Selenniveauets indvirkning på aldring

Selen er et essentielt sporstof. Essential betyder, at tilstrækkeligt med selen er nødvendigt for den normale cellefunktion, og at vores krop ikke kan danne selen for os. Vi skal have det fra vores kost. Sporstof betyder, at selen er et mikronæringsstof, der er nødvendigt i meget små mængder, i mikrogram mængder. Det kan være et vigtigt stof til at forsinke aldringsprocessen.

To ældre der omfavner hinanden
Selen som en komponent i beskyttende enzymer er med til at holde os sundere i længere tid. Det hjælper med at hæmme oxidativ stress og mindske inflammation, fjerne fejlfoldede proteiner, mindske DNA-skader og øge telomerlængde..

En tilstrækkelig selenstatus spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af hjerte-karsygdomme, inflammation og infektioner. Prof. Margaret P. Rayman, University of Surrey, vurderer, at en serum/plasma-selenstatus på omkring 125 mkg/l er optimal for menneskers sundhed [Rayman 2020].

Selens gavnlige arbejde i celler og væv udføres af selenoproteiner, der indeholder aminosyren selenocystein i sit aktive center. Blandt de selenoproteiner, der vides at have en antioxidant-virkning i kroppen, er glutathionperoxidaserne (GPX1-4 og GPX6) og thioredoxinreduktaserne (TXNRD1-3) [Alehagen 2021].

BEHOV FOR SELEN I senior-årene

Aldring som en proces involverer adskillige ændringer på cellulært og molekylært niveau. Aldring involverer ændringer i celler, mitokondrier, proteiner, stamceller og telomerer; for det meste er ændringerne af degenerativ art.

Ændringerne er forbundet med mild til moderat systemisk inflammation. Aldring involverer også en ubalance mellem antioxidative forsvarsstoffer og reaktive iltarter, populært kendt som frie radikaler.

Prof. Urban Alehagen bemærker, at oxidativ stress, inflammation og aldring interagerer med hinanden på en kompleks måde. Oxidativ stress og inflammation er risikofaktorer for sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og demens [Alehagen 2021].

OXIDATIV STRESS OG INFLAMMATION knyttet til ALDRING

Tilskud til lavselenstatus-personer – selenstatus under 100 mkg/l – med selen fra selengær kan forbedre antioxidantstatus og kan lindre inflammation.

Prof Urban Alehagen
Prof. Urban Alehagen er kardiologen, der ledede forskningen i KiSel-10-under-søgelsen af effekten af et kombineret selen- og Q10-tilskud på dødelighed og hjerte-funktion hos ældre borgere i lokal-samfundet. Her er han afbildet under et foredrag om resultaterne af undersøgelsen.

I det svenske KiSel-10-studie var fire års kombineret tilskud med 200 mkg selen/dag og 2 x 100 mg Q10/dag forbundet med reduktion eller normalisering af biomarkører for inflammation så som C-Reactivt Protein, P- selektin og osteoprotegerin. Det kombinerede tilskudsregime i KiSel-10 studiet var også forbundet med stigninger i insulinlignende vækstfaktor 1 (IGF-1), som anses for at være en central biomarkør i ernæring og inflammation [Alehagen 2021].

Professor Alehagen bemærker, at status for sirtuin-familien (SIRT1 – SIRT7) af signalproteiner er blevet forbundet med en lang levetid. Sirtuiner er involveret i aldersrelaterede processer så som kontrol af oxidativ stressrespons og inflammatorisk respons. På nuværende tidspunkt er mekanismen, hvorved selenstatus er forbundet med sirtuiner, ikke kendt. Der er derfor behov for mere forskning i selens indvirkning på oxidativ stress og inflammation og dets rolle i anti-aldring [Alehagen 2021].

RISIKO FOR Hjerte-karsygdom i forbindelse med aldring

I BIOSTAT-CHFs prospektive kohorte-undersøgelsen havde hjertesvigtspatienter, der manglede selen (mindre end 70 mkg/l i serum), en dårligere NYHA (New York Heart Association) funktionsklasse, en mindre træningskapacitet og lavere livskvalitet end hjertesvigtpatienter med højere selenkoncentrationer i serum. Faktisk observerede forskerne, at den kliniske tilstand hos hjertesvigtpatienter med serumselen-koncentrationer under 100 mkg/l var næsten lige så dårlig som den kliniske tilstand for hjertesvigtpatienter med serumselen-niveauer under 70 mkg/l. Følgelig synes serumselen-koncentrationer under 100 mkg/l at fortjene opmærksomhed som et advarselstegn [Bomer 2020].

I Malmø Preventive Project, et prospektivt kohortestudie med 4366 personer, som blev fulgt op i ni år, fandt forskere ud af, at risikoen for dødelighed af alle årsager, hjerte-kardødelighed og en førstegangs uønsket kardiovaskulær hændelse alle var omvendt forbundet med koncentrationen af selenoprotein P i plasma. [Schomburg 2019].

