Selentilskud øger mængden af Sirtuin1 i serum

Et dagligt tilskud med 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 i fire år har resulteret i signifikante stigninger i mængden af SIRT1 (Sirtuin1) i serum. I den parallelle placebogruppe faldt indholdet af SIRT1 i serum signifikant [Opstad, Alehagen 2023].

Selenforsker Professor Jan Aaseth
Professor Jan Olav Aaseth, Inland Norway University of Applied Sciences, er gæsteforfatter på denne oversigts-artikel. Dr. Aaseth har skrevet meget om selen relateret til sundhed og sygdom. Han er en af medforfatterne til Sirtuin1-undersøgelsen som opsummeres her.

Dette er den seneste evidens fra KiSel-10-undersøgelsen, hvor forskere tilfældigt opdelte ældre svenske hjemmeboende mænd (51%) og kvinder (49%) med en gennem-snitsalder på76 år i en behandlings-gruppe, der fik en kombination af selen- og coenzym Q10 eller i en placebogruppe [Alehagen 2013].

I tidligere artikler har forskerne i KiSel-10-undersøgelsen rapporteret om gavnlige effekter af det kombi-nerede tilskud til ældre svenske borgere med lave selenniveauer ved undersøgelsens start [Alehagen 2022; Opstad 2022]:

En 12-årig opfølgende undersøgelse af deltagerne i KiSel-10-studiet har vist, at den signifikant reducerede risiko for dødelighed af hjertekarsygdom i den aktive behandlingsgruppe varede i yderligere otte år efter ophøret af den fireårige interventionsperiode. Denne betydelige reduktion i risiko holdt sig, da forskerne undersøgte resultaterne i undergrupper af patienter med diabetes, forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom eller nedsat funktionsevne [Alehagen 2018].

FORHoldet mellem SELEN OG SIRTUINER I SUNDHED OG SYGDOM

Denne KiSel-10 opfølgende undersøgelse synes at være den første rapportering om effekten af selen og Q10 tilskud på koncentrationen af sirtuin. Sirtuiner er en familie på syv enzymer: SIRT 1 til SIRT7. De er nikotinamid-adenindinukleotid-afhængige deacylaser, der hovedsageligt ser ud til at være ansvarlige for de kardiometaboliske fordele ved en mager kost samt motion [Kane, Sinclair 2018].

Når sirtuinerne øges i koncentration og aktivitet, ser de ud til at forsinke vigtige aspekter af aldring. SIRT1 er det mest undersøgte af sirtuinerne. Det beskytter mod et fald i vaskulær endotelfunktion, metabolisk syndrom, iskæmi-reperfusionsskade, fedme og kardiomyopati [Kane, Sinclair 2018]

Stigende alder, stillesiddende livsstil og fedme er forbundet med et støt fald i sirtuin-aktivitet. Der er lavet meget lidt forskning i virkningen af stoffer som selen og coenzym Q10 på koncentrationen og aktiviteten af SIRT1. Det forekommer dog sandsynligt, at stoffer, der aktiverer SIRT1, vil forbedre sundheden for patienter med hjertekar- og metaboliske sygdomme [Kane, Sinclair 2018].

RESUMÉ: SELEN ØGER SERUM SIRT1 KONCENTRATIONER

Der var ingen signifikant forskel i niveauerne af SIRT1 mellem de to testgrupper ved starten af KiSel-10-undersøgelsen.

Efter fire års intervention steg SIRT1-koncentrationerne signifikant i den aktive behandlingsgruppe og faldt signifikant i placebogruppen.

Deltagerne i KiSel-10-undersøgelsen som døde af hjertesygdom under en 10-årig opfølgning, havde signifikant lavere SIRT1-koncentrationer ved starten af undersøgelsen sammenlignet med de overlevende.

Da KiSel-10-forskerne evaluerede den aktive behandlingsgruppe og placebogruppen separat, fandt de signifikant lavere koncentrationer af SIRT1 i placebogruppen hos de personer, der døde af hjertekar-sygdom end hos de overlevende.

I den aktive behandlingsgruppe fandt de, at SIRT1-koncentrationerne i den overlevende gruppe var højere end i gruppen med kardiovaskulære dødsfald. Forskellene var dog ikke statistisk signifikante. Manglen på en statistisk signifikant forskel kan skyldes den stærkt begrænsede mængde af stikprøver i denne delanalyse.

Den øgede SIRT1-koncentration efter interventionen med selen- og Q10 forbundet med nedsat hjerte-kar-dødelighed tyder på, at SIRT1 reducerer risikoen for at dø som følge af kardiovaskulær sygdom og forhindrer vaskulær aldring.

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.

Alehagen U, Johansson P, Svensson E, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling (SEM) to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms in a prospective randomized double-blind placebo-controlled intervention project in Sweden. Eur J Nutr. 2022 Sep;61(6):3135-3148.

Kane AE, Sinclair DA. Sirtuins and NAD+ in the development and treatment of metabolic and cardiovascular diseases. Circ Res. 2018 Sep 14;123(7):868-885.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, Seljeflot I, Alehagen U. Selenium and Coenzyme Q10 Intervention Prevents Telomere Attrition, with Association to Reduced Cardiovascular Mortality-Sub-Study of a Randomized Clinical Trial. Nutrients. 2022 Aug 15;14(16):3346.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth J, Larsson A, Seljeflot I, Alehagen U. Increased SIRT1 concentration following four years of selenium and q10 intervention associated with reduced cardiovascular mortality at 10-year follow-up—sub-study of a previous prospective double-blind placebo-controlled randomized clinical trial. Antioxidants 2023, 12, 759.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og coenzym Q10 og hjertesundhed

Kvinde der spiller tennis
Der synes at være en særlig biologisk sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, således at de i kombination kan give betydelige sundhedsmæssige fordele for hjertet.

Mine tanker bliver ved med at vende tilbage til spørgsmålet om hjertesundhed og den rolle, selentilskud spiller for hjertesundheden. Det vil muligvis overraske mange af jer, fordi vi plejer at tænke på selentilskud primært til forebyggelse af kræft og til forebyggelse af lidelser i  skjoldbruskkirtelen og til beskyttelse mod de toksiske virkninger af tungmetaller som kviksølv og cadmium. Vi ved, at vores immunsystem har brug for en tilstrækkelig selenindtagelse, hvis det skal fungere optimalt. Ikke sandt?

Selentilskud og god hjertesundhed
Men hvad med forholdet mellem selenindtag, -status og hjertesundhed? Professor Margaret P. Rayman, University of Surrey i Guildford, England, oplister og dokumenterer i tidsskriftet The Lancet de følgende måder, hvormed en tilstrækkelig selenstatus og optimale niveauer af selenoproteiner potentielt kan gavne hjertet [Rayman 2012]:

  • Forebyggelse af den oxidative skade på lipider
  • Hæmning af blodpladesammenklumpning
  • Reduktion af inflammation

Desuden citerer professor Rayman en meta-analyse af 25 observationsstudier. Denne meta-analyse har vist, at en 50% stigning i selenkoncentrationen er forbundet med en 24% gennemsnitlig (konfidensinterval: 7%, 38%) reduktion i risikoen for koronar hjertesygdom [Flores-Mateo].

Behov for interventionsundersøgelser af selentilskud og hjertesundhed
Okay, disse undersøgelser var observationsstudier. Det vi har brug for, er data fra interventionsstudier, dvs. randomiserede, kontrollerede undersøgelser, hvor der er en behandlingsgruppe, der modtager et daglig selentilskud og en kontrolgruppe, der modtager et matchende placebotilskud.

Mens dette skrives, 2017, har vi nogle data fra veldesignede interventions-undersøgelser hvor man brugte et organisk gær-selenpræparat af farmaceutisk kvalitet som forsøgstilskud. Lad os tage et kig.

Det engelske PRECISE pilotstudie af selen og kolesterol
Professor Rayman og hendes forskerteam rapporterede resultaterne fra en undersøgelse med 501 ældre britiske borgere med lavt selenniveau. I denne pilotundersøgelse viste seks måneders tilskud med både 100 mikrogram og 200 mikrogram, at total serumkolesterol og non-HDL-kolesterol blev sænket signifikant.

Selentilskuddets evne til at forbedre forholdet mellem total kolesterol og HDL-kolesterol antyder, at selentilskud har en potentielt gavnlig virkning på risikoen for hjertesygdom hos ældre befolkningsgrupper med lav selenstatus [Rayman 2011].

KiSel-10 undersøgelsen med en kombination af selen- og coenzym Q10-tilskud
Der er kommet spændende resultater fra en undersøgelse udført i Sverige af professor Urban Alehagen og hans forskerkollegier. I KiSel-10-undersøgelsen indskrev forskerne 443 ældre borgere fra en landkommune i Sverige.

Deltagerne i undersøgelsen blev tilfældigt tildelt behandlingsgruppen eller kontrolgruppen. Deltagerne i behandlingsgruppen modtog tabletter med 200 mikrogram selen fra organisk selengær og kapsler med 200 milligram coenzym Q10 dagligt. Deltagerne i kontrolgruppen modtog matchende placebo dagligt. Behandlingen fortsatte i fire år.

