Data fra en observationsundersøgelse udført i USA har vist følgende forhold [Reja 2020]:
-
Højere serum-selenstatus er ensbetydende med lavere risiko for fremskreden leverfibrose.
- Denne sammenhæng er særlig stærk hos patienter med leversygdom, der er ældre, som er anglo-amerikansk hvide, eller som er kvinder.
- Patienter med non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD), der havde højere serum-seleniveauer, havde også en 28% lavere andel af dødstilfælde af alle årsager sammenlignet med NAFLD-patienter med de laveste serum-seleniveauer.
Serum-selenniveauer og risikoen for fremskreden leverfibrose og dødelighed af alle årsager hos NAFLD-patienter
Hvad var undersøgelsen baseret på?
De analyserede data i undersøgelsen kom fra 33.944 NAFLD-patienter, der blev identificeret i den tredje nationale sundheds- og ernæringsundersøgelse i USA (NHANES).
Hvad var serum-seleniveauerne i undersøgelsen?
Forskerne analyserede sværhedsgraden af leverfibrose med hensyn til patienternes serum-seleniveauer opdelt i kvartiler:
- Kvartil 1: Mindre end 113 mkg/l
- Kvartil 2: 113 – 122 mkg/l
- Kvartil 3: 122 – 133 mkg/l
- Kvartil 4: Større end 133 mkg/l
Hvad var undersøgelsesresultaterne?
- Kvindelige patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 68 procent.
- Ikke-spanske hvide patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 59 procent.
- Patienter over 47 år i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 53 procent.
TAKE-HOME BESKED: SELEN OG LEVERSYGDOM
NAFLD-patienter med fremskreden leverfibrose havde lavere niveauer af serum-selen.
- Højere selenindtag og -status spiller en rolle i forebyggelsen af leverfibrose hos NAFLD-patienter.
- Serumniveauet af selen er forbundet med en lang række påvirkninger på menneskers sundhed, især antioxidantvirkninger og anti-inflammatoriske virkninger.
- Selenmangel kan have skadelige virkninger inklusive, men ikke begrænset til fremskreden leverfibrose og hepatocellulært carcinom [Reja 2020].
YDERLIGERE OPLYSNINGER OM SELEnSTATUS OG SUNDHED
Hvordan er forholdet mellem seleniveauet i Europa og Mellemøsten generelt i forhold til seleniveauet i USA?
Niveauet af serumselen er generelt betydeligt lavere i store dele af Europa og Mellemøsten end i store dele af USA.
Data fra NHANES-undersøgelsen fra 2003-2004 viste, at den gennemsnitlige serum-selenkoncentration hos voksne amerikanere i alderen 40 år eller derover er 136,7 mkg/l [Laclaustra 2010].
En gennemgang foretaget af Stoffaneller & Morse [2015] af 48 europæiske / britiske studier og 44 studier fra Mellemøsten viste, at en suboptimal selenstatus er udbredt i hele Europa, Storbritannien og Mellemøsten. Suboptimal selenstatus blev defineret som et seleniveau under 90-100 mkg/l.
Hvad er det sunde interval for serum-seleniveauer?
Professor Margaret P. Rayman har foreslået et U-formet forhold mellem selenstatus og sundhed. I hendes graf er det gavnlige interval for serum-selenstatus området mellem 100 og 170 mkg/l [Rayman 2012, side 4, figur 3].
Hurst et al. [2010] rapporterer, at niveauet af serum-selenoprotein P er blevet identificeret som en funktionel biomarkør for selenstatus i flere undersøgelser. Selenoprotein P er et plasma-selenprotein med antioxidantaktivitet.
Således kan serum-seleniveauer på 125 mkg/l være et nyttigt mål.
Hvilke doseringer af selenstilskud kræves for at opnå en optimal serum-selenstatus?
I en undersøgelse af 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år bosiddende i Storbritannien (Hurst et al.) blev der fundet følgende sammenhæng mellem selentilskud og en stabil selenstatus:
- Undersøgelsesdeltagerne havde en selenstatus ved undersøgelsens start på 95,7 = / – 11,5 mkg/l.
- Et daglig tilskud i ti uger med 50 mkg, 100 mkg og 200 mkg af et selengær-præparat hævede undersøgelsesdeltagernes selenstatus til henholdsvis 118,3, 152,0 og 177,4 mkg/l.
I KiSel-10-undersøgelsen gav professor Urban Alehagen og et team af forskere 200 mikrogram selen fra selengær dagligt til ældre svenske borgere (gennemsnitsalder: 78 år) i fire år.
- De svenske undersøgelsesdeltagere havde en gennemsnitlig selenstatus på 67,1 mkg/l ved starten af undersøgelsen.
- Ved afslutningen af tilskudsperioden på 48 måneder var den gennemsnitlige selenstatus for undersøgelsesdeltagerne steget til 210,3 mkg/l [Alehagen 2020].
- Det daglige tilskud af de svenske ældre med en kombination af 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 resulterede i signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ skade, systemisk inflammation og fibrose [Alehagen 2018].
Hvilken form for selenstilskud giver de bedste resultater?
Richie et al. [2014] har vist, at tilskud med et selengær-præparat resulterer i en signifikant reduktion i biomarkører for oxidativ stress. Tilskud med tilsvarende mængder med 100% selenomethionin gjorde ikke.
Undersøgelsesresultaterne antyder, at de gavnlige virkninger af selentilskud i forhold til oxidativ stress kommer fra andre former for selen end selenomethionin.
Kilder
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. (2020). Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 61: 126541.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.
Laclaustra M, Stranges S, Navas-Acien A, Ordovas JM, Guallar E. Serum selenium and serum lipids in US adults: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) 2003-2004. Atherosclerosis. 2010 Jun;210(2):643-8.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–1268.
Reja M, Makar M, Visaria A, Marino D, Rustgi V. Increased serum selenium levels are associated with reduced risk of advanced liver fibrosis and all-cause mortality in NAFLD patients: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) III. Ann Hepatol. 2020 Nov-Dec;19(6):635-640.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.