Category: Hjerte-karsygdom

Posted on

Ændringer af stofskiftet efter tilskud med selen og coenzym Q10

Prof. Urban Alehagen holder foredrag
Professor Urban Alehages forskning har vist, at der er en relativt høj dødelighedsrisiko hos ældre svenske personer med lavt selenindtag og lav selenstatus. Ældre i Sverige havde gennemsnitlig serumkoncentrationer på 67,1 mikrogram pr. Liter. Den samme øgede dødelighedsrisiko, der ses i Sverige, kan også være typisk for andre selenfattige egne af verden.

Der var klare forskelle i stofskifteprofilerne fra ældre mænd, der tog 200 mikrogram selen og 2 x 100 mg coenzym Q10 dagligt i mindst 18 måneder sammenlignet med de stofskifteprofiler fra ældre mænd, der tog matchende placebo-præparater [Alehagen 2019].

På baggrund af data fra en underanalyse af KiSel-10-undersøgelsen rapporterede professor Urban Alehagen, at de største forskelle primært blev set i de følgende biologiske signalveje [Alehagen 2019]:

  • pentosefosfatvejen (proces til dannelse af nikotin-amid-adenin-dinukleotid-fosfat, som er et stof, der reducerer ubiquinon-coenzym Q10)
  • mevalonatvejen (proces til dannelse af kolesterol, coenzym Q10 og dolichol)
  • beta-oxidation (proces til nedbrydning af fedtsyremolekyler for at producere energi og til at producere acetyl-CoA, FADH2 og NADH, som er nødvendig for citronsyrecyklus [Krebs-cyklus]

Der var også andre signifikante ændringer af stofskiftet forbundet med tilskud af selen og coenzym Q10 til ældre [Alehagen 2019].

Ændringer i stofskifte-profilen efter tilskud med selen og coenzym Q10

I denne undersøgelse analyserede professor Alehagen og hans forskerteam stofskiftemønstrene af 95 metabolitter i ældre mænds plasma.

  • Metabolit er den biomedicinske betegnelse for et stof, der dannes under eller er nødvendigt for processer i stofskiftet.
  • Stofskifte er betegnelsen for de kemiske processer i organismer, der er nødvendige for at opretholde livet, f.eks. processerne til konvertering af mad til energi.

Forskernes analyse viste, at 19 ud af de 95 identificerede metabolitter var signifikant reduceret hos de ældre mænd, der blev behandlet med kombinationen af selen og coenzym Q10 [Alehagen 2019].

Desuden nåede ingen af de andre metabolitter niveauer, der var signifikant højere end de tilsvarende metabolitniveauer hos de mænd, der tog matchende placebo, hvilket indikerede, at der ikke var nogen skadelige virkninger af det kombinerede tilskud med selen og coenzym Q10 [Alehagen 2019].

Statistisk sikre resultater angående hjertesundhed fra KiSel-10-undersøgelsen

Professor Alehagens forskergruppe har tidligere rapporteret kliniske data fra KiSel-10-undersøgelsen, der viste, at ældre med lav serum-selenkoncentration ved undersøgelsesstart (gennemsnit: 67,1 mikrogram pr. Liter) havde fordel af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen og 2 x 100 mg coenzym Q10 i fire år [Alehagen, 2013; Johansson, 2015; Alehagen, 2016]:

  • signifikant lavere risiko for død af hjertesygdom
  • signifikant forbedret hjertefunktion
  • signifikant reduceret plasmakoncentration af biomarkøren NT-proBNP for hjertesygdom
  • betydelig forbedret sundhedsrelateret livskvalitet
  • observeret reduktion i følelsen af træthed

Biokemiske mekanismer bag KiSel-10s resultater angående hjertesundhed

I sine forsøg på at forstå de biokemiske mekanismer, der ligger til grund for de gunstige resultater for hjertesundheden hos de ældre deltagere i KiSel-10-undersøgelsen, har professor Alehagen tidligere foreslået følgende forklaringer:

  • reduceret niveau af oxidativ stress [Alehagen 2015]
  • reduceret niveau af inflammation [Alehagen 2015]
  • reduceret niveau af fibrose [Alehagen 2017]
  • øget niveau af insulinlignende vækstfaktor 1 [Alehagen 2017]

Ændringerne i de stofskifteprofiler, der var knyttet til det daglige tilskud med selen og coenzym Q10, kan være endnu et aspekt af de positive sundhedseffekter, som er nævnt i tidligere udgivne artikler [Alehagen 2019].

En opfølgende undersøgelse fra  2018 af de deltagere i KiSel-10-undersøgelsen, der stadig var i live, afslørede en vedvarende nedsat hjerte-kar-dødelighed 12 år efter det fire år lange tilskud med selen og coenzym Q10 [Alehagen 2018].

Betydningen af tilskud med selen og coenzym Q10 til ældre

Selen og flere af de selenholdige selenoproteiner – glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og iodothyronine deiodinaser – spiller en vigtig rolle i det anti-oxidative stressforsvar samt i immunfunktionen [Alehagen 2019].

I selenfattige egne i verden, f.eks. Sverige, er et lavt indtag af selen og en lav serum-selenstatus forbundet med en øget risiko for hjerte-karsygdom [Alehagen 2019].

Der er desuden et vigtigt forhold mellem selen og coenzym Q10 i kroppen. Et tilstrækkeligt indhold af selen er nødvendigt for at opnå en optimal funktion af Coenzym Q10 [Alehagen 2015].

Coenzym Q10-molekyler er redoxmolekyler, der spiller en væsentlig rolle i den cellulære bioenergi og i cellernes antioxidantforsvar [Alehagen 2019].

I en international randomiseret kontrolleret multicenterundersøgelse: Q-Symbio-undersøgelsen, resulterede en daglig supplerende behandling med 3 x 100 milligram coenzym Q10 dagligt i to år til patienter med kronisk hjertesvigt i en signifikant forbedring af symptomer og overlevelse for patienterne i behandlingsgruppen med coenzym Q10 [Mortensen 2014]. I en underanalyse af de europæiske deltagere i Q-Symbio-undersøgelsen viste forskere, at den supplerende behandling med coenzym Q10 var signifikant forbundet med en forbedring i patienternes uddrivningsfraktion (ejection fraction).

 

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J, Surowiec I, Lundstedt-Enkel K & Lundstedt T.  (2019). Significant changes in metabolic profiles after intervention with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly population.  Biomolecules, 9(10): 10.3390/biom9100553. Retrieved from https://www.mdpi.com/2218-273X/9/10/553

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Brismar, K. (2017). Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and Coenzyme Q10. A prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(6), e0178614.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England),

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877.

Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.

Mortensen, A. L., Rosenfeldt, F., & Filipiak, K. J. (2019). Effect of Coenzyme Q10 in Europeans with chronic heart failure: A sub-group analysis of the Q-Symbio randomized double-blind study. Cardiology Journal, 26(2): 147-156.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og coenzym Q10 til seniorer

Professor Urban Alehagen, Linköping Universitet i Sverige, var en nøglefigur som forsker på den kliniske Q-Symbio-undersøgelse og var den ledende forsker i KiSel-10-undersøgelsen. Han har vist, at tilskud med en kombination af selen og coenzym Q10 til ældre mennesker med lav selenstatus reducerer risikoen for at dø af hjerte-karsygdom og forbedrer hjertefunktionen.

Den svenske KiSel-10-undersøgelse giver randomiseret og kontrolleret dokumentation for, at en daglig kombination af et organisk selen-gærtilskud og et conezym Q10-præparat i lægemiddelkvalitet kan reducere hjertedødeligheden, forbedre hjertefunktionen og øge den sundhedsrelaterede livskvalitet hos ældre borgere [Alehagen 2013].

Lavt selenindhold i blodet og højere risiko for hjertesygdom

Professor Urban Alehagen og et team af forskere fra Linköpings Universitet undersøgte seleniveauet i blodet hos 688 svenske seniorer. Det gennemsnitlige blodseleniveau var 67,1 mikrogram pr. liter, hvilket er ret lavt men ikke overraskende, da Sverige er et land med lavt selenindhold i jorden og selenfattige fødevarer [Alehagen 2016].

Da forskerne korrigerede for køn, rygning, koronar-arteriesygdom, diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og nedsat hjertefunktion, opdagede de, at kvartilet af ældre med det laveste niveau selen i blodet havde en 43% højere risiko for at dø (all-cause) og en 56% højere risiko for at dø af en hjerte-karsygdom [Alehagen 2016].

Rationale for at give selen og coenzym Q10 i KiSel-10-undersøgelsen

Professor Alehagen antydede, at selentilskud kunne forbedre overlevelsesmulighederne for ældre med lav selenstatus.

Han vidste, at der er en særlig sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, således at cellerne har brug for selen for at aktivere coenzym Q10, hvilket er afgørende for mitokondriernes produktion af energi i form af ATP, og fordi Q10 er en vigtig fedtopløselig antioxidant [Alehagen 2015].

Endvidere er kroppens produktion af coenzym Q10 kendt for at falde med stigende alder i voksenårene [Kalen 1989]. Derfor kunne de svenske seniorer forventes at have et lavt indhold af coenzym Q10 og af selen i blodet.

Fordelene ved adjuverende behandling af kroniske hjertesvigt-patienter med coenzym Q10 blev påvist i Q-Symbio-studiet, hvor patienterne tog et præparat med 100 mg coenzym Q10 i farmaceutisk kvalitet tre gange dagligt i to år ud over deres konventionelle medicin og havde som følge heraf signifikant færre symptomer og bedre overlevelse [Mortensen 2014].

Desuden medfører den særlige sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, at cellerne har brug for tilstrækkeligt coenzym Q10 for at kunne producere en optimal mængde selenoproteiner, hvoraf nogle har antioxidant-funktioner og andre biologiske funktioner i kroppen [Alehagen 2015].

