Selen: Beskyttelse mod ophobning af kviksølv i kroppen

Illustration af kvinde der ammer barn
Selv en relativt lav eksponering for kviksølv under graviditeten kan svække udviklingen af barnets hjerne og nervesystem. Heldigvis har tilskud af et gær-selenpræparat vist sig at kunne reducere ophobningen af kviksølv betydeligt i kroppens væv.

Kviksølv i form af methylkviksølv er et yderst skadeligt biologisk giftstof. Det udgør en trussel for vores hjerne og nervesystem samt vores lever og nyrer. For stor udsættelse for methylkviksølv kan forårsage hjerneskade og nerveskade.

Heldigvis kan selentilskud hjælpe. Og det hjælper virkelig. Forholdet mellem kviksølv og selen er en historie med et ironisk twist. I det omfang selen binder sig med kviksølv i kroppen og deoxiderer kviksølv – en meget god ting for os – i samme grad berøves kroppen denne selen, som kunne bruges til dannelse af gavnlige selenoproteiner med deres vigtige biologiske funktioner.

Vores beskyttelse mod kviksølvs giftige virkninger indebærer færre af de selenoproteiner der fungerer som antioxidanter og neutraliserer skadelige frie radikaler, færre selenoproteiner til at styrke immunfunktionen og skjoldbruskkirtelfunktionen og færre selenoproteiner til at reducere risikoen for kræft.

Lad os se nærmere på forholdet mellem kviksølv og selen.

Hvor kommer kviksølvet fra?

Vores udsættelse for kviksølv kommer fra en række forskellige kilder:

  • Tilsætningsstoffer i forarbejdede fødevarer
  • Fisk og skaldyr
  • Industriel forurening (f.eks. Kuludvinding, cementfabrikker og papirindustrien)
  • Fordampning af kviksølv fra amalgamfyldninger i vores tænder

Hvad gør selenet?
Kviksølv der overlades til sig selv, bindes stærkt til fedtvæv i kroppen. Det akkumuleres i væv og organer og binder sig til receptorer, der bør være tilgængelige for livsvigtige vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer.

Kviksølv tiltrækkes heldigvis stærkt til selen og vil danne en stærk binding til selenforbindelser.

Denne binding mellem kviksølv og selen vil neutralisere kviksølvets reaktivitet. Desuden vil det kviksølv- og selenkompleks, der dannes, ikke absorberes af kroppen. Kroppen vil udskille kviksølv- og selenkomplekset.

Nedbrydning af selendepoter i kroppen
Det er selvfølgelig meget godt for os, at kviksølv og selen tiltrækker hinanden og danner stærke bindinger, før kviksølv kan absorberes i fedtvæv, hvor det efterfølgende kan forårsage skade.

Men som du kan se, er den uundgåelige konsekvens af den tætte binding mellem kviksølv og selen, at der bliver mindre tilgængeligt selen i kroppen. Der er mindre selen til dannelse af selenoproteiner til andre væsentlige biologiske funktioner:

  • Antioxidantbeskyttelse
  • Beskyttelse mod inflammation
  • Anti-viral beskyttelse
  • Kræftforebyggelse og beskyttelse
  • Frugtbarhed og reproduktion
  • Skjoldbruskkirtelregulering

Behovet for at vedligeholde et højt selenniveau
Hvem har brug for et godt selentilskud?

  • De af os der har amalgamfyldninger
  • De af os der kan lide at spise fisk
  • De af os der udsættes for industriel forurening

For at gentage mig selv: Det er en stor ironi, at beskyttelse mod toksiciteten af methylkviksølv – en god ting – ledsages af en nedsættelse af vores organers selendepoter – ikke en god ting.

Kviksølv og selen i fisk
Fisk er ikke kun kendte kilder til kviksølv. Fisk og skaldyr er også en god kilde til selen. Men de to grundstoffer ophæver hinanden når de kombineres.

Undersøgelser har vist, at mange fisk faktisk indeholder lige så meget eller mere selen end kviksølv [Ralston]. Dette kan f.eks. være tilfældet med laks.

Det gælder dog sandsynligvis ikke for for grindehval, tarpon, haj, kongemakrel og teglfisk. Så forsigtighed er påkrævet.

Det er med god grund, at the Environmental Protection Agency og the Food and Drug Administration svarende til den danske Miljøstyrelse samt Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen i fællesskab har udarbejdet retningslinier angående faren for ophobet kviksølv i fisk.

Det er også med god grund, at kvinder advares om ikke at spise for meget tun under graviditeten. Øget optagelse af kviksølv har været forbundet med nedsat IQ hos børn.

