Selentilskud og risikoen for prostatakræft? Hvad ved vi? Vi skal være forsigtige med at fortolke de forskningsresultater, vi har (og vi har brug for mere forskning), men ja, der er tegn på en omvendt sammenhæng mellem prostatakræftrisiko og selenstatus [Hurst 2012].
Mens dette skrives (april 2017) synes den beskyttende virkning af selentilskud mod prostatakræft at kunne findes i et relativt smalt område af plasma-selenniveauet [Hurst 2012]. Derudover synes der at være et U-formet forhold mellem selenstatus og beskyttelse mod prostatakræft.
Hvis koncentrationen af selen i plasma er for lav, er der øget risiko for prostatakræft. Dette er et alvorligt problem i mange områder af verden.
Hvis koncentrationen af selen i plasma er for høj, ses den beskyttende virkning mod prostatakræft ikke længere i samme grad.
Selenniveauets kritiske spændvidde for beskyttelse mod prostatakræft
Den beskyttende virkning af selen mod prostatakræft forekommer i plasma-selenniveauer fra 120 nanogram per milliliter til 170 nanogram per milliliter [Hurst 2012].
Plasma-selenniveauer under 120 nanogram per milliliter er højst sandsynligt forbundet med en øget risiko for prostatakræft. I den anden ende begynder den beskyttende virkning af selen at falde ved plasma-seleniveauer over 170 nanogram per milliliter.
Dosis-respons-metaanalyse af selen og prostatakræft
Bevismaterialet for plasma-selens kritiske grænseværdier kommer fra en systematisk gennemgang og dosis-respons-metaanalyser af forholdet mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft. Dr. Hurst og Dr. Fairweather-Tait og deres forskerkolleger ved Norwich Medical School, University of East Anglia i England analyserede data fra 12 undersøgelser, der medtog 13.254 deltagere og rummede 5007 tilfælde af prostatakræft [hurst 2012].
Bemærk: Forskerne fokuserede på biomarkører for selenstatus – plasma-, serum- eller tåneglskoncentrationer – snarere end på selenindtag, fordi det er meget vanskeligt at få nøjagtige målinger af en længerevarende, samlet selenindtagelse fra kosten. Data fra spørgeskemaer om måltidshyppighed, kosthistorik og diæt-optegnelser er bare ikke pålidelige nok. Undersøgelser hvor man måler selenindholdet i plasma-, serum- eller tånegle giver mere pålidelige data.
Store, randomiserede, kontrollerede forsøg med selen og prostakræft
Når vi taler om selen og prostatakræft, tænker vi først og fremmest på de store, randomiserede, kontrollerede forsøg:
- Nutritional Prevention of Cancer Trial (NPC-forsøget)
- Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT-forsøget)
Nutritional Prevention of Cancer forsøget
NPC-forsøget viste en statistisk, signifikant, beskyttende virkning med en daglig dosis på 200 mikrogram selen fra et selengær-præparat hos en gruppe mænd tæt på risikozonen for selenmangel [Clark 1998]. Dette er spændende nyt. Den beskyttende virkning af selentilskuddet blev set hos mænd med en selenstatus under 123,2 nanogram per milliliter [Duffield-Lillico 2003].
SELECT forsøget
SELECT-forsøget afveg fra NPC-forsøget i mindst to vigtige henseender:
- Forsøgsdeltagernes selenkoncentrationer ved starten på SELECT-forsøget, dvs. baseline selen (mænd = 136 nanogram per milliliter) var meget højere end baseline selen i NPC-forsøget (gennemsnit = 114 nanogram per milliliter).
- Det præparat der blev anvendt i SELECT-forsøget var et syntetisk selenomethioninpræparat i modsætning til det organiske gær-selenpræparat, der blev anvendt i NPC-forsøget.
Det selentilskud i form af et selenmethionin-præparat, der blev anvendt til SELECT-forsøgets selenfyldte deltagere, viste ikke en beskyttende virkning mod prostatakræft [Lippman].
Andre undersøgelser af selen og prostatakræft
Der er lavet to store tværsnitsundersøgelser, der har vist en klar sammenhæng mellem lav selenstatus og en øget risiko for prostatakræft.
- Den ene undersøgelse blev udført i Danmark og rummede data fra 27.179 mandlige deltagere [Outzen 2016].
- Den anden undersøgelse blev udført i Holland og analyserede data fra 58.279 mandlige deltagere [Geybels 2013].
Den systematiske gennemgang foretaget af Hurst og kolleger omfattede forskning offentliggjort i perioden 2005 til 2010. En tidligere systematisk gennemgang foretaget af Dr. Etminan analyserede resultater fra kohortstudier og case-control-undersøgelser offentliggjort i perioden 1996 – 2005.
De samlede resultater fra 16 undersøgelser viste en 26% reduktion i risikoen for prostatakræft hos personer med et højere selenniveau. Dr. Etminans analyse viste, at en stigning i selenniveauet fra selentilskud havde en udpræget beskyttende virkning mod prostatakræft [Etminan 2005].
Typen af selentilskud
Dr. Etminans analyse viste, at selentilskuddets type er en vigtig faktor for selenets beskyttende virkning [Etminan 2005]. Denne konklusion blev senere bekræftet i en sammenlignende undersøgelse foretaget af Dr. Richie og Dr. el-Bayoumy [Richie 2014].
De sammenlignede resultaterne af tablet-tilskud med selengær og selenomethionin på biomarkører for prostatakræft. De meldte om følgende resultater:
- Faldet i risikoen for prostatakræft var størst hos de forsøgsdeltagere med lave baseline selenkoncentrationer i plasma (mindre end 127 nanogram per milliliter).
- Tilskud med selengærpræparater var positivt korreleret med signifikant færre markører for oxidativt stress.
- Anvendelsen af præparater med syntetisk selenomethionin var ikke positivt korreleret med nogen signifikante reduktioner af markører for oxidativt stress.
Dr. Richie og Dr. el-Bayoumy mente, at der må være nogle selenholdige forbindelser i selengærpræparater, som medfører en nedsættelse af oxidativt stress. Selenomethionin alene resulterede ikke i en nedsættelse af oxidativt stress [Richie 2014].
Sagens kerne
- Selentilskud har en potentielt beskyttende virkning mod udviklingen af prostatakræft.
- Den hidtidige forskning viser, at den mest gavnlige form for selentilskud til kræftforebyggelse er gærselen, somme tider også betegnet selenberiget gær og den engelsksprogede betegnelse selenized yeast.
- Når kosttilskuddet er lavet på den rigtige måde og er klar til detailsalg, vil det indeholde l-selenomethionin og ca. 30 andre former for selen [Larsen].
Kilder
Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., & Rounder, J. (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. British Journal of Urology, 81(5), 730-734.
Duffield-Lillico, A. J., Dalkin, B. L., Reid, M. E., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Jacobs, E. T., & Clark, L. C. (2003). Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU International, 91(7), 608-612.
Etminan, M., FitzGerald, J. M., Gleave, M., & Chambers, K. (2005). Intake of selenium in the prevention of prostate cancer: a systematic review and meta- analysis. Cancer Causes & Control: CCC, 16(9), 1125-1131.
Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.
Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.
Outzen, M., Tjønneland, A., Larsen, E. H., Friis, S., Larsen, S. B., Christensen, J., & Olsen, A. (2016). Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. The British Journal of Nutrition, 115(9), 1669-1677.
Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804.
Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.