Tag: kræftbehandling

Posted on

Selen i kræftbehandling

Poser med intravenøse væsker
Prækliniske undersøgelser antyder, at selentilskud i den rigtige formulering og den rigtige dosis kan øge virkningen af kemoterapi mod visse former for kræft. Selen kan hjælpe med at beskytte normale celler og væv mod kemoterapiens giftvirkning. Selen kan muliggøre indtagelse af doser af kemoterapi-medicin i en dosering der er højere end normalt.

Kemoterapi og stråling er fortsat de vigtigste behandlingsformer for mange typer kræft. Disse behandlingers betydelige giftvirkning over for normale celler er et problem i kræftbehandling og -håndtering.

Selens rolle i kræftforebyggelse

Selentilskud er allerede blevet knyttet til statistisk signifikante risikonedsættelser af forskellige former for kræft og kræftforstadier:

En mulig rolle for selen i kræftbehandling

Selentilskud kan være værdifuldt til behandling af kræft såvel som til forebyggelse af kræft. Selen har evnen til at beskytte mod dannelse og udvikling af visse kræftceller og har også evnen til selektivt at ramme nogle eksisterende kræftceller.

Derudover er det muligt, at selen kan fungere i synergi med konventionelle kræftterapier. Prækliniske forskningsdata antyder, at selen i nogle tilfælde kan beskytte raske celler og væv mod de toksiske virkninger af konventionel kræftbehandling [Evans 2017].

Præklinisk forskning i selen- og kræftbehandling

Der er betydelig præklinisk forskning, der antyder, at selentilskud i væsentlig grad kan beskytte mod den normale vævstoksicitet fra konventionel kræftbehandling uden at gå på kompromis med den samme kræftterapis anti-kræftvirkninger. I nogle tilfælde kan selentilskud i den rigtige formulering og den rigtige dosering endda øge effektiviteten af den konventionelle kræftbehandling [Evans 2017].

Hvilke selenformuleringer og doser har anti-kræftvirkninger?

I prækliniske modeller har tildeling af selen muliggjort indgivelse af cytotoksiske anticancermidler i doseringer der var højere end normalt. Resultatet af at bruge selen til at justere den konventionelle kræftbehandling i prækliniske studier kan være forbedrede kræftresultater [Evans 2017].

Det der er behov for nu, er kliniske forsøg med selentilskud for at se, hvilke formuleringer af selentilskud og hvilke selendoser, der er sikre og effektive i kræftbehandling. Den tilgængelige dokumentation tyder på, at organisk selen er sikrere og sandsynligvis mere effektiv end uorganisk  selen [Evans 2017].

Prækliniske undersøgelser har imidlertid vist, at uorganisk natriumselenit indtaget i høje doser har anti-tumorvirkninger og øger effektiviteten af stoffer, der hæmmer cellevækst. Svenske forskere fandt, at IV-natriumselenit i høje doser var sikkert og tåltes godt af patienter med terapiresistente carcinomer. I kommende artikler vil jeg forsøge at gennemgå resultaterne af undersøgelser, der har brugt både uorganisk og organisk selen i kræftbehandling [Brodin 2015].

Supra-ernæringsmæssige doser af selen og kræftbehandling

Evans og hans kolleger har opsummeret evidensen for en terapeutisk synergi af supra-ernæringsmæssige doser af selenforbindelser med følgende kemoterapi-medicin [Evans 2017]:

  • Cisplatin
  • Carboplatin
  • Oxaliplatin
  • Irinotecan
  • Docetaxel
  • Fluorouracil
  • Doxorubicin

Forstærkningen af den ovennævnte kemoterapimedicin via kombinationen med selen er vist i følgende humane transplantater af tumorvæv [Evans 2017]:

  • Kolorektalt væv
  • Ovarievæv
  • Prostatavæv
  • Småcellet og ikke-småcellet lungecarcinom
  • Pladecellecarcinom i hoved-hals
  • Leukæmiceller

Hvad er supra-ernæringsmæssige doser af selen?

Supra-ernæringsmæssige doser af selen skal forstås som doseringer over den normale daglige indtagelse af selen, som skønnes at være 134 mikrogram (voksne mænd) og 93 mikrogram (voksne kvinder) fra mad i USA [Office 2019]. Det daglige indtag af selen i de fleste egne af Europa og Mellemøsten er betydeligt lavere end det gennemsnitlige daglige indtag i USA [Stoffaneller & Morse 2015].

I overensstemmelse hermed kan en Supra-ernæringsmæssig dosis selen være et hvilket som helst supplerende tilskud i en dosering fra 200 mikrogram / dag til 800 mikrogram / dag.

