Selendoseringens vigtighed

Illustration af selenmolekyle
Kloden har kun sparsomme mængder af selen, hvorfra der kan fremstilles selentilskud til mennesker i områder med selenfattig jordbund og selenfattige fødevarer. Selen er ikke genanvendeligt. Den årlige globale produktion af selen går hovedsagelig til industriel produktion: Metallurgisk, glas, elektriske artikler, pigmenter, brug i batterier og kunstgødning. Der er dårligt nok selen i overskud til brug i kosttilskud, selvom det er et vigtigt sporstof, som den menneskelige krop ikke selv kan producere. Illustration: CC BY-SA 2.0 uk, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=717159.

Den anden dag så jeg et interessant spørgsmål: Hvordan kan vi gøre dette kedelige sporstof interessant?

Det handlede om selen, grundstoffet i det periodiske system med atomnummer 34. Som en bestanddel af de selenafhængige selenoproteiner har selen mange biologiske funktioner i kroppen:

  • Antioxidant-beskyttelse af cellerne mod skader fra frie radikaler
  • Modvirkning af DNA-mutation
  • Hæmning af kronisk lav-intens inflammation
  • Optimal produktion af skjoldbruskkirtelhormoner
  • Korrekt reproduktion af celler
  • Beskyttelse af lymfekanaler og blodkarvægge
  • Nedsat risiko for visse former for kræft
  • Nedsat risiko for kardiovaskulær sygdom
  • Gendannelse af antioxidant-formerne af C-vitamin, E-vitamin og coenzym Q10

Og alligevel har næppe nogen hørt om selen som et vigtigt biologisk næringsstof. Ingen har nogensinde fået taget en blodprøve for at se, om han eller hun har et tilstrækkeligt niveau af selen i plasma.

Besynderligt.

Selen tilskudsdoser

Som med så mange ting er form og dosering af største vigtighed.

Korrekt selendosering kræver opmærksomhed.

  1. Selenindtaget varierer betydeligt fra egn til egn, fra kultur til kultur og helt sikkert fra kost til kost. Det er svært at få rede på, hvor meget selen vi får fra vores mad.
  2. Mængden af selen vi får fra vores mad afhænger af jorden, hvor fødevarene blev dyrket. Normalt får amerikanere, der bor på østkysten og i de nordvestlige stater tæt på Stillehavet mindre selen i deres mad end amerikanerne i midten af ​​landet. Men selv det afhænger af sammensætningen af ​​de måltider, som hver især spiser.
  3. Selen er vigtigt i små mængder; Men ved et meget højt niveau kan det være skadeligt i det lange løb.
  4. Den menneskelige krop danner ikke selv selen. Uden tilstrækkeligt selen i kosten og fra kosttilskud vil der ikke være tilstrækkeligt selen til at indgå i aminosyren selenocystein. Selenocystein er således en nødvendig komponent til dannelse af ​​de 25 kendte selenoproteiner i kroppen.

Selenoproteiners funktioner

På nuværende tidspunkt kender vi til 25 gener, der koder for syntesen af selenoproteiner i kroppen.

*** Der er otte kendte glutathionperoxidaser, hvoraf mange har vigtige antioxidantbeskyttelsesfunktioner i forskellige dele af kroppen.

*** Der er tre kendte thioredoxinreduktaser, som er vigtige for reguleringen af cellevækst og overlevelse. Thioredoxinreduktaser tjener også til at regenerere andre antioxidanter i kroppen, f.eks. vitamin C, vitamin E og coenzym Q10.

*** Der er iodothyronin-deiodinaser (også kendt som thyroidhormon-deiodinaser), der er vigtige for aktiveringen af T4 hormonet til produktionen af T3 hormonet og til inaktivering af skjoldbruskkirtelhormonerne

På nuværende tidspunkt er der temmelig store kliniske forsøg på vej, der undersøger virkningen på skjoldbruskkirtelsygdom ved tilskud med selengær-præparater.

Det kliniske forsøg CATALYST undersøger effekten af selentilskud på Hashimotos sygdom, som er en sygdom, der forårsager lavt stofskifte [Winther]. Det kliniske GRASS-forsøg undersøger effekten af selentilskud på Graves sygdom (Basedows), hvilket forårsager et højt stofskifte [Watt]. Begge sygdomme er autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber skjoldbruskkirtlen.

*** Selenoprotein P er de mest almindelige selenoproteiner i plasma, der tegner sig for ca. 60%, og som sådan er selenoproteinerne mest involveret i forsyning og distribution af selen til de forskellige dele af kroppen. Det er denne egenskab der hjælper til at opretholde selen-homeostase i hjernen.

