Højere serum-selenkoncentrationer er forbundet med en statistisk signifikant lavere dødelighed på 31% af alle årsager og en statistisk signifikant lavere dødelighed af hjertesygdom på 34% hos personer med type-2 diabetes [Qiu 2021].
Det konkluderer forskere, der har gennemført et relativt stort kohortestudie af patienter med diabetes med en lang opfølgningsperiode. De analyserede data fra 3199 amerikanske voksne med type-2 diabetes; den gennemsnitlige opfølgningsperiode var 12,6 år [Qiu 2021].
I løbet af opfølgningsperioden blev der dokumenteret 1693 dødsfald inklusive 425 dødsfald grundet hjertesygdomme [Qiu 2021].
HØJESTE KVARTIL AF SERUMSELEN i forhold til LAVESTE KVARTIL
Dosis-RESPONS-relationen MELLEM SERUMSELEN OG DØDELIGHED
Desuden observerede forskerne en lineær dosis-respons-relation
mellem serumselen (interval: 89-182 mkg/l) og dødelighed [Qiu 2021].
Det øvre område af serum-selenkoncentration – op til 182 mkg/l – betragtes som en relativt høj selenkoncentration, men det er stadig inden for det normale fysiologiske område [Qiu 2021].
Han forklarer, at insulin under normale forhold nedsætter SELENOP dannelse og udskillelse. I tilfælde af insulinresistens falder denne hæmning imidlertid, hvilket forårsager øgede SELENOP-niveauer og en højere koncentration af cirkulerende selen [Schomburg 2020].
KONTROL AF POTENTIELLE KONFunderende VARIABLER I DIABETESUNDERSØGELSEN
I Qius undersøgelseblev den signifikant reducerede risiko for dødsfald af alle årsager og hjertesygdomsdød observeret, da forskerne stratificerede dataene og justerede for potentielle konfunderende variabler [Qiu 2021]:
alder
BMI
diabetes varighed
HbA1c-koncentrationer
fysisk aktivitet
race
køn
rygestatus
OXIDATIV STRESS OG INFLAMMATION VED TYPE-2 DIABETES
Både oxidativ stress og inflammation forstærkes ved kronisk hjertesvigt [Aimo 2020].
Antioxidanterog/eller anti-inflammatoriske midler, herunder antioxidant-selenoenzymer såsom glutathionperoxidaserne og thioredoxin-reduktaserne, kan være nyttige som supplerende behandling for personer i høj risiko for eller med hjertesvigt [Alehagen 2015].
Højere serum-selenkoncentrationer er blevet forbundet med lavere dødelighed af alle årsager og lavere hjertesygdoms-dødelighed blandt personer med type 2-diabetes.
Kilder
Aimo A, Castiglione V, Borrelli C, Saccaro LF, Franzini M, Masi
S, Emdin M, Giannoni A. Oxidative stress and inflammation in
the evolution of heart failure: from pathophysiology to therapeutic
strategies. Eur J Prev Cardiol. 2020;27(5):494–510.
Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015 Nov-Dec;41(6):443-52.
Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015 Sep 16;10(9):e0137680.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M,
Dokter MM, J IJ, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, et al. Selenium
and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.
Long T, Wang R, Wang J, Wang F, Xu Y, Wei Y, Zhou L, Zhang X, Yuan
J, Yao P. Plasma metals and cardiovascular disease in patients with
type 2 diabetes. Environ Int. 2019;129:497–506.
Mueller AS, Mueller K,Wolf NM, Pallauf J. Selenium and diabetes: an
enigma? Free Radic Res. 2009;43(11):1029–59.
Qiu Z, Geng T, Wan Z, Lu Q, Guo J, Liu L, Pan A, Liu G. Serum selenium concentrations and risk of all-cause and heart disease mortality among individuals with type 2 diabetes. The American Journal of Clinical Nutrition. 2021;nqab241.
Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Forskningskonklusion: “De 20 % med de laveste SELENO-P-koncentrationer i en nordeuropæisk befolkning uden tidligere hjertekarsygdom har markant forhøjet risiko for hjerte-karrelateret sygelighed og dødelighed” [Schomburg 2019].
Mangel på selenoprotein-P forudsiger hjerte-karsygdom og død. Et Lavt selenindtag resulterer i suboptimal biosyntese af selenoprotein P i leveren. Nu viser forskning, at lave koncentrationer af selenoprotein P-k er forbundet med øget risiko for hjerte-karsygdom og dødelighed.
Dette er konklusionen fra Malmö Preventive Project, et befolk-ningsbaseret prospektivt kohortestudie i det sydlige Sverige, der undersøgte sammenhængen mellem plasma selenoprotein P-status og 1) risiko for dødelighed af alle årsager, 2) risiko for kardiovaskulær dødelighed og 3)risiko for en første kardiovaskulær hændelse hos 4366 undersøgelses-deltagere.
Forskerne brugte undersøgelsesdeltagernes personlige identifikations-nummer til at opspore de tre endepunkter i det svenske udskrivningsregister, det svenske dødsårsagsregister, registeret over slagtilfældet i Malmø ogdet svenske koronar angiografi og angioplastikregister.
SELENOPROTEIN P OG RISIKO FOR Hjerte- og karsygdomme
Malmø Preventive Project havde en median opfølgningstid på 9,3 år med et interkvartil-interval opfølgningstid. på 8,3 år til 11 år.
Til dataanalyseformål inddelte forskerne undersøgelsesdeltagerne i kvintiler efter plasma-selenoprotein P-status, hvor kvintil 1 var studiedeltagerne med de laveste niveauer af plasma-selenoprotein P, og kvintil 5 var deltagerne med de højeste plasma-selenoprotein P-niveauer.
Undersøgelsesdeltagerne i kvintil 2 til 5 havde signifikant lavere risiko end undersøgelsesdeltagerne i kvintil 1 i alle tre endepunkter: 1) mortalitet af alle årsager, 2) kardiovaskulær dødelighed og 3) en første kardiovaskulære hændelse.
Risikoen for alle tre endepunkter faldt gradvist med den laveste risiko nået i kvintil 4.
I kvintil 4 sammenlignet med kvintil 1 var risikoen for dødelighed af alle årsager reduceret 43%, risikoen for kardiovaskulær dødelighed var reduceret 48%, og risikoen for en første kardiovaskulær hændelse var reduceret 44%.
Den lavere risiko for en første kardiovaskulær hændelse i kvintil 2-5 sammenlignet med kvintil 1 var signifikant for både koronar-arteriesygdom og slagtilfælde.
SELEN OG SELENOPROTEINER
Selen er et essentielt sporstof, som vi ikke kan danne i vores celler. Vi har brug for et tilstrækkeligt indtag fra vores mad.
Selenindtag og -status varierer betydeligt fra region til region i verden, afhængig af indholdet af selen i jorden og i fødevarer. Schomburg [2019] anser det meste af Europa, Afrika og Asien som utilstrækkeligt forsynet med selen i modsætning til store dele af USA og Canada.
Hos mennesker indeholder en lille gruppe på 25 proteiner selen i form af aminosyren selenocystein. Disse selenoproteiner inkluderer glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodthyronin-deiodinaser, selenoprotein P og andre [Schomburg 2019].
Et lavt selenindtag resulterer i utilstrækkelig ekspression af selenoproteiner, i lave selenkoncentrationer i blodkredsløbet og i væv og i en øget risiko for visse sygdomme, herunder tyktarmskræft, autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom og subresponsiv immunfunktion [Schomburg 2019].
Selenoprotein P produceres i leveren og tjener som det primære transportprotein til levering af selen fra leveren til væv. Desuden er selenoprotein P involveret i enzymatisk aktivitet og menes at beskytte vaskulære endotelceller mod beskadigelse af skadelige frie radikaler [Schomburg 2019].
HVORFOR SELENOPROTEIN P SOM BIO-MARKØR FOR SELENSTATUS?
Den fulde ekspression af selenoprotein P kræver et højere selenindtag end der kræves til mætning af glutathionperoxidase-1 og glutathionperoxidase-3 seleno-enzymer; følgelig betragtes selenoprotein P-mætning som den mest egnede proteinbaserede biomarkør for selenstatus.
Selenoprotein P bliver maksimalt udtrykt ved serum- eller plasmaselenkoncentrationer på 125 mkg/l.
En total serum-selenkoncentration i området 70 mkg/l og lavere indikerer en suboptimal ekspression af de cirkulerende selenoproteiner glutathionperoxidase og selenoprotein P.
Lavrisikokvintilen (Kvintil 1) i Malmø Preventive Project havde koncentrationer af serumselenoprotein P under 4,3 mg/l, svarende til serum-selenkoncentrationer mindre end 70 mkg/l.
KISEL-10 UNDERSØGELSEN AF tilskud med SELEN OG COENZYM Q10
Studiedeltagerne havde en lav gennemsnitlig serum-selenkoncentration, 67 mkg/l, og den kardiovaskulære dødelighed var højere i undergruppen med de lavere selenkoncentrationer < 65 mkg/l end i undergruppen med en serum-selenkoncentration > 85 mkg/l.
Tilskud med selen og coenzym Q10 var hjertebeskyttende hos dem med en lav selenkoncentration, ≤ 85 mkg/l ved inklusion.
BIOSTAT-CHF Undersøgelse af selenstatus hos hjertesvigtspatienter
I et multinationalt, observationelt kohortestudie, der inkluderede patienter med forværret hjertesvigt, fandt Bomer et al. [2019] ud af, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mkg/l, havde dårligere New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse, havde mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, havde dårligere træningskapacitet (6-minutters gangtest) og dårligere livskvalitet. Forskerne fandt ud af, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 100 mkg/l havde symptomer, der var næsten lige så slemme som patienter der lå under 70 mkg/l, hvilket tyder på, at den egentlige begyndelse på suboptimale niveauer af selen i blodet starter, når individer falder til under 90-100 mkg/l.
KURIAs META-ANALYSE AF SELENSTATUS OG HJERTESYGDOM
Ovenstående dokumentation fører til én konklusion: Personer, der bor i regioner hvor selenindtagelsen er lav, bør testes for selenoprotein P-mangel og rådgives om de potentielle fordele for hjertesundheden ved at tage naturlige selenrige produkter eller -tilskud.
Enhver med en serum-selenkoncentration på under 70 mkg/l eller, som en sikkerhedsforanstaltning, under 90-100 mkg/l vil måske konsultere en læge om at tage et selentilskud.
Kilder
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. PLoS One. 2016 Jul 1;11(7):e0157541.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.
Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P deficiency predicts cardiovascular disease and death. Nutrients. 2019 Aug 9;11(8):1852.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Kardiologer ved universitetet i Groningen i Holland har offentliggjort en omfattende gennemgang af den aktuelle viden om selenmangel og selenoproteins rolle i patienter med hjertesvigt [Al-Mubarak 2021].
De vigtigste punkter i deres gennemgang er som følger:
Hjertesvigt er en hjertesygdom med høj sygelighed og dødelighed og med en stigende forekomst. Det anslås, at der er mere end 26 millioner patienter med hjertesvigt verden over. Et suboptimalt selenindtag og -status påvirker hjertemusklens funktion negativt.
Selen er et essentielt mikronæringsstof. Det er indbygges i 25 forskellige selenoproteiner, der har mange biologiske funktioner i kroppen.
Et suboptimalt selenindtag og -status fører til nedsat cellulær dannelse af disse selenoproteiner og til en nedsat funktion af selenoproteiner, der kan forværre oxidativ stress og inflammation, som begge er forbundet med sværere tilfælde af hjertesvigt.
Hjertesvigtpatienter med suboptimale serum-selenkoncentrationer har lavere træningskapacitet, lavere livskvalitet og en dårligere prognose end patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer over 100 mkg/L.
Kliniske forsøg med effekten af selentilskud hos patienter med hjertesvigt har vist forbedrede kliniske symptomer såsom forbedringer af NYHA-funktionsklassen, i venstre ventrikulær ejektionsfraktion samt i lipidprofilen.
De hollandske kardiologer foreslår, at patienter med serum-seleniveauer under 100 mkg/l bør anses for at have suboptimale koncentrationer [Bomer 2020].
ObservationsUNDERSØGELSER af SELENkONCENTRATION OG HJERTESVIGT
Tre metaanalyser har skaffet dokumentation for et forhold mellem selenstatus og risikoen for hjertesygdom:
Undersøgelser af selentilskud – KISEL-10-undersøgelsen
Den mest interessante kliniske undersøgelse er KiSel-10-undersøgelsen, hvor ældre borgerne med en gennemsnitlig alder på 78 år, med lav selenstatus (gennemsnitlig baseline-niveau: 67,1 mkg/l) blev behandlet med en kombination af 200 mkg selen fra et selengær-præparat og 200 mg coenzym Q10 dagligt i fire år.
Data fra undersøgelsen viste, at det kombinerede tilskud var signifikant associeret med en reduktion i dødsfald fra hjertesygdom med en reduktion i blodets niveau af NT-proBNP (en kendt biomarkør for hjertesvigt) og med en bedre hjertefunktionsscore på ekkokardiografier [Alehagen 2013].
Underanalysen viste, at selenstilskud var beskyttende for hjertet hos forsøgsdeltagere med en lav serum-selenkoncentration ved undersøgelsens start, lig med eller under 85 mkg/l [Alehagen 2016].
Undersøgelser af selentilskud og hjertesvigt
To randomiserede kontrollerede forsøg udført med små grupper
af patienter med hjertesvigt er af interesse:
Garakyaraghi [2015] gav 32 hjertesvigtpatienter en daglig kombination af 90 mg coenzym Q10 og 200 mkg selen i tre måneder. Tilskuddet var forbundet med en signifikant forbedring af patienternes NYHA-funktionsklasse, venstre ventrikulære ejektionsfraktion og myokardie-præstationsindeks sammenlignet med kontrolgruppen.
De fleste patienter med hjertesvigt har serum-seleniveauer under 100 mkg/l, så tilskud med selen virker lovende i behandlingen af hjertesvigt.
Selen i selenoproteiner kan give gavnlige hjertesundhedseffekter både lokalt i hjertemuskelvævet og systematisk.
Selenoproteiner kan hjælpe med at genoprette hjertefunktion via flere mekanismer, herunder 1) opretholdelse af sunde mitokondrier, 2) reduktion af oxidativ stress, 3) en antiinflammatorisk virkning, 4) forbedring af immunsystemets funktion og 5) reduktion af endoplasmatisk reticulum-stress.
Al-Mubarak, A.A., van der Meer, P. & Bomer, N. Selenium, selenoproteins, and heart failure: current knowledge and future perspective. Curr Heart Fail Rep (2021). https://doi.org/10.1007/s11897-021-00511-4.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS One. 2016;11(7):e0157541.
