Selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning

Selentilskud til gravide kvinder med høj risiko for svangerskabsforgiftning har vist gavnlige effekter på 1) serum selenniveauet, 2) nogle metaboliske profiler, 3) livmoder-pulsatilitetsindeks og 4) mental sundhed – sammenlignet med placebo. Undersøgelsen sammenlignede effekten hos 60 gravide kvinder som fik et tilskud på 200 mkg/dag i 12 uger med effekten af placebo i samme periode.

Gravid kvinde
Svangerskabsforgiftning er en alvorlig hypertensiv tilstand under graviditeten. Det er forbundet med høj risiko for morbiditet og mortalitet hos moder og foster. Selen-indtag og status er blevet forbundet med forekomsten af svangerskabsforgiftning.

Tilskudsperioden varede i 12 uger med start i uge 16 til 18 af graviditeten. Der blev ikke rapporteret bivirkninger relateret til indtagelse af 200 mkg selen om dagen hos gravide kvinder med høj risiko for svangerskabs-forgiftning i hele undersøgelsens varighed [Mesdaghinia 2022].

SELENTILSKUD SAMmenlignet MED PLACEBO

Hvordan var selen-tilskuddet sammenlignet med placebo-tilskuddet hos de gravide?

  • Selentilskud var forbundet med en signifikant stigning i serum-selenniveauet
  • Selentilskud var forbundet med en signifikant stigning i den samlede antioxidantkapacitet og i det samlede glutathionniveau.
    Bemærk: Total antioxidantkapacitet = et mål for den kumulative aktivitet af alle antioxidanter i blodet; glutathion = en endogen antioxidant.
  • Selentilskud var forbundet med en signifikant reduktion i niveauet af højfølsom C-reaktivt protein (hsCRP).
    Bemærk: hsCRPi blodet er en bio-maker for omfanget af inflammation i kroppen.
  • Selentilskud var forbundet med et signifikant fald i pulsatilitetsindekset for livmoderarterien målt med Doppler-ultralyd.
    Bemærk: Pulsatilitetsindekset er et mål for de systoliske og diastoliske hastigheder i livmoderen.
  • Selentilskud var forbundet med en signifikant forbedring af depression, angst og søvnkvalitet.
META-ANALYSE AF SELENSTATUS OG RISIKO FOR svangerskabsforgiftning

En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2016 af data fra 13 observationsstudier med 1515 deltagere og 3 randomiserede kontrollerede forsøg med 439 deltagere har ledt forskerne til følgende konklusioner [Xu 2016]:

Randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
  • I 2014 rapporterede Rayman og kolleger resultaterne fra et pilotstudie, hvor forskerne tilfældigt havde tildelt 230 førstegangsgravide kvinder til enten en selenbehandlingsgruppe (60 mkg/dag) eller en placebogruppe fra  uge 12 til 14 af graviditeten og indtil fødslen .

Mellem uge 12 og uge 35 steg selenkoncentrationen i fuldblod signifikant i den selenbehandlede gruppe mens den faldt signifikant i placebogruppen. Efter 35 uger var der signifikant højere koncentrationer af helblodsselen og af plasmaselenoprotein P i den selenbehandlede gruppe end i placebogruppen [Rayman 2014].

I uge 35 var koncentrationen af serumopløselig vaskulær endothelial vækstfaktor-receptor-1 (sFlt-1) signifikant lavere i den selen-behandlede gruppe end i den placebogruppen hos deltagerne i den laveste kvartil af selenstatus ved undersøgelsens start. Status for sFlt-1 i serum er en biomarkør forbundet med risikoen for svangerskabsforgiftning  [Rayman 2014].

Undersøgelsesresultaterne indikerer, at selentilskud har potentialet til at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning hos gravide kvinder med lav selenstatus.

  • I 2010 rapporterede Tara og kolleger resultaterne af et pilotstudie, hvor forskerne tilfældigt tildelte 166 førstegangsgravide kvinder, som var i graviditetens første trimester, til at modtage 100 mkg selen eller placebo om dagen indtil fødslen.