*** Forskere er stadig igang med at kortlægge strukturen og funktionen af de andre selenoproteiner [Bellinger].

Selen og kræftforebyggelse

Observationsundersøgelser viser generelt, at en højere selenindtagelse er forbundet med lavere risiko for forskellige former for kræft [Cai].

Følgende interventionsundersøgelser har vist en gavnlig effekt af selentilskud på risikoen for kræft:

  • Nutritional Prevention of Cancer-undersøgelsen [Clark]: Signifikant fald i det samlede antal kræfttilfælde og et signifikant fald i forekomsten af prostatakræft, tyktarmskræft og lungekræft.
  • Linxian Nutrition Intervention-undersøgelserne [Blot]: Signifikante fald i total dødelighed, kræft-dødelighed og mave-kræft-dødelighed.
  • SU.VI.MAX. En undersøgelse af vitamin- og antioxidanttilskud [Hercberg]: signifikant lavere kræftrisiko hos mænd og lavere total dødelighedsrisiko hos mænd.
  • Bonelli-undersøgelsen af selen og tilbagevendende adenomer [Bonelli]: Signifikant reduktion af risikoen for tilbagevendende adenomer, en kendt risikofaktor for tyktarmskræft.

Selen og kardiovaskulær sygdom

Opfølgende resultater fra KiSel-10-undersøgelsen har vist en vedvarende virkning efter fire års daglige tilskud til raske seniorer i form af et tilskud med 200 mikrogram selen fra selengær og 200 milligram coenzym Q10 dagligt. Den beskyttende virkning mod kardiovaskulær dødelighed har vist sig at fortsætte i en opfølgende periode på 12 år.

Professor Urban Alehagen peger på den særlige interaktion mellem selen og coenzym Q10, der har en terapeutisk effekt som påvist i form af signifikant lavere niveauer af biomarkører for oxidativt stress, inflammation og fibrose samt de højere niveauer af insulin-lignende vækstfaktor 1 hos seniorer, der modtog aktiv behandling i form af selen og coenzym Q10 [Alehagen].

Selen og et godt helbred

De bedste sundhedsmæssige resultater er opnået med præparater med organisk selengær (også kaldet selenberiget gær). Selengærpræparater har vist en bedre virkning på bio-markører for oxidativt stress end syntetiske selenomethioninpræparater har [Richie].

Den tolerable øvre grænse for voksnes daglig indtagelse af selen fra mad og kosttilskud er fastsat til 400 mikrogram pr. dag [Institut for Medicin]. Et almindeligt dagligt indtag fra mad og kosttilskud har en tendens til at være meget lavere end 400 mikrogram pr. dag, men varierer betydeligt.

At få undersøgt sit selenniveau er en god ide. Det gør det muligt at bedømme, om man har behov for et tilskud på 50, 100 eller 200 mikrogram om dagen for at holde plasma / serum-selenkoncentrationen i det optimale område på mellem 120-170 mikrogram pr. liter [Hurst]. Det daglige tilskud afhænger af mængden af selen, som optages fra den mad man spiser.

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120. doi:10.1371/journal.pone.0193120

Bellinger, F. P., Raman, A. V., Reeves, M. A., & Berry, M. J. (2009). Regulation and function of selenoproteins in human disease. The Biochemical Journal, 422(1), 11-22. doi:10.1042/BJ20090219

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & … Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Clark, L. C., Combs, G. F., Turnbull, B. W., Slate, E., & Alberts, D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. F., & Turnbull, B. W.  (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. Brit. J. Urol, 81: 730-734.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & … Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Institute of Medicine. (2000). Selenium. Dietary reference intakes for vitamin C, vitamin E, selenium, and carotenoids. Washington, D.C.: National Academy Press; 284-324.

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042

Watt, T., Cramon, P., Bjorner, J. B., Bonnema, S. J., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & … Rasmussen, A. K. (2013). Selenium supplementation for patients with Graves’ hyperthyroidism (the GRASS trial): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 14119. doi:10.1186/1745-6215-14-119

Winther, K. H., Watt, T., Bjørner, J. B., Cramon, P., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & … Bonnema, S. J. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 15115. doi:10.1186/1745-6215-15-115

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og kræftforebyggelse: Linxian-undersøgelsen

Kinesisk kvinde
I 1990’erne og tidligere var befolkningens kost i Linxian-provinsen i Kina fattig på vigtige mikronæringsstoffer. I særlig grad var indbyggernes selenstatus lav. Hyppigheden af kræft var høj. Tilskud med selen og andre antioxidanter reducerede tilfældene af kræft og dødeligheden.