Alehagen U, Johansson P, Bjornstedt M, Rosen A, Dahlstrom U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860–6.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.
Flores-Mateo G, Navas-Acien A, Pastor-Barriuso R, Guallar E.
Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. Am J Clin
Nutr. 2006;84(4):762–73.
Garakyaraghi M, Bahrami P, Sadeghi M, Rabiei K. Combination
effects of selenium and coenzyme Q10 on left ventricular systolic
function in patients with heart failure. Iran Heart J. 2015;15(4):6–
12.
Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ,
et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized,
double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr.
2010;91(4):923–31.
Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.
Loscalzo J. Keshan disease, selenium deficiency, and the selenoproteome. Longo DL, editor. N Engl J Med. 2014;370(18):1756–60.
Raygan F, Behnejad M, Ostadmohammadi V, Bahmani F, Mansournia MA, Karamali F, et al. Selenium supplementation lowers insulin resistance and markers of cardio-metabolic risk in patients with congestive heart failure: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Nutr. 2018;120(1):33–40.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–68.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Zhang X, Liu C, Guo J, Song Y. Selenium status and cardiovascular
diseases: meta-analysis of prospective observational studies
and randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 2016;70(2):
162–9.
Zhou, H., Wang, T., Li, Q. et al. Prevention of Keshan Disease by selenium supplementation: a systematic review and meta-analysis. Biol Trace Elem Res 186, 98–105 (2018).
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
I den italienske undersøgelse (Giacconi et al. 2021) rangerede kun rygning over selenmangel som en risikofaktor for hjertesygdom. Alder, BMI, kolesterol, triglyceridniveau og køn rangerede alle lavere end selenmangel som risikofaktorer for hjertesygdom.
Resultater fra en italiensk undersøgelse har bidraget med dokumentation for, at en tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for at forhindre hjertesygdom, især hos ældre.
Et reduceret plasma-selenniveau var forbundet med forhøjede niveauer af inflammatoriske biomarkører, en øget ekspression af cytokiner og nedregulering af sirtuiner i de perifere mononukleære blodceller [Giacconi 2021].
I et klinisk forsøg med en kombination af selen- og co-enzym Q-tilskud til ældre borgere, gennemsnitsalder: 78 år, med lav selenstatus (gennemsnit: 67,1 mikrogram pr. liter) i 48 måneder, fandt forskere en nedsat dødelighed af hjerte-karsygdom efter 10 og 12 års opfølgning [Alehagen 2018, 2015).
I ældre forsøgsdeltagere diagnosticeret med kronisk hjertesvigt fandt forskere, at personer med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram pr. liter havde en dårligere New York Heart Association (NYHA) klassificering, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet (6 minutters gangtest) og dårligere livskvalitet. Personer med serum-seleniveauer mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter var næsten lige så dårligt stillede som personerne med serum-seleniveauer under 70 mikrogram pr. liter [Bomer 2019].
Resultater fra observationsundersøgelser
Giacconi et al. citerer dokumentation fra tre observationsundersøgelser, der har vist en omvendt sammenhæng mellem plasma / serum-seleniveauer og risikoen for hjerte-karsygdom inden for et interval på 55-145 mikrogram pr. liter [Giacconi 2021].
Det italienske undersøgelsesdesign: Reduceret plasmaselen og hjertesygdom
En italiensk undersøgelse viser, at selenmangel er uafhængigt forbundet med risikoen for hjerte-karsygdom. En europæisk undersøgelse viser, at mennesker med en plasma / serum-selenstatus under 70 mkg/l har en dårligere NYHA-klassifikation, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet (6-minutters gangtest) samt dårligere livskvalitet.
De italienske forskere undersøgte sammenhængen mellem reduceret plasmaselenstatus – defineret som mindre end 60 mikrogram pr. liter – hos 858 raske kontrolpersoner (gennemsnitsalder: 73,4 ± 9,3) og 606 hjertepatienter (gennemsnitsalder: 72,5 ± 8,7).
Hos både sunde kontrolpersoner og hjertepatienter fandt forskerne en signifikant sammenhæng mellem nedsat plasmaselenstatus og øgede værdier af C-reaktivt protein, en biomarkør for inflammation, forbedret genekspression af cytokiner og kemokiner, et øget kobber/zink-forhold samt nedregulering af flere sirtuiner [Giacconi 2021].
Sirtuiner = proteiner, der er nødvendige for cellernes stabilitet og funktion.
Konklusionen fra dataene: Selenmangel er uafhængigt forbundet med hjerte-karsygdom og med forhøjede inflammatoriske biomarkører. Reduceret selenstatus påvirker ekspressionen af cytokiner, kemokiner og sirtuiner.
Tilstrækkelig selenstatus som beskyttelse mod hjertesygdom
Hvordan hjælper selen med at beskytte mod hjertesygdom? De italienske forskere forklarer [Giacconi 2021]:
Mange europæiske og mellemøstlige lande har et lavt indtag af selen fra kosten. Derudover vides selenmængden at falde med stigende alder, hvilket sætter ældre i større risiko for selenmangel.
Selen som en komponent i aminosyren selenocystein er vigtig for dannelsen af selenoproteiner med antioxidant- og antiinflammatoriske egenskaber.
Et tilstrækkeligt selenniveu kan reducere risikoen for hjerte-karsygdom ved at øge ekspressionen af antioxidanter såsom glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase.
Selenmangel eller en utilstrækkelig selenstatus udgør en risikofaktor for kardiovaskulær sygdom og udvikling af åreforkalkning.
Glutathionperoxidase når maksimal aktivitet, når selenkoncentrationer i plasma er mellem 70 og 90 mikrogram pr. liter.
Konklusioner: Selenstatus og risiko for hjertesygdom
Giacconi et al. [2021] fremlagde dokumentation for følgende forhold:
Risikoen for hjertesygdom var signifikant højere – 1,9 gange højere – hos personer med selenmangel.
Den italienske undersøgelse viste ingen forskel mellem kolesterolniveau og glukoseværdier i forhold til selenstatus kvartiler.
Den vigtigste mekanisme hvormed selenmangel synes at fremme hjertesygdom, er den inflammatoriske vej. Selenmangel fremkalder
ekspression af forskellige cytokiner, mens selenoproteiner er involveret i moduleringen af proinflammatoriske gener.
Blandt de evaluerede forhold var det kun rygning, der var højere end selenmangel som en risikofaktor for hjertesygdom
Kilder
Alehagen, U., Lindahl, T.L., Aaseth, J., Svensson, E., Johansson, P. Levels of sPselectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015;10:e0137680.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Johansson, P., 2018. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: a validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018;13,e0193120.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Giacconi R, Chiodi L, Boccoli G, Costarelli L, Piacenza F, Provinciali M, Malavolta M. Reduced levels of plasma selenium are associated with increased inflammation and cardiovascular disease in an Italian elderly population. Exp Gerontol. 2021 Mar;145:111219.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Selenmangel (<70 mkg/l) og lav selenstatus (70-100 mkg/l) er forbundet med nedsat træningskapacitet og højere dødsrisiko hos patienter med hjertesvigt [Bomer 2019]. Canadiske forskere har konkluderet, at tilsætning af selen til antioxidanttilskud bør overvejes, hvis kombinationen af antioxidanter skal være forbundet med en nedsat risiko for hjertesygdom og dødelighed af alle årsager [Jenkins 2020].
