Selenindholdet i serum viser en U-formet sammenhæng med dødelighed af alle årsager og med kardiovaskulær dødelighed hos personer med forhøjet blodtryk [Tan 2021].
Denne konklusion er baseret på en analyse af data fra 929 personer diagnosticeret med forhøjet blodtryk [Tan 2021].
Personernes gennemsnitsalder var 63 år plus/minus 13 år.
Lidt over halvdelen af personerne var mænd: 53 %.
Forskerne fulgte personerne i en gennemsnitlig periode på lidt mere end ti år: 121 måneder plus/minus 41 måneder.
I løbet af opfølgningsperioden døde 307 personer, heraf 56 personer, som døde af hjerte-karsygdomme.
KVARTILER AF SERUM SELEN STATUS
Til analyseformål kategoriserede forskerne individerne med forhøjet blodtryk i kvartiler af serum-selenkoncentration [Tan 2021]:
Q1: lig med eller mindre end 124 mkg/l
Q2: 125-135 mkg/l
Q3: 136-147 mkg/l
Q4: større end 148 mkg/l
OPTIMALE SERUM-SELENIUMNIVEAUER HOS personer MED blodtryksforhøjelse
De laveste punkter på de U-formede grafer i Tan-studiet viser den laveste risiko for dødelighed i forhold til serum-selenkoncentrationen. Den laveste risiko blev fundet på de punkter, der er angivet herunder [Tan 2021]:
Dødsrisiko af alle årsager er lavest ved 136 mkg/l serumselen.
Risikoen for at dø af hjertesygdom er lavest ved 130 mkg/l serumselen.
Tan-graferne over forholdet mellem selenstatus (den uafhængige variabel på x-aksen) og mortalitetsrisiko (den afhængige variabel på y-aksen) ser ud til at vise en stigende dødelighedsrisiko hos personer med forhøjet blodtryk, som har serum-selenkoncentrationer under 100 mkg/l eller over 175 mkg/l.
Konklusion: Serum-selenstatus og dødelighed ved forhøjet blodtryk
Tan-analysen [2021] viser, at for lave og for høje niveauer af serumselen kan være forbundet med forhøjet dødelighed af alle årsager og hjerte-kar-relateret dødelighed.
Tan et al. [2021] foreslår flere potentielle biologiske mekanismer til at forklare det U-formede forhold mellem serum-selenstatus og dødelighedsrisiko hos personer med forhøjet blodtryk:
Forhøjet blodtryk er forbundet med et fald i biotilgængeligheden af antioxidanter og med overdreven produktion af skadelige frie radikaler. Således er forhøjet blodtryk forbundet med oxidativ stress og skade på celler og væv.
Selen giver gennem dets indbygning i antioxidante seleno-enzymer såsom glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne beskyttelse mod oxidativ skade.
Lavt selenindtag og lav selenstatus begrænser dannelsen af selenoproteiner, hvilket resulterer i en mindsket antioxidant og anti-inflammatorisk effekt og resulterer i en forhøjet risiko for død.
Med stigende selenstatus øges antioxidantens selenenzymaktivitet direkte, indtil den når et plateau. På et tidspunkt kan der være et for højt udbud af selen, og de gavnlige sundhedseffekter af selentilførsel vil begynde at aftage.
Overdreven eksponering for selen kan også være forbundet med skadelige virkninger såsom at forhindre korrekt proteinfoldning, inducering af det udfoldede proteinrespons og en produktion af superoxid-radikaler, der gør skade på angiogenesen.
Kilder
Tan QH, Huang YQ, Liu XC, Liu L, Lo K, Chen JY, Feng YQ. A U-shaped relationship between selenium concentrations and all-cause or cardiovascular mortality in patients with hypertension. Front Cardiovasc Med. 2021 Jul 30;8:671618.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
COVID-19-virusinfektioner ledsages af overdreven aktivering af det medfødte immunsystem i form af progressiv inflammation og cytokin-storme. En gennemgang af de medicinske tidsskrifter viser, at en passende tilførsel af mikronæringsstofferne selen, zink og D-vitamin er nødvendig for at styrke immunfunktionen og reducere inflammationen.
Et tilstrækkeligt indtag af selen, zink og D-vitamin er vigtigt for at sikre modstandskraft mod virusinfektioner, for at fremme en stærk immunfunktion og for at nedsætte niveauet af inflammation. Et team af norske, svenske og russiske forskere anbefaler, at indtages passende tilskud med disse mikro-næringsstoffer i områder med høj risiko og i tilfælde af mistanke om udsættelse for SARS-CoV-2 [Alexander 2020].
Selentilskud til beskyttelse mod hyperinflammation knyttet til COVID-19
Følgelig bør personer med høj risiko, som har en selenstatus under 100 mikrogram per liter, overveje et dagligt tilskud i størrelsesordem 100-200 mikrogram selen per dag [Alexander 2020].
