Selen og mundhulekræft

Histo-patologisk billede af et såkaldt pladecellekarcinom i en biopsi
Fordi mange kræftformer er så lang tid om at udvikles, kræver undersøgelser, hvis endepunkt det er at påvise kræft, en lang observationsperiode og er meget dyre. Fokus på mellemliggende endepunkter så som biomarkører for udvikling af kræft er nyttig til at vurdere af værdien af selen-tilskud i kræftforebyggelse. Ovenstående billede: Et histo-patologisk billede, der viser et såkaldt pladecellekarcinom i en biopsi.

Når vi tester effekten af selentilskud til forebyggelse af kræft, ser vi ofte på effekten af selentilskuddet på biomarkører for udvikling af kræft. Bio-markører er stoffer, hvis tilstedeværelse i blod eller væv indikerer samtidig forekomst af en sygdom eller en infektion.

En indisk undersøgelse har vist, at tilskud med selen, zink, riboflavin og A-vitamin hæmmer udviklingen af biologiske markører for kræft i mundhulen [Prasad].

Okay, fordi selen blev givet som en del af en cocktail af mikro-næringsstoffer, kan vi ikke tilskrive resultatet til selendelen alene. Men det er et godt bud, at selenet – via dets indbygning i antioxidant-selenoproteiner – udgjorde en vigtig faktor i de gavnlige helbredseffekter. Det giver støtte til tanken om, at antioxidant-kosttilskud er effektive som kræftforebyggende midler [Prasad].

Selen og kræft i mundhulen

Forskere ved Det Indiske Råd for Medicinsk Forskning i Hyderabad i Indien, ønskede at se, om tilførslen af selen og andre mikronæringsstoffer ville reducere antallet af læsioner samt mængden af to biomarkører for mundhulekræft hos rygere.

Forskningsresultaterne viste følgende signifikante reduktioner:

  • Total regression af læsioner (sår, mavesår, abscesser) i munden hos 57% af de rygere, der modtog aktiv tilskudsbehandling, og kun hos 8% af rygere på placebobehandling [Prasad]
  • Yderligere progression af eksisterende læsioner forekom hos kun 10% af gruppen der fik tilskud sammenlignet med 47% i placebogruppen [Krishnaswamy]
  • Forekomst af nye læsioner i munden hos kun 12% af rygere der fik aktiv tilskudsbehandling, imod 48% af rygere der fik placebobehandling [Prasad]
  • 60% reduktion i hyppigheden af mikronukleier i munden hos rygere med og uden læsioner, der modtog aktiv tilskudsbehandling sammenlignet med 35% reduktion i munden hos rygere, der fik placebobehandling [Prasad]

Endvidere forekom alle reduktionerne i hyppigheden af mikronukleier hos placebogruppens rygere hos dem uden læsioner i munden. Ingen af reduktionerne i placebogruppens rygere forekom hos dem med sår i munden.

Note: Celler med mikronuklei er celler, der udvikler sig, når et kromosom eller en del af et kromosom ikke indarbejdes i dattercellen under celledelingen. Disse mikronuklei ses ofte i kræftceller.

Den indiske undersøgelse viste også signifikante resultater med hensyn til DNA-addukter:

  • Tretten gange større reduktion i antallet af DNA-addukter i den aktive tilskudsgruppe end i placebogruppen hos rygere med læsioner i munden
  • Tre gange større reduktion i antallet af DNA-addukter i den aktive tilskudsgruppe end i placebogruppen hos rygere uden læsioner i munden [Prasad]

Note: DNA-addukter er segmenter af DNA, der er bundet til kræftfremkaldende stoffer. Som sådan er de biomarkører for udvikling af kræft, i dette tilfælde kræft i munden.

Deltagerne i selen og præcancerøse læsioner-undersøgelsen

De indiske forskere indskrev i alt 298 rygere: 79 mænd og 219 kvinder mellem 25 og 70 år. To tredjedele af undersøgelsens deltagerne havde prækancerøse læsioner i deres mund; en tredjedel havde ikke.

