Hjertesvigt – hjertemusklens manglende evne til at pumpe en tilstrækkelig mængde blod ud til kroppen – er en invaliderende sygdom, der resulterer i åndenød, overbelastning af lungerne og ophobning af blod i underekstremiteterne. Hjertesvigt medfører nedsat livskvalitet.
Prognosen for hjertesvigt er dårlig, og de tilgængelige medicinske behandlinger til patienter med hjertesvigt er utilstrækkelige. Der er brug for nye behandlingsstrategier [Mortensen 2015].
Yin og kolleger har analyseret data fra 39.757 voksne i en tværsnitsundersøgelse fra 2005-2018 US National Health and Nutrition Examination Survey. Deres resultater tyder på, at høje niveauer af kombinerede antioxidant mikronæringsstoffer fra kosten er forbundet med nedsat forekomst af forskellige former for hjerte-karsygdomme, og at selen yder det største bidrag til denne sammenhæng [Yin 2022].
Nils Bomer og en gruppe kardiologer i Holland, Skotland og England har foreslået, at kardiologer holder opmærksomheden rettet mod hjerte-svigtpatienters status med hensyn til mikronæringsstofferne selen, coenzym Q10, zink, jern og kobber, og at de ser kosttilskud som en nyttig terapeutisk strategi til behandling af hjertesvigtpatienter [Bomer 2022].
SUB-OPTIMAL SELEN-, COENZYM Q10-, ZINK-, JERN- OG KOBBERSTATUS HOS HJERTESVIgtPATIENTER
Mitokondriernes elektrontransportkæder har brug for selen, coenzym Q10, zink, jern og kobber til en effektiv ATP-energiproduktion og til et antioxidantforsvar mod virkningerne af skadelige frie radikaler. Hjertesvigt-patienter er kendt for at have lave indtag af selen, zink og jern; desuden er hjertesvigtspatienter kendt for at danne mindre coenzym Q10 end raske personer [Bomer 2022].
En mangelfuld eller suboptimal status for disse mikronæringsstoffer kan bidrage til en defekt mitokondriefunktion, en nedsat antioxidant-beskyttelse og til en reduceret kapacitet til dannelse af energi i form af ATP hos hjertesvigtspatienter [Bomer 2022].
SELEN OG HJERTESUNDHED
Selen er nødvendig som en komponent i aminosyren selenocystein. Selenocystein er nødvendig som en komponent i selenoproteinerne, glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne. Disse selenoproteiner fungerer som antioxidantenzymer der forhindrer den skadelige ophobning af det skadelige frie radikal hydrogenperoxid inde i cellerne og i mitokondrierne [Bomer 2022].
I et kohortestudie fandt forskerne, at serumselenstatus under 100 mkg/l hos patienter med hjertesvigt er signifikant forbundet med nedsat trænings-kapacitet og højere dødelighed, hvilket tyder på, at serumselen-koncentrationer under 100 mkg/l kan udgøre en mangeltilstand [Bomer 2020].
I den randomiserede kontrollerede KiSel-10-undersøgelse, gav professor Urban Alehagen og hans team af forskere et tilskud af selen og coenzym Q10 eller placebo til ældre hjemmeboende borgere i alderen 70-88 år. Det gennemsnitlige serum-selenniveau hos deltagerne i undersøgelsen var ret lavt: 67,1 mkg/l [Alehagen 2013; Alehagen 2020].
Det kombinerede tilskud med 1 x 200 mkg/dag selen og 2 x 100 mg coenzym Q10 i fire år var forbundet med en signifikant lavere risiko for at dø som følge af hjertesygdom samt med en signifikant bedre hjertefunktion som set på ekkokardiogrammer sammenlignet med placebo [Alehagen 2013]. De gavnlige effekter på hjertesundheden vedblev efter ophør af det kombinerede tilskud i yderligere otte år [Alehagen 2018].
COENZYM Q10 OG HJERTESUNDHED
Den primære kilde til coenzym Q10 er endogen biosyntese. Voksne menneskers dannelse af coenzym Q10 falder med stigende alder [Kalén 1989]. Tilskud er nødvendigt for at kompensere for den nedsatte biosyntese. Hos patienter med hjertesvigt er lave koncentrationer af Q10 i plasma forbundet med en dårligere New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse, en lavere venstre ventrikulær ejektionsfraktion og højere plasma-koncentrationer af NT-proBNP, en kendtbiomarkør i blodet for hjertesvigt [Bomer 2022].
