [Cai 2016].

En undersøgelse fra 2010 af Hurst og kolleger, som sigtede mod at fastsætte det optimale niveau for plasmaselen, viste, at en lav plasma-selenstatus generelt synes at være plasma-selenkoncentrationer på under 100 nanogram per milliliter (også udtrykt som 100 mikrogram per liter). Hurst og kolleger mener, at det som et minimum kræver et plasma-selenniveau på 110 – 118 nanogram per milliliter for at opnå en optimal ekspression af selenoprotein P [Hurst 2010].

Brystkræftrisiko
Forskerne fandt, at ved en høj seleneksponering faldt risikoen for brystkræft.

Lungekræftrisiko
Forskerne fandt, at høj seleneksponering havde en beskyttende virkning mod lungekræft.

Prostatakræftrisiko
Forskerne fandt, at høj seleneksponering reducerede risikoen for prostatacancer.

Bemærk: Jeg vil opsummere resultaterne i en særskilt artikel af en meta-analyse fra 2012 med fokus på seleneksponering og risiko for prostatakræft. Det var en meta-analyse, der omfattede 12 studier med i alt 13,254 deltagere og 5007 tilfælde af prostatakræft [Hurst 2012]. Meta-analysen viste, at risikoen for prostatakræft faldt med et stigende plasma- / serumselenniveau op til 170 nanogram per milliliter.

Hvad konkluderede forskerne om selen og kræftrisiko?
Dr. Cai og forskerteamet sammenfattede resultaterne af deres meta-analyse som følger:

  • der eksisterer et omvendt forhold mellem seleneksponering og den samlede kræftrisiko
  • der eksisterer en nedadgående tendens mellem niveauet af serum/plasma-selen og kræftrisiko
  • der eksisterer en nedadgående tendens mellem niveauet af tånegl-selen og kræftrisiko
  • seleneksponering har forskellige virkninger på bestemte typer af kræft
  • forskellige former for selen kan have forskellige virkninger på menneskers sundhed
  • selenindtaget skal nødvendigvis være tilstrækkeligt højt for at tillade fuld ekspression af selenoprotein P for at optimere kræftforebyggende virkninger

Hvilke mekanismer bruger selen til at nedsætte kræftrisikoen?
De eksakte mekanismer som selen indgår i og som forebygger kræft er ikke kendt i præcise detaljer. Der dog en række hypoteser der forklarer den positive effekt:

  • selenoproteinernes antioxidanteffekt, glutathionperoxidaserne og selenoprotein P i særdeleshed
  • selens virkning på maligne cellers apoptose
  • selens virkning på DNA-stabiliteten

En afsluttende bemærkning om selen og kræftundersøgelser
Cai og kolleger koncentrerede sig om undersøgelser af selenindtag og kræftrisiko. Følgelig har deres metaanalyse ikke medtaget undersøgelser, der involverede effekten på kræftrisikoen af et selentilskud i kombination med andre antioxidanter. Derfor er nogle vigtige, randomiserede, kontrollerede forsøg ikke inkluderet i Cais metaanalyse:

Jeg vil gerne skrive mere om resultaterne af disse randomiserede, kontrollerede forsøg med selen sammen med andre antioxidanter i kommende artikler på denne hjemmeside. Og naturligvis vil jeg skrive mere om de store, randomiserede, kontrollerede selenforsøg:

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hercberg, S., Kesse-Guyot, E., Druesne-Pecollo, N., Touvier, M., Favier, A., Latino-Martel, P., & Galan, P. (2010). Incidence of cancers, ischemic cardiovascular diseases and mortality during 5-year follow-up after stopping antioxidant vitamins and minerals supplements: a postintervention follow-up in the SU.VI.MAX Study. International Journal of Cancer, 127(8), 1875-1881.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og hjertesygdom

En undersøgelse af niveauet af serumselen og tilskud med et patenteret, organisk selengærpræparat viser en sammenhæng mellem serum-selenkoncentrationer og det forholdsmæssige antal af dødsfald af hjertesygdom hos raske, ældre undersøgelsesdeltagere.

Der er blevet gjort to bemærkelsesværdige opdagelser i et nyligt, randomiseret, kontrolleret forsøg foretaget af Dr. Urban Alehagen og hans kolleger ved Linköping universitet (Sverige).

For det første fandt man, at mennesker med lave koncentrationer af selen i blodet viste sig at have betydeligt højere risiko for at dø af hjertesygdom.

Dernæst viste en kombination med et patenteret, højtberiget selengær-præparat og et veldokumenteret Q10-præparat, som blev indtaget dagligt i fire år, at det gav en statistisk sikker beskyttelse mod hjertesygdom hos mennesker med en lav serumselen-status.

Kisel-10-undersøgelsen af kardiovaskulær dødelighed
I undersøgelsen deltog 668 raske, ældre personer i alderen 70-80 år. Undersøgelsen var veldesignet og veludført. En gruppe på 219 tilfældigt udvalgte personer modtog tabletter med 200 mikrogram selen fra selengær og kapsler med 200 mg coenzym Q10 dagligt i fire år. En anden tilfældigt udvalgt gruppe på 222 personer modtog tilsvarende placebo-præparater. Den resterende gruppe på 227 personer modtog ingen behandling overhovedet.

