Fertilitet / Graviditet Arkiv - Page 2 of 3

Selenstatus og infertilitet hos mænd

Stork der flyver med en baby — **Uden en optimal selenstatus kommer storken ikke med en baby. Selentilskud kan forbedre den mandlige reproduktionsevne ved at beskytte umodne spermatozoer og ved at forbedre sædens motilitet.**

Cirka 50% af problemerne hos par, hvor kvinden ikke er i stand til at blive gravid, kan henføres til mandlig infertilitet. Omtrent to procent af alle mænd har suboptimale sædparametre [Kumar og Singh 2015]:

lav sædkoncentration
dårlig sædmotilitet
unormal sædcelle-morfologi
eller kombinationer deraf

Selenstatus og infertilitet hos mænd

Selens rolle i mandlig infertilitet er ikke blevet fuldt ud forklaret. Nogle data viser imidlertid, at selen spiller en rolle i beskyttelsen af sædceller mod oxidativ stress [Buhling 2019].

Det er i særlig grad selenoproteinerne glutathione peroxidase GPx4 og selenoprotein P der er essentielle ved dannelse af sædceller og for mandlig fertilitet [Rayman 2012].

I testiklerne beskytter GPx4-selenoproteiner umodne spermatozoceller mod oxidativ skade.
GPx4-selenoproteiner er også vigtige for en god sædmotilitet.
Selenoprotein P forsyner testiklerne med selen.

Selen er et spormineral, der er essentielt for mange vigtige processer i menneskets krop. Selen bliver inkorporeret i enzymer, der fungerer som antioxidanter. Balancen mellem beskyttende antioxidanter og skadelige frie radikaler i cellerne spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af sygdom [Rayman 2002].

Videnskabelig dokumentation fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

Det panel, der vurderer den videnskabelige dokumentation for sundhedsanprisninger for næringsstoffer i EU, konkluderede om selen: ”Der findes et årsags- og virkningsforhold mellem indtagelse af selen fra kosten og beskyttelse af DNA, proteiner og lipider mod oxidativ skade, en normal funktion af immunsystemet, en normal skjoldbruskkirtelfunktion samt en normal dannelse af sædceller ”[European Food Safety Authority 2009].

Metaanalyser af selentilskud og undersøgelser af mandlig infertilitet

En metaanalyse fra 2019 viser, at selentilskud til infertile mænd med doser på 100 mkg / dag og 200 mkg / dag er forbundet med en betydelig forbedring af sædparametrene [Buhling 2019].

En metaanalyse fra 2018 viser, at selentilskud er forbundet med signifikante forbedringer i den samlede koncentrations af sædceller, sædens totale motilitet og sædmorfologi [Salas-Huetos 2018].

Udvalgte studier af selentilskud og undersøgelser af infertilitet hos mænd

I en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse af en kombination med selen (200 mkg / dag) og N-Acetyl-cystein (600 mg / dag) af infertile mænd med idiopatisk oligoasthenoteratospermi blev den aktive behandling signifikant forbundet med stigninger i det totale antal sædceller og sædmotilitet efter 26 uger [Safarinejad 2009].

I en randomiseret åben undersøgelse tildelte forskere 28 mænd et dagligt indtag på 225 mkg selen sammen med 400 mg E-vitamin i 3 måneder. De tildelte yderligere 26 patienter en sammensat vitamin B-behandling (750 mg vitamin B1, 750 mg vitamin B6 og 3 mg vitamin B12 tre gange dagligt, i alt 4,5 gram B-vitamin dagligt) i 3 måneder.

I modsætning til tilskuddet med B-vitamin gav det kombinerede selen- og E-vitamintilskud et markant fald i koncentrationen af sædcelle-malondialdehyd (en biomarkør for lipidperoxidation) samt en forbedring af sædens motilitet. Resultaterne bekræfter de beskyttende og gavnlige virkninger af E-vitamin og selen på sædkvaliteten [Keskes-Ammar 2003].

I en undersøgelse fra 2011 modtog 690 infertile mænd med idiopatisk asthenoteratospermi et dagligt selentilskud (200 μg) i kombination med E-vitamin (400 enheder) i mindst 100 dage. Resultaterne af undersøgelsen viste en samlet forbedring 52,6% (362 tilfælde) af sædmotilitet, morfologi eller begge dele og 10,8% (75 tilfælde) af spontan graviditet sammenlignet med ingen behandling. Ingen respons på behandlingen forekom i 253 tilfælde (36,6%) efter 14 ugers kombinationsterapi. Forskerne konkluderede, at tilskud med selen og E-vitamin kan forbedre sædkvaliteten og have gunstige og beskyttende effekter, især på sædmotilitet [Moslemi 2011].

I to forsøg, der blev udført i Skotland, blev betydningen af selen for mænds fertilitet fastslået I det første forsøg øgede tilskud med selen motiliteten af sædceller hos mænd med kompromitteret sædkvalitet [Macpherson 1993]. I et lignende, dobbeltblindt forsøg, hvor 69 infertile mænd modtog selentilskud kombineret med små mængder vitaminer, blev effekten af selen på sædcellemotiliteten bekræftet. I selengruppen opnåede 11% af undersøgelsesdeltagerne faderskab sammenlignet med ingen i placebogruppen [Scott 1998].

Kernepunkter: Selen og mandlig infertilitet

Tilstrækkelig selenstatus er vigtig for mandlig fertilitet.
Flere undersøgelser har udforsket virkningsmekanismen for selen og selenoproteiner i den mandlige del af reproduktionen.
Oxidativ stress er blevet identificeret som en førende årsag til mandlig infertilitet.
Selenoenzymet glutathione peroxidase (GPx-4) spiller en væsentlig rolle i reguleringen af sædcelleproduktionen.

Kilder

Buhling K, Schumacher A, Eulenburg CZ, Laakmann E: Influence of oral vitamin and mineral supplementation on male infertility: a meta-analysis and systematic review.; Reprod Biomed Online 2019 39 269-279.

European Food Safety Authority: Scientific Opinion on the Substantiation of Health Claims related to Selenium.; EFSA Journal 2009 1220.

Keskes-Ammar L, Feki-Chakroun N, Rebai T, Sahnoun Z, et al.: Sperm oxidative stress and the effect of an oral vitamin E and selenium supplement on semen quality in infertile men.; Arch Androl 2003 49 83-94.

Kumar N & Singh AK. 2015. Trends of male factor infertility, an important cause of infertility: A review of literature. J Hum Reprod Sci. 2015 Oct-Dec; 8(4): 191–196.

Macpherson A, Scott R, Yates R: The effect of selenium supplementation in sub-fertile males (abstract); 8th Intl.Conf. on Trace Element Metabolism in Man and Animals. 1993.

Moslemi MK, Tavanbaksh S: Selenium-vitamin E supplementation in infertile men: effects on semen parameters and pregnancy rate; Int J Gen Med 2011 99-104.

Rayman MP: Selenium and human health.; Lancet 2012 379 9822 1256-68.

Rayman MP: The argument for increasing selenium intake.; Proc Nutr Soc 2002 61 203-15.

Safarinejad MR, Safarinejad S: Efficacy of selenium and/or N-acetyl-cysteine for improving semen parameters in infertile men; J Urol 2009 181 741-51.

Salas-Huetos A, Rosique-Esteban N, Becerra-Tomas N, Vizmanos B: TheEffect of nutrients and dietary supplements on sperm quality parameters: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials.; Adv Nutr 2018 833-848.

Scott R, MacPherson A, Yates RW, Hussain B, et al.: The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility.; Br J Urol 1998 82 76-80.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud og parametre for sædkvalitet

Sædceller — Tilskud med selen og med coenzym Q10 har gavnlige virkninger på sædceller, sædmotilitet og sædmorfologi. Der ser ud til at være et specielt indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10, således at der er behov for tilstrækkelige koncentrationer af begge for at de hver især kan fungere optimalt.

Data fra to randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at selentilskud har følgende signifikante fordelagtige virkninger [Salas-Huertos]:

forbedret sædvolumen og koncentration
forbedret sædmotilitet
forbedret sædmorfologi

Et selentilskud på 100 mikrogram per dag i 3 måneder forbedrede sædens bevægelighed og øgede chancen for befrugtning. Et selentilskud på 200 mikrogram per dag i 6 måneder forbedrede sædens volumen, det samlede antal sædceller, deres koncentration og morfologi [Salas-Huertos].

Data fra fem andre randomiserede kontrollerede studier har vist, at coenzym Q10-tilskud er signifikant forbundet med følgende gavnlige virkninger:

forbedret antal sædceller
forbedret sædkoncentration
forbedret sædmotilitet
forbedret sædmorfologi

Coenzym Q10-tilskud var mest effektiv, når tilskuddet lå i intervallet 200 – 300 mg pr. dag (i opdelte doser) i mindst 3 måneder og især efter 6 måneder [Salas-Huertos].

Selen og coenzym Q10 og sædparametre

Dataene antyder, at tilskud med selen og coenzym Q10 kan være med til at modulere mandlig fertilitet [Salas-Huertos].

