Skjoldbruskkirtelfunktion – Page 3

Selen og skjoldbruskkirtellidelser

Kvinde med pæn hals — Skjoldbruskkirtlen er en lille, endokrin kirtel placeret fortil og nedadtil på halsen. Den producerer hormoner, der påvirker næsten hvert organ i vores krop. Skjoldbruskkirtelhormonerne regulerer i særlig grad cellernes stofskifte. Både jod og selen er nødvendigt i passende mængder for en optimal skjoldbruskkirtelfunktion.

Jod er en væsentlig bestanddel af skjoldbruskkirtlens hormoner. Efter jod er selen formentlig det mikronæringsstof, der er vigtigst for skjoldbruskkirtlen. Proportionalt er der mere selen i skjoldbruskkirtlen, end der er selen i ethvert andet organ i kroppen. Der er gode grunde til forekomsten af selen i skjoldbruskkirtlen. Jod og selen er begge nødvendige for dannelse og funktion af skjoldbruskkirtelhormoner.

Vores kroppe producerer ikke selen. Vi er nødt til få det selen, vi har brug for fra vores mad og fra kosttilskud. Det selen vi optager indarbejdes i aminosyren selenocystein. Selenocystein er således en nødvendig bestanddel af ca. 25 selenoproteiner, der er nødvendige for forskellige biologiske funktioner.

Selenoproteiner og skjoldbruskkirtelfunktion
Blandt de selenoproteiner, der er vigtige for skjoldbruskkirtlens optimale funktion er følgende typer selenoproteiner:

Iodothyronin-deiodinaser (forkortet DIO) = enzymer der er involveret i omdannelsen af det biologisk passive skjoldbruskkirtelhormon T4 til det biologisk aktive skjoldbruskkirtelhormon T3, hvilket er vigtigt for vedligeholdelsen af cellernes normale stofskifte
Glutathion-peroxidaser (forkortet GPx) = antioxidant-enzymer der beskytter skjoldbruskkirtlen mod oxidativ skade (skader forårsaget af skadelige frie radikaler)
Thioredoxin-reduktaser (forkortet TRx) = enzymer der fremmer sund cellevækst og deres struktur

Hvorfor skjoldbruskkirtlen er vigtig
Skjoldbruskkirtlen er det lille sommerfugleformede organ, der sidder for neden ved halsens begyndelse. Det frigiver hormoner, der regulerer vores krops stofskifte. Disse skjoldbruskkirtelhormoner, T3 og T4-hormonerne, frigives direkte til blodet og strømmer med blodet til næsten alle kroppens celler.

Skjoldbruskkirtelhormonerne regulerer adskillige biokemiske processer i cellerne:

Kropstemperatur
Kropsvægt øgning eller tab
Vejrtrækningshastighed
Kolesteroltal
Fordøjelse
Hjerterytme
Menstruationscyklus
Nervesystem

Selentilskud og skjoldbruskkirtellidelser
Undersøgelser af sundhedsvirkningerne af selentilskud på skjoldbruskkirtelfunktionen kan inddeles i tre forskellige slags undersøgelser:

Hypothyroidisme (underaktiv skjoldbruskkirtel) generelt og Hashimotos thyroiditis i særdeleshed
Skjoldbruskkirtelknuder (væskefyldte cyster i halsen)
Hyperthyroidisme (overaktiv skjoldbruskkirtlen) generelt og Graves sygdom i særdeleshed

Selen og den underaktive skjoldbruskkirtel
Den underaktive skjoldbruskkirtel skyldes ofte den autoimmune sygdom Hashimotos thyroiditis. Den behandles typisk med levothyroxin, som er en syntetisk lægemiddeludgave af skjoldbruskkirtelhormonet thyroxin (T4). Forskere har lavet flere undersøgelser for at se, om levothyroxin i kombination med selentilskud er mere effektivt end levothyroxin alene [Ventura].

Faktisk viser resultaterne til dato, at hos patienter med en underaktiv skjoldbruskkirtel, især patienter med lav plasma-selenstatus, kan selentilskud være gavnlige, selvom patienterne tager levothyroxin [Ventura]. Beviserne herfor anses dog endnu ikke som tilstrækkelige til en endelig klinisk beslutningstagning [van Zuuren].

Bemærk: Undersøgelserne er blevet lavet med en uorganisk selenform – natrium-selenit – eller med en syntetisk form af selen – selenomethionin. Daglige doser har varieret fra 60 til 200 mikrogram [Ventura]. Pointen er, at undersøgelserne ikke er blevet lavet med de nyere, mere effektive gærselen-tilskud.

