Lavt serum seleniveau og øget kardiovaskulær dødelighed

En nylig undersøgelse har fundet en relativt høj mortalitetsrisiko hos ældre svenskere med lav selenstatus. Tilskud med et selengær-præparat og et coenzyme Q10-præparat resulterede i en signifikant reduceret risiko for at dø af hjertesygdom, en bedre hjertefunktion og en bedre livskvalitet for ældre. Den gavnlige virkning af disse tilskud er fortsat i 12 år efter undersøgelsen.

Lave plasma- / serum-selenkoncentrationer er forbundet med øget risiko for at dø af hjertesygdom og en  øget risiko for død af alle årsager. Professor Urban Alehagen og et team af forskere ved Linköpings Universitet i Sverige har undersøgt forholdet mellem et lavt seleniveau og risikoen for hjertesygdom.

Selentilskud foreslået til voksne med meget lave Se-niveauer

Den svenske undersøgelse viser, at voksne med en serum selenkoncentration på under 57 mikrogram pr. liter har en signifikant højere risiko for at dø af alle årsager (43% øget risiko) og for at dø af hjertesygdom (56% øget risiko) [Alehagen 2016].
57 mikrogram selen per liter serum. Wow! Det er lavt.

Disse signifikante sammenhænge forblev solide, selv efter at forskerne havde justeret for virkningerne af eventuelle modificerende faktorer:

Læs mere


Længerevarende sundhedsforebyggelse af selen og coenzym Q10

KiSel-10-studiet blev udført i Sverige, som er kendt for at have selenfattig jord og fødevarer med lavt selenindhold. Som følge heraf var et dagligt tilskud med 200 mikrogram selengær passende. I geografiske områder med et højere selenindhold i jorden og i fødevarene kan det være nødvendigt med et lavere selentilskud. Selen er et essentielt mikronæringsstof med kendte antioxidantfunktioner i kroppen, og det er forbundet med en god skjoldbruskkirtelfunktion og et godt immunforsvar.

Ved at kombinere tilskud med selengær og coenzym Q10 opnår ældre mennesker, der lever i områder med lavt selenindhold, en god beskyttelse mod hjertesygdom. Det synes at være den lære vi kan uddrage fra en 12-årig opfølgende analyse af det svenske KiSel-10-studie [Alehagen 2018].

Beskyttende virkninger af selen og Q10 vedvarer på 12. år

Oprindeligt indskrev professor Urban Alehagen og hans forskerkolleger ved universitetet i Linköping 443 ældre svenske borgere, der boede i et område, hvor selenindholdet i fødevarene var kendt for at være lavt. De  tildelte tilfældigt undersøgelsesdeltagerne til enten at få en kombination med 200 mikrogram selen fra selengærtabletter og 200 milligram coenzym Q10 dagligt eller til at få matchende placebo. Dette tilskudsstudie varede i fire år [Alehagen 2013].

Læs mere


Regionale, aldersmæssige og kønsmæssige forskelle i serum-selenstatus

Selenocystein er den 21. aminosyre. Sporstoffet selen spiller en vigtig biologisk rolle i kroppen som en bestanddel af selenocystein. Selenocystein forekommer i mindst 25 selenoproteiner, herunder selenoprotein P og de forskellige glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og iodothyronin-deiodinaser.

Resultaterne af kliniske undersøgelser giver os et skøn over, hvad individets optimale serum- eller plasma-selenstatus er.

  • Plasma selenstatus under 100 mikrogram pr. liter – også udtrykt som 100 nanogram pr. milliliter – betragtes generelt som en suboptimal plasma-selenstatus [Hurst 2010].
  • Plasma-selenstatus på mindst 110 – 118 mikrogram pr. liter betragtes som nødvendigt for det optimale udtryk af selenoprotein P [Hurst 2010].
  • Letsiou et al. [2014] satte den nedre grænse for optimal selenoprotein P-aktivitet ved 120 mikrogram pr. liter eller højere.
  • En plasma-selenstatus på 120 til 170 mikrogram pr. liter anses for at være nødvendig for at nedsætte risikoen for prostatakræft [Hurst 2012].
  • Undersøgelser viser, at der er forskelle relateret til køn og alder i optagelsen og fordelingen af selen fra kosten og fra kosttilskud [Letsiou 2014; Galan 2005].