Deltagerne i Kisel-10-undersøgelsen af kardiovaskulær dødelighed
Efter den indledende, fireårige behandlingsperiode med tilskud eller placebo fulgte forskerne undersøgelsens deltagere i gennemsnitligt 1870 yderligere dage (lidt over fem ekstra år) efter afslutningen af behandlingsperioden. I opfølgningsperioden registrerede man alle dødsfald relateret til hjertesygdom. Der var ingen forsøgsdeltagere, som forskerne manglede disse data fra.

Husk at deltagerne havde en gennemsnitsalder på 77-78 år ved starten af undersøgelsen. Tænk på hvor gamle de var 10 år senere.

Af hensyn til analysen delte forskerne undersøgelsens deltagere op i tre grupper efter deres serum-selenniveau ved undersøgelsens start:

  • Selen-indhold under 65 nanogram per milliliter (svarer til 65 mikrogram per liter)
  • Selen-indhold mellem 65 og 85 nanogram per milliliter
  • Selen-indhold over 85 nanogram per milliliter

Forholdet mellem mænd og kvinder i de to grupper med de laveste selenindhold var kun en smule over 1: 1. Forholdet i den højeste gruppe var tæt på 2: 1 i mænds favør.

Dr. Urban Alehagen og hans forskerkolleger har øget vores indsigt i effekten af tilskud med selen og coenzym Q10 på dødeligheden af hjerte-karsygdom og på hjertefunktionen hos en ældre befolkningsgruppe.

Serum-selenkoncentrationer og dødsfald fra hjertesygdom
Baseret på selenniveauet ved undersøgelsens start sammenlignede Dr. Alehagen og hans team dødeligheden af hjertesygdom hos undersøgelsens deltagere med dem, der ikke fik nogen kosttilskud. Det vil sige med de deltagere i undersøgelsen, der ikke modtog nogen tilskud, hverken aktiv behandling eller placebo.

Blandt disse deltagere havde dem med et basis-serumselenniveau på under 65 nanogram per milliliter en procentvis andel af dødsfald grundet hjertesygdom på godt 28%. Hos deltagere med et basis-serumselenniveau over 85 nanogram per milliliter, var dødeligheden 14%.

Denne forskel er statistisk signifikant. Den er også klinisk signifikant. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvilken gruppe jeg ønsker at tilhøre.

Virkningen af selentilskud på hjertesygdom
Fire års dagligt tilskud med den patenterede selengær hævede deltagernes serum-selenniveau fra 185 til 245 nanogram per milliliter. Deltagernes serum-selenniveau steg uanset om deres niveau ved undersøgelsens start var under 65 nanogram per milliliter eller om den var over 85 nanogram per milliliter eller derimellem. Derimod forblev serum-selenniveauet uændret hos deltagerne i placebogruppen. Det var helt klart, at selentilskud forbedrede selenniveauet.

Selen og hjertesygdom i den lave gruppe
Hos deltagerne med det laveste serum-selenniveau ved undersøgelsens start, dvs. under 65 nanogram per milliliter, var andelen af dødsfald pga. hjertesygdom på 24,1% blandt de personer der ikke fik det kombinerede tilskud med højtberiget selengær og coenzym Q10.

Derimod havde de personer, der fik det kombinerede tilskud i fire år, en dødelighed på 12,1%. Forskellen på de to dødelighedsprocenter er statistisk signifikant. En absolut reduktion i dødelighed på 12% er i lige så høj grad klinisk signifikant.

Selen og hjertesygdom i midtergruppen
I deres analyse af deltagerene i midtergruppen, dvs. med serumkoncentrationer af selen mellem 65 og 85 nanogram per milliliter ved undersøgelsens start, fandt forskerne en dødelighed af hjertesygdom på 14% blandt de deltagere, der ikke fik tilskud og på 6% blandt de deltagere der fik tilskud. Dette er også en statistisk signifikant reduktion i dødeligheden.

Selen og hjertesygdom i den høje gruppe
Kun i gruppen af deltagere med et serum-selenniveau på over 85 nanogram per milliliter var der ingen statistisk signifikant nedsættelse af risikoen for at dø af hjertesygdom. Men forskerne gør opmærksom på, at den ”høje” gruppe var den mindste.

Antallet af deltagere var lille, og konfidensintervallet var ret bredt. At drage konklusioner ud fra data baseret på dette lille antal er måske ikke en god idé.

Selenindtaget og aktiviteten af vigtige selenoproteiner
Dr. Alehagen påpeger, at et lavt selenindtag fra de fødevarer vi spiser, vil resultere i en lav serum- (eller plasma-) koncentration af selen, der ligger under det niveau, som er nødvendigt for en optimal ekspression og funktion af selenoproteinerne glutathionperoxidase og selenoprotein P, der begge har vigtige antioxidative egenskaber. Desuden har vi brug for tilstrækkelige mængder af selen i form af thioredoxin reduktase fordi thioredoxin reduktase er med til at reducere den oxiderede form af coenzym Q10 (ubiquinon) til dets anti-oxidative form (ubiquinol).