Design af KiSel-10 undersøgelsen om selen og coenzym Q10 og hjertefunktion

Derfor rekrutterede professor Alehagen 443 seniorer der var 70-88 år ved undersøgelsens start med en gennemsnitlig alder på 78 år og som stadig var raske nok til at bo hjemme og som havde et lavt niveau af selen og coenzym Q10 i blodet.

I KiSel-10-undersøgelsen tildelte professor Alehagen og hans team seniorerne til behandlingsgruppen eller til placebo-kontrolgruppen ved hjælp af lodtrækning.

Behandlingsgruppen der fik de aktive stoffer modtog tabletter med 200 mikrogram selen (SelenoPrecise®) dagligt og 200 milligram coenzym Q10 (Bio-Quinone) i opdelte doser (2 gange 100 milligram til måltider). Placebo-gruppen modtog matchende placebo-tabletter og -kapsler [Alehagen 2013].

Resultater fra KiSel-10-undersøgelsen af ​​selen, coenzym Q10 og hjertefunktion

Der var statistisk signifikante forskelle mellem den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen:

  • Hos seniorerne i placebogruppen var dødeligheden i hjerte-karsygdomme 12,6%, mens den i selen- og coenzym Q10-gruppen var 5,9%. Den absolutte forskel på 6,7% i dødelighed fra hjertesygdomme betyder, at 60 til 70 ældre mennesker ud af 1.000 kan forventes at leve længere og have en bedre sundhedsrelateret livskvalitet, hvilket giver dem mere tid til børnebørn, rejser og hobbyer.
  • NT-pro-BNP er en biomarkør til diagnose og prognose af hjertesvigt. Den gennemsnitlige niveau af NT-proBNP i placebogruppen var 302 nanogram pr. milliliter. I gruppen som fik selen og coenzym Q10, var gennemsnittet 214 nanogram pr. milliliter.
  • Deltagerne i selen- og coenzym Q10-gruppen havde signifikant bedre hjertefunktion på ekkokardiogrammet end deltagerne i placebogruppen.

Forskerne konkluderede, at den signifikant lavere dødelighed i hjerte-karsygdomme skyldtes en forbedret hjertefunktion takket være den daglige indtagelse af selengær og coenzym Q10 [Alehagen 2013].

Opfølgning af KiSel-10 undersøgelsen af selen og CoQ10 og hjertefunktion

I en tiårig opfølgning opdagede forskerne, at risikoen for at dø af hjertesygdomme for seniorerne i den aktive behandlingsgruppe kun var 51% af risikoen for dø af kardiovaskulær sygdom for seniorerne i placebogruppen [Alehagen 2015] .

To år senere fandt forskerne, at hjerte-kardødeligheden hos de resterende undersøgelsesdeltagere var 28,1% i selen- og coenzym Q10-gruppen sammenlignet med 45% i placebogruppen. Det vil sige, at der var en vedvarende effekt af det kombinerede selen- og coenzym Q10-tilskud [Alehagen 2018].

Forbedret livskvalitet med tilskud af selen og Q10

Det fireårige behandlingsforløb med selengær og coenzym Q10 forlængede ikke kun de ældste deltagers overlevelse i KiSel-10-studiet. Behandlingen har også bidraget til at bevare livskvaliteten eller i det mindste til at nedsætte omfanget af et aldersrelateret tab af kvalitet målt på de følgende områder[Johansson 2015]:

  •  fysisk ydeevne
  • vitalitet
  • konativ funktion (= et mål for viljen til at udføre og handling)
  • nervesystemets funktion
  • samlet livskvalitet

Virkningsmekanismer af Selen- og Q10-tilskud

Hvordan kan kombinationen af selenberiget gær og coenzym Q10 forlænge overlevelse og forbedre ældres livskvalitet?

Mindre hjertefibrose

I en underanalyse fandt forskerne, at de deltagere i undersøgelsen der fik tilskud, havde signifikant lavere niveauer af forskellige biomarkører for hjertefibrose [Alehagen 2017]. Mindre hjertefibrose (fortykket og stift hjertemuskelvæv) kan være en af mekanismerne hvormed selen- og Q10-tilskuddet gavnede de ældre i KiSel-10-studiet.

Ændringer i microRNA

I en anden underanalyse fandt forskerne, at de to grupper i studiet havde signifikante forskelle i helt op til 70 mikroRNA’er. MicroRNA’er er involverede i ekspression eller ikke-ekspression af gener og i forlængelse heraf, i dannelse af proteiner. De kan spille en vigtig rolle i hjertesygdomme. Indflydelsen af selen og coenzym Q10 på microRNA kan være en mekanisme, som påvirker hjerte-kardødelighed samt hjertefunktionen [Alehagen 2017].

Mindre oxidativt stress

Analyse af niveauer af biomarkører for oxidativ stress – overproduktionen af skadelige frie radikaler – i de to grupper viste, at selen- og Q10-tilskuddet havde en gavnlig virkning sammenlignet med placebo. Den nedsatte oxidative stress kunne være en af forklaringerne på den kardio-beskyttende effekt af det kombinerede tilskud [Alehagen 2015].

Lavere niveau af inflammation

På samme måde viste separate analyser nedsatte niveauer af forskellige biomarkører for inflammation [Alehagen 2015]. Inflammation er ikke blevet vist at være en direkte årsag til hjertesygdom, men det ses ganske hyppigt i tilfælde af hjertesygdom og slagtilfælde. Nedsat inflammation kan være endnu en mekanisme, der ligger til grund for den forbedrede hjertefunktion og den lavere risiko for hjertesygdom efter tilskud af selen og coenzym Q10.

Sammendrag af KiSel-10-undersøgelsen

I en fireårig undersøgelse af et kombineret tilskud med selengærpræparat og et patenteret farmaceutisk Q10-præparat opnåede den aktive behandlingsgruppe en 54% reduktion i hjerte-kardødelighed sammenlignet med placebogruppen. Derudover opnåede den aktive behandlingsgruppe signifikant bedre ekkokardiogrammer sammenlignet med placebogruppen og havde lavere koncentrationer i blodet af en kendt biomarkør for hjertesvigt.

Disse gavnlige virkninger af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen og 200 milligram coenzym Q10 i to opdelte 100 milligramsdoser varede ved i 10-årige og 12-årige opfølgninger.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England), doi:10.1002/biof.1404.

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(4), e0174880.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877.

Kalén, A., Appelkvist E.L., Dallner G. (1989). Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids, 24(7):579–584.

Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selendoseringens vigtighed

Illustration af selenmolekyle
Kloden har kun sparsomme mængder af selen, hvorfra der kan fremstilles selentilskud til mennesker i områder med selenfattig jordbund og selenfattige fødevarer. Selen er ikke genanvendeligt. Den årlige globale produktion af selen går hovedsagelig til industriel produktion: Metallurgisk, glas, elektriske artikler, pigmenter, brug i batterier og kunstgødning. Der er dårligt nok selen i overskud til brug i kosttilskud, selvom det er et vigtigt sporstof, som den menneskelige krop ikke selv kan producere. Illustration: CC BY-SA 2.0 uk, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=717159.

Den anden dag så jeg et interessant spørgsmål: Hvordan kan vi gøre dette kedelige sporstof interessant?

Det handlede om selen, grundstoffet i det periodiske system med atomnummer 34. Som en bestanddel af de selenafhængige selenoproteiner har selen mange biologiske funktioner i kroppen:

  • Antioxidant-beskyttelse af cellerne mod skader fra frie radikaler
  • Modvirkning af DNA-mutation
  • Hæmning af kronisk lav-intens inflammation
  • Optimal produktion af skjoldbruskkirtelhormoner
  • Korrekt reproduktion af celler
  • Beskyttelse af lymfekanaler og blodkarvægge
  • Nedsat risiko for visse former for kræft
  • Nedsat risiko for kardiovaskulær sygdom
  • Gendannelse af antioxidant-formerne af C-vitamin, E-vitamin og coenzym Q10

Og alligevel har næppe nogen hørt om selen som et vigtigt biologisk næringsstof. Ingen har nogensinde fået taget en blodprøve for at se, om han eller hun har et tilstrækkeligt niveau af selen i plasma.

Besynderligt.

Selen tilskudsdoser

Som med så mange ting er form og dosering af største vigtighed.

Korrekt selendosering kræver opmærksomhed.

  1. Selenindtaget varierer betydeligt fra egn til egn, fra kultur til kultur og helt sikkert fra kost til kost. Det er svært at få rede på, hvor meget selen vi får fra vores mad.
  2. Mængden af selen vi får fra vores mad afhænger af jorden, hvor fødevarene blev dyrket. Normalt får amerikanere, der bor på østkysten og i de nordvestlige stater tæt på Stillehavet mindre selen i deres mad end amerikanerne i midten af ​​landet. Men selv det afhænger af sammensætningen af ​​de måltider, som hver især spiser.
  3. Selen er vigtigt i små mængder; Men ved et meget højt niveau kan det være skadeligt i det lange løb.
  4. Den menneskelige krop danner ikke selv selen. Uden tilstrækkeligt selen i kosten og fra kosttilskud vil der ikke være tilstrækkeligt selen til at indgå i aminosyren selenocystein. Selenocystein er således en nødvendig komponent til dannelse af ​​de 25 kendte selenoproteiner i kroppen.

Selenoproteiners funktioner

På nuværende tidspunkt kender vi til 25 gener, der koder for syntesen af selenoproteiner i kroppen.

*** Der er otte kendte glutathionperoxidaser, hvoraf mange har vigtige antioxidantbeskyttelsesfunktioner i forskellige dele af kroppen.

*** Der er tre kendte thioredoxinreduktaser, som er vigtige for reguleringen af cellevækst og overlevelse. Thioredoxinreduktaser tjener også til at regenerere andre antioxidanter i kroppen, f.eks. vitamin C, vitamin E og coenzym Q10.

