Selen og graviditet

Under graviditeten har kvinder brug for et øget indtag af sporstoffet selen. Et lavt selenindtag og -indhold hos den gravide mor vil afspejle sig direkte i en dårlig selenstatus hos nyfødte [Filipowicz 2022].

Et nyfødt barn kan have et lavt selenindhold
Der er en stærk sammenhæng mellem moderens selenstatus under graviditeten og det nyfødte barns selenstatus.

Kvinder, der bor i områder med et lavt selenindhold i jorden og i maden, har højst sandsynligt brug for et selentilskud. En under-søgelse udført i det selenfattige centrale Polen har afsløret, at selentilskud i en dosis på over 55 mkg/dag kan forbedre gravide kvinders selenstatus [Filipowicz 2022].

I den polske undersøgelse rapporterede en tredjedel af mødrene at de på eget initiativ tog et selentilskud. For det meste tog disse kvinder et multivitamin- og mineraltilskud. Tabletten tilføjede i gennemsnit 42 mkg selen til deres kost dagligt. Alligevel havde 79% af disse kvinder et indhold af selen i serum på under 70 mcg/l (indikation for selenmangel). Desuden havde 22% serumselen-koncentrationer under 45,9 mkg/l (indikation for alvorlig selenmangel [Filipowicz 2022].

TRE FORSKELLIGE SELENMarkører HOS GRAVIDE KVINDER

De polske forskere målte tre forskellige selen-biomarkører: Total serum-selen-koncentration, serum-selenoprotein P (SELENOP)-niveau og GPx3-aktivitet [Filipowicz 2022].

  • Relativt lave SELENOP-koncentrationer og GPX3-aktivitet afspejlede den lave totale serumselenstatus hos mødrene.
  • Det utilstrækkelige selenindtag og tilsvarende selenstatus blev afspejlet hos de nyfødte. Alle tre biomarkører for selenstatus var signifikant lavere hos nyfødte end hos mødrene.
  • Ingen af ​​de tre biomarkører for selenstatus var signifikant højere i gruppen af ​​mødre, der rapporterede at de tog kosttilskud, end den var i gruppen uden tilskud. Imidlertid viste undergruppen af ​​mødre, der tog kosttilskud, der gav dem mere end 55 mkg/dag oven i kosten, forhøjede SELENOP-koncentrationer.
SELENINDTAGelse PÅVIRKER MOR OG BARN

Under graviditeten overfører den gravide stigende mængder selen til det voksende foster. Denne overførsel fører til stadig mere dræning af den gravides selenstatus. Derefter kan den nybagte mors selenunderskud forværres i løbet af ammeperioden. Den utilstrækkelige forsyning af selen kan have negative helbredseffekter på både den nybagte mor og det spæde barn. Selentilskud er nødvendigt for at afværge de negative konsekvenser af en utilstrækkelig selenindtagelse [Schomburg 2021].

Efter fødslen er den nybagte mor sårbar over for opdukkende skjoldbrusk-kirtelsygdom. Skjoldbruskkirtelsygdom efter fødslen er en ikke ualmindelig autoimmun lidelse, især for kvinder der tester positiv for skjoldbruskkirtel-autoantistoffer. Et randomiseret kontrolleret forsøg fra 2007 udført i Italien har vist, at selentilskud under graviditeten og i efterfødsels-perioden – på 200 mkg/dag – forhindrede udviklingen af ​​efterfødsels-skjoldbruskkirtelsygdom og reducerede forekomsten af ​​hypothyroidisme [Negro 2007].

Der er begrænset klinisk evidens for hypotesen om, at alvorlig selenmangel (serumniveauer under 45 mkg/l) kan udløse udviklingen af ​​autoimmune lidelser. Begrundelsen bag hypotesen er, at immunsystemet har brug for selenoproteiner til immuncelle-differentiering mellem egenproducerede og ikke-egenproducerede stoffer, der inducerer et immunrespons. Denne differentiering er især vigtig i perioder med krævende tilstande såsom graviditet. Det er sandsynligt, at alvorlig selenmangel kan svække immunsystemets reaktioner og disponere for autoimmune lidelser [Schomburg 2021].

LAV serumselen OG svangerskabsdiabetes

I Odense Child Cohort-undersøgelsen observerede forskere, at lavt serumselen i graviditeten er signifikant forbundet med svangerskabsdiabetes og med fødslen af ​​afkom, der er store i forhold til svangerskabsalderen. Vurdering af selenstatus under graviditet kan identificere kvinder med høj risiko for svangerskabsdiabetes. Disse kvinder kan have gavn af selentilskud [Demircan 2023].

LAV SERUMSELEN OG svangerskabsforgiftning

I en række undersøgelser har forskere vist, at tilskud med et selenberiget gærpræparat under graviditeten har følgende signifikante gavnlige virkninger hos gravide kvinder med lav selenstatus:

  • Fald i risiko for svangerskabsforgiftning [Rayman 2014; Tara 2010 juni]
  • Forebyggelse af fødselsdepression [Mokhber 2011]
  • Reduktion af oxidativ stress under graviditet [Tara 2010]
  • Reduktion af risikoen for graviditetsinduceret blodtryksforhøjelse [Rayman 2015]
  • Reduktion i forekomsten af membransprængninger før fødslen[Tara 2010 Jan] [Tara 2010 Jan]
KONKLUSION: SELENSTATUS VIGTIG I GRAVIDITETen

Selentilskud bør kraftigt anbefales til personer med akut eller kronisk mangel, herunder gravide og ammende kvinder. Serum-selenstatus under 70 mkg/l udgør en mangelstatus.

Raske personer med tilstrækkeligt høje niveauer som udgangspunkt – serumniveauer over 100 mkg/l – har højst sandsynligvis ikke behov for selentilskud.

En tidlig start på selentilskud kan reducere risikoen for at falde i farezonen for alvorlig selenmangel og immunsystemsvigt. Serum-selenstatus under 45 mkg/l udgør en alvorlig selenmangel [Schomburg 2021].

Schomburg bemærker, at de mulige negative virkninger af selentilskud ofte er overdrevet. Dette fører til manglende opmærksomhed på de mere almindelige sundhedsrisici ved selenmangel. Således forsømmes at sikre forebyggende og adjuverende behandlingsmuligheder ved brug af selen. Dette gælder især under graviditet [Schomburg 2021].

Kilder

Demircan K, Schomburg L, Skovsager Andersen M et al. Association of three selenium biomarkers in early and late pregnancy with gestational diabetes mellitus and large for gestational age offspring: Odense Child Cohort. American Journal of Clinical Nutrition. 2023;118:1224–1234.

Filipowicz D, Szczepanek-Parulska E, Kłobus M, Szymanowski K, Chillon TS, Asaad S, Sun Q, Mikulska-Sauermann AA, Karaźniewicz-Łada M, Główka FK, Wietrzyk D, Schomburg L, Ruchała M. Selenium status and supplementation effects in pregnancy-a study on mother-child pairs from a single-center cohort. Nutrients. 2022 Jul 27;14(15):3082.

Mokhber N, Namjoo M, Tara F, Boskabadi H, Rayman MP, Ghayour-Mobarhan M, Sahebkar A, Majdi MR, Tavallaie S, Azimi-Nezhad M, Shakeri MT, Nematy M, Oladi M, Mohammadi M, Ferns G. Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. J Matern Fetal Neonatal Med. 2011 Jan;24(1):104-8.

Negro R, Greco G, Mangieri T, Pezzarossa A, Dazzi D, Hassan H. The influence of selenium supplementation on postpartum thyroid status in pregnant women with thyroid peroxidase autoantibodies. J Clin Endocrinol Metab. 2007 Apr;92(4):1263-8.

Rayman MP, Searle E, Kelly L, Johnsen S, Bodman-Smith K, Bath SC, Mao J, Redman CW. Effect of selenium on markers of risk of preeclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. Br J Nutr. 2014 Jul 14;112(1):99-111.

Rayman MP, Bath SC, Westaway J, Williams P, Mao J, Vanderlelie JJ, Perkins AV, Redman CW. Selenium status in U.K. pregnant women and its relationship with hypertensive conditions of pregnancy. Br J Nutr. 2015 Jan 28;113(2):249-58.

Schomburg L. Selenium deficiency due to diet, pregnancy, severe illness, or covid-19-a preventable trigger for autoimmune disease. Int J Mol Sci. 2021 Aug 8;22(16):8532.

Tara F, Rayman MP, Boskabadi H, Ghayour-Mobarhan M, Sahebkar A, Yazarlu O, Ouladan S, Tavallaie S, Azimi-Nezhad M, Shakeri MT, Teymoori MS, Razavi BS, Oladi M, Ferns G. Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: a randomised double-blind placebo-controlled trial. J Obstet Gynaecol. 2010 Jan;30(1):30-4.

Tara F, Maamouri G, Rayman MP, Ghayour-Mobarhan M, Sahebkar A, Yazarlu O, Ouladan S, Tavallaie S, Azimi-Nezhad M, Shakeri MT, Boskabadi H, Oladi M, Sangani MT, Razavi BS, Ferns G. Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwan J Obstet Gynecol. 2010 Jun;49(2):181-7.

Tara F, Rayman MP, Boskabadi H, Ghayour-Mobarhan M, Sahebkar A, Alamdari DH, et al. Prooxidant-antioxidant balance in pregnancy: a randomized double-blind placebo-controlled trial of selenium supplementation. J Perinat Med. 2010;38(5):473–478.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Lav selenstatus hos ældre voksne

Mange ældre voksne har et lavt selenindhold i serum. Dette gælder især i Storbritannien og store dele af Europa og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse 2015]. Nu viser en offentliggjort rapport, at over 80 % af de 85-årige voksne i en undersøgelse i det nordøstlige England havde suboptimale serumselen- og selenoprotein P-koncentrationer. Over 40 % havde en mangelfuld selenstatus, vurderet ud fra referenceværdier afledt af undersøgelser af raske voksne i alle alderskategorier [Perri 2024].

Ældre man sidder på en bænk
Ældre undersøgelsesdeltagere i England, især mænd, viste sig at have suboptimale (80 %) eller mangelfulde (40 %) serum-niveauer af selen.

Suboptimal serum-selenstatus blev defineret som 70 mkg/l eller lavere. Serum-selenmangel blev defineret som 45 mkg/l eller lavere.

Forskerne observerede en lineær sammenhæng mellem serum-selen niveauer og serum-seleno-protein P (SELENOP)-niveauer. SELENOP er det primære transportprotein, der trans-porterer selen fra blodet til det perifere væv. Resultaterne i denne undersøgelse indikerer, at de fleste undersøgelsesdeltagere havde et suboptimalt selenindtag og -status. Deres kost var ikke tilstrækkelige til at mætte niveauet af cirkulerende SELENOP [Perri 2024].

LAV SELENSTATUS FORBuNDET MED påvirkning af sundheden

Analyserne af data fra de engelske 85-årige afslørede følgende signifikante sammenhænge af lavere selenstatus [Perri 2024]:

  • med højere grad af medicinering
  • med dårligere selvvurderede helbredsrapporter
  • med lavere kognitive præstationsscorer
  • med højere systemiske inflammationsværdier
  • med højere frit T4-hormon og lavere frit T3-hormon
  • med højere BMI, fedtfri masse og talje:hofte-ratio

Bemærk, at ovenstående anførte sammenhænge er fra et tværsnitsstudie. De kan ikke bruges til at fastslå årsag og virkning.

BESTEMMEnde faktorer FOR SERUM-SELENSTATUS

Resultaterne fra Newcastle 85+ undersøgelsen viste, at højere koncentrationer af alle tre biomarkører for selenstatus – serumselen, serum SELENOP og GPx3 aktivitet – var forbundet med et højere proteinindtag. Fødevarer med et højt proteinindhold har en tendens til at indeholde større mængder selen.

Bemærk: GPx3 står for selenoenzymet glutathionperoxidase-3. Dets udtryk når et mætningspunkt ved serumselenniveauer et godt stykke under de serumselenniveauer, der er nødvendige for at mætte SELENOP. GPx3-ekspression ser ud til at nå mætningspunktet, når plasma/serum-selenkoncentrationen er ca. 90 mkg/l [Hurst 2010]. For at optimere koncentrationen af ​​SELENOP skal serumselen-koncentrationen ligge i området 120-130 mkg/l [Larsen 2024].

Yderligere prædiktorer for koncentrationen af serumselen var som følger:

  • køn (kvinder havde højere koncentrationer)
  • talje:hofte forhold
  • sygdomshyppighed
  • selvrapporterede helbredsrapporter

Resultaterne fra undersøgelsen indikerede også, at samtidig sygdom er en bemærkelsesværdig risikofaktor for suboptimal selenstatus, især blandt meget gamle voksne [Perri 2024].

Tilskud til svenske borgere med lavt selenniveau

I KiSel-10-undersøgelsen af ​​effekten af ​​et kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud til ældre svenske borgere med lavt selenindhold, observerede Prof. Urban Alehagen og kolleger gavnlige sundhedseffekter af det daglige tilskud. Sammenlignet med placebo så vi at den aktive behandling med 200 mkg selen dagligt fra selenberiget gær sammen med 200 mg coenzym Q10 dagligt signifikant forbedrede [Alehagen 2018]:

  • Prof Urban Alehagen, leading selenium researcher
    Prof. Urban Alehagen og KiSel-10 forsker-holdet har vist de gavnlige virkninger af selentilskud til ældre voksne med et lavt selenindhold.

    Hjertesundhed

  • Inflammations-biomarkører
  • Oxidativ stress biomarkører
  • Overlevelse
KONKLUSIONER: SELENSTATUS HOS ÆLDRE VOKSNE

Newcastle 85+ undersøgelsens resultater viser, at der er en høj forekomst af suboptimal selenstatus hos meget gamle voksne i det nordøstlige England.

Det forekommer sandsynligt, at voksne med selen- og SELENOP-koncentrationer under henholdsvis 45 mkg/l og 2,6 mg/l vil have betydeligt forhøjede sundhedsrisici.

Der er behov for længdesnitundersøgelser af sammenhængen mellem selenindtagelse og status ved undersøgelsesstart og efterfølgende effekt på helbredet.

Kilder

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ, Broadley MR, Motley AK, Fairweather-Tait SJ. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010 Apr;91(4):923-31.

Larsen C, Winther KH, & Bonnema SJ, et al. Selenium supplementation and placebo are equally effective in improving quality of life in patients with hypothyroidism. Eur Thyroid J. 2024 Jan 1;13(1):e230175.

Perri G, Mathers JC, Martin-Ruiz C, Parker C, Walsh JS, Eastell R, Demircan K, Chillon TS, Schomburg L, Robinson L, Hill TR. Selenium status and its determinants in very old adults: insights from the Newcastle 85+ Study. Br J Nutr. 2024 Mar 14;131(5):901-910.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen fra selenberiget gær

Selen fra selenberigede gærtilskud er mere biotilgængelige end selen fra en uorganisk kilde såsom natriumselenit. Selen fra selenberigede gærtilskud har også en tendens til at være mindre giftige. Dette er konklusionerne fra en 2008-evaluering foretaget af et videnskabeligt panel fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) 2008].

Et glas øl
Producenter bruger gæren Saccharomyces cerevisiae – også kendt som ølgær – til at producere selenberigede gærtilskud.

For at citere direkte fra rapporten:

“På trods af den højere biotilgængelighed af selen fra organiske kilder såsom selen-beriget gær, har toksiciteten af ​​disse organiske former vist sig i en række under-søgelser med forsøgsdyr at være lavere end for uorganisk -selenit eller -selenat”.

Data fra undersøgelser indikerer, at organisk selen er mere biotilgængeligt end uorganisk selen. Undersøgelser, hvor forskellige selenpræparater er blevet direkte sammen-lignet, peger mod en højere biotilgængelighed af selen fra gær end fra uorganiske kilder [Hadrup & Ravn-Haren 2021].

SELENARTER I SELENBERIGET GÆR

Den overvejende selenbestanddel i tilskud med selenberiget gær er selenomethionin. Typisk tegner selenomethionin sig for cirka 60 – 85% af den samlede mængde selen i de selenberigede kosttilskud [EFSA 2008]. Mængden af ​​selenomethionin varierer i henhold til producentens produktionsmetoder.

I modsætning til ren selenmethionin og uorganiske selentilskud indeholder selenberigede gærtilskud mindre mængder af en række organiske selenarter. I kvalitative analyser af selenberigede produkter har forskere identificeret mere end 30 organiske selenarter. Typisk indeholder de selenberigede kosttilskud mindre end én procent uorganisk selenit [Larsen 2004].

Richie og kolleger har vist vigtigheden af ​​at der er andre selenarter end selenomethionin tilgængelige i selenberigede gærtilskud. Deres kliniske forsøg viste reduktioner i biomarkører for oxidativ stress hos raske mænd efter tilskud med selenberiget gær, men ikke efter tilskud med ren selenomethionin. Logisk set vil de selenholdige forbindelser andre end selenomethionin være ansvarlige for faldet i oxidativ stress [Richie 2014].

Lige så tankevækkende er det faktum, at tilskud med ren selenomethionin i SELECT-studiet ikke reducerede risikoen for prostatakræft. I Nutritional Prevention of Cancer-studiet var tilskud med et selenberiget gærpræparat på den anden side signifikant forbundet med en reduktion i risikoen for prostata-kræft [Schrauzer 2009].

SELENINDTAG OG -STATUS I EUROPA

EFSA-panelet estimerede, at den europæiske befolknings indtagelse af selen via kosten var i intervallet 27-70 mkg/dag. Finland, som tilsætter selen til landbrugsgødning, har højere indtag. Det daglige forbrug af et kosttilskud indeholdende 100 mkg selen skulle således resultere i et samlet dagligt selenindtag på 130-170 mkg/dag [EFSA 2008].

