Selen, selenoprotein P og dødelighed

En højere dødelighed af alle årsager og højere dødelighed på grund af kræft, hjerte-karsygdomme, mave-tarmsygdomme og luftvejssygdomme er forbundet med et lavere indhold af serum-selenoprotein P hos ældre tyske voksne [Schöttker 2024].

Operationsbord med patient
Dødsfald af alle årsager og død specifikt forårsaget af kræft, hjerte-kar-sygdom, mave-tarmsygdom og luftvejssygdom er stærkt forbundet med et lavt indhold af det selenafhængige selenoprotein P.

På jævnt dansk er et lavt indhold i blodet af det selenafhængige selenoprotein P sikkert forbundet med en højere risiko for udvikling af fremadskridende sygdom og for at dø. Desuden viser data fra den tyske undersøgelse, at risikoen for at dø i forbindelse med lave seleno-protein P-niveauer i blodet var mere end dobbelt så stor hos mænd sammenlignet med kvinder [Schöttker 2024].

I Esther-undersøgelsen vurderede tyske forskere sammenhængen mellem målinger af serum-selenoprotein P-koncentrationer af alle årsager og årsagsspecifikke dødelighedsdata. De målte serum-selenoprotein P ved under-søgelsens start og igen ved en 5-års opfølgning hos henholdsvis 7.186 og 4.164 deltagere [Schöttker 2024].

STÆRK FORBINDELSE mellem SERUM SELENOPROTEIN P og DØDELIGHED

Undersøgelsens deltagere var en del af en befolkningsbaseret kohorte i alderen 50-74 år ved starten af undersøgelsen. Her var deltagernes gennem-snitsalderen 62,3 år. Næsten halvdelen af deltagerne var mænd (45%) [Schöttker 2024].

I løbet af 17,3 års opfølgning døde 2.126 undersøgelsesdeltagere (30 %). Forholdet mellem serum-selenoprotein P-koncentration og dødelighed af alle årsager var L-formet. Med L-formet mener forskerne, at grafen over dødelighed af alle årsager (y-aksen) falder, efterhånden som serum-selenoprotein P-niveauet (x-aksen) stiger fra 2,0 til 5,0 mg/l. Derefter ved koncentrationer på 5,0 mg/l og derover, falder dødeligheden af alle årsager [Schöttker 2024].

  • Dødeligheden var signifikant højere, 35 % højere, ved selenoprotein P-koncentrationer på mindre end 4,2 mg/l.
  • Dødeligheden af alle årsager af undersøgelsesdeltagere i den nederste selenoprotein P-tertil var signifikant øget sammenlignet med undersøgelses-deltagere i den øverste tertil.
  • Undersøgelsesdeltagere i den nederste Selenoprotein P-tertil var i risiko for øget kardiovaskulær dødelighed, øget kræftdødelighed, øget dødelighed af mave-tarmsygdomme og øget dødelighed af luftvejssygdomme.
  • Den øgede risiko for dødelighed af alle årsager for undersøgelsesdeltagere i den nederste Selenoprotein P-tertil var mere end dobbelt så stærk hos mænd som hos kvinder.
HVORFOR ER SELENOPROTEIN P VIGTIG FOR en GOD SUNDHED OG  et LANGt LIV?

Selenoprotein P dannes i leveren. Det er det mest fremtrædende selenoprotein i blodet. Det er den primære bærer af selen til celler og væv. I tider med utilstrækkelig selenindtagelse medierer det selentransport til essentielt væv såsom de endokrine kirtler (især testiklerne) og til hjernen, som har en privilegeret status i selenbehovs-hierarkiet i den menneskelige krop. Bemærk, at organer, der er vigtige for overlevelse og for reproduktion, har en højere prioritet for selen [Schomburg 2022].

Mange kliniske undersøgelser peger på tætte forbindelser mellem lave cirkulerende selenoprotein P-niveauer og sygdomsrisici. Følgelig tjener serum-selenoprotein P-koncentrationer som en gyldig funktionel biomarkør for selenforsyningen, i det mindste op til opnåelse af en mættet status, hvor Selenoprotein P-niveauet når et plateau [Schomburg 2022].

SELEN er UJÆVNT FORDELT RUNDT om I VERDEN

Selen er et vigtigt sporstof. Mennesker kan ikke danne det. Det skal komme fra kosten. Desværre varierer kostens indtag af selen betydeligt rundt om i verden. Som følge heraf er mange mennesker i risiko for et utilstrækkeligt selenindtag og for risiko for sygdom relateret til selenmangel [Schomburg 2022].

Tilgængelig dokumentation peger på, at serum-selenkoncentrationen bør ligge i området 120-130 mkg/l for at optimere indholdet af Selenoprotein P i blodet. Et kombineret indtag af selen fra kosten og fra tilskud på mindst 100 mkg pr. dag er nødvendigt for at hæve serum-selenkoncentrationen til dette ønskede niveau [Kipp 2015; Winther 2020].

Bemærk, at til sammenligning var den gennemsnitlige selenkoncentration i serum 68  mkg/l i Lipid Analytic Cologne-kohorten i Tyskland [Berthold 2012].
Faktorer forbundet med en lavt cirkulerende Selenoprotein P-status inkluderer følgende [Schöttker 2024]:

  • Højere alder
  • Hankøn
  • Højere BMI
  • Lavere fysisk aktivitetsniveau
  • Intet eller meget højt alkoholforbrug
  • Nuværende ryger
  • Kronisk systemisk inflammation
  • D-vitaminmangel eller -insufficiens
SELEN OG SYGDOM OG en MULIG OMVENDT ÅRSAGSSAMmenhæng?

Spørgsmål: Forårsager lave niveauer af selenoprotein P sygdomsudvikling og progression og til sidst død, som vi antager? Eller kan det være, at udviklingen af sygdommen er den egentlige dødsårsag, og at de lave selenoprotein P-koncentrationer ikke er involveret? Kan det være, at sygdommen forårsager både død og nedsatte koncentrationer af selenoprotein P?

I Esther-undersøgelsen udførte forskerne separate analyser af dataene for at løse dette spørgsmål om en mulig omvendt kausalitet. For eksempel ude-lukkede de tilfælde af sygdom, der opstod i de første ni år af opfølgningen. Disse sygdomstilfælde kunne være forårsaget af allerede eksisterende (og ikke diagnosticerede) sygdomme ved undersøgelsens start. Resultaterne af analysen af dataene efter ni måneder viste, at den stærke sammenhæng mellem selenoprotein P-koncentration og dødelighed af alle årsager var uændret. Resultaterne for kræftdødelighed var stærkere end i hovedanalysen [Schöttker 2023].

KONKLUSION: SELEN, SELENOPROTEIN P OG DØDELIGHED

I Esther-studiet af ældre tyske voksne fandt forskere en stærk sammenhæng mellem serumniveauer af Selenoprotein P og dødsfald af alle årsager og årsagsspecifik dødelighed [Schøttker 2024].

  • Undersøgelsesdeltagerne i den laveste tertil af serum-selenoprotein P-koncentrationer – under 4,2 mg/l – havde signifikant højere risiko for farlig sygdomsprogression og død [Schøttker 2024].
  • Ved undersøgelsens start havde deltagerne i Esther-studiet en gennemsnitlig serum-selenoprotein P-koncentration på 4,8 mg/l. Fem år inde i undersøgelsen havde de en gennemsnitlig serum-selenoprotein P-koncentration, der var faldet til 3,9 mg/l [Schöttker 2024]. Disse serumselenoprotein P-koncentrationer svarer nogenlunde til serumselen-koncentrationer på henholdsvis 90 mkg/l og 72 mkg/l, et godt stykke under de 120-130 mkg/l selenkoncentrationer, der er nødvendige for en optimal Selenoprotein P-aktivitet.
Kilder

Berthold H.K., Michalke B., Krone W., Guallar E., Gouni-Berthold I. Influence of serum selenium concentrations on hypertension: The Lipid Analytic Cologne cross-sectional study. J. Hypertens. 2012;30:1328–1335.

Kipp AP, Strohm D, Brigelius-Flohe R, Schomburg L, Bechthold A, Leschik-Bonnet E, Heseker H. Revised reference values for selenium intake. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology. 2015;32:195-9.

Schomburg L. Selenoprotein P – Selenium transport protein, enzyme and biomarker of selenium status. Free Radic Biol Med. 2022 Oct;191:150-163.

Schöttker B, Holleczek B, Hybsier S, Köhrle J, Schomburg L, Brenner H. Strong associations of serum selenoprotein P with all-cause mortality and mortality due to cancer, cardiovascular, respiratory and gastrointestinal diseases in older German adults. Eur J Epidemiol. 2024 Jan 10. doi: 10.1007/s10654-023-01091-4. Epub ahead of print.