Betydelige fordele ved at kombinere tilskud med selen og coenzym Q10
Data fra KiSel-10-undersøgelsen viste følgende statistisk signifikante fordele ved det kombinerede tilskud sammenlignet med placebo-tilskuddet [Alehagen 2013; Johansson; Alehagen 2015]:

  • Nedsat risiko for dødsfald grundet hjertesygdom
  • Mindre aldersrelateret nedgang i hjertefunktionen som vist på ekkokardiogrammer
  • Lavere indhold i blodet af NT-proBNP-biomarkøren for sværhedsgrad af hjertesvigt
  • Lavere indhold i blodet af biomarkører for skader efter oxidativt stress
  • Lavere indhold i blodet af biomarkører for inflammation
  • Nedsat behov for gen-indlæggelser

Ti-års opfølgende resultater af selen- og coenzym Q10-tilskud
De svenske forskere brugte registre over dødsattester og obduktionsrapporter til at kontrollere effekten af den fireårige periode med kombi-tilskud til deltagerne i op til ti år efter tilskudsperioden. De rapporterede, at de ikke mistede overblikket over en eneste af undersøgelsens deltagere.

Og resultaterne af den opfølgende undersøgelse? Den signifikant nedsatte risiko for dødsfald af hjertesygdom vedblev i de undersøgte ti år efter undersøgelsens aktive behandlingsperiode. Denne vedholdende følgevirkning var stærk hos begge køn [Alehagen 2015].

Den særlige sammenhæng mellem selen og coenzym Q10
Professor Alehagen (Sverige) og Professor Aaseth (Norge) har forklaret den særlige sammenhæng mellem selen og coenzyme Q10 på følgende måde:

  • Et lavt selenniveau begrænser cellernes evne til at opnå optimale koncentrationer af coenzym Q10.
  • Tilstrækkelige niveauer af coenzym Q10 er nødvendigt for, at cellerne kan realisere en optimal funktion af de selenholdige selenoproteiner [Alehagen & Aaseth 2014].

Selen-Coenzym Q10-kombi til hjertekirurgiske patienter
I 2010 rapporterede Dr. Franklin Rosenfeldt og hans forskerteam i Melbourne, Australien, om resultaterne fra en undersøgelse, hvor 117 patienter til koronararterie-bypass-kirurgi og/eller hjerteventilkirurgi blev tilfældigt udtrukket til enten at indgå i en aktiv behandlingsgruppe, der fik en kombination af kosttilskud eller i en placebogruppe [Leong].

Den aktive behandling bestod af følgende tilskud:

  • Selen
  • Coenzym Q10
  • Magnesiumorotat
  • Liponsyre
  • Omega-3 fedtsyrer

Behandling i begge grupper, den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen, begyndte ca. to måneder før operationen og varede til en måned efter operationen.

Resultaterne viste, at det daglige tilskud af selen og coenzym Q10 reducerede omfanget af de oxidative stressskader forårsaget af de kirurgiske indgreb og forkortede længden af hospitalsopholdet efter operationen [Leong]. Tilskuddet til operationspatienterne var sikkert, billigt og effektivt.

Selen-coenzym Q10-kombi til patienter med hjertesvigt
I 2005 rapporterede dr. Klaus Witte og en forskergruppe i England om resultaterne af en ni måneders randomiseret, kontrolleret undersøgelse, hvor patienter med hjertesvigt enten blev tildelt en aktiv behandlingsgruppe der fik en daglig dosis selen og coenzym Q10 samt andre mikronæringsstoffer eller placebo [Witte].

Data fra undersøgelsen viste, at behandlingen af ældre hjerteinsufficiens-patienter med selen og coenzym Q10 samt andre mikronæringsstoffer havde følgende sundhedsmæssige fordele:

  • Forbedret venstre ventrikels volumen
  • Forbedret venstre ventrikels uddrivningsfraktion
  • Bedre pointscore for livskvalitet

Selen + coenzym Q10 = bedre hjertesundhed
Dr. Rosenfeldt sagde det bedst, synes jeg. Han sagde, at den supplerende behandling med et dagligt tilskud selen og coenzym Q10 var sikkert, billigt og sparede både patienterne og hospitalerne penge.

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452. doi:10.1002/biof.1245

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680. doi:10.1371/journal.pone.0137680

Flores-Mateo, G., Navas-Acien, A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2006). Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 84(4), 762-773.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288.

Leong, J., van der Merwe, J., Pepe, S., Bailey, M., Perkins, A., Lymbury, R., & … Rosenfeldt, F. (2010). Perioperative metabolic therapy improves redox status and outcomes in cardiac surgery patients: a randomised trial. Heart, Lung & Circulation, 19(10), 584-591. doi:10.1016/j.hlc.2010.06.659

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268. doi:10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Rayman, M. P., Stranges, S., Griffin, B. A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2011). Effect of supplementation with high-selenium yeast on plasma lipids: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 154(10), 656-665. doi:10.7326/0003-4819-154-10-201105170-00005

Witte, K. A., Nikitin, N. P., Parker, A. C., von Haehling, S., Volk, H., Anker, S. D., & … Cleland, J. F. (2005). The effect of micronutrient supplementation on quality-of-life and left ventricular function in elderly patients with chronic heart failure. European Heart Journal, 26(21), 2238-2244.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.