I en undersøgelse fra 2024 bemærkede Larsen og kolleger, at en rask voksens serum-selenstatus skal være i området 120-130 mkg/L. Dette er den serumselenkoncentration, der kræves for at optimere den cirkulerende koncentration af selenoprotein P, som er den primære transportør af selen i blodet. For at opnå denne selenstatus vurderede Larsen og kolleger, at det nødvendige selenindtag bør være mindst 100 mkg om dagen [Larsen 2024].

Ved selentilskud absorberes de organiske forbindelser lettere af den menneskelige organisme end de uorganiske forbindelser [Kieliszek 2019].

TOLERABILT ØVRE INDTAGSNIVEAU FOR SELEN

I 2023 fastsatte et videnskabeligt panel fra EFSA en øvre grænse på 255 mkg selen om dagen for voksne mænd og kvinder (inklusive gravide og ammende kvinder).

Benærk. Næsten alle stoffer bliver giftige, hvis indtagelsen er for højt. I de anbefalede doser fra 50 til 200 mkg/dag er selen ikke giftigt. Det er et vigtigt sporstof. Prof. Lutz Schomburg har skrevet: “Det er uheldigt, at sundhedsrisiciene ved selenmangel ofte negligeres, mens mulige bivirkninger af selentilskud overdrives, hvilket fører til tilsidesættelse af denne sikre og lovende forebyggende og adjuverende behandlingsmulighed.”

SIKKERHEDen ved SELENBERIGEDE GÆRtilskud

Både organiske og uorganiske former for selen kan have en giftvirkning på den menneskelige organisme. Giftigheden af ​​selen afhænger af dosis [Kieliszek 2019]. EFSA-panelet rapporterede, at den højeste langsigtede daglige indtagelse, der kan indtages uden udvikling af toksicitet, er cirka 800 mkg. Langvarig daglig indtagelse af selendoser på 1000 mkg eller mere kan forårsage bivirkninger [EFSA 2008].

Kliniske undersøgelser udført med selenberiget gær viser ingen tegn på giftighed ved selenindtag op til 340 mkg/dag og ved fuldblodsniveauer på 440 mkg/l selen i en periode på over 4 år [EFSA 2008].

EFSAs videnskabelige panel konkluderede, at selenberiget gær som en kilde til selen, når det anvendes i fødevarer (inklusive kosttilskud) til den generelle befolkning, ikke udgør et sikkerhedsproblem ved de foreslåede indtags-niveauer, dvs. ved 50, 100 eller 200 mkg [EFSA 2008].

Det videnskabelige panel rapporterede, at stigninger i plasmaselen-koncentrationer efter tilskud resulterer i et nyt steady-state serumniveau. Det nye steady-state niveau fastholdes uændret i mange år, hvis niveauet af selenindtaget er uændret [EFSA 2008].

Når det først er absorberet, vil selenmethioninen i selenberigede gærtilskud blive omdirigeret til methionin-metabolismeveje eller vil blive metaboliseret til andre funktionelle former for selen (f.eks. selenocystein). Det vil blive opbevaret som selenoproteiner.

Halveringstiden for selenomethionin er 252 dage. Dette er længere end halveringstiden for uorganisk selenit (102 dage). Den absorberede selenomethionin bliver indbygget i en langtids kropspulje. Typisk opnås steady-state af selen fra selenberigede gærtilskud efter 6-12 måneders tilskud. Selenet indbygges i vævsproteiner i plasmaalbuminet, skelet-muskulaturen, leveren og de røde blodlegemer. Det kan frigives senere efter behov for at opretholde en øget serum-selenstatus. På denne måde ser det ud til, at selenomethionin i vid udstrækning bliver brugt og genudnyttet [EFSA 2008].

INGEN BEKYMRINGER OM GÆREN I SELENBERIGET GÆR

Selenberigede gærtilskud produceres ved hjælp af gæringsprocesser. Producenter fodrer uorganisk selen til levende gærceller. Gærcellerne indbygger selen i gærcellevæggene. Selenet bliver en bestanddel af proteinerne i gærcellerne. Det uorganiske selen omdannes til naturligt organisk selen i gærcellerne. Næste trin i processen er at pasteurisere den selenberigede gær, hvorved gærcellerne dør.

Selvom der skulle være levende gærceller tilbage i tilskuddet (hvilket er usandsynligt), gør EFSA-panelet følgende punkter klart [EFSA 2008]:

  • mængden af ​​gær indtaget som følge af brugen af ​​kosttilskud indeholdende selenberiget gær vil være meget  lille
  • de cellulære bestanddele af gæren vil være endogene i den menneskelige krop
  • mængden af ​​indtaget gær vil sandsynligvis ikke udgøre en allergifremkaldende risiko
KONKLUSION: tilskud med selenberiget gær

Der er en højere biotilgængelighed af selen fra organiske kilder såsom selenberiget gær.

Giftigheden af ​​disse organiske former er lavere end toksiciteten af ​​uorganisk selenit eller selenat.

Gærcellerne i selenberigede gærtilskud er døde celler – de er uskadelige.

Kilder

EFSA Panel on Nutrition, Novel Foods and Food Allergens (NDA). Scientific opinion on the tolerable upper intake level for selenium. EFSA Journal. 2023 Jan 20;21(1):e07704.

EFSA. Selenium‐enriched yeast as source for selenium added for nutritional purposes in foods for particular nutritional uses and foods (including food supplements) for the general population ‐ Scientific Opinion of the Panel on Food Additives, Flavourings, Processing Aids and Materials in Contact with Food. EFSA Journal. 2008;766:1-42.

Hadrup N, Ravn-Haren G. Absorption, distribution, metabolism and excretion (ADME) of oral selenium from organic and inorganic sources: A review. J Trace Elem Med Biol. 2021 Sep;67:126801.

Kieliszek M. Selenium: Fascinating microelement, properties and sources in food. Molecules. 2019 Apr 3;24(7):1298.

Larsen EH, Hansen M, Paulin H, Moesgaard S, Reid M, Rayman M. Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. J AOAC Int. 2004 Jan-Feb;87(1):225-32.

Larsen C, Winther KH, Cramon PK, Rasmussen ÅK, Feldt-Rasmusssen U, Knudsen NJ, Bjorner JB, Schomburg L, Demircan K, Chillon TS, Gram J, Hansen SG, Brandt F, Nygaard B, Watt T, Hegedus L, Bonnema SJ. Selenium supplementation and placebo are equally effective in improving quality of life in patients with hypothyroidism. Eur Thyroid J. 2024 Jan 1;13(1):e230175.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Schrauzer GN. Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology. 2009;29(1):10-17.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og nyrefunktionen

Højere blodniveauer af selenoproteinet Glutathionperoxidase-3 (GPx3) er positivt forbundet med god nyrefunktion og er omvendt forbundet med kardiovaskulær dødelighed og dødelighed af alle årsager. Det er hoved-resultaterne af en delanalyse af data fra det svenske KiSel-10-studie. KiSel-10-undersøgelsens forskere undersøgte effekten af ​​et kombineret selen og coenzym Q10-tilskud på dødeligheden hos ældre hjemmeboende peroner med lavt selenindhold [Alexander 2024].

Dr. Jan Alexander
Dr. Jan Alexander, MD, ph.d., speciallæge i toksikologi og arbejdsmedicin og afdelings-direktør, Nasjonalt folkehelse-institutt, Oslo, Norge.

GPx3 er medlem af en familie på otte kendte glutathionperoxidase-antioxidantenzymer. GPx3 katalyserer omdannelsen af ​​hydrogenperoxid til vand. Følgelig reducerer det omfanget af oxidativ skade på celler. Ud over sin oxidoreduktase-rolle spiller GPx3 en rolle i metabolismeregulering, i celle-vækst, i apoptose og i signaltransduktion. I nogle kræftformer kan det fungere som en tumorundertrykker [Zhang 2024].

 

 

GPX3 AFHÆNGIG AF SELENINDTAG OG NYREFUNKTION

GPx3 er et interessant selenoenzym. Cirkulerende GPx3 kommer hoved-sageligt fra dannelse af GPx3 i nyrerne. Niveauet af GPx3-aktivitet i serum afhænger således både af kostens indtag af selen og af nyrernes evne til at danne GPx3 [Alexander 2024].

Den primære selentransportør i blodet, selenoprotein P, leverer selen til nyrerne. Hvor godt nyrerne fungerer, vil påvirke tilførslen af ​​tilstrækkelige mængder GPx3 til blodcirkulationen [Alexander 2024].

Ved undersøgelsens start havde deltagerne i KiSel-10-studiet lav-selenstatus.  Af samme årsag var niveauet af serum GPx3 derfor overvejende afhængig af selenstatus ved undersøgelsens start. De fleste af undersøgelsens deltagere havde en normal eller mindre alvorlig nedsat nyrefunktion [Alexander 2024].

I placebogruppen var der en sammenhæng mellem GPx3-niveauet og både serum-selen og serum-selenoprotein P-niveauerne ved inklusion og efter 48 måneder. Men i den aktive behandlingsgruppe indikerede ændringer i forskellige parametre for nyrefunktion forbundet med øgning i cirkulerende GPx3-koncentrationer, at nyrefunktionen også påvirker serum GPx3-aktivitet [Alexander 2024].

