Selen og coenzym Q10-tilskud til ældre borgere

Hos ældre borgere er forsinket aldring og lang levetid forbundet med den antioxidant- og antiinflammatoriske beskyttelse, der stammer fra et dagligt tilskud med selen og coenzym Q10 [Alehagen 2023].

Ældre par der danser
Et dagligt tilskud med selen og coenzym Q10 ser ud til at have en positiv indflydelse på lang levetid og forsinket aldring.

The KiSel-10 Study was a randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial of the effect of combined selenium and CoQ10 supplementation of senior citizens on

Forskerne gav 200 mikrogram selen i form af et selengærpræparat og 200 milligram coenzym Q10 som ubiquinon eller matchende placebo dagligt til hjemmeboende ældre borgere i 48 måneder [Alehagen 2013].

Sammenfatning af statistisk signifikante resultater fra KiSel-10-undersøgelserne
  • Reduktion af kardiovaskulær dødelighed i den aktive behandlingsgruppe vs. placebogruppen (5,9% vs. 12,6%) og bedre hjertefunktion observeret på ekko-kardiogrammer i den aktive tilskudsgruppe sammenlignet med placebogruppen [Alehagen 2013]
  • Reduktion af plasmaniveauet af det N-terminale natriuretiske peptid (NT-proBNP), en biomarkør for øget risiko for hjertesvigt [Johansson 2013]
  • Forbedring af sundhedsrelateret livskvalitet og færre indlæggelsesdage på hospitalet [Johansson 2015]
  • Reduktion af kardiovaskulær dødelighed hos ældre med lav serum selenstatus [Alehagen 2016a; Alehagen 2016b]
  • Reduktion af kardiovaskulær dødelighed, der varede efter 10 og 12 år i tilskudsgruppen og i undergrupper med diabetes, hypertension, iskæmisk hjertesygdom og nedsat funktionsevne på grund af nedsat hjertefunktion [Alehagen 2015a; Alehagen 2018]
  • Reduktion af plasmaniveauet af to biomarkører for oxidativ skade [Alehagen 2015c]
  • Reduktion af plasmaniveauet af seks biomarkører for systemisk inflammation [Alehagen 2015b; Alehagen 2019b]
  • Reduktion af serumniveauet af syv biomarkører for fibrose [Alehagen 2017b]
  • Reduktion af plasmaniveauet af biomarkører for endotel dysfunktion [Alehagen 2020c]
  • Stigning i plasmaniveauet af insulinlignende vækstfaktor-1, hvilket dæmper et aldersrelateret fald i IGF-1-niveauet [Alehagen 2017a]
  • Reduktion af fruktosaminkoncentrationen sammenlignet med koncentrationen i placebogruppen, som havde en tendens til at stige. Det er vigtigt, fordi fructosaminkoncentration er positivt forbundet med forekomst af diabetes og et øget blodsukkerniveau [Alehagen 2020b]
  • Forbedring af nyrefunktionen hos ældre borgere med selenmangel [Alehagen 2020a]
  • Forebyggelse af en stigning i D-dimer niveauet, som er forbundet med en øget risiko for trombotiske lidelser [Alehagen 2021]
  • Sammenhæng med signifikante ændringer i metaboliske profiler og med signifikante ændringer i pentosephosphat, mevalonatet, beta-oxidationen og xanthinoxidasevejene [Alehagen 2019a]
  • Sammenhæng med væsentlige ændringer i cirkulerende mikroRNA [Alehagen 2017c]
  • Strukturel ligningsmodellering, der viser, at antioxidant- og antiinflammatoriske virkninger er de primære underliggende biologiske mekanismer til at forklare succesen med KiSel-10-studiet [Alehagen 2022b]
  • Fald i koncentrationen af fibroblast vækstfaktor 23 (FGF-23) [Alehagen 2022a]
  • Mindre afkortning af leukocyt-telomerlængde [Opstad 2022]
  • Stigning i serum SIRT1-koncentrationen [Opstad 2023]
  • Forbedring af serumfrie thiolniveauer, der understøtter en reduktion af systemisk oxidativ stress [Dunning 2023]
  • Positive effekter på fem aldersrelaterede blodbiomarkører – ICAM-1, adiponectin, leptin, stamcellefaktor og osteoprotegerin – hvilket indikerer en anti-aldringstendens sammenlignet med placebo [Alehagen 2023].
Konklusion: Forsinket aldring og længere levetid forbundet med selen og coenzym Q10 for ældre borgere

Professor Urban Alehagen og professor Jan Aaseth har forklaret en vigtig biologisk sammenhæng mellem selen og coenzym Q10 og peget på en teoretisk fordel ved at bruge begge stoffer i en intervention, hvis der er mangler i befolkningen [Alehagen 2015d].