*** Der er iodothyronin-deiodinaser (også kendt som thyroidhormon-deiodinaser), der er vigtige for aktiveringen af T4 hormonet til produktionen af T3 hormonet og til inaktivering af skjoldbruskkirtelhormonerne

På nuværende tidspunkt er der temmelig store kliniske forsøg på vej, der undersøger virkningen på skjoldbruskkirtelsygdom ved tilskud med selengær-præparater.

Det kliniske forsøg CATALYST undersøger effekten af selentilskud på Hashimotos sygdom, som er en sygdom, der forårsager lavt stofskifte [Winther]. Det kliniske GRASS-forsøg undersøger effekten af selentilskud på Graves sygdom (Basedows), hvilket forårsager et højt stofskifte [Watt]. Begge sygdomme er autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber skjoldbruskkirtlen.

*** Selenoprotein P er de mest almindelige selenoproteiner i plasma, der tegner sig for ca. 60%, og som sådan er selenoproteinerne mest involveret i forsyning og distribution af selen til de forskellige dele af kroppen. Det er denne egenskab der hjælper til at opretholde selen-homeostase i hjernen.

*** Forskere er stadig igang med at kortlægge strukturen og funktionen af de andre selenoproteiner [Bellinger].

Selen og kræftforebyggelse

Observationsundersøgelser viser generelt, at en højere selenindtagelse er forbundet med lavere risiko for forskellige former for kræft [Cai].

Følgende interventionsundersøgelser har vist en gavnlig effekt af selentilskud på risikoen for kræft:

  • Nutritional Prevention of Cancer-undersøgelsen [Clark]: Signifikant fald i det samlede antal kræfttilfælde og et signifikant fald i forekomsten af prostatakræft, tyktarmskræft og lungekræft.
  • Linxian Nutrition Intervention-undersøgelserne [Blot]: Signifikante fald i total dødelighed, kræft-dødelighed og mave-kræft-dødelighed.
  • SU.VI.MAX. En undersøgelse af vitamin- og antioxidanttilskud [Hercberg]: signifikant lavere kræftrisiko hos mænd og lavere total dødelighedsrisiko hos mænd.
  • Bonelli-undersøgelsen af selen og tilbagevendende adenomer [Bonelli]: Signifikant reduktion af risikoen for tilbagevendende adenomer, en kendt risikofaktor for tyktarmskræft.

Selen og kardiovaskulær sygdom

Opfølgende resultater fra KiSel-10-undersøgelsen har vist en vedvarende virkning efter fire års daglige tilskud til raske seniorer i form af et tilskud med 200 mikrogram selen fra selengær og 200 milligram coenzym Q10 dagligt. Den beskyttende virkning mod kardiovaskulær dødelighed har vist sig at fortsætte i en opfølgende periode på 12 år.

Professor Urban Alehagen peger på den særlige interaktion mellem selen og coenzym Q10, der har en terapeutisk effekt som påvist i form af signifikant lavere niveauer af biomarkører for oxidativt stress, inflammation og fibrose samt de højere niveauer af insulin-lignende vækstfaktor 1 hos seniorer, der modtog aktiv behandling i form af selen og coenzym Q10 [Alehagen].

Selen og et godt helbred

De bedste sundhedsmæssige resultater er opnået med præparater med organisk selengær (også kaldet selenberiget gær). Selengærpræparater har vist en bedre virkning på bio-markører for oxidativt stress end syntetiske selenomethioninpræparater har [Richie].

Den tolerable øvre grænse for voksnes daglig indtagelse af selen fra mad og kosttilskud er fastsat til 400 mikrogram pr. dag [Institut for Medicin]. Et almindeligt dagligt indtag fra mad og kosttilskud har en tendens til at være meget lavere end 400 mikrogram pr. dag, men varierer betydeligt.

At få undersøgt sit selenniveau er en god ide. Det gør det muligt at bedømme, om man har behov for et tilskud på 50, 100 eller 200 mikrogram om dagen for at holde plasma / serum-selenkoncentrationen i det optimale område på mellem 120-170 mikrogram pr. liter [Hurst]. Det daglige tilskud afhænger af mængden af selen, som optages fra den mad man spiser.

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120. doi:10.1371/journal.pone.0193120

Bellinger, F. P., Raman, A. V., Reeves, M. A., & Berry, M. J. (2009). Regulation and function of selenoproteins in human disease. The Biochemical Journal, 422(1), 11-22. doi:10.1042/BJ20090219

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & … Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Clark, L. C., Combs, G. F., Turnbull, B. W., Slate, E., & Alberts, D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. F., & Turnbull, B. W.  (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. Brit. J. Urol, 81: 730-734.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & … Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Institute of Medicine. (2000). Selenium. Dietary reference intakes for vitamin C, vitamin E, selenium, and carotenoids. Washington, D.C.: National Academy Press; 284-324.

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042

Watt, T., Cramon, P., Bjorner, J. B., Bonnema, S. J., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & … Rasmussen, A. K. (2013). Selenium supplementation for patients with Graves’ hyperthyroidism (the GRASS trial): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 14119. doi:10.1186/1745-6215-14-119

Winther, K. H., Watt, T., Bjørner, J. B., Cramon, P., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & … Bonnema, S. J. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 15115. doi:10.1186/1745-6215-15-115

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Lavt serum seleniveau og øget kardiovaskulær dødelighed

mand med hjerteanfald
En nylig undersøgelse har fundet en relativt høj mortalitetsrisiko hos ældre svenskere med lav selenstatus. Tilskud med et selengær-præparat og et coenzyme Q10-præparat resulterede i en signifikant reduceret risiko for at dø af hjertesygdom, en bedre hjertefunktion og en bedre livskvalitet for ældre. Den gavnlige virkning af disse tilskud er fortsat i 12 år efter undersøgelsen.

Lave plasma- / serum-selenkoncentrationer er forbundet med øget risiko for at dø af hjertesygdom og en  øget risiko for død af alle årsager. Professor Urban Alehagen og et team af forskere ved Linköpings Universitet i Sverige har undersøgt forholdet mellem et lavt seleniveau og risikoen for hjertesygdom.

Selentilskud foreslået til voksne med meget lave Se-niveauer

Den svenske undersøgelse viser, at voksne med en serum selenkoncentration på under 57 mikrogram pr. liter har en signifikant højere risiko for at dø af alle årsager (43% øget risiko) og for at dø af hjertesygdom (56% øget risiko) [Alehagen 2016].
57 mikrogram selen per liter serum. Wow! Det er lavt.

Disse signifikante sammenhænge forblev solide, selv efter at forskerne havde justeret for virkningerne af eventuelle modificerende faktorer:

  • Mandligt køn
  • Rygning
  • Iskæmisk hjertesygdom
  • Diabetes
  • Kronisk obstruktiv lungesygdom
  • Nedsat hjertefunktion [Alehagen 2016]

Professor Alehagen foreslår, at voksne med serum-seleniveauer under 57 mikrogram pr. liter anbefales at tage et selentilskud.

Ingen forskelle fundet i kræft-mortalitet

Interessant nok viste den svenske undersøgelse ikke en signifikant forskel i kræftdødelighed blandt de fire kvartiler af studietalere. Bemærk dog, at den gennemsnitlige serumselenkoncentration i alle de fire kvartiler, der blev sammenlignet i undersøgelsen var ret lav:

  • Kvartil 1: < 57,2 mkg/l
  • Kvartil 2: 57,2 – 67,1 mkg/l
  • Kvartil 3: 67,1 – 76,1 mkg/l
  • Kvartil 4: > 76,1 mkg/l

Husk: Den bedste vurdering vi har for en beskyttende virkning af selen mod prostatakræft, er en plasma-selenkoncentration på mellem 120 og 170 mikrogram pr. liter [Hurst 2012].

Det kunne være, at kræftdødeligheden i alle fire kvartiler i den svenske undersøgelse ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, men er allesammen forhøjede i forhold til kohorter, der opretholder et serum-seleniveau på over 120 mikrogram pr. liter.

Hvorfor behovet for selentilskud?

Professor Alehagen forklarer, at selenindholdet i jorden og dermed i levnedsmidler rundt om i verden varierer betydeligt fra region til region. Madvaner varierer også, hvilket betyder, at folk får mere eller mindre selen i deres kost, afhængigt af hvor de bor.

Selen er afgørende for en række cellulære funktioner. Sporstoffet selen findes sjældent som et isoleret stof i kroppen. Det udfylder sine væsentlige biologiske funktioner som en bestanddel af aminosyren selenocystein.

Selenocystein er således selv en nødvendig bestanddel af 25 kendte selenoproteiner. Mange af disse selenoproteiner, især glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser, beskytter vores celler og væv mod de skadelige virkninger af oxidativt stress [Alehagen 2016].

I lyset af de regionale variationer i optagelsen af selen og betydningen af  en tilstrækkelig serum-selenkoncentration for en længere livslængde og en bedre livskvalitet, synes det tilrådeligt at få sin serum-selenkoncentration målt for at se, hvor det ligger sammenlignet med de svenske studiedeltagere.

Hvor meget selentilskud?

Professor Fairweather-Tait og kolleger i Storbritannien har rapporteret om resultaterne af et studie med tilskud til middelaldrende, sunde britiske mænd og kvinder (50-64 år). Studiedeltagernes gennemsnitlige plasma-selenkoncentration ved studiets start var lige over 95 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].

  • Tilskud med en daglig selengærtablet på 50 mikrogram i 10 uger øgede deltagernes plasma-selenindhold til et gennemsnit på 118,3 mikrogram pr. liter.
  • Tilskud med en daglig selengærtablet på 100 mikrogram i 10 uger øgede deltagernes plasma-selenindhold til et gennemsnit på 152 mikrogram pr. liter.