ÅRSAGSSAMMENHÆNG MELLEM GPX3 OG NYREFUNKTION

I den aktive behandlingsgruppe af deltagere, der tog 200 mkg selen dagligt i fire år, observerede forskerne, at både GPx3-aktivitet og nyrefunktion steg. Desuden var stigningerne i GPx3-aktiviteten forbundet med tilsvarende stigninger i nyrefunktionen. Sagt på en anden måde synes variationer i nyrefunktionen at være forbundet med variationer i GPx3-ekspression og aktivitet. I denne KiSel-10-delundersøgelse forbedrede selentilskuddet nyrefunktionen og øgede GPx3 i alle tre tertiler, når dataene blev stratificeret efter GPx3-niveau [Alexander 2024].

FORHOLDET MELLEM GPX3 OG DØDELIGHED

Data fra undersøgelsen viste, at lav GPx3-aktivitet var forbundet med en øget risiko for dødelighed, der var afhængig af selenstatus og uafhængig af nyrefunktionen [Alexander 2024].

Dødelighed af alle årsager

Da forskerne stratificerede deltagerne efter GPx3-ekspressionsniveau, fandt de en signifikant højere dødelighed af alle årsager i den laveste GPx3-kvartil 1 sammenlignet med de højere GPx3-kvartiler 2-4 i placebogruppen. De observerede den samme signifikant højere dødelighed af alle årsager i kvartil 1 i den aktive behandlingsgruppe. Imidlertid havde den aktive behandlings-gruppe lavere dødelighed af alle årsager i kvartil 1 og i kvartil 2-4, end det blev observeret i placebogruppen [Alexander 2024].

Kardiovaskulær dødelighed

Igen, da forskerne stratificerede undersøgelsesdeltagerne i henhold til GPx3-ekspression, fandt de signifikant højere kardiovaskulær dødelighed i den laveste GPx3-kvartil, kvartil 1, sammenlignet med GPx3-kvartilerne 2‒4 i placebogruppen. De observerede det samme signifikante forhold i den aktive behandlingsgruppe. Men sammenlignet med placebogruppen havde den aktive behandlingsgruppe lavere kardiovaskulær dødelighed i både kvartil 1 og kvartil 2‒4 [Alexander 2024].

LAVT SERUM-SELEn OG LAVT GPX3 VED undersøgelsens start

Niveauet af cirkulerende GPx3 ved begyndelsen af ​​interventionen i KiSel-10-undersøgelsen ville for det meste have været afhængig af selenindtagelse. De fleste af forsøgsdeltagerne havde normal eller mindre alvorlig nedsat nyrefunktion ved starten af ​​undersøgelsen [Alexander 2024].

Tilskuddet med 200 mkg selen daglig fra selenberiget gær plus anslået 35 mkg selen dagligt fra mad hævede undersøgelsesdeltagernes serumselen-koncentrationer et godt stykke over det nødvendige niveau for maksimal GPx3-ekspression. I denne delanalyse fastslog forskerne, at fuld GPX3-ekspression fandt sted ved serum-selenniveauer på 100 mkg/l [Alexander 2024].

I en 2020-analyse af KiSel-10-data rapporterede prof. Urban Alehagen og forskerholdet, at lav selenstatus var signifikant relateret til nedsat nyrefunktion. Tilskud med selen resulterede i signifikant forbedret nyrefunktion som set i kreatininniveauer og cystatin-C niveauer og gennem brug af Chronic Kidney Disease Epidemiology Collaboration (CKD-EPI) algoritmen [Alehagen 2020].

KONKLUSION: SELENSTATUS OG NYREFUNKTION INDBYRDes forbundet

Hos ældre borgere som ikke tog tilskud og havde serum-selenniveauer under 100 mkg/l var serum-GPx3-aktivitet afhængig af selenstatus og nyrefunktion.

Lav GPx3-ekspression var forbundet med en øget relativ risiko for kardiovaskulær dødelighed og dødelighed af alle årsager. Risikoen var uafhængig af selenstatus og nyrefunktion.

Hos ældre borgere der fik et selengærpræparat  opnåede serum GPx3 sit maksimale udtryk. Derefter var serum GPx3-aktivitet afhængig af nyrefunktion og andre regulerende faktorer.

Stigningen i GPx3-ekspression efter tilskud var forbundet med forbedring af nyrefunktionen.

Kilder

Alexander J, Aaseth JO, Schomburg L, Chillon TS, Larsson A, Alehagen U. Circulating glutathione peroxidase-3 in elderly-association with renal function, cardiovascular mortality, and impact of selenium and coenzyme q10 supplementation. Antioxidants (Basel). 2024 Dec 19;13(12):1566.

Alehagen U, Brismar K, Alexander J, Aaseth J. Selenium and Coenzyme Q10 supplementation improves renal function in elderly deficient in selenium: observational results and results from a subgroup analysis of a randomized placebo controlled trial. Nutrients. 2020;12(12):3780.

Zhang N, Liao H, Lin Z, Tang Q. Insights into the role of glutathione peroxidase 3 in non-neoplastic diseases. Biomolecules. 2024;14:689.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og immunsystemets funktion

Selen er et mikronæringsstof, som vi har brug for til en optimal funktion af immunforsvaret. Selen er vigtigt for den korrekte funktion af leukocyt-terne i immunsystemet. Hvis vi har en lav selenstatus, risikerer vi følgende dysfunktioner i immunsystemet [Sadler 2024]:

  • Overproduktion af skadelige frie radikaler
  • Ukontrolleret systemisk inflammation
  • Suboptimal cellulær signalering
  • Dårlig clearance af patogener
Healthy diet includes selenium
En sund kost inkluderer et tilstrækkeligt indtag af selen. Vi har brug for mindst 100 mkg selen dagligt for at opnå et serum-selenniveau i området 120-130 mkg/l. Dette serumniveau er nødvendigt for at optimere koncentrationen af ​​selenoprotein P. Selenoprotein P er den primære transportør af selen i blodet.

En tilstrækkelig indtagelse af selen er nødvendig for at under-støtte en optimal funktion af immunsystemet. Vi har brug for selen for at øge vores modstands-dygtighed over for sygdomme. Selentilskud til personer med et lavt selenindtag i kosten kan gavne immunsystemet [Sadler 2024]:

  • Øger antioxidantaktiviteten
  • Fremmer en sund tarmmikrobiota
  • Optimerer det medfødte immunrespons
  • Forbedrer det adaptive immunrespons

På disse måder forebygger selentilskud patogene og autoimmune sygdomme og måske nogle kræftformer hos personer med lav selenstatus [Sadler 2024].

IMMUNSYSTEMet ikke højt prioriteret ved kroppens selentransport

Fordelingen af ​​selen i hele kroppen afspejler en hierarkisk orden. Selv i tider med et lavt selenindtag, tilfører kroppen selen og selenoproteiner til organer og væv, der er essentielle for overlevelse og reproduktion. For eksempel er hjernen og de endokrine kirtler altid højt prioriteret [Schomburg 2020].

I denne hierarkiske forsyning af selen i tider med mangel har immunsystemet ikke prioritet på et højt niveau. I overensstemmelse hermed er der hos individer med lav selenstatus risiko for ikke at være i stand til fuldt ud at udtrykke de selenoproteiner, der er nødvendige for en korrekt og tilstrækkelig respons på immunologiske udfordringer [Schomburg 2020].

Mest sandsynligt vil der være selenoproteiner, som er vitale for kroppens ‘husholdning’, som ikke bliver dannet og distribueret i individer med et lavt selenindtag og en lav selenstatus. Disse marginalt forsynede individer har ikke et velfungerende immunsystem, der beskytter dem mod oxidativ skade, kronisk inflammation og miljømæssige udfordringer [Sadler 2024; Schomburg 2020].

POTENTIELLE FORDELE VED SELENtilskud

I deres oversigtsartikel fra 2024 opregner Sadler og kolleger følgende potentielle fordele ved selentilskud hos personer med lav selenstatus:

  • Antioxidantforsvar
  • Fald i inflammation
  • Reduktion af auto-antistofproduktion
  • Forøgelse af antistofproduktion og immunrespons mod patogener
FORHOLD PÅVIRKET POSITIVT AF SELENtilskud

Sadler og kolleger diskuterer følgende tilstande med relation til sundheden, som selentilskud kan beskytte mod:

  • Reduktion af systemisk inflammation
  • Stimulering af immunsystemet mod patogene bakterier
  • Forbedring af udfaldet for helbredet under infektioner
  • Reduktion i mutationshastigheden af ​​vira under infektioner
  • Forbedring af mikrobiomets livskraft
  • Forøgelse af mængden af ​​gavnlige bakterier i tarmen
  • Forbedring af tarmbarrierefunktionen
  • Forbedring af produktionen af ​​kortkædede fedtsyrer (SCFA).
  • Forbedring af sundheden hos personer med autoimmune lidelser såsom autoimmun thyroiditis og colitis ulcerosa
SELENs bskyttelse AF IMMUNSYSTEMET

Vi har brug for en tilstrækkelig forsyning af antioxidante selenoproteiner for at regulere immunsystemets aktiviteter. Vi har brug for antioxidanter til at håndtere en overdreven produktion af skadelige frie radikaler. En ubalance mellem skadelige frie radikaler og antioxidanter resulterer i lipidperoxidation af cellemembraner, i DNA-skader og i proteinnedbrydning. Denne oxidative skade kan til gengæld påvirke immunfunktionen negativt ved at beskadige leukocytter og lymfoidt væv [Sadler 2024].