Selentilskud i CATALYST-undersøgelsen
Vi venter på resultaterne af CATALYST-undersøgelsen (Chronic Autoimmune Thyroiditis Quality of Life Selenium Trial), der forventes afsluttet i 2019. CATALYST-undersøgelsen er et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med 472 deltagere, der har følgende endepunkter (parametre):

Primære endepunkt: Skjoldbruskkirtelrelateret livskvalitet
Sekundært endepunkt: Koncentrationen af Thyroid-peroxidase-antistof
Sekundært endepunkt: Levothyroxin (LT4) dosering

Forsøgsdeltagere i interventionsgruppen får 200 mikrogram selenberiget gær i form af to tabletter der tages oralt en gang om dagen i 12 måneder ud over deres normale medicin. Forsøgsdeltagere i kontrolgruppen får to placebo-tabletter, som er identiske i udseende, smag og lugt, en gang dagligt i 12 måneder ud over deres normale medicin.

CATALYST-forskerne vil følge forsøgsdeltagerne i yderligere 6 måneder efter interventionsperiodens afslutning. Det danske firma Pharma Nord leverer gærselen-tabletterne SelenoPrecise^® samt placebo-tabletter [Winther].

Selentilskud og skjoldbruskkirtelknuder
Der er lavet nogle få små undersøgelser, som har vurderet forholdet mellem lav selenstatus og skjoldbruskkirtlens størrelse. Generelt tyder undersøgelserne på, at der er et omvendt forhold mellem seleniveauet i plasma og skjoldbruskkirtelvolumen målt ved hjælp af ultralyd [Ventura]. Der er behov for flere forskningsdata.

En stor kinesisk undersøgelse (6152 patienter) antyder en større forekomst af alle former for skjoldbruskkirtelsygdomme (hypothyroidisme, autoimmun thyroiditis, forstørret skjoldbruskkirtel) i Kinas levselenregioner sammenlignet med regioner med normalt selenniveau. [Wu].

Selentilskud og den overaktive skjoldbruskkirtel
Graves sygdom er en autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom, der får skjoldbruskkirtlen til at vokse og producere mere skjoldbruskkirtelhormon end kroppen har brug for. Graves ophthalmopati er navnet på øjenproblemer forbundet med Graves ‘sygdom.

Resultaterne fra tre små undersøgelser tyder på, at selentilskud sammen med behandling med methimazol er mere effektivt til at genoprette Graves patienters normale skjoldbruskkirtelfunktion end behandling med methimazol alene [Ventura].

En randomiseret kontrolleret undersøgelse har vist, at tilskud af 200 mikrogram selen dagligt var forbundet med en forbedret livskvalitet, færre øjenproblemer og forsinket sygdomsudvikling hos patienter med Graves’ Orbitopati [Marcocci].

Selentilskud i GRASS-undersøgelsen
Ligesom CATALYST-undersøgelsen beskrevet ovenfor fortsætter GRASS-udersøgelsen (GRAves’ disease Selenium Supplementation trial). Forskerne undersøger, om selentilskud i forbindelse med standardbehandlingen af patienter med Graves hyperthyreose giver mindre behandlingssvigt og hurtigere remission (bedring) end placebo-tilskud sammen med standardbehandling [Watt].

Den daglige dosering i GRASS-undersøgelsen er 2 gange 100 mikrogram selen fra et gærselenpræparat. Behandlingsperioden løber fra 24-30 måneder.

Forskerne vil indsamle og analysere data for at bestemme antallet af patienter i hver gruppe, selen-gruppen og placebo-gruppen, der har dårlig behandlingsrespons i GRASS-studiet. Følgende tildragelser er specifikt opført som dårlig behandlingsrespons:

Patienten får antityroide midler i en hvilken som helt dosering i løbet af de seneste 12 måneder (± 1 måned) af undersøgelsesperioden.
Den deltagende patient får tyroid-hyperfunktion (TSH <0,1) indenfor de seneste 12 måneder (± 1 måned) af undersøgelsesperioden.
Patienten skal henvises til terapi (radioaktivt jod eller skjoldbruskkirurgi) på et eller andet tidspunkt i undersøgelsesperioden.

Håbet er, at gruppen der modtager selentilskud, vil få betydeligt færre tilfælde med dårlig behandlingsrespons.

Resumé: Selen og skjoldbruskkirtellidelser

Vi har brug for flere undersøgelser og flere data vedrørende selentilskud og skjoldbruskkirtellidelser. De undersøgelsesresultater vi har, er imidlertid generelt opmuntrende[Toulis; Fan].
Vi har brug for resultater fra undersøgelser, hvor der er anvendt selengærpræparater i behandlingen.