Det daglige tilskud med selen og coenzym Q10 tyder på en positiv indflydelse i form af  forsinket aldring og længere levetid [Alehagen 2023].

Kilder

Alehagen U, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, Svensson E, Opstad TB.
Effects of an intervention with selenium and Coenzyme Q10 on five selected age-related biomarkers in elderly Swedes low in selenium: results that point to an anti-ageing effect—a sub-analysis of a previous prospective double-blind placebo-controlled randomised clinical trial. Cells. 2023;12:1773.

Dunning BJ, Alexander J, Aaseth JO, Alehagen U. Selenium and coenzyme Q10 improve the systemic redox status while reducing cardiovascular mortality in elderly population-based individuals. Free Radical Biology and Medicine. 2023;204:207-214.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth J, Alehagen U. Increased SIRT1 concentration following four years of selenium and Q10 intervention associated with reduced cardiovascular mortality at 10-year follow-up: sub-study of a previous prospective RCT. Antioxidants. 2023;12:759.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth J, Alehagen U. Selenium and Coenzyme Q10 intervention prevents telomere attrition, with association to reduced cardiovascular mortality: sub-study of a randomized clinical trial.
Nutrients. 2022;14:3346.

Alehagen U, Aaseth J, Larsson A, Alexander J. Decreased concentration of Fibroblast Growth Factor 23 (FGF-23) as a result of supplementation with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly Swedish population: a sub-analysis. Cells. 2022a;11:509.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms. Eur J Nutr. 2022b;61(6):3135-3148.

Alehagen U, Aaseth J, Lindahl TL, Alexander J. Dietary supplementation with selenium and Coenzyme Q10 prevents increase in plasma D-dimer while lowering cardiovascular mortality in an elderly Swedish population.
Nutrients. 2021;13:1344.

Alehagen U, Brismar K, Alexander J, Aaseth J. Selenium and Coenzyme Q10 supplementation improves renal function in elderly deficient in selenium observational results and results from a subgroup analysis of a randomised placebo controlled trial. Nutrients. 2020a;12(12):3780.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology. 2020b;61:126541.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and Coenzyme Q10 to an elderly population. European Journal of Nutrition. 2020c;59:3581-3590.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Significant changes in metabolic profiles after intervention with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly population. Biomolecules. 2019a;10:E553.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and Coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019b;16:5.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized controlled trial. PLoS One. 2018;13(4): e0193120.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and coenzyme Q10. PLoS One. 2017a;12(6):e0178614.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Svensson E. Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors. 2017b;12(4):e0174880.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10. PLoS One. 2017c;12(4):e0174880.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial.
PLoS One. 2016a;11(7):e0157541.

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Post C, Aaseth J.
Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. Eur J Clin Nutr. 2016b;70(1):91-6.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and Coenzyme Q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial. PLoS One. 2015a;10(12):e0141641.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with dietary intervention with selenium and Coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015b;10(9):e0137680.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015c;41(6):443-52.

Alehagen U, Aaseth J. Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases – A clinician’s point of view. J Trace Elem Med Biol. 2015d;31:157-62.

Johansson P, Dahlstrom O, Dahlstrom U, Alehagen U. Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and Coenzyme Q10 combined. J Nutr Health Aging. 2015;19(9):870-7.

Johansson P, Dahlstrom O, Dahlstrom U, Alehagen U. Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scand Cardiovasc J. 2013;47:281-8.