Sammendrag af svensk undersøgelse af serum-seleniveauer og dødelighed

Professor Alehagens svenske undersøgelse viste en signifikant øget risiko for at dø af hjertesygdom samt fra alle årsager hos forsøgsdeltagere med serum-seleniveauer under 57,2 mikrogram pr. liter. Andre undersøgelser har vist lignende sammenhænge mellem et lavt serum-seleniveau og øget dødelighed:

  • Dansk undersøgelse: En undersøgelse af mere end 3000 mænd med serum selenkoncentrationer under 60 mikrogram pr. liter viste en øget risiko for hjerteanfald (Suadicani 1992).
  • Finske undersøgelser: Undersøgelser fra 1970’erne, perioden før Finland begyndte at gøde jorden med selen, viste en sammenhæng mellem et lavt serum-seleniveau og en øget risiko for at dø af hjertesygdom [Salonen 1982].
  • Fransk undersøgelse: En fransk undersøgelse af ældre franskmænd rapporterede om en sammenhæng mellem lave plasma-selenkoncentrationer og øget dødelighed [Akbaraly 2005].

Beskyttende virkninger af selentilskud

Selen i tilstrækkelige koncentrationer har vigtige antioxidant- og immunsystemsfunktioner. Det er sandsynligt, at den beskyttende virkning af tilstrækkelige plasmakoncentrationer af selen er relateret til selenoproteinernes virkning:

  • Reduktion af oxidativt stress
  • Reduktion af inflammation

Kilder

Akbaraly, N.T., Arnaud, J., Hininger-Favier, I., Gourlet, V., Roussel, A.M. & Berr, C.  92005). Selenium
and mortality in the elderly: results from the EVA study. Clin Chem, 51:2117–2123.

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96. doi:10.1038/ejcn.2015.92

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Salonen, J.T., Alfthan, G., Huttunen, J.K., Pikkarainen, J. & Puska, P. (1982). Association between cardiovascular death and myocardial infarction and serum selenium in a matched-pair longitudinal study. Lancet, 2: 175–179.

Suadicani, P., Hein, H.O. & Gyntelberg, F. (1992). Serum selenium concentration and risk of ischaemic heart disease in a prospective cohort study of 3000 males. Atherosclerosis, 96: 33–42.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Længerevarende sundhedsbeskyttelse med selen og coenzym Q10

Det svenske flag
KiSel-10-studiet blev udført i Sverige, som er kendt for at have selenfattig jord og fødevarer med lavt selenindhold. Som følge heraf var et dagligt tilskud med 200 mikrogram selengær passende. I geografiske områder med et højere selenindhold i jorden og i fødevarene kan det være nødvendigt med et lavere selentilskud. Selen er et essentielt mikronæringsstof med kendte antioxidantfunktioner i kroppen, og det er forbundet med en god skjoldbruskkirtelfunktion og et godt immunforsvar.

Ved at kombinere tilskud med selengær og coenzym Q10 opnår ældre mennesker, der lever i områder med lavt selenindhold, en god beskyttelse mod hjertesygdom. Det synes at være den lære vi kan uddrage fra en 12-årig opfølgende analyse af det svenske KiSel-10-studie [Alehagen 2018].

Beskyttende virkninger af selen og Q10 vedvarer på 12. år

Oprindeligt indskrev professor Urban Alehagen og hans forskerkolleger ved universitetet i Linköping 443 ældre svenske borgere, der boede i et område, hvor selenindholdet i fødevarene var kendt for at være lavt. De  tildelte tilfældigt undersøgelsesdeltagerne til enten at få en kombination med 200 mikrogram selen fra selengærtabletter og 200 milligram coenzym Q10 dagligt eller til at få matchende placebo. Dette tilskudsstudie varede i fire år [Alehagen 2013].

De deltagere, der deltog i den aktive behandlingsgruppe, havde signifikant bedre hjertesundhed ved udgangen af de fire år:

  • Nedsat risiko for død af hjertesygdom
  • Bedre vedholdende hjertefunktion målt med ekkokardiogrammer
  • Lavere niveau af biomarkører for oxidativt stress, inflammation og fibrose
  • Nedsat behov for indlæggelse
  • Forbedret livskvalitet

Vedvarende beskyttelse af hjertet af med Selen og Q10

Ved hjælp af offentlige registre og dødsattester fortsatte de svenske forskere med at følge studiets deltagere efter ophør med deres daglige tilskud. Ved opfølgningen efter 10 år og nu ved den 12-årige opfølgning kan forskerne rapportere, at de gavnlige effekter for hjertesundheden varer ved i gruppen, der fik den aktive behandling i form af selengær og Q10. 12 år efter undersøgelsens afslutning har de deltagerne, der var heldige nok til at komme i den aktive behandlingsgruppe, en signifikant lavere risiko for at dø af hjertesygdom [Alehagen 2018].

Faktisk synes fordelene ved at have været i den aktive behandlingsgruppe at være stigende over tid. Desuden rapporterer forskerne, at fordelene ved den aktive behandling, sammenlignet med placebobehandlingen gælder, selvom undersøgelsesdeltagerne havde diabetes eller højt blodtryk eller iskæmisk hjertesygdom, mens de var i den oprindelige undersøgelse [Alehagen 2018].

Hvad er forklaringen på den vedvarende helbredseffekt af selen og Q10?

En forklaring, der falder en ind er, at deltagerne besluttede sig for at fortsætte med at tage disse tilskud med selen og Q10 efter undersøglensens afslutning. I hvilket omfang dette måtte mære sket, er ikke kendt. Men selvfølgelig har undersøgelsens deltagere i begge grupper, den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen, haft lige muligheder for at beslutte sig for at købe og tage tilskud med selen og Q10 kosttilskud efter undersøgelsens afslutning.

En anden forklaring kunne være, at denne region i Sverige er en kendt lavselen-region, og det blotte tilskud af tilstrækkelige mængder selen til kosten via tilskud i fire år kan have givet en varig ernærings- og sundhedsmæssig virkning.

Mulig epigenetisk effekt af tilskud med selen og Q10?

Dr. Mark Miller citeres i en blogartikel, hvor han spekulerer på, om den vedvarende beskyttende virkning af selengær- og Q10-tilskuddet kunne være resultatet af en ændring af den genetiske programmering, der regulerer hjertesundhed og sygdom [Daniells 2018].

Epigenetisk forklaring på effekten af tilskud med selen og Q10

Dr. Miller spekulerer på, om epigenetik kan forklare forskelle i hjertesundheden hos deltagerne i den aktive behandlingsgruppe og i placebo-kontrolgruppen.

Epigenetik er det biomedicinske udtryk for de biokemiske mekanismer, der får gener til at udtrykkes (være aktive) eller at være slumrende (inaktive).

Dr. Millers tanke er, at den genetiske regulering af sådanne sundhedsfaktorer som mitokondrie-funktion, oxidativt stress og inflammation er blevet positivt påvirket af kombinationen af selengær og coenzyme Q10 [Daniells 2018].

Aldring og tilskud med selen og coenzym Q10

Ifølge Dr. Millers fortolkning fortsatte den vanlige aldringsproces, der er karakteriseret ved en øget mitokondriel dysfunktion og gradvist tab af fysisk og kognitiv funktion sandsynligvis hos de undersøgelsesdeltagere, der tilfældigvis var havnet i placebo-kontrolgruppen.

I mellemtiden kan de undersøgelsesdeltagere, der var heldige nok til at være havnet i den aktive selen og Q10-behandlingsgruppe i fire år, have gennemgået fysiske forandringer, der påvirker reguleringen af de gener (der slår dem til eller fra) og som påvirker hjertesundheden [Daniells 2018].

Det er vigtigt at bemærke, at sådanne faktorer som mænds køn, rygning, diabetes og højt blodtryk er forbundet med en højere risiko for at dø af hjertesygdom. Hvis du er i en af disse højrisikogrupper, desto mere grund til at motionere, spise og drikke moderat og til at tage et dagligt tilskud af Q10 og selen.

Hvorfor vægte selengær-præparater så højt?

Der er et par ting, som man bør holde sig for øje.

Den ene er, at de ældre svenske deltagere i undersøgelsen havde serum-selenkoncentrationer langt under de niveauer, der anses for nødvendigt for en optimal selenoprotein-aktivitet. Derfor var det berettiget med et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra selengær.

Personer der lever i områder med meget selen jorden og med et højt selenniveau i fødevarerne, behøver ikke mere end 50 eller 100 mikrogram selen dagligt. Det bedste er at få målt sit selenniveau.

Bedre optagelse, længere ophold og bedre virkning af selengær

Selenpræparater fra selengær (også kaldet en selenberiget gær) optages og tilbageholdes godt i kroppen [Bügel 2008].

Selengær-præparater er den type selen-præparater, hvor sammensætningen og mangfoldigheden af selenformer har den højeste tilknytning til gavnlige helbredseffekter [Richie 2014].

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120. doi:10.1371/journal.pone.0193120

Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642

Daniells, S. (2018, Aug. 20).  A major reset of the drivers for disease and health: Protective effects of selenium + CoQ10 may persist for years.  Nutra-ingredients-USA.com. Retrieved from https://www.nutraingredients-usa.com/Article/2018/08/20/A-major-reset-of-the-drivers-for-disease-and-health-Protective-effects-of-selenium-CoQ10-may-persist-for-years

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen, coenzym Q10 og beskyttelse af hjertet

Illustration af kvinde og hendes indre organer
Sund aldring er målet for os alle. Vi ønsker at forblive fysisk aktive og mentalt klare så længe vi kan. En undersøgelse af tilskud til ældre svenske borgere har vist, at daglig indtagelse af selengær-tabletter og coenzym Q10 kapsler reducerede dødeligheden fra hjertesygdomme signifikant. Illustrationen: Symptomer på hjerteanfald.

Svenske kardiologer gennemførte et fireårigt studie – KiSel-10-studiet – af 443 ældre svenske borgere og fandt, at en profylaktisk behandling med 200 mikrogram selengær og 200 milligram coenzym Q10 reducerer risikoen for at dø af hjertesygdom med over 50 procent. Dette er et uhyre interessant forsknings-resultat, fordi hjertesygdom er dræber nummer et i vestlige lande.