Kilder

Fan, Y., Xu, S., Zhang, H., Cao, W., Wang, K., Chen, G., & … Liu, C. (2014). Selenium supplementation for autoimmune thyroiditis: a systematic review and meta-analysis. International Journal of Endocrinology, 2014904573. doi:10.1155/2014/904573.

Marcocci, C., Kahaly, G. J., Krassas, G. E., Bartalena, L., Prummel, M., Stahl, M., & Wiersinga, W. (2011). Selenium and the course of mild Graves’ orbitopathy. The New England Journal Of Medicine, 364(20), 1920-1931.

Toulis, K. A., Anastasilakis, A. D., Tzellos, T. G., Goulis, D. G., & Kouvelas, D. (2010). Selenium supplementation in the treatment of Hashimoto’s thyroiditis: a systematic review and a meta-analysis. Thyroid: Official Journal of The American Thyroid Association, 20(10), 1163-1173.

van Zuuren, E. J., Albusta, A. Y., Fedorowicz, Z., Carter, B., & Pijl, H. (2014). Selenium Supplementation for Hashimoto’s Thyroiditis: Summary of a Cochrane Systematic Review. European Thyroid Journal, 3(1), 25-31.

Ventura, M., Melo, M. & Carrilho, F. (2017). Selenium and thyroid disease: from pathophysiology to treatment. International Journal of Endocrinology. doi: 10.1155/2017/1297658.

Watt, T., Cramon, P., Bjorner, J. B., Bonnema, S. J., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & Rasmussen, A. K. (2013). Selenium supplementation for patients with Graves’ hyperthyroidism (the GRASS trial): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 14119. doi:10.1186/1745-6215-14-119

Winther, K. H., Watt, T., Bjørner, J. B., Cramon, P., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & Bonnema, S. J. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 15115. doi:10.1186/1745-6215-15-115.

Wu, Q., Rayman, M. P., Lv, H., Schomburg, L., Cui, B., Gao, C., & … Shi, B. (2015). Low Population Selenium Status Is Associated with Increased Prevalence of Thyroid Disease. The Journal of Clinical Endocrinology And Metabolism, 100(11), 4037-4047.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

En grundlæggende guide til selen

Åben kobbermine — Selen er et biprodukt ved udvinding og raffinering af kobber. Der er ingen steder i verden, hvor man udelukkende udvinder selen. På grund af dets relative knaphed og dens mange anvendelsesmuligheder — industri og landbrug samt ernæringsmæssige — vil selen til kosttilskud helt sikkert blive dyrere i fremtiden, og der kan meget vel opstå mangel på det i fremtiden. Derfor er det vigtigt for os at bruge det klogt og bevare det.

Selen er et vigtigt mikronæringsstof. Det er afgørende for livet for både mennesker og dyr. Kroppen kan ikke danne selen og er derfor afhængig af det selen, vi kan få fra kosten. I mange områder af verden er der for lidt selen i jorden og i fødevarerne, og tilskud er derfor nødvendigt for at opnå optimal sundhed.

Regioner med selenfattig jord
I mange områder af verden er indholdet af selen i jorden er ganske lavt. I store dele af Asien, især Kina og i store dele af Europa og Mellemøsten er der er lave niveauer af selen i jorden.

Planter optager uorganisk selen fra jorden og omdanner det til organisk selen. På den måde kommer selen ind i fødekæden. For eksempel ved køer som spiser græs der indeholder selen, og noget af dette selen havner i kød og mælk fra køerne. Folk spiser kødet og drikker mælken. For lidt selen i jorden betyder således for lidt selen i fødevarerne.

Den finske eksperiment med at tilsætte selen til gødning
I 1985 besluttede den finske regering, at der skulle tilsættes selen til al landbrugsgødning. Baggrunden for denne beslutning var en intens debat, hvor fortalere for selentilsætning præsenterede data om de lave niveauer af selen i den finske befolkning. Selenniveauet hos finske borgere havde nået et så lavt niveau, at sundhedsmyndighederne i Finland var bekymrede over farerne ved selenmangel.

Succesen med selengødningsprojektet i Finland
Tyve år senere, i 2005, udstedte de finske myndigheder en rapport med en opsummering af de første 20 år med selengødning. De nye data viste, at tilsætning af selen til lansbrugsgødning havde været en sikker og effektiv løsning på problemet med det finske folks lave selenstatus. Faktisk viste målingerne af selen i blodprøver, i mælkeprøver og i prøver af kød alle viste en positiv tendens, undtagen inden for økologisk landbrug, hvor brugen af kunstgødning ikke er tilladt.

