Month: April 2022

Posted on

Antioxidantvirkningen af selen og selenoproteiner

Antioxidanter. Adskillige selenoproteiner spiller vigtige roller som antioxidantenzymer i beskyttelsen af celler og mitokondrier mod de oxidative skader forårsaget af skadelige frie radikaler. Fremtrædende blandt de antioxidante seleno-enzymer er glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne [Alehagen 2022].

Professor Urban Alehagen
Professor Urban Alehagen, ledende forsker på KiSel-10-undersøgelsen, vurderer, at et dagligt selenindtag på 110-150 mkg om dagen er nødvendigt for at opnå en optimal ekspression af selenoprotein P, et af de vigtigste selenoproteiner i plasma og den største transportør af selen i blodet[Alehagen 2022].
Bemærk: Oxidativ stress er den biomedicinske betegnelse for en ubalance i forholdet mellem 1) skadelige frie radikaler, over-vejende de reaktive iltarter, og 2) beskyttende antioxidanter, som skal neutralisere de skadelige frie radikaler.

I mange egne af verden, især i store dele af Europa og Mellem-østen, er der selenfattig jord og selenfattige fødevarer. I Sverige, for eksempel, er det gennem-snitlige daglige indtag af selen blandt ældre borgere cirka 35 mkg/dag, som er et godt stykke under den mængde (110-150 mkg/dag), der er nødvendig for en optimal ekspression af selenoprotein-antioxidanterne [Alehagen 2022].

SELENTILSKUD til ÆLDRE BORGERNE der ligger lavt i selen

I KiSel-10-undersøgelsen gav Prof. Alehagen og hans forskerkolleger en kombinationsbehandling med 200 mkg selen/dag og 2 x 100 mg coenzym Q10 eller matchende placebo til ældre hjemmeboende borgere (gennemsnitsalder: 78 år) i Sverige . Deltagerne i undersøgelsen havde lav selenstatus og lav Q10-status [Alehagen 2013].

Selenfattig jord og selenfattige fødevarer i Sverige var årsagen til den lave gennemsnitlige selenstatus ved undersøgelsens start hos deltagerne i KiSel-10-studiet på 67,1 mkg/l. Plasma/serum selenstatus skal være omkring 120 – 150 mkg/l for at de forskellige seleno-enzymer er på et optimalt niveau, dvs. fuldt udtrykt [Alehagen 2022].

SELEN – COENZYME Q10 INTERRELATION I KROPPEN

Deltagerne i Kisel-10-unersøgelsen lå også noget lavt i Ccenzym Q10: 0,82 mg/l. Det bedste estimat for en terapeutisk effekt af coenzym Q10 ligger over 2,0 mg/l [Langsjoen 2014].

Om coenzym Q10 ved man, at kroppens egen dannelse af stoffet aftager med stigende alder i de voksne år i en grad således at Q10-produktionen i hjertemuskelcellerne er reduceret til omkring det halve i en alder af 80 år [Kalén 1989]; Q10-tilskud til ældre personer, især til personer der bor i områder med et lavt selenindhold i jorden, er vigtigt [Alehagen 2022].

Prof. Alehagen bemærker, at coenzym Q10 har brug for tilstrækkeligt selen til reduktion af dets oxiderede form, ubiquinon, til den reducerede form, ubiquinol, som er antioxidantformen.

Coenzym Q10 i sin reducerede form er en vigtig antioxidant i kroppens lipidstrukturer  – membraner og lipoproteiner. I sin oxiderede form er coenzym Q10 især vigtigt for den helt afgørende dannelse af ATP i den mitokondrielle respirationskæde. I det ekstra-mitokondrielle rum er selenoenzymet thioredoxinreduktase-1 det vigtigste reducerende enzym, der regenererer antioxidantformen ubiquinol fra ubiquinon [Alehagen 2022].