Winther KH, Rayman MP, Bonnema SJ, Hegedus L. Selenium in thyroid disorders – essential knowledge for clinicians. Nature Reviews Endocrinology. 2020;16:165-76.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenstatus og dødelighedsrisiko

Dødelighed og sygelighed. Efterhånden som vi bliver ældre, begynder vi at tænke over måder, hvormed vi kan nedsætte risikoen for en tidlig død. Vi ønsker at mindske risikoen for at leve vores liv med dårligt helbred.

Zion National Park i USA
På billedet: En bæk i Zion National Park i Utah

Vi tænker over vores kost, motion, 10.000 skridt om dagen, fritidsinteresser og sociale kontakter. Men tænker vi på vores selenindtag og -status? Nu har nogle store undersøgelser udført i USA vist, at en højere selenstatus er signifikant forbundet med en lavere dødelighed.

Hvert år gennemfører National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) i USA undersøgelser, der fokuserer på forskellige befolkningsgrupper eller sundhedsemner. I denne uge præsenterer vi data fra under-søgelser af selenstatus og dødelighed.

SELENSTATUS OG TYPE 2 DIABETES

Qiu og kolleger undersøgte data fra 3199 voksne med type 2-diabetes. Deres analyse viste, at højere serum-selenkoncentrationer er forbundet med lavere dødelighed af alle årsager og lavere hjertesygdomsdødelighed blandt personer med type 2-diabetes [Qiu 2022].

Serum selenstatus fra prøven på 3199 voksne i USA er interessant. Niveauerne er meget højere end hvad man ville forvente i store dele af Europa og Mellemøsten [jf. Stoffaneller & Morse 2015].

Kvartil 1 under 115,1 mkg/l
Kvartil 2 fra 115,1 til 127,0 mkg/l
Kvartil 3 fra 127,0 til 139,1 mkg/l
Kvartil 4 fra 139,1 til 435,0 mkg/l

Medianniveau: 127 mkg/l

Ved at sammenligne deltagere i Kvartil 1 og Kvartil 4 observerede forskerne følgende resultater af en højere serum-selenstatus:

  • Dødelighed af alle årsager 0,69 (0,54, 0,89) = reduceret odds 31%
  • Hjertesygdomsdødelighed 0,66 (0,45, 0,99) = reduceret odds 34%

Forskerne så en lineær dosis-respons-relation mellem serumselen og dødelighed i området: 89-182 mkg/l. Dødelighedsrisikoen faldt, da serum-selenstatus steg [Qiu 2022].

SELENSTATUS OG KRONISK NYRESYGDOM

Zhu og kolleger analyserede serum-selenkoncentrationer og dødelighed af alle årsager og hjerte-kardødelighed hos 3063 voksne med kronisk nyresygdom. De fandt, at højere serum-selenkoncentrationer uafhængigt var forbundet med en reduceret risiko for dødelighed af alle årsager og hjerte-karsygdom hos patienter med kronisk nyresygdom [Zhu 2023].

Igen er det højere niveau af serumselen hos voksne i USA interessant. Bemærk at kvartilerne i stikprøven af voksne med nyresygdom er højere end kvartilerne i stikprøven af voksne med diabetes.

Kvartil 1 under 156,1 mkg/l
Kvartil 2 fra 156,1 til 181,7 mkg/l
Kvartil 3 fra 181,7 til 201,5 mkg/l
Kvartil 4 fra 201,5 til 734,8 mkg/l

Mediankoncentrationen (Inter Quartile Range) af serumselen var 181,7 (156,1, 201,5) mkg/l.

Sammenligning af deltagerne i Kvartil 1 med deltagerne i Kvartil 4 viste følgende effekter på dødelighed [Zhu 2023]:

  • Dødelighed af alle årsager 0,684 (0,549-0,852), dvs. reduceret odds 31,5%
  • Hjerte-karsygdomsdødelighed 0,513 (0,356-0,739), dvs. reduceret odds 48,7%
SELENSTATUS OG forhøjet blodtryk

I en prøve af voksne med hypertension rekrutteret i 2003-2004 og fulgt for dødelighed indtil 31. december 2015, identificerede Tan og kolleger et U-formet forhold mellem serum-selenkoncentrationer og dødelighed af alle årsager og dødelighed af hjertekarsygdomme [Tan 2021].

Specificeringen af serum-selenkvartilerne var som følger:

Kvartil 1: lig med eller under 124 mkg/l
Kvartil 2: fra 125 til –135 mkg/l
Kvartil 3: fra 136 til 147 mkg/l
Kvartil 4: lig med eller over 148 mkg/l

Den lave dødelighedsrisiko vist på de U-formede kurver, der relaterer serum selenniveauer (x-variablen) til risikoen for dødelighed (y-variablen) opstod [Tan 2021]:

  • ved 136 mkg/l for dødelighed af alle årsager
  • ved 130 mkg/l for hjerte-kardødelighed.

Ved de lave punkter for dødelighedsrisiko var oddsene for dødelighed af alle årsager 43% reduceret, og oddsene for dødelighed af hjerte-karsygdomme var 67% reduceret [Tan 2021].

KONKLUSION: DØDELIGHEDSRISIKO OG SELENINDTAG OG STATUS

Hvad frygter vi, når vi bliver ældre? Hjertesygdom, forhøjet blodtryk, diabetes, nyresygdomme – de er alle på listen.

NHANES-undersøgelserne indikerer, at et selenindtag, der svarer til en serum-selenstatus på ca. 127 – 136 mkg/l, er forbundet med en lavere risiko for dødelighed af alle årsager og dødelighed af hjerte-karsygdomme.

Bemærk, at Hurst og kolleger har vist, at et dagligt tilskud med selengær i ti uger vil hæve plasma-selenniveauet hos raske mænd og kvinder i alderen 50 – 64 år som følger [Hurst 2010]:

  • 50 mkg/dag: fra 95,6 til 118,3 mkg/l
  • 100 mkg/dag: fra 95,6 til 152,0 mkg/l

I Hurst-undersøgelsen fik mænd og kvinder cirka 55 mkg selen om dagen i deres mad [Hurst 2010]. Kostindtaget af selen vil variere betydeligt fra region til region.

Kilder

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ, Broadley MR, Motley AK, Fairweather-Tait SJ. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010 Apr;91(4):923-31.

Qiu Z, Geng T, Wan Z, Lu Q, Guo J, Liu L, Pan A, Liu G. Serum selenium concentrations and risk of all-cause and heart disease mortality among individuals with type 2 diabetes. Am J Clin Nutr. 2022 Jan 11;115(1):53-60.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Tan QH, Huang YQ, Liu XC, Liu L, Lo K, Chen JY, Feng YQ. A U-Shaped relationship between selenium concentrations and all-cause or cardiovascular mortality in patients with hypertension. Front Cardiovasc Med. 2021 Jul 30;8:671618.

Zhu D, Zhong Q, Lin T, Song T. Higher serum selenium concentration is associated with lower risk of all-cause and cardiovascular mortality among individuals with chronic kidney disease: A population-based cohort study of NHANES. Front Nutr. 2023 Mar 31;10:1127188.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Serum-selenstatus og dødelighedsrisiko hos personer med forhøjet blodtryk

Selenindholdet i serum viser en U-formet sammenhæng med dødelighed af alle årsager og med kardiovaskulær dødelighed hos personer med forhøjet blodtryk [Tan 2021].

Person med blodtryksapparatDenne konklusion er baseret på en analyse af data fra 929 personer diagnosticeret med forhøjet blodtryk [Tan 2021].

  • Personernes gennemsnitsalder var 63 år plus/minus 13 år.
  • Lidt over halvdelen af personerne var mænd: 53 %.
  • Forskerne fulgte personerne i en gennemsnitlig periode på lidt mere end ti år: 121 måneder plus/minus 41 måneder.
  • I løbet af opfølgningsperioden døde 307 personer, heraf 56 personer, som døde af hjerte-karsygdomme.
KVARTILER AF SERUM SELEN STATUS

Til analyseformål kategoriserede forskerne individerne med forhøjet blodtryk i kvartiler af serum-selenkoncentration [Tan 2021]:

Q1: lig med eller mindre end 124 mkg/l

Q2: 125-135 mkg/l

Q3: 136-147 mkg/l

Q4: større end 148 mkg/l

OPTIMALE SERUM-SELENIUMNIVEAUER HOS personer MED blodtryksforhøjelse

Forskerne sammenlignede data fra serum-selenkvartilerne og fandt, at risikoen for at dø af alle årsager og at dø som følge af hjertesygdom var lavest i tredje kvartil (serum-selenkoncentrationer mellem 136 og 147 mkg/l) [Tan 2021].

I den tredje kvartil af serum-selenkoncentrationer var risikoen for at dø af alle årsager 43 % lavere, og risikoen for at dø som følge af hjertesygdom var 67 % lavere end i den første kvartil [Tan 2021].

De laveste punkter på de U-formede grafer i Tan-studiet viser den laveste risiko for dødelighed i forhold til serum-selenkoncentrationen. Den laveste risiko blev fundet på de punkter, der er angivet herunder [Tan 2021]:

Dødsrisiko af alle årsager er lavest ved 136 mkg/l serumselen.

Risikoen for at dø af hjertesygdom er lavest ved 130 mkg/l serumselen.

Tan-graferne over forholdet mellem selenstatus (den uafhængige variabel på x-aksen) og mortalitetsrisiko (den afhængige variabel på y-aksen) ser ud til at vise en stigende dødelighedsrisiko hos personer med forhøjet blodtryk, som har serum-selenkoncentrationer under 100 mkg/l eller over 175 mkg/l.

Konklusion: Serum-selenstatus og dødelighed ved forhøjet blodtryk

Tan-analysen [2021] viser, at for lave og for høje niveauer af serumselen kan være forbundet med forhøjet dødelighed af alle årsager og hjerte-kar-relateret dødelighed.

Tan et al. [2021] foreslår flere potentielle biologiske mekanismer til at forklare det U-formede forhold mellem serum-selenstatus og dødelighedsrisiko hos personer med forhøjet blodtryk:

  • Forhøjet blodtryk er forbundet med et fald i biotilgængeligheden af ​​antioxidanter og med overdreven produktion af skadelige frie radikaler. Således er forhøjet blodtryk forbundet med oxidativ stress og skade på celler og væv.
  • Selen giver gennem dets indbygning i antioxidante seleno-enzymer såsom glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne beskyttelse mod oxidativ skade.
  • Lavt selenindtag og lav selenstatus begrænser dannelsen af ​​selenoproteiner, hvilket resulterer i en mindsket antioxidant og anti-inflammatorisk effekt og resulterer i en forhøjet risiko for død.
  • Med stigende selenstatus øges antioxidantens selenenzymaktivitet direkte, indtil den når et plateau. På et tidspunkt kan der være et for højt udbud af selen, og de gavnlige sundhedseffekter af selentilførsel vil begynde at aftage.
  • Overdreven eksponering for selen kan også være forbundet med skadelige virkninger såsom at forhindre korrekt proteinfoldning, inducering af det udfoldede proteinrespons og en produktion af superoxid-radikaler, der gør skade på angiogenesen.
Kilder

Tan QH, Huang YQ, Liu XC, Liu L, Lo K, Chen JY, Feng YQ. A U-shaped relationship between selenium concentrations and all-cause or cardiovascular mortality in patients with hypertension. Front Cardiovasc Med. 2021 Jul 30;8:671618.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenstatus og dødelighed og type 2-diabetes

Højere serum-selenkoncentrationer er forbundet med en statistisk signifikant lavere dødelighed på 31% af alle årsager og en statistisk signifikant lavere dødelighed af hjertesygdom på 34% hos personer med type-2 diabetes [Qiu 2021].

Symptomer på sukkersygeDet konkluderer forskere, der har gennemført et relativt stort kohortestudie af patienter med diabetes med en lang opfølgningsperiode. De analyserede data fra 3199 amerikanske voksne med type-2 diabetes; den gennemsnitlige opfølgningsperiode var 12,6 år [Qiu 2021].

I løbet af opfølgningsperioden blev der dokumenteret 1693 dødsfald inklusive 425 dødsfald grundet hjertesygdomme [Qiu 2021].

HØJESTE KVARTIL AF SERUMSELEN i forhold til LAVESTE KVARTIL

Personer i den højeste kvartil af selenindhold i serum havde signifikant lavere dødelighedsrater af alle årsager og signifikant lavere dødelighedsrater af hjertesygdomme sammenlignet med personer i den laveste kvartil af serum-selen [Qiu 2021].

Dosis-RESPONS-relationen MELLEM SERUMSELEN OG DØDELIGHED

Desuden observerede forskerne en lineær dosis-respons-relation
mellem serumselen (interval: 89-182 mkg/l) og dødelighed [Qiu 2021].

Det øvre område af serum-selenkoncentration – op til 182 mkg/l – betragtes som en relativt høj selenkoncentration, men det er stadig inden for det normale fysiologiske område [Qiu 2021].

Professor Lutz Schomburg i Berlin forklarer, at man kan finde en højere selenstatus hos diabetespatienter, fordi diabetes ser ud til at forårsage en øget produktion af Selenoprotein P (SELENOP) i leveren og ser ud til at hæve niveauet af cirkulerende SELENOP og selen [Schomburg 2020].

Han forklarer, at insulin under normale forhold nedsætter SELENOP dannelse og udskillelse. I tilfælde af insulinresistens falder denne hæmning imidlertid, hvilket forårsager øgede SELENOP-niveauer og en højere koncentration af cirkulerende selen [Schomburg 2020].

KONTROL AF POTENTIELLE KONFunderende VARIABLER I DIABETESUNDERSØGELSEN

I Qius undersøgelse blev den signifikant reducerede risiko for dødsfald af alle årsager og hjertesygdomsdød observeret, da forskerne stratificerede dataene og justerede for potentielle konfunderende variabler [Qiu 2021]:

  • alder
  • BMI
  • diabetes varighed
  • HbA1c-koncentrationer
  • fysisk aktivitet
  • race
  • køn
  • rygestatus
OXIDATIV STRESS OG INFLAMMATION VED TYPE-2 DIABETES

Diabetes kan medføre oxidativ stress og aktivere inflammation [Qiu 2021].

Både oxidativ stress og inflammation forstærkes ved kronisk hjertesvigt [Aimo 2020].

Antioxidanter og/eller anti-inflammatoriske midler, herunder antioxidant-selenoenzymer såsom glutathionperoxidaserne og thioredoxin-reduktaserne, kan være nyttige som supplerende behandling for personer i høj risiko for eller med hjertesvigt [Alehagen 2015].

I BioStat-CHF kohortestudiet så man, at hjertesvigtspatienter med serumselen mindre end 70 mkg/l havde værre symptomer, dårligere træningskapacitet, dårligere livskvalitet og en signifikant højere risiko for dødelighed af alle årsager. Hjertesvigtpatienter med serumselen under 100 mkg/l havde næsten lige så dårlige symptomer og livskvalitet [Bomer 2020].

I et kohortestudie fra Kina fandt forskerne, at selenkoncentrationer i plasma ved undersøgelsens start var omvendt forbundet med risiko for hjerte-karsygdom hos 3897 patienter med diabetes over en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 6,2 år [Lang 2019].

KONKLUSION

Højere serum-selenkoncentrationer er blevet forbundet med lavere dødelighed af alle årsager og lavere hjertesygdoms-dødelighed blandt personer med type 2-diabetes.

Kilder

Aimo A, Castiglione V, Borrelli C, Saccaro LF, Franzini M, Masi
S, Emdin M, Giannoni A. Oxidative stress and inflammation in
the evolution of heart failure: from pathophysiology to therapeutic
strategies. Eur J Prev Cardiol. 2020;27(5):494–510.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015 Nov-Dec;41(6):443-52.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015 Sep 16;10(9):e0137680.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M,
Dokter MM, J IJ, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, et al. Selenium
and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.

Long T, Wang R, Wang J, Wang F, Xu Y, Wei Y, Zhou L, Zhang X, Yuan
J, Yao P. Plasma metals and cardiovascular disease in patients with
type 2 diabetes. Environ Int. 2019;129:497–506.

Mueller AS, Mueller K,Wolf NM, Pallauf J. Selenium and diabetes: an
enigma? Free Radic Res. 2009;43(11):1029–59.

Qiu Z, Geng T, Wan Z, Lu Q, Guo J, Liu L, Pan A, Liu G. Serum selenium concentrations and risk of all-cause and heart disease mortality among individuals with type 2 diabetes. The American Journal of Clinical Nutrition. 2021;nqab241.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Niveauet af selenoprotein P og risikoen for hjerte-karsygdom

Forskningskonklusion: “De 20 % med de laveste SELENO-P-koncentrationer i en nordeuropæisk befolkning uden tidligere hjertekarsygdom har markant forhøjet risiko for hjerte-karrelateret sygelighed og dødelighed” [Schomburg 2019].