Vi ser, at både selen og coenzym Q10 arbejder på at beskytte hjertemusklens væv mod skader forårsaget af oxidativt stress. Oxidativt stress skal forstås som en ubalance mellem skadelige frie radikaler og neutraliserende antioxidanter i kroppen.

Resumé
Hvad har vi lært af Dr. Alehagens undersøgelse, der er værdifuldt?

Raske ældre har langt højere risiko for at dø af hjertesygdom, hvis deres selenindhold i serum er under 85 nanogram per milliliter.

Et dagligt tilskud med 200 mikrogram organisk, højtberiget selengær vil hæve selenindholdet i serum hos alle personer til omtrent det samme niveau (185 – 245 nanogram per milliliter) uanset niveauet af serumselen ved starten.

Et dagligt tilskud med en kombination af højtberiget selengær og Q10 resulterede i en væsentlig nedsættelse af risikoen for at dø af hjertesygdom.

 

Kilder

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31, 157-162.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og hjertemusklen

Kvinde på græsmark
Daglig supplementering med en kombination af organisk, højtberiget selengær og coenzym Q10 i fire år nedsatte den forringelse af hjertefunktionen, der ofte ses i forbindelse med aldringsprocessen.

Vævet i hjertemusklen er ofte det første væv hos mennesker, hvor der opstår skader forårsaget af selenmangel. Når celle-membranerne i hjertemusklen beskadiges af skadelige frie radikaler (også betegnet oxidativ skade), erstattes mange af de raske celler i hjertemusklen af fibrøst væv. Den resulterende tilstand kaldes kardiomyopati.

Kardiomyopati er en sygdom i hjertemusklen, hvor hjertet er forstørret med tykke og stive hjertevægge [Mayo]. Som kardiomyopatien forværres, bliver den svækkede hjertemuskel stadig dårligere til at pumpe tilstrækkeligt blod som transporterer ilt og næringsstoffer til celler og væv i hele kroppen. Til sidst opstår der åndenød, hurtig udtrætning og hævelse i ben, fødder og mave, hvilket er symptomerne på kronisk hjertesvigt.

6 millioner tilfælde af kronisk hjertesvigt i USA
Kardiomyopati er en af de hyppigste årsager til kronisk hjertesvigt. Cirka seks millioner amerikanere lider af kronisk hjertesvigt. Der opstår ca. 700.000 nye tilfælde af hjertesvigt hvert år [Columbianske læger]. Livskvaliteten er ofte alvorligt nedsat hos patienter med kronisk hjertesvigt.

Selens funktion som antioxidant-forsvarssystem
En af selens vigtigste biologiske funktioner er at indgå i aminosyren selenocystein, som selv bliver en bestanddel af antioxidantenzymer såsom glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og selenoprotein P. Disse selenoproteiner tjener til at neutralisere de oxidative skader, der forårsages af skadelige frie radikaler. Hvis de ikke hæmmes, vil de frie radikaler skade proteiner og cellemembraner, celle-DNA og cellelipider.

Selens anti-inflammatoriske virkning
Selens funktion som antioxidant er afgørende for os alle og især for personer med risiko for hjertesygdom. Derudover har selen en anti-inflammatorisk virkning, som kan bidrage til at mindske følgerne af hjertesygdom. For eksempel er det kendt, at lave selenniveauer ofte forkommer i kølvandet på hjerteoperation; supplering med selen kan have anti-inflammatoriske virkninger og kan forhindre endotel dysfunktion [Fink].

Hvad er endotel dysfunktion? Endotelet er det lag af celler, der beklæder indersiden af blodkar og hjerte. Disse endotelceller frigiver stoffer, der har den virkning, at de udvider eller sammentrækker blodkarrene og dermed øger eller sænker blodtrykket. Både Coenzym Q10 og de selenholdige glutathionperoxidaser og thioredoxin reduktaser er kendt som nødvendige for velfungerende endotelceller.

Oxidative skader ved hjertesygdom
Professor Urban Alehagen, Linköping Universitet i Sverige erklærer, at øget oxidativt stress i høj grad er impliceret i udviklingen og sværhedsgraden af både iskæmisk hjertesygdom og kronisk hjertesvigt [Alehagen & Aaseth 2015].

Vi har beskrevet hjertesvigt ovenfor. Iskæmisk hjertesygdom er hjertesygdom forårsaget af nedsat blodtilførsel til hjertemusklen. Typisk er iskæmisk hjertesygdom forårsaget af nedsat eller blokeret blodgennemstrømning i kranspulsårerne, som er en følge af aterosklerose (opbygning af plak inde i arteriernes vægge).

Selens særlige interaktion med coenzym Q10
Både selen i selenoproteinerne glutathionperoxidase og selenoprotein P samt coenzym Q10 i sin reducerede form ubiquinol, har antioxidant-funktioner. De tjener alle til at mindske omfanget af oxidativt stress [Alehagen & Aaseth 2015].

