Der er mange risikofaktorer forbundet med udviklingen af prostatakræft: Alder, familie-historie, geografisk område, insulinlignende vækstfaktor, nationalitet og race. En risikofaktor der fortjener undersøgelse, er forholdet mellem selen-koncentrationen i blodet og risikoen for prostatakræft
Citat: “Selen har sandsynligvis en beskyttende rolle i udviklingen af prostatakræft og dens udvikling mod mere fremskredne stadier. Derfor er selentilskud en mulighed til forebyggelse af prostatakræft”.
Disse ord er taget fra konklusionen af en systematisk gennemgang og meta-analyse af undersøgelser af sammenhængen mellem selen og prostatakræft lavet i 2018 [Sayehmiri].
Meta-analysen er baseret på data fra 38 artikler i medicinske tidsskrifter, der omfattede 36.419 tilfælde af prostatakræft og 105.293 sunde kontrolpersoner. Der var 22 case-control-studier, 6 kohortstudier og 10 randomiserede kontrollerede forsøg inkluderet i meta-analysen [Sayehmiri].
Sammenhængen mellem selenniveau og risikoen for prostatakræft
Den samlede relative risiko fra de 38 undersøgelser af sammenhængen mellem selenniveau og risiko for prostatakræft viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 14% ved højere niveauer af selen målt i blodet eller i tånegle.
Ud af de 38 undersøgelser omhandlede 10 undersøgelser forholdet mellem fremskreden prostatakræft og selen. Data fra disse 10 undersøgelser viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 33%.
Tidligere meta-analyser af selen og risiko for prostatakræft
Etminan 2005
Resultaterne af Sayehmiri-metaanalysen fra 2018 bekræfter resultaterne af 2005-metaanalysen udført af Etminan et al.
Etminans metaanalyse omfattede data fra 16 undersøgelser – 11 kohortstudier og 5 case-control-studier – og viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 26% ved en moderat selenindtagelse.
Etminan-studiet viste en dosisrespons-tendens, da studierne blev stratificeret i forhold til sygdommens alvorlighed.
Resultaterne antyder, at indtag af selen kan reducere risikoen for prostatakræft [Etminan].
Data fra indholdet af plasma- eller serumselenkoncentrationer viste, at risikoen for prostatakræft faldt med stigende plasma / serumniveauer op til 170 mikrogram selen per liter [Hurst].
Det sikreste interval for potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være et plasmaselenindhold mellem 120 og 170 mikrogram selen per liter [Hurst].
Sammenfatning: Selenkoncentration og prostatakræft
Prostatacancer er i dag den mest almindelige kræfttype globalt. I USA er livstidsrisikoen for af blive ramt af denne sygdom på 1 ud af 6 mænd [Sayehmiri].
Der har manglet konsensus om effektiviteten af selentilskud til forebyggelse af prostatakræft, hovedsageligt på grund af resultaterne fra SELECT-undersøgelsen, hvor der blev anvendt en syntetisk form for selen i stedet for en organisk form [Schrauzer].
Meta-analyse er en statistisk teknik til at kombinere resultaterne af flere undersøgelser for at nå frem til et enkelt resultat. Det er en strategi der benyttes til at finde den fælles baggrund blandt mange undersøgelser [Sayehmiri].
Den nuværende meta-analyse bekræfter resultaterne fra en 2016-metaanalyse af selenindtagelse og kræftrisiko, som viste, at en høj selenindtgelse reducerede risikoen for brystkræft, lungekræft, spiserørskræft, mavekræft og prostatakræft, men det var ikke knyttet til tyktarmskræft, blærekræft eller hudkræft [Cai].
Afsluttende bemærkninger: Selen og kræft
Den svenske forsker Dr. Mikael Björnstedt fra Karolinska Universitetshospital i Stockholm, Sverige, får den afsluttende bemærkning. Han siger, at de selenafhængige antioxidant enzymer er unikke blandt antioxidanterne. Dr. Björnstedt tilføjer, at en stor mængde dokumentation, der viser selens potentiale for general kræftforebyggelse i større skala. Forebyggelsen fungerer via flere forskellige komplekse mekanismer og i alle kræftens stadier.
Kilder
Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.
Etminan, M., FitzGerald, J. M., Gleave, M. & Chambers, K. (2005). Intake of selenium in the prevention of prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Cancer Causes Control, 16, 1125-31.
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Sayehmiri, K., Azami, M., Mohammadi, Y., Soleymani, A. & Tardeh, Z. (2018). The association between selenium and prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Asian Pac J Cancer Prev, 19 (6), 1431-1437.
Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention.
Critical Reviews in Biotechnology, 29, 1, 15.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Hjernevæv producerer mange frie radikaler (reaktive iltforbindelser). Den oxidative stress forårsaget af en ubalance mellem potentielt skadelige frie radikaler og antioxidanter der neutraliserer dem, er forbundet med aldring og Alzheimers sygdom. Lavere niveauer af det selen-afhængige antioxidantenzym glutathion-peroxidase er stærkt knyttet til nedsat kognition samt risiko for Alzheimers sygdom.
Blodets selenindhold er signifikant lavere hos patienter med Alzheimers sygdom sammenlignet med raske kontrolpersoner. Denne reduktion i selenindholdet er direkte forbundet med de observerede nedsatte niveauer af det vigtige antioxidant-selenoprotein glutathionperoxidase hos patienter med Alzheimers sygdom.
Det er konklusionerne fra forfatterne til en meta-analyse fra 2017 af 12 case-control studier der undersøgte selenindholdet hos patienter med Alzheimers sygdom og raske kontrolpersoner. De 12 case-kontrol undersøgelser omfattede 594 patienter med Alzheimers sygdom og 472 raske kontrolpersoner [Reddy].
Signifikant nedsat seleniveau i blodet hos Alzheimer-patienter sammenlignet med raske kontrolpersoner.
Nedsat seleniveau blev også set i de røde blodlegemer og i cerebrospinalvæske hos Alzheimer-patienter sammenlignet med raske kontrolpersoner. Forskellen i selenkoncentration nåede dog ikke statistisk signifikans.
Matchende aldersgrupper mellem Alzheimer-patienter og raske kontrolpersoner viste nedsat seleniveau uanset patienternes alder. Dette er interessant, fordi høj alder anses som en risikofaktor for Alzheimers sygdom.
Kontrol af socioøkonomiske, geografiske og miljømæssige forskelle viste også det faldende seleniveau hos Alzheimer-patienter sammenlignet med de raske kontrolpersoner.
Man så en direkte sammenhæng mellem nedsat seleniveau og glutathionperoxidase hos Alzheimer-patienter.
Hvad er glutathionperoxidase, og hvorfor er det vigtigt?
Glutathionperoxidaser (forkortet GPx) er en gruppe af antioxidant-enzymer (selenoproteiner), der reducerer og dermed neutraliserer potentielt skadelige radikaler som hydrogenperoxid og lipidhydroperoxider. På den måde mindsker GPx-enzymer omfanget af skader fra oxidativt stress.
Skader fra oxidativt stress defineres som skader på celler og væv forårsaget af en ubalance mellem aktiviteten af skadelige reaktive iltforbindelser og antioxidanternes neutraliserende aktivitet i kroppen. Skader fra oxidativt stress er blevet identificeret som noget af det første der sker før fremkomsten af Alzheimers sygdom [Reddy].
I betragtning af dets rolle som en af komponenterne i antioxidant-GPx-enzymerne er selen i en passende koncentration nødvendig for antioxidantforsvaret af celler og væv.
Meta-analysen viste signifikant reducerede niveauer af selen og tilknyttede niveauer af GPx hos Alzheimer-patienter [Reddy].
De reducerede GPx-niveauer kan fortolkes som bevis for den vigtige rolle som antioxidant som GPx spiller og som bevis for dets rolle ved oxidative stressskader i Alzheimers sygdom.
Sammenfatning
Selen og de selenafhængige selenozymer kan virke som modulatorer af hjernefunktionen, hvis der er en tilstrækkelig forsyning af selen [Schweizer].
Oxidativt stress er en patologisk mekanisme, der muligvis spiller en rolle i neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom [Schwetzer].
De selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser er involveret i antioxidantforsvar og i intracellulær redoxregulering og -modulering [Schwetzer].
Lave seleniveauer er forbundet med nedsat antioxidant-selenoenzymaktivitet [Schweizer].
Lav cellulær GPx-aktivitet øger følsomheden overfor neurotoksiner og hjerneskade. Øget GPx-aktivitet som følge af en øget selenmængde mindsker skader på hjernen og nervesystemet [Schweizer].
Reddy, V. S., Bukkeb, S., Duttc, N., Ranad, P. & Pandeye, A. K. (2017).
A systematic review and meta-analysis of the circulatory, erythrocellular
and CSF selenium levels in Alzheimer’s disease. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 42, 68–75.
Schweizer, u., Brauner, A. U., Kohrle, J. & Nitsch, R. (2004). Selenium and brain function. Brain Res Rev, 45, 3, 164-178.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Kloden har kun sparsomme mængder af selen, hvorfra der kan fremstilles selentilskud til mennesker i områder med selenfattig jordbund og selenfattige fødevarer. Selen er ikke genanvendeligt. Den årlige globale produktion af selen går hovedsagelig til industriel produktion: Metallurgisk, glas, elektriske artikler, pigmenter, brug i batterier og kunstgødning. Der er dårligt nok selen i overskud til brug i kosttilskud, selvom det er et vigtigt sporstof, som den menneskelige krop ikke selv kan producere. Illustration: CC BY-SA 2.0 uk, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=717159.