Bemærk: Supra-ernæringsmæssige doser (200 mikrogram / dag) givet til selen-mættede individer resulterede ikke i nogen betydelig beskyttelse i risikoen for prostatakræft i SELECT-undersøgelsen (the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial), hvor de deltagende mænd havde en gennemsnitligt serum selenkoncentration ved undersøgelsens start på 135 mikrogram pr. liter [Lippman 2009].

I modsætning hertil havde deltagere i den ‘ernæringsmæssige forebyggelse af kræft’-undersøgelsen et gennemsnitligt selenindhold i plasma på under 123,2 mikrogram pr. liter, og de fik en signifikant reduktion i risikoen for prostatakræft i forbindelse med et dagligt indtag af 200 mikrogram selen fra selengær [Duffield-Lillico 2003].

Konklusion: Selentilskud og kræft

Kliniske undersøgelser har vist, at selen kan spille en rolle i forebyggelsen af nogle kræftformer. Selens kræftforebyggende virkning menes at være relateret til dens virkninger på DNA-reparation, apoptose, antioxidantaktivitet og funktionen af det endokrine system og immunsystemet [Office 2019].

Evans og kolleger har vist den prækliniske forskningsdokumentation, der antyder, at selenforbindelser i betydelig grad kan beskytte mod den normale vævstoksicitet fra kræftbehandlinger uden at gå på kompromis med kræftterapiens effektivitet mod kræft (og muligvis endda øge anticancer-effekten [Evans 2017].

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Brodin, O., Eksborg, S., Wallenberg, M., Asker-Hagelberg, C., Larsen, E. H., Mohlkert, D., … Björnstedt, M. (2015). Pharmacokinetics and Toxicity of Sodium Selenite in the Treatment of Patients
with Carcinoma in a Phase I Clinical Trial: The SECAR Study. Nutrients, 7(6), 4978–4994

Chen, Y.-C., Prabhu, K. S., & Mastro, A. M. (2013). Is selenium a potential treatment for cancer metastasis? Nutrients, 5(4), 1149–1168.

Clark, L. C., Combs, G. F., Turnbull, B. W., Slate, E., & Alberts, D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. F., & Turnbull, B. W.  (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. Brit. J. Urol, 81: 730-734.

Duffield-Lillico AJ, Dalkin BL, Reid ME, Turnbull BW, Slate EH, Jacobs ET, et al.  (2003). Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU Int; 91:608-12.

Evans SO, Khairuddin PF & Jameson MB. (2017). Optimising selenium for modulation of cancer treatments.  Anticancer Research. 37: 6497-6509.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, et al. (2099).  The effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA; 301:39-51.

Office of Dietary Supplements. (2019). Selenium: Fact Sheet for Health Professionals. National Institutes of Health. Retrieved from https://ods.od.nih.gov/factsheets/Selenium-HealthProfessional/#h4

Stoffaneller, R & Morse, NL. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Tan, H. W., Mo, H.-Y., Lau, A. T. Y., & Xu, Y.-M. (2018). Selenium Species: Current Status and Potentials in Cancer Prevention and Therapy. International Journal Of Molecular Sciences, 20(1).

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og antioxidanter i kombination mod kræft

Liste over antioxidante fødevarer
Det synes som om intet er fuldstændig klarlagt. Jo, vi vil gerne spise frugt og bær for deres antioxidantindhold. Men frugter og bær er fulde af sukker kaldet fructose. Så ligesom med alt andet skal vi spise frugt og bær med måde. I dette referat fokuserer jeg på studier af selen og antioxidant-kombinationer med henblik på forebyggelse af kræft.

Om emnet kræft og selen som et kræftforebyggende middel er vi bekendt med nogle grundlæggende fakta fra den forskning der er offentliggjort:

  • Selen forhindrer eller forsinker tumorudvikling hos dyr [Schrauzer]
  • Regioner med lav selenindtag er regioner med højere forekomst af kræft [Schrauzer]
  • Større eksponering for selen er forbundet med lavere forekomst af kræft [Cai]
  • Selen-gærpræparater som eneste behandling reducerer forekomsten af kræft [Clark; Yu; Li]

Hvad mon randomiserede kontrollerede undersøgelser viser om effektiviteten af selen og antioxidant-kombinationer mod udviklingen af kræfttumorer, tænkte jeg.

De første undersøgelser, jeg kommer i tanke om, var Linxian-undersøgelserne om ernæringsmæssig intervention, som sandsynligvis er lige så vigtige i selen- og kræftforskningens historie, som professor Larry Clarks undersøgelse om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft er.

Professor Blots Linxian ernærings-interventionsundersøgelser i Kina

Linxian-undersøgelserne var et meget stor forskningsprojekt. Forskerne indskrev 29.584 undersøgelsesdeltagere i alderen 40 til 69 år fra fire Linxian-kommuner. Undersøgelsesdeltagerne levede i en region af Kina præget af en vedvarende, lav selenindtagelse samt af en høj andel af kræftdødsfald.