Bemærk: Leukocytter er hvide blodlegemer involveret i det medfødte immunrespons på patogener fra bakterier og svampe. De forskellige typer leukocytter omfatter lymfocytter, makrofager, monocytter, naturlige dræberceller, neutrofiler og andre.

Interessant nok er en vigtig måde, hvorpå leukocytter dræber patogener, ved at generere frie radikaler, der beskadiger patogenerne. Desuden er inflammation en del af vores biologiske respons på patogener. Selenoproteiner spiller også en rolle i reguleringen af ​​processerne med oxidativ stress og inflammation.

KONKLUSIONER: SELEn ER NØDVENDIG FOR EN forsvarlig IMMUNFUNKTION

Vi har brug for en tilstrækkelig forsyning af selen og selenoproteiner for en optimal immunfunktion og modstandskraft over for sygdom.

Vi har brug for selen og selenoproteiner til at kontrollere og regulere antioxidante- og antiinflammatoriske processer.

Kilder

Larsen C, Winther KH, Cramon PK, Rasmussen ÅK, Feldt-Rasmusssen U, Knudsen NJ, Bjorner JB, Schomburg L, Demircan K, Chillon TS, Gram J, Hansen SG, Brandt F, Nygaard B, Watt T, Hegedus L, Bonnema SJ. Selenium supplementation and placebo are equally effective in improving quality of life in patients with hypothyroidism. Eur Thyroid J. 2024 Jan 1;13(1):e230175.

Sadler RA, Mallard BA, Shandilya UK, Hachemi MA, Karrow NA. The Immunomodulatory Effects of Selenium: A Journey from the Environment to the Human Immune System. Nutrients. 2024 Sep 30;16(19):3324.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og kræftbehandling

Voksne kræftpatienter, som har selenmangel, kan have gavn af selentilskud under deres strålebehandling og/eller kemoterapi. Sådan lyder konklusionen fra en systematisk gennemgang fra 2024. Forskerne undersøgte de samlede data fra 12 kliniske undersøgelser med 2.483 patienter. De gennemgåede undersøgelser undersøgte brugen af ​​selen-substitutionsterapi hos voksne patienter i behandling for kræft [Krannich 2024].

Læge rådgiver kræftpatient
En gennemgang af 15 års selentilskud har vist lovende resultater med stråle-behandling til tumor-patienter med et relativt selenunderskud.

Forskerne definerede selenmangel som serum- eller plasma-selenkoncentrationer under 80 mkg/l eller som selen-koncentrationer i fuldblod under 100 mkg/l. Desuden betragtede de serum- eller plasma-selenniveauer over 130 mkg/l som fuld status [Krannich 2024].

Den tilgængelige forskning viser, at et utilstrækkeligt indtag af selen korrelerer med en øget risiko for kræft og en nedsat immunrespons [Krannich 2024; Alexander & Olsen 2023]. Følgelig kan tilskud for at opretholde normale selenniveauer i blodet forhindre selenmangel under kræftbehandling [Krannich 2024].

Desværre er de tilgængelige forskningsstudier af effekten af ​​selentilskud i kræftbehandling ret forskelligartede og dermed ikke egnede til sammenligning og generalisering. De tilgængelige selen- og kræftstudier varierer betydeligt [Krannich 2024]:

  • I form og dosering af det indgivne selenpræparat
  • I behandlingslængden af selen
  • I undersøgelsensdeltageres indikationer
  • I undersøgelsernes endepunkter
De undersøgte kræfttyper

Gennemgangen af ​​selen som komplementær behandling hos kræftpatienter omfattede flere typer kræft [Krannich 2024]:

  • Akut myeloid- eller akut lymfatisk leukæmi
  • Brystkræft
  • Livmoderhals- og endometriekræft
  • Kræft i hoved og hals
  • Non-Hodgkin lymfom
  • Prostatakræft og ikke-invasivt urotelialt karcinom
  • Fase I ikke-små lungekræft
  • Skjoldbruskkirtelkræft

På grund af de heterogene undersøgelsesresultater og de metodiske begrænsninger af de inkluderede undersøgelser, kunne forfatterne af reviewet ikke give et klart udsagn om effektiviteten af ​​selentilskud i kræftbehandling undtagen i tilfælde af strålebehandlingspatienter [Krannich 2024].

FÆLLES undersøgelsesRESULTATER vurderet

Som angivet ovenfor havde voksne kræftpatienter, som var i strålebehandling, og som havde lave niveauer af selen ved undersøgelsens start, et signifikant lavere niveau af skader efter stråleterapi, når de tog selentilskud. På den anden side havde strålebehandlingspatienter, som havde tilstrækkelige koncentrationer af selen ved undersøgelsens start, ikke gavn af det. især fra selentilskuddet [Krannich 2024].

Ud over dette fandt forskerne ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem blodniveauerne af selen og følgende undersøgelsesresultater [Krannich 2024]:

  • Samlet overlevelse
  • Progressionsfri intervalperiode
  • Prostata-specifik antigen test
  • Livskvalitet
  • Tilbagevendelsesfri intervalperiode

På grund af den heterogene sammensætning af de gennemgåede undersøgelser kunne forskerne ikke udtale sig klart om effekten af ​​selentilskud i kræftbehandling andre end hos patienter, der fik strålebehandling. Review-forfatterne anbefaler, at fremtidige undersøgelser af selentilskud og kræftbehandling gør selenmangel til et inklusionskriterium. I fremtidige undersøgelser bør forskerne måle og analysere selenniveauet i løbet af interventionen [Krannich 2024].

KONKLUSION: SELENSTATUS OG KRÆFTBEHANDLING

Forfatterne fremhævede følgende opdagelser i deres evaluering af effektiviteten af ​​selen som en komplementær behandling hos cancerpatienter [Krannich 2024]:

  • Selentilskud lindrer strålebehandlingsrelateret synkebesvær.
  • Selentilskud reducerer kemoterapi-induceret diarré.
  • Selentilskud reducerer sværhedsgraden af ​​oral mucositis, dvs. slimhindeforandringer efter kemo og/eller stråler  hos leukæmipatienter.
  • Selentilskud afbøder myelosuppression dvs. nedsat knoglemarvsaktivitet ved behandling af livmoderhalskræft.
  • Selentilskud havde ingen signifikant effekt på udviklingen af ​​prostatakræft
  • Selentilskud syntes ikke at reducere virkningen af ​​konventionelle kræftbehandlinger.
  • Selentilskud syntes ikke at have en negativ effekt på sygdomsfri overlevelse eller på den samlede overlevelse af kræftpatienter [Krannich 2024].
Kilder

Alexander J, Olsen AK. Selenium – a scoping review for Nordic Nutrition Recommendations 2023. Food Nutr Res. 2023 Dec 28;67.

EFSA Panel on Nutrition, Novel Foods and Food Allergens. Scientific opinion on the tolerable upper intake level for selenium. EFSA J. 2023 Jan 20;21(1):e07704.

Krannich F, Mücke R, Büntzel J, Schomburg L, Micke O, Hübner J, Dörfler J. A systematic review of Selenium as a complementary treatment in cancer patients. Complement Ther Med. 2024 Nov;86:103095.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og kræftforebyggelse – evidensen

Evidensen for brugen af ​​selentilskud i kræftforebyggelse er stadig inkonklusiv. Rataan og kolleger formoder, at fejlen kan ligge i udformningen af ​​de eksisterende undersøgelser. Mindst to faktorer har bidraget til denne mangel på afgørende evidens.

  • Brugen af ​​forskellige selen-forbindelser i undersøgelserne af selen og kræft
  • Undersøgelsens deltageres havde forskellige selenniveauer i blodet ved starten på undersøgelserne
Cancer patients
Selentilskud til personer med et lavt indtag af selen i kosten kan hjælpe med at forhindre udvik-lingen af ​​visse typer kræft.

Som et eksempel nævner Rataan og kolleger forskellene mellem ernærings-forebyggelse af kræft (NPC-undersøgelsen) og kræftforebyggelse med selen og E-vitamin (SELECT-undersøgelsen). I NPC-undersøgelsen brugte forskerne et selenberiget gærtilskud. Denne gærformulering indeholdt hovedsageligt selenomethionin, men indeholdt også adskillige andre selenarter, herunder Se-methylselenocystein. I SELECT-under-søgelsen brugte forskerne et 100 % selenomethionintilskud. Det synes nu klart, at den kemoforebyggende effekt af selen, der blev set i NPC-undersøgelsen, men ikke blev set i SELECT-undersøgelsen, må være kommet fra nogle selenarter andre end selenomethionin. Den mest sandsynlige kemopræventive selenart er Se-methylselenocystein [Rataan 2022; Marshall 2017].

Bemærk: I denne oversigtsartikel diskuterer vi kræftforebyggelse, ikke kræftbehandling.

SELEN-MANGel OG SELEN-fuld STATUS

Desuden havde undersøgelses-deltagerne i NPC-studiet for det meste lave serum-selenniveauer ved undersøgelsens start. Deltagerne i SELECT-studiet var raske personer med fyldte serum-selenniveauer, da de startede undersøgelsen [Rataan 2022]. I NPC-studiet var det gennemsnitlige niveau af plasmaselen 115 mkg/l ved starten af undersøgelsen. Den øvre grænse for den laveste plasmaselen-tertil var 105 mkg/l. I SELECT-studiet var det mediane serum-selenniveau 135 mkg/l ved undersøgelsens start. Kun 20 % af deltagerne i SELECT-studiet havde serumselen-niveauer under 121,6 mkg/l [Marshall 2017].

RATIONALE FOR SELENTILSKUD I FOREBYGGELSE AF KRÆFT

Tilstrækkelig selenstatus har en positiv effekt på det endokrine system og immunforsvaret. Tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for apoptose og for DNA-reparation. Tilstrækkelig selenstatus forbedrer selens antioxidantegenskaber. På baggrund af disse faktorer har Rayman og kolleger antaget, at selen kan spille en rolle i forebyggelsen af ​​kræft [Rayman 2018].

  • Ved et lavt selenindtag i kosten kan selentilskud give beskyttelse ved at øge koncentrationen eller aktiviteten af ​​antioxidante selenoproteiner.
  • Når selenindtaget i kosten er tilstrækkeligt, er selentilskud ikke nødvendigt og bør frarådes.
  • En plasma-selenkoncentration på ca. 125 mkg/l er tilstrækkelig til at forårsage fuldstændig ekspression af selenoproteinerne.
DÅRLIG PLANLÆGNING OG KOORDINERING AF SELEN OG KRÆFTSTUDIEr

Demircan og kolleger har vist, at studierne, der undersøger effekten af ​​selentilskud, ikke kan bruges til direkte sammenligning og generalisering [Demircan 2024]:

  • Undersøgelser af raske personer, kræftpatienter eller personer med høj risiko for kræftforekomst
  • Undersøgelser af personer med vidt forskellig selenstatus i blodet ved undersøgelsesstart
  • Undersøgelser med forskellige former og forskellige doseringer og forskellig varighed af selentilskud

Meget tid og mange penge er blevet brugt til at udføre mange observations- og eksperimentelle undersøgelser. Undersøgelserne har genereret masser af data. Dataene kan dog for det meste ikke bruges til at nå konklusioner. Dette er resultatet af et decentraliseret konkurrencebaseret forskningssystem.

Seneste evidens: Selen og kræftforebyggelse
Det tyske ESTHER-studie

I februar 2024 offentliggjorde Schöttker og kolleger data fra det tyske ESTHER-studie, et kohortestudie, der indskrev 7.186 deltagere i alderen 50-74 år ved studiets start. Efter 17 år var 2.126 deltagere (30%) døde. Kræft tegnede sig for 696 (10 %) af dødsfaldene.

Tertilen af ​​deltagerne i studiet med de laveste niveauer af selen ved studiestart havde selenoprotein P-koncentrationer under 4,21 mg/l (= ca. 76 mkg/l serumselen). Deltagerne i den højeste tertil af selenniveau havde selenoprotein P-koncentrationer over 5,25 mg/l (= ca. 95 mkg/l serumselen). Ved at sammenligne den øverste tertil med den laveste tertil fandt Schöttker og kolleger, at deltagerne i den øverste selenstatus-tertil havde en 1,3 gange større chance for ikke at blive diagnosticeret med cancer [Schöttker 2024].

Selens beskyttende virkning mod kræftdødelighed var meget stærkere hos mænd end hos kvinder. Selens beskyttende effekt var også stærkere hos personer uden en kræfthistorik end hos personer med en kræfthistorik [Schöttker 2024].

Bemærk: I denne kohorteundersøgelse gav højere selenstatus også  en stærk beskyttelse i andre forhold:

  • 35 % bedre overlevelse af alle årsager
  • 24% bedre kardiovaskulær overlevelse
  • To gange bedre overlevelse af luftvejssygdomme og overlevelse af mave-tarmsygdomme
Kurias meta-analyse og systematisk undersøgelse

I 2020 rapporterede Kuria og kolleger resultaterne af en meta-analyse af 39 undersøgelser af sammenhængen mellem selenindtag fra kosten og risikoen for forskellige kræftformer. Dataene viste, at selenindtagelsen var omvendt forbundet med den samlede kræftrisiko. Selenindtag lig med og større end 55 mkg/dag reducerede risikoen for kræft. Ydermere var yderligere selenindtag fra kosttilskud beskyttende mod kræft ved indtagsniveauer lig med eller større end 55 mkg/dag [Kuria 2020; Alexander & Olsen 2023].

KONKLUSION: SELEN OG FOREBYGGELSE AF KRÆFT

Hos personer med et lavt selenindtag kan selentilskud øge modstanden mod visse kræftformer, når den kemiske form og dosering er passende. Zhang og kolleger har opsummeret evidensen for denne påstand [Zhang 2023].

På trods af offentliggørelsen af ​​talrige undersøgelser med mennesker er det ikke muligt fuldt ud at nå ensartede konklusioner om selentilskud og kræftforebyggelse. Observationsstudier synes at antyde en omvendt sammenhæng mellem selenindtag/status og overordnet kræftrisiko i populationer med et lavt selenindhold. Effekten varierer dog efter kræfttype [Alexander & Olsen 2023, Kuria 2020].

Resultatet af undersøgelserne af selentilskud og kræftforebyggelse ser ud til at afhænge af den kemiske form af selenforbindelsen, den administrerede dosis, selenstatus ved undersøgelsens start hos deltagerne samt typen af ​​cancer [Radomska 2021].

Kilder

Alexander J, Olsen AK. Selenium – a scoping review for Nordic Nutrition Recommendations 2023. Food Nutr Res. 2023 Dec 28;67.

Demircan K, Chillon TS, Bang J, Gladyshev VN, Schomburg L. Selenium, diabetes, and their intricate sex-specific relationship. Trends Endocrinol Metab. 2024 Sep;35(9):781-792.

Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Marshall JR, Burk RF, Payne Ondracek R, Hill KE, Perloff M, Davis W, Pili R, George S, Bergan R. Selenomethionine and methyl selenocysteine: multiple-dose pharmacokinetics in selenium-replete men. Oncotarget. 2017 Apr 18;8(16):26312-26322.

Radomska D, Czarnomysy R, Radomski D, Bielawska A, Bielawski K. Selenium as a bioactive micronutrient in the human diet and its cancer chemopreventive activity. Nutrients. 2021 May 13;13(5):1649.

Rataan AO, Geary SM, Zakharia Y, Rustum YM, Salem AK. Potential role of selenium in the treatment of cancer and viral infections. Int J Mol Sci. 2022 Feb 17;23(4):2215.

Rayman MP, Winther KH, Pastor-Barriuso R, Cold F, Thvilum M, Stranges S, Guallar E, Cold S. Effect of long-term selenium supplementation on mortality: Results from a multiple-dose, randomised controlled trial. Free Radic Biol Med. 2018 Nov 1;127:46-54.

Schöttker B, Holleczek B, Hybsier S, Köhrle J, Schomburg L, Brenner H. Strong associations of serum selenoprotein P with all-cause mortality and mortality due to cancer, cardiovascular, respiratory, and gastrointestinal diseases in older German adults. Eur J Epidemiol. 2024 Feb;39(2):121-136.

Zhang F, Li X, Wei Y. Selenium and selenoproteins in health. Biomolecules. 2023 May 8;13(5):799.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen beskytter mod methylkviksølv i fisk

De sundhedsmæssige fordele ved at spise fisk opvejer sundhedsrisiciene. Dette gælder især, når vi har et tilstrækkeligt selenindtag i kosten og en tilstrækkelig selenstatus til at 1) give en beskyttende effekt mod methylkviksølv og 2) tjene andre biologiske formål [Jorge 2024].

Mad med laks indeholder selen
Fed fisk som sild, makrel og laks er især gode kilder til omega-3-fedtsyrer, protein, selen og D-vitamin. Regelmæssig indtagelse af fed fisk kan reducere risikoen for hjerte-sygdomme og slagtilfælde og forbedre hjernens sundhed.

Alle fisk indeholder noget kviksølv i forskellig grad. Kviksølvet i fisk og skaldyr er primært i form af methylkviksølv. Hvis ikke det kontrolleres, målrettes methyl-kviksølv nervesystemet. Det forstyrrer de cellulære processer. For høj eksponering kan føre til tab af muskulær koordination og tab i kognitiv funktion. Følgelig kan tilstedeværelsen af ​​kviksølv være en sundhedsrisiko for mennesker, der spiser fisk regelmæssigt [Jorge 2024].