Den anden dag så jeg et interessant spørgsmål: Hvordan kan vi gøre dette kedelige sporstof interessant?
Det handlede om selen, grundstoffet i det periodiske system med atomnummer 34. Som en bestanddel af de selenafhængige selenoproteiner har selen mange biologiske funktioner i kroppen:
Antioxidant-beskyttelse af cellerne mod skader fra frie radikaler
Modvirkning af DNA-mutation
Hæmning af kronisk lav-intens inflammation
Optimal produktion af skjoldbruskkirtelhormoner
Korrekt reproduktion af celler
Beskyttelse af lymfekanaler og blodkarvægge
Nedsat risiko for visse former for kræft
Nedsat risiko for kardiovaskulær sygdom
Gendannelse af antioxidant-formerne af C-vitamin, E-vitamin og coenzym Q10
Og alligevel har næppe nogen hørt om selen som et vigtigt biologisk næringsstof. Ingen har nogensinde fået taget en blodprøve for at se, om han eller hun har et tilstrækkeligt niveau af selen i plasma.
Selenindtaget varierer betydeligt fra egn til egn, fra kultur til kultur og helt sikkert fra kost til kost. Det er svært at få rede på, hvor meget selen vi får fra vores mad.
Mængden af selen vi får fra vores mad afhænger af jorden, hvor fødevarene blev dyrket. Normalt får amerikanere, der bor på østkysten og i de nordvestlige stater tæt på Stillehavet mindre selen i deres mad end amerikanerne i midten af landet. Men selv det afhænger af sammensætningen af de måltider, som hver især spiser.
Selen er vigtigt i små mængder; Men ved et meget højt niveau kan det være skadeligt i det lange løb.
Den menneskelige krop danner ikke selv selen. Uden tilstrækkeligt selen i kosten og fra kosttilskud vil der ikke være tilstrækkeligt selen til at indgå i aminosyren selenocystein. Selenocystein er således en nødvendig komponent til dannelse af de 25 kendte selenoproteiner i kroppen.
Selenoproteiners funktioner
På nuværende tidspunkt kender vi til 25 gener, der koder for syntesen af selenoproteiner i kroppen.
*** Der er otte kendte glutathionperoxidaser, hvoraf mange har vigtige antioxidantbeskyttelsesfunktioner i forskellige dele af kroppen.
*** Der er tre kendte thioredoxinreduktaser, som er vigtige for reguleringen af cellevækst og overlevelse. Thioredoxinreduktaser tjener også til at regenerere andre antioxidanter i kroppen, f.eks. vitamin C, vitamin E og coenzym Q10.
*** Der er iodothyronin-deiodinaser (også kendt som thyroidhormon-deiodinaser), der er vigtige for aktiveringen af T4 hormonet til produktionen af T3 hormonet og til inaktivering af skjoldbruskkirtelhormonerne
På nuværende tidspunkt er der temmelig store kliniske forsøg på vej, der undersøger virkningen på skjoldbruskkirtelsygdom ved tilskud med selengær-præparater.
Det kliniske forsøg CATALYST undersøger effekten af selentilskud på Hashimotos sygdom, som er en sygdom, der forårsager lavt stofskifte [Winther]. Det kliniske GRASS-forsøg undersøger effekten af selentilskud på Graves sygdom (Basedows), hvilket forårsager et højt stofskifte [Watt]. Begge sygdomme er autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber skjoldbruskkirtlen.
*** Selenoprotein Per de mest almindelige selenoproteiner i plasma, der tegner sig for ca. 60%, og som sådan er selenoproteinerne mest involveret i forsyning og distribution af selen til de forskellige dele af kroppen. Det er denne egenskab der hjælper til at opretholde selen-homeostase i hjernen.
*** Forskere er stadig igang med at kortlægge strukturen og funktionen af de andre selenoproteiner [Bellinger].
Selen og kræftforebyggelse
Observationsundersøgelser viser generelt, at en højere selenindtagelse er forbundet med lavere risiko for forskellige former for kræft [Cai].
Følgende interventionsundersøgelser har vist en gavnlig effekt af selentilskud på risikoen for kræft:
Nutritional Prevention of Cancer-undersøgelsen [Clark]: Signifikant fald i det samlede antal kræfttilfælde og et signifikant fald i forekomsten af prostatakræft, tyktarmskræft og lungekræft.
Linxian Nutrition Intervention-undersøgelserne [Blot]: Signifikante fald i total dødelighed, kræft-dødelighed og mave-kræft-dødelighed.
SU.VI.MAX. En undersøgelse af vitamin- og antioxidanttilskud [Hercberg]: signifikant lavere kræftrisiko hos mænd og lavere total dødelighedsrisiko hos mænd.
Bonelli-undersøgelsen af selen og tilbagevendende adenomer [Bonelli]: Signifikant reduktion af risikoen for tilbagevendende adenomer, en kendt risikofaktor for tyktarmskræft.
Selen og kardiovaskulær sygdom
Opfølgende resultater fra KiSel-10-undersøgelsen har vist en vedvarende virkning efter fire års daglige tilskud til raske seniorer i form af et tilskud med 200 mikrogram selen fra selengær og 200 milligram coenzym Q10 dagligt. Den beskyttende virkning mod kardiovaskulær dødelighed har vist sig at fortsætte i en opfølgende periode på 12 år.
Professor Urban Alehagen peger på den særlige interaktion mellem selen og coenzym Q10, der har en terapeutisk effekt som påvist i form af signifikant lavere niveauer af biomarkører for oxidativt stress, inflammation og fibrose samt de højere niveauer af insulin-lignende vækstfaktor 1 hos seniorer, der modtog aktiv behandling i form af selen og coenzym Q10 [Alehagen].
Selen og et godt helbred
De bedste sundhedsmæssige resultater er opnået med præparater med organisk selengær (også kaldet selenberiget gær). Selengærpræparater har vist en bedre virkning på bio-markører for oxidativt stress end syntetiske selenomethioninpræparater har [Richie].
Den tolerable øvre grænse for voksnes daglig indtagelse af selen fra mad og kosttilskud er fastsat til 400 mikrogram pr. dag [Institut for Medicin]. Et almindeligt dagligt indtag fra mad og kosttilskud har en tendens til at være meget lavere end 400 mikrogram pr. dag, men varierer betydeligt.
At få undersøgt sit selenniveau er en god ide. Det gør det muligt at bedømme, om man har behov for et tilskud på 50, 100 eller 200 mikrogram om dagen for at holde plasma / serum-selenkoncentrationen i det optimale område på mellem 120-170 mikrogram pr. liter [Hurst]. Det daglige tilskud afhænger af mængden af selen, som optages fra den mad man spiser.
Kilder
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120. doi:10.1371/journal.pone.0193120
Bellinger, F. P., Raman, A. V., Reeves, M. A., & Berry, M. J. (2009). Regulation and function of selenoproteins in human disease. The Biochemical Journal, 422(1), 11-22. doi:10.1042/BJ20090219
Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.
Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & … Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.
Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.
Clark, L. C., Combs, G. F., Turnbull, B. W., Slate, E., & Alberts, D. (1996). The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.
Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. F., & Turnbull, B. W. (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. Brit. J. Urol, 81: 730-734.
Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & … Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.
Institute of Medicine. (2000). Selenium. Dietary reference intakes for vitamin C, vitamin E, selenium, and carotenoids. Washington, D.C.: National Academy Press; 284-324.
Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042
Watt, T., Cramon, P., Bjorner, J. B., Bonnema, S. J., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & … Rasmussen, A. K. (2013). Selenium supplementation for patients with Graves’ hyperthyroidism (the GRASS trial): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 14119. doi:10.1186/1745-6215-14-119
Winther, K. H., Watt, T., Bjørner, J. B., Cramon, P., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & … Bonnema, S. J. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 15115. doi:10.1186/1745-6215-15-115
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
En nylig undersøgelse har fundet en relativt høj mortalitetsrisiko hos ældre svenskere med lav selenstatus. Tilskud med et selengær-præparat og et coenzyme Q10-præparat resulterede i en signifikant reduceret risiko for at dø af hjertesygdom, en bedre hjertefunktion og en bedre livskvalitet for ældre. Den gavnlige virkning af disse tilskud er fortsat i 12 år efter undersøgelsen.
Lave plasma- / serum-selenkoncentrationer er forbundet med øget risiko for at dø af hjertesygdom og en øget risiko for død af alle årsager. Professor Urban Alehagen og et team af forskere ved Linköpings Universitet i Sverige har undersøgt forholdet mellem et lavt seleniveau og risikoen for hjertesygdom.
Selentilskud foreslået til voksne med meget lave Se-niveauer
Den svenske undersøgelse viser, at voksne med en serum selenkoncentration på under 57 mikrogram pr. liter har en signifikant højere risiko for at dø af alle årsager (43% øget risiko) og for at dø af hjertesygdom (56% øget risiko) [Alehagen 2016].
57 mikrogram selen per liter serum. Wow! Det er lavt.
Disse signifikante sammenhænge forblev solide, selv efter at forskerne havde justeret for virkningerne af eventuelle modificerende faktorer:
Mandligt køn
Rygning
Iskæmisk hjertesygdom
Diabetes
Kronisk obstruktiv lungesygdom
Nedsat hjertefunktion [Alehagen 2016]
Professor Alehagen foreslår, at voksne med serum-seleniveauer under 57 mikrogram pr. liter anbefales at tage et selentilskud.