Alehagen U, Johansson P, Bjørnstedt M, Rosen A. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-1866.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan

Selen og antioxidanter til forebyggelse af hjertesygdom

Hjerteproblemer
Selenmangel (<70 mkg/l) og lav selenstatus (70-100 mkg/l) er forbundet med nedsat træningskapacitet og højere dødsrisiko hos patienter med hjertesvigt [Bomer 2019].
Canadiske forskere har konkluderet, at tilsætning af selen til antioxidanttilskud bør overvejes, hvis kombinationen af antioxidanter skal være forbundet med en nedsat risiko for hjertesygdom og dødelighed af alle årsager [Jenkins 2020].

Hvordan kom de til denne konklusion? For det første foretog de en foreløbig analyse af den tilgængelige forskningslitteratur og fandt ud af, at antioxidanttilskud syntes at reducere forekomsten af død af alle årsager, når kosttilskuddene inkluderede selen [Jenkins 2020].

Systematisk gennemgang af kosttilskud med og uden selen

Dernæst foretog de en systematisk gennemgang og metaanalyse af randomiserede kontrollerede forsøg for at evaluere effekten af selentilskud alene og effekten af antioxidantblandinger med eller uden selen på risikoen for hjertesygdom og dødelighed af alle årsager [Jenkins 2020].

I deres undersøgelse analyserede forskerne resultaterne fra 43 studier, som alle var randomiserede kontrollerede forsøg, og som alle havde en varighed på seks måneder eller længere [Jenkins 2020].

Signifikante virkninger på sygdomsforebyggelse med tilsat selen

Her er hvad forskerne fandt [Jenkins 2020]:

Hvad blev antioxidantblandingerne testet for i undersøgelserne?

Forskerne rapporterede, at de analyserede resultaterne fra undersøgelser, der testede effekten af kosttilskud med to eller flere af de følgende antioxidanter i form af sammensatte tilskud [Jenkins 2020]:

  • A-vitamin
  • Retinol
  • β-caroten
  • C-vitamin
  • E-vitamin
  • Selen
  • Zink
  • Kobber

Selen og zink som indirekte antioxidanter

Forskerne forklarer, at selen, zink og kobber ikke har direkte antioxidanteffekter. I stedet understøtter de cellernes endogene antioxidantsystem, der involverer antioxidantenzymerne superoxiddismutase, glutathionperoxidase og katalase. Disse endogene antioxidanter er vigtige for neutraliseringen af skadelige frie radikaler forårsaget af de normale daglige stofskifteprocesser.

Serum-selenniveauer og hjertesygdom

Bomer et al. har fået udgivet en undersøgelse, der viser, at patienter med hjertesvigt med et serum-selenniveau under 70 mikrogram pr. liter havde nedsat træningskapacitet og en 50% højere dødelighed.

Interessant nok havde hjertesvigtpatienter med et serum-selenniveau mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter lignende bivirkninger, hvilket antyder, at serum-selenniveauer under 100 mikrogram pr. liter kan betragtes som unormale [Bomer 2019].

I en fire-årig randomiseret kontrolleret undersøgelse af effekten af en daglig kombination af selen (200 mikrogram) og antioxidanten Coenzym Q10 (2 gange 100 milligram) på hjertesygdom hos ældre opnåede professor Urban Alehagen en stigning i serum-selenniveauet hos de deltagere i undersøgelsen, der fik de aktive stoffer fra en middelværdi på 67 mikrogram pr. liter ved starten af undersøgelsen til en middelværdi på 210 mikrogram pr. liter efter 48 måneder. Serum-selenkoncentration ændrede sig ikke i placebogruppen [Alehagen].

De ældre, der tog tilskud af selen og coenzym Q10 havde signifikant lavere plasmakoncentrationer af en kendt biomarkør for hjertesvigt (NT-proBNP) efter 24 og 48 måneder og havde forbedret hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer. Ældre borgere i den aktive behandlingsgruppe havde signifikant lavere risiko for at dø af hjertesygdom. Det er fuldt ud muligt, at der var en synergistisk effekt af at kombinere selen med coenzym Q10 [Alehagen 2013].

Konklusioner: Betydningen af selen og zink

De canadiske forskeres analyse antyder, at selen- og zinktilskud skal være en del af enhver kombination af antioxidanttilskud, der har til formål at reducere risikoen for hjertesygdom [Jenkins 2020].

Deres dosis-responsanalyse viste et signifikant fald i risikoen for hjertesygdom og risikoen for at dø af alle årsager ved at tage tilskud på 50 mikrogram selen om dagen. Ved 100 og 200 mikrogram pr. dag var der ingen statistisk signifikant stigning i forbedringerne.