Undersøgelsens deltagerne røg uforarbejdet tobak indpakket i halvtørrede tobaksblade (cigaretterne er kendt som beedis, tobakken hedder chutta). Rygerne røg cigaretterne med den tændte ende i deres mund på en måde der kaldes “reverse smoking” [Prasad]. Chutta-rygning er forbundet med et højt antal tilfælde af kræft i mund og svælg [Malik].

Deltagerne blev randomiseret til enten at indgå i en tilskudsgruppe (n = 150) eller en placebokontrolgruppe (n = 148). Forskerne foretog en komplet mundundersøgelse før studiets start og efter tolv måneders deltagelse. De fjernede epithelceller fra deltagernes mund som blev undersøgt for tilstedeværelse af DNA-addukter og mikronukleier.

Note: De epithelceller der omtales her, er cellerne, der beklæder indersiden af munden og spiserøret.

Doseringerne anvendt i selen og mundhulekræft-undersøgelsen

Undersøgelsens deltagere tog antioxidanttilskud eller placebo i form af en enkelt kapsel to gange om ugen i et helt år.

  • I løbet af undersøgelsens første fire måneder modtog deltagerne i den aktive tilskudsgruppe 100 mikrogram selen og 12,5 milligram zink pr. tablet. I de sidste måneder af undersøgelsen blev doserne ændret til 50 mikrogram selen og 25 milligram zink.
  • Doseringen af riboflavin blev ændret tilsvarende: 50 milligram de første fire måneder efterfulgt af 15 milligram i de følgende fire måneder og endelig 30 milligram i de sidste fire måneder af den et år lange undersøgelse.
  • Doseringen af vitamin A var 25.000 internationale enheder i de første og de sidste fire måneder af undersøgelsen og 10.000 internationale enheder i de midterste fire måneder

Med andre ord var de anvendte doser fysiologiske doseringer, ikke farmaceutiske doseringer.

Videnskabelig information fra selen og mundhulekræft-undersøgelsen

Data fra den indiske undersøgelse viser følgende opmuntrende resultater:

  • De to biomarkører til udvikling af mundhulekræft – DNA-addukter og mikronukleier – blev reduceret signifikant ved indtagelse af selen og de andre antioxidanttilskud.
  • Antallet af læsioner i rygernes mund var reduceret, udviklingen af eksisterende læsioner blev reduceret, og udviklingen af nye læsioner blev reduceret signifikant ved tilførsel af selen og andre antioxidant-kosttilskud.
  • Deltagernes positive kliniske respons på behandlingen med antioxidant-tilskud relateret til kræft-bio-markører og præcancerøse læsioner antyder en gavnlig indvirkning på forebyggelsen af fuldt udviklet mundhulekræft.

Bemærk: Hvad mener vi, når vi siger, at sammenhængen mellem selentilskuddet og et gavnligt helbredsmæssigt resultat var statistisk signifikant?

Vi mener, at  der kun er en meget lille sandsynlighed for, at vi vil få en sundhedsmæssig gavn af selentilskuddet der var så stort som det vi fik sammenlignet med placebo, hvis det kun skyldtes tilfældighed eller stikprøvevariation. I denne indiske undersøgelse var sandsynligheden for at opnå den observerede sammenhæng mellem selentilskud og reduktionen i antallet af mikronuklei mindre end én ud af tusind. Vores usikkerhed om “ægtheden” af de observerede sundhedsvirkninger er tilsvarende lav.

Kilder

Krishnaswamy, K., Prasad, M. P., Krishna, T. P., Annapurna, V. V., & Reddy, G. A. (1995). A case study of nutrient intervention of oral precancerous lesions in India. European Journal of Cancer. Part B, Oral Oncology, 31B(1), 41-48.

Malik, S. K., Behera, D., & Jindal, S. K. (1983). Reverse smoking and chronic obstructive lung disease. British Journal of Diseases of The Chest, 77(2), 199-201.

Prasad, M. P., Mukundan, M. A., & Krishnaswamy, K. (1995). Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. European Journal of Cancer. Part B, Oral Oncology, 31B(3), 155-159.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.