Coenzym Q10 spiller en nøglerolle i produktionen af ATP i mitokondrierne. Derudover hæmmer Q10 peroxidationen af lipider og lipoproteiner og beskytter cellemembraner mod oxidation. Det oxidative stress, der følger med hjertesvigt, kan dræne Q10-niveauet [Bomer 2022].
Vi har nævnt brugen af Q10-tilskud i KiSel-10-undersøgelsen. I den randomiserede kontrollerede undersøgelse, Q-Symbio Studiet, gav Dr. Svend Aage Mortensen og hans forskningskolleger Coenzym Q10 3 x 100 mg/dag eller tilsvarende placebo til patienter med kronisk hjertesvigt i to år. Q10-tilskuddet var signifikant forbundet med et reduceret behov for hospitals-indlæggelse, nedsat forværring af hjertesvigt, reduceret forekomst af kardiovaskulær død, reduceret behov for mekanisk hjertepumpe eller akut hjertetransplantation sammenlignet med placebo. Derudover var Q10-tilskuddet signifikant forbundet med en reduktion i dødelighed af alle årsager [Mortensen 2014].
Tilsvarende gav forskerne i Morisco-undersøgelsen 2 mg Coenzym Q10 pr. kilogram kropsvægt eller placebo pr. dag i et 12-måneders randomiseret kontrolleret forsøg. De hjertesvigtspatienter, der modtog den aktive behandling, rapporterede om signifikant færre hjertesvigt-relaterede indlæggelser og komplikationer end hjertesvigtspatienterne i placebogruppen [Morisco 1993].
ZINK OG HJERTESUNDHED
Bomer og kolleger [2022] bemærker, at zinkmangel hos hjertesvigtpatienter kan være forårsaget af et lavt indtag fra kosten, der er almindeligt i mange egne af verden, af nedsat optagelse fra mave-tarm og/eller øget udskillelse som et resultat af en neurohormonal aktivering. Medicin til at sænke blodtrykket såsom ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorblokkere øger også zinkudskillelsen.
Zink er en vigtig bestanddel af det endogene superoxid-dismutase-antioxidant-enzym. Når produktionen af skadelige frie radikaler i mitokondrierne overstiger antioxidantaktiviteten af superoxiddismutase, sker der en øget celledegeneration og i sidste ende celledød [Bomer 2022].
Observationsstudier har vist, at serum-zinkkoncentrationer er lavere hos hjertesvigtpatienter end hos raske frivillige, og at serum-zinkkoncentrationer under 75 mkg/dl hos hjertesvigtpatienter er forbundet med en højere hjerte-kar-dødelighed og en højere dødelighed af alle årsager [Bomer 2022] . Der er behov for kliniske forsøg med at inddrage hjertesvigtspatienter med zinkmangel for at teste den terapeutiske rolle af zinktilskud.
JERN OG HJERTESUNDhed
Bomer og kolleger [2022] anfører, at jernmangel er forbundet med hypoxi, dvs. en utilstrækkelig forsyning af ilt til væv og organer, hvilket resulterer i mitokondriel dysfunktion, reduceret ATP-produktion og svækket
sammentrækning og afspænding af hjertemusklen. Et overskud af ubundet jern i mitokondrierne kan dog også føre til produktion af skadelige frie radikaler, der ukontrolleret skader mitokondrierne og andre organeller i cellerne. I mitokondrierne skal det meste af jernet bindes til ferritin [Bomer 2022].
Jernmangel er en almindelig ernæringsfejl, og kliniske undersøgelser viser, at IV jerntilskud til patienter med hjertesvigt er forbundet med gavnlige effekter på patienternes symptomer, livskvalitet og træningskapacitet. Oralt jerntilskud har ikke givet de samme gavnlige resultater. Det anbefales således, at alle hjertesvigtpatienter testes for jernmangel og behandles med IV jern efter behov [Bomer 2022].
KOBBER OG HJERTESUNDHED
Bomer og kolleger [2022] har ikke fundet beviser for at anbefale kobber-tilskud. Generelt advarer de om, at undersøgelser viser højere koncentrationer af kobber i blodet hos patienter med hjertesvigt end hos raske kontrol-personer. En undersøgelse har fundet, at patienter, der døde eller blev indlagt på grund af hjertesvigt, i gennemsnit havde en højere serumkobber-koncentration end dem, der ikke døde eller skulle indlægges.