De ernærings-interventionsundersøgelser der blev udført i Linxian-provinsen i Kina gav nogle af de første lovende resultater, som knytter selentilskud til en nedsat kræfthyppighed og -dødelighed. Linxian-provinsen var på det tidspunkt præget af en selenfattig kost.

Behandlingsgruppen der fik selentilskud, var den gruppe der fik betydelige helbredsmæssige gevinster af tilskuddet:

  • Signifikant lavere total dødelighed
  • Signifikant lavere kræftdødelighed
  • Signifikant lavere mavekræftdødelighed

Den reducerede dødelighed begyndte så småt at vise sig allerede efter 1 til 2 års tilskud. Mønsteret for nedsat kræfthyppighed nærmede sig generelt mønsteret for kræftdødelighed [Blot].

Resultaterne fra Linxian-undersøgelsen var spændende, fordi de blev offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute og fordi de kom frem før resultaterne af the Nutritional Prevention of Cancer (Den nationale kræftundersøgelse) i USA [Clark].

Linxian-undersøgelsen af selen og kræft
Hvordan blev undersøgelsen designet? Forskerne rekrutterede 29.584 voksne i alderen 40-69 år fra fire områder i Linxian-provinsen. De blev tilfældigt tildelt en ud af fire behandlingsgrupper:

  • Gruppe A: Retinol og zinktilskud
  • Gruppe B: Riboflavin og niacintilskud
  • Gruppe C: Vitamin C og molybdæntilskud
  • Gruppe D: Selen, betacaroten og vitamin E-tilskud

De anvendte doser var omkring en til to gange større end den amerikanske anbefalede daglige tilførsel.

Data der knytter selen til en nedsat kræftrisiko
Derefter fulgte forskerne de indkomne data for dødelighed og kræfttilfælde fra 1986 til 1991. Analysen af disse data fra den fem år lange tilskudperiode viste, at kun den behandlingsgruppe, der fik en daglig dosis selen, betacaroten og vitamin E, havde signifikant færre kræfttilfælde og mindre -dødelighed [blot].

Yderligere sundhedsmæssige fordele ved selentilskud
Ud af de fire behandlingsgrupper i Linxian Nutrition Intervention-undersøgelsen havde behandlingsgruppe D – selen-, betacaroten- og vitamin E-gruppen – også den største reduktion i dødsfald fra slagtilfælde. Noget overraskende var reduktionen i disse dødsfald fra slagtilfælde ikke ledsaget af udbredte blodtryksnedsættelser ved forsøgets afslutning, som man ellers kunne have forventet [Mark 1998].

Forskerne gennemførte en parallel, klinisk undersøgelse i Linxian-provinsen, hvor 3318 mænd og kvinder tilfældigt blev tildelt til enten at modtage et dagligt tilskud bestående af 26 vitaminer og mineraler, herunder selen, i en dosering der typisk var dobbelt eller tredobbelt så stor som den anbefalede daglige tilførsel i USA – eller placebo – i 6 år. Resultatet af denne parallel-undersøgelse viste en sammenhæng mellem det aktive tilskud og reduktioner i cerebrovaskulær sygdom (blodkarsygdom i hjernen) samt i blodtryk [Mark 1996].

De virkeligt store selen- og kræftundersøgelser
Resultaterne af Linxian-undersøgelsen var en opmuntring for videnskabsfolk og selenforskere. Efter Linxian har der været andre store undersøgelser af selentilskud og kræftrisiko som har givet lovende resultater.

I kommende artikler vil jeg dykke ned i designet og resultaterne af disse studier:

Mikrokerne og Carcinogen DNA Addukt-undersøgelsen, 1995 [Prasad]
Tilskud i et år med et selen-gærpræparat i kombination med vitamin A, riboflavin og zink reducerede signifikant hyppigheden af mikrokerner og DNA-addukter sammenlignet med en placebobehandling. Dannelsen af mikrokerner og DNA-addukter er normalt tegn på DNA-beskadigelse og begyndende kræftaktivitet.

Ernæringsmæssig forebyggelse af kræft-undersøgelsen, 1996 [Clark]
Tilskud i 4,5 år med et selen-gærpræparat var forbundet med signifikante reduktioner i den samlede kræftdødelighed, det samlede antal kræfttilfælde samt tilfælde af lunge-, tyktarms- og prostatakræft.

Qidong (Kina) Primær leverkræft-undersøgelsen, 1997 [Yu]
Tilskud i to år med et selen-gærpræparat reducerede risikoen signifikant for primær levercancer.

Qidong (Kina) Primær leverkræft-undersøgelsen, 2000 [Li]
Tilskud i tre år med et selen-gærpræparat reducerede risikoen signifikant for primær leverkræft.

Su.Vi.Max-undersøgelsen, 2004 [Hercberg]
Tilskud i 7,5 år med selen, zink og antioxidant-vitaminer reducerede det samlede antal af kræfttilfælde samt dødsfald af alle årsager hos mænd, men ikke hos kvinder.

Forebyggelse af kræft ved intervention med selen (PRECISE)-undersøgelsen, 2004 [Larsen]
Tilskud af lige store doser (300 mikrogram dagligt) af præparatet SelenoPrecise® selen-gær og et syntetisk l-selenomethioninpræparat viste signifikant højere koncentrationer af selen i helblod i gruppen der fik selengær.

SELECT-undersøgelsen, 2009 [Lippman]
Tilskud i fem år med selen alene eller i kombination med E-vitamin reducerede ikke forekomsten af prostatakræft signifikant. Der foreligger to mulige forklaringer på det manglende signifikante resultat:

Tilbagevendende adenomer-undersøgelsen, 2013 [Bonelli]
Tilskud i fire år med selen, zink og antioxidant-vitaminer reducerede tilbagevendende adenomer signifikant i tyktarmen.

Den yderst vigtige formulering af selentilskuddet
Der er to ting, der er særligt interessante vedrørende designet af disse selen- og kræftundersøgelser:

  • Forskellene i anvendelsen af selen som et selvstændigt tilskud eller i kombination med andre mikronæringsstoffer
  • Forskellen i formuleringen af selve selentilskuddet

Selengær-præparater bedst
På nuværende tidspunkt viser de foreliggende undersøgelser, at selen-gærpræparater med deres indhold af organisk selenomethionin, Se-methylselenocystein og små mængder af op mod 30 andre selenarter giver den bedste optagelse, biotilgængelighed og kræftbeskyttelse.

 

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & … Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark, L. C., Combs, G. F., Turnbull, B. W., Slate, E., & Alberts, D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. F., & Turnbull, B. W.  (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. Brit. J. Urol, 81: 730-734.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Mark, S. D., Wang, W., Fraumeni, J. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Wang, G. Q., & Blot, W. J. (1998). Do nutritional supplements lower the risk of stroke or hypertension? Epidemiology (Cambridge, Mass.), 9(1), 9-15.

Mark, S. D., Wang, W., Fraumeni, J. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Wang, G. Q., & Blot, W. J. (1996). Lowered risks of hypertension and cerebrovascular disease after vitamin/mineral supplementation: the Linxian Nutrition Intervention Trial. American Journal of Epidemiology, 143(7), 658-664.

Prasad, M. P., Mukunda, M. A., & Krishnaswamy, K.  (1995).  Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. Eur. J. Cancer B Oral Oncol, 31B: 155-159.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og nedsat risiko for kræft

Illustration af kvinde med kræft-awareness-sløjfe
Resultaterne fra Dr. Larry Clarks studie “Nutritional Prevention of Cancer” viste, at selentilskud formåede at reducere risikoen for tyktarmskræft, lungekræft og prostatakræft. Nu viser en meta-analyse af 69 undersøgelser, at et højere selenniveau er forbundet med en reduktion i risikoen for brystkræft, lungekræft og prostakræft.

Forfatterne til en nylig meta-analyse af 69 undersøgelser af selen (kroppens selenindhold uden og med tilskud)  og kræftrisiko har konkluderet, at et højt selenindhold kan reducere risikoen for kræft, især et højt selenindhold, som afspejles i et højt plasma- eller serum-selenniveau og / eller en høj selenkoncentration i tånegle [Cai 2016]. Ganske vist kan højere selenindtag (sammenlignet med lavere selenindtag) påvirke forskellige former for kræft forskelligt. Vi har stadig brug for mere forskning for at udrede hvilke former og doseringer af selen fra kosten og tilskud, der er mest effektive til at reducere kræftrisikoen. I denne artikel vil jeg opsummere resultaterne fra Dr. Xianlei Cai og hans kolleger.

Hvad er en meta-analyse af selenstatus og kræftrisiko?
En metaanalyse er en forskningsmetode, som kombinerer data fra flere udvalgte forskningsundersøgelser for at nå frem til konklusioner, der har en større statistisk styrke. I det foreliggende tilfælde udvalgte Cai og kolleger 69 studier, der opfyldte deres inklusionskriterier. Hver af de 69 udvalgte studier havde følgende karakteristika:

  • var et randomiseret kontrolleret forsøg eller et kohorte studie eller en case-kontrolundersøgelse
  • havde målinger af selen ved undersøgelsens start og kræftrisiko som et resultat
  • var udgivet på engelsk mellem 1980 og 2014
  • rummede de nødvendige data til metaanalysen

De 69 studier indeholdt data fra 364.742 deltagere med 26.138 tilfælde af kræft. Det krævede en seriøs omgang talbehandling. For at sikre valide resultater var forskerne først nødt til at kontrollere, at variabler så som graden af eksponering, geografisk region og studiedesign ikke påvirkede resultaterne uafhængigt af hinanden. De kontrollerede også for kønsforskelle relateret til selenniveau, men fandt at kønnet ikke havde nogen signifikant indvirkning på dette.