Oxidativ stress – et overskud af skadelige frie radikaler i forhold til de beskyttende antioxidanter – er en stærk mellemliggende faktor ved mandlig infertilitet. Oxidativ stress er forbundet med dysfunktion af sæden og sædcelle-skader. Høje niveauer af skadelige frie radikaler er forbundet med DNA-sædskade og lav sædmotilitet [Salas-Huertos].

Både selen i form af selenoproteiner – glutathionperoxidaser, thioredoxin-reduktaser og iodothyronin-deiodinaser – og coenzym Q10 i sin reducerede form spiller en vigtig rolle som antioxidanter, der dæmper omfanget af oxidativ stress og celleskader.

Selen og coenzym Q10: En særlig sammenhæng?

I KiSel-10-studiet tildelte professor Urban Alehagen og et team af forskere tilfældigt ældre til enten at få 200 mikrogram selen fra selengær samt 200 mg coenzym Q10 eller tilsvarende placebo dagligt i fire år. Gruppen, der fik den aktive behandling opnåede følgende gavnlige resultater [Alehagen]:

nedsat dødelighed af hjertesygdom
forbedret hjertefunktion
bedre sundhedsrelateret livskvalitet

Professor Alehagen lægger vægt på det særlige indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10. Han har forklaret, at en utilstrækkelig selenindtagelse kan forhindre cellerne i at få tilstrækkeligt coenzym Q10, og at der er behov for et tilstrækkeligt niveau af coenzym Q10, hvis cellerne skal have en optimal selenfunktion [Alehagen].

Den antioxidantbeskyttende virkning af selen og coenzym Q10, der blev set i KiSel-10-studiet, kan også forklare de fordelagtige virkninger af selen og coenzym Q10 på sædparametre.

Randomiserede, kontrollerede undersøgelser med selen og Q10

Randomiserede kontrollerede undersøgelser er guldstandarden når det drejer sig om at designe forskning af effeken af et tilskud. Randomisering er vigtigt, fordi det sikrer, at hver deltager i undersøgelsen har lige stor chance for at havne i den aktive behandlingsgruppe som i den tilsvarende placebogruppe. Randomisering er en metode der reducerer eller eliminerer eksistensen af såkaldt bias* ved fordelingen af undersøgelsesdeltagere.
*forvrængning af undersøgelsesresultater som kan skyldes forudindtagethed eller metodiske fejl.

Kontrollerede undersøgelser er forsøg, hvor resultaterne af den aktive behandling – selentilskuddet eller Q10-tilskuddet kan sammenlignes med resultaterne af placebotilskuddet. Typisk er de randomiserede kontrollerede forsøg dobbeltblinde undersøgelser. Hverken forskerne eller undersøgelsesdeltagerne ved, hvem der får ægte tilskud eller placebo før undersøgelsen er afsluttet, og forseglingen med koden er blevet brudt. Ved at dobbeltblinde en undersøgelse elimineres virkningen af den holdning, man måtte have til medicinens virkning , både fra forskernes side og fra deltagernes.

Sammendrag: Selen og coenzym Q10 og mandlig fertilitet

Ifølge Linus Pauling Instituts oplysninger om mikronæringsstoffer er udviklingen af modne sædceller og mandlig fertilitet meget afhængig af tilgængeligheden af glutathionperoxidase-4 (GPx-4) selenoproteiner.

Der er dokumentation for, at cellerne har brug for tilstrækkelige mængder af coenzym Q10 for at have en optimal selenfunktion. Dette kan lige så vel gælde for sædceller som for muskelceller og nerveceller samt andre celler.

Dokumentation fra randomiserede kontrollerede undersøgelser viser, at både selentilskud og tilskud af coenzym Q10 forbedrer sædparametre.

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.

Salas-Huetos A, Rosique-Esteban N, Becerra-Tomas N & Vizmanos B. (2018). The effect of nutrients and dietary supplements on sperm quality parameters: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Adv Nutr; 9(6): 833-848.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud til for tidligt fødte

Barn i kuvøse — For tidligt fødte defineres som babyer født mere end tre uger før termin, dvs. før den 37. uge af svangerskabet. Sepsis – en tilstand forårsaget af skadelige bakterier, der kommer ind i blodbanen – er en af komplikationerne forbundet med for tidlig fødsel. Selentilskud kan nedsætte risikoen for sent indsættende sepsis hos for tidligt fødte.

Selentilskud nedsætter risikoen for sepsis hos for tidligt fødte babyer.

Tre undersøgelser udført i lavselen-lande – Australien, New Zealand og Indien – har vist en positiv effekt af selentilskud til nedsættelse af forekomsten af sepsis (blodforgiftning) hos for tidligt fødte babyer [Daniels; Darlow; Aggarwal].

Selentilskud – både selen givet oralt og selen givet parenteralt – forbedrede signifikant selenniveauet hos for tidligt fødte babyer og nedsatte forekomsten af “sent indsættende” sepsis [Darlow].

I ingen af de tre kliniske undersøgelser var der nogen negative reaktioner på selentilskuddet [Daniels; Darlow; Aggarwal].

Øget risiko for sepsis hos for tidligt fødte babyer uden tilskud af selen

“Sent indsættende” sepsis viser sig typisk en uge eller mere efter fødslen og skyldes udsættelse for infektion på hospitalet. En “sent indsættende” sepsis forekommer hos ca. en ud af fem for tidligt fødte babyer med en fødselsvægt under 1500 gram.

I modsætning hertil viser sepsis med “tidlig indsættelse” sig inden for de første syv dage efter fødslen og skyldes sædvanligvis udsættelse for smitsomme mikroorganismer i perioden fra veerne sætter ind til fødslen af moderkagen.

For tidligt fødte babyer født så tidligt som den 22. uge af graviditeten har en 58% risiko for at få sepsis, mens for tidligt fødte babyer født den 28. uge af graviditeten har en 20% risiko for sepsis [Camacho-Gonzalez].

Den normale længde af menneskers svangerskab er omkring 40 uger målt fra den første dag i kvindens sidste menstruationsperiode.

Et fald i spædbørns selenniveau efter fødslen er almindeligt

En almindeligt forekommende udvikling i ugerne efter fødslen er et signifikant fald i babyers selenindhold i serum, det gælder både for for tidligt fødte samt babyer, der er født til tiden [Muntau].

Forskellen er, at for tidligt fødte babyer, der vejer mindre end 1500 gram, fødes med et meget lavere selenindhold i serum til at begynde med.

Derfor, når de for tidligt fødte babyers serum-seleniveau begynder at falde i ugerne efter fødslen, falder de derfor til farligt lave niveauer [Daniels]. Følgelig har for tidligt fødte babyer en høj risiko for selenmangel i ugerne efter fødslen og samtidig en høj risiko for sepsis.

Betydningen af mikronæringsstoffet Selen

Selen i kosten er livsvigtigt i små mængder. Det udfører sine mange biologiske funktioner som en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de vigtigste af disse selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser og selenoproteinet P.

Selen og selenoproteiner spiller en vigtig rolle i følgende biologiske funktioner:

Antioxidantbeskyttelse mod oxidative skader
En ordentlig immunsystem-funktion
En ordentlig skjoldbruskkirtelfunktion
Beskyttelse mod smitsomme sygdomme, f.eks. AIDS, sepsis

Nogle observationsundersøgelser og nogle eksperimentelle undersøgelser har vist en kemopreventiv virkning af seleneksponering eller -tilskud på visse former for kræft.

Selenmangel er forbundet med øget risiko for Keshans sygdom som angriber hjertemuskulaturen [Chen] og Kashin-Becks syndrom som angriber knoglerne [Zou].

Opsummering: Forbedret selenstatus = Mindre risiko for sepsis hos for tidligt fødte babyer

Tilførslen af det livsvigtige sporstof selen i fødevarer varierer betydeligt fra region til region, afhængigt primært af selenindholdet i jorden. Mange lande i Europa, især lande i Skandinavien (undtagen Finland, der beriger jorden med selen) samt i Mellemøsten, er kendt for at være selen-fattige regioner [Stoffaneller & Morse].

Staterne ved de østlige og vestlige kyster i USA har generelt et lavere selenindhold i jorden end staterne i midten af landet [National Research Council].

Spædbørn med lav fødselsvægt under 1500 gram der fik selen, fik 7 mikrogram selen pr kilo pr dag parenteralt eller 5 mikrogram selen pr kilo pr dag oralt. Signifikant færre spædbørn på tilskud havde en sepsis-diagnose efter den første leveuge (p <0,038).

Der er behov for mere forskning i den optimale form og dosering af selen til for tidligt fødte børn.

Konklusion: Selentilskud som antioxidantbeskyttelse

Sepsis er en alvorlig, potentielt livstruende tilstand, der skyldes immunsystemets reaktion på en infektion. Sepsis ledsages af et systemisk inflammatorisk respons-syndrom, som typisk indebærer ekstrem oxidativt stress.

Derfor kan tilskud med mikronæringsstoffer med antioxidanteffekt som selen forbedre det kliniske resultat for inficerede patienter ved at neutralisere skadelige frie radikaler. To meta-analyser har vist, at selentilskud til patienter med sepsis og Systemisk inflammatorisk respons syndrom (SIRS) reducerer dødsrisikoen væsentligt [Alhazzani; Huang].

Yderligere undersøgelser er nødvendige for at bestemme en passende indgivelsesmåde, dosering og varighed af selenbehandlingen.