Hjerteanfald
Mangel på selenoprotein-P forudsiger hjerte-karsygdom og død. Et Lavt selenindtag resulterer i suboptimal biosyntese af selenoprotein P i leveren. Nu viser forskning, at lave koncentrationer af selenoprotein P-k er forbundet med øget risiko for hjerte-karsygdom og dødelighed.

Dette er konklusionen fra Malmö Preventive Project, et befolk-ningsbaseret prospektivt kohortestudie i det sydlige Sverige, der undersøgte sammenhængen mellem plasma selenoprotein P-status og 1) risiko for dødelighed af alle årsager, 2) risiko for kardiovaskulær dødelighed og 3) risiko for en første kardiovaskulær hændelse hos 4366 undersøgelses-deltagere.

Bemærk at dette var en undersøgelse udført med deltagere, som ikke havde nogen tidligee historie med hjerte-karsygdom. Det var i den grad en undersøgelse af forholdet mellem selenstatus og risikoen for hjertesygdom.

Forskerne brugte undersøgelsesdeltagernes personlige identifikations-nummer til at opspore de tre endepunkter i det svenske udskrivningsregister, det svenske dødsårsagsregister, registeret over slagtilfældet i Malmø og det svenske koronar angiografi og angioplastikregister.

SELENOPROTEIN P OG RISIKO FOR Hjerte- og karsygdomme

Malmø Preventive Project havde en median opfølgningstid på 9,3 år med et interkvartil-interval opfølgningstid. på 8,3 år til 11 år.

  • Til dataanalyseformål inddelte forskerne undersøgelsesdeltagerne i kvintiler efter plasma-selenoprotein P-status, hvor kvintil 1 var studiedeltagerne med de laveste niveauer af plasma-selenoprotein P, og kvintil 5 var deltagerne med de højeste plasma-selenoprotein P-niveauer.
  • Undersøgelsesdeltagerne i kvintil 2 til 5 havde signifikant lavere risiko end undersøgelsesdeltagerne i kvintil 1 i alle tre endepunkter: 1) mortalitet af alle årsager, 2) kardiovaskulær dødelighed og 3) en første kardiovaskulære hændelse.
  • Risikoen for alle tre endepunkter faldt gradvist med den laveste risiko nået i kvintil 4.
  • I kvintil 4 sammenlignet med kvintil 1 var risikoen for dødelighed af alle årsager reduceret 43%, risikoen for kardiovaskulær dødelighed var reduceret 48%, og risikoen for en første kardiovaskulær hændelse var reduceret 44%.
  • Den lavere risiko for en første kardiovaskulær hændelse i kvintil 2-5 sammenlignet med kvintil 1 var signifikant for både koronar-arteriesygdom og slagtilfælde.
SELEN OG SELENOPROTEINER
  • Selen er et essentielt sporstof, som vi ikke kan danne i vores celler. Vi har brug for et tilstrækkeligt indtag fra vores mad.
  • Selenindtag og -status varierer betydeligt fra region til region i verden, afhængig af indholdet af selen i jorden og i fødevarer. Schomburg [2019] anser det meste af Europa, Afrika og Asien som utilstrækkeligt forsynet med selen i modsætning til store dele af USA og Canada.
  • Hos mennesker indeholder en lille gruppe på 25 proteiner selen i form af aminosyren selenocystein. Disse selenoproteiner inkluderer glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodthyronin-deiodinaser, selenoprotein P og andre [Schomburg 2019].
  • Et lavt selenindtag resulterer i utilstrækkelig ekspression af selenoproteiner, i lave selenkoncentrationer i blodkredsløbet og i væv og i en øget risiko for visse sygdomme, herunder tyktarmskræft, autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom og subresponsiv immunfunktion [Schomburg 2019].
  • Selenoprotein P produceres i leveren og tjener som det primære transportprotein til levering af selen fra leveren til væv. Desuden er selenoprotein P involveret i enzymatisk aktivitet og menes at beskytte vaskulære endotelceller mod beskadigelse af skadelige frie radikaler [Schomburg 2019].
HVORFOR SELENOPROTEIN P SOM BIO-MARKØR FOR SELENSTATUS?
  • Den fulde ekspression af selenoprotein P kræver et højere selenindtag end der kræves til mætning af glutathionperoxidase-1 og glutathionperoxidase-3 seleno-enzymer; følgelig betragtes selenoprotein P-mætning som den mest egnede proteinbaserede biomarkør for selenstatus.
  • Selenoprotein P bliver maksimalt udtrykt ved serum- eller plasmaselenkoncentrationer på 125 mkg/l.
  • En total serum-selenkoncentration i området 70 mkg/l og lavere indikerer en suboptimal ekspression af de cirkulerende selenoproteiner glutathionperoxidase og selenoprotein P.
  • Lavrisikokvintilen (Kvintil 1) i Malmø Preventive Project havde koncentrationer af serumselenoprotein P under 4,3 mg/l, svarende til serum-selenkoncentrationer mindre end 70 mkg/l.
KISEL-10 UNDERSØGELSEN AF tilskud med SELEN OG COENZYM Q10

I en undersøgelse af raske ældre svenske borgere rapporterede professor Urban Alehagen et al. to vigtige resultater:

  1. Studiedeltagerne havde en lav gennemsnitlig serum-selenkoncentration, 67 mkg/l, og den kardiovaskulære dødelighed var højere i undergruppen med de lavere selenkoncentrationer < 65 mkg/l end i undergruppen med en serum-selenkoncentration > 85 mkg/l.
  2. Tilskud med selen og coenzym Q10 var hjertebeskyttende hos dem med en lav selenkoncentration, ≤ 85 mkg/l ved inklusion.
BIOSTAT-CHF Undersøgelse af selenstatus hos hjertesvigtspatienter

I et multinationalt, observationelt kohortestudie, der inkluderede patienter med forværret hjertesvigt, fandt Bomer et al. [2019] ud af, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mkg/l, havde dårligere New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse, havde mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, havde dårligere træningskapacitet (6-minutters gangtest) og dårligere livskvalitet. Forskerne fandt ud af, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 100 mkg/l havde symptomer, der var næsten lige så slemme som patienter der lå under 70 mkg/l, hvilket tyder på, at den egentlige begyndelse på suboptimale niveauer af selen i blodet starter, når individer falder til under 90-100 mkg/l.

KURIAs META-ANALYSE AF SELENSTATUS OG HJERTESYGDOM

I en 2020-metaanalyse af fem kohortestudier, konkluderede Kuria et al.  at høj selenstatus signifikant reducerede kardiovaskulær dødelighed og forekomst af kardiovaskulær sygdom sammenlignet med lav selenstatus.

KONKLUSION: SERUMSELEN OG RISIKO FOR HJERTESYGDOM

Ovenstående dokumentation fører til én konklusion: Personer, der bor i regioner hvor selenindtagelsen er lav, bør testes for selenoprotein P-mangel og rådgives om de potentielle fordele for hjertesundheden ved at tage naturlige selenrige produkter eller -tilskud.

Enhver med en serum-selenkoncentration på under 70 mkg/l eller, som en sikkerhedsforanstaltning, under 90-100 mkg/l vil måske konsultere en læge om at tage et selentilskud.

Kilder

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. PLoS One. 2016 Jul 1;11(7):e0157541.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.

Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P deficiency predicts cardiovascular disease and death. Nutrients. 2019 Aug 9;11(8):1852.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og risiko for hjertesvigt

Kardiologer ved universitetet i Groningen i Holland har offentliggjort en omfattende gennemgang af den aktuelle viden om selenmangel og selenoproteins rolle i patienter med hjertesvigt [Al-Mubarak 2021].

