1817 Den svenske kemiker Jöns Jakob Berzelius opdager selen
1957 Biokemikeren Klaus Schwarz viser, at mikroskopiske mængder selen har en vital betydning for pattedyrs sundhed
1969 Professor J.T. Rotruck opdager, at selen spiller en biokemisk rolle ved at indgå i antioxidantenzymet glutathionperoxidase
1969 Professorer R.J. Shamberger og D.V. Frost rapporterer om en mulig kræftbeskyttende effekt af selen hos mennesker
1973 Professor J.T. Rotruck identificerer enzymet glutathionperoxidase som et selenafhængigt protein
1977 Professor G.N. Schrauzer udgiver undersøgelser, der viser en omvendt korrelation mellem indtag af selen og kræftdødelighed i 27 lande
1988 Professor G.Q Yang opsummerer erfaringerne fra de selenrelaterede endemiske sygdomme Keshans syge og Kashin-Beck sygdom samt om vigtigheden af et passende dagligt selenindtag
1989 Professor G.G. Duthie udgiver evidens for selens rolle i forebyggelsen af kardiovaskulær sygdom
1993 Forskeren W.J. Blot offentliggør resultaterne af ernærings-interventions-undersøgelser i Linxian-provinsen i Kina, som viser, at tilskud af en kombination af selen og andre antioxidanter nedsætter risikoen for kræft
1994 Professor G.N. Schrauzer udgiver beviser for, at selen er vigtig for vedligeholdelsesbehandling og terapi af HIV-smittede patienter
1996 Professor Larry Clark offentliggør resultaterne af et randomiseret kontrolleret forsøg - den ernæringsmæssige forebyggelse af kræft - som viser, at selen har kræftbeskyttende virkninger overfor tyktarmskræft, lungekræft, og prostatakræft
1997 Professor G.F. Combs opsummerer beviserne for de beskyttende virkninger af selen mod kræft
1999 Professor J.E. Oldfield udgiver sit Selen Verdensatlas, en kortlægning af områder med selenmangel rundt om i verden
2000 Forskeren O.A. Levander udgiver beviser for anti-virale effekter af selen
2002 Forskeren R. Gärtner viser, at selentilskud nedsætter inflammation hos patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelbetændelse
2002 Forskeren Margaret Rayman præsenterer argumenterne for at øge selenindtagelsen med henblik på at aktivere selens antioxidant-, anti-virale og anti-inflammatoriske virkninger og om selens succes med at forbedre immunforsvaret og reproduktionsevnen
