Tag: CD4

Posted on

Selen og god immunrespons

Hos mennesker med selenmangel (defineret forskelligt som et serum-selenniveau under 60 mkg/l eller 70 mkg/l) kan reaktionerne fra det medfødte og adaptive immunsystem være nedsat.

Immunity spelled with Scrabble pieces
Selenindtag og -status spiller en stor rolle i immunsystemets funktion. Selenoproteiner hjælper med at sænke oxidativ stress, reducere inflammation og styrke immunresponset mod patogener.

Selenmangel kan føre til en immuninkompetence, der er forbundet med en øget modtagelighed for infektioner[ Avery & Hoffmann 2018; Hiffler et al. 2020].

I cellekulturmodeller, i gnaver-modeller, i husdyr- og fjerkræ-undersøgelser og i humane studier har forskere fundet dokumen-tation for, at et tilstrækkeligt niveau af selen i kosten og effektiv indbygning af selen i selenoproteinerne er vigtigt for immunsystemets funktion [Avery & Hoffmann 2018].

Undersøgelser af selentilskud, der så på en øgning af immuniteten mod patogener, har ikke givet helt klare resultater; selen og selenoproteiner spiller imidlertid en rolle i reguleringen af immuncellernes funktioner. En dysregulering af disse immuncelleprocesser kan føre til inflammation og immunrelaterede sygdomme [Avery & Hoffmann 2018].

SELENTILSKUD TIL PERSONER MED LAV SELENSTATUS

Selentilskud er for det meste immunstimulerende; denne effekt er målt med flere forskellige parametre [gennemgået af Avery & Hoffmann 2018]. Virkningerne af selentilskud synes at afhænge af selenstatus ved starten af undersøgelsen:

  • De stærkeste gavnlige virkninger er set, når tilskuddet har hævet seleniveauerne fra utilstrækkelige (under 70 mkg/l) til tilstrækkelige (over 100 mkg/l).
  • Fordelene ved tilskud har været mindre tydelige i undersøgelser, hvor et passende seleniveau (generelt mellem 100 mkg/l og 170 mkg/l) er blevet hævet til et forhøjet niveau (defineret som over 170 mkg/l).
OVERSIGT OVER DET MEDFØDTE OG ERHVERVEDE IMMUNSYSTEM

Det menneskelige immunsystem består af to systemer: det medfødte (innate) immunsystem og det erhvervede (adaptive) immunsystem. Det medfødte immunsystem er tilstede fra fødslen; det giver et øjeblikkeligt respons på invaderende patogener (vira, bakterier, svampe).

Det medfødte immunsystem bruger fagocytter til at opsluge og ødelægge invaderende mikroorganismer. De mest fremtrædende typer af fagocytter er monocytter, makrofager, neutrofiler, dendritiske celler og mastceller. Fagocytter håndterer skadelige invaderende mikroorganismer ved at forårsage inflammatoriske reaktioner, ved at optage og nedbryde patogener og ødelægge patogener ved at udsætte dem for oxidativ stress fra reaktive iltarter.

Hvide blodlegemer, kendt som naturlige dræberceller eller NK-celler, er en del af det medfødte immunsystem. NK-cellerne spiller en vigtig rolle i begrænsningen og kontrollen af mikrobielle infektioner. De dræber celler inficeret med vira, og de dræber også mange tumorceller.

Efter det umiddelbare medfødte immunrespons aktiverer kroppen i tilfælde af mere alvorlige infektioner det adaptive immunsystem. Det adaptive immunsystem reagerer ved at inddrage B- og T-lymfocytter (hvide blodlegemer i blod, lymfe og lymfoidt væv). B-lymfocytter producerer antistoffer, der neutraliserer specifikke antigener (antigener = toksiner der har fremkaldt et immunrespons).

T-lymfocytterne har tre forskellige former og roller i deres respons på tilstedeværelsen af inficerede celler i kroppen:

  1. T-hjælper-celler udskiller kemiske signalstoffer (cytokiner) som er det, der sætter gang i B-cellernes produktion af antistoffer.
  2. De regulatoriske T-celler styrer omfanget af immunreaktioner.
  3. De cytotoksiske T-celler binder sig til og dræber inficerede celler og kræftceller.