Bemærk: Mayo Medical Laboratories rapporterer, at serumkoncentrationer på 70 til 150 mikrogram pr. liter er referenceområde for voksne indbyggere i USA. Den gennemsnitlige serumkoncentration i befolkningen er 98 mikrogram pr. liter [Mayo], men husk, afhængigt af datainterval og -standardafvigelsen, er gennemsnittet ikke af så stor nytte. Det der er vigtigt, når det gælder USA er, at der er regionale forskelle i selenindtag og -status. Se herunder.

Selenindtag og selenstatus

De primære kilder til selen er kost og kosttilskud. Menneskets krop danner ikke selen. Det er svært at beregne præcist, hvor meget selen et individ får fra kosten. Det kan også være svært at vide præcis, hvor meget selen et individ optager fra et tilskud på grund af variationer i typen og formuleringen af præparaterne på markedet.

Læs mere


Serum-selenstatus og svangerskabsdiabetes

Forekomsten af svangerskabsdiabetes varierer fra region til region i verden fra under 5% af graviditeterne til under 10% og så højt som 20%. Svangerskabsdiabetes øger kvindens risiko for type 2 diabetes og metabolisk syndrom og øger risikoen for akutte og langsigtede, negative stofskifteforstyrrelser hos barnet. En nylig meta-analyse viser, at kvinder med svangerskabsdiabetes typisk har signifikant lavere serum-selenkoncentrationer.

Sædvanligvis er serum-selenkoncentrationsniveauet signifikant lavere hos kvinder med svangerskabsdiabetes end hos raske, gravide kvinder. Forskellene er særligt påfaldende hos ikke-kaukasiske gravide og hos gravide kvinder i tredje trimester. Det er konklusionen fra en nylig meta-analyse og systematisk gennemgang af den relevante litteratur i form af observationsstudier [Kong 2016].

Selen og svangerskabsdiabetes

Svangerskabsdiabetes defineres som en hvilken som helst grad af glukoseintolerans, der opstår ved graviditetens begyndelse. En fysiologisk insulinresistens, der begynder i andet trimester og udvikler sig gennem tredje trimester, er ret typisk for graviditeter. Kommende mødre har generelt brug for en øget insulinudskillelse for at opretholde normale blodglukoseniveauer. En nedsættelse af den nødvendige kompenserende  øgning af insulinudskillelsen fører til diagnosen svangerskabsdiabetes [Kong 2016].

Læs mere


Formuleringen af selengær-tilskud

Bagegær, den gær der lever af sukkerstoffer i mel og frigiver kuldioxid, som får brødet til at hæve, det er den samme gær, som selenet er organisk bundet til i produktionen af selen-gærtilskud. I produktionsprocessen indarbejdes selenet i selenforbindelser: Selenomethionin, methylselenocystein, selenocystein og mange andre organiske selenformer. Selen-gærtilskud giver den bedste optagelighed, den bedste tilbageholdelse og den bedste antioxidantvirkning, kemopræventive- og immunmodulerende støtte.

Vi ønsker stabilitet, sikkerhed og biotilgængelighed af vores selentilskud. Selengær-tilskud – også kendt som selenberiget gær – er den bedste formulering til at opnå disse mål.

Selengær-tilskud produceres ved hjælp af selen, der er blevet dyrket sammen med gær af typen Saccharomyces cerevisiae (bagegær). De af os, der tager et dagligt højt selengær-tilskud ved, at den gær, der anvendes til fremstilling af tilskuddet, er død. Gærcellerne kan ikke komme ind i vores krop og formere sig, fordi de ikke længere er i live.

Forskellige former for selentilskud

Der findes både uorganiske og organiske former for selen i kommercielt tilgængelige selentilskud. Der er tilskud lavet med uorganiske former, der indeholder selensalte som natriumselenit og natriumselenat. Deres optagelighed er ikke nær så god som optageligheden af de bedste organiske selenberigede gærtilskud.