Kuria og kolleger lavede en meta-analyse af fem kohortestudier og konkluderede, at en højere selenstatus signifikant reducerede forekomst og dødelighed af kardiovaskulær sygdom sammenlignet med en lavere selenstatus [Kuria 2020a]. En anden meta-analyse af 16 observationsstudier har vist en omvendt sammenhæng mellem uønskede kardiovaskulære hændelser og selenniveauer op til 106 mkg/l [Zhang].

RISIKO FOR DEGENERATIV SYGDOM I FORBINDELSE MED ALDRING

Hvad ved vi om neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom?

  • Aldring er i sig selv en væsentlig risikofaktor for at lide af en af disse neurodegenerative lidelser.
  • Mitokondriel dysfunktion og oxidativ stress er blevet foreslået som biologiske mekanismer, der forbinder aldring og neurodegenerative sygdomme.
  • Forhøjede niveauer af skadelige frie radikaler ser ud til at spille en rolle i
    udvikling af Alzheimers og Parkinsons sygdom.
  • Antioxidantenzymer indeholdende selenforbindelser beskytter mod oxidative skader forårsaget af skadelige frie radikaler.
  • Epidemiologiske undersøgelser indikerer, at selenoproteiner beskytter mod kognitiv tilbagegang.
  • Resultaterne af en metaanalyse fra 2019 har vist, at hjernevævet hos Alzheimers-patienter harnedsatte niveauer af selen sammenlignet med hjernevævet hos personer, der ikke har Alzheimers [Varikasuvu 2019].
  • Vi har brug for evidens fra kontrollerede kliniske forsøg, før vi kan drage nogle sikre konklusioner om selens beskyttende rolle i degenerative sygdomme.
RISIKO FOR ANDRE ALDRINGSRELATEREDE SYGDOMME

Prof. Alehagen peger på sammenhængen mellem selenmangel og andre aldersrelaterede sygdomme [Alehagen 2021].

  • Et suboptimalt indtag af selen er forbundet med en øget risiko for visse kræftformer [Cai 2016]. De biologiske mekanismer, hvorved tilstrækkelig selenstatus beskytter mod visse kræftformer, kendes ikke; dog kan en forklaring være beskyttelse mod oxidativ stress og inflammation. En 2020-metaanalyse af befolkningsbaserede prospektive undersøgelser har vist et omvendt forhold mellem selenindtagelse og den samlede kræftrisiko efter justering for alder, kropsmasseindeks og rygning [Kuria 2020b].
  • Øget risiko for nedsat nyrefunktion og nyresvigt er forbundet med aldring. Der er en tæt sammenhæng mellem selenstatus og nyrefunktion. Desuden kan hæmodialyse føre til et fald i selenniveauet i kroppen. Selentilskud har vist sig at øge plasma-selenkoncentrationer og plasma-glutathionperoxidase-niveauet betydeligt og at normalisere IL-6-niveauet [Alehagen 2021].
  • Selenmangel har været forbundet med udviklingen af ​​adskillige virusinfektioner. Antioxidant-selenoproteinerne, fx glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne, synes vigtige i beskyttelsen mod virusinfektioner [Guillin 2019].
KONKLUSION: SELEN OG BIOLOGISK ALDRING

Den nuværende dokumentation tyder på, at personer med et serum/plasma selenniveau under 100 mkg/l bør anses for at have en suboptimal selenstatus [Al-Mubarak 2021].

Selen reducerer niveauet af systemisk inflammation, undertrykker oxidativ stress, mindsker DNA-skader og fremmer telomerlængden [Alehagen 2021]. Det kan bidrage til at bremse aldringsprocessen.

Kilder

Alehagen U, Opstad TB, Alexander J, Larsson A, Aaseth J. Impact of selenium on biomarkers and clinical aspects related to ageing. A Review. Biomolecules. 2021 Oct 7;11(10):1478.

Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, Selenoproteins, and Heart Failure: Current Knowledge and Future Perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021;18(3):122-131.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, Wu P, Li X, Wang F. Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan 20;6:19213.

Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T, Chavatte L. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients. 2019;11(9):2101.

Kuria A., Tian H., Li M., Wang Y., Aaseth J.O., Zang J., Cao Y. Selenium status in the body and cardiovascular disease: A systematic review and meta-analysis. Crit. Rev. Food Sci. Nutr. 2020a:1–10.

Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020b;60(4):684-694.

Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P deficiency predicts cardiovascular disease and death. Nutrients. 2019;11:1852.

Varikasuvu SR, Prasad VS, Kothapalli J, Manne M. Brain selenium in Alzheimer’s Disease (BRAIN SEAD Study): A systematic
review and meta-analysis. Biol. Trace Elem. Res. 2019, 189, 361–369.

Zhang X, Liu C, Guo J, Song Y. Selenium status and cardiovascular diseases: meta-analysis of prospective observational studies and randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 2016;70(2):162–169.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Leave a Reply