Bindingsleddet mellem det medfødte og det adaptive immunsystem er cytokinerne, de signalmolekyler, der udskilles, når patogener støder på celler. Cytokiner er budbringere, der fortæller de to immunsystemer, hvilken type svar der skal mobiliseres. En inflammatorisk reaktion er et af de immunresponser, som cytokiner fremkalder. Som vi ved fra Covid-19, kan for mange cytokiner have en negativ effekt ved at producere en “cytokin-storm”.

SELEN OG DET MEDFØDTE IMMUNSYSTEM

Selenstatus påvirker medfødte immuncellefunktioner på forskellige måder:

  • Seleniveauet påvirker makrofagernes inflammatoriske signalerings-kapacitet og antipatogen-aktivitet.
  • Seleniveauet og selenoproteiner regulerer makrofag-migration og fagocytose-funktioner i makrofagerne.
  • Der er mindre information tilgængelig vedrørende seleniveau og neutrofil funktion. En undersøgelse har vist, at et øget selenindtag kan beskytte neutrofiler mod endogen oxidativ stress.
  • Den mængde selen vi får fra kosten påvirker NK-celler både direkte og indirekte.
  • Hos mus øgede selen-tilskud de cytotoksiske funktioner i NK-celler.
SELEN OG DET ADAPTIVE IMMUNESYSTEM

Selenindtag og -status påvirker aktiveringen og funktionerne af B-celler og T-celler.

  • Et højere seleniveau har en positiv effekt på spredning og differentiering af CD4 + T-hjælperceller.
  • Effekten af selenstatus på cytotoksiske CD8 + T-celler er ikke blevet undersøgt særlig meget: en musestudie har vist, at cytotoksiske T-celler fra aldrende mus (24 måneder gamle) havde forbedret spredning, når musene blev behandlet med selentilskud.
  • Musemodeller har vist, at selenoproteiner spiller en rolle i antistofproduktionen.
IMMUNRESPONS PÅ PATOGENER UDSAT FOR SELEN

Det kræver en tilstrækkelig selenstatus for at det medfødte og adaptive immunrespons mod infektioner skal være effektiv.

Selen og bakterielle infektioner
  • Selen er et af mange næringsstoffer, der er blevet impliceret i sværhedsgraden og progressionen af tuberkulose forårsaget af bakterien Mycobacterium tuberculosis.
  • Patienter med lunge-TB har lavere selenstatus sammenlignet med sunde kontroller.
Selen og virusinfektioner

Antioxidant-egenskaber hos nogle selenoproteiner er knyttet til forbedring af den antivirale immunitet. Desuden kan nogle selenoproteiner, der ikke nødvendigvis er antioxidant-enzymer, som f.eks. selenoprotein K, også spille en nøglerolle i beskyttelsen mod vira.

  • Selenstatus er blevet knyttet til, i hvilket omfang kronisk hepatitis C-virus påvirker niveauet af oxidativ stress hos mennesker.
  • Lav selenstatus kan føre til større virulens af visse vira, f.eks. coxsackie-virus B3 og influenzavirus.
  • Selentilskud der øger selenniveauet hos personer med en lav selenindtagelse og -status kan være et effektivt middel til at forbedre individuelle reaktioner på vaccinen.
  • En tilstrækkelig selenstatus hjælper med at beskytte mod sårbarhed over for virale patogener, f.eks. polio- og influenzapatogener.
Selenstatus og HIV-infektioner

Selens rolle i antiviral immunitet er bedst undersøgt hos patienter med HIV-infektioner, som er infektioner, der direkte forringer immunresponset.

