Mennesker med et lavt selenindhiold i blodet er mere tilbøjelige til at have nedsat immunfunktion og en hurtigere mutation af godartede varianter af RNA-vira til virulente former. Et lavt selenindhold i blodet er koncentrationer mindre end 1 mikromol selen per liter blod = mindre end 78 mikrogram selen per liter blod [Harthill].
Hvis en virusinficeret person med selenmangel får et selentilskud, har virussets mutationshastighed en tendens til at falde, og immunfunktionen har tendens til at bedres [Harthill].
Således kan personens selenniveauet have en dybtgående indvirkning på udviklingen af en virusinfektion. I tilfælde af selenmangel kan en normalt ikke-virulent virus blive virulent. En virus kan blive sygdomsfremkaldende ved at formere sig i en person med ernæringsmangler [Beck].
Selenmangel og udvikling af HIV-infektion
Hos HIV-inficerede patienter er mangel på forskellige mikronæringsstoffer, herunder selenmangel, forbundet med en øget risiko for udvikling af HIV-relateret sygdom og øget dødelighed.
Tilskud med mikronæringsstoffer, der igen indbefatter selen, er associeret med forsinket udvikling af HIV-relateret sygdom og nedsat dødelighed hos HIV-positive patienter, som ikke modtog antiretroviral behandling [Drain; Stone].
Selentilskud og antiretroviral terapi
Antiretroviral behandling består i dagligt at tage en kombination af HIV-lægemidler, som ikke gør det af med viruset, men forhindrer dets vækst. Formålet med den antiretrovirale terapi er et nedsætte mængden af HIV i blodet til så lavt et niveau, at det ikke kan måles.
Patienter på antiretroviral behandling, der opnår sådanne umålelige mængder vira, kan leve længere og sundere og har næsten ingen risiko for at overføre viruset til en sexpartner.
Et vigtigt spørgsmål, der skal afgøres, er, om selentilskud kan være en nyttig supplerende behandling til patienter i antiretroviral behandling. Der er trods alt brug for en tilstrækkelig mængde selen til dannelsen af antioxidant-selenoproteinerne, glutathion-peroxidaserne og thioredoxin-reduktaser, der er forbundet med reduceret oxidativt stress [Stone].
Især kan det tænkes, at selenoproteinernes antioxidantaktivitet kan forstyrre opformering af virus i HIV-inficerede immunceller [Baum].
Randomiserede kontrollerede forsøg eller selentilskud og HIV-infektion
Burbano-studiet 2002
Et dagligt tilskud til 186 HIV-positive voksne med 200 mikrogram selen eller placebo i to år viste en signifikant nedsættelse af de samlede hospitalsindlæggelser hos selengruppen som en procentdel af hospitalsindlæggelser grundet infektion og omkostninger til patientpleje.
Hurwitz-studiet 2007
Et dagligt tilskud til 174 HIV-positive personer med 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo i ni måneder viste, at selentilskuddet kan undertrykke udviklingen af HIV-virusbelastningen og forbedre CD4-T-lymfocyt-tallet.
Kupka-studiet 2008
Et dagligt tilskud til 913 HIV-positive gravide med deltagelse i perioden mellem uge 12 og 27 af svangerskabet og indtil seks måneder efter fødslen med 200 mikrogram selen fra selenomethionin eller placebo havde ingen effekt på moderens HIV-virusbelastning eller CD4-leukocyt-tal, men reducerede signifikant risikoen for akut eller vedvarende diarré og reducerede spædbørnenes dødsrisiko betydeligt efter seks uger hos de mødre der fik selentilskud.
Baum-studiet 2013
I dette firearmede kliniske forsøg blev 878 HIV-positive voksne, som endnu ikke var i antiretroviral terapi, tilfældigt tildelt en af fire daglige behandlingsformer i 24 måneder:
- Behandling med multivitaminer (vitaminerne B, C og E)
- Behandling med 200 mikrogram selen
- Behandling med både multivitaminer og selen
- Behandling med placebo
Det kombinerede tilskud med multivitaminer plus selen reducerede signifikant deltagernes risiko for at ryge under et CD4-celletal på 250 CD4-celler pr. mikroliter blod. Multivitaminer plus selen reducerede også risikoen for foruddefinerede sekundære endepunkter for sygdomsudvikling. Multivitaminer alene og selentilskud alene var ikke statistisk forskellige fra placebo for alle endepunkter.
Imidlertid havde ingen af tilskudsvarianterne – multivitaminer alene, selen alene, multivitaminer + selen, placebo – en signifikant effekt på HIV-virusbelastningen. Det vil sige, de reducerede ikke signifikant antallet af kopier af HIV-RNA i blodet.
For at sammenfatte, det var godt, at multivitaminerne + selen holdt HIV-patienternes CD4-tal oppe, idet HIV-virusbelastningen ikke faldt mærkbart.
Kamwesiga-studiet 2015
Et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen eller placebo i 24 måneder til 300 HIV-inficerede voksne, der endnu ikke havde fået antiretroviral behandling, viste, at selentilskud signifikant reducerer nedsættelsen af CD4-celletallet hos patienter, der ikke er i antiretroviral behandling.
Kilder
Baum, M. K., Miguez-Burbano, M.J., Campa, A. & Shor-Posner, G. (2000). Selenium and interleukins in persons infected with human immunodeficiency virus type 1. J Infect Dis, 182 Suppl 1:S69-73.
Baum, M.K., Campa, A., Lai, S., et al. (2013). Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. JAMA, 310(20):2154-2163.
Beck, M.A. (2000). Nutritionally induced oxidative stress: effect on viral disease. Am J Clin Nutr. 71(6 Suppl):1676S-81S.
Burbano, X., Miguez-Burbano, M. J., McCollister, K., Zhang, G., Rodriguez, A., Ruiz, P. & Shor-Posner, G. (2002). Impact of a selenium chemoprevention clinical trial on hospital admissions of HIV-infected participants. HIV Clinical Trials, 3(6), 483–491.
Drain, P.K., Kupka, R., Mugusi, F. & Fawzi, W.W. Micronutrients in HIV-positive persons receiving highly active antiretroviral therapy. Am J Clin Nutr, 85(2):333-345.
Harthill, M. (2011). Review: micronutrient selenium deficiency influences evolution of some viral infectious diseases. Biol Trace Elem Res. 143(3):1325-36.
Kamwesiga, J., Mutabazi, V., Kayumba, J., Tayari, J.-C. K., Uwimbabazi, J. C., Batanage, G., … Mukazayire, E. (2015). Effect of selenium supplementation on CD4+ T-cell recovery, viral suppression and morbidity of HIV-infected patients in Rwanda: a randomized controlled trial. AIDS (London, England), 29(9), 1045–1052.
Kupka, R., Mugusi, F., Aboud, S., Msamanga, G. I., Finkelstein, J. L., Spiegelman, D., & Fawzi, W. W. (2008). Randomized, double-blind, placebo-controlled trial of selenium supplements among HIV-infected pregnant women in Tanzania: effects on maternal and child outcomes. The American Journal of Clinical Nutrition, 87(6), 1802–1808.
Stone, C.A., Kawai, K., Kupka, R. & Fawzi, W.W. (2010). Role of selenium in HIV infection. Nutr Rev, 68(11):671-681.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.