Data fra studiet viste følgende resultater [Tara 2010]:

  • Der var ingen betydende bivirkninger forbundet med selentilskuddet.
  • Der var en signifikant stigning i de gennemsnitlige serum-selen-koncentrationer ved termin i gruppen der fik selentilskud. De gennemsnitlige serum-selenkoncentrationer i placebogruppen forblev uændrede.
  • Forekomsten af svangerskabsforgiftning var lavere i selengruppen (n = 0) end i placebogruppen (n = 3); denne forskel var dog ikke statistisk signifikant.
  • Forskerne konkluderede, at deres resultater indikerer, at selentilskud hos gravide kvinder kan være forbundet med en lavere frekvens af svangerskabsforgiftning [Tara 2010].
KONKLUSION: SELENSTATUS OG RISIKO FOR svangerskabs-forgiftning
  • Lav selenstatus er forbundet med øget risiko for svangerskabsforgiftning.
  • Det kræver flere prospektive kliniske forsøg for at bestemme den optimale tilskudsdosis, det optimale begyndelsestidspunkt for tilskuddet og den optimale varighed af tilskuddet.
Kilder

Mesdaghinia E, Shahin F, Ghaderi A, Shahin D, Shariat M, Banafshe H. The Effect of selenium supplementation on clinical outcomes, metabolic profiles, and pulsatility index of the uterine artery in high-risk mothers in terms of preeclampsia screening with quadruple test: a randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial. Biol Trace Elem Res. 2022 Feb 28. Prepub ahead of print.

Rayman MP, Searle E, Kelly L, Johnsen S, Bodman-Smith K, Bath SC, Mao J, Redman CW. Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. Br J Nutr. 2014 Jul 14;112(1):99-111.

Tara F, Maamouri G, Rayman MP, Ghayour-Mobarhan M, Sahebkar A, Yazarlu O, Ouladan S, Tavallaie S, Azimi-Nezhad M, Shakeri MT, Boskabadi H, Oladi M, Sangani MT, Razavi BS, Ferns G. Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwan J Obstet Gynecol. 2010 Jun;49(2):181-7.

Xu M, Guo D, Gu H, Zhang L, Lv S. Selenium and preeclampsia: a systematic review and meta-analysis. Biol Trace Elem Res. 2016 Jun;171(2):283-292.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen, tungmetaller og fødsel

Undersøgelser viser, at højere koncentrationer af farlige tungmetaller – cadmium, kviksølv og bly – i moderens blod sandsynligvis vil blive duplikeret i navlestrengsblod, i fostrets blod, i modermælken og i det nyfødte barns blod med potentielt skadelige langsigtede konsekvenser for barnet. Der er tegn på, at selen binder sig til cadmium og kviksølv, hvilket muliggør fjernelse af stofferne fra mødrene.

Tidlig eksponering for naturlige grundstoffer der er giftige – cadmium, kviksølv og bly – kan have langsigtede negative, sundhedsmæssige konsekvenser. Børn der udsættes for disse grundstoffer, mens de stadig er i livmoderen og under amning, kan få vedvarende skader i hjernen og nervesystemet samt i nyrerne og leveren. Spørgsmålet er: I hvilket omfang kan selentilskud reducere risikoen for toksisk skade?

I betragtning af disse giftige tungmetallers skadelige egenskaber – cadmium, kviksølv og bly – for både moderen, fosteret og den nyfødte, er det svært at udføre randomiserede kontrollerede undersøgelser. I stedet kommer de bedste beviser for de gavnlige virkninger af selentilskud fra undersøger der sammenholder graden af udsættelse for kviksølv med indholdet af selen i moder og barn.

Vil et højere selenniveau nedsætte risikoen for forgiftning med cadmium, kviksølv og bly? I det følgende gennemgår jeg nogle af de tilgængelige undersøgelser.

Moderkagens overførsel af tungmetaller
Dr. Chen og et hold af forskere undersøgte data fra prøver af mødres blod, navlestrengsblod og postnatalt blod (efter fødslen) fra deltagere i Boston Birth Cohort-undersøgelsen. Forskerne rapporterede følgende resultater:

  • Boston Birth Cohort-undersøgelsens mødres udsættelse for disse giftige grundstoffer – cadmium, kviksølv og bly – var mere omfattende end man havde forestillet sig.
  • Der var en betydelig overførsel af disse giftige grundstoffer fra mødrene til fostrene.
  • Der var et betydeligt højere niveau af kviksølv i moder- og navlesnorsplasma samt i røde blodlegemer hos de mødre, som fødte for tidligt eller hos babyer med lav fødselsvægt sammenlignet med kviksølvniveauerne hos de mødre, der fødte deres babyer til tiden, og hvis babyer havde en normal fødselsvægt [Chen].

Disse resultater indikerer et behov for præ-screening af kvinder, der planlægger en graviditet for forhøjede koncentrationer af cadmium, kviksølv og bly. Derefter kan der, afhængigt af resultaterne af screeningen, interveneres med et gær-selenpræparat.

Cadmium og selen og fødselskarakteristika
Dr. Al-Saleh og et hold af forskere målte cadmium- og seleniveauerne i navlestrengsblod og i moderkagerne på 250 raske mødre. Deres resultater viste en negativ sammenhæng mellem livmoder-eksponering for cadmium og fostrets fødselskarakteristika.

  • Højere niveauer af cadmium i navlestrengen blev negativt forbundet med følgende indikatorer for en sund fødsel:
    • Fem minutters apgar score
    • Fødselshøjde
    • Fødselsvægt
    • Moderkagens tykkelse
  • Højere niveauer af cadmium i moderens blodprøver var forbundet med en øget risiko for lav fødselsvægt (babyer der var små i forhold til deres gestationsalder).
  • Højere cadmiumniveau i moderkagen var forbundet med lavere moderkagevægt.

Note: Apgar-scoren er resultatet af en hurtig vurdering af barnets helbred ved fødslen og fem minutter efter fødslen. Den vurderer babyens udseende, puls, grimasser, aktivitet og åndedræt.

I Al-Saleh-studiet var et højere selenindhold i navlestrengen forbundet med en højere vægt og en større tykkelse af moderkagen.

Forskerne konkluderede, at de mekanismer, hvormed selen kan nedsætte graden af cadmiumforgiftning og dets negative virkninger hos nyfødte babyer, endnu ikke er kendt. Forskerne antog, at den gavnlige virkning af selentilskud kan afhænge ikke kun af et øget selenindhold, men også af de former for selen som anvendes i tilskuddet.

De efterlyste yderligere speciering af selen i undersøgelser af effekten af cadmium, kviksølv og blyforgiftning [Al-Saleh]. Hvilke former for selen vil sandsynligvis være mest effektive mod tungmetalforgiftning? Det er, hvad vi har brug for at vide med større sikkerhed. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at gær-selenpræparater er mest effektive.

Cadmium og selen og nyrefunktionen
Dr. Skröder og et team af forskere undersøgte nyrefunktionen hos børn i alderen 4,5 år. Børnene havde været udsat for forskellige mængder af cadmium, arsen og selen i deres mad og drikkevand.

Holdets resultater indikerede en forbindelse mellem cadmiumeksponering, selenstatus og nyrefunktion:

  • Omfanget af børns eksponering for cadmium blev vist at have haft en negativ indvirkning på nyrefunktionen.
  • En bedre selenstatus blev vist at have en beskyttende virkning mod de skadelige virkninger af cadmium-eksponering [Skröder].

Cadmium, selen og fødselsvægt
Dr. Sun og et team af forskere undersøgte selenstatus og omfanget af eksponering for cadmium og bly i mødre og fostre. Deres undersøgelser ledte til følgende resultater:

  • Mødrenes indhold af cadmium, bly- og selen i blodet afspejlede sig i navlestrengens indhold af cadmium, bly- og selen.
  • Omfanget af eksponering for cadmium blev vist at påvirke de nyfødte børns fødselsvægt.
  • Højere selenindtag syntes at reducere mængden af cadmium i navlestrengsblod.
  • Højere selenindtag syntes at fremme fosterets vækst [Sun].

Selen, kviksølv og amalgambaseret tandbehandling
Dr. Razagui og et forskerteam målte koncentrationer af kviksølv og selen i hårbundsprøver fra nye mødre og deres nyfødte.

  • Data fra deres undersøgelse viste, at amalgambaseret tandbehandling under graviditeten er forbundet med en højere prænatal eksponering for kviksølv.
  • Sammenhængen mellem mødrenes forhøjede kviksølvkoncentrationer og de nyfødtes høje kviksølvkoncentrationer var særlig stærk i de tilfælde hvor mødrene havde fået amalgamfyldninger fjernet og / eller udskiftet under graviditeten.
  • En bedre selenstatus mindskede risikoen for skadelige virkninger fra en høj eksponering for kviksølv [Razagui].

Rygning, selen og cadmium-niveauer
Dr. Kosanovic og et forskerteam undersøgte niveauet af cadmium- og selen hos gravide kvinder med normalt blodtryk og med højt blodtryk samt hos deres fostre.

  • Gravide kvinder der røg havde signifikant højere cadmium og signifikant lavere selenkoncentrationer i blodet end det var tilfældet for ikke-rygerne.
  • Selenkoncentrationen i rygeres navlestrengsblod sammenlignet med ikke-rygeres var også signifikant lavere, hvilket betyder, at fostrene fik mindre beskyttende selen.
  • Selenkoncentrationen i rygeres fostervand var også signifikant lavere end i fostervandet hos ikke-rygerne.
  • Data fra undersøgelsen viser, at et højt blodtryk hos gravide rygere er signifikant forbundet med højere koncentrationer af cadmium i blodet [Kosanovic].

Planlægger du en graviditet?
Ovenstående undersøgelser viser, at kvinder der planlægger en graviditet, har brug for at få deres blod testet for at få undersøgt niveauet af skadelige tungmetaller og få målt niveauet af beskyttende selen.

En tilstrækkelig forsyning af selen før og under graviditeten kan beskytte, ikke kun mod de værste virkninger af tungmetalforgiftning, men også mod risikoen for svangerskabsforgiftning, som er en alvorlig lidelse under graviditeten.

 

Kilder

Al-Saleh, I., Al-Rouqi, R., Obsum, C. A., Shinwari, N., Mashhour, A., Billedo, G., & Rabbah, A. (2015). Interaction between cadmium (Cd), selenium (Se) and oxidative stress biomarkers in healthy mothers and its impact on birth anthropometric measures. International Journal Of Hygiene And Environmental Health, 218(1), 66-90.

Chen, Z., Myers, R., Wei, T., Bind, E., Kassim, P., Wang, G., & Wang, X. (2014). Placental transfer and concentrations of cadmium, mercury, lead, and selenium in mothers, newborns, and young children. Journal Of Exposure Science & Environmental Epidemiology, 24(5), 537-544.

Kosanovic, M., Jokanovic, M., Jevremovic, M., Dobric, S., & Bokonjic, D. (2002). Maternal and fetal cadmium and selenium status in normotensive and hypertensive pregnancy. Biological Trace Element Research, 89(2), 97-103.

Razagui, I. B., & Haswell, S. J. (2001). Mercury and selenium concentrations in maternal and neonatal scalp hair: relationship to amalgam-based dental treatment received during pregnancy. Biological Trace Element Research, 81(1), 1-19.

Skröder, H., Hawkesworth, S., Kippler, M., El Arifeen, S., Wagatsuma, Y., Moore, S. E., & Vahter, M. (2015). Kidney function and blood pressure in preschool-aged children exposed to cadmium and arsenic–potential alleviation by selenium. Environmental Research, 140,205-213.

Sun, H., Chen, W., Wang, D., Jin, Y., Chen, X., & Xu, Y. (2014). The effects of prenatal exposure to low-level cadmium, lead and selenium on birth outcomes. Chemosphere, 10,833-39.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og risikoen for svangerskabsforgiftning

Gravid kvinde læner sig op af et træ
Svangerskabsforgiftning er en alvorlig tilstand, der forårsager for højt blodtryk hos gravide kvinder, som ikke havde for højt blodtryk før deres graviditet. Det høje blodtryk udvikler sig typisk efter graviditetens 20. uge. Videnskabelige undersøgelser viser, at et dagligt selentilskud kan reducere risikoen for svangerskabsforgiftning.

Der er et klart forhold mellem en gravid kvindes selenniveau og hendes risiko for svangerskabsforgiftning. Observationsundersøgelser viser, at et lavt selenniveau er forbundet med en større risiko for svangerskabsforgiftning. Undersøgelser med brug af selentilskud har vist en nedsat forekomst af svangerskabsforgiftning [Xu].

Hvad er svangerskabsforgiftning?
Svangerskabsforgiftning er en kompleks tilstand karakteriseret ved følgende symptomer, der begynder omkring graviditetens uge 20:

  • et unormalt højt proteinindhold i urinen (som indikerer mulig skade på nyrerne)
  • et systolisk blodtryk højere end 140 mmHg eller et diastolisk blodtryk over 90 mmHg, målt to gange med et interval på mindst 4-6 timer og med højst 7 dages mellemrum [Uzan]
  • svær hovedpine
  • sløret syn
  • en nedsat mængde blodplader i blodet [Mayo Clinic]

Svangerskabsforgiftning synes at være forårsaget af en unormal udvikling af de nye blodkar, der er nødvendige for at transportere blod til moderkagen. De nye blodkar er snævrere end de burde være, og de reagerer anderledes på hormonal påvirkning [Mayo Clinic].

Svangerskabsforgiftning er en alvorlig lidelse under graviditeten; den kan forårsage for tidlig fødsel eller endda moderens eller barnets død ved og omkring fødslen [Uzan].

Selentilskud og risikoen for svangerskabsforgiftning: en meta-analyse
I 2016 rapporterede Dr. Xu og hans kolleger om resultaterne af en meta-analyse af 13 observationsstudier med 1515 deltagere og 3 randomiserede, kontrollerede undersøgelser med 439 deltagere.

De kombinerede resultater af de 3 randomiserede, kontrollerede undersøgelser viste en relativ risiko på 0,28 (konfidensinterval: 0,09 til 0,84) for svangerskabsforgiftning i selentilskudsgruppen.

Relativ risiko forstås som forholdet mellem risikoen i selenbehandlingsgruppen og risikoen i placebogruppen. Den relative risiko på 0,28 viser en stærk beskyttende virkning af selentilskuddet. Konfidensintervallet viser, at forskerne var 95% sikre på, at befolkningens relative risiko ligger et sted mellem 0,09 og 0,84.

Ved at trække 0,28 fra 1,0 får vi 0,72, altså en relativ risikonedsættelse på 72% som følge af brugen af selentilskud sammenlignet med placebo. Den sande relative risikonedsættelse ligger sandsynligvis et sted mellem 16% og 91%. Pointen er, at der var en betydelig nedsat risiko i selentilskuds-grupperne i disse tre undersøgelser.

Hvis den beregnede relative risiko for de 3 undersøgelser var større end 1,0, ville vi have mistænkt, at selentilskuddet var skadeligt. Men resultaterne af meta-analysen viser, at selentilskuddet med statistisk sikkerhed er gavnligt ved at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning [Xu]. Det er gode nyheder.

Individuelle undersøgelser af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
Lad os se på nogle af de interessante, randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede forsøg med selentilskud og dets virkning på risikoen for svangerskabsforgiftning.

Rayman-undersøgelsen af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
I 2014 rapporterede professor Margaret P. Rayman og hendes kolleger om resultaterne af en undersøgelse, hvor 230 førstegangsgravide tilfældigt blev tildelt en af to forsøgsgrupper

  • en selenbehandlingsgruppe, hvor hver deltager fik en tablet med 60 µg selen fra selenberiget gær dagligt
  • en placebo-gruppe, der fik en matchende placebo-gærtablet dagligt

Behandlingen begyndte ved graviditetens 12. til 14. uge og fortsatte indtil kvinderne fødte.

Forskerne målte kvindernes selenkoncentrationer i helblod ved undersøgelsens start og ved 35. uge. De målte også kvindernes selenoprotein P-koncentrationer i plasma ved 35. uge.

Koncentrationen af selen i helblod steg signifikant hos de gravide kvinder i selenbehandlingsgruppen, mens selenkoncentrationen i helblod hos de gravide kvinder i placebogruppen faldt signifikant. I uge 35 var koncentrationerne af selen i helblod og selenoprotein P hos kvinderne i behandlingsgruppen signifikant højere end de tilsvarende koncentrationer hos kvinderne i placebogruppen [Rayman 2014].

Det primære mål med undersøgelsen involverede sammenligning af niveauerne af sFlt-1 protein i blodet, der er kendt for at deaktivere de proteiner, der fremmer vækst og udvikling af blodkar. Øgede koncentrationer af sFlt-1-proteinet er en bio-markør for en forhøjet risiko for svangerskabsforgiftning.

I uge 35 viste målinger af koncentrationerne af sFlt-1-proteinet, at koncentrationerne var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebogruppen, hvilket betød en nedsat risiko for svangerskabsforgiftning (Rayman 2014).