Selenindtagelsen og selenstatus varierer betydeligt fra region til region. Det bedste man kan gøre er, at få taget en blodprøve der kan vise, om ens serum-selenstatus er langt under 100 mikrogram pr. liter.

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N‐terminal‐proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5‐year prospective randomized double‐blind placebo‐controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167:1860–1866.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P, Larsson A. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status – A four-year, prospective, randomised, double-blind placebo-controlled trial. J Trace Elem Med Biol. 2020 May 4;61:126541.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Jenkins DJA, Kitts D, Giovannucci EL, et al. Selenium, antioxidants, cardiovascular disease, and all-cause mortality: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2020; 112(6):1642-1652.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen i kombination med coenzym Q10

Illustration af selenocystein-molekyle.
Selenocystein, C3H7NO2Se, er kendt som den 21. aminosyre. Der indgår selen som en af dets bestanddele. Det er en af de 25 kendte selenoproteiner og selenoenzymer, der findes i menneskekroppen. Selenoproteinerne spiller også en vigtig rolle i kroppens forsvar mod kræft, hjerte-karsygdom og neurodegenerativ sygdom.

Selen er et vigtigt mikro-næringsstof for os mennesker. Det er en bestanddel af selenoproteinerne, som vi har brug for i vores antioxidant-forsvar samt for god immun-funktion. Selenoproteinerne glutathionperoxidase, thioredoxinreduktase og selenoprotein P er uden tvivl de vigtigste selenoproteiner [Alehagen 2014].

Varierende selenindhold og indtag

Jordens indhold af selen og dermed kostindtaget af selen varierer betydeligt verden over. Som en konsekvens heraf varierer behovet for selentilskud sig fra region til region. Generelt er selenindtaget lavere i Europa end i USA; der er dog også stor variation inden for USAs grænser. Den sikreste ting at gøre er at få foretaget en analyse af selenindholdet i plasma- eller serum.

Dagligt minimumsindtag af selen

I mellemtiden vurderer professor Urban Alehagen, Linköpings Universitet, Sverige, og ledende forsker på KiSel-10-studiet samt en af forskerne på Q-Symbio-studiet, at voksne har behov for mindst 75-105 mikrogram selen dagligt for at opnå optimal plasmaaktivitet af de selenholdige enzymer glutathionperoxidase og selenoprotein P [Alehagen 2014]. Professor Alehagen påpeger, at de nuværende estimater er, at voksne har behov for et dagligt indtag på 75-125 mikrogram selen for at opnå en nedsat risiko for kræft [Alehagen 2014].

Optimal form af selentilskuddet

I KiSel-10-studiet valgte professor Alehagen at anvende et organisk selengærpræparat af farmaceutisk kvalitet, der indeholder talrige selenformer [Alehagen 2014].

KiSel-10-studiet var et fireårigt studie af effekten af et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10 på hjerte-kredsløb hos ældre svenske borgere. Forskerne tildelte tilfældigt 443 undersøgelsesdeltagere til enten behandlingsgruppen, der modtog 200 mikrogram selen og 200 milligram coenzym Q10 dagligt eller til kontrolgruppen, der modtog matchende placebo-præparater.

Data fra KiSel-10-studiet viste følgende signifikante resultater af tilskuddet med selen og coenzym Q10 sammenlignet med placebotilskuddene [Alehagen 2013; Johansson 2013]:

  • lavere antal dødsfald fra hjertesygdom
  • forbedret funktion af hjertemusklen – dokumenteret via ultralydsundersøgelser
  • lavere plasmakoncentration af en kendt biomarkør for hjertesvigt

Kombination af selen og coenzym Q10

I KiSel-10-studiet testede professor Alehagen og hans kollegaer hypotesen om, at der kunne være en teoretisk fordel i at give sunde, ældre voksne en kombination af selen og coenzym Q10. Hypotesen var baseret på fire kendte fakta:

  1. Der er en dokumenteret speciel biomedicinsk sammenhæng mellem selen og Ccoenzym Q10 i vores krop, således at en lav selenstatus begrænser cellernes evne til at opnå optimale koncentrationer af coenzym Q10 og derfor har vores celler brug for en tilstrækkelig mængde coenzym Q10 for at sikre en optimal funktion af selen og selenoproteiner [Xia 2003; Nordman 2003].
  2. Patienter, der er diagnosticeret med kongestivt hjertesvigt, har vist sig at have lavere plasma-selenkoncentrationer end personer, der ikke har kongestivt hjertesvigt [Le Bouil 1992]. Tilsvarende har patienter med hjertesvigt vist sig at have lavere niveauer af coenzym Q10 i hjertemuskelvæv end personer uden hjertesvigt [Folkers 1985].
  3. Fra ca. 20 års alderen danner mennesker stadig mindre coenzym Q10 med stigende alder; det resulterende lave niveau er praktisk taget umuligt at kompensere for i kosten, hvorfor tilskud er påkrævet [Kalén 1989].
  4. Statinmedicin interfererer med dannelsen af ​​selenoproteiner i kroppen og med dannelsen af ​​coenzym Q10 [Alehagen 2014; Moosman 2004]

Kombinationen af tilskud med selen og coenzym Q10

Hvad har vi lært af den forskning, der blev udført af professor Urban Alehagen og forskerholdet på Linköpings Universitet?

  • Oxidativt stress, inflammatorisk sygdom og aterosklerose – disse lidelser er alle forbundet med øget risiko for at dø af hjertesygdom, både iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt [Alehagen 2014].
  • Forskningsdata viser en signifikant sammenhæng mellem niveauet af oxidativt stress og niveauet af inflammation, hvilket også er forbundet med en øget risiko for hjertesygdom [Abramson 2005].
  • Selen er et af de vigtigste antioxidanter i menneskekroppen; det er en bestanddel af selenoproteinerne, der beskytter mod oxidative skader på cellerne [Alehagen 2014].
  • Der er en særlig biomedicinsk sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, idet hver er nødvendig i passende koncentrationer for en optimal beskyttelse mod oxidativt stress og inflammation [Alehagen 2014].
  • Resultaterne af det randomiserede, kontrollerede KiSel-10-studie viser, at det daglige tilskud med en kombination af selengær og farmaceutisk formuleret coenzym Q10 reducerer mængden af biomarkører for både oxidativt stress og kronisk inflammation [Alehagen 2015

 

Kilder

Abramson, J.L., Hooper, W.C., Jones, D.P., Ashfaq, S., Rhodes, S.D., & Weintraub, W.S. (2005). Association between novel oxidative stress markers and C-reactive protein among adults without clinical coronary heart disease. Atherosclerosis, 178:115–21

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2014). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases – A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, doi:10.1016/j.jtemb.2014.11.006

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. Plos One, 10(9), e0137680. doi:10.1371/journal.pone.0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.

Folkers, K., Vadhanavikit, S., & Mortensen, S.A. (1985). Biochemical rationale and myocardial tissue data on the effective therapy of cardiomyopathy with Coenzyme Q10. Proc Natl Acad Sci USA, 82:901–4.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288. doi:10.3109/14017431.2013.820838

Kalen A, Appelkvist EL, Dallner G. (1989). Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids, 24(7):579–584.

Le Bouil, A., Briand, P., Allain, P., Dupuis, J.M., Geslin, P., & Tadei, A. (1992). Plasma selenium in congestive heart failure. Clin Chem, 38:1192–3.

Moosmann, B. & Behl, C. (2004). Selenoproteins, cholesterol-lowering drugs, and the consequences: revisiting of the mevalonate pathway. Trends Cardiovasc Med, 14:273–81

Nordman, T., Xia, L., Björkhem-Bergman, L., Damdimopoulos, A., Nalvarte, I., Arnér, E. J., & Olsson, J. M. (2003). Regeneration of the antioxidant ubiquinol by lipoamide dehydrogenase, thioredoxin reductase and glutathione reductase. Biofactors (Oxford, England), 18(1-4), 45-50.