Heldigvis indeholder mange spiselige fisk selen i molære koncentrationer, der er tilstrækkelige til at binde methylkviksølvet i fisken og gøre det mindre skadeligt. Ralston & Raymond har udviklet kriterier for beregning af selens sundhedsbaserede værdier. Beregningerne er baseret på de relative molære koncentrationer af kviksølv og selen i forskellige typer fisk [Ralston 2016].

SELEN BINDER MED Kviksølv

Selen har en ekstraordinær evne til at danne stabile komplekser med kviksølv. Følgelig kan selen reducere omfanget af kviksølvs evne til at forstyrre cellulær aktivitet. Selen kan inducere en øget udskillelse af kviksølv. Selen, som er en almindelig komponent i fisk og andre skaldyr, er således en formildende faktor mod kviksølvs giftighed[Jorge 2024].

Bemærk, at US Food and Drug Administration har udarbejdet et diagram, der viser, hvilke arter af fisk, der er de bedste valg, gode valg og hvilke man bør undgå, når man spiser fisk.

SELEN OG METHYLKVIKSØLV-INTERAKTION

I flere år nu har ernæringsforskere ment, at en særlig skadelig effekt af kviksølv er, at kviksølvet binder det tilgængelige selen og producerer en selenmangeltilstand i kroppen. Selenmangel resulterer i mangel på selenoproteiner til de nødvendige biologiske roller i kroppen. Disse biologiske funktioner omfatter, men er ikke begrænset til, involvering i DNA-syntese, reproduktion, thyreoideahormon-stofskifte og beskyttelse mod oxidativ skade og infektion. På grund af den kviksølvinducerede mangeltilstand kan selentilskud være nødvendigt for at genoprette en tilstrækkelig selenstatus og for at mindske toksiciteten af ​​kviksølv [Spiller 2018].

I 2024 foretog Jorge og kolleger en gennemgang af den tilgængelige forskning vedrørende samspillet mellem selen og kviksølv. De har fokuseret på peer-reviewede engelsksprogede undersøgelser, der diskuterer selens beskyttende mekanismer mod methylkviksølvtoksicitet [Jorge 2024].

De vigtigste resultater fra litteraturgennemgangen er følgende:

  • Folk udsættes for methylkviksølv, når de spiser fisk og andre skaldyr.
  • For høj eksponering for kviksølv kan have en toksisk effekt på nervesystemet og immunsystemet hos voksne.
  • For høj eksponering for kviksølv kan have en negativ indvirkning på fosterets og barnets udvikling tidligt i livet. Methylkviksølv passerer gennem placentabarrieren og akkumuleres i fosteret.
  • Selen har en høj kemisk affinitet til kviksølv og binder let med kviksølv for at danne uskadelige stabile forbindelser. De selen-kviksølv-komplekser, der dannes, er meget mindre giftige end kviksølv alene.
  • Alligevel gør bindingen af ​​selen med kviksølv selen mindre tilgængelig for inkorporering i selenoproteiner via selenocystein.
  • Manglen på selen, der skyldes bindingen af ​​selen med kviksølv, fratager cellerne evnen til at danne nødvendige selenoproteiner såsom glutathionperoxidaserne, thioredoxinreduktaserne og selenoproteinet P.
  • Ergo kan personer, der spiser fisk regelmæssigt, meget vel have behov for et selentilskud for at kompensere for tabet af selen, der er bundet til kviksølv og derfor ikke er tilgængeligt til andre formål.
Madlavnings effekt PÅ Kviksølvs biotilgængelighed og toksicitet

Interessant nok kan stegning eller kogning af fisk fjerne noget kviksølv og dermed gøre kviksølvet fra fisk noget mindre skadeligt.

Stegning og kogning af fisk vil dog også påvirke selenindholdet i fiskene negativt. Dette er vigtigt, fordi det er selenet i fiskene, der reducerer indtaget af methylkviksølv fra fisk.

Desuden opbruger madlavning også forsyningen af ​​selen i andre fødevarer, f.eks. i kartofler og i kornprodukter.

KONKLUSION: SELEN BESKYTTER MOD METHYLKviksølv I FISK

Ja, det er vigtigt at være opmærksom på kviksølvforurening i fisk og skaldyr.

Imidlertid beskytter en tilstrækkelig selenindtagelse og -status mod risikoen fra methylkviksølvs toksicitet.

Selen har en usædvanlig evne til at binde sig til kviksølv og reducere kviksølvs negative indvirkning på menneskers sundhed.

Men bindingen af ​​selen til kviksølv reducerer biotilgængeligheden af ​​selen og selenoproteiner til andre biologiske funktioner i kroppen.

Selentilskud kan således være nødvendigt for at sikre et indtag der overstiger den mængde selen, der skal til for at binde methylkviksølvet i fisk og skaldyr.

Kilder

Jorge AO, Chamorro F, Carpena M, Echave J, Pereira AG, Oliveira MB & Prieto MA. Protection of selenium against methylmercury in the human body: a comprehensive review of biomolecular interactions. Biol Life
Sci Forum. 2024;35:8.

Ralston NVC, Ralston CR, Raymond LJ. Selenium health benefit values: updated criteria for mercury risk assessments. Biol Trace Elem Res. 2016 Jun;171(2):262-269.

Spiller HA. Rethinking mercury: the role of selenium in the pathophysiology of mercury toxicity. Clin Toxicol (Phila). 2018 May;56(5):313-326.

US Food and Drug Administration. Advice about Eating Fish. 5 March 2024. Retrieved from https://www.fda.gov/food/consumers/advice-about-eating-fish.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og Type 2-diabetes

Selentilskud og den mulige risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvad ved vi? Det er et komplekst spørgsmål. Mange forskellige biologiske, hormonelle og miljømæssige faktorer har en effekt på dette forhold.

Den indbyrdes sammenhæng mellem selen og diabetes
Evidens fra observationer peger på relevante kønsforskelle i forholdet mellem selen og diabetes. Der kan være potentielle skadelige effekter hos mænd, der bor i selenrige områder, og hos mænd med et højt dagligt selenindtag. Forskning viser potentielle fordele ved selen på diabetes-risiko i selenfattige områder, hos kvinder eller hos kvinder med et lavt selenindtag.

I en gennemgang fra 2024 under-søgte Demircan og et selen-forskerhold ledet af professor Lutz Schomburg, Charité Berlin, den eksisterende evidens for en sammenhæng mellem selen og type 2-diabetes. Nyere evidens peger på selenindtagelse og serumselenstatus som relevante faktorer i studiet  af ​​type 2-diabetes komplikationer og prognose.

To undersøgelser baseret på data fra National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) i USA har identificeret henholdsvis selenindtag og serum-selenstatus som forbundet med den forbedrede overlevelse af type 2-diabetespatienter [Demircan 2024].

SELENSTATUS OG DIABETES OG DETS følgesygdomme

Med hensyn til følgesygdom forbundet med type 2-diabetes bemærkede Demircan og kolleger, at højere serum-selenstatus sammenlignet med lavere serum-selenstatus har vist at have følgende sammenhænge:

  • lavere risiko for hjertesvigt, blodtryksforhøjelse og slagtilfælde
  • lavere risiko for dødelighed af alle årsager
  • lavere risiko for myokardieinfarkt, især hos kvinder
  • reducerede biomarkører for metabolisk syndrom
Kønnets ROLLE I SELEN- OG DIABETESFORSKNING

Demircan og Schomburg og forskerholdet har udforsket de forskellige perspektiver og bekymringer vedrørende forholdet mellem selen og type 2-diabetesrisiko. I enhver undersøgelse af selen-diabetes-interaktionen understreger de vigtigheden af ​​følgende faktorer [Demircan 2024]:

  • Undersøgelsesdeltagernes selenstatus ved undersøgelsens start
  • Undersøgelsesdeltagernes køn
  • Undersøgelsesdeltagernes helbred og sygdomstilstand

I deres undersøgelse af den nyere observationslitteratur fandt Demircan og kolleger, at der er relevante kønsforskelle på spil i selen-diabetes-sammenhængen. Alt for ofte er forskningsresultater baseret på undersøgelsesdeltagere, der hovedsageligt består af mænd, blevet generaliseret til hele befolkningen og har derfor givet et misvisende billede [Demircan 2024].

Demircan og kolleger bemærker, at de nøjagtige molekylære mediatorer af de kønsspecifikke virkninger af selen på diabetesrisikoen endnu ikke er opdaget.

BETYDNINGen AF selenstatus ved starten på undersøgelser

Ud over forvirringen forårsaget af ekstrapolering fra det ene køn til begge køn, er der en klart genkendelig fare ved at ignorere den rolle, som den såkaldte baseline selenstatus spiller i undersøgelser af selentilskud. Forskellige undersøgelsesprøver varierer betydeligt i deltagernes serumselenstatus. Det er en fejl at kombinere resultaterne fra undersøgelser, der overvejende indskriver selen-rige personer med resultaterne fra undersøgelser, der overvejende indskriver personer med selenmangel  [Demircan 2024].