Selen, coenzym Q10 og oxidativt stress
Oxidativt stress kan defineres som en usund ubalance mellem skadelige frie radikaler og beskyttende antioxidanter. Oxidative skader skal forstås som skader på celler forårsaget af et overskud af skadelige frie radikaler.

Dr. Urban Alehagen
Dr. Urban Alehagen og hans forskerteam gennemførte et fireårigt randomiseret, kontrolleret studie af effekten af dagligt tilskud med tabletter med højtberiget selengær og kapsler med coenzym Q10 til ældre hjemmeboende borgere. Sammenlignet med placebo reducerede kombinationen af de to kosttilskud signifikant risikoen for at dø af hjertesygdomme. Opfølgende undersøgelser foretaget 10 år efter starten af perioden med tilskud viste, at den beskyttende effekt varede ved.

Oxidative skader er både impliceret i kroniske sygdomme som f.eks. hjertesygdom og i aldrings-processen. Mitokondrierne – de såkaldte “energifabrikker” inde i cellerne – og andre komponenter i cellerne producerer nødvendigvis frie radikaler som en konsekvens af, at de udfører deres tilsigtede stofskiftefunktioner.

Selen, coenzym Q10 og frie radikaler
Frie radikaler er ustabile og meget reaktive molekyler, der kan udløse kæder af skadelige kemiske reaktioner. Der er dog behov for en vis mængde frie radikaler til funktioner som cellesignalering og til genekspression og apoptose (programmeret celledød, der eliminerer aldrende celler og beskadigede celler på en kontrolleret måde).

Teorien om oxidativ skade går ud på, at et overskud af frie radikaler kan forårsage omfattende celle- og DNA-skader, hvilket fører til kroniske degenerative sygdomme og accelereret ældning. Antioxidanter såsom selenafhængige enzymer og coenzym Q10 modvirker overdreven fri radikal-aktivitet.

KiSel-10-studiet med tilskud af selen og coenzym Q10
Siden 2013 har professor Alehagen og hans team af forskere rapporteret om resultaterne fra Kisel-10-studiet, en velkontrolleret, fireårig undersøgelse, hvor raske ældre borgere fik et dagligt tilskud bestående af 200 mikrogram selen fra højtberiget selengær og 200 milligram coenzym Q10 eller matchende placebo. Det coenzym Q10 der blev anvendt, var det samme der blev anvendt i Q-Symbio-undersøgelsen med deltagelse af patienter med kronisk hjertesvigt [Mortensen 2014].

Forskningsresultater fra Kisel-10-studiet med selen og coenzym Q10
Professor Alehagen og hans forskerteam har rapporteret om følgende resultater fra de deltagere i undersøgelsen, der fik tilskud med selen og coenzym Q10 i forhold til de deltagere, der fik placebo-tilskud [Alehagen 2013, 2105]:

  • En 54% reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom
  • En reduktion i koncentrationen af NT-proBNP-protein, som er en biologisk markør for hjertesygdom
  • En reduktion i koncentrationerne af C-reaktivt protein og SP-selectin protein, som er henholdsvis bio-markører for inflammation og oxidativt stress
  • En reduktion i indlæggelser og derudover forbedringer i den fysiske ydeevne, vitalitet og kognitiv funktion
  • En reduktion i nedsat hjertefunktionen, der normalt er forbundet med aldring

Reduceret risiko for at dø af hjertesygdom ti år senere
Opfølgende undersøgelser udført af Dr. Alehagen og hans forskerkolleger har vist, at den beskyttende effekt af tilskud med selen og coenzym Q10 er fortsat frem til tidspunktet ti år efter starten på den fire-årige periode med tilskud [Alehagen, Aaseth, & Johansson 2015].

Hvad har vi lært af KiSel-10-studiet?
Hvad formåede tilskud med en kombination af højtberiget selengær og Coenzym Q10 (ubiquinon) at udrette for raske ældre borgere?

  • en nedsat risiko for at dø af hjertesygdom
  • bremset hastigheden af hjertets aldringsproces
  • en reduktion af omfanget af inflammation og oxidativt stress
  • en bedre livskvalitet

Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Columbia Doctors.  (2106).  Cardiomyopathy and congestive heart failure. Retrieved from http://columbiasurgery.org/conditions-and-treatments/cardiomyopathy-and-congestive-heart-failure.

Fink, K., Moebes, M., Vetter, C., Bourgeois, N., Schmid, B., Bode, C., & … Busch, H. (2015). Selenium prevents microparticle-induced endothelial inflammation in patients after cardiopulmonary resuscitation. Critical Care (London, England), 19, 58.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Alehagen, U.  (2015). Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme Q10 combined. Results from a double blind, placebo-controlled prospective study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19,4, 1-8.

Mayo Medical Laboratories.  (2017.)  Test ID: SES; selenium, serum. Retrieved from http://www.mayomedicallaboratories.com/test-catalog/Clinical+and+Interpretive/9765.

Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Statinbehandling og selen

Mand kører kvinde i kørestol
Statin-præparater. Hvad ved vi? Ja, statinerne er gode til at hæmme kroppens egen produktion af kolesterol. Men statinerne har den utilsigtede bivirkning, at de også hæmmer kroppens produktion af coenzym Q10 samt kroppens evne til at danne seleno-proteiner. Denne hæmning af coenzym Q10 og selenoproteiner kan medføre for tidlig aldring og degenerative sygdomme.

Statinbehandling: Godt nyt eller dårligt nyt? På den ene side er statinpræparater effektive til at reducere kolesterolniveauer, og er – tilsyneladende – gode at til reducere antallet af dødsfald fra hjertesvigt. På den anden side har vi set en meget betydelig stigning i antallet af tilfælde af kronisk hjertesvigt … i samme periode hvor der er ordineret statinpræparater. Lægerne Okuyama og Langsjoen og deres kolleger har forklaret de mulige farmakologiske mekanismer bag dette medicinske paradoks [Okuyama].

Statinbehandling hæmmer kroppens produktion af coenzym Q10
Okay, jeg var opmærksom på evidensen fra de veldesignede undersøgelser der knytter indtagelse af statinpræparater til en nedsat plasmakoncentration af coenzym Q10. Coenzym Q10 er en vigtig faktor i den cellulære energiproduktion og er en vigtig fedtopløselig antioxidant [Folkers, Littarru, McMurray]. Og jeg vidste, at det energi-berøvede hjerte er et svigtende hjerte [Folkers, Molyneux, Mortensen]. Derfor vidste jeg, at alle der tager et statinpræparat har brug for at tale med hans eller hendes læge om også at tage et godt Q10-præparat.

Statinbehandling hæmmer også kroppens produktion af selenoproteiner
Men Dr. Okuyama og Dr. Langsjoen går videre i deres forklaring af de utilsigtede konsekvenser af at tage et statinpræparat. Videre end den hæmmende virkning af statinerne på kroppens produktion af coenzym Q10.

De forklarer, hvordan statinpræparaterne hæmmer kroppens produktion af de selenholdige proteiner kaldet selenoproteiner. Nogle af disse selenoproteiner er glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser. Disse selenoproteiner fungerer som antioxidant-enzymer der hjælper med at nedsætte de oxidative skader på lipider, proteiner og DNA forårsaget af skadelige frie radikaler.

Dr. Okuyama og Dr. Langsjoen hævder, at statinpræparaternes hæmning af kroppens produktion af selenoproteiner sagtens kunne være en faktor i den markante stigning af tilfælde af kongestiv hjerteinsufficiens i de seneste år. Efter alt, er det kendt, at selenmangel er forbundet med udvikling af dilateret kardiomyopati (= udvidet/slapt hjerte med nedsat pumpefunktion).

Keshans syge og selenmangel
Netop. Jeg havde læst om den ofte dødelige hjertesygdom kaldet Keshans syge i en selenfattig region af Kina og om den vellykkede behandling af Keshans syge med selentilskud [Chen]. Jeg blev straks interesseret i, hvad Dr. Okuyama og  Dr. Langsjoen har at sige om sagen. Jeg blev nødt til at lave en Medline-søgning for at se, hvilken anden evidens der er i forbindelse med indtagese af statinpræparater og nedsat produktion af selenoproteiner.

Bivirkninger af statinbehandling og selenoprotein-produktion
Ret hurtigt fandt jeg udgivne artikler af forskerne Moosmann og Behl og Kromer og Moosmann fra Johannes Gutenberg Universitetet i Mainz, Tyskland.

De viser, hvordan statinbehandling reducerer kroppens produktion af kolesterol ved at hæmme den biologiske signalvej, hvori mevalonsyre og dets derivat mevalonat produceres. Mevalonat er nødvendigt for produktionen af kolesterol. Mindre mevalonat er lig med mindre kolesterol.

Imidlertid er mevalonat også nødvendigt for kroppens produktion af isopentenylpyrofosfat (IPP), og IPP er nødvendigt for kroppens produktion af aminosyren selenocystein [Moosmann].

Mindre selenocystein = færre selenoproteiner
Vi ved, at det selen vi indtager fra mad og kosttilskud, ikke flyder rundt i blodet og i cellerne i dets elementære form. Selen bliver enten indbygget i aminosyren selenomethionin eller i aminosyren selenocystein. Heller ikke selenocystein eksisterer frit i cellerne.

Selenocystein indbygges i 25 kendte selenoproteiner. Der findes omkring 22.000 proteiner i den menneskelige krop. Kun 25 af disse proteiner er selenoproteiner som indeholder selenocystein. På trods af deres relative sjældenhed er selenoproteiner vigtige for mange og forskelligartede funktioner:

  • antioxidantfunktion
  • hjertemuskelfunktion
  • skeletmuskelfunktion
  • immunfunktion
  • skjoldbruskkirtelfunktion
  • reproduktiv funktion
  • kræftforebyggende funktion [Bellinger]

Utilsigtet konsekvens af statinpræparater
Sagt meget simplificeret har statinerne følgende bivirkninger, som er knyttet til produktionen af selenoproteiner:

  • statiner hæmmer dannelsen af mevalonat
  • mindre mevalonat betyder mindre produktion af selenocystein
  • mindre selenocystein betyder færre dannede selenoproteiner

Er hæmning af selenoprotein-dannelsen mere alvorlig end hæmning af Coenzym Q10-dannelsen?
Hvis kroppens produktion af coenzym Q10 blokeres ved anvendelse af statinpræparater, så er det muligt at kompensere for denne bivirkning af statinpræparatet ved at tage et tilskud af coenzym Q10 i en god kvalitet til maden [Folkers, Littarru].