Kilder

Aggarwal, R., Gathwala, G., Yadav, S., & Kumar, P. (2016). Selenium supplementation for prevention of late-onset sepsis in very low birth weight preterm neonates. J Trop Pediatr, 62(3):185-93.

Alhazzani, W., Jacobi, J., Sindi, A. & Jaeschke, R.Z. (2013). The effect of selenium therapy on mortality in patients with sepsis syndrome: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Crit Care Med, 41(6):1555-1564.

Camacho-Gonzalez, A., Spearman, P.W. & Stoll, B.J. (2013). Neonatal infectious diseases: evaluation of neonatal sepsis. Pediatr Clin North Am, 60(2):367-89.

Chen, J. (2012). An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pac J Clin Nutr, 21(3):320-326.

Daniels, L., Gibson, R. & Simmer, K. (1996). Randomised clinical trial of parenteral selenium supplementation in preterm infants. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed, 74(3):F158-164.

Darlow, B.A., Winterbourn, C.C., Inder, T.E., Graham, P.J., Harding, J.E., Weston, P.J., Austin, N.C., Elder, D.E., Mogridge, N., Buss, I.H. & Sluis, K.B. (2000). The effect of selenium supplementation on outcome in very low birth weight infants: a randomized controlled trial. The New Zealand Neonatal Study Group. J Pediatr, 136(4):473-80.

Huang, T.S., Shyu, Y.C., Chen, H.Y. & Chen, P.J. (2013) Effect of parenteral selenium supplementation in critically ill patients: a systematic review and meta-analysis. PLoS One, 8(1): e54431.

Muntau, A.C., Streiter, M., Kappler, M., Röschinger, W., Schmid, I., Rehnert, A., Schramel, P. & Roscher. A.A. (2002). Age-related reference values for serum selenium concentrations in infants and children. Clin Chem, 48(3):555-60.

National Research Council. (1983). Selenium in Nutrition. Revised Edition. Washington, DC: The National Academies Press.

Stoffaneller, R., & Morse, N. L. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3), 1494–1537.

Zou, K., Liu, G., Wu, T. & Du, L. (2009). Selenium for preventing Kashin-Beck osteoarthropathy in children: a meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage, 17(2):144-151.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud og polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

Polycystisk ovariesyndrom (forkortet PCOS) er en hormonal lidelse med en udbredelse på 5-10% hos kvinder i den reproduktive alder.

Den nøjagtige årsag til PCOS er ukendt.
Symptomer på PCOS omfatter uregelmæssig menstruation, forhøjedt niveau af mandligt kønshormon og æggestokke der ikke fungerer normalt.
Overdreven insulinproduktion og en lav grad af inflammation antages at indvirke på udviklingen af PCOS [Mayo Clinic].

Selen: Effekt på mental sundhed, hormonprofil, inflammation og oxidativt stress hos patienter med PCOS

I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med deltagelse af 60 kvinder i alderen 18-40 år, var et dagligt tilskud af et probiotika-præparat sammen med 200 mikrogram selen i 12 uger forbundet med følgende resultater [Jamilian 2018]:

Signifikant forbedring i scoren for Beck Depression Inventory (BDI), scoren for spørgeskema om generel sundhed samt scoren for depression, angst og stress sammenlignet med placebo
Signifikant nedsat total testosteron-niveau, hirsutisme, højfølsom CRP (en biomarkør for inflammation) og malondialdehyd-niveau (en biomarkør for oxidativt stress) samt signifikant forøget total antioxidantkapacitet og total glutathion (GSH ) -niveauer sammenlignet med placebo

Forskerne konkluderede, at samtidig tilførsel af probiotika og selen i 12 uger til kvinder med PCOS havde en gavnlig helbredseffekt.

Selen: Virkning på stofskifteprofil hos patienter med PCOS

I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med 70 kvinder i alderen 18-40 år var et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen i 8 uger forbundet med følgende resultater sammenlignet med placebo [Jamilian 2015]:

Signifikant nedsat serum-insulinniveau
Signifikant nedsat HOMA-IR insulinresistens-niveau og HOMA-B betacelle-funktionsniveau
Signifikant øget kvantitative insulinsensitivitets-kontrolindeksniveau
Signifikant reduceret serumtriglycerid-niveau

Forskerne konkluderede, at selentilskud havde gavnlige virkninger på parametre for insulin stofskiftet [Jamilian 2015].

Selen: Virkning på inflammation og oxidativt stress hos patienter med PCOS

I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med 64 kvinder i alderen 18-40 år var en daglig indtagelse af 200 mikrogram selen i 8 uger forbundet med følgende resultater [Razavi 2016]:

Flere graviditeter i selenruppen end i placebogruppen
Signifikant faldende niveau af højfølsom CRP i serum (en biomarkør for inflammation)
signifikant nedsat plasma-malondialdehydniveau (en biomarkør for oxidativ stress)

Forskerne konkluderede, at selentilskud til PCOS patienter i 8 uger havde gavnlige virkninger på reproduktion, inflammation og oxidativt stress.

Selen: Virkning på genudtryk relateret til insulin hos patienter med PCOS

I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med 40 infertile kvinder var en daglig indtagelse af 200 mikrogram selen i 8 uger forbundet med følgende resultater [Zadeh Modarres 2018]:

Selentilskuddet opregulerede genudtrykket af Peroxisom proliferator-activeret receptor gamma (PPAR-γ = vigtig for regulering af fedtsyredeponering og sukkerstofskifte) samt glucosetransportør 1 (GLUT-1 = vigtigt for glukoseoptagelsen, som er nødvendig for at opretholde cellerespirationen) i lymfocytter hos kvinder med PCOS, der var kandidater til IVF (reagensglasbehandling).
Selentilskud nedregulerede genudtrykket af lavdensitets lipoproteinreceptor (LDLR = vigtig for lavdensitets lipoproteinreceptorerne) i lymfocytter hos kvinder med PCOS, som var kandidater til IVF.

Konklusion: Selentilskud og PCOS

Der er brug for mere forskning i virkningerne af selenmangel og selentilskud mod inflammation og oxidativt stress hos patienter med PCOS. De undersøgelser, der er opsummeret ovenfor, repræsenterer en start.

Kilder

Jamilian, M., Mansury, S., Bahmani, F., Heidar, Z., Amirani, E., & Asemi, Z. (2018). The effects of probiotic and selenium co-supplementation on parameters of mental health, hormonal profiles, and biomarkers of inflammation and oxidative stress in women with polycystic ovary syndrome. Journal of Ovarian Research, 11(1), 80.

Jamilian, M., Razavi, M., Fakhrie Kashan, Z., Ghandi, Y., Bagherian, T., & Asemi, Z. (2015). Metabolic response to selenium supplementation in women with polycystic ovary syndrome: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Clinical Endocrinology, 82(6), 885–891.

Mayo Clinic. (2019). Polycystic ovary syndrome (PCOS). Patient Care and Health Information. Retrieved from https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/pcos/symptoms-causes/syc-20353439

Razavi, M., Jamilian, M., Kashan, Z. F., Heidar, Z., Mohseni, M., Ghandi, Y. and Asemi, Z. (2016). Selenium Supplementation and the Effects on Reproductive Outcomes, Biomarkers of Inflammation, and Oxidative Stress in Women with Polycystic Ovary Syndrome. Hormone and Metabolic Research, 48(3), 185–190.

Zadeh Modarres, S., Heidar, Z., Foroozanfard, F., Rahmati, Z., Aghadavod, E., & Asemi, Z. (2018). The Effects of Selenium Supplementation on Gene Expression Related to Insulin and Lipid in Infertile Polycystic Ovary Syndrome Women Candidate for In Vitro Fertilization: a Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial. Biological Trace Element Research, 183(2), 218–225.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Serum-selenstatus og svangerskabsdiabetes

Gravid kvinde — Forekomsten af svangerskabs-diabetes varierer fra region til region i verden fra under 5% af graviditeterne til under 10% og så højt som 20%. Svangerskabsdiabetes øger kvindens risiko for type 2 diabetes og metabolisk syndrom og øger risikoen for akutte og langsigtede, negative stofskifteforstyrrelser hos barnet. En nylig meta-analyse viser, at kvinder med svangerskabsdiabetes typisk har signifikant lavere serum-selen-koncentrationer.

Sædvanligvis er serum-selen-koncentrationsniveauet signifikant lavere hos kvinder med svangerskabs-diabetes end hos raske, gravide kvinder. Forskellene er særligt påfaldende hos ikke-kaukasiske gravide og hos gravide kvinder i tredje trimester. Det er konklusionen fra en nylig meta-analyse og systematisk gennemgang af den relevante litteratur i form af observationsstudier [Kong 2016].

Selen og svangerskabsdiabetes

Svangerskabsdiabetes defineres som en hvilken som helst grad af glukoseintolerans, der opstår ved graviditetens begyndelse. En fysiologisk insulinresistens, der begynder i andet trimester og udvikler sig gennem tredje trimester, er ret typisk for graviditeter. Kommende mødre har generelt brug for en øget insulinudskillelse for at opretholde normale blodglukoseniveauer. En nedsættelse af den nødvendige kompenserende øgning af insulinudskillelsen fører til diagnosen svangerskabsdiabetes [Kong 2016].