Ingen forskelle fundet i kræft-mortalitet
Interessant nok viste den svenske undersøgelse ikke en signifikant forskel i kræftdødelighed blandt de fire kvartiler af studietalere. Bemærk dog, at den gennemsnitlige serumselenkoncentration i alle de fire kvartiler, der blev sammenlignet i undersøgelsen var ret lav:
Kvartil 1: < 57,2 mkg/l
Kvartil 2: 57,2 – 67,1 mkg/l
Kvartil 3: 67,1 – 76,1 mkg/l
Kvartil 4: > 76,1 mkg/l
Husk: Den bedste vurdering vi har for en beskyttende virkning af selen mod prostatakræft, er en plasma-selenkoncentration på mellem 120 og 170 mikrogram pr. liter [Hurst 2012].
Det kunne være, at kræftdødeligheden i alle fire kvartiler i den svenske undersøgelse ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, men er allesammen forhøjede i forhold til kohorter, der opretholder et serum-seleniveau på over 120 mikrogram pr. liter.
Hvorfor behovet for selentilskud?
Professor Alehagen forklarer, at selenindholdet i jorden og dermed i levnedsmidler rundt om i verden varierer betydeligt fra region til region. Madvaner varierer også, hvilket betyder, at folk får mere eller mindre selen i deres kost, afhængigt af hvor de bor.
Selen er afgørende for en række cellulære funktioner. Sporstoffet selen findes sjældent som et isoleret stof i kroppen. Det udfylder sine væsentlige biologiske funktioner som en bestanddel af aminosyren selenocystein.
Selenocystein er således selv en nødvendig bestanddel af 25 kendte selenoproteiner. Mange af disse selenoproteiner, især glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser, beskytter vores celler og væv mod de skadelige virkninger af oxidativt stress [Alehagen 2016].
I lyset af de regionale variationer i optagelsen af selen og betydningen af en tilstrækkelig serum-selenkoncentration for en længere livslængde og en bedre livskvalitet, synes det tilrådeligt at få sin serum-selenkoncentration målt for at se, hvor det ligger sammenlignet med de svenske studiedeltagere.
Hvor meget selentilskud?
Professor Fairweather-Tait og kolleger i Storbritannien har rapporteret om resultaterne af et studie med tilskud til middelaldrende, sunde britiske mænd og kvinder (50-64 år). Studiedeltagernes gennemsnitlige plasma-selenkoncentration ved studiets start var lige over 95 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
Tilskud med endaglig selengærtablet på 50 mikrogram i 10 uger øgede deltagernes plasma-selenindhold til et gennemsnit på 118,3 mikrogram pr. liter.
Tilskud med en daglig selengærtablet på 100 mikrogram i 10 uger øgede deltagernes plasma-selenindhold til et gennemsnit på 152 mikrogram pr. liter.
Sammendrag af svensk undersøgelse af serum-seleniveauer og dødelighed
Professor Alehagens svenske undersøgelse viste en signifikant øget risiko for at dø af hjertesygdom samt fra alle årsager hos forsøgsdeltagere med serum-seleniveauer under 57,2 mikrogram pr. liter. Andre undersøgelser har vist lignende sammenhænge mellem et lavt serum-seleniveau og øget dødelighed:
Dansk undersøgelse: En undersøgelse af mere end 3000 mænd med serum selenkoncentrationer under 60 mikrogram pr. liter viste en øget risiko for hjerteanfald (Suadicani 1992).
Finske undersøgelser: Undersøgelser fra 1970’erne, perioden før Finland begyndte at gøde jorden med selen, viste en sammenhæng mellem et lavt serum-seleniveau og en øget risiko for at dø af hjertesygdom [Salonen 1982].
Fransk undersøgelse: En fransk undersøgelse af ældre franskmænd rapporterede om en sammenhæng mellem lave plasma-selenkoncentrationer og øget dødelighed [Akbaraly 2005].
Beskyttende virkninger af selentilskud
Selen i tilstrækkelige koncentrationer har vigtige antioxidant- og immunsystemsfunktioner. Det er sandsynligt, at den beskyttende virkning af tilstrækkelige plasmakoncentrationer af selen er relateret til selenoproteinernes virkning:
Reduktion af oxidativt stress
Reduktion af inflammation
Kilder
Akbaraly, N.T., Arnaud, J., Hininger-Favier, I., Gourlet, V., Roussel, A.M. & Berr, C. 92005). Selenium
and mortality in the elderly: results from the EVA study. Clin Chem, 51:2117–2123.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96. doi:10.1038/ejcn.2015.92
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.
Salonen, J.T., Alfthan, G., Huttunen, J.K., Pikkarainen, J. & Puska, P. (1982). Association between cardiovascular death and myocardial infarction and serum selenium in a matched-pair longitudinal study. Lancet, 2: 175–179.
Suadicani, P., Hein, H.O. & Gyntelberg, F. (1992). Serum selenium concentration and risk of ischaemic heart disease in a prospective cohort study of 3000 males. Atherosclerosis, 96: 33–42.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
KiSel-10-studiet blev udført i Sverige, som er kendt for at have selenfattig jord og fødevarer med lavt selenindhold. Som følge heraf var et dagligt tilskud med 200 mikrogram selengær passende. I geografiske områder med et højere selenindhold i jorden og i fødevarene kan det være nødvendigt med et lavere selentilskud. Selen er et essentielt mikronæringsstof med kendte antioxidantfunktioner i kroppen, og det er forbundet med en god skjoldbruskkirtelfunktion og et godt immunforsvar.
Ved at kombinere tilskud med selengær og coenzym Q10 opnår ældre mennesker, der lever i områder med lavt selenindhold, en god beskyttelse mod hjertesygdom. Det synes at være den lære vi kan uddrage fra en 12-årig opfølgende analyse af det svenske KiSel-10-studie [Alehagen 2018].
Beskyttende virkninger af selen og Q10 vedvarer på 12. år
Oprindeligt indskrev professor Urban Alehagen og hans forskerkolleger ved universitetet i Linköping 443 ældre svenske borgere, der boede i et område, hvor selenindholdet i fødevarene var kendt for at være lavt. De tildelte tilfældigt undersøgelsesdeltagerne til enten at få en kombination med 200 mikrogram selen fra selengærtabletter og 200 milligram coenzym Q10 dagligt eller til at få matchende placebo. Dette tilskudsstudie varede i fire år [Alehagen 2013].
Bedre vedholdende hjertefunktion målt med ekkokardiogrammer
Lavere niveau af biomarkører for oxidativt stress, inflammation og fibrose
Nedsat behov for indlæggelse
Forbedret livskvalitet
Vedvarende beskyttelse af hjertet af med Selen og Q10
Ved hjælp af offentlige registre og dødsattester fortsatte de svenske forskere med at følge studiets deltagere efter ophør med deres daglige tilskud. Ved opfølgningen efter 10 år og nu ved den 12-årige opfølgning kan forskerne rapportere, at de gavnlige effekter for hjertesundheden varer ved i gruppen, der fik den aktive behandling i form af selengær og Q10. 12 år efter undersøgelsens afslutning har de deltagerne, der var heldige nok til at komme i den aktive behandlingsgruppe, en signifikant lavere risiko for at dø af hjertesygdom [Alehagen 2018].
Faktisk synes fordelene ved at have været i den aktive behandlingsgruppe at være stigende over tid. Desuden rapporterer forskerne, at fordelene ved den aktive behandling, sammenlignet med placebobehandlingen gælder, selvom undersøgelsesdeltagerne havde diabetes eller højt blodtryk eller iskæmisk hjertesygdom, mens de var i den oprindelige undersøgelse [Alehagen 2018].
Hvad er forklaringen på den vedvarende helbredseffekt af selen og Q10?
En forklaring, der falder en ind er, at deltagerne besluttede sig for at fortsætte med at tage disse tilskud med selen og Q10 efter undersøglensens afslutning. I hvilket omfang dette måtte mære sket, er ikke kendt. Men selvfølgelig har undersøgelsens deltagere i begge grupper, den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen, haft lige muligheder for at beslutte sig for at købe og tage tilskud med selen og Q10 kosttilskud efter undersøgelsens afslutning.
En anden forklaring kunne være, at denne region i Sverige er en kendt lavselen-region, og det blotte tilskud af tilstrækkelige mængder selen til kosten via tilskud i fire år kan have givet en varig ernærings- og sundhedsmæssig virkning.
Mulig epigenetisk effekt af tilskud med selen og Q10?
Dr. Mark Miller citeres i en blogartikel, hvor han spekulerer på, om den vedvarende beskyttende virkning af selengær- og Q10-tilskuddet kunne være resultatet af en ændring af den genetiske programmering, der regulerer hjertesundhed og sygdom [Daniells 2018].
Epigenetisk forklaring på effekten af tilskud med selen og Q10
Dr. Miller spekulerer på, om epigenetik kan forklare forskelle i hjertesundheden hos deltagerne i den aktive behandlingsgruppe og i placebo-kontrolgruppen.
Epigenetik er det biomedicinske udtryk for de biokemiske mekanismer, der får gener til at udtrykkes (være aktive) eller at være slumrende (inaktive).