  • Lav selenindtagelse er forbundet med HIV-prævalens.
  • Lav selenindtagelse er forbundet med reduceret antal CD4 + T-celler hos HIV-positive patienter.
  • Kohorteundersøgelser har vist en sammenhæng mellem selenmangel og en forøget AIDS-relateret dødelighed.
  • Randomiserede kontrollerede undersøgelser har vist, at selentilskud minimerer indlæggelser og diarrésygdom og forbedrer CD4 + T-celletallet.
  • HIV-positive patienter med selenmangel har tendens til at have et lavt plasma-seleniveau, et lavt niveau af selen i de røde blodlegemer, nedsat aktivitet af antioxidant-selenoproteinet glutathionperoxidase og nedsat biotilgængelighed af selen i hjertemuskelvævet
KONKLUSION: U-FORMET FORHOLD MELLEM SELENSTATUS OG SUNDHED
Kilder

Avery JC, Hoffmann PR. Selenium, Selenoproteins, and Immunity. Nutrients. 2018 Sep 1;10(9):1203.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T, Chavatte L. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients. 2019 Sep 4;11(9):2101.

Hiffler L, Rakotoambinina B. Selenium and RNA Virus Interactions: Potential Implications for SARS-CoV-2 Infection (COVID-19). Front Nutr. 2020 Sep 4;7:164.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen: beskyttelse mod virus og bakterier

Kvinde med mundbind i virulente omgivelser
Ændring af vores adfærd hjælper med at beskytte os mod virusinfektioner, f.eks. ved at bære maske offentligt, vaske hænder med sæbe og vand eller et alkoholbaseret middel, holde en afstand på mindst en meter fra andre mennesker, undgå overfyldte steder, ikke røre vores øjne, næse og mund, hoste eller nyse i en bøjet albue eller i en serviet og selvisolere, hvis vi har symptomer. Men lige så vigtigt er at sørge for, at vi har et optimalt selenindtag og dermed et optimalt selenindhold. Selen styrker immunforsvaret og beskytter mod virus- og bakterieinfektioner.

I en gennemgang fra 2015 af forskningslitteraturen giver selenforskerne Holger Steinbrenner og Helmut Sies fra Heinrich-Heine-universitetet i Düsseldorf, Tyskland, en oversigt over effekten af selenstatus og selentilskud ved infektions-sygdomme forårsaget af vira (f.eks. HIV, influenza A-virus, hepatitis C-virus, poliovirus, West Nile-virus) og bakterier (f.eks. M. tuberculosis og Helicobacter pylori) [Steinbrenner 2015].

  • Mangelfuld indtagelse og lavt niveau af det essentielle sporstof selen er forbundet med virus- og bakterieinfektioner.
  • I fravær af en tilstrækkelig selenstatus, kan ellers godartede stammer af Coxsackie-virus og influenzavirus mutere til stærkt virulente stammer.
  • Kosttilskud med selen for at øge selenstatus ser ud til at give sundhedsmæssige fordele for patienter, der lider af nogle virussygdomme, især patienter med HIV og influenza A-virusinfektioner.
  • Multi-mikronæringsstoffer der indeholder selen har vist sig at forbedre flere kliniske og livsstilsvariabler hos patienter, som samtidig er inficeret med HIV og Mycobacterium tuberculosis.
  • Selenstatus kan påvirke funktionen af ​​celler med både adaptiv og medfødt immunitet.
  • Supplerende indtagelse af selen er forbundet med den forøgede proliferation og differentiering af naive (ikke-aktiverede) CD4-positive T-lymfocytter mod T-hjælper 1-celler og understøtter derved den akutte cellulære immunrespons.
  • Tilsvarende er supplerende indtagelse af selen forbundet med en dirigering af ​​makrofager i retning af M2-typen, hvorved en overdreven aktivering af immunsystemet med resulterende vævsbeskadigelse hos værten modvirkes.
  • Data fra epidemiologiske studier og interventionsforsøg med selen givet alene eller i kombination med andre mikronæringsstoffer har vist, at selenstatus og -indtag påvirker immunsystemets funktioner.

Selen status og indtag

I sin oversigtsartikel i The Lancet fra 2012 påpeger selenforskeren Margaret P. Rayman, at det gennemsnitlige selenindtag / dag i Europa udgør 40 mikrogram sammenlignet med 93 mikrogram / dag for kvinder og 134 mikrogram / dag for mænd i USA. Kosttilskud kan give yderligere 50-200 mikrogram selen pr. dag [Rayman 2012].