Selen er et vigtigt mikronæringsstof. Det er en bestanddel af antioxidant-selenoproteiner, der har en beskyttende virkning mod oxidativt stress og inflammation [Burk 2002].

Forholdet mellem serum-seleniveauet og svangerskabsdiabetes er vigtigt af følgende grunde [Kong 2015]:

Lave serum-selenkoncentrationer kan medføre, at gravide kvinder og deres fostre bliver mere modtagelige for de skadelige virkninger af oxidativt stress.
En lav serum-selenstatus kan forværre insulinresistens hos gravide kvinder, hvilket fører til forværring af svangerskabsdiabetes.

De mekanismer, hvormed selenstatus påvirker insulinresistens og blodglukoseniveauer, er ikke kendt; Der er til dato ikke lavet nok undersøgelser af mekanismerne.

Ligeledes er det ikke kendt, hvad der kommer først. Fører en lav selenstatus til udviklingen af svangerskabsdiabetes, eller er lav selenstatus en konsekvens af at have udviklet svangerskabsdiabetes, hvilket yderligere forværrer svangerskabsdiabetes?

Fordele ved et moderat selentilskud til gravide kvinder

Flere undersøgelser har vist, at et moderat tilskud til gravide – 50 – 100 mikrogram pr. dag – giver en række gavnlige sundhedsmæssige resultater:

Nedsat oxidativ stress [Tara 2010]
Nedsat forekomst af hypothyroidisme og nedsat inflammation i skjoldbruskkirtlen [Negro 2007]
Nedsat forekomst af graviditetsinduceret blodtryksforhøjelse [Han 1994]
Nedsat risiko for svangerskabsforgiftning [Rayman 2014]
Nedsat risiko for for tidlig bristning af membranerne [Tara 2010]
Nedsat risiko for fødselsdepression [Mokhber 2011]

Hvad er lave serum/plasma-seleniveauer?

De til dato bedste estimater af serum/plasma-seleniveauer er som følger [Hurst 2010]:

Serum/plasma-seleniveauer lavere end 100 mikrogram pr. liter er under normal serum/plasma-seleniveauer mellem 110 og 118 synes at være det niveau, hvor selenoprotein P nærmer sig optimal aktivitet serum-selen koncentrationer mellem 120 og 150 mikrogram pr. liter er det “formodede gavnlige område”

I meta-analysen som opsummeres i denne artikel var følgende værdier typiske for gravide kvinder diagnosticeret med svangerskabsdiabetes (gennemsnit ± standardafvigelse):

34,7 ± 8,7 mikrogram pr. liter
51,7 ± 11,7 mikrogram pr. liter
63,5 ± 12,0 mikrogram pr. liter
85,1 ± 5,4 mikrogram pr. liter

Sammenfatning: Serum-selenstatus og svangerskabsdiabetes

I betragtning af at forekomsten af svangerskabsdiabetes er stigende, og at konsekvenserne af svangerskabsdiabetes – både akut og på længere sigt – kan være alvorlig, er emnet serum-selenstatus og svangerskabsdiabetes relevant og værd af beskæftige sig med.

Vi har brug for flere undersøgelser af forholdet mellem selen og svangerskabsdiabetes med konsistente målinger af selenstatus, konsistente værdier for glukosetolerance samt konsistente kliniske data om gravide kvinder med svangerskabsdiabetes.

I det omfang selentilskud er påkrævet, er den bedste formulering et selen-gærpræparat.

Kilder

Burk, R.F. (2002). Selenium: an antioxidant nutrient. Nutr Clin Care, 5(2), 75-79.

Han, L., & Zhou, S. M. (1994). Selenium supplement in the prevention of pregnancy induced hypertension. Chinese Medical Journal, 107(11), 870-871.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Kong, F., Ma, L., Chen, S., Li, G., & Zhou, J. (2016). Serum selenium level and gestational diabetes mellitus: a systematic review and meta-analysis. Nutrition Journal, 15(1), 94.

Mokhber, N., Namjoo, M., Tara, F., Boskabadi, H., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., & Ferns, G. (2011). Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine, 24(1), 104-108.

Negro, R., Greco, G., Mangieri, T., Pezzarossa, A., Dazzi, D., & Hassan, H. (2007). The influence of selenium supplementation on postpartum thyroid status in pregnant women with thyroid peroxidase autoantibodies. The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, 92(4), 1263-1268.

Rayman, M.P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Alamdari, D. H., & Ferns, G. (2010). Prooxidant-antioxidant balance in pregnancy: a randomized double-blind placebo-controlled trial of selenium supplementation. Journal of Perinatal Medicine, 38(5), 473-478.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: a randomised double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics and Gynaecology, 30(1), 30-34.

Tara, F., Maamouri, G., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwanese Journal of Obstetrics & Gynecology, 49(2), 181-187.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen hjælper med at undgå graviditetskomplikationer

Kvinder, der aborterer under første trimester eller oplever tilbagevendende aborter, har vist sig at have signifikant lavere selenstatus end kvinder, der ikke aborterer. Professor Margaret Rayman påpeger, at indholdet af selen i blodet typisk er lavere under graviditet, delvis fordi der sker en øget produktion af blod. Imidlertid kan øget inflammation – som er involveret i aborter – også være årsag til en nedsat mængde af det selen, der cirkulerer i blodet [Rayman 2012]

Til denne artikel har jeg søgt i Medline-databasen efter resultater fra randomiserede, kontrollerede undersøgelser, der involverer selentilskud til gravide kvinder med lav selenstatus. Der har vist sig en række interessante resultater.

Selen og oxidativt stress hos gravide kvinder
Dr. Tara og en gruppe forskere lavede en samtidig analyse af belastningen af prooxidanter og antioxidantkapaciteten på i alt 166 førstegangsgravide kvinder. I deres første trimester blev kvinderne tilfældigt tildelt en aktiv behandlingsgruppe, som modtog 100 mikrogram selen dagligt fra et selen-gærpraparat (n = 83) eller placebo (n = 83) indtil den dag de fødte.

Undersøgelsesresultaterne viste, at selentilskud kan reducere oxidativt stress forbundet med graviditet. Oxidativt stress er det biomedicinske udtryk for den skade, som frie radikaler udøver på celler, hvis de frie radikaler ikke neutraliseres af antioxidanter, såsom forskellige selenholdige selenoproteiner, Coenzyme Q10, vitaminer C og E osv. [Tara].

Selen og skjoldbruskkirtelfunktion hos gravide kvinder
Dr. Negro og et team af forskere undersøgte den beskyttende effekt af at give gravide kvinder tilskud med 200 mikrogram selen dagligt i løbet af kvindernes graviditet.

Forskningsresultaterne viste, at selentilskud under graviditeten og i postpartum-perioden reducerede inflammatorisk aktivitet i skjoldbruskkirtlen og forekomsten af hypothyroidisme [Negro].

Selen og højt blodtryk hos gravide kvinder
Dr. Han og Dr. Zhou studerede effekten af tilskud med 100 mikrogram selen dagligt i 6-8 uger under den sene graviditet. Kvinderne i selenbehandlingsgruppen og i placebogruppen modtog den samme prænatale behandling. Undersøgelsesresultaterne viste, at selentilskuddet til de gravide kvinder forhindrede og nedsatte forekomsten af graviditetsinduceret blodtryksforhøjelse og svangerskabsødem [Han].

Selen og svangerskabsforgiftning hos gravide kvinder
Svangerskabsforgiftning er en alvorlig komplikation i graviditeten præget af forhøjet blodtryk midtvejs i graviditeten hos kvinder, hvis blodtryk har været normalt. Hvis tilstanden ikke behandles, kan svangerskabsforgiftning få alvorlige konsekvenser for moderen og fosteret.

Dr. Rayman og et team af forskere testede, om tilskud med 60 mikrogram dagligt af et organisk selen-gærpræparat ville beskytte gravide kvinder mod svangerskabsforgiftning. Fra uge 12 – 14 i graviditeten modtog kvinderne i undersøgelsen den aktive selen-tablet eller en placebo-tablet. Tilskuddet fortsatte indtil barnets fødsel.

I uge 35 målte forskerne deltagernes serumkoncentrationer af sFlt-1. SFlt-1-molekylerne er vaskulære endotel-vækstfaktorreceptor-1-proteiner, som er gode til at forudsige risikoen for svangerskabsforgiftning. Koncentrationerne af sFlt-1 var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebogruppen blandt de gravide kvinder med det laveste selenindhold ved undersøgelsens start.

Forskerne konkluderede, at selentilskud kan reducere risikoen for svangerskabsforgiftning hos kvinder med lav selenstatus [Rayman 2014].

Selen og for tidlig brist af fosterhinden hos gravide kvinder
Dr. Tara og et team af forskere rapporterede, at 166 kvinder, som var gravide for første gang, og som var i første trimester, blev tilfældigt tildelt til at modtage 100 mikrogram dagligt af et patenteret organisk selen-gærpræparat eller en matchende placebo tablet.

Data fra undersøgelsen viste, at forekomsten af for tidlig brist af fosterhinden (præterm vandafgang) var signifikant lavere i selengruppen end i placebo-kontrolgruppen [Tara].