Xia, L., Nordman, T., Olsson, J. M., Damdimopoulos, A., Björkhem-Bergman, L., Nalvarte, I., & Björnstedt, M. (2003). The mammalian cytosolic selenoenzyme thioredoxin reductase reduces ubiquinone. A novel mechanism for defense against oxidative stress. The Journal of Biological Chemistry, 278(4), 2141-2146.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Serum-selenniveau og hjertesygdom

Kort over Skandinavien
Selenindtaget fra kosten i de nordiske lande er generelt ret lavt. I Finland er situationen anderledes, fordi regeringen implementerede lovgivning for tilsætning af selen til gødning. Som følge heraf har finnerne et langt højere selen-indtag end deres nordiske naboer. Desværre er der ikke nok selen til rådighed til at hver selenfattige region i verden anvender gødning af jorden som en løsning. Tilskud er den mere effektive løsning.

Et dagligt tilskud med en selengærtablet og to coenzym Q10 kapsler i fire år reducerede risikoen for dødsfald fra hjertesygdom hos ældre mænd og kvinder som var mellem 70-80 år ved starten på KiSel-10-undersøgelsen, der var et randomiseret, kontrolleret forsøg. Den effektive dosering var 200 mikrogram selen og 200 milligram coenzym Q10 (100 milligram to gange dagligt) [Alehagen 2013].

Dette daglige tilskud vedligeholdte også god hjertefunktion, hvilket blev dokumenteret på ekkokardiogrammer, ligesom det reducerede mængden af biomarkører for oxidativ skade og en lav grad af inflammation. Det bedste af det hele var, at de gode sundhedsvirkninger af selen og Coenzym Q10 varede ved i op til ti år efter det fireårige tilskud [Alehagen 2015].

Resultaterne fra KiSel-10-undersøgelsen dokumenterer effekten af den kombinerede virkning af selen og coenzym Q10 i beskyttelsen af hjertemuskelceller mod skader forårsaget af skadelige frie radikaler [Xia 2003].

Beskyttelse mod hjertesygdom og selenstatus
Professor Urban Alehagen og et team af forskere ved Linköpings Universitet i Sverige designede og udførte KiSel-10-studiet. For nylig er de vendt tilbage for at lave en sekundær analyse af dataene fra undersøgelsen.

De har specifikt stillet det spørgsmål: Er de positive hjertesundheds-resultater fra undersøgelsen baseret på de ældre deltagernes selenstatus ved undersøgelsens start? [Alehagen 2016]

Det, som de svenske forskeres sekundære analyse har afsløret, er interessant.

For det første: Dokumentation af de ældres generelt lave selenniveau
Først og fremmest dokumenterede forskerne, at  ældre svenske borgeres selenniveau generelt er lav. Et selenniveau der er tilstrækkeligt til at optimere aktiviteten af det vigtige selenoprotein SEPP1 anses som et godt mål for et tilstrækkeligt selenniveau.

I deres undersøgelse af raske britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år dokumenterede Dr. Hurst et al., at niveauet af plasma-selenoprotein SEPP1 begynder at flade ud i intervallet 110 – 118 mikrogram pr. Liter [Hurst 2010].

I modsætning hertil havde 90% af KiSel-10-undersøgelsens deltagere serum-seleniveauer under 85 mikrogram pr. liter. Næsten halvdelen, dvs. 45% af undersøgelsens deltagere, havde serum-seleniveauer under 65 mikrogram pr. liter.

Kun 1,6% af deltagerne i KiSel-10-undersøgelsen havde serum-selenkoncentrationer der var tilstrækkeligt høje til at optimere aktiviteten af SEPP1 selenoproteinerne [Alehagen 2016].

Husk: Det kræver ikke blot tilstrækkelige koncentrationer af selen at optimere aktiviteten af antioxidant-selenoproteinerne glutathionperoxidase, thioredoxinreduktase og SEPP1. Det kræver også tilstrækkelige selenkoncentrationer at reducere ubiquinonformen af coenzym Q10 og at regenerere ubiquinolformen af coenzym Q10, hvorved der sikres beskyttelse mod peroxidationen af lipider og proteiner [Xia 2003]. Tilskud med coenzym Q10 forbedrede symptomer og overlevelse hos kroniske hjertesvigt-patienter i Q-Symbio-undersøgelsen.