GAVNLIGE RESULTATER AF DET KOMBINEREDE TILSKUD MED SELEN OG Q10

Forskerne i KiSel-10-undersøgelsen fandt, at kombinationen af selen + coenzym Q10 var forbundet med følgende statistisk signifikante resultater sammenlignet med placebobehandling [Alehagen 2013]:

  • forbedret hjertefunktion
  • mindre spændinger i hjertevæggen
  • nedsat kardiovaskulær dødelighed

Forskerne bemærkede også, at den signifikant reducerede kardiovaskulære dødelighed fortsatte efter fem, 10 og 12 års opfølgning fra begyndelsen af det kombinerede tilskud, igen sammenlignet med placebobehandling [Alehagen 2015: Alehagen 2018].

FYSIOLOGISKE MEKANISMER DER FORKLARER DEN REDUCEREDE Hjerte-kar-dødelighed

I årene efter KiSel-10-undersøgelsens sundhedsresultater gennemførte Prof. Alehagen og forskerholdet delanalyser af undersøgelsens data i et forsøg på at forstå de fysiologiske mekanismer, der kunne forklare de gavnlige sundhedsresultater.

De fandt, at den kombinerede behandling med selen- og coenzym Q10 sammenlignet med placebobehandlingen var signifikant forbundet med forbedringer i følgende biomarkører [Alehagen 2022]:

  • reducerede plasmaniveauer af to biomarkører for oxidativ skade
  • reducerede plasmaniveauer af seks biomarkører for systemisk inflammation
  • reducerede serumniveauer af otte biomarkører for fibrose
  • reducerede plasmaniveauer af von Willebrand-faktoren og plasminogen-aktivatorinhibitor-1, som begge er biomarkører for endotel dysfunktion
  • øgede plasmaniveauer af insulinlignende vækstfaktor-1, hvilket dæmper et aldersrelateret fald i IGF-1-koncentrationer
  • reduceret fructosamin-koncentration; øgede fruktosamin-koncentrationer er positivt forbundet med forekomst af diabetes og et øget blodsukkerniveau
  • biomarkører for en forbedret nyrefunktion
  • En hæmmet stigning i D-dimer niveauer, som er forbundet med en øget risiko for trombotiske lidelser
VALIDERING AF KISEL-10-UNDERSØGELSENS SUNDHEDSRESULTATER

For at validere ovenstående kliniske resultater og for yderligere at udforske de mulige mekanismer bag de kliniske resultater, gennemførte KiSel-10- forskerholdet en sekundær analyse ved hjælp af en teknik kaldet Structural Equation Modeling (SEM). Analysen viste følgende sammenhænge [Alehagen 2022]:

  • jo lavere selenkoncentrationen hos individet er, des højere grad af inflammatorisk aktivitet og des højere niveau af biomarkører for oxidativt stress
  • en suboptimal selenstatus ledsaget af et højere niveau af fibrose og af en øget spænding af myokardievæggen (hvilket indikerer en højere risiko for kardiovaskulær dødelighed)
Konklusion: Antioxidant- og antiinflammatorisk beskyttelse

SEM-modellen viste, at hos personer med lave selen- og Q10-koncentrationer reducerer et kombineret tilskud med de to stoffer omfanget af kronisk systemisk inflammation, oxidativt stress, fibrose og kardiovaskulær dødelighedsrisiko signifikant [Alehagen 2022]. Det kombinerede tilskud var forbundet med en gavnlig antioxidant- og antiinflammatorisk aktivitet.

Bemærk: En sammenlignende undersøgelse fra 2014 udført af Richie og kolleger har vist, at tilskud med et selengærprodukt, men ikke med et 100 % selenomethionin-produkt, er forbundet med et nedsat mængde biomarkører for oxidativt stress. Disse resultater tyder på, at selenholdige forbindelser i selengæren, bortset fra selenomethionin, kan forklare selenets antioxidantvirkning [Richie 2014].

kilder

Alehagen U, Johansson P, Bjornstedt M, Rosen A, Dahlstrom U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167:1860–1866.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens. PLoS One. 2015;10:e0141641.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: a validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018;13:e0193120.

Alehagen U, Johansson P, Svensson E, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling (SEM) to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms in a prospective randomized double-blind placebo-controlled intervention project in Sweden. Eur J Nutr. 2022 Apr 6. doi: 10.1007/s00394-022-02876-1. Epub ahead of print.