I tilfældet med statinpræparaternes (utilsigtede) hæmning af dannelsen af selenoproteiner er svaret imidlertid ikke så let. En forøgelse af dosering og hyppighed af selentilskud vil ikke hjælpe, hvis problemet er, at kroppen ikke kan udnytte selenet til at fremstille aminosyren selenocystein.

Statinbehandling og dets blokering af omsætningen af mevalonat berøver effektivt kroppen for stoffet IPP, som den har brug for til dannelse og modning af selenocystein. Og da selenoproteiner har brug selenocystein for at blive til selenoproteiner [Moosmann], er dette en alvorlig bivirkning ved statinpræparater.

Forbindelsen til hjertesvigt?
Husk at vi definerer hjertesvigt som en sygdom, hvor hjertemusklen er berøvet energi. Hjertesvigt er kendetegnet ved følgende bivirkninger:

  • lave niveauer af cellulær ATP-produktion
  • forøget mitokondrie-dysfunktion
  • forøget oxidativ skade fra frie radikaler
  • øget endotel-dysfunktion
  • ringe omsætning af calcium [Sharma]

Hjertesvigt er en sygdom med en dårlig prognose på trods af de mange behandlinger med medicin og apparatur, der er til rådighed for kardiologer [Mortensen, Sharma]. Adjuverende behandling med coenzym Q10 – foruden konventionel hjertemedicin mod insufficiens – har vist sig at være til stor hjælp.

Dr. Okuyama, Dr. Langsjoen og deres forskerkolleger har beskrevet de negative virkninger af statinbehandling på funktionen af Q10 og selen i hjertemusklen.

De har rejst spørgsmålet om, hvorvidt den epidemiske udbredelse af hjertesvigt i vor tid kan blive forværret af den omfattende brug af statinpræparater. De har opfordret til, at retningslinjerne for brug af statiner gives en kritisk revurdering.

I mellemtiden har et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor raske ældre forsøgsdeltagere i alderen 70 – 88 år fik tilskud med 200 mikrogram højtberiget selengær og 200 milligram coenzym Q10 dagligt i fire år, vist signifikante fordele for den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med placebogruppen:

  • nedsat hjertedødelighed
  • bedre hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer
  • nedsat niveau af en bio-markør for hjertesygdom

Sagens kerne for os som patienter
Alle der tager et statinpræparat burde helt sikkert tale med hans eller hendes læge om de potentielt skadelige virkninger af statiner på kroppens Q10-niveau og på kroppens niveau af glutathionperoxidase.

Desuden bør vi være opmærksomme på, at der synes at være en særlig indbyrdes sammenhæng mellem selen og coenzym Q10 på den måde, at når de to stoffer tages sammen, øges effekten af begge stoffer.

 

Kilder

Bellinger, F. P., Raman, A. V., Reeves, M. A., & Berry, M. J. (2009). Regulation and function of selenoproteins in human disease. The Biochemical Journal, 422(1), 11-22.

Chen, J. (2012). An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pacific Journal of Clinical Nutrition, 21(3), 320-326.

Folkers, K., Vadhanavikit, S., & Mortensen, S. A. (1985). Biochemical rationale and myocardial tissue data on the effective therapy of cardiomyopathy with coenzyme Q10. Proceedings of The National Academy of Sciences of The United States of America, 82(3), 901-904.

Folkers, K, Langsjoen, P., Willis, R., Richardson, P., Xia, L.J.,  Ye, C.Q., & Tamagawa, H.  (1990”.  Lovastatin decreases coenzyme Q levels in humans. Proceedings of The National Academy of Sciences of The United States of America 87, no. 22: 8931-8934.

Kromer, A., & Moosmann, B. (2009). Statin-induced liver injury involves cross-talk between cholesterol and selenoprotein biosynthetic pathways. Molecular Pharmacology, 75(6), 1421-1429.

Littarru, G. P., & Langsjoen, P. (2007). Coenzyme Q10 and statins: biochemical and clinical implications. Mitochondrion, 7 SupplS168-S174.

McMurray, J. V., Dunselman, P., Wedel, H., Cleland, J. F., Lindberg, M., Hjalmarson, A., & Wikstrand, J. (2010). Coenzyme Q10, rosuvastatin, and clinical outcomes in heart failure: a pre-specified substudy of CORONA (controlled rosuvastatin multinational study in heart failure). Journal of The American College of Cardiology, 56(15), 1196-1204.