Dr. Millers tanke er, at den genetiske regulering af sådanne sundhedsfaktorer som mitokondrie-funktion, oxidativt stress og inflammation er blevet positivt påvirket af kombinationen af selengær og coenzyme Q10 [Daniells 2018].
Aldring og tilskud med selen og coenzym Q10
Ifølge Dr. Millers fortolkning fortsatte den vanlige aldringsproces, der er karakteriseret ved en øget mitokondriel dysfunktion og gradvist tab af fysisk og kognitiv funktion sandsynligvis hos de undersøgelsesdeltagere, der tilfældigvis var havnet i placebo-kontrolgruppen.
I mellemtiden kan de undersøgelsesdeltagere, der var heldige nok til at være havnet i den aktive selen og Q10-behandlingsgruppe i fire år, have gennemgået fysiske forandringer, der påvirker reguleringen af de gener (der slår dem til eller fra) og som påvirker hjertesundheden [Daniells 2018].
Det er vigtigt at bemærke, at sådanne faktorer som mænds køn, rygning, diabetes og højt blodtryk er forbundet med en højere risiko for at dø af hjertesygdom. Hvis du er i en af disse højrisikogrupper, desto mere grund til at motionere, spise og drikke moderat og til at tage et dagligt tilskud af Q10 og selen.
Hvorfor vægte selengær-præparater så højt?
Der er et par ting, som man bør holde sig for øje.
Den ene er, at de ældre svenske deltagere i undersøgelsen havde serum-selenkoncentrationer langt under de niveauer, der anses for nødvendigt for en optimal selenoprotein-aktivitet. Derfor var det berettiget med et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra selengær.
Personer der lever i områder med meget selen jorden og med et højt selenniveau i fødevarerne, behøver ikke mere end 50 eller 100 mikrogram selen dagligt. Det bedste er at få målt sit selenniveau.
Bedre optagelse, længere ophold og bedre virkning af selengær
Selenpræparater fra selengær (også kaldet en selenberiget gær) optages og tilbageholdes godt i kroppen [Bügel 2008].
Selengær-præparater er den type selen-præparater, hvor sammensætningen og mangfoldigheden af selenformer har den højeste tilknytning til gavnlige helbredseffekter [Richie 2014].
Kilder
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120. doi:10.1371/journal.pone.0193120
Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642
Daniells, S. (2018, Aug. 20). A major reset of the drivers for disease and health: Protective effects of selenium + CoQ10 may persist for years. Nutra-ingredients-USA.com. Retrieved from https://www.nutraingredients-usa.com/Article/2018/08/20/A-major-reset-of-the-drivers-for-disease-and-health-Protective-effects-of-selenium-CoQ10-may-persist-for-years
Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Selenocystein er den 21. aminosyre. Sporstoffet selen spiller en vigtig biologisk rolle i kroppen som en bestanddel af selenocystein. Selenocystein forekommer i mindst 25 selenoproteiner, herunder selenoprotein P og de forskellige glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og iodothyronin-deiodinaser.
Resultaterne af kliniske undersøgelser giver os et skøn over, hvad individets optimale serum- eller plasma-selenstatus er.
Plasma selenstatus under 100 mikrogram pr. liter – også udtrykt som 100 nanogram pr. milliliter – betragtes generelt som en suboptimal plasma-selenstatus [Hurst 2010].
Plasma-selenstatus på mindst 110 – 118 mikrogram pr. liter betragtes som nødvendigt for det optimale udtryk af selenoprotein P [Hurst 2010].
Letsiou et al. [2014] satte den nedre grænse for optimal selenoprotein P-aktivitet ved 120 mikrogram pr. liter eller højere.
En plasma-selenstatus på 120 til 170 mikrogram pr. liter anses for at være nødvendig for at nedsætte risikoen for prostatakræft [Hurst 2012].
Undersøgelser viser, at der er forskelle relateret til køn og alder i optagelsen og fordelingen af selen fra kosten og fra kosttilskud [Letsiou 2014; Galan 2005].
Bemærk: Mayo Medical Laboratories rapporterer, at serumkoncentrationer på 70 til 150 mikrogram pr. liter er referenceområde for voksne indbyggere i USA. Den gennemsnitlige serumkoncentration i befolkningen er 98 mikrogram pr. liter [Mayo], men husk, afhængigt af datainterval og -standardafvigelsen, er gennemsnittet ikke af så stor nytte. Det der er vigtigt, når det gælder USA er, at der er regionale forskelle i selenindtag og -status. Se herunder.
Selenindtag og selenstatus
De primære kilder til selen er kost og kosttilskud. Menneskets krop danner ikke selen. Det er svært at beregne præcist, hvor meget selen et individ får fra kosten. Det kan også være svært at vide præcis, hvor meget selen et individ optager fra et tilskud på grund af variationer i typen og formuleringen af præparaterne på markedet.
Det er derfor lettere for forskere at teste for sammenhæng mellem specifikke plasma- eller serumkoncentrationer og specifikke sundhedsfaktorer.
Kosttilskud med selengær bedst
Personer med lav selenstatus burde vælge et selen-gærtilskud – også kaldet tilskud baseret på selenberiget gær – med en dokumenteret stabil optagelighed på næsten 90% og en dokumenteret stabil tilbageholdelse på næsten 75% [Bügel]. En sammenlignende undersøgelse har vist, at tilskud med selenberiget gær nedsætter mængden af biomarkører for lipidperoxidering og oxidativ skade på DNA, mens et tilskud udelukkende baseret på selenomethionin ikke gør [Richie 2014].
Regionale variationer i selenindtag og -status
Nordamerika:
Der er både regioner med højt og lavt selenindhold. Følgende regioner har lavt indhold af selen i jorden og følgelig lavere seleniveauer i de fødevarer og foderafgrøder der dyrkes der [National Research Council]:
Stillehavet det nordvestlige USA
det nordøstlige USA
USAs sydatlantiske kyst
grænseegnen mellem Arizona og New Mexico
det nordlige og østlige Canada
Europa:
En systematisk gennemgang offentliggjort i 2015 konkluderede, at suboptimal selenstatus er udbredt i hele Europa, hvor folk i østeuropæiske lande generelt har et lavere selenindtag end folk i Vesteuropæiske lande. Denne konklusion om suboptimale selenintag i Europa omfatter befolkningen i Storbritannien, men ikke Finland, hvor et omfattende gødningsprogram med selen har øget det daglige indtag af selen [Stoffaneller & Morse 2015].
Mellemøsten:
Den systematiske gennemgang fra 2015 viser, at undersøgelser af selenindtag og status i mellemøstlige lande giver varierende resultater – på grund af forskelle i fødevareimportmønstre og forskelle i spisevaner – men afslører generelt også en suboptimal selenstatus i Mellemøsten [Stoffaneller & Morse 2015].
Resten af verden:
Store regioner i resten af verden synes også at have suboptimale seleniveauer i deres fødevareproduktion, men der er behov for yderligere kortlægning [Haug]:
Kina: I et bælte, der løber fra nordøst til det sydlige og centrale Kina
Afrika: Store regioner syd for Sahara
Australien: Både regioner med højt og lavt selenniveau
New Zealand: Regioner med lavt selen
Asien og Latinamerika: Suboptimalt selenindhold i fødevareproduktionen i mange lande, hvilket minder om situationen i store dele af Europa [Haug 2007]
Alder og køn kan påvirke den samlede selenstatus
Total selenstatus:
Forskere i en græsk undersøgelse grupperede resultaterne fra undersøgelsens deltagere i tertiler baseret på deres totale selenstatus. Selenindholdet i tre vigtige selenoproteiner steg fra den laveste til den højeste tertil for total selenstatus.
Glutathionperoxidase (GPx)
Selenoprotein (Sel-P)
Selenoalbumin (SeAlb)
Der var imidlertid kønsbestemte forskelle i selenfordelingen i den laveste selenstatus-tertil: Undergruppen med en selenstatus på under 73 mikrogram pr. liter. I den mellemste og højeste tertil var fordelingen til selenoproteinerne den samme for de mandlige og kvindelige undersøgelsesdeltagere [Letsiou 2014].
Specielt i den lave tertil-gruppe blev fordelingen af selen fortrinsvis distribueret til GPx selenoproteiner, men kun hos mænd. Forskerne spekulerede på, om denne kønsspecifikke fordeling kunne skyldes den forværrede kardiometabolske profil hos mænd eller endokrinologiske forskelle mellem kønnene [Letsiou 2014].
Det vides ikke, hvorfor mænd foretrækker at distribuere deres selen til GPx selenoproteiner, og kvinder foretrækker, i mindre grad, men signifikant, at distribuere selen til SeAlb selenoproteinerne. Variationerne i fordelingen af selen kan skyldes genetiske forskelle eller biokemiske og kliniske forskelle [Letsiou 2014].
Alder:
Det græske studie viste et signifikant fald i total selenstatus med stigende alder. Faldet i total selenstatus begyndte at sætte ind i 35-45 års alderen.
Der var et kønsspecifikt aspekt i forholdet mellem alder og selenstatus. Hos mænd var der ikke et fald i GPx-niveauet svarende til faldet i den totale selenstatus. Hos kvinder var der et fald i GPx-niveauet parallelt med faldet i den totale selenstatus. Af uforklarlige årsager forsøger mænd, men ikke kvinder, at opretholde et passende GPx-niveau selv ved et faldende niveau af total selen med stigende alder [Letsiou 2014].
