Selen og god immunrespons

Hos mennesker med selenmangel (defineret forskelligt som et serum-selenniveau under 60 mkg/l eller 70 mkg/l) kan reaktionerne fra det medfødte og adaptive immunsystem være nedsat.

Immunity spelled with Scrabble pieces
Selenindtag og -status spiller en stor rolle i immunsystemets funktion. Selenoproteiner hjælper med at sænke oxidativ stress, reducere inflammation og styrke immunresponset mod patogener.

Selenmangel kan føre til en immuninkompetence, der er forbundet med en øget modtagelighed for infektioner[ Avery & Hoffmann 2018; Hiffler et al. 2020].

I cellekulturmodeller, i gnaver-modeller, i husdyr- og fjerkræ-undersøgelser og i humane studier har forskere fundet dokumen-tation for, at et tilstrækkeligt niveau af selen i kosten og effektiv indbygning af selen i selenoproteinerne er vigtigt for immunsystemets funktion [Avery & Hoffmann 2018].

Undersøgelser af selentilskud, der så på en øgning af immuniteten mod patogener, har ikke givet helt klare resultater; selen og selenoproteiner spiller imidlertid en rolle i reguleringen af immuncellernes funktioner. En dysregulering af disse immuncelleprocesser kan føre til inflammation og immunrelaterede sygdomme [Avery & Hoffmann 2018].

SELENTILSKUD TIL PERSONER MED LAV SELENSTATUS

Selentilskud er for det meste immunstimulerende; denne effekt er målt med flere forskellige parametre [gennemgået af Avery & Hoffmann 2018]. Virkningerne af selentilskud synes at afhænge af selenstatus ved starten af undersøgelsen:

  • De stærkeste gavnlige virkninger er set, når tilskuddet har hævet seleniveauerne fra utilstrækkelige (under 70 mkg/l) til tilstrækkelige (over 100 mkg/l).
  • Fordelene ved tilskud har været mindre tydelige i undersøgelser, hvor et passende seleniveau (generelt mellem 100 mkg/l og 170 mkg/l) er blevet hævet til et forhøjet niveau (defineret som over 170 mkg/l).
OVERSIGT OVER DET MEDFØDTE OG ERHVERVEDE IMMUNSYSTEM

Det menneskelige immunsystem består af to systemer: det medfødte (innate) immunsystem og det erhvervede (adaptive) immunsystem. Det medfødte immunsystem er tilstede fra fødslen; det giver et øjeblikkeligt respons på invaderende patogener (vira, bakterier, svampe).

Det medfødte immunsystem bruger fagocytter til at opsluge og ødelægge invaderende mikroorganismer. De mest fremtrædende typer af fagocytter er monocytter, makrofager, neutrofiler, dendritiske celler og mastceller. Fagocytter håndterer skadelige invaderende mikroorganismer ved at forårsage inflammatoriske reaktioner, ved at optage og nedbryde patogener og ødelægge patogener ved at udsætte dem for oxidativ stress fra reaktive iltarter.

Hvide blodlegemer, kendt som naturlige dræberceller eller NK-celler, er en del af det medfødte immunsystem. NK-cellerne spiller en vigtig rolle i begrænsningen og kontrollen af mikrobielle infektioner. De dræber celler inficeret med vira, og de dræber også mange tumorceller.

Efter det umiddelbare medfødte immunrespons aktiverer kroppen i tilfælde af mere alvorlige infektioner det adaptive immunsystem. Det adaptive immunsystem reagerer ved at inddrage B- og T-lymfocytter (hvide blodlegemer i blod, lymfe og lymfoidt væv). B-lymfocytter producerer antistoffer, der neutraliserer specifikke antigener (antigener = toksiner der har fremkaldt et immunrespons).

T-lymfocytterne har tre forskellige former og roller i deres respons på tilstedeværelsen af inficerede celler i kroppen:

  1. T-hjælper-celler udskiller kemiske signalstoffer (cytokiner) som er det, der sætter gang i B-cellernes produktion af antistoffer.
  2. De regulatoriske T-celler styrer omfanget af immunreaktioner.
  3. De cytotoksiske T-celler binder sig til og dræber inficerede celler og kræftceller.

Bindingsleddet mellem det medfødte og det adaptive immunsystem er cytokinerne, de signalmolekyler, der udskilles, når patogener støder på celler. Cytokiner er budbringere, der fortæller de to immunsystemer, hvilken type svar der skal mobiliseres. En inflammatorisk reaktion er et af de immunresponser, som cytokiner fremkalder. Som vi ved fra Covid-19, kan for mange cytokiner have en negativ effekt ved at producere en “cytokin-storm”.