Personer med høj risiko har følgende karakteristika:
Er ældre
Har en medicinsk tilstand som diabetes, blodtryksforhøjelse eller hjertesygdom
Har en livsstil, der involverer rygning, alkoholbrug og kun lidt motion
Har forhøjede præ-infektionsniveauer af C-reaktivt protein, en biomarkør for systemisk inflammation
Bor eller arbejder i et område med høje infektionsrater
Har lave plasma- / serumkoncentrationer af selen, D-vitamin og zink
Biosyntese af livsvigtige selenoproteiner
Ved at tage et tilskud på 100-200 mikrogram selen fra selengær dagligt, kan disse individer opnå en relativt hurtig biologisk produktion af de vitale selenoproteiner, der repræsenterer en adjuvant tilgang til forebyggelse af aggressive COVID-19-infektioner:
Glutathionperoxidaser
Thioredoxinreduktaser
Selenoproteinerne P, K og S
Sikker øvre grænse for selenindtag fra mad og kosttilskud
Forskerne anbefaler, at den langsigtede kombinerede indtagelse af selen fra mad og kosttilskud ikke overstiger 300 mikrogram selen dagligt, fordi en højere indtagelse kan være forbundet med skadevirkninger.
Professor Urban Alehagen var den ledende forsker i KiSel-10-studiet af virkningen af et kombineret tilskud med selen og coenzym Q10 på hjerte-kardødelighed. Professor Alehagen har også været med i det forskerteam, der undersøgte ernæringsmæssig intervention med selen, zink og D-vitamin med det formål at skabe anti-viral resistens mod COVID-19.
Overaktive inflammatoriske reaktioner er typisk for svære Corona-virusinfektioner. Kombinationen af selen og coenzym Q10 til at give en betydelig lindring af den inflammatoriske respons er bemærkelsesværdig [Alexander 2020].
Selentilskud i kombination med N-acetylcystein
Funktionen af antioxidant seleno-enzymerne glutathionperoxidase er afhængig af en tilstrækkelig forsyning af cofaktoren glutathion. Et samtidigt tilskud med N-acetylcystein, som er essentielt for dannelse af glutathion, kan være nødvendigt [Alexander 2020].
Et tilstrækkeligt dagligt selenindtag fra mad og kosttilskud er nødvendigt for at kunne danne vitale selenoproteiner [Alexander 2020].
Kilder
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular Mortality and N-terminal-proBNP Reduced after Combined Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation: A 5-year Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial Among Elderly Swedish Citizens. International Journal of Cardiology, 2013;167(5), 1860-1866.
Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015;10(9):e0137680.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.
Alexander J, Tinkov A, Strand TA, Alehagen U, Skalny A, Aaseth J. Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.
Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, et al. Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients. 2020;12(7):2098.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015;7(3):1494-1537.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Svangerskabsforgiftning er en alvorlig tilstand, der forårsager for højt blodtryk hos gravide kvinder, som ikke havde for højt blodtryk før deres graviditet. Det høje blodtryk udvikler sig typisk efter graviditetens 20. uge. Videnskabelige undersøgelser viser, at et dagligt selentilskud kan reducere risikoen for svangerskabsforgiftning.
Der er et klart forhold mellem en gravid kvindes selenniveau og hendes risiko for svangerskabsforgiftning. Observationsundersøgelser viser, at et lavt selenniveau er forbundet med en større risiko for svangerskabsforgiftning. Undersøgelser med brug af selentilskud har vist en nedsat forekomst af svangerskabsforgiftning [Xu].
Hvad er svangerskabsforgiftning?
Svangerskabsforgiftning er en kompleks tilstand karakteriseret ved følgende symptomer, der begynder omkring graviditetens uge 20:
et unormalt højt proteinindhold i urinen (som indikerer mulig skade på nyrerne)
et systolisk blodtryk højere end 140 mmHg eller et diastolisk blodtryk over 90 mmHg, målt to gange med et interval på mindst 4-6 timer og med højst 7 dages mellemrum [Uzan]
svær hovedpine
sløret syn
en nedsat mængde blodplader i blodet [Mayo Clinic]
Svangerskabsforgiftning synes at være forårsaget af en unormal udvikling af de nye blodkar, der er nødvendige for at transportere blod til moderkagen. De nye blodkar er snævrere end de burde være, og de reagerer anderledes på hormonal påvirkning [Mayo Clinic].
Svangerskabsforgiftning er en alvorlig lidelse under graviditeten; den kan forårsage for tidlig fødsel eller endda moderens eller barnets død ved og omkring fødslen [Uzan].