Rygning var forbundet med en lavere total selenstatus, en lavere selen-GPx ratio og en lavere selen-Sel-P ratio, men kun hos mandlige undersøgelsesdeltagere. I det græske studie indtog mandlige rygere og mandlige ikke-rygere samme kost. Rygerene havde en højere grad af lav-intens systemisk inflammation i kroppen [Letsiou 2014].
Der var også en kønsspecifik forskel i sammenhængen mellem selenstatus og fysisk aktivitet. Stillesiddende mænd havde et lille men signifikant – ca. 10% – fald i selenstatus sammenlignet med fysisk aktive mænd.
Stillesiddende og fysisk aktive kvinder viste derimod ensartede selenprofiler.
Der er fortsat et spørgsmål, hvorvidt alder og / eller overgangsalder kan komplicere sammenhængen mellem fysisk aktivitet og selenstatus [Letsiou 2014].
BMI (kropsmasseindeks):
Resultaterne af den græske undersøgelse viser, at det kun er hos mænd der er en kønsspecifik omvendt forbindelse mellem kropsmasseindeks og selenstatus. Dette omvendte forhold fortsætter, selv når forskerne kontrollerer variabler så som alder, højt blodtryk og højt blodsukker [Letsiou 2014].
Uddannelse:
Uddannelsesniveau er ikke blevet nøjere undersøgt, muligvis fordi uddannelsesniveauet selv kan være forbundet med effektændringsvariabler såsom kost, fysisk aktivitet og socialøkonomisk status.
Kost:
Effekten af kost er vanskelig at vurdere, fordi dataene er baseret på undersøgelsensdeltagernes egne rapporter; endvidere varierer selenindholdet i levnedsmidler fra region til region og fra sæson til sæson. Mænd spiser mere end kvinder, men deres samlede selenstatus stiger ikke i overensstemmelse hermed [Letsiou 2014].
Alkoholforbrug:
I den franske Su.Vi.Max.-undersøgelse var alkoholforbruget forbundet med højere serum-selenkoncentrationer [Galan 2005].
Konklusion
Niveauet af serum- eller plasmaselen er afhængig af kost og tilskud.
Fordelingen af selen til selenoproteiner varierer afhængig af niveauet af totalselen og af alder og køn.
Forholdet mellem totalselen og specifikke selenoproteiner kan igen være relevant for forståelsen af sammenhængen mellem selenstatus og forskellige sygdomme [Letsiou 2014].
Resultaterne af undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC) viser, at køn er en faktor som stærkt påvirker selentilskuds påvirkning af kræftforekomsten. F.eks. var risikoen for alle kræftformer forbundet med selentilskud signifikant negativt 0,67 hos mænd og positivt 1,20 for kvinder. Det vil sige at 33% færre mænd og 20% flere kvinder som tog selentilskud fik kræft sammenlignet med mænd og kvinder som fik placebo-tilskud [Vinceti 2018]. Husk: Tre fjerdedele af deltagerene i NPC-undersøgelsen var mænd.
Tilfældig tildeling af undersøgelsesdeltagere til selentilskudsgruppen eller til placebo-kontrolgruppen samtidig med at man tog tilstrækkeligt mange prøver til at man reducerede risikoen for fejlkilder (confounding) eller påvirkning fra tilfældige udsving. Variabler så som alder, køn, fysisk aktivitet, rygning og alkoholbrug kan imidlertid tænkes at øge eller nedsætte effekten.
Der er altid de nagende spørgsmål:
Er der for meget heterogenitet i gruppen af undersøgelsesdeltagere som testes?
Kunne alder, køn, fysisk aktivitet osv. påvirke udfaldet?
Hvis undersøgelsen udføres primært med mænd, vil resultaterne kunne overføres til kvinder?
Hvis undersøgelsen udføres primært med midaldrende personer, vil resultaterne kunne overføres til ældre?
Den bedste ting at gøre – hvis finansieringen tillader det – er at inddrage tilstrækkeligt mange deltagere, således at undersøgelsen opnår styrken til at undersøge sammenhængene i undergrupper, der har at gøre med alder, køn, fysisk aktivitet osv.
Kilder
Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642
Galan, P., Viteri, F. E., Bertrais, S., Czernichow, S., Faure, H., Arnaud, J., & … Hercberg, S. (2005). Serum concentrations of beta-carotene, vitamins C and E, zinc and selenium are influenced by sex, age, diet, smoking status, alcohol consumption and corpulence in a general French adult population. European Journal of Clinical Nutrition, 59(10), 1181-1190.
Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O.A., & Lyons, G.H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis., 19(4): 209–228. Published online 2007 Nov 27. doi: 10.1080/08910600701698986
Letsiou, S., Nomikos, T., Panagiotakos, D. B., Pergantis, S. A., Fragopoulou, E., Pitsavos, C., & … Antonopoulou, S. (2014). Gender-specific distribution of selenium to serum selenoproteins: associations with total selenium levels, age, smoking, body mass index, and physical activity. Biofactors (Oxford, England), 40(5), 524-535. doi:10.1002/biof.1176
Mayo Medical Laboratories. (2018). Test ID: Selenium, Serum. Mayo Clinic. Retrieved from https://www.mayomedicallaboratories.com/test-catalog/Clinical+and+Interpretive/9765
Morisi G, Patriarca M, Marano G, Giampaoli S, Taggi F. Age and sex specific reference serum selenium levels estimated for the Italian population. Annali Dell’istituto Superiore Di Sanita [serial online]. 1989;25(3):393-403. Available from: MEDLINE with Full Text, Ipswich, MA. Accessed March 5, 2018.
National Research Council. (1983). Selenium in Nutrition: Revised Edition. Washington, DC: The National Academies Press. https://doi.org/10.17226/40.
Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042
Stoffaneller, R. & Morse, N. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3): 1494–1537.
Vinceti, M., Filippini, T., Del Giovane, C., Dennert, G., Zwahlen, M., Brinkman, M., & … Crespi, C. M. (2018). Selenium for preventing cancer. The Cochrane Database Of Systematic Reviews, 1CD005195. doi:10.1002/14651858.CD005195.pub4
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Forekomsten af svangerskabs-diabetes varierer fra region til region i verden fra under 5% af graviditeterne til under 10% og så højt som 20%. Svangerskabsdiabetes øger kvindens risiko for type 2 diabetes og metabolisk syndrom og øger risikoen for akutte og langsigtede, negative stofskifteforstyrrelser hos barnet. En nylig meta-analyse viser, at kvinder med svangerskabsdiabetes typisk har signifikant lavere serum-selen-koncentrationer.
Sædvanligvis er serum-selen-koncentrationsniveauet signifikant lavere hos kvinder med svangerskabs-diabetes end hos raske, gravide kvinder. Forskellene er særligt påfaldende hos ikke-kaukasiske gravide og hos gravide kvinder i tredje trimester. Det er konklusionen fra en nylig meta-analyse og systematisk gennemgang af den relevante litteratur i form af observationsstudier [Kong 2016].
Selen og svangerskabsdiabetes
Svangerskabsdiabetes defineres som en hvilken som helst grad af glukoseintolerans, der opstår ved graviditetens begyndelse. En fysiologisk insulinresistens, der begynder i andet trimester og udvikler sig gennem tredje trimester, er ret typisk for graviditeter. Kommende mødre har generelt brug for en øget insulinudskillelse for at opretholde normale blodglukoseniveauer. En nedsættelse af den nødvendige kompenserende øgning af insulinudskillelsen fører til diagnosen svangerskabsdiabetes [Kong 2016].
Selen er et vigtigt mikronæringsstof. Det er en bestanddel af antioxidant-selenoproteiner, der har en beskyttende virkning mod oxidativt stress og inflammation [Burk 2002].
Forholdet mellem serum-seleniveauet og svangerskabsdiabetes er vigtigt af følgende grunde [Kong 2015]:
Lave serum-selenkoncentrationer kan medføre, at gravide kvinder og deres fostre bliver mere modtagelige for de skadelige virkninger af oxidativt stress.
En lav serum-selenstatus kan forværre insulinresistens hos gravide kvinder, hvilket fører til forværring af svangerskabsdiabetes.
De mekanismer, hvormed selenstatus påvirker insulinresistens og blodglukoseniveauer, er ikke kendt; Der er til dato ikke lavet nok undersøgelser af mekanismerne.
Ligeledes er det ikke kendt, hvad der kommer først. Fører en lav selenstatus til udviklingen af svangerskabsdiabetes, eller er lav selenstatus en konsekvens af at have udviklet svangerskabsdiabetes, hvilket yderligere forværrer svangerskabsdiabetes?
Fordele ved et moderat selentilskud til gravide kvinder
Flere undersøgelser har vist, at et moderat tilskud til gravide – 50 – 100 mikrogram pr. dag – giver en række gavnlige sundhedsmæssige resultater:
Nedsat oxidativ stress [Tara 2010]
Nedsat forekomst af hypothyroidisme og nedsat inflammation i skjoldbruskkirtlen [Negro 2007]
Nedsat forekomst af graviditetsinduceret blodtryksforhøjelse [Han 1994]
Nedsat risiko for svangerskabsforgiftning [Rayman 2014]
Nedsat risiko for for tidlig bristning af membranerne [Tara 2010]
Nedsat risiko for fødselsdepression [Mokhber 2011]
Hvad er lave serum/plasma-seleniveauer?