De vigtigste punkter i deres gennemgang er som følger:

Hjertelæge
Hjertesvigt er en hjertesygdom med høj sygelighed og dødelighed og med en stigende forekomst. Det anslås, at der er mere end 26 millioner patienter med hjertesvigt verden over. Et suboptimalt selenindtag og -status påvirker hjertemusklens funktion negativt.
  • Selen er et essentielt mikronæringsstof. Det er indbygges i 25 forskellige selenoproteiner, der har mange biologiske funktioner i kroppen.
  • Et suboptimalt selenindtag og -status fører til nedsat cellulær dannelse af disse selenoproteiner og til en nedsat funktion af selenoproteiner, der kan forværre oxidativ stress og inflammation, som begge er forbundet med sværere tilfælde af hjertesvigt.
  • 70% af de patienter der diagnosticeres med hjertesvigt har suboptimale serum-seleniveauer (under 100 mikrogram pr. Liter).
  • Hjertesvigtpatienter med suboptimale serum-selenkoncentrationer har lavere træningskapacitet, lavere livskvalitet og en dårligere prognose end patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer over 100 mkg/L.
  • Kliniske forsøg med effekten af selentilskud hos patienter med hjertesvigt har vist forbedrede kliniske symptomer såsom forbedringer af NYHA-funktionsklassen, i venstre ventrikulær ejektionsfraktion samt i lipidprofilen.
Selenmangel og hjertefejl
ObservationsUNDERSØGELSER af SELENkONCENTRATION OG HJERTESVIGT

Tre metaanalyser har skaffet dokumentation for et forhold mellem selenstatus og risikoen for hjertesygdom:

Undersøgelser af selentilskud – KISEL-10-undersøgelsen

Den mest interessante kliniske undersøgelse er KiSel-10-undersøgelsen, hvor ældre borgerne med en gennemsnitlig alder på 78 år, med lav selenstatus (gennemsnitlig baseline-niveau: 67,1 mkg/l) blev behandlet med en kombination af 200 mkg selen fra et selengær-præparat og 200 mg coenzym Q10 dagligt i fire år.

Undersøgelser af selentilskud og hjertesvigt

To randomiserede kontrollerede forsøg udført med små grupper
af patienter med hjertesvigt er af interesse:

Konklusioner: SELENSTATUS OG HJERTesygdom
  • Der er nogen evidens for, at der kan være en U-formet sammenhæng mellem selenstatus og konsekvens for helbredet med den optimale serum / plasma-selenstatus i området fra 100 – 170 mkg/l [Rayman 2012].
  • De fleste patienter med hjertesvigt har serum-seleniveauer under 100 mkg/l, så tilskud med selen virker lovende i behandlingen af ​​hjertesvigt.
  • Selen i selenoproteiner kan give gavnlige hjertesundhedseffekter både lokalt i hjertemuskelvævet og systematisk.
  • Selenoproteiner kan hjælpe med at genoprette hjertefunktion via flere mekanismer, herunder 1) opretholdelse af sunde mitokondrier, 2) reduktion af oxidativ stress, 3) en antiinflammatorisk virkning, 4) forbedring af immunsystemets funktion og 5) reduktion af endoplasmatisk reticulum-stress.
  • En undersøgelse fra Penn State University har vist, at tilskud med en organisk selengærformulering er forbundet med signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress, mens et 100% selenomethionintilskud ikke viste lignende reduktioner, hvilket tyder på, at det er andre selenformer end selenomethionin, der tegner sig for faldet i oxidativt stress [Richie 2014].
Kilder

Al-Mubarak, A.A., van der Meer, P. & Bomer, N. Selenium, selenoproteins, and heart failure: current knowledge and future perspective. Curr Heart Fail Rep (2021). https://doi.org/10.1007/s11897-021-00511-4.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS One. 2016;11(7):e0157541.

Alehagen U, Johansson P, Bjornstedt M, Rosen A, Dahlstrom U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860–6.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.

Flores-Mateo G, Navas-Acien A, Pastor-Barriuso R, Guallar E.
Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. Am J Clin
Nutr. 2006;84(4):762–73.

Garakyaraghi M, Bahrami P, Sadeghi M, Rabiei K. Combination
effects of selenium and coenzyme Q10 on left ventricular systolic
function in patients with heart failure. Iran Heart J. 2015;15(4):6–
12.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ,
et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized,
double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr.
2010;91(4):923–31.

Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.

Loscalzo J. Keshan disease, selenium deficiency, and the selenoproteome. Longo DL, editor. N Engl J Med. 2014;370(18):1756–60.

Raygan F, Behnejad M, Ostadmohammadi V, Bahmani F, Mansournia MA, Karamali F, et al. Selenium supplementation lowers insulin resistance and markers of cardio-metabolic risk in patients with congestive heart failure: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Nutr. 2018;120(1):33–40.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–68.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Zhang X, Liu C, Guo J, Song Y. Selenium status and cardiovascular
diseases: meta-analysis of prospective observational studies
and randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 2016;70(2):
162–9.

Zhou, H., Wang, T., Li, Q. et al. Prevention of Keshan Disease by selenium supplementation: a systematic review and meta-analysis. Biol Trace Elem Res 186, 98–105 (2018).

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Kønsforskel i selenomsætningen og selenoproteiner

Couple on the beach
Mænd og kvinder er forskellige på måder, der ligger hinsides morfologien i deres kønsorganer. Denne seksuelle dimorfisme påvirker kritiske aspekter af selen-omsætningen hos dyr og mennesker. Her gernnemgår Seale et al. de tilgængelige oplysninger om indflydelsen af biologiske kønsparametre på omsætningen af selen og effekten af selen og selenoproteiner på kønshormoner.

En ting som Covid-19-infektionerne har lært os er, at biologisk kønsforskel påvirker den måde, vi reagerer på virussen på. Johns Hopkins University-biolog Dr. Sabra Klein siger, at mænd er mere tilbøjelige til at dø af Covid-19 og mere tilbøjelige til at blive indlagt på hospitalet med alvorlige tilfælde af sygdommen.

Dette ser ud til at holde stik, selvom kvinder er lige så tilbøjelige til at blive smittet, også selv når forskere kontrollerer for effekten af faktorer som alder og region.

Kvinder ser ud til at have en stærkere immunrespons på patogener – bakterier, vira, parasitter – og have en højere antistofproduktion efter vaccination. På den anden side har kvinder større risiko for udvikling af autoimmune sygdomme.

Hvorfor mænds og kvinders immunsystem synes at reagere forskelligt på en smitsom sygdom vides ikke. Forklaringen kan meget vel ligge i kønsrelaterede forskelle i genekspression og hormonaktivitet.

KØNSFORSKELLER I EFFEKTEN AF SELENIUM PÅ DØDSRISIKOEN AF ALLE ÅRSAGER SAMT HJERTE-KARSYGDOM

Li et al. [2020] undersøgte, hvordan kønsforskelle kan påvirke forholdet mellem serum-selenkoncentrationer og dødelighed af alle årsager (All-Cause) og hjerte-karsygdomme (CVD).

Forskerne brugte data fra datasættet US National Health and Nutrition Examination Survey 1999-2006.

  • I deres undersøgelse havde de 2.903 forsøgspersoner (50,7% kvinder) med en gennemsnitsalder på 61,9 ± 13,7 år og en gennemsnitlig serum-selenkoncentration på 136,4 ± 19,6 mkg/l.
  • Der var 858 (29,6%) tilfælde af dødelighed af alle årsager og 126 (4,3%) tilfælde af CVD-dødelighed i den mediane opfølgningsperiode på 10,2 år.
  • I gennemsnit havde afdøde deltagere lavere serum-seleniveauer (135,1 ± 22,3 vs. 137,0 ± 18,4 mkg/l; P = 0,02).
  • Serumselenium var også lavere hos kvinder end mænd (134,7 ± 19,7 vs. 138,2 ± 19,4 mkg/l; P <0,01).

Sammenlignet med den laveste kvartil havde deltagere med den højeste serum-selenkoncentration en lavere risiko for ‘alle årsager’ (HR: 0,60, 95% CI: 0,45, 0,78; P <0,01, P for trend* <0,01) og ‘CVD-dødelighed’ (HR: 0,73, 95% CI: 0,37, 1,43; P = 0,36, P for trend* = 0,90).
*sandsynligheden for fejl

Selen var signifikant associeret med dødelighed af ‘alle årsager’ og af ‘hjerte-karsygdom’ blandt både mænd og kvinder, men kun forbundet med hjerte-kardødelighed blandt kvinder.

Konklusion: Denne undersøgelse viste en signifikant sammenhæng mellem serumselen og dødelighed af alle årsager i begge køn, men forholdet til hjerte-kardødelighed var kun signifikant hos kvinder.

KØNSFORSKELLE / KØNSHORMONER, SELENOMSÆTNING OG DANNELSE AF SELENOPROTEINER

Seale et al [2018] har foretaget en gennemgang af seksuel dimorfisme i selenomsætning og selenoproteiner. Her følger en kort opsummering af deres resultater:

Selenoptagelse

Optagelsen af selenomethionin fra tarmen har vist sig at være ca. 96% hos raske kvinder og ca. 76% hos raske mænd. Den molekylære forklaring på denne kønsrelaterede forskel er ikke kendt.

Selen i blodcirkulationen

Med hensyn til kønnets indflydelse på cirkulerende selenforbindelser hos mennesker har kvinder vist sig at have højere aktivitet af glutathionperoxidase i blodet end mænd, men generelt ikke højere seleniveauer.

Hos mennesker synes kønsforskelle at spille en rolle i selenfordelingen i plasma hos mennesker med det samme totale seleniveau. Forskning har vist kønsrelaterede forskelle i forholdet mellem selen bundet til albumin og selen indbygget i selenoproteinerne Selenoprotein P eller GPX3. De biologiske konsekvenser af disse forskelle er endnu ikke kendt.

Selentilskud

  • Når de mangler selen, optager hunrotter selen mere effektivt end hanrotter.
  • Hunrotter der får tilskud øger GPX-aktiviteten i plasma mere end hanrotter.
  • Hunrotter har et lavere selenbehov end mænd.
  • I reproduktionsorganerne optages selen og opbevares meget effektivt i testiklerne; de kvindelige reproduktive organer optager eller bevarer ikke betydende niveauer af selen.

Selenomethionins omdannelse til selenocystein

Den tilgængelige dokumentation viser, at kønshormoner regulerer trans-seleneringsprocessen, hvorved den indtagne selenomethionin omdannes til selenocystein og cirkuleres i blodet med selenoprotein P.

Seale et al [2018] antyder, at omsætningen af selenomethionin og efterfølgende selenocysteindannelse og tilgængelighed af selenocystein til dannelse af selenoprotein ikke er den samme hos kvinder og mænd.

Selenoprotein-ekspression

  • Der er adskillige eksempler, hovedsagelig fra dyreforsøg, på kønsspecifikke forskelle i ekspressionen og funktionen af selenoproteiner.
  • Selenit i kosten påvirker glutathionperoxidase 1 i rotters lever på en kønsafhængig måde; GPx1-aktivitet forbedres dobbelt så meget hos kvinder som hos mænd.
  • I gnaverundersøgelser prioriterede hanner selen til testiklerne på bekostning af selen til hjernen, hvor det bruges til at opretholde den neurologiske funktion.
  • Der er obseveret et differentieret kønsrelateret mønster for nedregulering af selenoproteiner under hensyntagen til alder og niveauet af selen i kosten.
  • Undersøgelser tyder på, at kønnet påvirker de med stigende alder stadig skrøbeligere mekanismer, der indbygger selenocystein

Selen og energistofskiftet

Enzymer involveret i omsætningen af selen har vist sig at virke på glukosens omsætningsveje

Selenocysteinlyase er et enzym der er involveret i omsætningen af selen; det katalyserer nedbrydningen af selenocystein til alanin og selenid.

Mus med mangel på selenocysteinlyase udvikler metabolisk syndrom. Hvis de er hanner, udvikler de fedme, glukoseintolerance, hyperinsulinæmi og hyperkolesterolæmi. Hvis de er kvinder, tager de på i vægt, men udviser ikke de andre symptomer. Reguleringen af selen ser ud til at være kønsspecifik, med forskelle i udviklingen af metabolisk syndrom hos han- og hunmus.

Kønsforskelle i selenocysteinlyase-aktivitet i væv med et stofskifte antyder forskellige roller for selenocysteinlyase hos mænd og kvinder.

Forskerne bemærker, at selenoproteiner også har vist sig at virke på glukosestofskiftet; dog er en kønsforskel endnu ikke fundet.

Selen og virkningen på kønshormoner

Selen understøtter testosteronproduktion; rotter med selenmangel udviser mangelfuld testosteronsekretion.

Selen spiller en direkte rolle i dannelse af sædceller; normal GPX4-ekspression er nødvendig for at opretholde den strukturelle integritet af sædceller.

Virkningerne af selen på østrogen er ikke afklaret. Flere undersøgelser er nødvendige for at afklare forholdet mellem selen og de kvindelige kønshormoner.

Virkning af kønshormoner på selenfordeling og selenoproteinekspression

Seale et al. anvender følgende ræsonnementer for at konkludere, at kønshormoner i delvist ukendt omfang tegner sig for kønsforskelle i selenoprotein-reguleringen.

  1. Ingen af de gener, der koder for selenoproteiner eller faktorer der indbygger selenocystein findes i kønskromosomer hos mennesker eller mus.
  2. Kønsforskelle i selenoprotein-ekspression eller selenocystein-indbygningsfaktorer skal derefter reguleres af andre faktorer, f.eks. kønshormoner.
  3. Kønsrelaterede forskelle i selen-fordeling og selenoprotein-ekspression er veldokumenterede.
  4. Kønshormoner ser ud til at spille en direkte rolle i fordelingen og omsætningen af selen.
KONKLUSION – KØN EN FAKTOR IN SELENOMSÆTNINGEN

Selenforskere må redegøre for indflydelsen fra kønsforskelle på undersøgelsesresultater.

For eksempel viste resultater fra en nested case-control-undersøgelse, der anvendte data fra Women’s Health Initiative observationsundersøgelsen (804 tilfælde af tyktarmskræft og 805 matchede kontroller) ingen beskyttende virkning af selen på tyktarmskræft blandt kvinder. Tilsvarende viste en metaanalyse af 12 observationsstudier og to kliniske forsøg med selen ingen sammenhæng mellem selen og risiko for tumorer i tyktarmen hos kvinder.

Imidlertid viste metaanalysen en signifikant omvendt sammenhæng mellem selenstatus og risikoen for tumorer i tyktarmen hos mænd [Takata 2011].

Ikke at analysere undersøgelsesresultaterne i forhold til køn kan skævvride dokumentationen i en forkert retning for et af kønnene.

Et andet eksempel:

I den franske SU.VI.MAX-undersøgelse som var et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med primær forebyggelse, der inkluderede 13.017 voksne franskmænd (7876 kvinder i alderen 35-60 år og 5141 mænd i alderen 45-60 år), tog deltagerne 100 mkg selen sammen med andre antioxidanter eller placebo.

Den mediane opfølgningstid var 7,5 år.

Ved at analysere dataene så forskerne ingen større forskelle mellem de to grupper i total kræftforekomst. Yderligere analyse viste imidlertid en signifikant interaktion mellem køn og gruppeeffekter på kræftforekomst. En kønsstratificeret analyse viste en beskyttende virkning af selen og antioxidanter hos mænd, men ikke hos kvinder. En lignende tendens blev observeret for ‘dødelighed af alle årsager’ hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].

Kilder

Hercberg S, Galan P, Preziosi P, Bertrais S, Mennen L, Malvy D, Roussel AM, Favier A, Briançon S. The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Arch Intern Med. 2004 Nov 22;164(21):2335-42.

Li J, Lo K, Shen G, Feng YQ, Huang YQ. Gender difference in the association of serum selenium with all-cause and cardiovascular mortality. Postgraduate Medicine. 2020 Mar;132(2):148-155.

Seale LA, Ogawa-Wong AN, Berry MJ. Sexual Dimorphism in Selenium Metabolism and Selenoproteins. Free Radic Biol Med. 2018 Nov 1;127:198-205.

Takata, Y., Kristal, A. R., King, I. B., Song, X., Diamond, A. M., Foster, C. B., Hutter, C. M., Hsu, L., Duggan, D. J., Langer, R. D., Petrovitch, H., Shikany, J. M., Vaughan, T. L., Lampe, J. W., Prentice, R. L., & Peters, U. Serum selenium, genetic variation in selenoenzymes, and risk of colorectal cancer: primary analysis from the Women’s Health Initiative Observational Study and meta-analysis. Cancer epidemiology, biomarkers & prevention. 2011;20(9), 1822–1830.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenstatus og virusinfektioner

Kvinde med mundbind og coronavirusVirusinfektioner og selen, hvad ved vi?

  • Selen er et mikronæringsstof, der er afgørende for et godt helbred.
  • Lav serum-selenstatus (under 85 µg/ml) og marginal serum-selen-status (mellem 85 og 100 µg/ml) er almindelig i mange egne af verden, især i store dele af Europa, Mellemøsten, Kina og Østasien .
  • Selenstatus er en nøglefaktor, der regulerer immunresponset mod virusinfektioner [Hiffler 2020].
  • Selenstatus påvirker immunsystemets reaktion på det alvorlige akutte respiratoriske syndrom coronavirus-infektion [Bermano 2020].
  • Selenstatus er en risikofaktor, der meget vel kan påvirke resultatet af en Covid-19-infektion, især hvis de inficerede personer har et suboptimalt eller lavt selenindtag [Bermano 2020].
  • Selen-tilskud kan begrænse sværhedsgraden af Covid-19-infektioner, især i regioner, hvor selenindtaget er lavt [Bermano 2020, Hiffler 2020].