Læs mere


Selen, statiner og selenoproteiner

Det er vigtigt at have en tilstrækkelig produktion af adskillige selenoproteiner – herunder de forskellige glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og selenoprotein P – for antioxidantforsvaret af cellerne. Professor Urban Alehagen og en gruppe svenske forskere observerede et signifikant nedsat antal dødsfald fra hjertesygdom i en 10-årig opfølgning af raske ældre deltagere, der i fire år havde fået en kombination af selengær- og coenzym Q10-tilskud.

I en nylig artikel på websiten q10facts.com har jeg skrevet et resumé af en artikel, hvor forskere diskuterer de forskellige måder, hvormed statinmedicin (statiner) kan øge patienternes risiko for åreforkalkning og hjertesvigt. Og jo, de japanske og amerikanske forskere siger, at statiner faktisk sænker kolesteroltallet [Okuyama].

Men retningslinjerne for brug af statiner bør undersøges igen. Forskerne siger: Der har været en bemærkelsesværdig stigning i forekomsten af hjertesvigt i den samme periode, hvor man har anvendt statiner [Okuyama].

Endvidere kender man til mekanismer, hvorved statiner kan forårsage en stigning i forekomsten af åreforkalkning og hjertesvigt.

  • Statiner hæmmer kroppens produktion af coenzym Q10.
  • Statiner hæmmer indbygning af selen i antioxidant-selenoproteiner.
  • Statiner er forbundet med reducerede niveauer af enzymatiske antioxidanter.
  • Statiner hæmmer dannelse af vitamin K.

Statiner og nedsat produktion af selenoproteiner

I en artikel i Lancet bemærkede de tyske forskere, Dr. Moosmann og Dr. Behr, at indtagelse af statiner er forbundet med nogle usædvanlige bivirkninger, der har potentielt alvorlige konsekvenser.

Læs mere


Kviksølvs neurotoksicitet og forstyrrelse af selens biokemi

Hjernen er særligt sårbar overfor oxidativ skade i fravær af en tilstrækkelig antioxidantbeskyttelse fra selenoproteiner af en række årsager: Hjernen har begrænsede antioxidant enzym-signalveje, hjernen har et højt jernindhold, og hjernen indeholder mange langkædede flerumættede fedtsyrer, som er sårbare over for lipidoxidation. Oxidativ skade i hjernen resulterer i strukturel og funktionel skade på hjerneceller og væv. Et selengær-tilskud har vist sig effektivt til at nedsætte mængden af biomarkører for lipidperoxidation og oxidative skader på DNA. Et rent selenomethionintilskud var ikke effektivt [Richie 2014].
Selenholdige antioxidant-selenoproteiner spiller en vigtig rolle i forebyggelsen og genopretning af oxidative skader i hjernen. Denne rolle er generelt undervurderet i undersøgelser af toksiciteten af elementært kviksølv og methylkviksølv. Den almindelige forståelse har været, at selen hjælper med at forhindre kviksølvtoksicitet ved at bindes til kviksølv og derved gøre kviksølvet inaktivt.

Denne kemiske binding og inaktivering af kviksølv er reel nok. Kviksølv har en stor affinitet for selen som anslås at være ca. en million gange stærkere end kviksølvs affinitet for svovl. Så selens binding til kviksølv i vævene afholder virkelig kviksølvet fra at skade hjernen og rygmarven, det perifere nervesystem samt det endokrine system.

Læs mere


Selen til forebyggelse af kræft

Et Cochrane review er en systematisk gennemgang af forskningsresultater indenfor human sundhedspleje eller sundhedspolitik. Forfatterne til et review opsummerer og analyserer resultaterne fra observationsstudier og randomiserede kontrollerede undersøgelser. Observationsstudier er undersøgelser, hvor prædiktorvariablen (deltagernes eksponering for selen) ikke er under forskernes kontrol. I randomiserede, kontrollerede undersøgelser er prædiktorvariablen (selentilskud til nogle af deltagerne) under forskernes kontrol, selvom de almindeligvis blindes fra at vide, hvilke deltagere der modtager det aktive stof i stedet for placebo indtil studiet er afsluttet.

Observationsstudier viser overvejende og konsekvent en omvendt sammenhæng mellem seleneksponering og risikoen for visse kræftformer [Vinceti 2018; Cai 2016]. Resultaterne fra omkring 70 observationsundersøgelser tyder på, at større eksponering for selen er forbundet med lavere niveauer af kræfttilfælde og dødelighed [Vinceti 2018]. Hvad observationsstudierne endnu ikke har vist, er et systematisk mønster, der tyder på specifikke dosis-responsforhold. [Vinceti 2018].