SELEN OG DET MEDFØDTE IMMUNSYSTEM

Selenstatus påvirker medfødte immuncellefunktioner på forskellige måder:

  • Seleniveauet påvirker makrofagernes inflammatoriske signalerings-kapacitet og antipatogen-aktivitet.
  • Seleniveauet og selenoproteiner regulerer makrofag-migration og fagocytose-funktioner i makrofagerne.
  • Der er mindre information tilgængelig vedrørende seleniveau og neutrofil funktion. En undersøgelse har vist, at et øget selenindtag kan beskytte neutrofiler mod endogen oxidativ stress.
  • Den mængde selen vi får fra kosten påvirker NK-celler både direkte og indirekte.
  • Hos mus øgede selen-tilskud de cytotoksiske funktioner i NK-celler.
SELEN OG DET ADAPTIVE IMMUNESYSTEM

Selenindtag og -status påvirker aktiveringen og funktionerne af B-celler og T-celler.

  • Et højere seleniveau har en positiv effekt på spredning og differentiering af CD4 + T-hjælperceller.
  • Effekten af selenstatus på cytotoksiske CD8 + T-celler er ikke blevet undersøgt særlig meget: en musestudie har vist, at cytotoksiske T-celler fra aldrende mus (24 måneder gamle) havde forbedret spredning, når musene blev behandlet med selentilskud.
  • Musemodeller har vist, at selenoproteiner spiller en rolle i antistofproduktionen.
IMMUNRESPONS PÅ PATOGENER UDSAT FOR SELEN

Det kræver en tilstrækkelig selenstatus for at det medfødte og adaptive immunrespons mod infektioner skal være effektiv.

Selen og bakterielle infektioner
  • Selen er et af mange næringsstoffer, der er blevet impliceret i sværhedsgraden og progressionen af tuberkulose forårsaget af bakterien Mycobacterium tuberculosis.
  • Patienter med lunge-TB har lavere selenstatus sammenlignet med sunde kontroller.
Selen og virusinfektioner

Antioxidant-egenskaber hos nogle selenoproteiner er knyttet til forbedring af den antivirale immunitet. Desuden kan nogle selenoproteiner, der ikke nødvendigvis er antioxidant-enzymer, som f.eks. selenoprotein K, også spille en nøglerolle i beskyttelsen mod vira.

  • Selenstatus er blevet knyttet til, i hvilket omfang kronisk hepatitis C-virus påvirker niveauet af oxidativ stress hos mennesker.
  • Lav selenstatus kan føre til større virulens af visse vira, f.eks. coxsackie-virus B3 og influenzavirus.
  • Selentilskud der øger selenniveauet hos personer med en lav selenindtagelse og -status kan være et effektivt middel til at forbedre individuelle reaktioner på vaccinen.
  • En tilstrækkelig selenstatus hjælper med at beskytte mod sårbarhed over for virale patogener, f.eks. polio- og influenzapatogener.
Selenstatus og HIV-infektioner

Selens rolle i antiviral immunitet er bedst undersøgt hos patienter med HIV-infektioner, som er infektioner, der direkte forringer immunresponset.

  • Lav selenindtagelse er forbundet med HIV-prævalens.
  • Lav selenindtagelse er forbundet med reduceret antal CD4 + T-celler hos HIV-positive patienter.
  • Kohorteundersøgelser har vist en sammenhæng mellem selenmangel og en forøget AIDS-relateret dødelighed.
  • Randomiserede kontrollerede undersøgelser har vist, at selentilskud minimerer indlæggelser og diarrésygdom og forbedrer CD4 + T-celletallet.
  • HIV-positive patienter med selenmangel har tendens til at have et lavt plasma-seleniveau, et lavt niveau af selen i de røde blodlegemer, nedsat aktivitet af antioxidant-selenoproteinet glutathionperoxidase og nedsat biotilgængelighed af selen i hjertemuskelvævet
KONKLUSION: U-FORMET FORHOLD MELLEM SELENSTATUS OG SUNDHED
Kilder

Avery JC, Hoffmann PR. Selenium, Selenoproteins, and Immunity. Nutrients. 2018 Sep 1;10(9):1203.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T, Chavatte L. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients. 2019 Sep 4;11(9):2101.

Hiffler L, Rakotoambinina B. Selenium and RNA Virus Interactions: Potential Implications for SARS-CoV-2 Infection (COVID-19). Front Nutr. 2020 Sep 4;7:164.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenmangel en stor risikofaktor for hjertesygdom

Askebæger med cigaretskodder
I den italienske undersøgelse (Giacconi et al. 2021) rangerede kun rygning over selenmangel som en risikofaktor for hjertesygdom. Alder, BMI, kolesterol, triglyceridniveau og køn rangerede alle lavere end selenmangel som risikofaktorer for hjertesygdom.

Resultater fra en italiensk undersøgelse har bidraget med dokumentation for, at en tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for at forhindre hjertesygdom, især hos ældre.

De italienske undersøgelsesdata viste, at studiedeltagere med plasmakoncentrationer af selen under 60 mikrogram pr.liter var 1,9 gange mere tilbøjelige til at lide af hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med deltagere med højere selenstatus [Giacconi 2021].

Et reduceret plasma-selenniveau var forbundet med forhøjede niveauer af inflammatoriske biomarkører, en øget ekspression af cytokiner og nedregulering af sirtuiner i de perifere mononukleære blodceller [Giacconi 2021].