Hvad var resultaterne af metaanalysen?
Den totale kræftrisiko
Forskerne konkluderede, at et højt selenniveau har en beskyttende effekt mod kræft. Det vil sige, at de undersøgelsesdeltagere der lå højt i selenniveau, havde en signifikant mindre risiko for at udvikle kræft end undersøgelsesdeltagerne med det laveste selenniveau. [Cai 2016].

En undersøgelse fra 2010 af Hurst og kolleger, som sigtede mod at fastsætte det optimale niveau for plasmaselen, viste, at en lav plasma-selenstatus generelt synes at være plasma-selenkoncentrationer på under 100 nanogram per milliliter (også udtrykt som 100 mikrogram per liter). Hurst og kolleger mener, at det som et minimum kræver et plasma-selenniveau på 110 – 118 nanogram per milliliter for at opnå en optimal ekspression af selenoprotein P [Hurst 2010].

Brystkræftrisiko
Forskerne fandt, at ved en høj seleneksponering faldt risikoen for brystkræft.

Lungekræftrisiko
Forskerne fandt, at høj seleneksponering havde en beskyttende virkning mod lungekræft.

Prostatakræftrisiko
Forskerne fandt, at høj seleneksponering reducerede risikoen for prostatacancer.

Bemærk: Jeg vil opsummere resultaterne i en særskilt artikel af en meta-analyse fra 2012 med fokus på seleneksponering og risiko for prostatakræft. Det var en meta-analyse, der omfattede 12 studier med i alt 13,254 deltagere og 5007 tilfælde af prostatakræft [Hurst 2012]. Meta-analysen viste, at risikoen for prostatakræft faldt med et stigende plasma- / serumselenniveau op til 170 nanogram per milliliter.

Hvad konkluderede forskerne om selen og kræftrisiko?
Dr. Cai og forskerteamet sammenfattede resultaterne af deres meta-analyse som følger:

  • der eksisterer et omvendt forhold mellem seleneksponering og den samlede kræftrisiko
  • der eksisterer en nedadgående tendens mellem niveauet af serum/plasma-selen og kræftrisiko
  • der eksisterer en nedadgående tendens mellem niveauet af tånegl-selen og kræftrisiko
  • seleneksponering har forskellige virkninger på bestemte typer af kræft
  • forskellige former for selen kan have forskellige virkninger på menneskers sundhed
  • selenindtaget skal nødvendigvis være tilstrækkeligt højt for at tillade fuld ekspression af selenoprotein P for at optimere kræftforebyggende virkninger

Hvilke mekanismer bruger selen til at nedsætte kræftrisikoen?
De eksakte mekanismer som selen indgår i og som forebygger kræft er ikke kendt i præcise detaljer. Der dog en række hypoteser der forklarer den positive effekt:

  • selenoproteinernes antioxidanteffekt, glutathionperoxidaserne og selenoprotein P i særdeleshed
  • selens virkning på maligne cellers apoptose
  • selens virkning på DNA-stabiliteten

En afsluttende bemærkning om selen og kræftundersøgelser
Cai og kolleger koncentrerede sig om undersøgelser af selenindtag og kræftrisiko. Følgelig har deres metaanalyse ikke medtaget undersøgelser, der involverede effekten på kræftrisikoen af et selentilskud i kombination med andre antioxidanter. Derfor er nogle vigtige, randomiserede, kontrollerede forsøg ikke inkluderet i Cais metaanalyse:

Jeg vil gerne skrive mere om resultaterne af disse randomiserede, kontrollerede forsøg med selen sammen med andre antioxidanter i kommende artikler på denne hjemmeside. Og naturligvis vil jeg skrive mere om de store, randomiserede, kontrollerede selenforsøg:

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hercberg, S., Kesse-Guyot, E., Druesne-Pecollo, N., Touvier, M., Favier, A., Latino-Martel, P., & Galan, P. (2010). Incidence of cancers, ischemic cardiovascular diseases and mortality during 5-year follow-up after stopping antioxidant vitamins and minerals supplements: a postintervention follow-up in the SU.VI.MAX Study. International Journal of Cancer, 127(8), 1875-1881.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Hvad er tilskud med højtberiget selengær?

Bagegær, ølgær og højtberiget selengær … alle stammer fra samme art af gær … Saccharomyces cerevisiae … Præparater med højtberiget selengær er den mest effektive form for selen i kosttilskud. Gæren i tabletterne er død og inaktiv. Der er ingen risiko for en gærinfektion fra et præparat med højtberiget selengær.

Sporstoffet selen udgør en væsentlig del af de selenafhængige enzymer kaldet selenoproteiner. Vi har brug for disse selenoproteiner for en optimal biologisk funktion af vores celler. Konkret har vi brug for et tilstrækkeligt dagligt selenindtag til at beskytte den cellulære DNA, til en velfungerende reproduktionsevne, til en ordentlig skjoldbruskkirtelfunktion, til beskyttelse mod infektioner, til antioxidativ beskyttelse mod skader forårsaget af frie radikaler og ikke mindst til at forebygge kræft og hjertesygdom.

Hvilken slags selen er bedst?
Mange af os får ikke tilstrækkeligt selen fra vores kost, især hvis vi ikke regelmæssigt spiser paranødder (som er meget selenholdige), eller hvis vi spiser relativt lidt kød og fisk. Men der er forskellige former for selentilskud til rådighed for os som forbrugere.

Der er både organiske og uorganiske selenformer til rådighed. Organiske former er kemiske forbindelser, der indeholder kulstofatomer; for eksempel indeholder selenomethionin-molekylet, C5H11NO2Se fem kulstofatomer.

Tilskud med højtberiget selengær indeholder organiske former af selen. Højtberiget selengær er den bedste form for selentilskud, vi har til rådighed. Det er en naturlig form (ikke syntetisk). Det er en form, som indeholder flere forskellige former for selen, som hver især kan påvirke de biologiske funktioner forskelligt.

Organiske selenformer er at foretrække
Generelt optages kosttilskud med organiske selenformer bedre, bliver længere i kroppen og har større sundhedsmæssige fordele end uorganiske former.

Især blandt de organiske former for selentilskud, præparater med selengær (også kendt som selenberigede gærpræparater), har det vist sig, at de giver de bedste sundhedsmæssige fordele (mere om dette længere fremme i artiklen).

Uorganiske selenformer kan kendes ved deres navne
De uorganiske former for selen, som også har en god absorption, men som har vist sig ikke at have lige så gode sundhedsmæssige virkninger som de organiske former, kan kendes ved deres navne.

De uorganiske selentilskud består af salte: Ioniske forbindelser dannet ved en reaktion mellem en syre og en base. Således indeholder de mest almindeligt forekommende kosttilskud med uorganisk selen, selenforbindelser med navne som natriumselenit og natriumselenat.

Disse uorganiske selensalte bliver i stigende grad erstattet med organiske former som selenmethionin og højtberiget selengær i kosttilskud til mennesker samt i dyrefoder.

Præparater med højtberiget selengær
Præparater med højtberiget selengær er kosttilskud, som er blevet fremstillet ved dyrkning af gærstammen Saccharomyces cerevisiae – den samme gærstamme der anvendes i bagning og til ølbrygning – i et selenrigt næringssubstrat.

Selenberigelsen af gærcellerne sker ved tilsætning af uorganisk selen, typisk natriumselenit, til det næringssubstrat, som gærcellerne dyrkes i.

Selenatomer i næringssubstratet indarbejdes i gærens proteiner og bliver dermed organisk bundet til gæren.

De selenholdige gærceller er døde og inaktive i kosttilskud med højtberiget selengær
Ved afslutningen af gærens vækstperiode, tørres gærcellerne, hvorved gæren gøres inaktiv. I gærselen-tilskud af høj kvalitet steriliseres gærcellerne af varmebehandlingen og cellevæggene brydes op i fragmenter. Disse cellefragmenter udgør et protein- og selenrigt pulver, som derefter presses til tabletter.

Ingen grund til bekymring om selengær og gærinfektioner
Der er således ingen grund til at bekymre sig om at få en gærinfektion, f.eks en opblussen af Candida albicans. Men da der stadig er gær-allergener tilstede i dette gærpulver, kan det ikke udelukkes, at nogle der allerede har en Candida-infektion kan opleve en allergi-relateret forværring af deres symptomer.

Adskillige selenformer i tilskud med højtberiget selengær
For det meste indeholder tabletter med højtberiget selengær mellem 60 og 80 procent selenomethionin, men samtidig vil der i et velformuleret selenberiget præparat være op mod 30 andre selenformer. For eksempel vil der i præparater med højtberiget selengær sandsynligvis være små mængder af selenformer som gamma-glutamyl Se-methylselenocystein og methylselenocystein, hvilket er selenformer som findes i broccoli, kål, hvidløg og løg.