Ikke nok selen til at kopiere det finske eksperiment
På trods af succesen med det finske eksperiment har ingen andre lande i Europa taget en lignende beslutning. En vigtig årsag er, at selen er et sjældent sporstof, og at der produceres relativt lidt selen hvert år. Ud af den årligt producerede mængde, går hovedparten til industrielle formål.

Der er helt enkelt ikke nok selen til rådighed til at gøde dyrkede marker og græsgange med det i alle selenfattige lande i verden i det omfang, finnerne har gjort. Selen er så forholdsvis sjældent, at vi mennesker har brug for at administrere anvendelsen af det omhyggeligt og bør begynde at opbygge lagre af det til brug for kommende generationer [Haug].

Anbefalet daglig tilførsel af selen fra kosten
I dag er den anbefalede tilførsel af selen fra kosten i USA og Canada og mange lande i Europa fastsat til 55 mikrogram per dag. Det er den daglige mængde som menes at medføre optimal aktivitet af det selen-afhængige antioxidantenzym glutathionperoxidase.

Siden etableringen af denne grænseværdi for indtagelse har selenforskere peget på, at der kan være behov for en højere indtagelse grundet en selenafhængig beskyttelse mod kræft og andre kroniske sygdomme. Det formodede gavnlige niveau af selen i plasma ligger mellem 120 og 170 nanogram per milliliter [Hurst 2010]. Bevismaterialet fra Hurst’ forskning tyder på, at vi har brug for omkring 105 mikrogram per dag for at nå den nedre grænse af dette interval og ca. 155 mikrogram per dag for at nå den øvre grænse af intervallet. Begge indtag er pænt under den øvre tolerable grænse for daglig indtagelse fastsat af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA i februar 2006: 300 mikrogram selen om dagen.

Særlige grupper med risiko for at få for lidt selen
Selv med det anbefalede niveau på 55 mikrogram selen om dagen, kan der være særlige grupper af mennesker med risiko for at få for lidt selen i deres kost. For eksempel vil vegetarer og veganere sandsynligvis være i fare, fordi kød, fisk, og mejeriprodukter er vigtige kilder til selen i kosten.

En anden gruppe der kan være udsat, er den gruppe af mennesker, der er følsomme over for gluten og som derfor undgå kornprodukter. Korn ligger lige under fisk og kød fra pattedyr på listen over vigtige kostkilder til selen.

Ældre mennesker der spiser mindre kan være i fare. Rygere kan have behov for ekstra selen. Også kropsstørrelse og graden af motion kan påvirke den daglige, nødvendige mængde selen.

Selen, selenocystein og selenoproteiner
Selenoproteiner er proteiner i kroppen, der indeholder selenocystein, den 21. aminosyre. Selenocystein er selv afhængig af, at der er selen til rådighed til dets dannelse. Forskere har identificeret 25 selenoproteiner, der spiller en rolle i menneskers sundhed. Disse selenoproteiner har adskillige biologiske funktioner:

fungerer som antioxidanter, der beskytter cellerne og DNA mod oxidativ skade
aktiverer skjoldbruskkirtelhormoner
styrker immunsystemet
beskytter prostata
støtter produktionen af sunde sædceller
bidrager til hjernens udvikling

Selen og selenoprotein P
En af de vigtigste selenoproteiner er selenoprotein P. Det er det mest udbredte selenoprotein i blodplasmaet, som udgør 25 – 50 procent af den samlede mængde selen i plasma. Det er et vigtigt selenoprotein til beskyttelse af prostata. Det er en nyttig bio-markør for menneskers selenniveu, fordi det er mere følsomt overfor lave og mellemstore niveauer af plasmaselen end glutathionperoxidase er [Hurst 2010].

Dansk undersøgelse af mænds selenstatus
I en dansk tværsnitsundersøgelse af 27.000 mænd, viste data, at 80% af mændene havde for lidt selen i blodet til at optimere aktiviteten af selenoprotein P. Undersøgelsen, som blev offentliggjort i British Journal of Nutrition i 2016, havde til formål at se, om et lavt selenniveau udgjorde en sundhedsrisiko for danske mænd. I undersøgelsen blev højere niveauer af plasmaselen og selenoprotein P forbundet med lavere risiko for aggressiv kræft [Outzen].

Lav selenstatus og risiko for prostatakræft
Resultaterne fra den danske undersøgelse svarer til resultaterne fra en tilsvarende undersøgelse foretaget i Holland. I den hollandske undersøgelse viste data, at højere selenniveauer i tånegle var forbundet med betydelige fald i risikoen for fremskreden prostatakræft. Selenniveauet i tånegle anses som en bedre langsigtet markør af selenstatus end plasma- eller serumselen-niveauer [Geybels].