Forskerne fordelte tilfældigt undersøgelsens deltagere i en af fire grupper:

  • Gruppe A: Zink og retinol (Vitamin A)-gruppen
  • Gruppe B: Riboflavin og niacin (B vitamin)-gruppen
  • Gruppe C: Vitamin C og molybdæn-gruppen
  • Gruppe D: Selengær, Vitamin E og beta-caroten-gruppen

Undersøgelsesdataene viste, at der ikke var interessante resultater fra de første tre tilskudsgrupper. Imidlertid viste data fra gruppe D, som fik et dagligt selen-gærtilskud tilskud, spændende resultater.

  • 9% reduktion i dødsfald af alle årsager
  • 13% reduktion i dødsfald fra alle former for kræft
  • 21% reduktion i dødsfald fra mavekræft
  • 20% reduktion i dødsfald fra forskellige andre kræftformer

Resultaterne fra Linxian ernærings-interventionsundersøgelserne bekræftede, hvad forskere havde set i dyreforsøg: Selen forhindrede eller forsinkede udviklingen af kræfttumorer [Blot].

Professor Hercbergs Su.Vi.Max.-undersøgelse i Frankrig

Herefter kom rapporter fra den store franske undersøgelse – the Supplémentation en Vitamines et Minéraux Antioxydants (Su.Vi.Max.) Denne undersøgelse var også et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie. Su.Vi.Max.-studiet indskrev 13.017 voksne i alderen 35-60 år, hvoraf cirka 60% var kvinder [Hercberg].

Behandlingsregimen bestod af følgende mikronæringsstoffer:

  • 100 microgram selengær
  • 6 milligram beta-caroten
  • 120 milligram Vitamin C
  • 30 milligram Vitamin E
  • 20 milligram zink

De undersøgelsesdeltagere der indgik i kontrolgruppen tog matchende placebo dagligt.

Forskerne fulgte undersøgelsens deltagerne i en gennemsnitlig periode på 7,5 år. Data fra undersøgelsen afslørede noget overraskende. Tilskuddet med 100 mikrogram selen fra selengær gav betydelige sundhedsmæssige gevinster hos de franske mænd, men ikke hos de franske kvinder:

  • Lavere antal samlede kræfttilfælde
  • Lavere antal dødsfald af alle årsager
  • En sundere aldring [Assman 2015]

Hvordan man forklarer disse uventede kønsforskelle i virkningerne af Su.Vi.Max.-undersøgelsen? Forskerne havde forskellige hypoteser:

Kvinderne i undersøgelsen havde højere vitamin C- og beta-karoten-niveauer end mændene – det kunne have gjort en forskel.
Hormonale forskelle kunne have medført en forskel.
Der var forskelle i antioxidant-niveauet mellem mænd og kvinder ved undersøgelsens start. Disse antioxidant-forskelle var knyttet til forskelle i kræftrisiko hos mænd, men ikke hos kvinder [Galan 2005].

  • Kvinderne i undersøgelsen havde højere vitamin C- og beta-karoten-niveauer end mændene – det kunne have gjort en forskel.
  • Hormonale forskelle kunne have medført en forskel.
  • Der var forskelle i antioxidant-niveauet mellem mænd og kvinder ved undersøgelsens start. Disse antioxidant-forskelle var knyttet til forskelle i kræftrisiko hos mænd, men ikke hos kvinder [Galan 2005].

Dr. Prasads mundhulekræft-undersøgelse i Indien

Forskere i Hyderabad, Indien, rapporterede om resultaterne fra en mindre kræftforebyggelses-undersøgelse med anvendelse af selengær i kombination med antioxidanter [Prasad]. Forskerne indskrev 298 patienter diagnosticeret med kræftforstadier i deres mund til enten at indgå i en aktiv behandlingsgruppe eller en placebogruppe.

Patienterne i den aktive behandlingsgruppe tog følgende selen- og antioxidantkombination i et år:

  • Selengær
  • Vitamin A
  • Riboflavin
  • Zink

Tilskuddet med selen og antioxidanter reducerede forekomsten af mikronuklei og DNA-addukter betydeligt. Placebo-tilskuddet gav ikke nogen reduktion.

Bemærk: Omfanget af mikronukleerede celler og kræftfremkaldende DNA-addukter er en indikation på omfanget af skader på DNA. Reduktion i hyppigheden af mikronuklei og DNA-addukter er en indikation på nedsat risiko for kræft [Prasad].

Dr. Bonellis undersøgelse af tilbagevendende adenomer i Italien

Italienske forskere undersøgte virkningerne af selen og antioxidanttilskud i forhold til hyppigheden af tilbagevendende adenomer i tyktarmen.