KiSel-10 studiet

KiSel-10-studiet – et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie – undersøgte effekten af en kombination af selengær-tabletter og coenzym Q10-kapsler sammenlignet med matchende placebo kapsler og tabletter på følgende områder:

  • Risiko for død af hjertesygdom
  • Risiko for aldersrelateret nedgang i hjertefunktionen
  • Risiko for ændringer i blodets indhold af proteiner kendt at være bio-markører for hjertesvigt

I perioden fra 2013 til 2018 udgav KiSel-10 forskerne 12 artikler, der analyserede og forklarede data fra KiSel-10-studiet. I det følgende opsummerer jeg konklusionerne fra det kliniske KiSel-10-studie.

Lav serum selenkoncentration og øget risiko for dødelighed

Professor Alehagen og forskerne fra Linköpings Universitet målte serumseleniveauet på 668 raske ældre borgere i et landdistrikt i det sydlige Sverige. Den gennemsnitlige serumselenkoncentration i gruppen var 67,1 mikrogram pr. liter, langt under det anbefalede minimumsniveau på 100-120 mikrogram pr. liter og det anslåede fordelagtige interval på mellem 120-150 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].

En analyse af en undergruppe af de 668 deltagere viste efter næsten syv års opfølgning, at placering i den laveste fjerdedel af serum-selenkoncentrationen – under 57 mikrogram pr. liter – var signifikant forbundet med en 43% større risiko for at dø fra alle årsager og en 56% større risiko for at dø af hjertesygdom. Forskerne anbefalede selentilskud til svenske borgere med lave serum-selenkoncentrationer [Alehagen 2016]

Tilskud med en kombination af selengær og coenzym Q10

Forskerne indskrev og tildelte tilfældigt 443 raske ældre svenske borgere til enten en aktiv behandlingsgruppe eller en placebo-kontrolgruppe. Deltagerne i den aktive behandlingsgruppe tog et præparat med 200 mikrogram selengær og et præparat med 200 milligram coenzym Q10 hver dag i fire år.

I 2013 offentliggjorde forskerne de første statistisk signifikante resultater fra undersøgelsens data [Alehagen 2013; Johansson 2013]:

  • Nedsat risiko for at dø af hjertesygdom på 54%
  • Forbedret hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer
  • Nedsatte niveauer af en kendt biomarkør for hjertesvigt

Selen, coenzym Q10 og inflammation

Dernæst gravede forskerne sig gennem undersøgelsens data efter beviser på en signifikant sammenhæng mellem den aktive behandling med selengær og coenzym Q10 og en biomarkør for inflammation – C-reaktive proteiner – samt en biomarkør for oxidativ stress – opløselig P-selectin (SP-selectin). Tilskuddet med selengær og coenzym Q10 over en fireårsperiode viste gunstige ændringer på biomarkørerne [Alehagen 2015].

Selen, coenzym Q10 og oxidativ stress

Yderligere granskning af undersøgelsens data afslørede gavnlige virkninger af kombinationsbehandlingen på flere biomarkører for oxidativ stress. Sammenlignet med deltagerne i placebogruppen havde deltagerne i den aktive behandlingsgruppe væsentligt bedre værdier fra måling af disse to biomarkører for oxidativ stress: Copeptin og adrenomedullin [Alehagen 2015].

Selen, coenzym Q10, hospitalsindlæggelse og livskvalitet

Derefter lavede forskerne en underanalyse af de data, hvor de matchede undersøgelsesdeltagere for alder, køn og spænding i hjertevæggen ved undersøgelsens start. De opdagede, at det gennemsnitlige antal dage, hvor de ikke var indlagt på hospitalet, var signifikant højere for deltagerne i den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med det gennemsnitlige antal dage, hvor placebo-gruppens deltagere ikke havde brug for indlæggelse [Johansson 2015].

Desuden viste deres data, at deltagerne i selen- og coenzym Q10-gruppen ikke fik de samme aldersrelaterede fald i deres kognitive funktion, funktion af nervesystem, fysisk aktivitet og i den generelle livskvalitet, som deltagerne i placebogruppen gjorde [ Johansson 2015].

Ti års opfølgning på effekten af selen og coenzym Q10

Ti år efter starten på KiSel-10-studiet brugte de svenske forskere dødsattester og obduktionsrapporter til at opspore de deltagere, der var døde i de mellemliggende år. Deres forskning viste, at effekten af kombinationstilskuddet – signifikant reducerede risikoen for dødsfald på grund af hjertesygdom – og varede ved i hele den tiårige opfølgningsperiode hos både mænd og kvinder [Alehagen 2015].

Selen og coenzym Q10 til personer med lavt serumselen

Ved fortsat at analysere undersøgelsens data i stadig større dybde viste forskerne, at kombinationstilskuddet med selengær og coenzym Q10 havde givet den største beskyttelse af hjertet hos de undersøgelsesdeltagere med serum-seleniveauer under 85 mikrogram pr. liter [Alehagen 2016].

Særlig intern sammenhæng mellem selen og coenzym Q10

I 2015 gav professor Alehagen (Sverige) og professor Aaseth (Norge) en teoretisk forklaring på den kliniske succes med tilskud til ældre svenske borgere med selengær og coenzym Q10. De understregede antioxidantrollen af forskellige selenoproteiner herunder glutathionperoxidaser og selenoprotein P samt af coenzym Q10 i dets reducerede form. Derudover citerede de forskning, der viste, at utilstrækkelige selenkoncentrationer kan forhindre, at cellerne får tilstrækkelige mængder coenzyme Q10, og at utilstrækkelige niveauer af coenzym Q10 kan hæmme en optimal selenfunktion. De hævdede, at der eksisterer en særlig sammenhæng mellem selen og coenzym Q10 i kroppen [Alehagen & Aaseth 2015].

Selen, coenzym Q10 og hjertebeskyttelse

I 2017 fortsatte de svenske forskere med at søge efter biologiske mekanismer, hvor kombinationen af selengær og coenzym Q10 giver en forbedret hjertebeskyttelse hos ældre. De fandt 1) at sammenlignet med placebo var tilskud med selengær og coenzym Q10 forbundet med signifikante forskelle i udtrykket af op mod 70 forskellige mikroRNA’er og 2) at sammenlignet med placebo var behandling med selen og coenzym Q10 forbundet med et signifikant forøget niveau af insulinlignende vækstfaktor-1 [Alehagen 2017].

Bemærk: MicroRNA’er antages at spille en vigtig rolle i udviklingen af hjertesygdom og diabetes. Insulinlignende vækstfaktorproteiner antages at have antiinflammatoriske og antioxidante virkninger.

Selen, coenzym Q10 og fibrose

Analyse af data fra undersøgelsen viste signifikant reducerede koncentrationer i blodet af syv ud af de otte biologiske markører for fibrogen aktivitet i behandlingsgruppen der fik selen og Q10 sammenlignet med placebogruppen. Forbindelsen mellem kombinationstilskuddet og reduktionen af de biologiske markører for fibrose kan delvis forklare den nedsatte risiko for dødsfald pga. hjertesygdom hos de ældre deltagere i den aktive behandlingsgruppe. Udvikling af fibrøs vævsaflejring i hjertemusklen eller hjerteklapper kan øge risikoen for hjertesvigt.

Resumé

Et dagligt tilskud med en kombination af selengær-tabletter og coenzym Q10 kapsler nedsatte risikoen for af dø af hjertesygdom hos ældre raske borgere.

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96. doi:10.1038/ejcn.2015.92

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680. doi:10.1371/journal.pone.0137680

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452. doi:10.1002/biof.1245

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541. doi:10.1371/journal.pone.0157541

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162. doi:10.1016/j.jtemb.2014.11.006

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(4), e0174880. doi:10.1371/journal.pone.0174880

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Brismar, K. (2017). Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and Coenzyme Q10. A prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(6), e0178614. doi:10.1371/journal.pone.0178614

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England), doi:10.1002/biof.1404

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288. doi:10.3109/14017431.2013.820838

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877. doi:10.1007/s12603-015-0509-9

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen i kombination med coenzym Q10

Illustration af selenocystein-molekyle.
Selenocystein, C3H7NO2Se, er kendt som den 21. aminosyre. Der indgår selen som en af dets bestanddele. Det er en af de 25 kendte selenoproteiner og selenoenzymer, der findes i menneskekroppen. Selenoproteinerne spiller også en vigtig rolle i kroppens forsvar mod kræft, hjerte-karsygdom og neurodegenerativ sygdom.

Selen er et vigtigt mikro-næringsstof for os mennesker. Det er en bestanddel af selenoproteinerne, som vi har brug for i vores antioxidant-forsvar samt for god immun-funktion. Selenoproteinerne glutathionperoxidase, thioredoxinreduktase og selenoprotein P er uden tvivl de vigtigste selenoproteiner [Alehagen 2014].

Varierende selenindhold og indtag

Jordens indhold af selen og dermed kostindtaget af selen varierer betydeligt verden over. Som en konsekvens heraf varierer behovet for selentilskud sig fra region til region. Generelt er selenindtaget lavere i Europa end i USA; der er dog også stor variation inden for USAs grænser. Den sikreste ting at gøre er at få foretaget en analyse af selenindholdet i plasma- eller serum.

Dagligt minimumsindtag af selen

I mellemtiden vurderer professor Urban Alehagen, Linköpings Universitet, Sverige, og ledende forsker på KiSel-10-studiet samt en af forskerne på Q-Symbio-studiet, at voksne har behov for mindst 75-105 mikrogram selen dagligt for at opnå optimal plasmaaktivitet af de selenholdige enzymer glutathionperoxidase og selenoprotein P [Alehagen 2014]. Professor Alehagen påpeger, at de nuværende estimater er, at voksne har behov for et dagligt indtag på 75-125 mikrogram selen for at opnå en nedsat risiko for kræft [Alehagen 2014].