De til dato bedste estimater af serum/plasma-seleniveauer er som følger [Hurst 2010]:
Serum/plasma-seleniveauer lavere end 100 mikrogram pr. liter er under normal serum/plasma-seleniveauer mellem 110 og 118 synes at være det niveau, hvor selenoprotein P nærmer sig optimal aktivitet serum-selen koncentrationer mellem 120 og 150 mikrogram pr. liter er det “formodede gavnlige område”
I meta-analysen som opsummeres i denne artikel var følgende værdier typiske for gravide kvinder diagnosticeret med svangerskabsdiabetes (gennemsnit ± standardafvigelse):
34,7 ± 8,7 mikrogram pr. liter
51,7 ± 11,7 mikrogram pr. liter
63,5 ± 12,0 mikrogram pr. liter
85,1 ± 5,4 mikrogram pr. liter
Sammenfatning: Serum-selenstatus og svangerskabsdiabetes
I betragtning af at forekomsten af svangerskabsdiabetes er stigende, og at konsekvenserne af svangerskabsdiabetes – både akut og på længere sigt – kan være alvorlig, er emnet serum-selenstatus og svangerskabsdiabetes relevant og værd af beskæftige sig med.
Vi har brug for flere undersøgelser af forholdet mellem selen og svangerskabsdiabetes med konsistente målinger af selenstatus, konsistente værdier for glukosetolerance samt konsistente kliniske data om gravide kvinder med svangerskabsdiabetes.
I det omfang selentilskud er påkrævet, er den bedste formulering et selen-gærpræparat.
Kilder
Burk, R.F. (2002). Selenium: an antioxidant nutrient. Nutr Clin Care, 5(2), 75-79.
Han, L., & Zhou, S. M. (1994). Selenium supplement in the prevention of pregnancy induced hypertension. Chinese Medical Journal, 107(11), 870-871.
Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.
Kong, F., Ma, L., Chen, S., Li, G., & Zhou, J. (2016). Serum selenium level and gestational diabetes mellitus: a systematic review and meta-analysis. Nutrition Journal, 15(1), 94.
Mokhber, N., Namjoo, M., Tara, F., Boskabadi, H., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., & Ferns, G. (2011). Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine, 24(1), 104-108.
Negro, R., Greco, G., Mangieri, T., Pezzarossa, A., Dazzi, D., & Hassan, H. (2007). The influence of selenium supplementation on postpartum thyroid status in pregnant women with thyroid peroxidase autoantibodies. The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, 92(4), 1263-1268.
Rayman, M.P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111.
Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Alamdari, D. H., & Ferns, G. (2010). Prooxidant-antioxidant balance in pregnancy: a randomized double-blind placebo-controlled trial of selenium supplementation. Journal of Perinatal Medicine, 38(5), 473-478.
Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: a randomised double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics and Gynaecology, 30(1), 30-34.
Tara, F., Maamouri, G., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwanese Journal of Obstetrics & Gynecology, 49(2), 181-187.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Bagegær, den gær der lever af sukkerstoffer i mel og frigiver kuldioxid, som får brødet til at hæve, det er den samme gær, som selenet er organisk bundet til i produktionen af selen-gærtilskud. I produktionsprocessen indarbejdes selenet i selenforbindelser: Selenomethionin, methylselenocystein, selenocystein og mange andre organiske selenformer. Selen-gærtilskud giver den bedste optagelighed, den bedste tilbage-holdelse og den bedste antioxidantvirkning, kemopræventive- og immunmodulerende støtte.
Vi ønsker stabilitet, sikkerhed og biotilgængelighed af vores selentilskud. Tilskud med selengær – også kendt som selenberiget gær – er den bedste formulering til at opnå disse mål.
Selengær-tilskud produceres ved hjælp af selen, der er blevet dyrket sammen med gær af typen Saccharomyces cerevisiae (bagegær). De af os, der tager et dagligt højt selengær-tilskud ved, at den gær, der anvendes til fremstilling af tilskuddet, er død. Gærcellerne kan ikke komme ind i vores krop og formere sig, fordi de ikke længere er i live.
Forskellige former for selentilskud
Der findes både uorganiske og organiske former for selen i kommercielt tilgængelige selentilskud. Der er tilskud lavet med uorganiske former, der indeholder selensalte som natriumselenit og natriumselenat. Deres optagelighed er ikke nær så god som optageligheden af de bedste organiske selenberigede gærtilskud.
Bemærk: Når vi anvender betegnelserne “organisk” og “uorganisk” i forbindelse med selentilskud, mener vi, at selenforbindelserne indeholder kulstof og brint (organisk) eller ikke indeholder disse (uorganisk).
Blandt de organiske selenformer i kommercielt tilgængelige selentilskud er der selenomethionin-formen (C5 H11 N02 Se). Selenomethionin er den form, der almindeligvis findes i paranødder, kornprodukter og bælgplanter.
Desværre er tilskud med en syntetisk udgave af selenomethionin blevet anvendt i nogle humanstudier, og resultaterne er ikke blevet som man havde håbet, især ikke i det såkaldte Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT) studiet [Lippman 2009].
Et godt selengær-tilskud indeholder naturligt forekommende organisk selenomethionin udover methylselenocystein (C4 H9 NO2 Se), som er den form der findes i hvidløg og broccoli, og i alt op mod 30 forskellige selenformer [Larsen 2004]. Mange af disse 30 forskellige selenformer kan godt have biologiske funktioner, som et uorganisk eller syntetisk selenomethionintilskud ikke har.
Selv blandt de kommercielt tilgængelige selengær-tilskud kan der være variationer i standardiseringen af præparatet. Variationen i sammensætningen samt de selenformer der findes i de forskellige selengærtilskud antyder således, at der kan være forskelle i selenets biotilgængelighed.
Bedst dokumenterede europæisk producerede selengær
Det bedste dokumenterede selengær-tilskud, produceret i Danmark og kommercielt tilgængeligt i USA, har følgende stabile egenskaber [Larsen 2004; Bügel 2008]:
Optagelighed på 89-90%
Ca. 60% organisk selenomethioninindhold
I alt 30 organiske selenformer
Højst 1% uorganisk selen
Absorption af selengær-tilskud
Selen fra et selengær-tilskud absorberes bedre og bliver længere i kroppen end selen fra et syntetisk selenomethionintilskud eller et uorganisk selentilskud [Bügel 2008].
I den engelske pilotundersøgelse kaldet PREvention of Cancer by Intervention with Selenium (PRECISE)-undersøgelsen opnåede deltagerne i alderen 60-74 år, som havde lav selenstatus ved undersøgelsens start, følgende dosisafhængige stigninger i plasma-seleniveauet efter seks måneders dagligt tilskud med SelenoPrecise®:
100 mikrogram daglig: 61% stigning i selenstatus
200 mikrogram daglig: 113% stigning i selenstatus
Daglig dosering af selentilskuddet
Det er svært at komme med en generel angivelse af den mængde selen, voksne har brug for dagligt. Selen dannes ikke i menneskekroppen. Den primære kilde til selen er vores kost, og kosten varierer fra region til region og fra kultur til kultur.
Mængden af selen fra kosten kan variere betydeligt alt efter den region i verden, hvor vores mad produceres. Nogle steder er jord og planter selenrige; Andre steder er jord og planter selenfattige.
Der er sæsonmæssige variationer i selenindholdet i de fødevarer, vi spiser.
Der er variationer i de typer fødevarer, vi spiser.
Alt i alt er det tilrådeligt at få foretaget en blodprøve af ens seleniveau. Egen læge kan bestille en sådan test.
Så kan vi se, om vi er under det gunstige område på 120-150 mikrogram selen pr. Liter plasma [Hurst 2010]. Efterfølgende kan vi have brug for et dagligt tilskud på 50 eller 100 mikrogram selen.
Funktioner af selen i kroppen
Vi ved, at vi har brug for et tilstrækkeligt selenintag til produktion af selenoproteiner (mange af dem er selenoenzymer), som er nødvendige af følgende sundhedsmæssige årsager:
antioxidantbeskyttelse mod oxidativ skade på cellerne
optimal funktion af immunsystemet
optimal funktion af skjoldbruskkirtelhormoner
nedsat kræftrisiko
sædcelleproduktion
Selengær og nedsat risiko for oxidativt stress
I et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie havde sunde mænd, der tog et selenberiget gærtilskud i 9 måneder, et signifikant nedsat niveau af kendte biomarkører for oxidativt stress. Raske mænd der tog et tilskud af selenomethionin med en tilsvarende mængde selen, havde derimod ikke [Richie 2014].
Selengær og nedsat risiko for kræft
Tilskud med et selengær-præparat, der indeholder mange selenformer, herunder organisk selenocystein, selenomethionin og methylselenocystein, har været forbundet med nedsat kræftrisiko i flere undersøgelser [Blot 1993; Prasad 1995; Clark 1996; Hercberg 2004].
Tilskud med et syntetisk 100% selenomethionintilskud viste ikke nogen kræftforebyggende effekt [Lippman 2009].
Konklusion: Selengær er det bedste valg
Det er vigtigt at vælge omhyggeligt, når vi vælger et selentilskud.
Vi ønsker ikke et tilskud med uorganisk selen.
Vi ønsker ikke et tilskud med syntetisk selenomethionin.
Vi ønsker ikke et tilskud, der er 100% selenomethionin.
Hvad ønsker vi?
Vi ønsker et organisk tilskud på gærbasis der indeholder forskellige selenformer, herunder methylselenocystein.
Vi ønsker et tilskud, der er blevet testet i randomiserede, kontrollerede forsøg.
I en kommende artikel vil jeg opsummere nogle af de videnskabelige undersøgelser, der er lavet med selengær-tilskud.
Kilder
Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.
Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642.
Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.
Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.
Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.
Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.
Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & … Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.
Prasad, M. P., Mukundan, M. A., & Krishnaswamy, K. (1995). Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. European Journal of Cancer. Part B, Oral Oncology, 31B(3), 155159.
Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Det er vigtigt at have en tilstrækkelig produktion af adskillige selenoproteiner – herunder de forskellige glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og selenoprotein P – for antioxidantforsvaret af cellerne. Professor Urban Alehagen og en gruppe svenske forskere observerede et signifikant nedsat antal dødsfald fra hjertesygdom i en 10-årig opfølgning af raske ældre deltagere, der i fire år havde fået en kombination af selengær- og coenzym Q10-tilskud.
I en nylig artikel på websiten q10facts.com har jeg skrevet et resumé af en artikel, hvor forskere diskuterer de forskellige måder, hvormed statinmedicin (statiner) kan øge patienternes risiko for åreforkalkning og hjertesvigt. Og jo, de japanske og ameri-kanske forskere siger, at statiner faktisk sænker kolesterol-tallet [Okuyama].
Men retningslinjerne for brug af statiner bør undersøges igen. Forskerne siger: Der har været en bemærkelsesværdig stigning i forekomsten af hjertesvigt i den samme periode, hvor man har anvendt statiner [Okuyama].
Endvidere kender man til mekanismer, hvorved statiner kan forårsage en stigning i forekomsten af åreforkalkning og hjertesvigt.
Statiner hæmmer kroppens produktion af coenzym Q10.
Statiner hæmmer indbygning af selen i antioxidant-selenoproteiner.
Statiner er forbundet med reducerede niveauer af enzymatiske antioxidanter.
Statiner hæmmer dannelse af vitamin K.
Statiner og nedsat produktion af selenoproteiner
I en artikel i Lancet bemærkede de tyske forskere, Dr. Moosmann og Dr. Behr, at indtagelse af statiner er forbundet med nogle usædvanlige bivirkninger, der har potentielt alvorlige konsekvenser.
Mere specifikt ligner mønsteret af negative bivirkninger forårsaget af statin-medicinering den patologi, der er forbundet med selenmangel. For eksempel ligner patologien forbundet med at tage statiner, den patologi, der er forbundet med dilateret kardiomyopati (hjertesvigt), som er observeret i den selenfattige region af Keshan-provinsen i Kina [Moosmann & Behr].
Lægerne Moosmann & Behr postulerer, at de negative virkninger af statiner på selenoproteindannelsen forklarer mange af de negative bivirkninger af statiner, f.eks. statin-induceret muskelsmerte og træthed.
Den statininducerede hæmning af selenoproteiner, såsom glutathion-peroxidase-antioxidant-enzymerne, resulterer i et forhøjet niveau af lipidperoxidation, hvilket er forbundet med øget risiko for åreforkalkning og hjertesvigt. Højere glutathionperoxidase-aktivitet i de røde blodlegemer er forbundet med en nedsat risiko for koronar hjertesygdom og med krisefri overlevelse i mere end fem år. Statininduceret nedsat glutathionperoxidase-aktivitet ville ikke være en god ting [Moosmann & Behr].
Bemærk: Flere af glutathionperoxidaser fungerer som antioxidant-enzymer, der neutraliserer skadelige, reaktive oxygenarter så som hydrogenperoxid og lipidhydroperoxiderne. Nedsat dannelse af disse antioxidant-enzymer betyder mere oxidativt stress og oxidative skader.
Desuden kan indtagelse af statiner resultere i nedsatte niveauer af kroppens produktion af antioxidant-enzymerne superoxid-dismutase og katalase, hvilket udgør en fare for immunsystemet [Moosmann & Behr].
Statiners skadelige virkning på mitokondrier
De polske forskere, lægerne Broniarek og Jarmuszkiewicz argumenterer for, at langvarig brug af statiner forringer mitokondriernes funktion. Den negative virkning af statiner på mitokondrier kan ses på følgende måder:
Unormal form af mitokondrier
Nedsat produktion af energi fra ATP
Nedsat potentiale (tænk: “spænding”) over mitokondrie-membraner
Aktiverede mitokondrielle signalveje for apoptose (programmeret celledød)
I overensstemmelse med de japanske og amerikanske forskere [Okuyama] og de tyske forskere [Moosmann & Behr] foreslår Dr. Broniarek og Dr. Jarmuszkiewicz, at en af de sandsynlige årsager til den statin-inducerede mitokondrielle dysfunktion er en hæmmet syntese af selenoproteiner.
Bemærk: Det er ikke en overdrivelse at sige, at mitokondrierne, de små bønneformede organeller inde i cellerne, spiller en liv-eller-død-rolle i menneskets celler. Helt enkelt formuleret omdanner mitokondrierne energien i fødevarer til kemisk energi i form af ATP, der er nødvendig for en bred vifte af cellulære, biologiske processer. Følgelig har organerne med de højeste energibehov, f.eks. hjertet, nyrerne og leveren tilsvarende flere mitokondrier. Fejlfungerende mitokondrier antages at være en faktor i udviklingen af neuro-degenerative sygdomme, hjertesygdom, kræft og diabetes.
Resumé: Statiner og selenoproteiner
De japanske og amerikanske forskere har fremlagt materiale der viser farmakologiske mekanismer samt dokumentation fra kliniske forsøg, der tyder på, at brugen af statiner er “ikke kun ineffektive i forebyggelse af koronar hjertesygdom, men er i stedet i stand til at øge hjertesygdom og hjertesvigt” Okuyama]. For lige at gentage, blandt de mekanismer, de oplister, er følgende:
Undertrykkelse af selenoproteinsyntese
Undertrykkelse af vitamin K syntese
Nedsat dannelse af coenzym Q10 og hæmoglobin A
Betydningen af en tilstrækkelig dannelse af selenoproteiner understreges af data fra KiSel-10-studiet, hvor et dagligt tilskud med en kombination af seleniumgær og coenzym Q10 havde betydelige sundhedsmæssige gevinster for ældre borgere der var 70-80 år studiets start [Alehagen]:
nedsat risiko for død af hjertesygdom
nedsat aldersrelateret svækkelse af hjertefunktionen
nedsat niveau af en biomarkør for risiko for hjertesvigt
Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Broniarek, I., & Jarmuszkiewicz, W. (2016). [Statins and mitochondria]. Postepy Biochemii, 62(2), 77-84.
Moosmann, B., & Behl, C. (2004). Selenoprotein synthesis and side-effects of statins. Lancet (London, England), 363(9412), 892-894.
Okuyama, H., Langsjoen, P. H., Hamazaki, T., Ogushi, Y., Hama, R., Kobayashi, T., & Uchino, H. (2015). Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanisms. Expert Review of Clinical Pharmacology, 8(2), 189-199. doi:10.1586/17512433.2015.1011125
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Hjernen er særligt sårbar overfor oxidativ skade i fravær af en tilstrækkelig antioxidantbeskyttelse fra selenoproteiner af en række årsager: Hjernen har begrænsede antioxidant enzym-signalveje, hjernen har et højt jernindhold, og hjernen indeholder mange langkædede flerumættede fedtsyrer, som er sårbare over for lipidoxidation. Oxidativ skade i hjernen resulterer i strukturel og funktionel skade på hjerneceller og væv. Et selengær-tilskud har vist sig effektivt til at nedsætte mængden af biomarkører for lipidperoxidation og oxidative skader på DNA. Et rent selenomethionintilskud var ikke effektivt [Richie 2014]. Selenholdige antioxidant-selenoproteiner spiller en vigtig rolle i forebyggelsen og genopretning af oxidative skader i hjernen. Denne rolle er generelt undervurderet i undersøgelser af toksiciteten af elementært kviksølv og methylkviksølv. Den almindelige forståelse har været, at selen hjælper med at forhindre kviksølvtoksicitet ved at bindes til kviksølv og derved gøre kviksølvet inaktivt.
Denne kemiske binding og inaktivering af kviksølv er reel nok. Kviksølv har en stor affinitet for selen som anslås at være ca. en million gange stærkere end kviksølvs affinitet for svovl. Så selens binding til kviksølv i vævene afholder virkelig kviksølvet fra at skade hjernen og rygmarven, det perifere nerve-system samt det endokrine system.
Kviksølv og selen: Forstået den anden vej rundt
Imidlertid er den reelle måde som kviksølv skader på, at det hæmmer kroppens evne til at fremstille de antioxidant selenoproteiner, der er nødvendige for at beskytte mod oxidative skader i hjernen og det neuroendokrine væv.
Kviksølv gør dette ved at binde selenet i selenocystein, den 21. aminosyre, der ellers ville være tilgængelig for dannelsen af selenoproteiner. I virkeligheden holder kviksølv selenet fanget og afholder det derved fra at udøve dets antioxidantfunktioner.
Hjernen er især modtagelig for oxidativ skade forårsaget af reaktive oxygenarter (frie radikaler), fordi hjernen bruger ca. 20% af den ilt, der forbruges af kroppen til at oprette og vedligeholde sine millioner af neuronale forbindelser.
Ved hjernens brug af ilt dannes der automatisk frie radikaler der overfører redoxsignaler*.
Når alt går godt, regulerer redox-signaleringen kritiske funktioner i hjernen og nervesystemet.