Forskerne indskrev 411 patienter, der havde fået polypper fjernet fra deres tyktarm. Patienterne i den aktive behandlingsgruppe tog følgende antioxidanter sammen med 200 mikrogram selen dagligt:

  • 2 milligram vitamin A
  • 4,4 milligram vitamin B6
  • 180 milligram vitamin C
  • 30 milligram vitamin E
  • 30 milligram zink (gluconat)

Patienterne i kontrolgruppen tog matchende placebo dagligt.

Forskerne udførte koloskopier på disse patienter efter 1-års, 3-års og 5-års forløb af undersøgelsen.

De fandt, at selen- og antioxidantbehandling gav en 39% reduktion af tilbagevendende adenomer, både hvor det gjaldt små tubulære adenomer og fremskredne adenomer. Dette er et spændende resultat, fordi tilbagevendende adenomer forudsiger en øget risiko for kræft i tyktarmen [Bonelli 2013].

Selen i kombination med antioxidanter og kræftforebyggelse

Blot og Linxian, Hercberg og Su.Vi.Max., Prasad og micronuclei og DNA-addukter, Bonelli og tilbagevendende adenomer – alle sammen gode solide forskningsresultater, der bekræfter selen og antioxidanters rolle i forebyggelse af kræft.

Vi mangler at nævne ‘den 800 pund store gorilla’ i lokalet: Selen og Vitamin E-kræftforebyggelsesstudiet (SELECT-undersøgelsen) i USA.

SELECT-undersøgelsen af selen, vitamin E og prostatakræft

Den grundlæggende præmis for SELECT-studiet – indskrivning af 35.533 mænd fra hundredvis af medicinske behandlingssteder i USA, Canada og Puerto Rico – var, at der var god grund til at antage, at tilskud med selen og E-vitamin kunne forhindre udviklingen af prostatakræft [Lippman].

SELECT-undersøgelsen blev stoppet før tid, da ingen af tilskudsgrupperne viste den forventede nytte [Klein].

Talrige selenforskere har rejst spørgsmål om formuleringen af selentilskuddet (et syntetisk l-selenomethionin-tilskud i stedet for et selen-gærtilskud) og om undersøgelsesdeltagernes høje selenstatus ved undersøgelsens begyndelse.

Hvorfor, med de gode resultater fra professor Clark’s undersøgelse af ernæringsmæssig forebyggelse af kræft, professor Blot’s Linxian ernærings-interventionsundersøgelser, Dr. Yu’s Qidongs selenbehandlingsstudie og Dr. Prasads ernærings-interventionsstudie, som alle anvendte selen-gærpræparater, valgte SELECT-studieforskerne at bruge et syntetisk l-selenomethioninpræparat?

Jeg vil gerne tage fat på de problemstillinger, der er opstået som følge af det misforståede SELECT-studie i en kommende artikel på denne hjemmeside.

Konklusion

Selentilskud, alene og i kombination med andre antioxidanter, har vist signifikante resultater med hensyn til reduktion af kræfttilfælde og kræftdødelighed. De nøjagtige mekanismer bag selens kræftforebyggelse er imidlertid endnu ikke kendt.

Mulige forklaringer på effektiviteten af selen til forebyggelse af kræft indbefatter, men er ikke begrænset til følgende virkninger af selen:

  • på apoptose-processen (programmeret celledød, en proces hvor cellerne ødelægger sig selv)
  • på aktiviteten af selen-afhængige selenoenzymer
  • på immunsystemets funktion
  • på omsætningen af kræftfremkaldende stoffer
  • på tumorcellevækst [Lü 2016]

Selen-gærtilskud er de mest effektive selentilskud.

 

Kilder

Assmann, K. E., Andreeva, V. A., Jeandel, C., Hercberg, S., Galan, P., & Kesse-Guyot, E. (2015). Healthy Aging 5 Years After a Period of Daily Supplementation With Antioxidant Nutrients: A Post Hoc Analysis of the French Randomized Trial SU.VI.MAX. American Journal of Epidemiology, 182(8), 694-704.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Galan, P., Briançon, S., Favier, A., Bertrais, S., Preziosi, P., Faure, H., & Hercberg, S. (2005). Antioxidant status and risk of cancer in the SU.VI.MAX study: is the effect of supplementation dependent on baseline levels? The British Journal of Nutrition, 94(1), 125-132.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & … Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Prasad, M. P., Mukundan, M. A., & Krishnaswamy, K. (1995). Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. European Journal of Cancer. Part B, Oral Oncology, 31B(3), 155159.

Schrauzer, G.N., White, D.A., & Schneider, C.J.  (1977).  Cancer mortality correlation studies–III: statistical associations with dietary selenium intakes. Bioinorganic Chemistry, 7(1):23-31.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.