Dokumentation for en sammenhæng mellem selenstatus og virusinfektionens sværhedsgrad

Den første dokumentation kom fra en undersøgelse af Keshan-sygdommen i Kina – forårsaget af kombinationen Coxsackie B3-virus og lav selenstatus. Ved at tilføre selen til gødning af landbrugsjorden og ved at tilskynde til brugen af selentilskud har de kinesiske myndigheder været i stand til at reducere forekomsten af sygdommen markant [Bermano 2020].

Derefter kom dokumentation fra musestudier der viste, at der er forøget virulens fra Coxsackie- og influenzavira i værter med lav selenstatus [Bermano 2020].

Dernæst kom dokumentation for, at en lav selenstatus, der ofte ses hos HIV-inficerede patienter, er forbundet med reduceret antal CD4 T-celler og med øget sygdomsprogression og dødsrate [Bermano 2020].

Endelig i en human undersøgelse fik frivillige med marginal selenstatus (plasmaselen under 95 µg/l) en svækket poliovirus. Selen-tilskuddet øgede den hastighed, hvormed poliovirussen blev fjernet fra kroppen, og nedsatte den hastighed, hvormed virus muterede. Desuden observerede man, at selenstilskud fremskyndede det cellulære antivirale respons [Bermano 2020].

Selenoproteiner og immunrespons på virusinfektioner

Der er tegn på, at Covid-19-viruset forårsager øget oxidativ stress, øget cytokin- / inflammatorisk aktivitet, nedsat mitokondriefunktion og nedsat cellerespiration samt forstyrrelser i den velordnede nedbrydning og genanvendelse af cellulære komponenter [Bermano 2020].

  • En tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for at danne antioxidante selenoproteiner – glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser – for at modvirke oxidativ stress.
  • Glutathionperoxidase-1, glutathionperoxidase-4 og thioredoxinreduktase-1 er nødvendige for opretholdelse af mitokondriefunktion og redox-homeostase.
  • Selenstatus påvirker en række inflammatoriske mekanismer; følgelig kan personer med lav selenstatus have et utilstrækkeligt inflammatorisk respons på virusinfektioner.

Sværhedsgraden af Covid-19 og selenstatus i Kina

En undersøgelse udført i Kina har vist, at den samlede helbredelsesrate for Covid-10 patienter er højere hos patienter med højere selenstatus vurderet ved hjælp af srelenindholdet i hår; dødsfrekvensen er højere hos patienter med lav selenstatus [Zhang 2020].

Covid-19 dødelighed og selenstatus i Tyskland

En tysk undersøgelse har vist følgende forhold [Moghaddam 2020]:

Konklusioner: Selentilskud og virusinfektioner

  • Selen beskytter mod virusinfektioner og understøtter god immunrespons.
  • Selenstatus er en faktor i opgørelsen af resultatet af en virusinfektion.
  • Lav selenstatus (mindre end 100 µg/l) er forbundet med mere alvorlige manifestationer af virusinfektioner.
  • Højere selenstatus (større end 100 µg/l) er forbundet med en forbedret immunrespons på virusinfektioner.
  • Virkningen af selen og selenoproteiner på immunresponset mod virusinfektioner er relateret til selenoproteins rolle i de cellulære mekanismer til kontrol af redox-homeostase, stressrespons og inflammatorisk respons [Bermano 2020].

Kilder

Bermano G, Méplan C, Mercer DK, Hesketh JE. Selenium and viral infection: are there lessons for COVID-19? Br J Nutr. 2020;1-37.

Hiffler L & Rakotoambinina B. Selenium and RNA virus interactions: potential implications for SARS-CoV-2 infection (Covid-19). Frontiers in Nutrition. 2020;7:164.

Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, et al. Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients. 2020;12(7):2098.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.

Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020;19(1):9-14.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenindtag og risikoen for kræft: To metaanalyser

Blå prostata-kræft awareness-sløjfe
På trods af de milliarder dollars, der er brugt i krigen mod kræft, er kræft i dens forskellige former fortsat en førende dødsårsag på verdensplan. Behandling er dyrt. Prognosen er ofte dårlig. Alligevel vurderer Verdenssundhedsorganisationen, at muligvis en tredjedel af alle kræfttilfælde kunne forhindres med ændringer i adfærd og kostvaner. Der er fundet en omvendt lineær sammenhæng mellem et øget selenindtag og reduceret risiko for alle kræftformer. Da selenindtagelsen steg, faldt den samlede kræftrisiko [Kuria 2020].
En metaanalyse fra 2020 af befolkningsbaserede prospektive studier viser, at selentilskud har en beskyttende virkning mod kræft; de gavnlige virkninger af selentilskud varierer imidlertid med de forskellige typer af kræft. Forskellene i virkningen af selenindtag på risikoen for forskellige kræftformer tilskrives forskelle i kræftens patofysiologi [Kuria 2020].

Kort fortalt viser data fra metaanalysen, at selen mindsker risikoen for kræft ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier.

Dette resultat er i overensstemmelse med resultaterne fra en tidligere undersøgelse, der viser en beskyttende virkning af selen ved høje doser sammenlignet med lave doser [Cai 2016]. En metaanalyse fra 2018, der anvendte forskellige metoder til vurdering af seleneksponeringen, viste ingen sammenhæng mellem selen ved høje doser sammenlignet med lave doser [Vinceti 2018].

Selenbeskyttelse mod kræft kan variere med kræftformen

Data fra de 37 observations- og interventionsundersøgelser, der blev inkluderet i 2020-metaanalysen, viste følgende sammenhænge [Kuria 2020].

Selenindtag i doser over 55 mikrogram dagligt var forbundet med en nedsat risiko for alle kræftformer

De beskyttende virkninger af selen på specifikke kræftformer varierede.

Nogle kræftformer viste en signifikant nedsat risiko:

  • Spiserør
  • Lever
  • Bugspytkirtel
  • Mave

Nogle kræftformer viste en statistisk ikke-signifikant øget risiko:

  • Blære
  • Bryst

Hudkræft viste oprindeligt øget risiko, men denne forbindelse forsvandt, efter at forskere kontrollerede for confounders* som alder, BMI og rygning.

*Noget andet end det, der studeres, som kan forårsage de resultater, der ses i undersøgelsen.

Selen og prostatakræft: Meta-analyse 2018

Forfatterne til en 2018-metaanalyse af 38 undersøgelser af sammenhængen mellem selenindtag og risikoen for prostatakræft konkluderede, at selen sandsynligvis har en beskyttende rolle mod udvikling af prostatakræft og dens udvikling til mere avancerede stadier. De var enige om, at selenstilskud kan foreslås til forebyggelse af prostatakræft [Sayehmiri 2018].

Meta-analysen fra 2018 omfattede data fra 36.419 tilfælde og 105.293 kontroller. Den samlede relative risiko for forholdet mellem selen og prostatakræft var 0,86. Relative risici baseret på serum-, plasma- og negleprøver af selenstatus var henholdsvis 0,69, 0,85 og 0,66.

Ifølge data fra 10 undersøgelser er sammenhængen mellem selenindtag/-status og forekomsten af fremskreden prostatakræft 0,67.

Bemærk: En relativ risiko på 1,00 ville have betydet, at risikoen for at få prostatakræft var ens i grupperne med den høje og den lave selenindtagelse/-status. At de relative risici var statistisk signifikant under 1,00, indikerer, at en høj selenindtagelse/-status er knyttet til en nedsat risiko for prostatakræft.

Selenindtag/-status og lungekræft: Cochrane Review

Forfatterne til en Cochrane database-gennemgang fra 2020 konkluderede, at mænds selenindhold kun i mindre grad eller slet ikke giver nogen forskel i forekomst og dødelighed af lungekræft [Cortés-Jofré 2020]. Deres konklusion er dog baseret på en analyse af data fra et enkelt randomiseret, kontrolleret forsøg, SELECT-studiet, hvor et syntetisk selenomethionin-tilskud blev brugt i stedet for et naturligt tilskud af selenberiget gær, og hvor undersøgelsesdeltagerne havde en høj selenstatus ved undersøgelsens start (gennemsnit: 135 mkg/L) [Lippman 2009].

Der er god grund til at tro, at det selenberigede gærtilskud er den foretrukne tilskudsform [Richie 2014]. Selengær indeholder flere former for selen ud over selenomethionin; andre selenformer end selenomethionin kan resultere i et fald i oxidativt stress og en reduktion i kræftforekomst. En eller flere af disse andre former for selen kan have kræftbeskyttende virkninger.

Konklusioner: Selenindtag og kræft

Forfatterne til meta-analysen om selenindtag og kræftrisiko skrev:

“Resultaterne fra vores metaanalyse antyder, at selen ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier nedsætter risikoen for kræft” [Kuria 2020, s. 689].

