En begrundelse for at tage et selengærpræparat: En eller flere af selenforbindelserne i præparatet bortset fra indholdet af selenmethionin kan være former for selen, der har specifikke virkninger mod kræft. Dette er et område for yderligere forskning.
Denne uge fokuserer vi på undersøgelser udført med et selengærpræparat indeholdende mindst 20 forskellige arter af selen ud over selenomethionin [Bendahl & Gammelgaard 2004].
Randomiserede, dobbeltblindede, kontrollerede kliniske forsøg er guldstandard-metoden til at teste sikkerhed, optagelighed og effektiviteten af kosttilskud og medicinske lægemidler. Nedenfor opsummerer vi nogle af de vigtige kliniske forsøg med ernærings-interventioner ved hjælp af selenberiget gær.
ANTI-CANCER EFFEKT AF SELENBERIGEDE TILSKUD
Bemærk, at SELECT-studiet med selen og E-vitamin og prostatakræft brugte et selenpræparat med 100% selenomethionin. Selenomethioninen aflejres hovedsageligt i musklerne og har ikke vist nogen anti-cancereffekt [Lippman 2009].
I undersøgelsen Nutritional Prevention of Cancer (forebyggelse af kræft med ernæring) brugte forskerne derimod et selengærpræparat, der indeholdt en række selenarter. Data fra undersøgelsen viste, at i gruppen der fik selenberiget gær, så man signifikante reduktioner i total kræftdødelighed, total kræftforekomst og i forekomst af lunge-, tyktarms- og prostatakræft [Clark 1996].
ANTIOXIDANT-EFFEKT AF SELENBERIGEDE GÆRTILSkud
Richie og kolleger gennemførte et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret forsøg med et selengærtilskud (200 eller 285 mkg/dag) og et selenomethionintilskud (200 mkg/dag) i ni måneder hos 69 raske mænd. Forskerne fandt, at de selenberigede gærtilskud var signifikant forbundet med reduktioner i biomarkører for oxidativ stress. Dette var ikke tilfældet med selenomethionintilskud. Forskerne anydede, at selenberigede gærtilskud indeholder andre selenforbindelser end selenmethionin, der kan forklare reduktionen i oxidativt stress [Richie 2014].
Optagelse AF SELENBERIGEDE GÆRTILSkud
Selenoptagelse, -udskillelse og -tilbageholdelse afhænger af den kemiske form af selen. I en undersøgelse af 12 raske mandlige frivillige i alderen 26-51 år, som regelmæssigt havde taget store mængder kosttilskud indeholdende selen, analyserede forskere blod-, urin- og fæcesprøver med jævne mellemrum i op til 14 dage. De konkluderede, at selen fra et selenberiget gærtilskud optages godt og bibeholdes [Bügel 2004].
Hurst og kolleger udførte en randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret selenintervention hos 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, der boede i Storbritannien. Deltagerne modtog dagligt placebo eller selen-berigede gærtabletter indeholdende 50, 100 eller 200 mikrogram selen. Ved starten på interventionen var undersøgelsesdeltagernes plasma-selenstatus i gennemsnit 95,7 mkg/L. De havde en anslået selenindtagelse fra kosten på cirka 55 mkg/dag [Hurst 2010].
Et 10 ugers dagligt tilskud med et selenbaseret gærprodukt resulterede i følgende stigninger i plasma-selenstatus [Hurst 2010]:
- 50 mkg/dag: 118.3 mkg/L
- 100 mkg/dag: 152.0 mkg/L
- 200 mkg/day: 177.4 mkg/L
Plasmaniveauerne af selenoprotein P, den primære selentransportør i kroppen, steg signifikant i alle interventionsgrupper [Hurst 2010]. Baseret på selenoprotein P-dataene i denne undersøgelse resulterer tilskud med enten 50 eller 100 mkg Se/dag i forbedringer i selenstatus hos en britisk kohorte med suboptimal selenstatus [Hurst 2010].
Hurst-undersøgelsens data er interessante i lyset af konklusionerne fra et multinationalt, observationelt kohortestudie, der inkluderede patienter med forværret hjertesvigt [Bomer 2020]. I denne undersøgelse blev serumselen-koncentrationer mindre end 70 mkg/L (mangelstatus) set hos hjertesvigt-patienter, som havde dårligere New York Heart Association-klasse, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet og dårligere livskvalitet .
Endnu vigtigere rapporterede forskerne, at hjertesvigtpatienter med serumselen-koncentrationer mellem 70 og 100 mkg/L havde lignende uønskede sammenhænge. Dette tyder på, at serumselenværdier mindre end 100 mkg/L kan betragtes som suboptimale [Bomer 2020].
Hjerte-karsygdomme og SELENBERIGEDE GÆRtilskud
Signifikant reduceret kardiovaskulær dødelighed vedblev efter 12 år hos ældre svenske borgere der have fået et dagligt tilskudt i fire år med en kombination af selenberiget gær og coenzym Q10. Forskerne observerede også de signifikante reduktioner af kardiovaskulær dødelighed i undergrupper af undersøgelsens deltagere med diabetes, blodtryksforhøjelse, iskæmisk hjertesygdom og nedsat hjertefunktion [Alehagen 2018].
DIABETES-risiko og SELENBERIGEDE GÆRtilskud
I et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg tildelte forskere tilfældigt 501 ældre frivillige til seks-måneders intervention med placebo-gær eller til 100, 200 eller 300 mkg selen/dag fra selenberiget gær.