Selenstatus og risiko for hjerte-karsygdom

Undersøgelsesresultater fra KiSel-10-studiet

I et klinisk forsøg med en kombination af selen- og co-enzym Q-tilskud til ældre borgere, gennemsnitsalder: 78 år, med lav selenstatus (gennemsnit: 67,1 mikrogram pr. liter) i 48 måneder, fandt forskere en nedsat dødelighed af hjerte-karsygdom efter 10 og 12 års opfølgning [Alehagen 2018, 2015).

Resultater fra BIOSTAT-CHF-kohortestudiet

I ældre forsøgsdeltagere diagnosticeret med kronisk hjertesvigt fandt forskere, at personer med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram pr. liter havde en dårligere New York Heart Association (NYHA) klassificering, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet (6 minutters gangtest) og dårligere livskvalitet. Personer med serum-seleniveauer mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter var næsten lige så dårligt stillede som personerne med serum-seleniveauer under 70 mikrogram pr. liter [Bomer 2019].

Resultater fra observationsundersøgelser

Giacconi et al. citerer dokumentation fra tre observationsundersøgelser, der har vist en omvendt sammenhæng mellem plasma / serum-seleniveauer og risikoen for hjerte-karsygdom inden for et interval på 55-145 mikrogram pr. liter [Giacconi 2021].

Det italienske undersøgelsesdesign: Reduceret plasmaselen og hjertesygdom
Elderly people with low selenium
En italiensk undersøgelse viser, at selenmangel er uafhængigt forbundet med risikoen for hjerte-karsygdom. En europæisk undersøgelse viser, at mennesker med en plasma / serum-selenstatus under 70 mkg/l har en dårligere NYHA-klassifikation, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet (6-minutters gangtest) samt dårligere livskvalitet.

De italienske forskere undersøgte sammenhængen mellem reduceret plasmaselenstatus – defineret som mindre end 60 mikrogram pr. liter – hos 858 raske kontrolpersoner (gennemsnitsalder: 73,4 ± 9,3) og 606 hjertepatienter (gennemsnitsalder: 72,5 ± 8,7).

Hos både sunde kontrolpersoner og hjertepatienter fandt forskerne en signifikant sammenhæng mellem nedsat plasmaselenstatus og øgede værdier af C-reaktivt protein, en biomarkør for inflammation, forbedret genekspression af cytokiner og kemokiner, et øget kobber/zink-forhold samt nedregulering af flere sirtuiner [Giacconi 2021].

Sirtuiner = proteiner, der er nødvendige for cellernes stabilitet og funktion. 

Konklusionen fra dataene: Selenmangel er uafhængigt forbundet med hjerte-karsygdom og med forhøjede inflammatoriske biomarkører. Reduceret selenstatus påvirker ekspressionen af cytokiner, kemokiner og sirtuiner.

Tilstrækkelig selenstatus som beskyttelse mod hjertesygdom

Hvordan hjælper selen med at beskytte mod hjertesygdom? De italienske forskere forklarer [Giacconi 2021]:

  • Mange europæiske og mellemøstlige lande har et lavt indtag af selen fra kosten. Derudover vides selenmængden at falde med stigende alder, hvilket sætter ældre i større risiko for selenmangel.
  • Selen som en komponent i aminosyren selenocystein er vigtig for dannelsen af selenoproteiner med antioxidant- og antiinflammatoriske egenskaber.
  • Et tilstrækkeligt selenniveu kan reducere risikoen for hjerte-karsygdom ved at øge ekspressionen af antioxidanter såsom glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase.
  • Selenmangel eller en utilstrækkelig selenstatus udgør en risikofaktor for kardiovaskulær sygdom og udvikling af åreforkalkning.
  • Glutathionperoxidase når maksimal aktivitet, når selenkoncentrationer i plasma er mellem 70 og 90 mikrogram pr. liter.
Konklusioner: Selenstatus og risiko for hjertesygdom

Giacconi et al. [2021] fremlagde dokumentation for følgende forhold:

  • Risikoen for hjertesygdom var signifikant højere – 1,9 gange højere – hos personer med selenmangel.
  • Den italienske undersøgelse viste ingen forskel mellem kolesterolniveau og glukoseværdier i forhold til selenstatus kvartiler.
  • Den vigtigste mekanisme hvormed selenmangel synes at fremme hjertesygdom, er den inflammatoriske vej. Selenmangel fremkalder
    ekspression af forskellige cytokiner, mens selenoproteiner er involveret i moduleringen af proinflammatoriske gener.
  • Blandt de evaluerede forhold var det kun rygning, der var højere end selenmangel som en risikofaktor for hjertesygdom
Kilder

Alehagen, U., Lindahl, T.L., Aaseth, J., Svensson, E., Johansson, P. Levels of sPselectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015;10:e0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Johansson, P., 2018. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: a validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018;13,e0193120.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Giacconi R, Chiodi L, Boccoli G, Costarelli L, Piacenza F, Provinciali M, Malavolta M. Reduced levels of plasma selenium are associated with increased inflammation and cardiovascular disease in an Italian elderly population. Exp Gerontol. 2021 Mar;145:111219.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.