“Yderligere selen fra kosttilskud viste en signifikant beskyttende virkning i modsætning til selen udelukkende fra kosten. Dette indikerer, at et ekstra indtag ud over kostens selenindhold kan være afgørende for kræftforebyggelse” [Kuria 2020, s. 692].

Kilder

Cai X, Wang C, Yu W, et al. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016;6:19213.

Cortés-Jofré M, Rueda JR, Asenjo-Lobos C, Madrid E, Bonfill Cosp X. Drugs for preventing lung cancer in healthy people. Cochrane Database Syst Rev. 2020;3(3):CD002141.

Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, et al. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301(1):39-51.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between Selenium and Prostate Cancer: a Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018;19(6):1431-1437.

Vinceti M, Filippini T, Del Giovane C, et al. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev. 2018;1(1):CD005195.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenstatus og hjertesvigt

Patient ankommer til sygehus i ambulance
Patienter med hjertesvigt med et lavt serum-selenniveau er meget mere tilbøjelige til at blive indlagt på hospitalet og/eller at dø end hjertesvigtpatienter med serum-selenniveauer over 100 mikrogram per liter.

Selenmangel hos patienter med hjertesvigt er forbundet med nedsat træningstolerance og med en 50% højere dødelighed [Bomer].

In vitro-undersøgelser af dyrkede humane hjertemuskelceller fra patienter med hjertesvigt viser, at et lavt seleniveau i hjertemuskelcellerne er forbundet med nedsat funktion af mitokondrierne [Bomer].

Nyere information viser, at op til 50% af patienter med hjertesvigt lider af en form for mikronæringsstof-insufficiens, som f.eks. på selen, zink, jern eller jod [Bomer].

Selen: Et essentielt mikronæringsstof

Selenindtag og -status varierer betydeligt fra det ene geografiske område til det andet alt efter indholdet af selen i landbrugsjorden og i fødevarerne.

Et tilstrækkeligt indtag af selen er nødvendig for vigtige biologiske funktioner:

  • Antioxidantforsvaret
  • Immunsystemets funktion
  • Stofskiftet relateret til skjoldbruskkirtlens hormoner

Tilstrækkelig selenstatus er også vigtig til forebyggelse af visse former for kræft. På molekylært niveau indbygges sporstoffet selen i og er essentielt for den enzymatiske virkning af 25 selenoproteiner [Bomer].

Selenmangel og Keshans sygdom

Alvorlige selenmangel er forbundet med en sjælden, men dødelig form af hjertesygdom kaldet Keshans sygdom. Keshans sygdom er en form for dilateret kardiomyopati, en sygdom, hvor venstre hjerteventrikel forstørres og svækkes og kun i mindre grad er i stand til at pumpe tilstrækkelige mængder blod ud til kroppen. Keshans sygdom er reversibel med selentilskud [Bomer].

BIOSTAT-CHF Multi-Nationale observations- og kohorteundersøgelse: Selen og hjertesvigt

Dr. Nils Bomer og et team af forskere indsamlede information og prøver fra 2516 patienter med hjertesvigt, der blev behandlet i 69 centre i 11 europæiske lande. Hjertesvigtpatienterne i BIOSTAT-CHF-undersøgelsen var patienter, der endnu ikke var påbegyndt standardbehandling (f.eks. ACE / angiotensin-receptorblokkere og/eller betablokkere).

Bemærk: Selenindtaget er generelt betydeligt lavere i Europa og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse] end de er i Venezuela, Canada, USA og Japan [Bomer].

Patientkarakteristika fra BIOSTAT-CHF-undersøgelsen

Medianværdien for serum-selenniveauet blandt hjertesvigt-patienterne i studiet var 87 mikrogram per liter [Bomer].

  • 25% havde værdier under 73 mikrogram pr. liter.
  • 75% havde værdier under 103 mikrogram pr. liter [Bomer]:

485 ud af 2516 patienter med hjertesvigt, svarende til 20,4% af alle patienter, blev vurderet til at have selenmangel, fordi de havde et serum-selenindhold under 70 mikrogram per liter. Patienterne med selenmangel havde følgende karakteristika [Bomer]:

  • De var ældre.
  • De var oftere kvinder.
  • De havde værre symptomer og tegn på hjertesvigt.
  • De var mere tilbøjelige til at have anæmi, jernmangel og kronisk nyresvigt.
  • De havde lavere serumalbumin og lavere kolesterolniveauer.

Patienterne med selenmangel havde et større påviseligt tab af fysisk funktion sammenlignet med patienter med et højere serum-selenniveau [Bomer]:

  • Det var i mindre grad i stand til at gennemføre 6 minutters gang.
  • Hvis de gennemførte 6-minutters gang, gik de en kortere distance.
  • De havde en lavere samlet score i Kansas City Kardiomyopati Spørgeskemaet.
  • De havde en højere dødelighed af alle årsager.
  • De havde en højere grad af genindlæggelse grundet hjertesvigt.

Alt i alt havde patienter med hjertesvigt med serumkoncentrationer under 70 mikrogram per liter sundhedsmæssige problemer:

  • Dårligere livskvalitet
  • Dårligere træningskapacitet
  • Dårligere prognose

Tilstrækkelige serum-selenkoncentrationer

Resultaterne af BIOSTAT-CHF-undersøgelsen viser, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter havde alvorlige symptomer svarende til dem, der blev set hos patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram per liter [Bomer].

  • Det antyder, at serumniveauer under 100 mikrogram per liter kan betragtes som unormale [Bomer].
  • Forholdet mellem selenmangel og tegn og symptomer på hjertesvigt var endnu stærkere end forholdet for jernmangel [Bomer].
  • I BIOSTAT-CHF-studiet viste dataene om træningskapacitet og livskvalitet kun en negativ effekt ved niveauer under 100 mikrogram per liter [Bomer].

BIOSTAT-CHF in-vitro undersøgelser af hjertemuskelceller

I en søgen after en forklaring på sammenhængen mellem selenmangel og hjertesvigt udførte BIOSTAT-CHF-forskerne nogle in vitro-eksperimenter ved at dyrke humane hjertemuskelmusler fra patienter med hjertesvigt. Resultaterne af eksperimenterne antyder, at selenmangel forstyrrer mitokondriernes elektrontransportkæde-funktion med følgende konsekvenser [Bomer]:

  • mindre effektiv ATP-produktion
  • øget produktion af skadelige frie radikaler [Bomer].

    Professor Urban Alehagen, ledende forsker i KiSel-10-undersøgelsen, erkendte tidligt, at ældre med lav serum-selenstatus muligvis var i risiko for øget hjerte-kardødelighed. Dataene fra KiSel-10-undersøgelsen viser, at et dagligt tilskud med en kombination af selen og coenzyme Q10 forbedrer hjerte-funktionen, reducerer risikoen for at dø af hjertesygdom og forbedrer den sundhedsrelaterede livskvalitet.

KiSel-10-undersøgelsen af et kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud til ældre borgere

I KiSel-10-undersøgelsen tildelte professor Urban Alehagen og hans team tilfældigt ældre i alderen 70-80 år til enten at få en daglig kombination af 200 mikrogram selen og 200 mg coenzym Q10 eller matchende placebo i en median periode på 5,1 år.

Den daglige selentilskud øgede de ældres serum-selumniveauer fra 45-87 mikrogram per liter ved undersøgelsens start til 185-245 mikrogram per liter efter 48 måneder. Placebo-tilskuddene forbedrede ikke selenkoncentrationerne [Alehagen].

De ældre der fik den aktive behandling i form af selen og coenzym Q10 opnåede betydelige gavnlige virkninger på hjertefunktionen sammenlignet med de ældre, der fik placebo [Alehagen]:

  • Lavere dødelighed af hjertesygdom
  • Lavere plasmaniveauer af NT-proBNP-biomarkører for hjertesvigt
  • Forbedret ekkokardiografisk måleværdi
  • Forbedret sundhedsrelateret livskvalitet

Konklusion: Selenstatus og hjertesvigt

Tilstrækkelig indtagelse af selen og tilstrækkelig serum-selenstatus er nødvendig for at opretholde et godt helbred, især med hensyn til opretholdelse af en normal mitokondriefunktion og en normal hjertefunktion. Ældre har ofte et lavt serumselen, hvilket er forbundet med mere alvorlige symptomer og en dårligere prognose for hjertesvigt [Bomer].

Det kan være en god ide at få målt ens serum-selenniveau for at se, om man ligger under skæringspunkterne 70 og 100 mikrogram pr. liter.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA & van der Meer P. (2019). Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019 Dec 6. doi: 10.1002/ejhf.1644. [Epub ahead of print].

Stoffaneller, R. & Morse, N. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3): 1494–1537.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.