Steinbrenner og Sies rapporterer, at den øvre tolerable grænse for indtagelse er sat til 300-450 mikrogram selen pr. dag. De påpeger, at folk, der tager en daglig multivitamin- og mineraltablet, skal være opmærksomme på selenindholdet i tabletten.

I en undersøgelse fra 2010 med henblik på at etablere det optimale selenindtag rapporterede Hurst og kolleger, at raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, der boede i Storbritannien havde en gennemsnitlig plasma-seleniumkoncentration på 95,7 +/- 11,5 mikrogram/l.

  • Ti ugers tilskud med 50 mikrogram selen fra selenberiget gær øgede plasmaselenkoncentrationen til 118,3 +/- 13,1 mikrogram/l.
  • Ti ugers tilskud med 100 mikrogram selen fra selenberiget gær øgede plasmaselenkoncentrationen til 152,0 +/- 24,3 mikrogram/l.
  • Ti ugers tilskud med 200 mikrogram selen fra selenberiget gær øgede plasmaselenkoncentrationen til 177,4 +/- 26,3 mikrogram/l.

I figur 3 i hendes artikel fra 2012 viser professor Rayman, at effekten af selenstatus på sundhed og sygdom kan vises som en U-formet kurve. Hendes graf viser, at den optimale serum-selenstatus for ennedsat risiko for at dø af alle årsager ligger mellem ca. 110 mikrogram/l og 170 mikrogram/l [Rayman 2012].

Bedste form for selentilskud

I et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg fra 2014 viste forskere fra Penn State University, at tlskud med selenberiget gær, men ikke selenomethionintilskud er signifikant forbundet med en reduktion i biomarkører for oxidativ stress hos raske mænd. Deres fund antyder, at det er andre selenholdige forbindelser end selenomethionin, der tegner sig for faldet i oxidativ stress [Richie 2014]. Denne konstatering er især spændende, fordi tidligere kliniske forsøg har antydet, at selenberiget gær, men ikke selenomethionin, kan være effektiv til at reducere risikoen for prostatakræft.

Sammendrag: Selen og immunsystem

  • En tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for immunsystembeskyttelse mod virus- og bakterieinfektioner.
  • Der er regionale forskelle i tilgængeligheden af selen i kosten. Det synes tilrådeligt med en selenindtagelse, der er tilstrækkelig til at opnå og opretholde en serum-selenstatus mellem ca. 110 og 170 mikrogram per liter.
  • Det er muligt at få målt sin serum-selenstatus.
  • Tilskud med selengær, der indeholder op mod 20 forskellige selenformer, synes at være et bedre valg end selenomethionintilskud, som kum består en enkelt selenform.

Kilder

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ. Establishing Optimal Selenium Status: Results of a Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial; Am J Clin Nutr 2010; 91: 923-31.

Rayman MP. Selenium and Human Health. Lancet 2012; 379: 1256-68.

Richie JP, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, & Berg A. Comparative Effects of Two Different Forms of Selenium on Oxidative Stress Biomarkers in Healthy Men: A Randomized Clinical Trial. Cancer Prev Res (Phila) 2014; 7: 796-804.

Steinbrenner H, Al-Quraishy S, Dkhil MA, Wunderlich F. & Sies H. Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv Nutr 2015; 6:73–82.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og virusinfektioner

Virus med spikeproteiner
Selenmangel er forbundet med øget virulens af vira i humane værter.

Selen og selenoproteiner har en rolle at spille i beskyttelsen af mennesker mod virusinfektioner [Méplan & Hughes 2020].

Virus og virusinfektioner er uhyggelige nok i sig selv. Se blot virkningerne af den aktuelle corona virus-pandemi COVID-19.

Endnu mere skræmmende er virkningerne af ernæringsmangler såsom selenmangel på kroppens evne til at bekæmpe en virusinfektion.