Resumé: Hvad er selen?

Et sjældent og essentielt mikronæringsstof som ikke syntetiseres i kroppen
Selen er et sjældent mikronæringsstof, som vi mennesker ikke selv kan producere, og det er afgørende for et godt helbred. Idet vi ikke kan syntetisere det selv, men behøver det, minder selen om et vitamin. Det har også egenskaber tilfælles med C-vitamin og E-vitamin i den forstand, at det tjener som en vigtig antioxidant via dets deltagelse som komponent i selenoproteiner.

Bruges mest til industrielle formål
Selen er et biprodukt fra udvinding af kobber. Langt den største udnyttelse af jordens selenressourcer går til industriel produktion af elektronik, metal- og glasprodukter. For eksempel anvendes selen til fremstilling af røde glasprodukter. Kun omkring 10% af verdens årlige produktion af selen anvendes til at gøde landbrugsjord. Langt under 10% er til rådighed til brug i kosttilskud.

Ulige fordelt i verden
Den ulige fordeling af selen i verden er et bekymrende problem. Næsten 70% af Jordens selenreserver er koncentreret i fire lande: Chile (25%), Rusland (20%), Peru (13%) og USA (10%), Der er ingen kendte, store reserver nogen steder i Europa . Reserverne af selen er så relativt små, at nogle forskere foreslår, at det nuværende forbrug af selen administreres omhyggeligt, og at der bør oplagres selen til brug for kommende generationer.

En passende indtagelse er nødvendigt for et godt helbred
Forskning har vist, at et tilstrækkeligt indtag af selen er nødvendigt for et godt cellestofskifte, en stærk immunrespons, produktion af sunde sædceller, beskyttelse af cellens DNA-struktur og funktion samt et sundt hår og stærke negle. Nogle epidemiologiske undersøgelser tyder på, at en tilstrækkelig selenstatus er knyttet til forebyggelse af kroniske sygdomme.

Kilder

Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal Of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.

Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O. A., & Lyons, G. H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology In Health And Disease, 19(4), 209-228.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal Of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal Of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Outzen, M., Tjønneland, A., Larsen, E. H., Friis, S., Larsen, S. B., Christensen, J., & Olsen, A. (2016). Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. The British Journal Of Nutrition, 115(9), 1669-1677.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Den navnkundige selenforsker, Dr. Gerhard N. Schrauzer

Dr. Gerhard N. Schrauzer var selenforskningens “grand old man”. Faktisk var han en lederskikkelse indenfor forskning i sporstoffer i 30 år eller mere i USA. Han var en af pionererne som leverede en betydende indsats indenfor selenforskningen. Lad os tage et kig på de nyttige bidrag til vidensdatabasen om selentilskud, som Dr. Schrauzer leverede.

For det første, hvem var Dr. Schrauzer i relation til selenforskning?
Dr. Schrauzer tog sin afsluttende eksamen i kemi ved universitetet i München, Tyskland. To år senere fik han sin Ph.D. summa cum laude. Fra 1966 til 1994 var han professor i kemi og biokemi ved University of California i San Diego (UCSD). Efter sin pensionering var han professor emeritus ved UCSD.

Dr. Schrauzer var en af de første forskere, der for alvor undersøgte selens biologiske funktioner i kosten og i form af tilskud og som også undersøgte selentilskuds kræftbeskyttende egenskaber. I hans korrelationsundersøgelser af kræftdødelighed viste Dr. Schrauzer, at der i de 27 lande som indgik i undersøgelsen, var et omvendt forhold mellem kræftdødelighed og mængden af selen i den nationale kost. Et lavt selenindhold i kosten korrelerede med højere kræftdødelighed. Dr. Schrauzer var en førende ekspert inden for selentilskud. Han døde i 2014.

For det andet, hvad er sporstoffer?
Indenfor ernæringsvidenskab, defineres sporstoffer (undertiden kaldet mikronæringsstoffer), som kemiske grundstoffer, der er nødvendige for menneskers sundhed i meget små mængder; ofte indgår de som en del af et protein. I dette tilfælde defineres “meget små” som mindre end én del ud af 1000 dele. Mennesker har behov for følgende sporstoffer:

Bor
Kobber
Mangan
Molybdæn
Selen
Zink

For det tredje, hvad vidste Dr. Schrauzer om selentilskud?
I denne artikel vil vi opsummere de evaluerede vurderinger fra Dr. Schrauzer om de følgende emner:

Selenindtagelse fra kost og kosttilskud
Formulering af selentilskuddet
Selens biologiske funktioner
Selen og oxidativt stress
Selen og kræft
Sikkerhed af selen

Selenindtag
Dr. Schrauzers selenundersøgelser fik ham til at mene, at den anbefalede daglige indtagelse på 55 mikrogram var utilstrækkelig for de fleste voksne, og han tvivlede på, at 75 mikrogram om dagen ville være tilstrækkeligt for de fleste voksne til at erstatte den mængde selen, der fjernes hver dag og til opbygge kroppens reserver, så der nås et niveau, som forhindrer udviklingen af kræft.