Tara-studiet af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
I 2010 rapporterede Dr. Tara, Dr. Rayman og deres hold af forskere om resultaterne af en undersøgelse, hvor 166 førstegangs-gravide i deres første trimester tilfældigt blev tildelt en af to deltagergrupper:

  • En selenbehandlingsgruppe hvor deltagerne fik 100 mikrogram selen fra et selenberiget gærpræparat dagligt
  • En kontrolgruppe hvor deltagerne fik en matchende placebo-gærtablet dagligt

Undersøgelsen fortsatte indtil kvinderne fødte. Forskernes målinger viste, at serum-selenkoncentrationerne hos kvinderne i behandlingsgruppen steg markant; serum selenkoncentrationen hos kvinderne i placebogruppen forblev uændret i løbet af undersøgelsen. Selentilskuddet var ikke forbundet med nogen større bivirkninger [Tara].

Der var ingen tilfælde af svangerskabsforgiftning i selen-behandlingsgruppen; Der var 3 tilfælde af svangerskabsforgiftning i placebogruppen, hvilket tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem selentilskud og en lavere frekvens af svangerskabsforgiftning. Selv om forskellen ikke nåede niveauet for statistisk signifikans, kan det være klinisk signifikant [Tara].

Tabletterne med højtberiget selengær og de tilsvarende placebo-gærtabletter, der blev anvendt i Rayman og Taras undersøgelser, blev leveret af den danske farmaceutiske virksomhed, Pharma Nord.

Han-undersøgelsen af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
Dr. Han og et forskerteam studerede effekten af selentilskud på 100 gravide kvinder med høj risiko for at få graviditetsinduceret forhøjet blodtryk. Disse højrisiko-kvinder blev tilfældigt tildelt en af to grupper:

  • en behandlingsgruppe hvor hver deltager fik 100 mikrogram selen i en tilskudsdrik hver dag
  • en kontrolgruppe hvor hver fik en lignende placebovæske hver dag

De gravide kvinder tog deres tildelte tilskud i 6 til 8 uger i den senere del af graviditeten. Den pleje de fik, var den samme uanset hvilken undersøgelsesgruppe de var blevet tildelt.

Resultaterne fra undersøgelsen viste, at selentilskuddet øgede blodets selenindhold betydeligt hos de gravide kvinder i behandlingsgruppen, mens blod-seleniveauet hos de gravide kvinder i kontrolgruppen faldt signifikant under graviditeten.

Selentilskuddet forhindrede og nedsatte forekomsten af ​​forhøjet blodtryk og forekomst af ​ødemer forårsaget af graviditet [Han].

Resumé: selentilskud og svangerskabsforgiftning
I en oversigtsartikel har professor Rayman fra Det Sundhedsvidenskabelige og Medicinske Fakultet, University of Surrey, Guildford, Storbritannien, dokumenteret følgende relevante forhold:

  • Kvinder i første trimester og / eller med tilbagevendende aborter, har signifikant lavere selenniveau end gravide kvinder, der ikke aborterer.
  • Selenindtag og selenstatus har begge blevet knyttet til risiko for svangerskabsforgiftning.
  • Kvinder med svangerskabsforgiftning har et signifikant lavere indhold af selen i deres plasma og tånegle end tilsvarende sunde, gravide kvinder.
  • Forøget plasmavolumen under graviditeten kan redegøre for en del af det nedsatte selenniveu, men systemisk betændelse – som er forbundet med både abort og præeklampsi – kan også være en faktor, der nedsætter blodets selenniveau [Rayman 2012].

De ovenfor beskrevne randomiserede, kontrollerede forsøg med selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning viser en gavnlig sundhedsvirkning for gravide kvinder med lavt selenniveau.

 

Kilder

Han, L., & Zhou, S. M. (1994). Selenium supplement in the prevention of pregnancy induced hypertension. Chinese Medical Journal, 107(11), 870-871.

Mayo Clinic. (2017). Preeclampsia.  Symptoms and Causes.  Retrieved from
http://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/preeclampsia/symptoms-causes/dxc-20316143.

Rayman, M. P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S., Bodman-Smith, K., Bath, S. C., & … Redman, C. G. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. The British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Tara, F., Maamouri, G., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwanese Journal of Obstetrics & Gynecology, 49(2), 181-187.

Uzan, J., Carbonnel, M., Piconne, O., Asmar, R., & Ayoubi, J. (2011). Pre-eclampsia: pathophysiology, diagnosis, and management. Vascular Health and Risk Management, 7467-474.

Xu, M., Guo, D., Gu, H., Zhang, L., & Lv, S. (2016). Selenium and Preeclampsia: a Systematic Review and Meta-analysis. Biological Trace Element Research, 171(2), 283-292. doi:10.1007/s12011-015-0545-7.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.