SPØRGSMÅL OM OMVENDT KAUSALITET I OBSERVATIONSUNDERSØGELSER

Demircan og kolleger bemærker, at insulinresistens udvikler sig år før en diagnose af type 2-diabetes stilles. Insulinresistensen fremmer en stigning i sekretionen af ​​selenoprotein P fra leveren. Stigningen i selenoprotein P-udskillelse resulterer i en stigning i cirkulerende selenindhold [Demircan 2024].

På overfladen kan en højere serum-selenstatus således synes at være årsag til udviklingen af ​​type 2-diabetes. Faktisk vil det sandsynligvis være omvendt. Den endnu ikke-diagnosticerede insulinresistens resulterer i højere selenkoncentrationer i blodet længe før insulinresistensen fører til en diagnose af type 2-diabetes [Demircan 2024; Schomburg 2020].

Bemærk: Insulinresistens er den tilstand, hvor cellerne bliver mindre følsomme over for virkningerne af insulin. Dette fører til højere blodsukkerniveauer.

SELENINDTAG OG GRAVIDITET

I Odense Child Cohort-studiet var et lavt serum-selenindhold i graviditeten uafhængigt forbundet med en  øget risiko for svangerskabsdiabetes og med afkom, der var store i forhold til  svangerskabsalderen. Test af serum-selenstatus under graviditeten kan identificere kvinder med høj risiko for svangerskabsdiabetes, som kan have gavn af selentilskud [Demircan 2023].

Demircan og kolleger rejser spørgsmålet om, hvorvidt selentilskud bør anbefales til gravide kvinder sammen med jod- og folattilskud [Demircan 2024].

Bemærk: Svangerskabsdiabetes mellitus (GDM) er karakteriseret ved høje koncentrationer af glukose i blodet og insulinresistens. GDM udvikler sig typisk i andet og tredje trimester af graviditeten. Det forsvinder ofte efter fødslen, men det kan resultere i langsigtede sundhedsrisici [Demircan 2024].

KONKLUSION: SELENSTATUS OG DIABETESRISIKO

Nyere data indikerer, at kønnet spiller en vigtig rolle i forholdet mellem selenstatus og type 2-diabetesrisiko og insulinresistens [Demircan 2024].

Samlede data fra undersøgelser, der indskriver individer med divergerende selenstatus ved undersøgelsesstart, med forskellige køn, med forskellige helbredssituationer og med tilskud med forskellige selenarter og doser og varighed kan resultere i vildledende resultater.

Nylig observationsevidens tyder på, at en høj selenstatus har en gavnlig effekt på risikoen for dødelighed af alle årsager hos patienter med type 2-diabetes og reducerer risikoen for makrovaskulær type 2-diabetes.

De fleste observationsdata om selenstatus og diabetesrisiko tillader ikke nogen kausal konklusion. Dog synes forskningsresultaterne til dato at gå ind for selentilskud til kvinder med en begrænset selenindtagelse og til kvinder under graviditeten [Demircan 2024].

Selentilskud til gravide kvinder med et begrænset kostindtag giver løfte om en nedsat risiko for svangerskabsdiabetes, skjoldbruskkirtelbetændelse efter fødslen og andre graviditetskomplikationer [Demircan 2024; Demircan 2023].

Kilder

Demircan K, Chillon TS, Bang J, Gladyshev VN, Schomburg L. Selenium, diabetes, and their intricate sex-specific relationship. Trends Endocrinol Metab. 2024 Sep;35(9):781-792.

Demircan K, Jensen RC, Chillon TS, Jensen TK, Sun Q, Bonnema SJ, Hackler J, Korevaar TIM, Glintborg D, Schomburg L, Andersen MS. Serum selenium, selenoprotein P, and glutathione peroxidase 3 during early and late pregnancy in association with gestational diabetes mellitus: Prospective Odense Child Cohort. Am J Clin Nutr. 2023 Dec;118(6):1224-1234.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og Graves ‘sygdom

Graves’ sygdom er en autoimmun sygdom. Det er den mest almindelige årsag til hyperthyroidisme, dvs. en overaktiv skjoldbruskkirtel. I sidste ende er det overproduktionen af ​​thyrotropin-receptor-(TRAb)-antistoffer, der resulterer i hyperthyroidisme. Over tid forårsager Graves’ sygdom omfattende skade på skjoldbruskkirtlens celler og -væv [Sang 2023].

Thyroid system
Ved Graves’ sygdom producerer skjoldbruskkirtlen for meget skjoldbruskkirtelhormon, en tilstand kaldet hyperthyroidisme. Tilskrivning: Wikimedia Commons.

Oxidativ stress ser ud til at spille en vigtig rolle i Graves’ hyperthyroidisme. Oxidativ stress er den medicinske betegnelse for en forstyrrelse af balancen mellem skadelige frie radikaler og beskyttende antioxidanter. Den øgede produktion af reaktive ilt-radikaler og inflammatoriske cytokiner driver udviklingen og progressionen af ​​Graves’ sygdom [Song 2023].

Et tilstrækkeligt indtag af selen fra kosten og fra tilskud og den resulte-rende tilstrækkelige dannelse af selenoproteiner med antioxidant-egenskaber kan være en vigtig del af behandlingen for hyperthyroidisme. I en gennemgang fra 2023 evaluerede Song og kolleger den kliniske effekt af at kombinere selentilskud med lægemidler mod skjoldbruskkirtlen. De gennemførte en gennemgang og meta-analyse af syv randomiserede kontrollerede undersøgelser, der inkluderede i alt 209 Graves sygdomspatienter [Song 2023].

Gavnlige RESULTATER AF SELENtilskud

Metaanalyse-resultaterne viste følgende gavnlige resultater i selentilskudsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Resultaterne er vigtige for behandlingen af ​​hyperthyroidisme:

  • Tilskud af selen øgede serumselenniveauerne betydeligt.

Bemærk: Øget selenindtag og status er vigtige for skjoldbruskkirtlens antioxidantmekanisme, der beskytter skjoldbruskkirtelceller mod skadelige frie radikaler. Især glutathionperoxidase og thioredoxin-reduktase seleno-enzymer er involveret i beskyttelsen af ​​skjoldbruskkirtlen mod oxidativ stress.

  • Selentilskuddet sænkede de frie T3- og frie T4-hormonniveauer markant.

Bemærk: Typisk bruges anti-thyreoideamedicin til at forsøge at forhindre skjoldbruskkirtlen i at lave for mange skjoldbruskkirtelhormoner. Kombination af selentilskud, hvor det er indiceret, med anti-thyreoideamedicinen kan være mere effektiv end anti-thyreoideamedicin alene.

  • Selentilskuddet reducerede TPOAb- og TRAb-antistofniveauerne signifikant.

Bemærk: Forhøjede niveauer af disse skjoldbruskkirtel-antistoffer indikerer, at immunsystemet har begået en fejl. Immunsystemet har frigivet antistoffer, der fejlagtigt angriber skjoldbruskkirtlens celler og -væv. Faktisk virker disse antistoffer som autoantigener. De udløser øget inflammation, forårsager skade på celler og væv og resulterer i sidste ende i forstyrrelse af skjoldbruskkirtel-funktionen. De forårsager de autoimmune skjoldbruskkirtellidelser: Graves’ sygdom og Hashimotos thyroiditis.

SELENtilskud OG skjoldbruskkirtellidelser

Song og kolleger rapporterer, at forskning viser forhøjede niveauer af TPOAb-antistoffer i 90 % af tilfældene med Hashimotos thyroiditis (hypothyroidisme)
og i 70% af Graves’ sygdom (hyperthyroidisme). De betragter stigninger i TPOAb-antistofniveauer som en indikator for sværhedsgraden og for prognosen hyperthyroidisme.

  • Unormalt forhøjede serumniveauer af TPOAb- og TRAb-antistoffer er forbundet med udviklingen af ​​kronisk forlænget autoimmun inflammation.
  • TPOAB- og TRAb-antistoffer er potente autoantigener. De kan forårsage autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme og kan beskadige skjoldbruskkirtelceller direkte.
KONKLUSION: SELEN er AFGØRENDE FOR en SUND skjoldbruskkirtelfunktion

Kombinationen af ​​selentilskud og medicin der hæmmer skjoldbruskkirtlen kan forbedre skjoldbruskkirtelfunktionen hos patienter diagnosticeret med Graves’ sygdom.

Med selentilskud til den konventionelle medicinske behandling af patienter med hyperthyreoidisme kan man sænke niveauerne af antistofferne TPOAb og TRAb samt niveauerne af FT3- og FT4-hormoner.

Selentilskuddet kan også have en gavnlig antioxidantvirkning i skjoldbruskkirtlen.

Kilde

Song Q, Ji X, & Xie Y. Effects of antioxidant supplementation on Graves’ Disease: a meta-analysis. Journal of Clinical Pharmacy and Therapeutics. 2023;Article ID 5587361.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.