Dr. Schrauzer erkendte tidligt, at spørgsmålet om anbefalede daglige indtag kompliceres af den betydelige variation i jordens selenindhold fra region til region og at selenindholdet i vegetabilske fødevarer og i forlængelse heraf, i animalske fødevarer, dermed også varierer.

Han var også klar over, at den daglige selenindtagelse der støtter aktiviteten af det meget vigtige selenafhængige enzym glutathionperoxidase, muligvis ikke var tilstrækkeligt til at støtte de gavnlige helsevirkninger af andre selenoproteiner såsom selenoprotein P. Han mente, at det ville være forkert at begrænse det anslåede daglige selenbehov på baggrund af selens virkning på glutathionperoxidase-enzymerne.

På den baggrund mente Dr. Schrauzer, at et passende selentilskud til mennesker med henblik på nedsættelse af kræftrisikoen ligger på 200-300 mikrogram per dag.

Formulering af selentilskuddet
Dr. Schrauzer mente, at selentilskud burde svare til kostens selen så meget som muligt. Selenmethionin er den mest almindelige form for selen i fødevarer, og det er den mest almindelige form for selen i kosttilskud med organisk selengær. Hertil kommer, at kosttilskud med et højt indhold af selengær indeholder op mod 30 andre selenforbindelser, især små mængder methylselenocystein, som muligvis er de mest effektive i forebyggelse af kræft.

De bedste resultater fra videnskabelige undersøgelser af kræftforebyggelse er opnået med tilskud baseret på selengær.

Selens biologiske funktioner
I et interview i 2010 drøftede Dr. Schrauzer selens biologiske funktioner med med Dr. Richard A. Passwater. Foruden en kræftbeskyttende funktion, nævnte Dr. Schrauzer følgende biologiske funktioner:

Vedligeholdelse af immunsystemets funktioner
Vedligeholdelse af den mandlige reproduktionsevne
Beskyttelse mod tungmetallers giftvirkning
Beskyttelse af huden mod UV-stråling
Beskyttelse mod ioniserende stråling
Beskyttelse mod skadelige vira
Regulering af skjoldbruskkirtlens hormonelle funktion

Han advarede også om, at kroppens nødvendige brug af selen til afgifte kroppen for tungmetaller kan tømme dens reserver af selen og dermed mindske den grad af beskyttelse mod kræft, som selen giver.

Selen og oxidativt stress
Dr. Schrauzer vidste, at en af de uundgåelige konsekvenser af at producere cellulær energi ved hjælp ilt, er et biprodukt kaldet frie radikaler. Frie radikaler er meget reaktive atomer, som kan igangsætte kædereaktioner, der kan forårsage skader på celler og celle-DNA. Denne form for beskadigelse, der kaldes oxidativ skade, kan i sidste ende føre til kræft og ældning samt andre degenerative sygdomme.

En af de store sundhedsmæssige fordele ved selen er, at det er en nødvendig bestanddel af selenoproteiner som selv er kraftige antioxidantenzymer, der hjælper til at neutralisere skadelige frie radikaler og forebygge skader på cellerne.

Selen og kræftforebyggelse
Selen som en komponent af selenafhængige antioxidantenzymer hjælper til at neutralisere frie radikaler og dermed til at forhindre skader på cellerne. En teori om kræft går ud på, at skader fra frie radikaler på celle-DNA kan føre til udvikling af visse kræftformer.

Dr. Schrauzer var opmærksom på de betydelige kræftbeskyttende resultater af tilskud med selen og andre antioxidanter i de kliniske studier Linxian og SU.VI.MAX samt i the National Prevention of Cancer-studiet (mere om disse studier i kommende artikler på denne hjemmeside).

Dr. Schrauzer mente ikke, at de ufyldestgørende resultater fra SELECT-studiet tydede på, at selentilskud mod risikoen for kræft generelt set var ineffektive; han forklarede resultaterne af SELECT undersøgelsen ved at henvise til følgende faktorer:

Deltagernes relativt høje selenniveau ved forsøgets start
Anvendelse af en syntetisk selenomethionin som intervention (i stedet for selengær som tidligere havde vist at have kræftbeskyttende egenskaber)
Anvendelse af selenomethionin i ren form i stedet for en proteinbundet form, (i gærselen er indholdet af selenmethionin proteinbundet)

N.B. Vi vil uddybe de videnskabelige artikler om selen og kræft mere i kommende artikler.

