Farmakokinetik af orale tilskud med selengær

De danske forskere Niels Hadrup og Gitte Ravn-Haren har offentliggjort en omfattende undersøgelse af optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse af selen fra mad og fra kosttilskud [Hadrup 2021].

Pills
Selentilskud findes i mange former, både organiske og uorganiske. Fordelen ved gærselen-præparater er, at de indeholder 20-30 forskellige selenarter ud over selenomethionin. Nogle af disse selenarter kan have vigtige biologiske virkninger.

Her vil vi opsummere deres fund med hensyn til selen i tilskud med selengær. Vi gør dette af to grunde:

Optagelse af selen fra selengær-præpareter

I en artikel fra 2008 rapporterede forskere at have givet raske ældre individer 100, 200 eller 300 mkg selen dagligt i form af et gærselen-præparat i en periode på 5 år. Tilskuddet resulterede i gennemsnitlige plasmaniveauer på henholdsvis 165, 221 og 260 mkg/l. I kontrolgruppen, som fik placebo i 5 år, var plasmaselenkoncentrationen 92 mkg/l [Ravn-Haren 2008].

Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplister sammenlignende undersøgelser, der indikerer en højere biotilgængelighed af selen fra selengær end fra uorganiske selenkilder, såsom selenit og selenat, som isoleret set også optages godt.

Distribution af selen

Selen fra mad og fra kosttilskud fordeles til alle væv og organer som selenocystein i de 25 kendte selenoproteiner eller som selenomethionin i den generelle proteinpulje.

Hadrup og Ravn-Haren [2021] har samlet data fra mange selenundersøgelser og har konkluderet, at det normale gennemsnitlige niveau er 139 mkg/l i blod og 23 mkg/l i urin.

Niveauet er 41 mkg/l i modermælk, hvilket er betydeligt lavere end i plasma eller blod. Forskerne antager derfor, at kroppens tildeling af selen til modermælken er reguleret.

De rapporterer, at normale mængder selen i forskellige væv og organer i figur 4 i deres tekst. De spekulerer på, siden selen findes i tilsvarende mængder i forskellige væv, om det betyder, at selen er en byggesten i proteiner, der er til stede i alle væv.

Omsætningen af selen

Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplyser, at selen fra både organiske og uorganiske kilder indbygges i proteinpuljen (selen fra organiske kilder) eller omsættes til selenid (selen fra både organiske og uorganiske kilder). Selenidet omsættes yderligere til selenocystein, som derefter indbygges i selenoproteiner, eller selenidet omsættes til affaldsmetabolitter efter methylering.

For en grundigere gennemgang af omsætningen af selen, se 2014-artiklen af Roman et al. Hadrup og Ravn-Haren præsenterer en oversigt over selens metabolitter i figur 5 i deres artikel.

Udskillelse af selen

Alfthan et al. [1991] undersøgte et gærselen-tilskud i en dosis på 200 mkg/dag i 16 uger. De fandt, at halveringstiden for selen i serum var cirka 4 uger. Niveauet af selen i serum fortsatte med at falde i løbet af de følgende 6 uger efter den sidste tilskudsuge som var uge 16.

I Alfthan-undersøgelsen havde finske mænd, der havde taget 200 µg selen dagligt fra selengær-præparater, en øget urinudskillelse (ca. 160 µg/dag i forhold til kontrolværdien på ca. 80 μg/dag.

Hadrup og Ravn-Haren [2021] rapporterer ikke data om urin- og fækal eliminering af selen fra selengær-kilder. De rapporterer om en undersøgelse, hvor en omtrentlig procentdel af selen blev udskilt i urinen og afføringen i løbet af de første to uger efter indtagelse af selenomethionin. I en anden undersøgelse var procentdelen af selen, der udskilles i fæces, betydeligt større end den procentdel, der udskilles i urinen.

Resumé af selens farmakokinetik

Baseret på data fra videnskabelige undersøgelser, herunder sammenlignende undersøgelser, konkluderede Hadrup og Ravn-Haren, at organisk selen er mere biotilgængeligt end uorganisk selen.

Kilder

Alfthan G., Aro A., Arvilommi H., Huttunen J.K. Selenium metabolism and platelet glutathione peroxidase activity in healthy Finnish men: Effects of selenium yeast, selenite, and selenate. Am. J. Clin. Nutr. 1991;53:120–125.

Bügel S, Larsen EH, Sloth JJ, et al. Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food Nutr Res. 2008;52:10.3402/fnr.v52i0.1642.

Hadrup N, Ravn-Haren G. Absorption, distribution, metabolism and excretion (ADME) of oral selenium from organic and inorganic sources: A review. J Trace Elem Med Biol. 2021 Sep;67:126801.

Larsen EH, Moesgaard S, Paulin H, Reid M. Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. J AOAC Int. 2004 Jan-Feb;87(1):225-32.

Ravn-Haren G, Krath BN, Overvad K, Cold S, Moesgaard S, Larsen EH, Dragsted LO. Effect of long-term selenium yeast intervention on activity and gene expression of antioxidant and xenobiotic metabolising enzymes in healthy elderly volunteers from the Danish Prevention of Cancer by Intervention by Selenium (PRECISE) pilot study. Br J Nutr. 2008 Jun;99(6):1190-8.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Roman M, Jitaru P, Barbante C. Selenium biochemistry and its role for human health. Metallomics. 2014 Jan;6(1):25-54.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *