Selen og graviditet

Moderens selenstatus falder kraftigt under graviditeten. I selenfattige egne af verden er moderens normale daglige indtag af selen ikke tilstrækkeligt til også at dække fosterets behov. Under sådanne omstændigheder kan moderens selenstatus nå et kritisk lavt niveau. Samtidig har selentilskud vist positive effekter på immunsystemet, især under graviditet [Schomburg 2021].

Gravide kvinder har brug for ekstra selen
Biomarkører for selenstatus falder under graviditet og kan nå en kritisk lav koncentration. En tilstrækkelig høj selenstatus er vigtig for et tilstrækkeligt immunrespons under graviditet. Desuden er selenmangel under graviditet forbundet med en øget risiko for autoimmune sygdomme, f.eks. skjoldbruskkirtelsygdom efter fødslen.

I et brev til Deutsches Ärzteblatt International opfordrer Mücke og kolleger læger til at være ekstra opmærksomme på selenstatus hos patienter i stressende situationer, f.eks. graviditet, kronisk eller akut sygdom eller rekonvalescens. De bemærker, at der er en klar risiko for selenmangel under graviditet. Også efter fødslen vil nybagte mødre, der bor i selenfattige områder, sandsynligvis have brug for selentilskud. De vil sandsynligvis have brug for ekstra selen for at klare de udfordrende forhold efter fødslen [Mücke 2021; Schomburg 2021].

Bemærk: Deutsches Ärzteblatt International er et fagfællebedømt engelsksproget medicinsk tidsskrift med udvalgte artikler til et internationalt publikum.

SELENTILSKUD OG GRAVIDE KVINDER MED LAVT SELENINDHOLD

Under graviditeten overfører den gravide kvinde stigende mængder selen fra sin krop til det voksende foster. Som følge heraf forringes kvindens selenstatus, hvis hendes daglige indtag af selen ikke stiger. Senere kan moderens lave selenstatus forværres på grund af amning. I egne og under omstændigheder, hvor selenforsyningen er lav, kan der være negative helbredseffekter for både mor og barn [Schomburg 2021].

Efter en graviditet er den autoimmune efterfødsels skjoldbruskkirtelsygdom en fare for kvinder med lavt selenindhold. Forskere i Italien gennemførte et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor de inkluderede og overvågede 2.143 gravide kvinder med normal skjoldbruskkirtelfunktion. Under kvindernes graviditet og efterfødselsperioden uddelte forskerne 200 mkg selen dagligt eller placebo. Studiets resultater viste, at forekomsten af skjoldbruskkirtelsygdom efter fødslen og permanent hypothyroidisme (lavt stofskifte) blev reduceret med næsten dobbelt så meget i gruppen der fik selentilskud sammenlignet med placebogruppen. De italienske forskere konkluderede, at selentilskud under graviditet og i efterfødselsperioden reducerede inflammation i skjoldbruskkirtlen og reducerede forekomsten af ​​hypothyroidisme [rapporteret i Schomburg 2021].

Selentilskud er særligt relevant for gravide kvinder og nybagte mødre med kendt lavt selenindtag, f.eks. kvinder på vegansk kost. Den rapporterede mediane serumselenstatus for veganere i Tyskland (68 mkg/l) er kritisk lav. Den lave koncentration indikerer en suboptimal forsyning og en utilstrækkelig biosyntese af vigtige selenoproteiner såsom selentransportproteinet selenoprotein P og de antioxidante selenoenzymer glutathionperoxidaser [Mücke 2021]. Til dato er en serumselenstatus på 120-130 mkg/l det bedste estimat for et optimalt selenindtag og for den mættede ekspression af selenoprotein P. Mætning af selenoprotein P svarer til en tilstrækkelig høj selenstatus [Schomburg 2021].

SELENMANGEL, SYGELIGHED OG DØDELIGHED

Selenmangel er en etableret risikofaktor for infektioner og autoimmune sygdomme. Dårlig selenstatus er forbundet med en signifikant øget risiko for dødelighed, både af alle årsager og af årsagsspecifikke årsager [Cui 2025].

KONKLUSIONER: SELENSTATUS UNDER GRAVIDITET

Selenstatus hos gravide og ammende kvinder bør overvåges nøje.

I selenfattige områder er selenmangel en risikofaktor i stressende situationer såsom graviditet, kronisk eller akut sygdom og rekonvalescens.

Især under graviditet er der en høj risiko for selenmangel hos moderen og fosteret.

Det ekstra behov for selen dækkes ikke af moderens daglige indtag af selen.

Kilder

Cui et al. Associations of selenium status with all-cause and cause-specific mortality: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Redox Biology. 2025;103755,

Mücke R et al. Selenium status should be assessed. Dtsch Arztebl Int. 2021 Feb 26;118(8):133.

Schomburg L. Selenium deficiency due to diet, pregnancy, severe illness, or Covid-19-a preventable trigger for autoimmune disease. Int J Mol Sci. 2021 Aug 8;22(16):8532.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Mødres selenstatus og børns risiko for autisme og ADHD

En sund graviditet. Selen er et vigtigt sporstof, der er nødvendigt for at understøtte en sund graviditet. Men indtil videre er undersøgelser af moderens selenstatus og barnets vækst og udvikling sparsomme. Data fra Odense Child Cohort-studiet i Danmark giver forskerne mulighed for at undersøge de mulige effekter af moderens lave selenindtag og lave selenstatus på barnets neurologiske udvikling [Demircan 2023; Demircan 2024].

Dannebrog
Danmark er et land med selenfattig jord og selenfattige afgrøder og frugter. Det estimerede gennemsnitlige daglige indtag af selen i Danmark er 48 mkg/ dag med et 5. percentilindtag på 27 mkg/dag [Larsen 2004].
De gravide kvinder, der blev indskrevet i Odense Child Cohort-studiet, havde borderline selenmangel. Deres selen-
niveauer  i serum varierede fra 57 til 75 mkg/l [Demircan 2024]. Bemærk for sammenligningens skyld, at Alexander & Olsen foreslår 110 mkg/l som et optimalt mætningsniveau for selen [Alexander & Olsen 2023].

Mødres SELENSTATUS OG deres børns RISIKO FOR ASD OG ADHD

En undersøgelse fra 2024 udført af Demircan og kolleger har vist, at der var en omvendt sammenhæng mellem 1) moderens selenstatus under graviditeten og 2) sandsynligheden for, at barnet udvikler autismespektrum-forstyrrelse (ASD) eller opmærksomhedsproblemer og hyperaktivitet (ADHD). Jo højere selenniveauet er hos moderen efter 28 uger af graviditeten, desto lavere er risikoen for at udvikle ADHD eller ASD i en alder af fem år. Forskerne foreslog, at selentilskud kunne overvinde den fremadskridende selenmangel under graviditeten og kunne mindske risikoen for børns udvikling af ASD eller ADHD [Demircan 2024].

Forskerne vurderede de ADHD- og ASD-relaterede træk ved at bruge Child Behavior Checklisten. Da barnet var fem år, besvarede forældrene spørgeskemaets tjekkliste. Deres svar kvantificerer de adfærdsmæssige og følelsesmæssige og sociale funktioner hos deres børn mellem 1,5 og 5 år. Tjeklisten indeholder spørgsmål, der er relevante for adfærden
og de følelsesmæssige tilstande i denne aldersgruppe [Demircan 2024].

Demircan og kolleger undersøgte 719 mor-barn-par, hvor mødrenes selenstatus var blevet målt i begyndelsen af ​​tredje trimester og med en tjekliste med vurderinger af børnenes adfærd udført ved fem års alderen. De fandt ud af, at i en alder af fem år havde 155 ud af 719 børn (21,6%) ASD-træk
og at 59 ud af 719 (8,2 %) børn havde ADHD-træk [Demircan 2024].

Bemærk nedenfor, at forholdet mellem trinvise ændringer i moderens selenstatus og risikoen for at udvikle ADHD og ASD ses i området for mødrenes  serum-selenstatus fra 40 mkg/l til 100 mkg/l [Demircan 2024]. Disse serum-selenkoncentrationer hos mødrene varierer fra et mangelfuldt niveau til et suboptimalt niveau. Det giver derfor mening, at der gradvist burde være en nedsat risiko for ADHD og ASD forbundet med højere selen-koncentrationer i serum hos mødrene.

ADHD
For hver stigning på 10 mikrogram/l i moderens totale selenstatus var der en risikoreduktion på 24% for udvikling af ADHD hos barnet.

ASD
For hver stigning på 10 mikrogram/l i moderens totale selenstatus var der en 15% reduceret risiko for, at barnet udviklede autisme-spektrumforstyrrelser.

OPLYSNINGER OM ODENSE child COHORT

Undersøgelser baseret på data fra Odense Childhood Cohort giver ny viden om miljøets påvirkning af børns sundhed og udvikling. Forskere analyserer data fra 2500 familier, der aktivt har deltaget og bidraget med data. Som kontroller har forskerne samlet lokale registerdata fra ikke-deltagende familier. [Kyhl 2015].

KONKLUSION: MOderens SELENSTATUS ER VIGTIG FOR BARNETS VÆKST OG UDVIKLING

Data fra Odense Child Cohort i Danmark viser tydeligt en sammenhæng mellem lav serum-selenstatus hos mødrene og risikoen for ASD eller ADHD hos deres børn.

Forskerne foreslår, at et selentilskud til kvinder, der planlægger en graviditet, vil kunne reducere risikoen forat få børn med ASD eller ADHD.

Kilder

Alexander J, Olsen AK. Selenium – a scoping review for Nordic Nutrition Recommendations 2023. Food Nutr Res. 2023 Dec 28;67.

Demircan K, Chillon TS, Jensen RC, Jensen TK, Sun Q, Bonnema SJ, Glintborg D, Bilenberg N, Andersen MS, Schomburg L. Maternal selenium deficiency during pregnancy in association with autism and ADHD traits in children: The Odense Child Cohort. Free Radic Biol Med. 2024 May 3;220:324-332.

Demircan K, Jensen RC, Chillon TS, Jensen TK, Sun Q, Bonnema SJ, Hackler J, Korevaar TIM, Glintborg D, Schomburg L, Andersen MS. Serum selenium, selenoprotein P, and glutathione peroxidase 3 during early and late pregnancy in association with gestational diabetes mellitus: Prospective Odense Child Cohort. Am J Clin Nutr. 2023 Dec;118(6):1224-1234.

Kyhl HB, Jensen TK, Barington T, Buhl S, Norberg LA, Jørgensen JS, Jensen DF, Christensen HT, Lamont RF, Husby S. The Odense Child Cohort: aims, design, and cohort profile. Paediatr Perinat Epidemiol. 2015 May;29(3):250-8.

Larsen EH, Hansen M, Paulin H, Moesgaard S, Reid M, Rayman M. Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. J AOAC Int. 2004 Jan-Feb;87(1):225-32.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.