Sikkerheden ved selentilskud
Dr. Schrauzer betragtede et tilskud på 100 til 200 mikrogram selen dagligt som fuldstændigt sikkert. Han bemærkede, at den sikre maksimale indtagelse for selen er fastsat til 400 mikrogram per dag. Han påpegede, at individer hvis kost indeholder tilstrækkelige mængder protein, lettere tåler en højere selenindtagelse.

Selen ophobes ikke i kroppen. Det forlader kroppen relativt hurtigt. Hvis vi reducerer eller ophører med at indtage selen fra kost og tilskud, vil vi ikke fortsat have tilstrækkeligt med selen i kroppen til at forebygge kræft.

Her kan tilføjes, at i tilfælde af en utilsigtet overdosis vil de tidlige tegn på selenforgiftning — misfarvede og skøre finger- og tånegle samt en ubehagelig hvidløgsånde — let kunne genkendes og eventuelle sundhedsskadelige konsekvenser undgås.

Sammenfatning
Uden Dr. Schrauzer og hans kollegers forskning og publikationer ville den videnskabelige udvikling af selenforskningen og de videnskabelige undersøgelser af selen som et kræftforebyggende middel være blevet meget forsinket.

Kilder

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal Of AOAC International, 87(1), 225-232.

McCann, J. C., & Ames, B. N. (2011). Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB Journal, 25(6), 1793-1814.

Olmsted, L., Schrauzer, G. N., Flores-Arce, M., & Dowd, J. (1989). Selenium supplementation of symptomatic human immunodeficiency virus infected patients. Biological Trace Element Research, 20(1-2), 59-65.

Passwater, R. (2013, June). Selenium and human health: an interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. Whole Foods Magazine. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.

Schrauzer, G. N. (2000). Anticarcinogenic effects of selenium. Cellular And Molecular Life Sciences: CMLS, 57(13-14), 1864-1873.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.

Schrauzer, G. N., & White, D. A. (1978). Selenium in human nutrition: dietary intakes and effects of supplementation. Bioinorganic Chemistry, 8(4), 303-318.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selentilskuds funktioner

Kvinde solbader på strand — Selen er en vigtig del af cellernes antioxidantforsvar. Det hjælper med at beskytte mod oxidative skader, både på celler og DNA. Det har vist sig at have en beskyttende virkning mod de skader på hudens celler som forårsages af ultraviolet stråling.

Hvorfor denne interesse for selenfakta? Her i opstarten af selenmangel.dk websiten vil vi i bred forstand gennemgå, hvad vi ved om de funktioner, som selentilskud har. Vi er især interesseret i selens virkninger som antioxidant og dets anti-inflammatoriske virkninger i menneskers krop.

Selen er et essentielt sporstof i menneskets kost, og i mange egne af verden, er det absolut nødvendigt i form af tilskud. Det har mange og forskelligartede funktioner i vores krop.

En af de interessante ting ved selen er, at det ikke udfører dets funktioner som et grundstof eller som en ion. I stedet fungerer det som en bestanddel af mere komplekse forbindelser. Det er i særlig grad en vigtig bestanddel af den 21. aminosyre, selenocystein.

Selenocystein er en afgørende komponent i omkring 25 forskellige selenoproteiner der udøver deres funktioner i menneskets celler og væv. Selenoproteiner er selenocystein-holdige proteiner, som udfører en række forskellige biologiske funktioner i kroppen. Genopbygning og vedligeholdelse af mængden af selenoproteiner gavner et godt helbred og er en af de primære årsager til at tage et dagligt tilskud af selen.

Oversigt over selens funktioner i kroppen
Dyreforsøg, observationsstudier, og humane interventionsstudier har vist, at selen er afgørende for at forebygge udviklingen af sygdomme:

Forskellige former for kræft
Forskellige former for hjerte-karsygdomme

Undersøgelser har vist, at selen spiller en vigtig rolle i behandlingen af sygdomme:

Skjoldbruskkirtellidelser
Infektionssygdomme (herunder HIV-infektion)
Afgiftning og fjernelse af tungmetaller
Neurodegenerative sygdomme forårsaget af oxidativt stress

Selentilskud synes at være særligt vigtigt for individer i de følgende grupper:

Ældre
Rygere

Undersøgelser synes at vise, at selentilskud er sikkert at indtage for personer i de følgende grupper:

Diabetikere
Gravide

Lav selenstatus er knyttet til følgende tilstande:

Nedsat immunforsvar
Nedsat kognition

Højere selenstatus er forbundet med følgende sundhedsmæssige fordele:

Anti-virale virkninger
Vellykket human reproduktionsevne

Selen er en afgørende bestanddel af vigtige selenoproteiner og selenafhængige antioxidant-enzymer som:

Glutathionperoxidase
Thioredoxin reductase
Iodthyronin deiodinase
Selenoprotein P

Selen og cellernes og DNAs antioxidantforsvar
Selen er helt specifikt en væsentlig bestanddel af de antioxidantenzymer, der forsvarer kroppen mod de skadelige virkninger af frie radikaler og andre reaktive oxygenformer, som forårsager oxidativ skade på celler og DNA.

Teorien om frie radikaler som årsag til degenerativ sygdom og aldring postulerer, at reaktive forbindelser og frie radikaler forårsager oxidative skader på celler og DNA, når der produceres en stor mængde frie radikaler i kroppen over lange perioder som ikke neutraliseres af antioxidanter såsom coenzym Q10 og vitamin C og -E samt forskellige selenafhængige enzymer. Der er foreslået tre modeller for kostændringer med henblik på at reducere oxidative skader forårsaget af frie radikaler:

Begrænsning af kalorieindtaget
Begrænsning af indtagelsen af flerumættede fedtstoffer
Supplering af kosten med selen og andre antioxidanter

Finansiering af flere kliniske forsøg med selen nødvendigt
Selen er et relativt sjældent sporstof. Det er et grundstof, der er ulige fordelt i jorden verden over og er derfor tilsvarende ujævnt fordelt i de fødevarer, der produceres verden over. Dets anvendelse i kosttilskud og medicinske præparater ikke kan patenteres. Derfor er farmaceutiske virksomheder ikke villige til at investere forskningsmidler i kliniske forsøg om sikkerhed og effekt af selenpræparater.

Det eksisterende vidensgrundlag om selentilskud ville kunne drage nytte af midler til opfølgende undersøgelser om følgende emner:

Det optimale daglige indtag af selen fra kosten (herunder selen fra kosttilskud)
Den optimale formulering af selen i kosttilskud med henblik på absorption og specifikke sundhedsmæssige fordele
Den optimale dosering af selen i kosttilskud med henblik på absorption og specifikke sundhedsmæssige fordele
Virkningen af selentilskud med henblik på koncentrationer og aktiviteten af specifikke selenoproteiner og selenafhængige antioxidant-enzymer

Oversigt over selentilskud og sygdomsforebyggelse
I de kommende uger og måneder vil vi skrive mere detaljeret om resultaterne af kliniske forsøg med selentilskud. I denne artikel vil vi belyse resultaterne af nogle af de mest interessante kliniske forsøg til dato.

Selen og kliniske kræftforsøg
Linxian, China, study (1993) = Et dagligt tilskud af 50 mikrogram selen sammen med betacaroten og vitamin E nedsatte kræftdødeligheden signifikant.

Nutritional Prevention of Cancer (NPC) clinical study (1996) = Tilskud af 200 mikrogram selengær dagligt nedsatte risikoen for kræft i tyktarm, lunger og prostata signifikant.

SU.VI.MAX study (2003) = Tilskud med 100 mikrogram selen sammen med C-vitamin, E-vitamin, betacaroten, og zink kosttilskud nedsatte forekomsten af kræft og kræftdødsfald signifikant.

Bonelli adenoma recurrence study (2013) = Et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen sammen med zink, vitamin A, vitamin C og vitamin E i 5 år nedsatte signifikant genkomst af tyktarmsadenomer.

Selen og undersøgelser af hjerte-karsygdomme
KiSel-10 study (2013) = Et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra organisk selengær og 200 milligram coenzym Q10 til ældre, sunde, hjemmeboende, svenske borgere nedsatte signifikant hyppigheden af hjerte-kardødsfald og forbedrede signifikant hjertefunktionen. Forskerne pegede på en særlig samvirkende forbindelse mellem selen og coenzym Q10, som har vist sig at være hjerte-beskyttende. Anvendelsen de to antioxidanter i kombination synes at give større sundhedsmæssige fordele.

Selen og andre kendte sundhedsmæssige fordele
I kommende artikler på dette website, vil vi opsummere resultaterne af randomiserede, kontrollerede forsøg med selentilskud på kræft, hjertesygdom, skjoldbruskkirtel-lidelser, HIV-infektion, tungmetalforgiftning, diabetes og graviditet.

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

McKenzie, R. C. (2000). Selenium, ultraviolet radiation and the skin. Clinical And Experimental Dermatology, 25(8), 631-636.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.