Selenomethionin-præparater
Grunden til at foretrække præparater med højtberiget selengær frem for præparater med ren selenomethionin er tofold:

  • Præparater med højtberiget selengær tilfører kroppen en række ekstra selenformer, der meget vel kan have vigtige biologiske funktioner
  • Præparater med højtberiget selengær har klaret sig bedre i videnskabelige studier af kræftforebyggelse end de rene selenomethionin-former har

Højtberiget selengær og kræft
Vi ved fra observationsstudier, at lav selenstatus er forbundet med øget risiko for kræft [Vinceti]. Desuden ved vi fra en metaanalyse af 69 undersøgelser, at høje selenindtag har en beskyttende virkning på risikoen for kræft [Cai].

Tre randomiserede, kontrollerede undersøgelser med tilskud af højtberiget selengær har vist signifikant nedsat risiko for kræft:

Selenomethionin og kræft
En stor kræftforebyggelsesundersøgelse, hvor man brugte tilskud med syntetisk selenomethionin, blev standset tidligt, fordi man ikke så nogen forbedringer [Klein, Lippman].

Højtberiget selengær og hjertesygdom
Udviklingen og forløbet af hjertesygdom – uanset om det er iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt – kan meget vel påvirkes af patienternes nedsatte anti-oxidative kapacitet. Et randomiseret kontrolleret studie, hvor man både brugte højtberiget selengær og et coenzym Q10 præparat af høj kvalitet til en gruppe ældre deltagere, viste en signifikant nedsættelse af dødeligheden af hjertesygdom, en forbedret hjertefunktion og en lavere spænding i hjertemusklen sammenlignet med placebo [Alehagen].

Konklusion
Resultaterne fra randomiserede, kontrollerede forsøg favoriserer helt klart præparater med højtberiget selengær frem for præparater med selenomethionin eller natriumselenit.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Vinceti, M., Dennert, G., & Crespi, C.M. (2014). Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev., 3:CD005195.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selentilskuds funktioner

Kvinde solbader på strand
Selen er en vigtig del af cellernes antioxidantforsvar. Det hjælper med at beskytte mod oxidative skader, både på celler og DNA. Det har vist sig at have en beskyttende virkning mod de skader på hudens celler som forårsages af ultraviolet stråling.

Hvorfor denne interesse for selenfakta? Her i opstarten af selenmangel.dk websiten vil vi i bred forstand gennemgå, hvad vi ved om de funktioner, som selentilskud har. Vi er især interesseret i selens virkninger som antioxidant og dets anti-inflammatoriske virkninger i menneskers krop.

Selen er et essentielt sporstof i menneskets kost, og i mange egne af verden, er det absolut nødvendigt i form af tilskud. Det har mange og forskelligartede funktioner i vores krop.

En af de interessante ting ved selen er, at det ikke udfører dets funktioner som et grundstof eller som en ion. I stedet fungerer det som en bestanddel af mere komplekse forbindelser. Det er i særlig grad en vigtig bestanddel af den 21. aminosyre, selenocystein.

Selenocystein er en afgørende komponent i omkring 25 forskellige selenoproteiner der udøver deres funktioner i menneskets celler og væv. Selenoproteiner er selenocystein-holdige proteiner, som udfører en række forskellige biologiske funktioner i kroppen. Genopbygning og vedligeholdelse af mængden af selenoproteiner gavner et godt helbred og er en af de primære årsager til at tage et dagligt tilskud af selen.

Oversigt over selens funktioner i kroppen
Dyreforsøg, observationsstudier, og humane interventionsstudier har vist, at selen er afgørende for at forebygge udviklingen af sygdomme:

  • Forskellige former for kræft
  • Forskellige former for hjerte-karsygdomme

Undersøgelser har vist, at selen spiller en vigtig rolle i behandlingen af sygdomme:

  • Skjoldbruskkirtellidelser
  • Infektionssygdomme (herunder HIV-infektion)
  • Afgiftning og fjernelse af tungmetaller
  • Neurodegenerative sygdomme forårsaget af oxidativt stress

Selentilskud synes at være særligt vigtigt for individer i de følgende grupper:

  • Ældre
  • Rygere

Undersøgelser synes at vise, at selentilskud er sikkert at indtage for personer i de følgende grupper:

  • Diabetikere
  • Gravide

Lav selenstatus er knyttet til følgende tilstande:

  • Nedsat immunforsvar
  • Nedsat kognition

Højere selenstatus er forbundet med følgende sundhedsmæssige fordele:

  • Anti-virale virkninger
  • Vellykket human reproduktionsevne

Selen er en afgørende bestanddel af vigtige selenoproteiner og selenafhængige antioxidant-enzymer som:

  • Glutathionperoxidase
  • Thioredoxin reductase
  • Iodthyronin deiodinase
  • Selenoprotein P

Selen og cellernes og DNAs antioxidantforsvar
Selen er helt specifikt en væsentlig bestanddel af de antioxidantenzymer, der forsvarer kroppen mod de skadelige virkninger af frie radikaler og andre reaktive oxygenformer, som forårsager oxidativ skade på celler og DNA.