Selen og fødselsdepression hos nye mødre
Dr. Mokhber og en forskergruppe tildelte 44 førstegangsfødende kvinder til en selen-tilskudsgruppe og 41 førstegangsfødende til en placebogruppe. Efter at kvinderne havde født, anvendte forskerne deltagernes svar fra det spørgeskema der hedder Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS).

Kvinderne i selenbehandlingsgruppen havde en EPDS-depressions-score, der lå signifikant lavere end kvinderne i placebo-kontrolgruppens EPDS-score. Forskerne konkluderede, at tilskud med et organisk selen-gærpræparat under graviditeten kunne reducere risikoen for fødselsdepression.

Sikkerheden ved selentilskud under graviditet
Tilskud af et organisk selen-gærpræparat til 83 førstegangsfødende kvinder fra første trimester til fødsel i en undersøgelse foretaget af Dr. Tara og hendes team øgede de gennemsnitlige serum-seleniveauer ved graviditetens afslutning. De gravide kvinder, der modtog det aktive selentilskud, rapporterede ikke om nogen større bivirkninger [Tara].

Resumé: Selentilskud og gravide kvinder
Både selenstatus og selenindtagelse synes at spille en vigtig rolle for at mindske risikoen for graviditetskomplikationer:

risiko for et forhøjet niveau af oxidativt stress og / eller betændelse
risiko for abort eller for tidlig fødsel
risiko for svangerskabsforgiftning og graviditetsforårsaget forhøjet blodtryk
risiko for fødselsdepression.

Kilder

Han, L., & Zhou, S. M. (1994). Selenium supplement in the prevention of pregnancy induced hypertension. Chinese Medical Journal, 107(11), 870-871.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen, tungmetaller og fødsel

Undersøgelser viser, at højere koncentrationer af farlige tungmetaller – cadmium, kviksølv og bly – i moderens blod sandsynligvis vil blive duplikeret i navlestrengsblod, i fostrets blod, i modermælken og i det nyfødte barns blod med potentielt skadelige langsigtede konsekvenser for barnet. Der er tegn på, at selen binder sig til cadmium og kviksølv, hvilket muliggør fjernelse af stofferne fra mødrene.

Tidlig eksponering for naturlige grundstoffer der er giftige – cadmium, kviksølv og bly – kan have langsigtede negative, sundhedsmæssige konsekvenser. Børn der udsættes for disse grundstoffer, mens de stadig er i livmoderen og under amning, kan få vedvarende skader i hjernen og nervesystemet samt i nyrerne og leveren. Spørgsmålet er: I hvilket omfang kan selentilskud reducere risikoen for toksisk skade?

I betragtning af disse giftige tungmetallers skadelige egenskaber – cadmium, kviksølv og bly – for både moderen, fosteret og den nyfødte, er det svært at udføre randomiserede kontrollerede undersøgelser. I stedet kommer de bedste beviser for de gavnlige virkninger af selentilskud fra undersøger der sammenholder graden af udsættelse for kviksølv med indholdet af selen i moder og barn.

Vil et højere selenniveau nedsætte risikoen for forgiftning med cadmium, kviksølv og bly? I det følgende gennemgår jeg nogle af de tilgængelige undersøgelser.

Moderkagens overførsel af tungmetaller
Dr. Chen og et hold af forskere undersøgte data fra prøver af mødres blod, navlestrengsblod og postnatalt blod (efter fødslen) fra deltagere i Boston Birth Cohort-undersøgelsen. Forskerne rapporterede følgende resultater:

Boston Birth Cohort-undersøgelsens mødres udsættelse for disse giftige grundstoffer – cadmium, kviksølv og bly – var mere omfattende end man havde forestillet sig.
Der var en betydelig overførsel af disse giftige grundstoffer fra mødrene til fostrene.
Der var et betydeligt højere niveau af kviksølv i moder- og navlesnorsplasma samt i røde blodlegemer hos de mødre, som fødte for tidligt eller hos babyer med lav fødselsvægt sammenlignet med kviksølvniveauerne hos de mødre, der fødte deres babyer til tiden, og hvis babyer havde en normal fødselsvægt [Chen].

Disse resultater indikerer et behov for præ-screening af kvinder, der planlægger en graviditet for forhøjede koncentrationer af cadmium, kviksølv og bly. Derefter kan der, afhængigt af resultaterne af screeningen, interveneres med et gær-selenpræparat.

Cadmium og selen og fødselskarakteristika
Dr. Al-Saleh og et hold af forskere målte cadmium- og seleniveauerne i navlestrengsblod og i moderkagerne på 250 raske mødre. Deres resultater viste en negativ sammenhæng mellem livmoder-eksponering for cadmium og fostrets fødselskarakteristika.

Højere niveauer af cadmium i navlestrengen blev negativt forbundet med følgende indikatorer for en sund fødsel:
- Fem minutters apgar score
- Fødselshøjde
- Fødselsvægt
- Moderkagens tykkelse
Højere niveauer af cadmium i moderens blodprøver var forbundet med en øget risiko for lav fødselsvægt (babyer der var små i forhold til deres gestationsalder).
Højere cadmiumniveau i moderkagen var forbundet med lavere moderkagevægt.

Note: Apgar-scoren er resultatet af en hurtig vurdering af barnets helbred ved fødslen og fem minutter efter fødslen. Den vurderer babyens udseende, puls, grimasser, aktivitet og åndedræt.

I Al-Saleh-studiet var et højere selenindhold i navlestrengen forbundet med en højere vægt og en større tykkelse af moderkagen.

Forskerne konkluderede, at de mekanismer, hvormed selen kan nedsætte graden af cadmiumforgiftning og dets negative virkninger hos nyfødte babyer, endnu ikke er kendt. Forskerne antog, at den gavnlige virkning af selentilskud kan afhænge ikke kun af et øget selenindhold, men også af de former for selen som anvendes i tilskuddet.

De efterlyste yderligere speciering af selen i undersøgelser af effekten af cadmium, kviksølv og blyforgiftning [Al-Saleh]. Hvilke former for selen vil sandsynligvis være mest effektive mod tungmetalforgiftning? Det er, hvad vi har brug for at vide med større sikkerhed. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at gær-selenpræparater er mest effektive.

Cadmium og selen og nyrefunktionen
Dr. Skröder og et team af forskere undersøgte nyrefunktionen hos børn i alderen 4,5 år. Børnene havde været udsat for forskellige mængder af cadmium, arsen og selen i deres mad og drikkevand.

Holdets resultater indikerede en forbindelse mellem cadmiumeksponering, selenstatus og nyrefunktion:

Omfanget af børns eksponering for cadmium blev vist at have haft en negativ indvirkning på nyrefunktionen.
En bedre selenstatus blev vist at have en beskyttende virkning mod de skadelige virkninger af cadmium-eksponering [Skröder].

Cadmium, selen og fødselsvægt
Dr. Sun og et team af forskere undersøgte selenstatus og omfanget af eksponering for cadmium og bly i mødre og fostre. Deres undersøgelser ledte til følgende resultater:

Mødrenes indhold af cadmium, bly- og selen i blodet afspejlede sig i navlestrengens indhold af cadmium, bly- og selen.
Omfanget af eksponering for cadmium blev vist at påvirke de nyfødte børns fødselsvægt.
Højere selenindtag syntes at reducere mængden af cadmium i navlestrengsblod.
Højere selenindtag syntes at fremme fosterets vækst [Sun].

Selen, kviksølv og amalgambaseret tandbehandling
Dr. Razagui og et forskerteam målte koncentrationer af kviksølv og selen i hårbundsprøver fra nye mødre og deres nyfødte.

Data fra deres undersøgelse viste, at amalgambaseret tandbehandling under graviditeten er forbundet med en højere prænatal eksponering for kviksølv.
Sammenhængen mellem mødrenes forhøjede kviksølvkoncentrationer og de nyfødtes høje kviksølvkoncentrationer var særlig stærk i de tilfælde hvor mødrene havde fået amalgamfyldninger fjernet og / eller udskiftet under graviditeten.
En bedre selenstatus mindskede risikoen for skadelige virkninger fra en høj eksponering for kviksølv [Razagui].

Rygning, selen og cadmium-niveauer
Dr. Kosanovic og et forskerteam undersøgte niveauet af cadmium- og selen hos gravide kvinder med normalt blodtryk og med højt blodtryk samt hos deres fostre.

Gravide kvinder der røg havde signifikant højere cadmium og signifikant lavere selenkoncentrationer i blodet end det var tilfældet for ikke-rygerne.
Selenkoncentrationen i rygeres navlestrengsblod sammenlignet med ikke-rygeres var også signifikant lavere, hvilket betyder, at fostrene fik mindre beskyttende selen.
Selenkoncentrationen i rygeres fostervand var også signifikant lavere end i fostervandet hos ikke-rygerne.
Data fra undersøgelsen viser, at et højt blodtryk hos gravide rygere er signifikant forbundet med højere koncentrationer af cadmium i blodet [Kosanovic].

Planlægger du en graviditet?
Ovenstående undersøgelser viser, at kvinder der planlægger en graviditet, har brug for at få deres blod testet for at få undersøgt niveauet af skadelige tungmetaller og få målt niveauet af beskyttende selen.

En tilstrækkelig forsyning af selen før og under graviditeten kan beskytte, ikke kun mod de værste virkninger af tungmetalforgiftning, men også mod risikoen for svangerskabsforgiftning, som er en alvorlig lidelse under graviditeten.