Hvordan kom de til denne konklusion? For det første foretog de en foreløbig analyse af den tilgængelige forskningslitteratur og fandt ud af, at antioxidanttilskud syntes at reducere forekomsten af død af alle årsager, når kosttilskuddene inkluderede selen [Jenkins 2020].
Systematisk gennemgang af kosttilskud med og uden selen
Dernæst foretog de en systematisk gennemgang og metaanalyse af randomiserede kontrollerede forsøg for at evaluere effekten af selentilskud alene og effekten af antioxidantblandinger med eller uden selen på risikoen for hjertesygdom og dødelighed af alle årsager [Jenkins 2020].
I deres undersøgelse analyserede forskerne resultaterne fra 43 studier, som alle var randomiserede kontrollerede forsøg, og som alle havde en varighed på seks måneder eller længere [Jenkins 2020].
Signifikante virkninger på sygdomsforebyggelse med tilsat selen
Her er hvad forskerne fandt [Jenkins 2020]:
Nedsat risiko for at dø af hjertesygdom med antioxidanttilskud, når selen var en del af blandingen, men ingen sådan sammenhæng, når selen ikke var tilsat blandingen
Ingen nedsat risiko for hjertesygdom eller dødsfald af alle årsager med selen alene eller med antioxidanter uden selen
Hvad blev antioxidantblandingerne testet for i undersøgelserne?
Forskerne rapporterede, at de analyserede resultaterne fra undersøgelser, der testede effekten af kosttilskud med to eller flere af de følgende antioxidanter i form af sammensatte tilskud [Jenkins 2020]:
A-vitamin
Retinol
β-caroten
C-vitamin
E-vitamin
Selen
Zink
Kobber
Selen og zink som indirekte antioxidanter
Forskerne forklarer, at selen, zink og kobber ikke har direkte antioxidanteffekter. I stedet understøtter de cellernes endogene antioxidantsystem, der involverer antioxidantenzymerne superoxiddismutase, glutathionperoxidase og katalase. Disse endogene antioxidanter er vigtige for neutraliseringen af skadelige frie radikaler forårsaget af de normale daglige stofskifteprocesser.
Interessant nok havde hjertesvigtpatienter med et serum-selenniveau mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter lignende bivirkninger, hvilket antyder, at serum-selenniveauer under 100 mikrogram pr. liter kan betragtes som unormale [Bomer 2019].
De ældre, der tog tilskud af selen og coenzym Q10 havde signifikant lavere plasmakoncentrationer af en kendt biomarkør for hjertesvigt (NT-proBNP) efter 24 og 48 måneder og havde forbedret hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer. Ældre borgere i den aktive behandlingsgruppe havde signifikant lavere risiko for at dø af hjertesygdom. Det er fuldt ud muligt, at der var en synergistisk effekt af at kombinere selen med coenzym Q10 [Alehagen 2013].
Konklusioner: Betydningen af selen og zink
De canadiske forskeres analyse antyder, at selen- og zinktilskud skal være en del af enhver kombination af antioxidanttilskud, der har til formål at reducere risikoen for hjertesygdom [Jenkins 2020].
Deres dosis-responsanalyse viste et signifikant fald i risikoen for hjertesygdom og risikoen for at dø af alle årsager ved at tage tilskud på 50 mikrogram selen om dagen. Ved 100 og 200 mikrogram pr. dag var der ingen statistisk signifikant stigning i forbedringerne.
Selenindtagelsen og selenstatus varierer betydeligt fra region til region. Det bedste man kan gøre er, at få taget en blodprøve der kan vise, om ens serum-selenstatus er langt under 100 mikrogram pr. liter.
Kilder
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N‐terminal‐proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5‐year prospective randomized double‐blind placebo‐controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167:1860–1866.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P, Larsson A. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status – A four-year, prospective, randomised, double-blind placebo-controlled trial. J Trace Elem Med Biol. 2020 May 4;61:126541.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Jenkins DJA, Kitts D, Giovannucci EL, et al. Selenium, antioxidants, cardiovascular disease, and all-cause mortality: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2020; 112(6):1642-1652.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Den amerikanske hjerteforening definerer hjertesvigt som en tilstand, hvor hjertemusklen ikke kan pumpe nok blod ud i kroppen til at holde væv og organer tilstrækkeligt forsynet med ilt. Hjertesvigt er en tilstand, hvor der ikke er nogen kendt kur. Selenmangel er forbundet med forværring af hjertesvigt.
Selen er et essentielt antioxidant-sporstof, der er nødvendigt for nøgleaktiviteter i menneskets stofskifte [Djalalinia 2019]. Meta-analyser af randomiserede kontrol-lerede forsøg med selentilskud viser, at selentilskud er en omkostningseffektiv intervention, der er let at bruge, og som kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af risikofaktorer for hjertesygdom [Hasani 2018; Hasani 2019; Mahdavi 2019; Tabrizi 2017].
Mange af de samme egenskaber var typiske for patienter med hjertesvigt med serumkoncentrationer under 100 mikrogram per liter. Forskerne konkluderede, at selenmangel hos patienter med hjertesvigt er forbundet med nedsat træningskapacitet, med en 50% højere dødelighed og med nedsat mitokondriefunktion i hjertemuskelceller [Bomer 2019].
Selentilskud og virkningen på biomarkører for oxidativ stress
Selenstilskud og virkningen på det glykæmiske indeks
Forskere lavede en metaanalyse af 12 dobbeltblindede, placebokontrollerede studier offentliggjort mellem 2004 og 2016 (seleninterventionsgruppe: n = 757; placebo-kontrolgruppe: n = 684) [Mahdavi 2019].
Selentilskuddet sænkede signifikant HOMA-B (beta-cellefunktion). Selentilskuddet øgede insulinfølsomheden markant som målt med det kvantitative insulinfølsomhedsindeks (QUICKI) [Mahdavi Gorabi 2019]. Med selentilskuddet var der tilsyneladende mindre sekretorisk fordring på beta-kald, måske på grund af forbedret insulinfølsomhed.
Selentilskud var ikke signifikant forbundet med ændringer i de følgende målinger, hvilket antydede, at selentilskuddene ikke øgede eller formindskede risikoen for at udvikle type 2-diabetes:
fastende plasma-glukoseniveauer
insulinniveauer
HOMA-IR insulinresistens score
HbA1c-niveauer (gennemsnitligt niveau af blodsukkeret de sidste 2-3 måneder)
adiponectin-niveauer (proteinhormon nødvendigt til regulering af blodsukkeret)
Selen i kombination med coenzym Q10 og virkningen på hjertefunktionen
I Kisel-10-undersøgelsenundersøgte professor Urban Alehagen virkningen af et selentilskud (200 mkg / dag) kombineret med et coenzym Q10-tilskud (2 x 100 mg / dag) på ikke-institutionaliserede ældre i fire år. Data fra undersøgelsen viste 50% reduceret risiko for at dø af hjertesygdom, forbedret hjertefunktion og en bedre livskvalitet i den aktive behandlingsgruppe. Professor Alehagen mente, at det reducerede oxidative stress-niveau, lavere inflammationsniveauer, nedsat fibrose og et øget niveau af insulinlignende vækstfaktor-1 var mulige mekanismer, der kunne forklare de beskyttende virkninger af selen og coenzym Q10 på hjertemusklen [Alehagen 2013; 2018].
Sammendrag: Selen og hjertesundhed
Selen er et essentielt mikronæringsstof i menneskets stofskifte
Selen’s antioxidant og antiinflammatoriske virkninger spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af hjertesygdomme.
Selenoprotein-enzymer såsom glutathionperoxidase og thioredoxin-reduktase beskytter mod oxidativ skade og hjælper med at regulere immunsystemets processer.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and Outcome in Heart Failure. Eur J Heart Fail. 2019, 10.1002/ejhf.1644.
Djalalinia S, Khosravi M, Hasani M, et al. Effects of Selenium Supplementation on Cardiometabolic Risk Factors, Inflammatory, and Antioxidant Markers: A Systematic Review and Meta-analysis Protocol. Int J Prev Med. 2019;10:213.
Farrokhian A, Bahmani F, Taghizadeh M, et al. Selenium Supplementation Affects Insulin Resistance and Serum hs-CRP in Patients with Type 2 Diabetes and Coronary Heart Disease. Horm Metab Res. 2016, 48(4): 263-268.
Hasani M, Djalalinia S, Sharifi F, Varmaghani M. Effect of Selenium Supplementation on Lipid Profile: A Systematic Review and Meta-Analysis. Horm Metab Res. 2018, 50(10): 715-727.
Hasani M, Djalalinia S, Khazdooz M, Asayesh H. Effect of Selenium Supplementation on Antioxidant Markers: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Hormones (Athens). 2019, 18: 451-462.
Mahdavi Gorabi A, Hasani M, Djalalinia S, Zarei M. Effect of Selenium Supplementation on Glycemic Indices: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. J Diabetes Metab Disord. 2019, 18: 349-362.
Tabrizi R, Akbari M, Moosazadeh M, et al. The Effects of Selenium Supplementation on Glucose Metabolism and Lipid Profiles Among Patients with Metabolic Diseases: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Horm Metab Res. 2017, 49(11): 826-830.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Ligesom en god detektiv har professor Urban Alehagen undersøgt de biologiske mekanismer, der kan forklare, hvordan et kombineret tilskud af selen og coenzym Q10 reducerer ældres risiko for at dø af hjertesygdom. Blandt de mistænkte, som han har undersøgt, er oxidativ stress, systemisk inflammation, fibrose og endotelfunktionen.
Fire år med et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra et patenteret selengær og 200 mg coenzym Q10 (i opdelte doser: 2 x 100 mg) har nedsat risikoen for at dø af hjerte-karsygdom markant med 54% (p = 0,02) [Alehagen 2013].
Undersøgelsesdeltagerne var ældre i alderen 70-88 år (gennemsnitsalder: 78 år), som stadig var i stand til at bo hjemme.
Sammenlignet med ældre i placebogruppen opnåede de ældre i den aktive behandlingsgruppe en signifikant forbedret hjertefunktion målt på ekkokardiogrammer sammenlignet med placebo (p = 0,03) og en signifikant forbedring af den biokemisk markør, NT-proBNP (p = 0,014). NT-proBNP er en pålidelig indikator for hjertesygdom; hjertemuskulaturen producerer typisk mere NT-proBNP-protein, når hjertet udsættes for stress eller skade [Alehagen 2013].
Særligt forhold mellem coenzym Q10 og selen
I forbindelse med beslutningen om den aktive behandling, hvor selen kombineres med coenzym Q10, trak professor Alehagen på forskning, der viser, at der er et centralt intracellulært forhold mellem de to stoffer [Alehagen 2013]. Grundlæggende viste forskningen, at et suboptimalt seleniveau vil begrænse cellernes evne til at opnå en optimal koncentration af coenzym Q10, og at cellerne er afhængige af et tilstrækkeligt niveau af coenzym Q10 for at opnå en optimal funktion af selen [Alehagen & Aaseth 2015].
Hjertebeskyttelses-mekanismer med coenzym Q10 og selen
Professor Alehagen og forskerteamet gennemførte en række delundersøgelser for at udrede de mulige biologiske mekanismer, der kunne forklare de gavnlige effekter på hjertesundheden af det kombinerede tilskud med selen og coenzym Q10: Den reducerede risiko for at dø af hjertesygdom og den forbedrede hjertefunktion der blev set på ekkokardiogrammerne.
Nedsatte niveauer af biomarkører for oxidativ stress [Alehagen 2015]
Nedsatte niveauer af biomarkører for systemisk inflammation [Alehagen 2015; Alehagen 2018]
Nedsatte niveauer af biomarkører for fibrose [Alehagen 2017]
Nedsatte niveauer af biomarkører, der indikerer endotel-dysfunktion [Alehagen 2020]
Øgede niveauer af biomarkører for insulinlignende vækstfaktor-1 [Alehagen 2017]
Klare forskelle i stofskifteprofiler set i plasma mellem den aktive behandlingsgruppe og placebogruppen [Alehagen 2019]
Klare forskelle i status for adskillige mikroRNA’er mellem den aktive behandlingsgruppe og placebogruppen [Alehagen 2017]
Vedvarende effekter af coenzym Q10- og selenbehandling
Med adgang til oplysninger i det svenske nationalregister for dødsattester og i obduktionsrapporter var professor Alehagen i stand til at følge op på deltagerne i undersøgelsen i op til 10 og 12 år efter den fire år lange interventionsperiode. Ingen undersøgelsesdeltager blev tabt i denne opfølgning [Alehagen 2015; Alehagen 2018].
Den signifikant reducerede risiko for at dø af hjertesygdom, der først blev rapporteret i 2013, kunne stadig ses i hele den 12-årige opfølgningsperiode hos de undersøgelsesdeltagerne, der havde fået kombinationen af coenzym Q10 og selen. En undergruppeanalyse af dataene viste, at effekten varede ved hos både mænd og kvinder.
Sammendrag: Kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud
48 måneders daglige tilskud med en kombination af gærselen og coenzym Q10 var forbundet med en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom samt med signifikant forbedret hjertefunktion hos ældre hjemmeboende. Den nedsatte risiko for at dø af hjertesygdom varede ved set i en 12 års opfølgning [Alehagen 2018].
Hovedbudskaberne:
Mennesker, der bor i selenfattige egne af verden har brug for selentilskud; det er bedst at få undersøgt selensstatus.
Mennesker producerer normalt mindre coenzym Q10 i takt med at de bliver ældre. Derfor opstår behovet for et dokumenteret Q10-tilskud.
Selen og coenzym Q10 har en særlig indbyrdes virkemekanisme, der fremmer en god hjerte-karsundhed.
De mekanismer hvormed selen og coenzym Q10 beskytter hjertefunktionen, er ikke beskrevet fuldt ud, men menes at omfatte gavnlige effekter på oxidativ stress, inflammation, fibrose og endotelfunktion.
Selengær der indeholder op til 20 forskellige selenformer, er den bedste form for selentilskud [Richie 2014].
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162. doi:10.1016/j.jtemb.2014.11.006
Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541.
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(4), e0174880.
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Brismar, K. (2017). Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and Coenzyme Q10. A prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(6), e0178614.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England), doi:10.1002/biof.1404
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.
Alehagen, U., Alexander, J., Aaseth, J. & Larsson, A. (2019). Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and Coenzyme Q10: a sub-analysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2, and TWEAK. Journal of Inflammation, 16,5,1-9.
Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J, Surowiec I, Lundstedt-Enkel K & Lundstedt T. (2019). Significant changes in metabolic profiles after intervention with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly population. Biomolecules, 9(10): 10.3390/biom9100553.
Alehagen, U., Alexander, J., Aaseth, J. et al. (2020). Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and coenzyme Q10 to an elderly population with a low selenium status. Eur J Nutr. Epub.
Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, et al. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: A randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila); 7(8): 796-804.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Patienter med hjertesvigt med et lavt serum-selenniveau er meget mere tilbøjelige til at blive indlagt på hospitalet og/eller at dø end hjertesvigtpatienter med serum-selenniveauer over 100 mikrogram per liter.
Selenmangel hos patienter med hjertesvigt er forbundet med nedsat træningstolerance og med en 50% højere dødelighed [Bomer].
In vitro-undersøgelser af dyrkede humane hjertemuskelceller fra patienter med hjertesvigt viser, at et lavt seleniveau i hjertemuskelcellerne er forbundet med nedsat funktion af mitokondrierne [Bomer].
Nyere information viser, at op til 50% af patienter med hjertesvigt lider af en form for mikronæringsstof-insufficiens, som f.eks. på selen, zink, jern eller jod [Bomer].
Selen: Et essentielt mikronæringsstof
Selenindtag og -status varierer betydeligt fra det ene geografiske område til det andet alt efter indholdet af selen i landbrugsjorden og i fødevarerne.
Et tilstrækkeligt indtag af selen er nødvendig for vigtige biologiske funktioner:
Antioxidantforsvaret
Immunsystemets funktion
Stofskiftet relateret til skjoldbruskkirtlens hormoner
Tilstrækkelig selenstatus er også vigtig til forebyggelse af visse former for kræft. På molekylært niveau indbygges sporstoffet selen i og er essentielt for den enzymatiske virkning af 25 selenoproteiner [Bomer].
Selenmangel og Keshans sygdom
Alvorlige selenmangel er forbundet med en sjælden, men dødelig form af hjertesygdom kaldet Keshans sygdom. Keshans sygdom er en form for dilateret kardiomyopati, en sygdom, hvor venstre hjerteventrikel forstørres og svækkes og kun i mindre grad er i stand til at pumpe tilstrækkelige mængder blod ud til kroppen. Keshans sygdom er reversibel med selentilskud[Bomer].
BIOSTAT-CHF Multi-Nationale observations- og kohorteundersøgelse: Selen og hjertesvigt
Dr. Nils Bomer og et team af forskere indsamlede information og prøver fra 2516 patienter med hjertesvigt, der blev behandlet i 69 centre i 11 europæiske lande.Hjertesvigtpatienterne i BIOSTAT-CHF-undersøgelsen var patienter, der endnu ikke var påbegyndt standardbehandling (f.eks. ACE / angiotensin-receptorblokkere og/eller betablokkere).
Bemærk: Selenindtaget er generelt betydeligt lavere i Europa og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse] end de er i Venezuela, Canada, USA og Japan [Bomer].
Patientkarakteristika fra BIOSTAT-CHF-undersøgelsen
75% havde værdier under 103 mikrogram pr. liter [Bomer]:
485 ud af 2516 patienter med hjertesvigt, svarende til 20,4% af alle patienter, blev vurderet til at have selenmangel, fordi de havde et serum-selenindhold under 70 mikrogram per liter. Patienterne med selenmangel havde følgende karakteristika [Bomer]:
De var ældre.
De var oftere kvinder.
De havde værre symptomer og tegn på hjertesvigt.
De var mere tilbøjelige til at have anæmi, jernmangel og kronisk nyresvigt.
De havde lavere serumalbumin og lavere kolesterolniveauer.
Patienterne med selenmangel havde et større påviseligt tab af fysisk funktion sammenlignet med patienter med et højere serum-selenniveau [Bomer]:
Det var i mindre grad i stand til at gennemføre 6 minutters gang.
Hvis de gennemførte 6-minutters gang, gik de en kortere distance.
De havde en lavere samlet score i Kansas City Kardiomyopati Spørgeskemaet.
De havde en højere dødelighed af alle årsager.
De havde en højere grad af genindlæggelse grundet hjertesvigt.
Alt i alt havde patienter med hjertesvigt med serumkoncentrationer under 70 mikrogram per liter sundhedsmæssige problemer:
Dårligere livskvalitet
Dårligere træningskapacitet
Dårligere prognose
Tilstrækkelige serum-selenkoncentrationer
Resultaterne af BIOSTAT-CHF-undersøgelsen viser, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter havde alvorlige symptomer svarende til dem, der blev set hos patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram per liter [Bomer].
Det antyder, at serumniveauer under 100 mikrogram per liter kan betragtes som unormale [Bomer].
Forholdet mellem selenmangel og tegn og symptomer på hjertesvigt var endnu stærkere end forholdet for jernmangel [Bomer].
I BIOSTAT-CHF-studiet viste dataene om træningskapacitet og livskvalitet kun en negativ effekt ved niveauer under 100 mikrogram per liter [Bomer].
BIOSTAT-CHF in-vitro undersøgelser af hjertemuskelceller
I en søgen after en forklaring på sammenhængen mellem selenmangel og hjertesvigt udførte BIOSTAT-CHF-forskerne nogle in vitro-eksperimenter ved at dyrke humane hjertemuskelmusler fra patienter med hjertesvigt. Resultaterne af eksperimenterne antyder, at selenmangel forstyrrer mitokondriernes elektrontransportkæde-funktion med følgende konsekvenser [Bomer]:
mindre effektiv ATP-produktion
øget produktion af skadelige frie radikaler [Bomer].
Professor Urban Alehagen, ledende forsker i KiSel-10-undersøgelsen, erkendte tidligt, at ældre med lav serum-selenstatus muligvis var i risiko for øget hjerte-kardødelighed. Dataene fra KiSel-10-undersøgelsen viser, at et dagligt tilskud med en kombination af selen og coenzyme Q10 forbedrer hjerte-funktionen, reducerer risikoen for at dø af hjertesygdom og forbedrer den sundhedsrelaterede livskvalitet.
KiSel-10-undersøgelsen af et kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud til ældre borgere
I KiSel-10-undersøgelsen tildelte professor Urban Alehagen og hans team tilfældigt ældre i alderen 70-80 år til enten at få en daglig kombination af 200 mikrogram selen og 200 mg coenzym Q10 eller matchende placebo i en median periode på 5,1 år.
Den daglige selentilskud øgede de ældres serum-selumniveauer fra 45-87 mikrogram per liter ved undersøgelsens start til 185-245 mikrogram per liter efter 48 måneder. Placebo-tilskuddene forbedrede ikke selenkoncentrationerne [Alehagen].
De ældre der fik den aktive behandling i form af selen og coenzym Q10 opnåede betydelige gavnlige virkninger på hjertefunktionen sammenlignet med de ældre, der fik placebo [Alehagen]:
Lavere dødelighed af hjertesygdom
Lavere plasmaniveauer af NT-proBNP-biomarkører for hjertesvigt
Forbedret ekkokardiografisk måleværdi
Forbedret sundhedsrelateret livskvalitet
Konklusion: Selenstatus og hjertesvigt
Tilstrækkelig indtagelse af selen og tilstrækkelig serum-selenstatus er nødvendig for at opretholde et godt helbred, især med hensyn til opretholdelse af en normal mitokondriefunktion og en normal hjertefunktion. Ældre har ofte et lavt serumselen, hvilket er forbundet med mere alvorlige symptomer og en dårligere prognose for hjertesvigt [Bomer].