Teorien om frie radikaler som årsag til degenerativ sygdom og aldring postulerer, at reaktive forbindelser og frie radikaler forårsager oxidative skader på celler og DNA, når der produceres en stor mængde frie radikaler i kroppen over lange perioder som ikke neutraliseres af antioxidanter såsom coenzym Q10 og vitamin C og -E samt forskellige selenafhængige enzymer. Der er foreslået tre modeller for kostændringer med henblik på at reducere oxidative skader forårsaget af frie radikaler:

  • Begrænsning af kalorieindtaget
  • Begrænsning af indtagelsen af flerumættede fedtstoffer
  • Supplering af kosten med selen og andre antioxidanter

Finansiering af flere kliniske forsøg med selen nødvendigt
Selen er et relativt sjældent sporstof. Det er et grundstof, der er ulige fordelt i jorden verden over og er derfor tilsvarende ujævnt fordelt i de fødevarer, der  produceres verden over. Dets anvendelse i kosttilskud og medicinske præparater ikke kan patenteres. Derfor er farmaceutiske virksomheder ikke villige til at investere forskningsmidler i kliniske forsøg om sikkerhed og effekt af selenpræparater.

Det eksisterende vidensgrundlag om selentilskud ville kunne drage nytte af midler til opfølgende undersøgelser om følgende emner:

  • Det optimale daglige indtag af selen fra kosten (herunder selen fra kosttilskud)
  • Den optimale formulering af selen i kosttilskud med henblik på absorption og specifikke sundhedsmæssige fordele
  • Den optimale dosering af selen i kosttilskud med henblik på absorption og specifikke sundhedsmæssige fordele
  • Virkningen af selentilskud med henblik på koncentrationer og aktiviteten af specifikke selenoproteiner og selenafhængige antioxidant-enzymer

Oversigt over selentilskud og sygdomsforebyggelse
I de kommende uger og måneder vil vi skrive mere detaljeret om resultaterne af kliniske forsøg med selentilskud. I denne artikel vil vi belyse resultaterne af nogle af de mest interessante kliniske forsøg til dato.

Selen og kliniske kræftforsøg
Linxian, China, study (1993) = Et dagligt tilskud af 50 mikrogram selen sammen med betacaroten og vitamin E nedsatte kræftdødeligheden signifikant.

Nutritional Prevention of Cancer (NPC) clinical study (1996) = Tilskud af 200 mikrogram selengær dagligt nedsatte risikoen for kræft i tyktarm, lunger og prostata signifikant.

SU.VI.MAX study (2003) = Tilskud med 100 mikrogram selen sammen med C-vitamin, E-vitamin, betacaroten, og zink kosttilskud nedsatte forekomsten af kræft og kræftdødsfald signifikant.

Bonelli adenoma recurrence study (2013) = Et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen sammen med zink, vitamin A, vitamin C og vitamin E i 5 år nedsatte signifikant genkomst af tyktarmsadenomer.

Selen og undersøgelser af hjerte-karsygdomme
KiSel-10 study (2013) = Et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra organisk selengær og 200 milligram coenzym Q10 til ældre, sunde, hjemmeboende, svenske borgere  nedsatte signifikant hyppigheden af hjerte-kardødsfald og forbedrede signifikant hjertefunktionen. Forskerne pegede på en særlig samvirkende forbindelse mellem selen og coenzym Q10, som har vist sig at være hjerte-beskyttende. Anvendelsen de to antioxidanter i kombination synes at give større sundhedsmæssige fordele.

Selen og andre kendte sundhedsmæssige fordele
I kommende artikler på dette website, vil vi opsummere resultaterne af randomiserede, kontrollerede forsøg med selentilskud på kræft, hjertesygdom, skjoldbruskkirtel-lidelser, HIV-infektion, tungmetalforgiftning, diabetes og graviditet.

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

McKenzie, R. C. (2000). Selenium, ultraviolet radiation and the skin. Clinical And Experimental Dermatology, 25(8), 631-636.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.