Yderligere bemærkninger om kviksølv og tandfyldninger
Heldigvis er brugen af amalgamfyldninger for nedadgående, men der er stadig mange mennesker, der har amalgamfyldninger. Faren er, at tygning og tandbørstning resulterer i, at der undslipper kviksølvdampe fra fyldningerne. Kviksølvdampene vil sandsynligvis optages i lungevævet og i andet væv.

For at teste hypotesen om, at kviksølvdampe fra amalgamfyldninger kan være farlige, målte Dr. Magnus Nylander og en forskergruppe koncentrationen af kviksølv i obduktionsprøver fra menneskehjerner og -nyrer. Deres data viste, at folk med flere amalgamfyldninger havde højere kviksølvkoncentrationer. Folk uden amalgamfyldninger havde lavere kviksølvkoncentrationer [Nylander].

Tilsvarende viste en undersøgelse af blod- og urinprøver fra tandplejepersonale, der regelmæssigt håndterede amalgammaterialer og som blev sammenlignet med individuelt matchede kontrolpersoner, at der var højere koncentrationer af kviksølv i tandplejepersonalets urin og blod [Akesson].

Udskiftning af amalgamfyldninger
Nogle mennesker beder tandlægen om at erstatte deres amalgamfyldninger med såkaldte plastfyldninger. Hvis du overvejer at gøre dette, bør du tale med din tandlæge om at tage selentilskud i perioden før, under og efter udskiftningen.

Hvis der slipper kviksølvdampe ud i munden og efterfølgende i lungevævet under udskiftningen, vil du have en tilstrækkelig selenreserve til at neutralisere kviksølvet, ikke sandt?

Kliniske forsøgsresultater: Selen og kviksølv
Mindst to kliniske undersøgelser har undersøgt effekten af selentilskud på akkumulering af kviksølv i kroppen.

Seppänen-undersøgelsen
Data fra undersøgelsen viste, at et dagligt tilskud af 100 mikrogram selen fra et selengærpræparat i fire måneder resulterede i en signifikant stigning i serum-seleniveauet og i et signifikant reduceret niveau af akkumuleret kviksølv [Seppänen].

Li-undersøgelsen
Resultaterne af en tremåneders undersøgelse, hvor den aktive behandlingsgruppe fik 100 mikrogram selen dagligt fra det patenterede, organiske selengærpræparat SelenoPrecise®, viste en signifikant forøget udskillelse af kviksølv (i urinen) og signifikant nedsatte niveauer af bio-markører for oxidativt stress [Li].

Sagens kerne vedrørende kviksølv og selen
Hvad fortæller de nuværende forskningskonklusioner os?

Fisk
Vi bør ikke være bange for at spise fisk som en regelmæssig del af vores kost. Omega-3 fedtsyrerne i fisk er gavnlige for vores helbred. Vi bør dog sikre, at vi har et tilstrækkeligt indtag af selen fra kosten og fra tilskud til at neutralisere det kviksølv, der er i fisk.

Tandfyldninger
Hvis vi har amalgamfyldninger, bør vi sørge for, at vi har et tilstrækkeligt indtag af selen til at neutralisere de kviksølvdampe, der kan komme fra fyldningerne. Og hvis vi vælger at få vores amalgamfyldninger udskiftet, bør vi overveje at tage et godt selentilskud.

Industriel forurening
De af os, der bor i nærheden af anlæg der udvinder kul samt andre anlæg, der muligvis frigiver kviksølv til luften eller vandet, bør sørge for at få tilstrækkeligt selen med kosten.

Jo større vores eksponering for kviksølv er, desto større er vores behov for selentilskud.

Kilder

Li, Y., Dong, Z., Chen, C., Li, B., Gao, Y., Qu, L., & Chai, Z. (2012). Organic selenium supplementation increases mercury excretion and decreases oxidative damage in long-term mercury-exposed residents from Wanshan, China. Environmental Science & Technology, 46(20), 11313-11318.

Nylander, M., Friberg, L., & Lind, B. (1987). Mercury concentrations in the human brain and kidneys in relation to exposure from dental amalgam fillings. Swedish Dental Journal, 11(5), 179-187.

Ralston, N.V. & Raymond, L.J. (2010). Dietary selenium’s protective effects against methylmercury toxicity. Toxicology, 278(1), 112-23.

Seppänen, K., Kantola, M., Laatikainen, R., Nyyssönen, K., Valkonen, V. P., Kaarlöpp, V., & Salonen, J. T. (2000). Effect of supplementation with organic selenium on mercury status as measured by mercury in pubic hair. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 14(2), 84-87.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.