Optimal form af selentilskuddet

I KiSel-10-studiet valgte professor Alehagen at anvende et organisk selengærpræparat af farmaceutisk kvalitet, der indeholder talrige selenformer [Alehagen 2014].

KiSel-10-studiet var et fireårigt studie af effekten af et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10 på hjerte-kredsløb hos ældre svenske borgere. Forskerne tildelte tilfældigt 443 undersøgelsesdeltagere til enten behandlingsgruppen, der modtog 200 mikrogram selen og 200 milligram coenzym Q10 dagligt eller til kontrolgruppen, der modtog matchende placebo-præparater.

Data fra KiSel-10-studiet viste følgende signifikante resultater af tilskuddet med selen og coenzym Q10 sammenlignet med placebotilskuddene [Alehagen 2013; Johansson 2013]:

  • lavere antal dødsfald fra hjertesygdom
  • forbedret funktion af hjertemusklen – dokumenteret via ultralydsundersøgelser
  • lavere plasmakoncentration af en kendt biomarkør for hjertesvigt

Kombination af selen og coenzym Q10

I KiSel-10-studiet testede professor Alehagen og hans kollegaer hypotesen om, at der kunne være en teoretisk fordel i at give sunde, ældre voksne en kombination af selen og coenzym Q10. Hypotesen var baseret på fire kendte fakta:

  1. Der er en dokumenteret speciel biomedicinsk sammenhæng mellem selen og Ccoenzym Q10 i vores krop, således at en lav selenstatus begrænser cellernes evne til at opnå optimale koncentrationer af coenzym Q10 og derfor har vores celler brug for en tilstrækkelig mængde coenzym Q10 for at sikre en optimal funktion af selen og selenoproteiner [Xia 2003; Nordman 2003].
  2. Patienter, der er diagnosticeret med kongestivt hjertesvigt, har vist sig at have lavere plasma-selenkoncentrationer end personer, der ikke har kongestivt hjertesvigt [Le Bouil 1992]. Tilsvarende har patienter med hjertesvigt vist sig at have lavere niveauer af coenzym Q10 i hjertemuskelvæv end personer uden hjertesvigt [Folkers 1985].
  3. Fra ca. 20 års alderen danner mennesker stadig mindre coenzym Q10 med stigende alder; det resulterende lave niveau er praktisk taget umuligt at kompensere for i kosten, hvorfor tilskud er påkrævet [Kalén 1989].
  4. Statinmedicin interfererer med dannelsen af ​​selenoproteiner i kroppen og med dannelsen af ​​coenzym Q10 [Alehagen 2014; Moosman 2004]

Kombinationen af tilskud med selen og coenzym Q10

Hvad har vi lært af den forskning, der blev udført af professor Urban Alehagen og forskerholdet på Linköpings Universitet?

  • Oxidativt stress, inflammatorisk sygdom og aterosklerose – disse lidelser er alle forbundet med øget risiko for at dø af hjertesygdom, både iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt [Alehagen 2014].
  • Forskningsdata viser en signifikant sammenhæng mellem niveauet af oxidativt stress og niveauet af inflammation, hvilket også er forbundet med en øget risiko for hjertesygdom [Abramson 2005].
  • Selen er et af de vigtigste antioxidanter i menneskekroppen; det er en bestanddel af selenoproteinerne, der beskytter mod oxidative skader på cellerne [Alehagen 2014].
  • Der er en særlig biomedicinsk sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, idet hver er nødvendig i passende koncentrationer for en optimal beskyttelse mod oxidativt stress og inflammation [Alehagen 2014].
  • Resultaterne af det randomiserede, kontrollerede KiSel-10-studie viser, at det daglige tilskud med en kombination af selengær og farmaceutisk formuleret coenzym Q10 reducerer mængden af biomarkører for både oxidativt stress og kronisk inflammation [Alehagen 2015

 

Kilder

Abramson, J.L., Hooper, W.C., Jones, D.P., Ashfaq, S., Rhodes, S.D., & Weintraub, W.S. (2005). Association between novel oxidative stress markers and C-reactive protein among adults without clinical coronary heart disease. Atherosclerosis, 178:115–21

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2014). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases – A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, doi:10.1016/j.jtemb.2014.11.006

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. Plos One, 10(9), e0137680. doi:10.1371/journal.pone.0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.

Folkers, K., Vadhanavikit, S., & Mortensen, S.A. (1985). Biochemical rationale and myocardial tissue data on the effective therapy of cardiomyopathy with Coenzyme Q10. Proc Natl Acad Sci USA, 82:901–4.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288. doi:10.3109/14017431.2013.820838

Kalen A, Appelkvist EL, Dallner G. (1989). Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids, 24(7):579–584.

Le Bouil, A., Briand, P., Allain, P., Dupuis, J.M., Geslin, P., & Tadei, A. (1992). Plasma selenium in congestive heart failure. Clin Chem, 38:1192–3.

Moosmann, B. & Behl, C. (2004). Selenoproteins, cholesterol-lowering drugs, and the consequences: revisiting of the mevalonate pathway. Trends Cardiovasc Med, 14:273–81

Nordman, T., Xia, L., Björkhem-Bergman, L., Damdimopoulos, A., Nalvarte, I., Arnér, E. J., & Olsson, J. M. (2003). Regeneration of the antioxidant ubiquinol by lipoamide dehydrogenase, thioredoxin reductase and glutathione reductase. Biofactors (Oxford, England), 18(1-4), 45-50.

Xia, L., Nordman, T., Olsson, J. M., Damdimopoulos, A., Björkhem-Bergman, L., Nalvarte, I., & Björnstedt, M. (2003). The mammalian cytosolic selenoenzyme thioredoxin reductase reduces ubiquinone. A novel mechanism for defense against oxidative stress. The Journal of Biological Chemistry, 278(4), 2141-2146.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Lav serum-selenstatus og øget dødelighed

Professor Urban Alhagen taler
Kun få undersøgelser har undersøgt forholdet mellem et lavt selenniveau og negative sundhedsvirkninger. Professor Urban Alehagen fra Linköpings Universitet i Sverige har offentliggjort resultaterne af en undersøgelse der viser, at et lavt serum selenniveau er signifikant forbundet med en øget hjerte-kardødelighed samt dødelighed af alle årsager.

I en opfølgningsperiode på næsten syv år havde ældre, sunde, svenske borgere med lave serum-selenkoncentrationer en signifikant øget hjerte-kar-dødelighed og en øget total dødelighed sammenlignet med jævnaldrende med højere serum-selenkoncentrationer. Mere specifikt var der en 56% øget risiko for hjerte-kardødelighed og en 43% øget risiko for at dø af alle årsager. Derfor foreslog de svenske forskere, at selentilskud skulle anbefales til alle svenske borgere med en serumselen-koncentration under 57 mikrogram pr. liter [Alehagen 2016].

Faktisk påpegede professor Urban Alehagen og hans forskerhold på Linköpings Universitet, at de gennemsnitlige serum-selenkoncentrationer i undersøgelsen af ældre svenske borgere – 67,1 mikrogram pr. liter – ikke er tilstrækkelige til at opnå en optimal funktion af de vigtige selenoproteiner, hvor selen indgår som en komponent [Alehagen 2016]:

  • Glutathionperoxidase
  • Thioredoxinreductase
  • Selenoprotein P (SEPP1)

Disse selenoproteiner beskytter væv mod de skadelige virkninger af oxidativt stress og beskytter endotelfunktioner [Rayman 2012].

Tilskud af selen og coenzym Q10 i kombination

I KiSel-10-studiet tildelte de svenske forskere tilfældigt studiedeltagerne til behandlingsgruppen der modtog aktiv behandling i form af 200 mikrogram selengær og 200 mg Q10 i farmaceutisk kvalitet. Deltagerne i den aktive behandlingsgruppe opnåede betydeligt bedre sundhedsresultater sammenlignet med deltagerne i placebogruppen. De gavnlige virkninger vedblev over en tiårig periode [Alehagen 2015]:

  • Nedsat risiko for at dø af hjertesygdom
  • Forbedret hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer
  • Nedsat niveau af en biomarkør for hjertesvigt

Dagligt selenindtag og optimal SEPP1-aktivitet

Hurst et al [2010] i Storbritannien har vurderet, at det kræver en samlet selenindtagelse på ca. 105 mikrogram dagligt at opnå optimal SEPP1-aktivitet. I Storbritannien ville det svare til ca. 55 mikrogram fra maden og 50 mikrogram fra et selentilskud. Hurst et al konkluderede i deres arbejde, at det gunstige område for koncentrationen af selen i plasma er intervallet mellem 120 og 150 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].

Det er vigtigt at huske, at jordens indhold af selen og dermed fødeindtaget af selen varierer betydeligt i forskellige regioner af verden. Det ville være en god idé at få målt niveauet af serum-selen for at se om man har brug for 50 eller 100 mikrogram pr. dag fra kosttilskud.

Seleniveauer og oxidativt stress

Oxidativt stress er det biomedicinske udtryk for den potentielle skade på celler, lipider, proteiner og DNA forårsaget af frie radikaler, når antallet af frie radikaler langt overskrider antallet af neutraliserende antioxidanter.

Således kan er en mulig forklaring på den signifikante forbindelse mellem lave serum-selenniveauer og en øget hjerte-kardødelighed og dødelighed af alle årsager være den øgede mængde oxidativt stress hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt. Utilstrækkelige niveauer af selenoproteiner vil resultere i et suboptimalt antioxidativt forsvar mod frie radikaler, hvilket kunne forklare den øgede dødelighed hos ældre mennesker med lavt serum-seleniveau [Alehagen 2016].