Når der imidlertid er overproduktion af frie radikaler og en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter, så lider hjernecellerne og vævene oxidativ skade.
*Bemærk: Det er en almindelig misforståelse, at reaktive iltforbindelser kun virker som skadelige frie radikaler, der forårsager oxidativ skade. De reaktive iltforbindelsers centrale rolle i cellesignalering har brug for at blive erkendt. Det er ubalancen mellem frie radikaler og antioxidanter, som forårsager oxidative skader.
Professor Nicholas Ralston og Dr. Laura J. Raymond forklarer i en nylig review-artikel, at den toksiske virkning på hjernen og nervesystemet primært kommer fra kviksølvs hæmning af selenstofskiftet. Selenstofskiftet hæmmes, fordi kviksølv binder sig til og beslaglægger selen og derved tømmer kroppen for selenforbindelser til dannelse af selenoproteiner. Giftvirkningen på hjernen opstår, fordi der er en utilstrækkelig antioxidantbeskyttelse [Ralston & Raymond, 2018].
Hjernen er særligt sårbar overfor oxidativ skade
Hjernen er særligt sårbar over for oxidativ skade i fravær af en tilstrækkelig antioxidant-beskyttelse fra selenoproteiner af forskellige årsager [Ralston & Raymond 2018]:
Hjernen har et begrænset antal antioxidant-enzym-signalveje, som er tilgængelige i rigt mål i andre væv.
Hjernen har et højt jernindhold, hvilket er i stand til at øge oxidative skader.
Hjernen har en overflod af langkædede, flerumættede fedtsyrer, som er sårbare for lipidoxidering.
Kviksølvs forstyrrelse af selens biokemi
Titlen på professor Ralston og Dr. Raymond’s 2018 artikel er afslørende: Kviksølvs neurotoksicitet er kendetegnet ved dets forstyrrelse af selens biokemi.
Deres tese er, at det er tabet af cellulær redox-kontrol, der forårsager meget af den kviksølvrelaterede skade på hjernen og det neuroendokrine system. Under normale forhold opretholder produktion og fjernelse af reaktive oxygenforbindelser samt reaktive nitrogenforbindelser den korrekte funktion af de cellulære redox-signalproteiner. En sådan korrekt funktion er nødvendig for celleoverlevelsen. En ubalance mellem reaktive iltforbindelser og antioxidanter resulterer i oxidativt stress og oxidativ skade [Ralston & Raymond 2018].
Mangel på tilstrækkeligt selen til at producere antioxidant-selenoproteiner er en årsag til tabet af cellulær redoxkontrol. Tab af cellulær redoxkontrol resulterer i oxidativt stress og skader på hjerneceller og væv.
Selen: Det biokemiske mål for kviksølv
Dr. Ralston og Dr. Raymond mener, at selen alene er det biokemiske mål for de toksiske methylkviksølvmolekyler. Når methylkviksølv kommer ind i kroppen, kanaliseres det ind i stofskiftets signalveje, hvor det forstyrrer eller afbryder normal nødvendig omsætning af selen.
Selens “beskyttende virkning”
Det er med andre ord bekvemt, men upræcist og vildledende udelukkende at tale om en “beskyttende” virkning af selen i forbindelse med kviksølvs toksicitet. Denne forklaring er utilstrækkelig.
Det drejer sig ikke kun om, at selen modvirker og beskytter mod kviksølvs toksicitet i sig selv. Det er snarere sådan, at skaderne på hjernen og nervesystemet, som er forbundet med kviksølvs toksicitet, er typiske for de oxidative skader, der skyldes en mangel på antioxidant-selenoenzymer.
Professor Ralston og Dr. Raymond siger, at skaden fra selenmangel – den oxidative skade – medfører de fleste af de karakteristika, som vi associerer med kviksølvtoksicitet. Således synes kviksølvets skadelige virkninger primært at stamme fra hæmningen af selenstofskiftet. Hvis der er tilstrækkeligt selen til rådighed til støtte for selenoenzymaktiviteterne i hjernen, vil skadevirkningerne fra selv toksiske doser af kviksølv ikke udvikle sig [Ralston & Raymond 2018].
Der kan være en langvarig forsinkelse mellem indtagelse af en skadelig dosis kviksølv og symptomernes opståen. En hjerneskades sværhedsgrad forårsaget af kviksølveksponering er direkte forbundet med doseringen, men latensperioden er ikke.
Latensperioden varierer alt efter den kviksølvforgiftedes selenstatus
Udsættelse for kviksølv ved mangel på tilstrækkeligt selen medfører en sekvens af symptomer der svarer til følgende:
prikkende fornemmelse i læber og ekstremiteter
nedsat bevægelseskoordinering
vanskeligheder med at udtale ord
nedsat syn
døvhed
død i tilfælde af dødelige doser
Betydningen af et vellykket selenstofskifte
Et vellykket selenstofskifte er vigtigt, fordi elementært selen, der indgår i aminosyren selenocystein, er en nøglebestanddel af de 25 kendte selenoproteiner, der findes hos mennesker. Mange af disse selenoproteiner er selenoenzymer, som er nødvendige for at forebygge og reparere oxidative skader i hjernen og det neuroendokrine system.
glutathionperoxidaserne (især GPx 1, 2, 4 og 6)
thioredoxinreduktaser (TXNRD 1-3)
Selenoproteinerne M, N og W
Dannelsen af disse selenoenzymer er særligt sårbar over for irreversibel forstyrrelse og hæmning fra methylkviksølv. Forstyrrelsen og afbrydelsen af selenoenzymernes antioxidantaktivitet er det, der synes at forårsage mange af de patologiske virkninger af kviksølvtoksicitet [Ralston & Raymond 2018].
Betydningen af antioxidant-selenoenzymerne fremgår af, at kroppen fortrinsvis leverer og bevarer selenoproteiner til hjernen og det neuroendokrine væv i tider med en utilstrækkelig selentilførsel [Ralston & Raymond].
Udsættelse for kviksølv og blod-hjernebarrieren
Eksponering på lavt niveau for kviksølv og methylkviksølv er almindeligt og generelt uden bivirkninger. Høje eksponeringsniveauer er imidlertid neurotoksiske, fordi kviksølv og methylkviksølv nemt krydser blodhjernebarrieren, og i hjernen og nervesystemet binder de fortrinsvis selen, hvorved de berøver disse organer det selen, de har behov for [Ralston & Raymond, 2018].
Eksponering for kviksølv og moderkagens blodbarriere
Moderkagebarrieren evne til at blokere for passage af giftige kemikalier er meget ringe. Den blokerer ikke for passage af methylkviksølvforbindelser fra moder til foster.
Desuden mangler fostret generelt en reserve af selen i vævet. Hvis tilførslen af selen fra moder til foster pludselig stopper, fordi moderens selen i stigende grad bindes til giftigt kviksølv, vil der opstå et nedsat selenstofskifte i fosterhjernen med alvorlige konsekvenser for fosterhjernens udvikling [Ralston & Raymond 2018].
Gennemgangen af tilgængelig forskning viser, at gravide kvinder, der spiser “sikre” havfisk, som indeholder selen i et molært overskud i forhold til kviksølv, får børn der er bedre neurologisk udviklede. Gravide kvinder, der undgår at spise “sikre” havfisk under graviditeten, kan få børn med høj risiko for dårligt helbred og udviklingsproblemer [Ralston & Raymond 2018].
Kostkilder til selen
Professor Ralston og Dr. Raymond siger, at hav- og ferskvandsfisk er den dominerende kilde til eksponering for methylkviksølv i kosten.
Undersøgelser viser imidlertid, at mange havfisk har et molært forhold mellem selen og kviksølv til fordel for selen og kan derfor betragtes som “sikre” at spise. Havfisk med ugunstige, molære selen-kviksølv-forhold bør undgås [Ralston & Raymond 2018]:
Rovhvaler
Hajer
Sværdfisk
Helleflynder
Med hensyn til ferskvandsfisk og dambrugsfisk kan det molære selen-kviksølvforhold variere i overensstemmelse med det regionale indhold af selen i jorden. Det er bedst at tjekke lokale analyser af det molære selen-kviksølv-forhold og at tjekke websiten http://www.seafoodwatch.org/
Konklusioner om kviksølvs og selens biokemi
Selen og selenoproteiner er vigtige for en sund hjerne og neuroendokrint system. I perioder med langvarig selenmangel vil selenindholdet i organer som lever, muskler og blod falde, så hjernen og det endokrine væv fortsat har selen [Ralston & Raymond 2018].
Høje koncentrationer af kviksølv i hjernen og det endokrine væv ser ud til at være uden toksicitetsmæssige konsekvenser, så længe der er tilgængeligt selen, der kan binde sig til kviksølvet, således at dannelsen af livsvigtige antioxidant-selenoenzymer kan finde sted [Ralston & Raymond 2018].
Betydningen af selentilskud i områder, hvor kostindtaget af selen er utilstrækkeligt, ses i nyere undersøgelser, der har vist, at selenberiget kost ikke kun modvirker methylkviksølvs toxicitet, men også kan også vende forløbet af de alvorligste symptomer forbundet med kviksølvforgiftning [Ralston & Raymond 2018].
Kilder
Ralston, N. V. C. & Raymond, L. J. (2018). Mercury’s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. Biochim Biophys Acta, pii: S0304-4165(18)30141-7. doi: 10.1016/j.bbagen.2018.05.009. [Epub ahead of print]
Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