En meta-analyse af data fra 13 undersøgelser med 1504 deltagere i undersøgelsen viste en sammenhæng mellem hjertesvigt og et højt indhold af kobber i serum.
Kost med TILSTRÆKKELIGE MAKRONÆRINGSSTOFFER MEN IKKE MIKRONÆRINGSSTOFFER
Ved at analysere årsagen til, at hjertemusklen begynder at generere for lidt ATP-energi, indså Bomer og kollegerl, at problemet ikke ligger i kostens forsyning af makronæringsstoffer såsom fedtsyrer, mælkesyre og kulhydrater. Den typiske kost giver tilstrækkelige mængder af disse kilder til ATP-energiproduktion.
I stedet er det, der mangler ofte en tilstrækkelig forsyning af mikronæringsstofferne – selen, coenzym Q10, zink og jern. Disse mikronæringsstoffer er nødvendige i tilstrækkelige mængder til at muliggøre mitokondriel produktion af ATP-energi og for at give antioxidantbeskyttelse mod de skadelige frie radikaler, der dannes i forbindelse med ATP-energiproduktionen.
Reduktionen i den bioenergetiske kapacitet forårsaget af en suboptimal forsyning af disse mikronæringsstoffer kan spille en stor rolle i udviklingen og forværringen af hjertesvigt, ifølge Bomer [2022].
KONKLUSION: HJERTEMUSKELDEFEKT PÅ GRUND AF MIKRONÆRINGSMANGEL
Bomer og kolleger behandler spørgsmålet om en svigtende hjertemuskel, der ser ud til at være “tømt for brændstof.”
De konkluderer, at det ikke vil hjælpe meget at fylde mere brændstof på i form af fedtsyrer, glukose og ketoner til hjertemusklen, hvis mitokondrierne i hjertemusklen ikke har nok mikronæringsstoffer til at omdanne fedtsyrer, glukose og ketoner til ATP-energi uden at gøre overdreven oxidativ skade på hjertemusklen [Bomer 2022].
Når der er mangler af selen og coenzym Q10, er hjertemusklen især sårbar over for skader forårsaget af skadelige frie radikaler, der er et biprodukt af processen eller ATP-energidannelsen [Bomer 2022].
Mangel på mikronæringsstoffer, siger de, ændrer paradigmet fra en hjertemuskel uden brændstof til en hjertemuskel, der er defekt og “på vej til selvdestruktion” [Bomer 2022].
Kilder
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018;13(4):e0193120.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P, Larsson A. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status – A four-year, prospective, randomised, double-blind placebo-controlled trial. J Trace Elem Med Biol. 2020 May 4;61:126541.
Bomer N, Pavez-Giani MG, Grote Beverborg N, Cleland JGF, van Veldhuisen DJ, van der Meer P. Micronutrient deficiencies in heart failure: Mitochondrial dysfunction as a common pathophysiological mechanism? J Intern Med. 2022 Feb 9. Epub ahead of print.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Girerd N. Is the correction of micronutrient deficiencies the next step in heart failure management? J. Intern Med. 2022 Feb 9. Epub ahead of print.
Kalén A, Appelkvist EL, Dallner G. Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids. 1989 Jul;24(7):579-84.
Morisco C, Trimarco B, Condorelli M. Effect of coenzyme Q10 therapy in patients with congestive heart failure: a long-term multicenter randomized study. Clin Investig. 1993;71(8 Suppl):S134-6.
Mortensen SA, Rosenfeldt F, Kumar A, Dolliner P, Filipiak KJ, Pella D, Alehagen U, Steurer G, Littarru GP; Q-SYMBIO Study Investigators. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014 Dec;2(6):641-9.
Mortensen, S. A. Coenzyme Q10: will this natural substance become a guideline-directed adjunctive therapy in heart failure? JACC. Heart Failure. 2015;3(3):270-271.
Yin T, Zhu X, Xu D, Lin H, Lu X, Tang Y, Shi M, Yao W, Zhou Y, Zhang H and Li X. The Association between dietary antioxidant micronutrients and cardiovascular disease in adults in the United States: A cross-Sectional
study. Front. Nutr. 2022;8:799095.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