Kalén A, Appelkvist EL, Dallner G. Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids. 1989;24:579–584.

Langsjoen PH, Langsjoen AM. Comparison study of plasma coenzyme Q10 levels in healthy subjects supplemented with ubiquinol versus ubiquinone. Clin Pharmacol Drug Dev. 2014 Jan;3(1):13-7.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenniveauets indvirkning på aldring

Selen er et essentielt sporstof. Essential betyder, at tilstrækkeligt med selen er nødvendigt for den normale cellefunktion, og at vores krop ikke kan danne selen for os. Vi skal have det fra vores kost. Sporstof betyder, at selen er et mikronæringsstof, der er nødvendigt i meget små mængder, i mikrogram mængder. Det kan være et vigtigt stof til at forsinke aldringsprocessen.

To ældre der omfavner hinanden
Selen som en komponent i beskyttende enzymer er med til at holde os sundere i længere tid. Det hjælper med at hæmme oxidativ stress og mindske inflammation, fjerne fejlfoldede proteiner, mindske DNA-skader og øge telomerlængde..

En tilstrækkelig selenstatus spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af hjerte-karsygdomme, inflammation og infektioner. Prof. Margaret P. Rayman, University of Surrey, vurderer, at en serum/plasma-selenstatus på omkring 125 mkg/l er optimal for menneskers sundhed [Rayman 2020].

Selens gavnlige arbejde i celler og væv udføres af selenoproteiner, der indeholder aminosyren selenocystein i sit aktive center. Blandt de selenoproteiner, der vides at have en antioxidant-virkning i kroppen, er glutathionperoxidaserne (GPX1-4 og GPX6) og thioredoxinreduktaserne (TXNRD1-3) [Alehagen 2021].

BEHOV FOR SELEN I senior-årene

Aldring som en proces involverer adskillige ændringer på cellulært og molekylært niveau. Aldring involverer ændringer i celler, mitokondrier, proteiner, stamceller og telomerer; for det meste er ændringerne af degenerativ art.

Ændringerne er forbundet med mild til moderat systemisk inflammation. Aldring involverer også en ubalance mellem antioxidative forsvarsstoffer og reaktive iltarter, populært kendt som frie radikaler.

Prof. Urban Alehagen bemærker, at oxidativ stress, inflammation og aldring interagerer med hinanden på en kompleks måde. Oxidativ stress og inflammation er risikofaktorer for sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og demens [Alehagen 2021].

OXIDATIV STRESS OG INFLAMMATION knyttet til ALDRING

Tilskud til lavselenstatus-personer – selenstatus under 100 mkg/l – med selen fra selengær kan forbedre antioxidantstatus og kan lindre inflammation.

Prof Urban Alehagen
Prof. Urban Alehagen er kardiologen, der ledede forskningen i KiSel-10-under-søgelsen af effekten af et kombineret selen- og Q10-tilskud på dødelighed og hjerte-funktion hos ældre borgere i lokal-samfundet. Her er han afbildet under et foredrag om resultaterne af undersøgelsen.

I det svenske KiSel-10-studie var fire års kombineret tilskud med 200 mkg selen/dag og 2 x 100 mg Q10/dag forbundet med reduktion eller normalisering af biomarkører for inflammation så som C-Reactivt Protein, P- selektin og osteoprotegerin. Det kombinerede tilskudsregime i KiSel-10 studiet var også forbundet med stigninger i insulinlignende vækstfaktor 1 (IGF-1), som anses for at være en central biomarkør i ernæring og inflammation [Alehagen 2021].

Professor Alehagen bemærker, at status for sirtuin-familien (SIRT1 – SIRT7) af signalproteiner er blevet forbundet med en lang levetid. Sirtuiner er involveret i aldersrelaterede processer så som kontrol af oxidativ stressrespons og inflammatorisk respons. På nuværende tidspunkt er mekanismen, hvorved selenstatus er forbundet med sirtuiner, ikke kendt. Der er derfor behov for mere forskning i selens indvirkning på oxidativ stress og inflammation og dets rolle i anti-aldring [Alehagen 2021].

