Virusinfektioner og selen, hvad ved vi?
- Selen er et mikronæringsstof, der er afgørende for et godt helbred.
- Lav serum-selenstatus (under 85 µg/ml) og marginal serum-selen-status (mellem 85 og 100 µg/ml) er almindelig i mange egne af verden, især i store dele af Europa, Mellemøsten, Kina og Østasien .
- Selenstatus er en nøglefaktor, der regulerer immunresponset mod virusinfektioner [Hiffler 2020].
- Selenstatus påvirker immunsystemets reaktion på det alvorlige akutte respiratoriske syndrom coronavirus-infektion [Bermano 2020].
- Selenstatus er en risikofaktor, der meget vel kan påvirke resultatet af en Covid-19-infektion, især hvis de inficerede personer har et suboptimalt eller lavt selenindtag [Bermano 2020].
- Selen-tilskud kan begrænse sværhedsgraden af Covid-19-infektioner, især i regioner, hvor selenindtaget er lavt [Bermano 2020, Hiffler 2020].
Dokumentation for en sammenhæng mellem selenstatus og virusinfektionens sværhedsgrad
Den første dokumentation kom fra en undersøgelse af Keshan-sygdommen i Kina – forårsaget af kombinationen Coxsackie B3-virus og lav selenstatus. Ved at tilføre selen til gødning af landbrugsjorden og ved at tilskynde til brugen af selentilskud har de kinesiske myndigheder været i stand til at reducere forekomsten af sygdommen markant [Bermano 2020].
Derefter kom dokumentation fra musestudier der viste, at der er forøget virulens fra Coxsackie- og influenzavira i værter med lav selenstatus [Bermano 2020].
Dernæst kom dokumentation for, at en lav selenstatus, der ofte ses hos HIV-inficerede patienter, er forbundet med reduceret antal CD4 T-celler og med øget sygdomsprogression og dødsrate [Bermano 2020].
Endelig i en human undersøgelse fik frivillige med marginal selenstatus (plasmaselen under 95 µg/l) en svækket poliovirus. Selen-tilskuddet øgede den hastighed, hvormed poliovirussen blev fjernet fra kroppen, og nedsatte den hastighed, hvormed virus muterede. Desuden observerede man, at selenstilskud fremskyndede det cellulære antivirale respons [Bermano 2020].
Selenoproteiner og immunrespons på virusinfektioner
Der er tegn på, at Covid-19-viruset forårsager øget oxidativ stress, øget cytokin- / inflammatorisk aktivitet, nedsat mitokondriefunktion og nedsat cellerespiration samt forstyrrelser i den velordnede nedbrydning og genanvendelse af cellulære komponenter [Bermano 2020].
- En tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for at danne antioxidante selenoproteiner – glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser – for at modvirke oxidativ stress.
- Glutathionperoxidase-1, glutathionperoxidase-4 og thioredoxinreduktase-1 er nødvendige for opretholdelse af mitokondriefunktion og redox-homeostase.
- Selenstatus påvirker en række inflammatoriske mekanismer; følgelig kan personer med lav selenstatus have et utilstrækkeligt inflammatorisk respons på virusinfektioner.
Sværhedsgraden af Covid-19 og selenstatus i Kina
En undersøgelse udført i Kina har vist, at den samlede helbredelsesrate for Covid-10 patienter er højere hos patienter med højere selenstatus vurderet ved hjælp af srelenindholdet i hår; dødsfrekvensen er højere hos patienter med lav selenstatus [Zhang 2020].
Covid-19 dødelighed og selenstatus i Tyskland
En tysk undersøgelse har vist følgende forhold [Moghaddam 2020]:
- Covid-19 patienter har generelt signifikant lav serum-selenstatus.
- Patienter med svære Covid-19 infektioner har sandsynligvis en særlig lav selenstatus, f.eks. mindre end 45 mikrogram pr. liter.
- Serum-seleniumniveauer er signifikant lavere hos ikke-overlevere end hos overlevere af Covid-19.
Konklusioner: Selentilskud og virusinfektioner
- Selen beskytter mod virusinfektioner og understøtter god immunrespons.
- Selenstatus er en faktor i opgørelsen af resultatet af en virusinfektion.
- Lav selenstatus (mindre end 100 µg/l) er forbundet med mere alvorlige manifestationer af virusinfektioner.
- Højere selenstatus (større end 100 µg/l) er forbundet med en forbedret immunrespons på virusinfektioner.
- Virkningen af selen og selenoproteiner på immunresponset mod virusinfektioner er relateret til selenoproteins rolle i de cellulære mekanismer til kontrol af redox-homeostase, stressrespons og inflammatorisk respons [Bermano 2020].
Kilder
Bermano G, Méplan C, Mercer DK, Hesketh JE. Selenium and viral infection: are there lessons for COVID-19? Br J Nutr. 2020;1-37.
Hiffler L & Rakotoambinina B. Selenium and RNA virus interactions: potential implications for SARS-CoV-2 infection (Covid-19). Frontiers in Nutrition. 2020;7:164.
Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, et al. Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients. 2020;12(7):2098.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020;19(1):9-14.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.