Resultaterne fra observationsstudier indikerer også, at der kan være en U-formet form for forholdet mellem seleneksponering og sygdomsrisiko. For eksempel antyder en undersøgelse, at det bedste serum selenområde for beskyttelse mod prostatacancer er mellem 119 og 137 mikrogram pr. Liter [Chiang 2010]. En anden undersøgelse viser, at risikoen for prostatakræft falder gradvist, idet selenkoncentrationerne stiger i området fra 60 mikrogram selen pr. Liter plasma op til 170 mikrogram pr. Liter. Over 170 mikrogram pr. Liter ophører beskyttelsen [Hurst 2012].

Læs mere


Selen, coenzym Q10 og beskyttelse af hjertet

Sund aldring er målet for os alle. Vi ønsker at forblive fysisk aktive og mentalt klare så længe vi kan. En undersøgelse af tilskud til ældre svenske borgere har vist, at daglig indtagelse af selengær-tabletter og coenzym Q10 kapsler reducerede dødeligheden fra hjertesygdomme signifikant. Illustrationen: Symptomer på hjerteanfald.

Svenske kardiologer gennemførte et fireårigt studie – KiSel-10-studiet – af 443 ældre svenske borgere og fandt, at en profylaktisk behandling med 200 mikrogram selengær og 200 milligram coenzym Q10 reducerer risikoen for at dø af hjertesygdom med over 50 procent. Dette er et uhyre interessant forskningsresultat, fordi hjertesygdom er dræber nummer et i vestlige lande.

KiSel-10 studiet

KiSel-10-studiet – et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie – undersøgte effekten af en kombination af selengær-tabletter og coenzym Q10-kapsler sammenlignet med matchende placebo kapsler og tabletter på følgende områder:

  • Risiko for død af hjertesygdom
  • Risiko for aldersrelateret nedgang i hjertefunktionen
  • Risiko for ændringer i blodets indhold af proteiner kendt at være bio-markører for hjertesvigt

I perioden fra 2013 til 2018 udgav KiSel-10 forskerne 12 artikler, der analyserede og forklarede data fra KiSel-10-studiet. I det følgende opsummerer jeg konklusionerne fra det kliniske KiSel-10-studie.

Læs mere


Selen i kombination med coenzym Q10

Selenocystein, C3H7NO2Se, er kendt som den 21. aminosyre. Der indgår selen som en af dets bestanddele. Det er en af de 25 kendte selenoproteiner og selenoenzymer, der findes i menneskekroppen. Selenoproteinerne spiller også en vigtig rolle i kroppens forsvar mod kræft, hjerte-karsygdom og neurodegenerativ sygdom.

Selen er et vigtigt mikronæringsstof for os mennesker. Det er en bestanddel af selenoproteinerne, som vi har brug for i vores antioxidantforsvar samt for god immunfunktion. Selenoproteinerne glutathionperoxidase, thioredoxinreduktase og selenoprotein P er uden tvivl de vigtigste selenoproteiner [Alehagen 2014].

Varierende selenindhold og indtag

Jordens indhold af selen og dermed kostindtaget af selen varierer betydeligt verden over. Som en konsekvens heraf varierer behovet for selentilskud sig fra region til region. Generelt er selenindtaget lavere i Europa end i USA; der er dog også stor variation inden for USAs grænser. Den sikreste ting at gøre er at få foretaget en analyse af selenindholdet i plasma- eller serum.

Dagligt minimumsindtag af selen

I mellemtiden vurderer professor Urban Alehagen, Linköpings Universitet, Sverige, og ledende forsker på KiSel-10-studiet samt en af forskerne på Q-Symbio-studiet, at voksne har behov for mindst 75-105 mikrogram selen dagligt for at opnå optimal plasmaaktivitet af de selenholdige enzymer glutathionperoxidase og selenoprotein P [Alehagen 2014]. Professor Alehagen påpeger, at de nuværende estimater er, at voksne har behov for et dagligt indtag på 75-125 mikrogram selen for at opnå en nedsat risiko for kræft [Alehagen 2014].

Læs mere