Kilder

Al-Saleh, I., Al-Rouqi, R., Obsum, C. A., Shinwari, N., Mashhour, A., Billedo, G., & Rabbah, A. (2015). Interaction between cadmium (Cd), selenium (Se) and oxidative stress biomarkers in healthy mothers and its impact on birth anthropometric measures. International Journal Of Hygiene And Environmental Health, 218(1), 66-90.

Chen, Z., Myers, R., Wei, T., Bind, E., Kassim, P., Wang, G., & Wang, X. (2014). Placental transfer and concentrations of cadmium, mercury, lead, and selenium in mothers, newborns, and young children. Journal Of Exposure Science & Environmental Epidemiology, 24(5), 537-544.

Kosanovic, M., Jokanovic, M., Jevremovic, M., Dobric, S., & Bokonjic, D. (2002). Maternal and fetal cadmium and selenium status in normotensive and hypertensive pregnancy. Biological Trace Element Research, 89(2), 97-103.

Razagui, I. B., & Haswell, S. J. (2001). Mercury and selenium concentrations in maternal and neonatal scalp hair: relationship to amalgam-based dental treatment received during pregnancy. Biological Trace Element Research, 81(1), 1-19.

Skröder, H., Hawkesworth, S., Kippler, M., El Arifeen, S., Wagatsuma, Y., Moore, S. E., & Vahter, M. (2015). Kidney function and blood pressure in preschool-aged children exposed to cadmium and arsenic–potential alleviation by selenium. Environmental Research, 140,205-213.

Sun, H., Chen, W., Wang, D., Jin, Y., Chen, X., & Xu, Y. (2014). The effects of prenatal exposure to low-level cadmium, lead and selenium on birth outcomes. Chemosphere, 10,833-39.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og risikoen for svangerskabsforgiftning

Gravid kvinde læner sig op af et træ — Svangerskabsforgiftning er en alvorlig tilstand, der forårsager for højt blodtryk hos gravide kvinder, som ikke havde for højt blodtryk før deres graviditet. Det høje blodtryk udvikler sig typisk efter graviditetens 20. uge. Videnskabelige undersøgelser viser, at et dagligt selentilskud kan reducere risikoen for svangerskabsforgiftning.

Der er et klart forhold mellem en gravid kvindes selenniveau og hendes risiko for svangerskabsforgiftning. Observationsundersøgelser viser, at et lavt selenniveau er forbundet med en større risiko for svangerskabsforgiftning. Undersøgelser med brug af selentilskud har vist en nedsat forekomst af svangerskabsforgiftning [Xu].

Hvad er svangerskabsforgiftning?
Svangerskabsforgiftning er en kompleks tilstand karakteriseret ved følgende symptomer, der begynder omkring graviditetens uge 20:

et unormalt højt proteinindhold i urinen (som indikerer mulig skade på nyrerne)
et systolisk blodtryk højere end 140 mmHg eller et diastolisk blodtryk over 90 mmHg, målt to gange med et interval på mindst 4-6 timer og med højst 7 dages mellemrum [Uzan]
svær hovedpine
sløret syn
en nedsat mængde blodplader i blodet [Mayo Clinic]

Svangerskabsforgiftning synes at være forårsaget af en unormal udvikling af de nye blodkar, der er nødvendige for at transportere blod til moderkagen. De nye blodkar er snævrere end de burde være, og de reagerer anderledes på hormonal påvirkning [Mayo Clinic].

Svangerskabsforgiftning er en alvorlig lidelse under graviditeten; den kan forårsage for tidlig fødsel eller endda moderens eller barnets død ved og omkring fødslen [Uzan].

Selentilskud og risikoen for svangerskabsforgiftning: en meta-analyse
I 2016 rapporterede Dr. Xu og hans kolleger om resultaterne af en meta-analyse af 13 observationsstudier med 1515 deltagere og 3 randomiserede, kontrollerede undersøgelser med 439 deltagere.

De kombinerede resultater af de 3 randomiserede, kontrollerede undersøgelser viste en relativ risiko på 0,28 (konfidensinterval: 0,09 til 0,84) for svangerskabsforgiftning i selentilskudsgruppen.

Relativ risiko forstås som forholdet mellem risikoen i selenbehandlingsgruppen og risikoen i placebogruppen. Den relative risiko på 0,28 viser en stærk beskyttende virkning af selentilskuddet. Konfidensintervallet viser, at forskerne var 95% sikre på, at befolkningens relative risiko ligger et sted mellem 0,09 og 0,84.

Ved at trække 0,28 fra 1,0 får vi 0,72, altså en relativ risikonedsættelse på 72% som følge af brugen af selentilskud sammenlignet med placebo. Den sande relative risikonedsættelse ligger sandsynligvis et sted mellem 16% og 91%. Pointen er, at der var en betydelig nedsat risiko i selentilskuds-grupperne i disse tre undersøgelser.

Hvis den beregnede relative risiko for de 3 undersøgelser var større end 1,0, ville vi have mistænkt, at selentilskuddet var skadeligt. Men resultaterne af meta-analysen viser, at selentilskuddet med statistisk sikkerhed er gavnligt ved at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning [Xu]. Det er gode nyheder.

Individuelle undersøgelser af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
Lad os se på nogle af de interessante, randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede forsøg med selentilskud og dets virkning på risikoen for svangerskabsforgiftning.

Rayman-undersøgelsen af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
I 2014 rapporterede professor Margaret P. Rayman og hendes kolleger om resultaterne af en undersøgelse, hvor 230 førstegangsgravide tilfældigt blev tildelt en af to forsøgsgrupper

en selenbehandlingsgruppe, hvor hver deltager fik en tablet med 60 µg selen fra selenberiget gær dagligt
en placebo-gruppe, der fik en matchende placebo-gærtablet dagligt

Behandlingen begyndte ved graviditetens 12. til 14. uge og fortsatte indtil kvinderne fødte.

Forskerne målte kvindernes selenkoncentrationer i helblod ved undersøgelsens start og ved 35. uge. De målte også kvindernes selenoprotein P-koncentrationer i plasma ved 35. uge.

Koncentrationen af selen i helblod steg signifikant hos de gravide kvinder i selenbehandlingsgruppen, mens selenkoncentrationen i helblod hos de gravide kvinder i placebogruppen faldt signifikant. I uge 35 var koncentrationerne af selen i helblod og selenoprotein P hos kvinderne i behandlingsgruppen signifikant højere end de tilsvarende koncentrationer hos kvinderne i placebogruppen [Rayman 2014].

Det primære mål med undersøgelsen involverede sammenligning af niveauerne af sFlt-1 protein i blodet, der er kendt for at deaktivere de proteiner, der fremmer vækst og udvikling af blodkar. Øgede koncentrationer af sFlt-1-proteinet er en bio-markør for en forhøjet risiko for svangerskabsforgiftning.

I uge 35 viste målinger af koncentrationerne af sFlt-1-proteinet, at koncentrationerne var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebogruppen, hvilket betød en nedsat risiko for svangerskabsforgiftning (Rayman 2014).

Tara-studiet af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
I 2010 rapporterede Dr. Tara, Dr. Rayman og deres hold af forskere om resultaterne af en undersøgelse, hvor 166 førstegangs-gravide i deres første trimester tilfældigt blev tildelt en af to deltagergrupper:

En selenbehandlingsgruppe hvor deltagerne fik 100 mikrogram selen fra et selenberiget gærpræparat dagligt
En kontrolgruppe hvor deltagerne fik en matchende placebo-gærtablet dagligt

Undersøgelsen fortsatte indtil kvinderne fødte. Forskernes målinger viste, at serum-selenkoncentrationerne hos kvinderne i behandlingsgruppen steg markant; serum selenkoncentrationen hos kvinderne i placebogruppen forblev uændret i løbet af undersøgelsen. Selentilskuddet var ikke forbundet med nogen større bivirkninger [Tara].

Der var ingen tilfælde af svangerskabsforgiftning i selen-behandlingsgruppen; Der var 3 tilfælde af svangerskabsforgiftning i placebogruppen, hvilket tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem selentilskud og en lavere frekvens af svangerskabsforgiftning. Selv om forskellen ikke nåede niveauet for statistisk signifikans, kan det være klinisk signifikant [Tara].

Tabletterne med højtberiget selengær og de tilsvarende placebo-gærtabletter, der blev anvendt i Rayman og Taras undersøgelser, blev leveret af den danske farmaceutiske virksomhed, Pharma Nord.

Han-undersøgelsen af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
Dr. Han og et forskerteam studerede effekten af selentilskud på 100 gravide kvinder med høj risiko for at få graviditetsinduceret forhøjet blodtryk. Disse højrisiko-kvinder blev tilfældigt tildelt en af to grupper:

en behandlingsgruppe hvor hver deltager fik 100 mikrogram selen i en tilskudsdrik hver dag
en kontrolgruppe hvor hver fik en lignende placebovæske hver dag

De gravide kvinder tog deres tildelte tilskud i 6 til 8 uger i den senere del af graviditeten. Den pleje de fik, var den samme uanset hvilken undersøgelsesgruppe de var blevet tildelt.