Undersøgelsesdataene viste, at selentilskuddet ikke havde nogen effekt på adiponectin-niveauet efter seks måneders behandling. Det vil sige, at selentilskuddet viste ikke en diabetogen effekt* i en gruppe ældre personer med relativt lav selenstatus ved baseline [Rayman 2012].
*et vedvarende forøget blodsukkerindhold.
NYRESYGDOM OG SELENBERIGEDE GÆRTILskud
Patienter med kronisk nyresygdom har en øget forekomst af kræft.
Lange perioder med hæmodialysebehandling er forbundet med DNA-skader på grund af det associerede oxidative stress. I en undersøgelse af 42 patienter med kronisk nyresygdom og 30 raske kontroller undersøgte forskere effekten af 200 mikrogram af et selenberiget gærpræparat dagligt i tre måneder på forebyggelsen af oxidativ DNA-skade i hvide blodlegemer hos patienter med kronisk nyresygdom på hæmodialyse. Undersøgelsesdataene viste, at hvide blodlegemers DNA-skade er højere hos patienter med kronisk nyresygdom i hæmodialyse end hos raske kontroller, og at tilskud af selengær hjælper med at forhindre oxidativ skade på DNA [Zachara 2011].
KVIKSØLV-TOKSICITET OG SELENBERIGEDE GÆRTILskud
I en undersøgelse af kinesiske personer, der boede i en region præget af høj eksponering for kviksølv, var en intervention med et selenberiget gær-præparat forbundet med en signifikant øget eliminering af kviksølv og med reducerede niveauer af biomarkører for oxidativ stress [Li 2012].
GRAVIDITET OG SELENTILSKUD
I en række undersøgelser af 230 førstegangsgravide kvinder i Storbritannien har forskere undersøgt effekten af tilskud med 60 mikrogram af et selenberiget gærpræparat eller placebo fra 12. graviditetsuge til fødslen. Data fra disse undersøgelser viste, at de gravide kvinder med lav selenstatus havde en signifikant øget risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning og/eller graviditetsinduceret blodtryksforhøjelse [Rayman 2015].
I en anden række undersøgelser tildelte forskere 166 førstegangsgravide kvinder 100 mikrogram af et selenberiget gærpræparat eller en matchende placebo dagligt fra graviditetens første trimester indtil fødslen. Forskerne brugte Edinburgh Postnatal Depression Scale til at evaluere symptomerne på fødselsdepression i de otte uger efter fødslen. Selentilskuddet var forbundet med en signifikant stigning i den gennemsnitlige serumselenkoncentration ved termin, mens serumselenniveauet forblev uændret i kontrolgruppen. Den gennemsnitlige Edinburgh Postnatal Depression Scale-score i selengruppen var signifikant lavere end for kontrolgruppen. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at tilskud med selen under graviditet kan være en effektiv tilgang til at forebygge fødselsdepression [Mokhber 2011].
I et af undersøgelserne af de 166 førstegangsgravide kvinder, observerede forskerne, at selentilskuddet signifikant reducerede forekomsten af for tidlig (vandafgang) brud på fosterhinden [Tara 2010].
KONKLUSION
Forskere har brugt et patenteret selenberiget gærpræparat i mange af de bedste randomiserede kontrollerede undersøgelser af virkningerne af tilskud med selen:
- Optagelse og bibeholdelse
- Antioxidant-beskyttelse
- Kræftforebyggelse
- Risiko for hjertekarsygdomme
- Nyrepatienter i dialyse
- Kviksølv afgiftning
- Graviditet
Kilder
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.
Bendahl L & Gammelgaard B. Separation of selenium compounds by CE-ICP-MS in dynamically coated capillaries applied to selenized yeast samples. J. Anal. At. Spectrom. 2004;19:143-148.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Bügel S, Larsen EH, Steenberg LC, Moesgaard S. Selenium from a high Se yeast supplement is well absorbed and retained in humans. Metal Ions in Biology & Medicine. 2004;8:206-209.
Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D. The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993: a randomized clinical trial. JAMA. 1996;276:1957-1963.
Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ, Broadley MR, Motley AK, Fairweather-Tait SJ. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010 Apr;91(4):923-31.
Li YF, Dong Z, Chen C, Li B, et al. Organic selenium supplementation increases mercury excretion and decreases oxidative damage. Environ Sci Technol. 2012;46(20):11313-8.
Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA. 2009;301:39–51.
Mokhber N, Namjoo M, Tara F, Boskabadi H. Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. J Maternal Fetal Neonatal Med. 2011;24:104-8.
Rayman MP, Blundell-Pound G, Pastor-Barriuso R, Guallar E, Steinbrenner H, Stranges S. A randomized trial of selenium supplementation and risk of type-2 diabetes, as assessed by plasma adiponectin. PLoS One. 2012;7(9):e45269.
Rayman MP, Bath SC, Westaway J, Williams P. Selenium status in U.K. pregnant women and its relationship with hypertensive conditions of pregnancy. Br J Nutr. 2015;113:249-58.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Tara F, Rayman MP, Boskabadi H, Ghayour-Mobarhan M. Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: a randomized double-blind placebo-controlled trial. J Obstet Gynecol. 2010;30: 30-4.
Zachara BA, Gromadzinska J, Palus J, Zbrog Z. The effect of selenium supplementation in the prevention of DNA damage in white blood cells of hemodialyzed patients: a pilot study. Biol Trace Elem Res. 2011;142:274-83.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