RISIKO FOR Hjerte-karsygdom i forbindelse med aldring

I BIOSTAT-CHFs prospektive kohorte-undersøgelsen havde hjertesvigtspatienter, der manglede selen (mindre end 70 mkg/l i serum), en dårligere NYHA (New York Heart Association) funktionsklasse, en mindre træningskapacitet og lavere livskvalitet end hjertesvigtpatienter med højere selenkoncentrationer i serum. Faktisk observerede forskerne, at den kliniske tilstand hos hjertesvigtpatienter med serumselen-koncentrationer under 100 mkg/l var næsten lige så dårlig som den kliniske tilstand for hjertesvigtpatienter med serumselen-niveauer under 70 mkg/l. Følgelig synes serumselen-koncentrationer under 100 mkg/l at fortjene opmærksomhed som et advarselstegn [Bomer 2020].

I Malmø Preventive Project, et prospektivt kohortestudie med 4366 personer, som blev fulgt op i ni år, fandt forskere ud af, at risikoen for dødelighed af alle årsager, hjerte-kardødelighed og en førstegangs uønsket kardiovaskulær hændelse alle var omvendt forbundet med koncentrationen af selenoprotein P i plasma. [Schomburg 2019].

Kuria og kolleger lavede en meta-analyse af fem kohortestudier og konkluderede, at en højere selenstatus signifikant reducerede forekomst og dødelighed af kardiovaskulær sygdom sammenlignet med en lavere selenstatus [Kuria 2020a]. En anden meta-analyse af 16 observationsstudier har vist en omvendt sammenhæng mellem uønskede kardiovaskulære hændelser og selenniveauer op til 106 mkg/l [Zhang].

RISIKO FOR DEGENERATIV SYGDOM I FORBINDELSE MED ALDRING

Hvad ved vi om neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom?

  • Aldring er i sig selv en væsentlig risikofaktor for at lide af en af disse neurodegenerative lidelser.
  • Mitokondriel dysfunktion og oxidativ stress er blevet foreslået som biologiske mekanismer, der forbinder aldring og neurodegenerative sygdomme.
  • Forhøjede niveauer af skadelige frie radikaler ser ud til at spille en rolle i
    udvikling af Alzheimers og Parkinsons sygdom.
  • Antioxidantenzymer indeholdende selenforbindelser beskytter mod oxidative skader forårsaget af skadelige frie radikaler.
  • Epidemiologiske undersøgelser indikerer, at selenoproteiner beskytter mod kognitiv tilbagegang.
  • Resultaterne af en metaanalyse fra 2019 har vist, at hjernevævet hos Alzheimers-patienter harnedsatte niveauer af selen sammenlignet med hjernevævet hos personer, der ikke har Alzheimers [Varikasuvu 2019].
  • Vi har brug for evidens fra kontrollerede kliniske forsøg, før vi kan drage nogle sikre konklusioner om selens beskyttende rolle i degenerative sygdomme.
RISIKO FOR ANDRE ALDRINGSRELATEREDE SYGDOMME

Prof. Alehagen peger på sammenhængen mellem selenmangel og andre aldersrelaterede sygdomme [Alehagen 2021].

  • Et suboptimalt indtag af selen er forbundet med en øget risiko for visse kræftformer [Cai 2016]. De biologiske mekanismer, hvorved tilstrækkelig selenstatus beskytter mod visse kræftformer, kendes ikke; dog kan en forklaring være beskyttelse mod oxidativ stress og inflammation. En 2020-metaanalyse af befolkningsbaserede prospektive undersøgelser har vist et omvendt forhold mellem selenindtagelse og den samlede kræftrisiko efter justering for alder, kropsmasseindeks og rygning [Kuria 2020b].
  • Øget risiko for nedsat nyrefunktion og nyresvigt er forbundet med aldring. Der er en tæt sammenhæng mellem selenstatus og nyrefunktion. Desuden kan hæmodialyse føre til et fald i selenniveauet i kroppen. Selentilskud har vist sig at øge plasma-selenkoncentrationer og plasma-glutathionperoxidase-niveauet betydeligt og at normalisere IL-6-niveauet [Alehagen 2021].
  • Selenmangel har været forbundet med udviklingen af ​​adskillige virusinfektioner. Antioxidant-selenoproteinerne, fx glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne, synes vigtige i beskyttelsen mod virusinfektioner [Guillin 2019].
KONKLUSION: SELEN OG BIOLOGISK ALDRING

Den nuværende dokumentation tyder på, at personer med et serum/plasma selenniveau under 100 mkg/l bør anses for at have en suboptimal selenstatus [Al-Mubarak 2021].