Selenmangel forbundet med øget virulens af vira

Lav selenstatus, defineret lidt forskelligt som serum-selenstatus under 70 mikrogram pr. liter eller under 85 mikrogram per liter, er forbundet med følgende skadelige virkninger af virusinfektioner [Méplan & Hughes 2020]:

  • De virale patogener inducerer oxidativ stress ved at generere flere skadelige frie radikaler. Resultatet er oxidativ skade på celler, proteiner og DNA.
  • De virale patogener mindsker cellernes antioxidantforsvar, herunder mindsker aktiviteten af ​​de antioxidante selenozymer, f.eks. glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser.
  • De virale patogener øger oxidativ stress i det omfang, at det kan inducere mutationer i den angribende virus’ genom. Resultatet er, at de muterede vira er mere virulente end de oprindelige vira var. Denne forøgede virulens af muterede vira er set i både coxsackie-virus og influenzavirus. Konsekvensen af ​​den øgede virulens er at virusserne bliver farligere, selv for personer med tilstrækkelig selenstatus.
  • De virale patogener reducerer immunsystemets evne til at reagere på virussen. Denne reducerede immunrespons på vira er også set i responsen fra mennesker med selenmangel, på HIV-virus og hepatitis B- og C-vira.

Ang. selenmangel: Bomer og kolleger rapporterede om mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt og dårligere træningskapacitet samt dårligere livskvalitet hos patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mkg /l. Rayman rapporterede, at serum- og plasmaniveauer under 85 mkg /l er forbundet med nedsat overlevelse hos HIV-inficerede patienter [Bomer 2019; Rayman 2012].

Professor Margaret P. Rayman, University of Surrey, Guildford, UK, angiver i figur 2 i sin artikel fra 2019 med titlen “Selenium-indtagelse, status og sundhed”, at en selenstatus på cirka 125 mkg/l er en sikker og sund serumkoncentration [Rayman 2019].

Selenstatus og immunrespons


Avery og kolleger [2019] rapporterer følgende virkninger af en tilstrækkelig selenstatus på immunresponsen:

  • Højere selenstatus har en gavnlig virkning på spredningen og differentieringen af ​​CD4 + T-hjælperceller.
  • Mere information om virkningen af ​​seleniveauet på cytotoksiske CD8 + T-celler er nødvendig.
  • Selenniveauet påvirker makrofagernes inflammatoriske signalkapacitet og antipatogen-aktivitet.
  • Selen i kosten påvirker de naturlige dræbercellers aktivitet direkte og indirekte.
  • Både medfødt og adaptiv immunrespons mod bakterielle og parasitære infektioner er afhængige af en tilstrækkelig selenstatus til at eliminere patogenerne.
  • Antioxidant-egenskaber ved nogle selenoproteiner bidrager til at øge den antivirale immunitet.
  • Det bedste bevis for selens rolle i den anti-virale immunitet ses ved HIV-infektioner, der direkte nedsætter immuniteten. Lav selenstatus er helt klart impliceret i udviklingen af HIV-sygdom. Et lavt selenindtag er blevet knyttet til forekomsten af ​​HIV-infektion. Endvidere er selenstatus hos HIV-positive patienter blevet korreleret med status for CD4 + T-celletal.

Sagens kerne: Selen, selenoproteiner og immunsystemet

  • Selenindtagelse, selenstatus og ekspression af selenoproteiner er vigtige faktorer i immunsystemets respons på patogener.
  • Medfødt og adaptiv immunrespons er nedsat hos mennesker med lav selenstatus (defineret som selenstatus mindre end 85 mikrogram per liter).
  • Selentilskud kan være nødvendigt for at forbedre immunresponset mod patogener.
  • Manipulering af individuelle selenoproteiner kan forbedre immunsystemets respons og dæmpe virkningerne af kronisk inflammation.

Kilder

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF & Streng KW. 2019. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail; doi:10.1002/ejhf.1644.

Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T & Chavatte L. 2019. Selenium, selenoproteins and viral infection. Nutrients; 11(9). pii: E2101.

Méplan C & Hughes DJ. 2020. The Role of selenium in health and disease: emerging and recurring trends. Nutrients; 12(4). pii: E1049.

Rayman MP. 2012. Selenium and human health. Lancet; 379(9822): 1256-68.

Rayman MP. 2019. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens); 19(1): 9-14.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.