For det andet: Klassificering af baseline-seleniveauerne i KiSel-10-undersøgelsen
Professor Alehagen og de svenske forskere opdelte data fra tilskudsgruppen i tre undergrupper baseret på deltagernes serum-selenkoncentrationer ved undersøgelsens start:

  • Lav: Mindre end 65 mikrogram pr. liter (45% af gruppen)
  • Medium: Mellem 65 og 85 mikrogram pr. liter (45% af gruppen)
  • Høj: Over 85 mikrogram pr. liter (kun 10% af gruppen)

Bemærk: Høj er en relativ størrelse. Et serum-selenniveau på 85 mikrogram pr. liter er kun høj sammenlignet med de svenske deltageres generelt lave selenstatus. Normalt ville vi anse 110-120 mikrogram pr. liter og højere som et “højt” selenniveau.

For det tredje: Forøgelse af serum-selenkoncentrationen via tilskud
Fire år med et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra selen-gærpræparatet SelenoPrecise® resulterede i, at næsten alle deltagere nåede mere eller mindre samme serum-selenstatus uanset de enkelte deltagers udgangsniveau.

Efterbehandlingsniveauerne varierede fra 185 til 245 mikrogram selen per liter serum [Alehagen 2016].

For det fjerde: Dokumentation af betydelige sundhedsmæssige fordele for hjertet i de to laveste tertiler
Ved hjælp af data fra 98 af undersøgelsens deltagere fra tilskudsgruppen, viste forskerne, at der var en statistisk signifikant reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom i de laveste to undergrupper:

  • undergruppen med mindre end 65 mikrogram pr. liter
  • undergruppen med mellem 65 og 85 mikrogram pr. liter

Der var også en reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom i den høje undergruppe, hvor deltagerne havde et serum selenniveau ved undersøgelsesstart på over 85 mikrogram pr. liter. Men risikoreduktionen nåede ikke niveauet for statistisk signifikans.

Der er et par mulige forklaringer på, hvorfor risikoreduktionen i denne undergruppe ikke opnåede statistisk signifikans:

  • denne grúppe deltagere var meget lille
  • antallet af dødsfald i den høje undergruppe var lavt [Alehagen 2016]

Det lave deltagerantal og det lille antal hjerteproblemer gjorde det meget sværere at opdage ægte befolkningsforskelle, hvis der findes ægte befolkningsforskelle på niveauer over 85 mikrogram pr. liter.

For det femte: Dokumentation af effekten af selentilskud hos personer med lav selenstatus
Jo større individets behov for selentilskud var, dvs. jo lavere hans eller hendes selenniveau var ved KiSel-10-undersøgelsens start, desto større og mere udtalt var effekten af selentilskuddet på hjertesundheden [Alehagen 2016].

Hvis det lyder selvindlysende, så var og er det måske også. Men det er godt at have videnskabelige resultater fra en veludført undersøgelse til at bakke antagelsen op. Vi har brug for mere forskning i spørgsmålet om hvornår – ved hvilke plasmaniveauer eller serum-selenkoncentration – de positive sundhedsvirkninger af selentilskud begynder at flade ud.

Sammenfatning af hovedpunkterne fra KiSel-10-undersøgelsen

  • KiSel-10-undersøgelsen var et veludformet og veludført studie, der har givet værdifulde videnskabelige oplysninger om de sundhedsmæssige fordele for hjertet ved at supplementere med selen og coenzym Q10.
  • Daglige tilskud øger indholdet af serum-selen og -coenzym Q10 til effektive niveauer.
  • Dagligt tilskud reducerer risikoen for hjertesygdomme og risikoen for død mod hjertesygdomme.
  • Selen og coenzym Q10 arbejder sammen.

Med professor Alehagens ord vil personer med suboptimale niveauer af enten coenzym Q10, selen eller begge være i højere risiko for en ugunstig hændelse der involverer hjerte/kredsløb

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015).  Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens. PLoS ONE 10(12): e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641

Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS ONE 11(7):
e0157541. doi:10.1371/journal.pone.0157541

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.
PLoS ONE 12(4): e0174880. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0174880

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Xia, L., Nordman, T., Olsson, J. M., Damdimopoulos, A., Björkhem-Bergman, L., Nalvarte, I., & Björnstedt, M. (2003). The mammalian cytosolic selenoenzyme thioredoxin reductase reduces ubiquinone. A novel mechanism for defense against oxidative stress. The Journal of Biological Chemistry, 278(4), 2141-2146.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.