Selen reducerer niveauet af systemisk inflammation, undertrykker oxidativ stress, mindsker DNA-skader og fremmer telomerlængden [Alehagen 2021]. Det kan bidrage til at bremse aldringsprocessen.

Kilder

Alehagen U, Opstad TB, Alexander J, Larsson A, Aaseth J. Impact of selenium on biomarkers and clinical aspects related to ageing. A Review. Biomolecules. 2021 Oct 7;11(10):1478.

Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, Selenoproteins, and Heart Failure: Current Knowledge and Future Perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021;18(3):122-131.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, Wu P, Li X, Wang F. Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan 20;6:19213.

Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T, Chavatte L. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients. 2019;11(9):2101.

Kuria A., Tian H., Li M., Wang Y., Aaseth J.O., Zang J., Cao Y. Selenium status in the body and cardiovascular disease: A systematic review and meta-analysis. Crit. Rev. Food Sci. Nutr. 2020a:1–10.

Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020b;60(4):684-694.

Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P deficiency predicts cardiovascular disease and death. Nutrients. 2019;11:1852.

Varikasuvu SR, Prasad VS, Kothapalli J, Manne M. Brain selenium in Alzheimer’s Disease (BRAIN SEAD Study): A systematic
review and meta-analysis. Biol. Trace Elem. Res. 2019, 189, 361–369.

Zhang X, Liu C, Guo J, Song Y. Selenium status and cardiovascular diseases: meta-analysis of prospective observational studies and randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 2016;70(2):162–169.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning

Selentilskud til gravide kvinder med høj risiko for svangerskabsforgiftning har vist gavnlige effekter på 1) serum selenniveauet, 2) nogle metaboliske profiler, 3) livmoder-pulsatilitetsindeks og 4) mental sundhed – sammenlignet med placebo. Undersøgelsen sammenlignede effekten hos 60 gravide kvinder som fik et tilskud på 200 mkg/dag i 12 uger med effekten af placebo i samme periode.

Gravid kvinde
Svangerskabsforgiftning er en alvorlig hypertensiv tilstand under graviditeten. Det er forbundet med høj risiko for morbiditet og mortalitet hos moder og foster. Selen-indtag og status er blevet forbundet med forekomsten af svangerskabsforgiftning.

Tilskudsperioden varede i 12 uger med start i uge 16 til 18 af graviditeten. Der blev ikke rapporteret bivirkninger relateret til indtagelse af 200 mkg selen om dagen hos gravide kvinder med høj risiko for svangerskabs-forgiftning i hele undersøgelsens varighed [Mesdaghinia 2022].

SELENTILSKUD SAMmenlignet MED PLACEBO

Hvordan var selen-tilskuddet sammenlignet med placebo-tilskuddet hos de gravide?

  • Selentilskud var forbundet med en signifikant stigning i serum-selenniveauet
  • Selentilskud var forbundet med en signifikant stigning i den samlede antioxidantkapacitet og i det samlede glutathionniveau.
    Bemærk: Total antioxidantkapacitet = et mål for den kumulative aktivitet af alle antioxidanter i blodet; glutathion = en endogen antioxidant.
  • Selentilskud var forbundet med en signifikant reduktion i niveauet af højfølsom C-reaktivt protein (hsCRP).
    Bemærk: hsCRPi blodet er en bio-maker for omfanget af inflammation i kroppen.
  • Selentilskud var forbundet med et signifikant fald i pulsatilitetsindekset for livmoderarterien målt med Doppler-ultralyd.
    Bemærk: Pulsatilitetsindekset er et mål for de systoliske og diastoliske hastigheder i livmoderen.
  • Selentilskud var forbundet med en signifikant forbedring af depression, angst og søvnkvalitet.
META-ANALYSE AF SELENSTATUS OG RISIKO FOR svangerskabsforgiftning