Resultaterne fra undersøgelsen viste, at selentilskuddet øgede blodets selenindhold betydeligt hos de gravide kvinder i behandlingsgruppen, mens blod-seleniveauet hos de gravide kvinder i kontrolgruppen faldt signifikant under graviditeten.

Selentilskuddet forhindrede og nedsatte forekomsten af forhøjet blodtryk og forekomst af ødemer forårsaget af graviditet [Han].

Resumé: selentilskud og svangerskabsforgiftning
I en oversigtsartikel har professor Rayman fra Det Sundhedsvidenskabelige og Medicinske Fakultet, University of Surrey, Guildford, Storbritannien, dokumenteret følgende relevante forhold:

Kvinder i første trimester og / eller med tilbagevendende aborter, har signifikant lavere selenniveau end gravide kvinder, der ikke aborterer.
Selenindtag og selenstatus har begge blevet knyttet til risiko for svangerskabsforgiftning.
Kvinder med svangerskabsforgiftning har et signifikant lavere indhold af selen i deres plasma og tånegle end tilsvarende sunde, gravide kvinder.
Forøget plasmavolumen under graviditeten kan redegøre for en del af det nedsatte selenniveu, men systemisk betændelse – som er forbundet med både abort og præeklampsi – kan også være en faktor, der nedsætter blodets selenniveau [Rayman 2012].

De ovenfor beskrevne randomiserede, kontrollerede forsøg med selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning viser en gavnlig sundhedsvirkning for gravide kvinder med lavt selenniveau.

Kilder

Han, L., & Zhou, S. M. (1994). Selenium supplement in the prevention of pregnancy induced hypertension. Chinese Medical Journal, 107(11), 870-871.

Mayo Clinic. (2017). Preeclampsia. Symptoms and Causes. Retrieved from
http://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/preeclampsia/symptoms-causes/dxc-20316143.

Rayman, M. P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S., Bodman-Smith, K., Bath, S. C., & … Redman, C. G. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. The British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Uzan, J., Carbonnel, M., Piconne, O., Asmar, R., & Ayoubi, J. (2011). Pre-eclampsia: pathophysiology, diagnosis, and management. Vascular Health and Risk Management, 7467-474.

Xu, M., Guo, D., Gu, H., Zhang, L., & Lv, S. (2016). Selenium and Preeclampsia: a Systematic Review and Meta-analysis. Biological Trace Element Research, 171(2), 283-292. doi:10.1007/s12011-015-0545-7.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og mandlig infertilitet

Kun en enkelt sædcelle får normalt lov til at befrugte ægget — De selenholdige selenoproteiner glutathionperoxidase 4 (GPx4) findes i sædceller i overraskende store mængder. Biologer forklarer, at GPx4 udfører to funktioner i sædceller. Det beskytter de modnende sædceller mod oxidativ skade forårsaget af toksiske peroxider, og det bidrager senere til sædcellernes strukturelle opbygning [Strauss].

Her er et mindre kendt faktum. Menneskets testikler indeholder høje koncentrationer af et af de vigtige selenholdige antioxidantenzymer, selenoproteinet glutathionperoxidase nummer 4 (GPx4). Desuden har testiklerne særlige receptorer til et andet af de vigtige selenoproteiner, selenoprotein P [Rayman 2012].

Det kræver en tilstrækkelig selenindtagelse at kunne danne de selenoproteiner, der er nødvendige for at producere modne og levedygtige sædceller. Selenoprotein GPX4 synes at være uundværligt:

for udvikling og modning af sædcellerne
for sædcellernes antioxidantbeskyttelse
for sædcellernes strukturelle opbygning
for sædcellernes bevægelighed og levedygtighed [Foresta]

Selen og sædkvalitet
Hvad taler vi om her? Lad os definere nogle forhold, der er relevante for mænds fertilitet.

Vores krop producerer sæd ved at kombinere sædceller fra testiklerne med forskellige væsker fra sædblærerne, prostata og de to små kirtler kaldet Cowperske kirtler. Sæden skal indeholde store mængder sædceller – gerne over 200 millioner – og skal indeholde sædceller, der har en god motilitet, hvis en af sædcellerne skal lykkes med at nå frem og befrugte kvindens modne æg.

Motilitet er biologernes betegnelse for cellers og organismers evne til at bruge energi på at bevæge sig spontant og aktivt.

Selentilskud og sædkvalitet
Hvad viser studier med selentilskud? Har selentilskud en effekt på sædens kvalitet?

Dr. Safarinejad har testet effektiviteten af selentilskud til forbedring af sædparametre hos infertile mænd. I hans undersøgelse indgik 116 infertile mænd, som fik 200 mikrogram selen dagligt og 118 infertile mænd, som fik tilsvarende placebotabletter i 26 uger.

Mændene varierede i alder fra 25 til 48 år med en gennemsnitlig alder på 31 år. Størrelsen af mændenes testikler varierede ikke signifikant fra den ene gruppe til den anden.

I begyndelsen af undersøgelsen målte forskerne det gennemsnitlige sædcelleantal, sædkoncentration, sædvolumen, sædmotilitet og sædmorfologi samt plasma-selenkoncentration og sædens selenindhold. De fandt ikke nogen væsentlige forskelle mellem de to grupper [Safarinejad].

Forøgelse af plasma-selenkoncentrationer
Allerede efter en måneds tilskud med selen steg mændenes plasma-selenkoncentrationer betydeligt. Plasma-seleniveauerne forblev derefter konstante i resten af behandlingsperioden.

Øgede selenkoncentrationer i sæden
Sædens selenindhold reagerede noget langsommere på selentilskuddet, hvor niveauet fladede ud efter kun efter 12 ugers tilskud.

Forøgelse af sædcellernes antal og motilitet
I slutningen af den 26-uger lange undersøgelsen så forskerne, at selentilskuddet signifikant havde øget det gennemsnitlige totale antal sædceller sammenlignet med placebo. På samme vis var selentilskuddet efter 26 uger forbundet med en signifikant stigning i den gennemsnitlige sædmotilitet sammenlignet med placebo. Det var gode nyheder.

Samlet set forbedrede et dagligt tiskud med 200 mikrogram selen signifikant sædparametrene hos infertile mænd. Samlet set udgjorde forbedringerne en 30% stigning i antallet af sædceller, en 19% stigning i sædmotilitet og en 26% forbedring i sædmorfologi. Derudover noterede forskerne ingen bivirkninger af selentilskuddet.

Forskerne fortsatte med at følge undersøgelsens deltagerne efter de 26-ugers tilskud. I uge 56, uden tilskud, var selenniveauerne i plasma og sæd tilbage ved de oprindelige niveauer. Sædparametrene vendte også gradvist tilbage til de oprindelige niveauer, fordi selentilskuddet var stoppet.

En anden undersøgelse af selentilskud og sædmotilitet
Dr. Scott, Dr. MacPherson og deres forskerkolleger udførte en randomiseret, kontrolleret undersøgelse, hvor de fordelte 69 mænd med lav selenstatus og lav sædmotilitet til en af tre grupper:

En gruppe der kun fik selen
En gruppe der fik selen plus vitaminerne A, C og E
En placebogruppe

Undersøgelsens deltagerne tog kosttilskud eller placebo dagligt i tre måneder. I slutningen af undersøgelsen målte forskerne deltagernes plasma-selenstatus og sædkvalitet endnu engang.

Forøgelser af plasma-seleniveauer
Begge de grupper der fik selen forøgede deres plasma-selenkoncentrationer betydeligt. Plasma-selenkoncentrationerne steg ikke mærkbart i placebogruppen.

Forøgelse af sædmotilitet
Ved afslutningen af undersøgelsen var sædmotiliteten hos deltagerne i begge selengrupper øget, mens sædmotiliteten hos placebogruppens deltagere var faldet en smule. Forøgelserne af sædmotiliteten i de behandlede grupper var dog ikke tilstrækkeligt høj til at være statistisk signifikant.

Da forskerne imidlertid kombinerede resultaterne fra de to grupper der havde fået selen og sammenlignede de kombinerede resultater med resultaterne fra placebogruppen, så var selenbehandlingen signifikant knyttet til forøget sædmotilitet.

Dr. Scott og kolleger konkluderede, at selentilskud kan forbedre sædmotiliteten hos subfertile mænd med et lavt selenniveau. På den måde kan selentilskud forbedre chancen for en succesfuld befrugtning.

Tilskud med selen er et simpelt og billigt middel mod mandlig infertilitet
Safarinejad-undersøgelsen og Scott-undersøgelsen viser, at selentilskud er en simpel, sikker og relativt billig metode til forbedring af sædparametrene hos infertile mænd.

Kilder

Foresta, C., Flohé, L., Garolla, A., Roveri, A., Ursini, F., & Maiorino, M. (2002). Male fertility is linked to the selenoprotein phospholipid hydroperoxide glutathione peroxidase. Biology Of Reproduction, 67(3), 967-971.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Safarinejad, M. R., & Safarinejad, S. (2009). Efficacy of selenium and/or N-acetyl-cysteine for improving semen parameters in infertile men: a double-blind, placebo controlled, randomized study. The Journal of Urology, 181(2), 741-751.

Scott, R., MacPherson, A., Yates, R. W., Hussain, B., & Dixon, J. (1998). The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. British Journal of Urology, 82(1), 76-80.