Molyneux, S. L., Florkowski, C. M., George, P. M., Pilbrow, A. P., Frampton, C. M., Lever, M., & Richards, A. M. (2008). Coenzyme Q10: an independent predictor of mortality in chronic heart failure. Journal of The American College of Cardiology, 52(18), 1435-1441.

Moosmann, B., & Behl, C. (2004). Selenoproteins, cholesterol-lowering drugs, and the consequences: revisiting of the mevalonate pathway. Trends in Cardiovascular Medicine, 14(7), 273-281.

Moosmann, B., & Behl, C. (2004). Selenoprotein synthesis and side-effects of statins. Lancet (London, England), 363(9412), 892-894.

Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & … Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.

Sharma, A., Fonarow, G. C., Butler, J., Ezekowitz, J. A., & Felker, G. M. (2016). Coenzyme Q10 and Heart Failure: A State-of-the-Art Review. Circulation. Heart Failure, 9(4), e002639.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Den daglige selenindtagelse

Kvinde sier ris
Indtaget af den daglige mængde selen fra kosten varierer betydeligt fra person til person og fra region til region. Selentilskud er nødvendigt for at hæve selenniveauet tilstrækkeligt til at forhindre oxidativ beskadigelse af cellerne, forbedre immunsystemets funktion og for at reducere risikoen for kræft og hjertesygdom.

Hvor meget selen fra mad og kosttilskud har vi brug for om dagen? Hvilke bio-markører for optimal selenstatus er de bedste til at besvare disse spørgsmål? Dr. Rachel Hurst og Dr. Susan J. Fairweather-Tait fra Norwich Medical School i Storbritannien og deres kolleger satte sig for at finde  nogle svar. Den måde de designede deres undersøgelse på er meget interessant.

De indskrev 119 raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50 – 64 år i et randomiseret, dobbelt-blindet, placebokontrolleret studie, der varede 12 uger [Hurst]. De udelukkede følgende personer fra undersøgelsen:

  • rygere
  • overvægtige
  • personer der allerede havde et højt niveau af plasma-selen
  • personer med længerevarende sygdomme
  • personer der tog forskellige former for medicin
  • personer der var uvillige til at ophøre med at tage vitaminer og urtepræparater mindst en måned før starten af undersøgelsen

De 119 deltagere i undersøgelsen fik enten placebo eller en af de følgende behandlinger:

  • selenberigede gærtabletter med 50, 100 eller 200 mikrogram patenteret, organisk selen (SelenoPrecise® leveret af Pharma Nord, Danmark)
  • selenberigede løg-måltider som gav, hvad der svarede til 50 mikrogram selen om dagen
  • ikke-berigede løg-måltider som gav mindre end 4 mikrogram selen om dagen

Målinger af selen
Husk: Selen er et sporstof. Vi måler indtagelsen i mikrogram per dag, ikke i milligram. Vi måler selenstatus i plasma og serum i form af mikrogram per liter (eller tilsvarende i nanogram per milliliter). Selen i tånegle eller hår måler vi i mikrogram per gram.

Resultater fra Hurst-studiet af selenstatus
Ved undersøgelsens start havde deltagernes selenkoncentration i plasma en middelværdi på 95,7 mikrogram per liter med en standardafvigelse på 11,5 mikrogram per liter. Det betyder, at omkring 68 procent af undersøgelsens deltagere havde selenkoncentrationer i plasma, der varierede mellem 84,2 og 107,2 mikrogram per liter. Groft regnet havde 95 procent af undersøgelsens deltagere selenkoncentrationer i plasma, der varierede mellem 72,7 og 118,7 mikrogram per liter.

Sådanne gennemsnitlige koncentrationer af selen i plasma er noget højere, end der kan forventes i hele Storbritannien, som er almindeligt kendt for at være en af verdens selenfattige regioner.

Bemærk venligst: 95,7 mikrogram per liter er den samme koncentration som 95,7 nanogram per milliliter (nanogram er mikrogram divideret med 1000, milliliter er liter divideret med 1000). Du kan støde på nanogram per milliliter, når du læser forskningsrapporter.

Efter 10 ugers tilskud steg Hurst-studiets deltagernes plasma-selenkoncentrationer betydeligt fra deres begyndelsesniveau til følgende niveauer:

  • 118.3 +/- 13.1 mikrogram per liter for deltagere der tog 50 mikrogram selen dagligt
  • 152.0 +/- 24.3 mikrogram per liter for deltagere der tog 100 mikrogram selen dagligt
  • 177.4 +/- 26.3 mikrogram per liter for deltagere der tog 200 mikrogram selen dagligt

Hvad skete der efter 10 uger med selentilskud?
Aktiviteten af plasma-glutathionperoxidase ændrede sig ikke væsentligt.

Baggrundsnotat: Glutathionperoxidaser (forkortet: GPx) er selenoproteiner. De er enzymer, hvis primære biologiske funktion synes at være at tjene som antioxidanter og forhindre oxidative skader forårsaget af skadelige frie radikaler.