En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2016 af data fra 13 observationsstudier med 1515 deltagere og 3 randomiserede kontrollerede forsøg med 439 deltagere har ledt forskerne til følgende konklusioner [Xu 2016]:

Randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
  • I 2014 rapporterede Rayman og kolleger resultaterne fra et pilotstudie, hvor forskerne tilfældigt havde tildelt 230 førstegangsgravide kvinder til enten en selenbehandlingsgruppe (60 mkg/dag) eller en placebogruppe fra  uge 12 til 14 af graviditeten og indtil fødslen .

Mellem uge 12 og uge 35 steg selenkoncentrationen i fuldblod signifikant i den selenbehandlede gruppe mens den faldt signifikant i placebogruppen. Efter 35 uger var der signifikant højere koncentrationer af helblodsselen og af plasmaselenoprotein P i den selenbehandlede gruppe end i placebogruppen [Rayman 2014].

I uge 35 var koncentrationen af serumopløselig vaskulær endothelial vækstfaktor-receptor-1 (sFlt-1) signifikant lavere i den selen-behandlede gruppe end i den placebogruppen hos deltagerne i den laveste kvartil af selenstatus ved undersøgelsens start. Status for sFlt-1 i serum er en biomarkør forbundet med risikoen for svangerskabsforgiftning  [Rayman 2014].

Undersøgelsesresultaterne indikerer, at selentilskud har potentialet til at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning hos gravide kvinder med lav selenstatus.

  • I 2010 rapporterede Tara og kolleger resultaterne af et pilotstudie, hvor forskerne tilfældigt tildelte 166 førstegangsgravide kvinder, som var i graviditetens første trimester, til at modtage 100 mkg selen eller placebo om dagen indtil fødslen.

Data fra studiet viste følgende resultater [Tara 2010]:

  • Der var ingen betydende bivirkninger forbundet med selentilskuddet.
  • Der var en signifikant stigning i de gennemsnitlige serum-selen-koncentrationer ved termin i gruppen der fik selentilskud. De gennemsnitlige serum-selenkoncentrationer i placebogruppen forblev uændrede.
  • Forekomsten af svangerskabsforgiftning var lavere i selengruppen (n = 0) end i placebogruppen (n = 3); denne forskel var dog ikke statistisk signifikant.
  • Forskerne konkluderede, at deres resultater indikerer, at selentilskud hos gravide kvinder kan være forbundet med en lavere frekvens af svangerskabsforgiftning [Tara 2010].
KONKLUSION: SELENSTATUS OG RISIKO FOR svangerskabs-forgiftning
  • Lav selenstatus er forbundet med øget risiko for svangerskabsforgiftning.
  • Det kræver flere prospektive kliniske forsøg for at bestemme den optimale tilskudsdosis, det optimale begyndelsestidspunkt for tilskuddet og den optimale varighed af tilskuddet.
Kilder

Mesdaghinia E, Shahin F, Ghaderi A, Shahin D, Shariat M, Banafshe H. The Effect of selenium supplementation on clinical outcomes, metabolic profiles, and pulsatility index of the uterine artery in high-risk mothers in terms of preeclampsia screening with quadruple test: a randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial. Biol Trace Elem Res. 2022 Feb 28. Prepub ahead of print.

Rayman MP, Searle E, Kelly L, Johnsen S, Bodman-Smith K, Bath SC, Mao J, Redman CW. Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. Br J Nutr. 2014 Jul 14;112(1):99-111.

Tara F, Maamouri G, Rayman MP, Ghayour-Mobarhan M, Sahebkar A, Yazarlu O, Ouladan S, Tavallaie S, Azimi-Nezhad M, Shakeri MT, Boskabadi H, Oladi M, Sangani MT, Razavi BS, Ferns G. Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwan J Obstet Gynecol. 2010 Jun;49(2):181-7.

Xu M, Guo D, Gu H, Zhang L, Lv S. Selenium and preeclampsia: a systematic review and meta-analysis. Biol Trace Elem Res. 2016 Jun;171(2):283-292.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.