Forklaringen der involverer suboptimal selenoproteinaktivitet,  idet den vedrører et utilstrækkeligt antioxidantforsvar, forekommer særligt plausibel, fordi de svenske forskere korrigerede for de modificerende virkninger af andre kendte kliniske tilstande, der er forbundet med øget risiko for at dø. For eksempel målte forskerne niveauerne af to biomarkører for inflammation på hver af de fire kvartiler af undersøgelsesdeltagere og fandt ikke signifikante forskelle mellem det kvartil der havde det laveste serum-selenniveau og kvartilerne med et højere serum-selenniveau [Alehagen 2016]:

  • Niveauet af højfølsom C-reaktivt protein (hs-CRP)
  • Niveauet af sP-selectin

Serumselen-koncentrationer og rygning

Rygere i undersøgelsen havde lavere serum-seleniveauer end ikke-rygere, men forskellen var ikke statistisk signifikant. Professor Alehagen mente, at manglen på en væsentlig forskel skyldes det lave antal rygere i undersøgelsen (kun 9% af alle deltagere). Nogle undersøgelser har fundet et nedsat seleniveau hos rygere; Andre undersøgelser har ikke kunnet finde en sammenhæng mellem rygning og seleniveau [Alehagen 2016].

Serum-selenkoncentrationer og kræftdødelighed

I dette svenske studie var der ingen signifikant forskel i kræftdødeligheden mellem kvartilen med den laveste selenkoncentration og kvartilerne med noget højere selenkoncentrationer [Alehagen 2016].

Sammenhæng mellem serum-seleniveauer og hjertesygdom

Tidligere studier har også vist en betydelig sammenhæng mellem lavt serum-selennieau og øget risiko for hjerte-karsygdom:

  • En dansk undersøgelse af mere end 3000 mænd viste, at serum-selenkoncentrationer under 60 mikrogram pr. liter er forbundet med en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom [Suadicani 1992].
  • En finsk case-control-undersøgelse viste, at serum-seleniveauer på mindre end 45 mikrogram pr. liter er forbundet med en øget risiko for både dødelige og ikke-dødelige hjerteanfald [Salonen 1982].
  • En fransk undersøgelse, en niårig længdesnitsundersøgelse, viste en sammenhæng mellem et lavt plasma-seleniveau og øget dødelighed [Akbaraly 2005].

Konklusion

Vi har brug for flere undersøgelser af selenniveauets betydning og effekten af selentilskud med henblik på positive sundhedsresultater. De undersøgelser, vi har, viser, at et tilstrækkeligt serum-selenniveau spiller en rolle i opretholdelsen af et godt helbred hos ældre.

Forskningsdata fra KiSel-10-undersøgelsen viser, at tilskud til personer med lavt selenniveau med en kombination af selengær og coenzym Q10 forbedrer dødelighed og livskvalitet [Alehagen 2015].

 

Kilder

Akbaraly, N. T., Arnaud, J., Hininger-Favier, I., Gourlet, V., Roussel, A., & Berr, C. (2005). Selenium and mortality in the elderly: results from the EVA study. Clinical Chemistry, 51(11), 2117-2123.

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96. doi:10.1038/ejcn.2015.92

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Rayman, M.P. (2012). Selenium and human health.  Lancet, 379, 1256-1268.

Salonen, J. T., Alfthan, G., Huttunen, J. K., Pikkarainen, J., & Puska, P. (1982). Association between cardiovascular death and myocardial infarction and serum selenium in a matched-pair longitudinal study. Lancet (London, England), 2(8291), 175-179.

Suadicani, P., Hein, H. O., & Gyntelberg, F. (1992). Serum selenium concentration and risk of ischaemic heart disease in a prospective cohort study of 3000 males. Atherosclerosis, 96(1), 33-42.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og hjertefunktion hos ældre mænd

Professor Urban Alehagen holder foredrag
Professor Urban Alehagen, Linköpings Universitet i Sverige: Ændringerne i ekspressionen af mikroRNA’er – ændringer der er forbundet med koncentrationen af serumselen og coenzym Q10 – kan være en del af den mekanisme, hvormed selen og coenzym Q10 medvirker til en forbedret hjertesundhed.

Det randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg kendt som KiSel-10-studiet dokumenterede, at et dagligt tilskud til raske, ældre voksne (mænd og kvinder i alderen 70-88 år) i form af 200 mg coenzym Q10 og 200 mikrogram selen fra et selen-gærpræparat giver betydelige sundhedsmæssige gevinster sammenlignet med placebo-tilskud:

  • Færre  dødsfald fra hjertesygdom
  • Bedre hjertefunktion
  • Færre tegn på en kronisk lav grad af inflammation
  • Færre tegn på oxidativt stress (celleskader forårsaget af skadelige frie radikaler)

KiSel-10 undersøgelsen af behandling med selen og coenzym Q10
Professor Alehagen og hans team af forskere i Linköping, Sverige, vidste, at selenindtaget og selenniveauet generelt er lavt i Sverige. De vidste endvidere, at menneskets egenproduktion af coenzym Q10 falder med stigende alder således, at en 80-årigs krop typisk kun producerer omkring halvdelen af den mængde coenzym Q10, som en 25-årig krop producerer.

443 raske ældre borgere der tager selen og coenzym Q10 dagligt
De svenske forskere rekrutterede 443 raske ældre deltagere til studiet som tilfældigt blev tildelt:

Ifølge professor Alehagen leverede den danske virksomhed Pharma Nord SelenoPrecise® selentabletter og Bio-Quinone Q10-kapsler samt matchende placebo-tabletter og kapsler [Alehagen 2013].

Fireårig behandlingsperiode, tiårig opfølgningsperiode
Det daglige tilskud fortsatte i en periode på fire år. Efter 5,2 års opfølgning og igen efter 10 års opfølgning dokumenterede forskerne en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom hos både de mandlige og kvindelige deltagere fra gruppen der havde fået de aktive tilskud i form af selen og coenzym Q10 [Alehagen 2015].

Den underliggende mekanisme til grund for behandlingseffekterne af selen og coenzym Q10
Selvfølgelig tænkte Dr. Alehagen og hans kolleger over, hvorfor selen og coenzym Q10-behandlingen hjalp til at opretholde en god hjertefunktion hos ældre. De kendte også årsagen: Ældre mennesker i Sverige havde et lavt selenindtag fra kosten, og deres krop producerede stadig mindre coenzym Q10 for hvert år der gik.

Men hvad var den biologiske mekanisme, der ligger til grund for de bemærkelsesværdigt fordelagtige kliniske virkninger af tilskud med selen og coenzym Q10? Det var 64 tusinde kroners spørgsmålet.

Selen og coenzym Q10 giver antioxidant-beskyttelse og beskyttelse mod inflammation
En del af forklaringen på sundhedseffekterne må nødvendigvis være, at selen i kraft af at være en nøglebestanddel af antioxidative selenoproteiner samt coenzym Q10 er nødvendige forsvarsmekanismer mod oxidativ skade (skadelige virkninger af frie radikaler) og mod en kronisk lav grad af inflammation.

Selen og coenzym Q10 giver en forbedret endotelfunktion
En del af forklaringen må nødvendigvis være den positive effekt af de selenafhængige enzymer og coenzym Q10 på endotelfunktionen (at cellerne i blodkarrenes inderside fungerer som de skal) [Brigelius-Flohé].

Sammenhæng mellem lav selenstatus og ekspression af mikroRNA’er?
Men en anden mulig forklaring på de gunstige sundhedsresultater i KiSel-10-studiet er, at selentilskudet påvirkede ekspressionen af mere end 100 forskellige mikroRNAer [Alehagen 2017].

Professor Alehagen og hans team udvalgte tilfældigt 25 mandlige deltagere fra KiSel-10-studiets behandlingsgruppe og 25 mandlige deltagere fra studiets placebogruppe. Deres undersøgelse viste, at ekspressionen af mikroRNA før behandlingen ikke adskilte sig mellem de to grupper.

Sammenligningen før behandling af mikroRNA-niveauerne i den aktive behandlingsgruppe og i placebo-kontrolgruppen afslørede, at 70 mikroRNAer udviste signifikante ændringer [Alehagen 2017].

Hvad er mikroRNAer?
Lad os starte med RNA først. RNA, forkortelsen for ribonukleinsyre, er en nukleinsyre, der findes i alle levende celler. RNA fungerer primært som en budbringer, der bærer DNA-opskriften på dannelse af proteiner. Men RNA har også andre ikke-kodende funktioner.

MikroRNAer er ikke-kodende RNA-molekyler der er involveret i reguleringen af genekspression. MikroRNA er med andre ord en faktor i reguleringen af de gener, der koder for proteiner. De kan hæmme (eller fremme?) ekspressionen af gener. Der er identificeret flere hundrede mikroRNAer, og de spiller en vigtig rolle i udviklingen af kræft, hjertesygdom og diabetes [Clancy].

De fleste mikroRNAer findes i cellerne. Men nogle mikroRNAer cirkulerer i blodbanen. De kan måles i blodet og kan være nyttige som biomarkører ved forskellige former for hjertesygdom. Det er disse ekstracellulære cirkulerende mikroRNAer, som Alehagen-teamet undersøgte.

MicroRNAer er forskellige i normale og syge hjerter
Det er kendt, at niveauerne af ekspression af specifikke mikroRNAer er forskellige i syge menneskers hjerter sammenlignet med niveauerne af ekspression i raske menneskers hjerter. Ekspressionsniveauerne for mikroRNAer synes at variere afhængigt af selenniveauet.

Professor Alehagen har dokumenteret hjertebeskyttende virkninger fra den ændrede ekspression af mikroRNAer som følge af tilskud med selen og coenzym Q10.