Faktisk forventede forskerne ikke, at niveauerne af plasma-glutathionperoxidase ville ændres, fordi det område, hvor plasma-glutathionaktiviteten synes at nå dets optimale niveau, menes at ligge mellem 70 og 90 mikrogram per liter. Deltagerne i undersøgelsen, de fleste af dem, var allerede på dette niveau eller over det, da de begyndte at tage selentilskud.

Aktiviteten af glutathionperoxidase i blodplader ændrede sig ikke væsentligt som følge af de forskellige doseringer eller nogen af de forskellige selenformer fra kosten.

Igen forventede forskerne ikke at se en markant reaktion i aktiviteten af glutathionperoxidase i blodpladerne – som betragtes som en mere følsom markør for selenstatus end aktiviteten af glutathionperoxidase i plasma – fordi den gennemsnitlige plasma-selenkoncentration på 95,7 mikrogram per liter ved undersøgelsens start var inden for de formodede grænseværdier for glutathionperoxidase-koncentrationer i blodplader: 80 – 120 mikrogram per liter.

Niveauerne af Selenoprotein P steg faktisk betydeligt i alle interventionerne med organisk højdoseret selen.

Forskernes konklusion: Plasma-selenoprotein P er en mere anvendelig bio-markør for selenstatus, i det mindste i befolkningsgrupper med en relativt lav selenstatus (defineret som mindre end 100 mikrogram per liter), fordi selenoprotein P responderer bedre på forskellige former for selen i kosten end glutathionperoxidase gør.

Baggrundsnotat: Selen fra tilskud flyder ikke rundt i plasma eller i kroppens væv som et isoleret grundstof. Det indbygges i aminosyrerne selenomethionin og selenocystein. Aminosyren selenocystein er således en afgørende vigtig del af de biologisk aktive selenoproteiner.

Selenoprotein P (forkortet: SePP) er det mest udbredte selenoprotein i blodet hos mennesker. Det udgør ca. 25-50% af den totale mængde plasmaselen. Glutathionperoxidaser er de næstmest udbredte selenoproteiner i blodet, som typisk udgør ca. 10-30% af den totale mængde plasmaselen. Ud over dets antioxidantfunktion som beskytter cellerne mod oxidativ skade, har selenoprotein P også andre vigtige biologiske funktioner [Hurst]:

  • Reducerer risikoen for sygdom og død forårsaget af infektioner
  • Reducerer risikoen for at dø af visse kræftformer
  • Bidrager til at opretholde cellehomeostasen

Selenindtag og selenstatus
Dr. Hurst og Dr. Fairweather-Tait og deres kolleger skønnede, at den almindelige selenindtagelse hos undersøgelsens deltagere lå på omkring 55 mikrogram om dagen. Selvfølgelig er der en anseelig variation i selenindtagelsen i den generelle befolkning.

Men under forudsætning af en gennemsnitlig daglig indtagelse på 55 mikrogram fra kosten, så vil et mindste tilskud på 50 – 100 mikrogram dagligt være nødvendigt for at optimere koncentrationen af plasma-selenoprotein P i mennesker, der biokemisk svarer til deltagerene i Hurst/Fairweather-Tait-undersøgelsen.

Behov for forskning i selentilskud
Hurst / Fairweather-Tait-undersøgelsen har behov for at blive gentaget i forsøg med den samme forsøgsopstilling, men også i forsøg med andre forsøgsopstillinger. Vi har brug for at se, hvor meget stigningerne i selenstatus varierer med forskellige typer af selentilskud og med forskellige undersøgelsesdeltagere (herunder forskelle i deres alder, køn og etniske baggrund). Vi har brug for mere evidens for at etablere sammenhængen mellem plasma-selenstatus og risikoen for forekomst og dødelighed af kræft, hvilket er det, der interesserer os mest i relation til selenindtagelse.

Selen kosttilskud og kræftrisiko
Vi ved fra randomiserede, kontrollerede forsøg, at tilskud af præparater med organisk højtberiget selengær er forbundet med en væsentlig reduktion af kræftrisikoen [Blot, Clark, Yu]. Derudover ved vi, at tilskud af præparater med organisk højtberiget selengær har vist sig at reducere risikoen for tilbagevendende adenomer (polypper) i tyktarmen som er forstadier til kræft [Bonelli].

Kosttilskud med selen og risiko for hjertesygdom
Derudover har tilskud med en kombination af den samme organiske højtberigede selengær og et patenteret Coenzym Q10-præparat signifikant nedsat risikoen for at dø af hjertesygdom [Alehagen].

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Blot, W.J., Li, J.Y., Taylor, P.R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G.Q., Yang, C.S., Zheng, S.F., Gail, M., Li, G.Y. (1993).  Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. J Natl Cancer Inst, 85(18):1483-92.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark LC, Combs GF, Jr., Turnbull BW, et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA. 1996;276(24):1957-1963.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Reid ME, Duffield-Lillico AJ, Slate E, et al. The nutritional prevention of cancer: 400 μg per day selenium treatment. Nutr Cancer. 2008;60(2):155-163.

Yu SY, Zhu YJ, Li WG. Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res. 1997;56(1):117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.