Det kan være en god ide at få målt ens serum-selenniveau for at se, om man ligger under skæringspunkterne 70 og 100 mikrogram pr. liter.
Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA & van der Meer P. (2019). Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019 Dec 6. doi: 10.1002/ejhf.1644. [Epub ahead of print].
Stoffaneller, R. & Morse, N. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3): 1494–1537.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Professor Urban Alehages forskning har vist, at der er en relativt høj dødelighedsrisiko hos ældre svenske personer med lavt selenindtag og lav selenstatus. Ældre i Sverige havde gennemsnitlig serumkoncentrationer på 67,1 mikrogram pr. Liter. Den samme øgede dødelighedsrisiko, der ses i Sverige, kan også være typisk for andre selenfattige egne af verden.
Der var klare forskelle i stofskifteprofilerne fra ældre mænd, der tog 200 mikrogram selen og 2 x 100 mg coenzym Q10 dagligt i mindst 18 måneder sammenlignet med de stofskifteprofiler fra ældre mænd, der tog matchende placebo-præparater [Alehagen 2019].
På baggrund af data fra en underanalyse af KiSel-10-undersøgelsen rapporterede professor Urban Alehagen, at de største forskelle primært blev set i de følgende biologiske signalveje [Alehagen 2019]:
pentosefosfatvejen (proces til dannelse af nikotin-amid-adenin-dinukleotid-fosfat, som er et stof, der reducerer ubiquinon-coenzym Q10)
mevalonatvejen (proces til dannelse af kolesterol, coenzym Q10 og dolichol)
beta-oxidation (proces til nedbrydning af fedtsyremolekyler for at producere energi og til at producere acetyl-CoA, FADH2 og NADH, som er nødvendig for citronsyrecyklus [Krebs-cyklus]
Der var også andre signifikante ændringer af stofskiftet forbundet med tilskud af selen og coenzym Q10 til ældre [Alehagen 2019].
Ændringer i stofskifte-profilen efter tilskud med selen og coenzym Q10
Metabolit er den biomedicinske betegnelse for et stof, der dannes under eller er nødvendigt for processer i stofskiftet.
Stofskifte er betegnelsen for de kemiske processer i organismer, der er nødvendige for at opretholde livet, f.eks. processerne til konvertering af mad til energi.
Forskernes analyse viste, at 19 ud af de 95 identificerede metabolitter var signifikant reduceret hos de ældre mænd, der blev behandlet med kombinationen af selen og coenzym Q10 [Alehagen 2019].
Desuden nåede ingen af de andre metabolitter niveauer, der var signifikant højere end de tilsvarende metabolitniveauer hos de mænd, der tog matchende placebo, hvilket indikerede, at der ikke var nogen skadelige virkninger af det kombinerede tilskud med selen og coenzym Q10 [Alehagen 2019].
Statistisk sikre resultater angående hjertesundhed fra KiSel-10-undersøgelsen
Professor Alehagens forskergruppe har tidligere rapporteret kliniske data fra KiSel-10-undersøgelsen, der viste, at ældre med lav serum-selenkoncentration ved undersøgelsesstart (gennemsnit: 67,1 mikrogram pr. Liter) havde fordel af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen og 2 x 100 mg coenzym Q10 i fire år [Alehagen, 2013; Johansson, 2015; Alehagen, 2016]:
signifikant lavere risiko for død af hjertesygdom
signifikant forbedret hjertefunktion
signifikant reduceret plasmakoncentration af biomarkøren NT-proBNP for hjertesygdom
reduceret niveau af oxidativ stress [Alehagen 2015]
reduceret niveau af inflammation [Alehagen 2015]
reduceret niveau af fibrose [Alehagen 2017]
øget niveau af insulinlignende vækstfaktor 1 [Alehagen 2017]
Ændringerne i de stofskifteprofiler, der var knyttet til det daglige tilskud med selen og coenzym Q10, kan være endnu et aspekt af de positive sundhedseffekter, som er nævnt i tidligere udgivne artikler [Alehagen 2019].
Betydningen af tilskud med selen og coenzym Q10 til ældre
Selen og flere af de selenholdige selenoproteiner – glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og iodothyronine deiodinaser – spiller en vigtig rolle i det anti-oxidative stressforsvar samt i immunfunktionen [Alehagen 2019].
I selenfattige egne i verden, f.eks. Sverige, er et lavt indtag af selen og en lav serum-selenstatus forbundet med en øget risiko for hjerte-karsygdom [Alehagen 2019].
Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J, Surowiec I, Lundstedt-Enkel K & Lundstedt T. (2019). Significant changes in metabolic profiles after intervention with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly population. Biomolecules, 9(10): 10.3390/biom9100553. Retrieved from https://www.mdpi.com/2218-273X/9/10/553
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Brismar, K. (2017). Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and Coenzyme Q10. A prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(6), e0178614.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England),
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877.
Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.
Mortensen, A. L., Rosenfeldt, F., & Filipiak, K. J. (2019). Effect of Coenzyme Q10 in Europeans with chronic heart failure: A sub-group analysis of the Q-Symbio randomized double-blind study. Cardiology Journal, 26(2): 147-156.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Professor Urban Alehagen, Linköping Universitet i Sverige, var en nøglefigur som forsker på den kliniske Q-Symbio-undersøgelse og var den ledende forsker i KiSel-10-undersøgelsen. Han har vist, at tilskud med en kombination af selen og coenzym Q10 til ældre mennesker med lav selenstatus reducerer risikoen for at dø af hjerte-karsygdom og forbedrer hjertefunktionen.
Den svenske KiSel-10-undersøgelse giver randomiseret og kontrolleret dokumentation for, at en daglig kombination af et organisk selen-gærtilskud og et conezym Q10-præparat i lægemiddelkvalitet kan reducere hjertedødeligheden, forbedre hjertefunktionen og øge den sundhedsrelaterede livskvalitet hos ældre borgere [Alehagen 2013].
Lavt selenindhold i blodet og højere risiko for hjertesygdom
Professor Urban Alehagen og et team af forskere fra Linköpings Universitet undersøgte seleniveauet i blodet hos 688 svenske seniorer. Det gennemsnitlige blodseleniveau var 67,1 mikrogram pr. liter, hvilket er ret lavt men ikke overraskende, da Sverige er et land med lavt selenindhold i jorden og selenfattige fødevarer [Alehagen 2016].
Da forskerne korrigerede for køn, rygning, koronar-arteriesygdom, diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og nedsat hjertefunktion, opdagede de, at kvartilet af ældre med det laveste niveau selen i blodet havde en 43% højere risiko for at dø (all-cause) og en 56% højere risiko for at dø af en hjerte-karsygdom [Alehagen 2016].
Rationale for at give selen og coenzym Q10 i KiSel-10-undersøgelsen
Han vidste, at der er en særlig sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, således at cellerne har brug for selen for at aktivere coenzym Q10, hvilket er afgørende for mitokondriernes produktion af energi i form af ATP, og fordi Q10 er en vigtig fedtopløselig antioxidant [Alehagen 2015].
Endvidere er kroppens produktion af coenzym Q10 kendt for at falde med stigende alder i voksenårene [Kalen 1989]. Derfor kunne de svenske seniorer forventes at have et lavt indhold af coenzym Q10 og af selen i blodet.
Fordelene ved adjuverende behandling af kroniske hjertesvigt-patienter med coenzym Q10 blev påvist i Q-Symbio-studiet, hvor patienterne tog et præparat med 100 mg coenzym Q10 i farmaceutisk kvalitet tre gange dagligt i to år ud over deres konventionelle medicin og havde som følge heraf signifikant færre symptomer og bedre overlevelse [Mortensen 2014].
Desuden medfører den særlige sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, at cellerne har brug for tilstrækkeligt coenzym Q10 for at kunne producere en optimal mængde selenoproteiner, hvoraf nogle har antioxidant-funktioner og andre biologiske funktioner i kroppen [Alehagen 2015].
Design af KiSel-10 undersøgelsen om selen og coenzym Q10 og hjertefunktion
Derfor rekrutterede professor Alehagen 443 seniorer der var 70-88 år ved undersøgelsens start med en gennemsnitlig alder på 78 år og som stadig var raske nok til at bo hjemme og som havde et lavt niveau af selen og coenzym Q10 i blodet.
I KiSel-10-undersøgelsen tildelte professor Alehagen og hans team seniorerne til behandlingsgruppen eller til placebo-kontrolgruppen ved hjælp af lodtrækning.
Behandlingsgruppen der fik de aktive stoffer modtog tabletter med 200 mikrogram selen (SelenoPrecise®) dagligt og 200 milligram coenzym Q10 (Bio-Quinone) i opdelte doser (2 gange 100 milligram til måltider). Placebo-gruppen modtog matchende placebo-tabletter og -kapsler [Alehagen 2013].
Resultater fra KiSel-10-undersøgelsen af selen, coenzym Q10 og hjertefunktion
Der var statistisk signifikante forskelle mellem den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen:
Hos seniorerne i placebogruppen var dødeligheden i hjerte-karsygdomme 12,6%, mens den i selen- og coenzym Q10-gruppen var 5,9%. Den absolutte forskel på 6,7% i dødelighed fra hjertesygdomme betyder, at 60 til 70 ældre mennesker ud af 1.000 kan forventes at leve længere og have en bedre sundhedsrelateret livskvalitet, hvilket giver dem mere tid til børnebørn, rejser og hobbyer.
NT-pro-BNP er en biomarkør til diagnose og prognose af hjertesvigt. Den gennemsnitlige niveau af NT-proBNP i placebogruppen var 302 nanogram pr. milliliter. I gruppen som fik selen og coenzym Q10, var gennemsnittet 214 nanogram pr. milliliter.
Deltagerne i selen- og coenzym Q10-gruppen havde signifikant bedre hjertefunktion på ekkokardiogrammet end deltagerne i placebogruppen.
Forskerne konkluderede, at den signifikant lavere dødelighed i hjerte-karsygdomme skyldtes en forbedret hjertefunktion takket være den daglige indtagelse af selengær og coenzym Q10 [Alehagen 2013].
Opfølgning af KiSel-10 undersøgelsen af selen og CoQ10 og hjertefunktion
I en tiårig opfølgning opdagede forskerne, at risikoen for at dø af hjertesygdomme for seniorerne i den aktive behandlingsgruppe kun var 51% af risikoen for dø af kardiovaskulær sygdom for seniorerne i placebogruppen [Alehagen 2015] .
To år senere fandt forskerne, at hjerte-kardødeligheden hos de resterende undersøgelsesdeltagere var 28,1% i selen- og coenzym Q10-gruppen sammenlignet med 45% i placebogruppen. Det vil sige, at der var en vedvarende effekt af det kombinerede selen- og coenzym Q10-tilskud [Alehagen 2018].
Forbedret livskvalitet med tilskud af selen og Q10
Det fireårige behandlingsforløb med selengær og coenzym Q10 forlængede ikke kun de ældste deltagers overlevelse i KiSel-10-studiet. Behandlingen har også bidraget til at bevare livskvaliteten eller i det mindste til at nedsætte omfanget af et aldersrelateret tab af kvalitet målt på de følgende områder[Johansson 2015]:
fysisk ydeevne
vitalitet
konativ funktion (= et mål for viljen til at udføre og handling)
nervesystemets funktion
samlet livskvalitet
Virkningsmekanismer af Selen- og Q10-tilskud
Hvordan kan kombinationen af selenberiget gær og coenzym Q10 forlænge overlevelse og forbedre ældres livskvalitet?
Mindre hjertefibrose
I en underanalyse fandt forskerne, at de deltagere i undersøgelsen der fik tilskud, havde signifikant lavere niveauer af forskellige biomarkører for hjertefibrose [Alehagen 2017]. Mindre hjertefibrose (fortykket og stift hjertemuskelvæv) kan være en af mekanismerne hvormed selen- og Q10-tilskuddet gavnede de ældre i KiSel-10-studiet.
Ændringer i microRNA
I en anden underanalyse fandt forskerne, at de to grupper i studiet havde signifikante forskelle i helt op til 70 mikroRNA’er. MicroRNA’er er involverede i ekspression eller ikke-ekspression af gener og i forlængelse heraf, i dannelse af proteiner. De kan spille en vigtig rolle i hjertesygdomme. Indflydelsen af selen og coenzym Q10 på microRNA kan være en mekanisme, som påvirker hjerte-kardødelighed samt hjertefunktionen [Alehagen 2017].
Mindre oxidativt stress
Analyse af niveauer af biomarkører for oxidativ stress – overproduktionen af skadelige frie radikaler – i de to grupper viste, at selen- og Q10-tilskuddet havde en gavnlig virkning sammenlignet med placebo. Den nedsatte oxidative stress kunne være en af forklaringerne på den kardio-beskyttende effekt af det kombinerede tilskud [Alehagen 2015].
Lavere niveau af inflammation
På samme måde viste separate analyser nedsatte niveauer af forskellige biomarkører for inflammation [Alehagen 2015]. Inflammation er ikke blevet vist at være en direkte årsag til hjertesygdom, men det ses ganske hyppigt i tilfælde af hjertesygdom og slagtilfælde. Nedsat inflammation kan være endnu en mekanisme, der ligger til grund for den forbedrede hjertefunktion og den lavere risiko for hjertesygdom efter tilskud af selen og coenzym Q10.
Sammendrag af KiSel-10-undersøgelsen
I en fireårig undersøgelse af et kombineret tilskud med selengærpræparat og et patenteret farmaceutisk Q10-præparat opnåede den aktive behandlingsgruppe en 54% reduktion i hjerte-kardødelighed sammenlignet med placebogruppen. Derudover opnåede den aktive behandlingsgruppe signifikant bedre ekkokardiogrammer sammenlignet med placebogruppen og havde lavere koncentrationer i blodet af en kendt biomarkør for hjertesvigt.
Disse gavnlige virkninger af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen og 200 milligram coenzym Q10 i to opdelte 100 milligramsdoser varede ved i 10-årige og 12-årige opfølgninger.
Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England), doi:10.1002/biof.1404.
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(4), e0174880.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.
Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877.
Kalén, A., Appelkvist E.L., Dallner G. (1989). Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids, 24(7):579–584.
Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Det konkluderer forskere, der har gennemført et relativt stort kohortestudie af patienter med diabetes med en lang opfølgningsperiode. De analyserede data fra 3199 amerikanske voksne med type-2 diabetes; den gennemsnitlige opfølgningsperiode var 12,6 år [Qiu 2021]. 