  1. En 2,2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være forbundet med myokardets sundhed, det beskyttende væv omkring hjertet
  2. En 2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter med akut hjertesvigt
  3. En 3 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter, der lider af iskæmisk slagtilfælde
  4. Mindsket ekspression af mikroRNA’er, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af myokardisk hypertrofi (fortykkelse af hjertemusklen)
  5. Mindsket ekspression af mikroRNAer, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af pulmonal hypertension (højt blodtryk der påvirker arterierne i lungerne samt højre side af hjertet)

Professor Alehagen skrev i sin rapport, at ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer, der var en følge af behandlingen med selen og coenzym Q10, kan være en forklaring på mekanismen der beskytter hjertemusklen. De gavnlige virkninger af det daglige tilskud med selen og coenzym Q10 finder sandsynligvis sted på molekylært niveau via ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer.

Ændringer i mikroRNA-niveauer i gruppen der fik selentilskud
Det kræver mere forskning at forstå de underliggende biologiske mekanismer, men resultaterne af tilskud af selen og coenzym Q10 til raske ældre er imponerende:

  • Nedsat risiko for dødsfald grundet hjertesygdom
  • Bedre funktion af hjertemusklen senere i livet
  • Færre tegn på inflammation
  • Færre tegn på oxidativ skade på DNA, proteiner og lipider

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal Of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015).  Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens. PLoS ONE 10(12): e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.
PLoS ONE 12(4): e0174880. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0174880

Brigelius-Flohé, R., Banning, A., & Schnurr, K. (2003). Selenium-dependent enzymes in endothelial cell function. Antioxidants & Redox Signaling, 5(2), 205-215.

Clancy, S. (2008) RNA functions. Nature Education 1(1):102.

Creemers, E.E., Tijsen, A.J., Pinto, Y.M. & van Rooij, E. (2012).  Circulating microRNAs. Circulation Research, 110:483-495. https://doi.org/10.1161/CIRCRESAHA.111.247452

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Serum-selenniveau og hjertesygdom

Kort over Skandinavien
Selenindtaget fra kosten i de nordiske lande er generelt ret lavt. I Finland er situationen anderledes, fordi regeringen implementerede lovgivning for tilsætning af selen til gødning. Som følge heraf har finnerne et langt højere selen-indtag end deres nordiske naboer. Desværre er der ikke nok selen til rådighed til at hver selenfattige region i verden anvender gødning af jorden som en løsning. Tilskud er den mere effektive løsning.

Et dagligt tilskud med en selengærtablet og to coenzym Q10 kapsler i fire år reducerede risikoen for dødsfald fra hjertesygdom hos ældre mænd og kvinder som var mellem 70-80 år ved starten på KiSel-10-undersøgelsen, der var et randomiseret, kontrolleret forsøg. Den effektive dosering var 200 mikrogram selen og 200 milligram coenzym Q10 (100 milligram to gange dagligt) [Alehagen 2013].

Dette daglige tilskud vedligeholdte også god hjertefunktion, hvilket blev dokumenteret på ekkokardiogrammer, ligesom det reducerede mængden af biomarkører for oxidativ skade og en lav grad af inflammation. Det bedste af det hele var, at de gode sundhedsvirkninger af selen og Coenzym Q10 varede ved i op til ti år efter det fireårige tilskud [Alehagen 2015].

Resultaterne fra KiSel-10-undersøgelsen dokumenterer effekten af den kombinerede virkning af selen og coenzym Q10 i beskyttelsen af hjertemuskelceller mod skader forårsaget af skadelige frie radikaler [Xia 2003].

Beskyttelse mod hjertesygdom og selenstatus
Professor Urban Alehagen og et team af forskere ved Linköpings Universitet i Sverige designede og udførte KiSel-10-studiet. For nylig er de vendt tilbage for at lave en sekundær analyse af dataene fra undersøgelsen.

De har specifikt stillet det spørgsmål: Er de positive hjertesundheds-resultater fra undersøgelsen baseret på de ældre deltagernes selenstatus ved undersøgelsens start? [Alehagen 2016]

Det, som de svenske forskeres sekundære analyse har afsløret, er interessant.

For det første: Dokumentation af de ældres generelt lave selenniveau
Først og fremmest dokumenterede forskerne, at  ældre svenske borgeres selenniveau generelt er lav. Et selenniveau der er tilstrækkeligt til at optimere aktiviteten af det vigtige selenoprotein SEPP1 anses som et godt mål for et tilstrækkeligt selenniveau.

I deres undersøgelse af raske britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år dokumenterede Dr. Hurst et al., at niveauet af plasma-selenoprotein SEPP1 begynder at flade ud i intervallet 110 – 118 mikrogram pr. Liter [Hurst 2010].

I modsætning hertil havde 90% af KiSel-10-undersøgelsens deltagere serum-seleniveauer under 85 mikrogram pr. liter. Næsten halvdelen, dvs. 45% af undersøgelsens deltagere, havde serum-seleniveauer under 65 mikrogram pr. liter.

Kun 1,6% af deltagerne i KiSel-10-undersøgelsen havde serum-selenkoncentrationer der var tilstrækkeligt høje til at optimere aktiviteten af SEPP1 selenoproteinerne [Alehagen 2016].

Husk: Det kræver ikke blot tilstrækkelige koncentrationer af selen at optimere aktiviteten af antioxidant-selenoproteinerne glutathionperoxidase, thioredoxinreduktase og SEPP1. Det kræver også tilstrækkelige selenkoncentrationer at reducere ubiquinonformen af coenzym Q10 og at regenerere ubiquinolformen af coenzym Q10, hvorved der sikres beskyttelse mod peroxidationen af lipider og proteiner [Xia 2003]. Tilskud med coenzym Q10 forbedrede symptomer og overlevelse hos kroniske hjertesvigt-patienter i Q-Symbio-undersøgelsen.

For det andet: Klassificering af baseline-seleniveauerne i KiSel-10-undersøgelsen
Professor Alehagen og de svenske forskere opdelte data fra tilskudsgruppen i tre undergrupper baseret på deltagernes serum-selenkoncentrationer ved undersøgelsens start:

  • Lav: Mindre end 65 mikrogram pr. liter (45% af gruppen)
  • Medium: Mellem 65 og 85 mikrogram pr. liter (45% af gruppen)
  • Høj: Over 85 mikrogram pr. liter (kun 10% af gruppen)

Bemærk: Høj er en relativ størrelse. Et serum-selenniveau på 85 mikrogram pr. liter er kun høj sammenlignet med de svenske deltageres generelt lave selenstatus. Normalt ville vi anse 110-120 mikrogram pr. liter og højere som et “højt” selenniveau.

For det tredje: Forøgelse af serum-selenkoncentrationen via tilskud
Fire år med et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra selen-gærpræparatet SelenoPrecise® resulterede i, at næsten alle deltagere nåede mere eller mindre samme serum-selenstatus uanset de enkelte deltagers udgangsniveau.

Efterbehandlingsniveauerne varierede fra 185 til 245 mikrogram selen per liter serum [Alehagen 2016].

For det fjerde: Dokumentation af betydelige sundhedsmæssige fordele for hjertet i de to laveste tertiler
Ved hjælp af data fra 98 af undersøgelsens deltagere fra tilskudsgruppen, viste forskerne, at der var en statistisk signifikant reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom i de laveste to undergrupper:

  • undergruppen med mindre end 65 mikrogram pr. liter
  • undergruppen med mellem 65 og 85 mikrogram pr. liter

Der var også en reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom i den høje undergruppe, hvor deltagerne havde et serum selenniveau ved undersøgelsesstart på over 85 mikrogram pr. liter. Men risikoreduktionen nåede ikke niveauet for statistisk signifikans.

Der er et par mulige forklaringer på, hvorfor risikoreduktionen i denne undergruppe ikke opnåede statistisk signifikans:

  • denne grúppe deltagere var meget lille
  • antallet af dødsfald i den høje undergruppe var lavt [Alehagen 2016]

Det lave deltagerantal og det lille antal hjerteproblemer gjorde det meget sværere at opdage ægte befolkningsforskelle, hvis der findes ægte befolkningsforskelle på niveauer over 85 mikrogram pr. liter.

For det femte: Dokumentation af effekten af selentilskud hos personer med lav selenstatus
Jo større individets behov for selentilskud var, dvs. jo lavere hans eller hendes selenniveau var ved KiSel-10-undersøgelsens start, desto større og mere udtalt var effekten af selentilskuddet på hjertesundheden [Alehagen 2016].

Hvis det lyder selvindlysende, så var og er det måske også. Men det er godt at have videnskabelige resultater fra en veludført undersøgelse til at bakke antagelsen op. Vi har brug for mere forskning i spørgsmålet om hvornår – ved hvilke plasmaniveauer eller serum-selenkoncentration – de positive sundhedsvirkninger af selentilskud begynder at flade ud.

Sammenfatning af hovedpunkterne fra KiSel-10-undersøgelsen

  • KiSel-10-undersøgelsen var et veludformet og veludført studie, der har givet værdifulde videnskabelige oplysninger om de sundhedsmæssige fordele for hjertet ved at supplementere med selen og coenzym Q10.
  • Daglige tilskud øger indholdet af serum-selen og -coenzym Q10 til effektive niveauer.
  • Dagligt tilskud reducerer risikoen for hjertesygdomme og risikoen for død mod hjertesygdomme.
  • Selen og coenzym Q10 arbejder sammen.

Med professor Alehagens ord vil personer med suboptimale niveauer af enten coenzym Q10, selen eller begge være i højere risiko for en ugunstig hændelse der involverer hjerte/kredsløb

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015).  Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens. PLoS ONE 10(12): e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS ONE 11(7):
e0157541. doi:10.1371/journal.pone.0157541

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.
PLoS ONE 12(4): e0174880. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0174880

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Xia, L., Nordman, T., Olsson, J. M., Damdimopoulos, A., Björkhem-Bergman, L., Nalvarte, I., & Björnstedt, M. (2003). The mammalian cytosolic selenoenzyme thioredoxin reductase reduces ubiquinone. A novel mechanism for defense against oxidative stress. The Journal of Biological Chemistry, 278(4), 2141-2146.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.