Strauss, E. (1999). Selenium’s role in infertility explained. Science, 285, 1339.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Den navnkundige selenforsker, Dr. Gerhard N. Schrauzer

Dr. Gerhard N. Schrauzer var selenforskningens “grand old man”. Faktisk var han en lederskikkelse indenfor forskning i sporstoffer i 30 år eller mere i USA. Han var en af pionererne som leverede en betydende indsats indenfor selenforskningen. Lad os tage et kig på de nyttige bidrag til vidensdatabasen om selentilskud, som Dr. Schrauzer leverede.

For det første, hvem var Dr. Schrauzer i relation til selenforskning?
Dr. Schrauzer tog sin afsluttende eksamen i kemi ved universitetet i München, Tyskland. To år senere fik han sin Ph.D. summa cum laude. Fra 1966 til 1994 var han professor i kemi og biokemi ved University of California i San Diego (UCSD). Efter sin pensionering var han professor emeritus ved UCSD.

Dr. Schrauzer var en af de første forskere, der for alvor undersøgte selens biologiske funktioner i kosten og i form af tilskud og som også undersøgte selentilskuds kræftbeskyttende egenskaber. I hans korrelationsundersøgelser af kræftdødelighed viste Dr. Schrauzer, at der i de 27 lande som indgik i undersøgelsen, var et omvendt forhold mellem kræftdødelighed og mængden af selen i den nationale kost. Et lavt selenindhold i kosten korrelerede med højere kræftdødelighed. Dr. Schrauzer var en førende ekspert inden for selentilskud. Han døde i 2014.

For det andet, hvad er sporstoffer?
Indenfor ernæringsvidenskab, defineres sporstoffer (undertiden kaldet mikronæringsstoffer), som kemiske grundstoffer, der er nødvendige for menneskers sundhed i meget små mængder; ofte indgår de som en del af et protein. I dette tilfælde defineres “meget små” som mindre end én del ud af 1000 dele. Mennesker har behov for følgende sporstoffer:

Bor
Kobber
Mangan
Molybdæn
Selen
Zink

For det tredje, hvad vidste Dr. Schrauzer om selentilskud?
I denne artikel vil vi opsummere de evaluerede vurderinger fra Dr. Schrauzer om de følgende emner:

Selenindtagelse fra kost og kosttilskud
Formulering af selentilskuddet
Selens biologiske funktioner
Selen og oxidativt stress
Selen og kræft
Sikkerhed af selen

Selenindtag
Dr. Schrauzers selenundersøgelser fik ham til at mene, at den anbefalede daglige indtagelse på 55 mikrogram var utilstrækkelig for de fleste voksne, og han tvivlede på, at 75 mikrogram om dagen ville være tilstrækkeligt for de fleste voksne til at erstatte den mængde selen, der fjernes hver dag og til opbygge kroppens reserver, så der nås et niveau, som forhindrer udviklingen af kræft.

Dr. Schrauzer erkendte tidligt, at spørgsmålet om anbefalede daglige indtag kompliceres af den betydelige variation i jordens selenindhold fra region til region og at selenindholdet i vegetabilske fødevarer og i forlængelse heraf, i animalske fødevarer, dermed også varierer.

Han var også klar over, at den daglige selenindtagelse der støtter aktiviteten af det meget vigtige selenafhængige enzym glutathionperoxidase, muligvis ikke var tilstrækkeligt til at støtte de gavnlige helsevirkninger af andre selenoproteiner såsom selenoprotein P. Han mente, at det ville være forkert at begrænse det anslåede daglige selenbehov på baggrund af selens virkning på glutathionperoxidase-enzymerne.

På den baggrund mente Dr. Schrauzer, at et passende selentilskud til mennesker med henblik på nedsættelse af kræftrisikoen ligger på 200-300 mikrogram per dag.

Formulering af selentilskuddet
Dr. Schrauzer mente, at selentilskud burde svare til kostens selen så meget som muligt. Selenmethionin er den mest almindelige form for selen i fødevarer, og det er den mest almindelige form for selen i kosttilskud med organisk selengær. Hertil kommer, at kosttilskud med et højt indhold af selengær indeholder op mod 30 andre selenforbindelser, især små mængder methylselenocystein, som muligvis er de mest effektive i forebyggelse af kræft.

De bedste resultater fra videnskabelige undersøgelser af kræftforebyggelse er opnået med tilskud baseret på selengær.

Selens biologiske funktioner
I et interview i 2010 drøftede Dr. Schrauzer selens biologiske funktioner med med Dr. Richard A. Passwater. Foruden en kræftbeskyttende funktion, nævnte Dr. Schrauzer følgende biologiske funktioner:

Vedligeholdelse af immunsystemets funktioner
Vedligeholdelse af den mandlige reproduktionsevne
Beskyttelse mod tungmetallers giftvirkning
Beskyttelse af huden mod UV-stråling
Beskyttelse mod ioniserende stråling
Beskyttelse mod skadelige vira
Regulering af skjoldbruskkirtlens hormonelle funktion

Han advarede også om, at kroppens nødvendige brug af selen til afgifte kroppen for tungmetaller kan tømme dens reserver af selen og dermed mindske den grad af beskyttelse mod kræft, som selen giver.

Selen og oxidativt stress
Dr. Schrauzer vidste, at en af de uundgåelige konsekvenser af at producere cellulær energi ved hjælp ilt, er et biprodukt kaldet frie radikaler. Frie radikaler er meget reaktive atomer, som kan igangsætte kædereaktioner, der kan forårsage skader på celler og celle-DNA. Denne form for beskadigelse, der kaldes oxidativ skade, kan i sidste ende føre til kræft og ældning samt andre degenerative sygdomme.

En af de store sundhedsmæssige fordele ved selen er, at det er en nødvendig bestanddel af selenoproteiner som selv er kraftige antioxidantenzymer, der hjælper til at neutralisere skadelige frie radikaler og forebygge skader på cellerne.

Selen og kræftforebyggelse
Selen som en komponent af selenafhængige antioxidantenzymer hjælper til at neutralisere frie radikaler og dermed til at forhindre skader på cellerne. En teori om kræft går ud på, at skader fra frie radikaler på celle-DNA kan føre til udvikling af visse kræftformer.

Dr. Schrauzer var opmærksom på de betydelige kræftbeskyttende resultater af tilskud med selen og andre antioxidanter i de kliniske studier Linxian og SU.VI.MAX samt i the National Prevention of Cancer-studiet (mere om disse studier i kommende artikler på denne hjemmeside).

Dr. Schrauzer mente ikke, at de ufyldestgørende resultater fra SELECT-studiet tydede på, at selentilskud mod risikoen for kræft generelt set var ineffektive; han forklarede resultaterne af SELECT undersøgelsen ved at henvise til følgende faktorer:

Deltagernes relativt høje selenniveau ved forsøgets start
Anvendelse af en syntetisk selenomethionin som intervention (i stedet for selengær som tidligere havde vist at have kræftbeskyttende egenskaber)
Anvendelse af selenomethionin i ren form i stedet for en proteinbundet form, (i gærselen er indholdet af selenmethionin proteinbundet)

N.B. Vi vil uddybe de videnskabelige artikler om selen og kræft mere i kommende artikler.

Sikkerheden ved selentilskud
Dr. Schrauzer betragtede et tilskud på 100 til 200 mikrogram selen dagligt som fuldstændigt sikkert. Han bemærkede, at den sikre maksimale indtagelse for selen er fastsat til 400 mikrogram per dag. Han påpegede, at individer hvis kost indeholder tilstrækkelige mængder protein, lettere tåler en højere selenindtagelse.

Selen ophobes ikke i kroppen. Det forlader kroppen relativt hurtigt. Hvis vi reducerer eller ophører med at indtage selen fra kost og tilskud, vil vi ikke fortsat have tilstrækkeligt med selen i kroppen til at forebygge kræft.

Her kan tilføjes, at i tilfælde af en utilsigtet overdosis vil de tidlige tegn på selenforgiftning — misfarvede og skøre finger- og tånegle samt en ubehagelig hvidløgsånde — let kunne genkendes og eventuelle sundhedsskadelige konsekvenser undgås.

Sammenfatning
Uden Dr. Schrauzer og hans kollegers forskning og publikationer ville den videnskabelige udvikling af selenforskningen og de videnskabelige undersøgelser af selen som et kræftforebyggende middel være blevet meget forsinket.

Kilder

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal Of AOAC International, 87(1), 225-232.

McCann, J. C., & Ames, B. N. (2011). Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB Journal, 25(6), 1793-1814.

Olmsted, L., Schrauzer, G. N., Flores-Arce, M., & Dowd, J. (1989). Selenium supplementation of symptomatic human immunodeficiency virus infected patients. Biological Trace Element Research, 20(1-2), 59-65.

Passwater, R. (2013, June). Selenium and human health: an interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. Whole Foods Magazine. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.

Schrauzer, G. N. (2000). Anticarcinogenic effects of selenium. Cellular And Molecular Life Sciences: CMLS, 57(13-14), 1864-1873.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.

Schrauzer, G. N., & White, D. A. (1978). Selenium in human nutrition: dietary intakes and effects of supplementation. Bioinorganic Chemistry, 8(4), 303-318.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.