Selentilskud og risikoen for svangerskabsforgiftning: en meta-analyse
I 2016 rapporterede Dr. Xu og hans kolleger om resultaterne af en meta-analyse af 13 observationsstudier med 1515 deltagere og 3 randomiserede, kontrollerede undersøgelser med 439 deltagere.
De kombinerede resultater af de 3 randomiserede, kontrollerede undersøgelser viste en relativ risiko på 0,28 (konfidensinterval: 0,09 til 0,84) for svangerskabsforgiftning i selentilskudsgruppen.
Relativ risiko forstås som forholdet mellem risikoen i selenbehandlingsgruppen og risikoen i placebogruppen. Den relative risiko på 0,28 viser en stærk beskyttende virkning af selentilskuddet. Konfidensintervallet viser, at forskerne var 95% sikre på, at befolkningens relative risiko ligger et sted mellem 0,09 og 0,84.
Ved at trække 0,28 fra 1,0 får vi 0,72, altså en relativ risikonedsættelse på 72% som følge af brugen af selentilskud sammenlignet med placebo. Den sande relative risikonedsættelse ligger sandsynligvis et sted mellem 16% og 91%. Pointen er, at der var en betydelig nedsat risiko i selentilskuds-grupperne i disse tre undersøgelser.
Hvis den beregnede relative risiko for de 3 undersøgelser var større end 1,0, ville vi have mistænkt, at selentilskuddet var skadeligt. Men resultaterne af meta-analysen viser, at selentilskuddet med statistisk sikkerhed er gavnligt ved at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning [Xu]. Det er gode nyheder.
Individuelle undersøgelser af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
Lad os se på nogle af de interessante, randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede forsøg med selentilskud og dets virkning på risikoen for svangerskabsforgiftning.
Rayman-undersøgelsen af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
I 2014 rapporterede professor Margaret P. Rayman og hendes kolleger om resultaterne af en undersøgelse, hvor 230 førstegangsgravide tilfældigt blev tildelt en af to forsøgsgrupper
en selenbehandlingsgruppe, hvor hver deltager fik en tablet med 60 µg selen fra selenberiget gær dagligt
en placebo-gruppe, der fik en matchende placebo-gærtablet dagligt
Behandlingen begyndte ved graviditetens 12. til 14. uge og fortsatte indtil kvinderne fødte.
Forskerne målte kvindernes selenkoncentrationer i helblod ved undersøgelsens start og ved 35. uge. De målte også kvindernes selenoprotein P-koncentrationer i plasma ved 35. uge.
Koncentrationen af selen i helblod steg signifikant hos de gravide kvinder i selenbehandlingsgruppen, mens selenkoncentrationen i helblod hos de gravide kvinder i placebogruppen faldt signifikant. I uge 35 var koncentrationerne af selen i helblod og selenoprotein P hos kvinderne i behandlingsgruppen signifikant højere end de tilsvarende koncentrationer hos kvinderne i placebogruppen [Rayman 2014].
Det primære mål med undersøgelsen involverede sammenligning af niveauerne af sFlt-1 protein i blodet, der er kendt for at deaktivere de proteiner, der fremmer vækst og udvikling af blodkar. Øgede koncentrationer af sFlt-1-proteinet er en bio-markør for en forhøjet risiko for svangerskabsforgiftning.
I uge 35 viste målinger af koncentrationerne af sFlt-1-proteinet, at koncentrationerne var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebogruppen, hvilket betød en nedsat risiko for svangerskabsforgiftning (Rayman 2014).
Tara-studiet af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
I 2010 rapporterede Dr. Tara, Dr. Rayman og deres hold af forskere om resultaterne af en undersøgelse, hvor 166 førstegangs-gravide i deres første trimester tilfældigt blev tildelt en af to deltagergrupper:
En selenbehandlingsgruppe hvor deltagerne fik 100 mikrogram selen fra et selenberiget gærpræparat dagligt
En kontrolgruppe hvor deltagerne fik en matchende placebo-gærtablet dagligt
Undersøgelsen fortsatte indtil kvinderne fødte. Forskernes målinger viste, at serum-selenkoncentrationerne hos kvinderne i behandlingsgruppen steg markant; serum selenkoncentrationen hos kvinderne i placebogruppen forblev uændret i løbet af undersøgelsen. Selentilskuddet var ikke forbundet med nogen større bivirkninger [Tara].
Der var ingen tilfælde af svangerskabsforgiftning i selen-behandlingsgruppen; Der var 3 tilfælde af svangerskabsforgiftning i placebogruppen, hvilket tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem selentilskud og en lavere frekvens af svangerskabsforgiftning. Selv om forskellen ikke nåede niveauet for statistisk signifikans, kan det være klinisk signifikant [Tara].
Tabletterne med højtberiget selengær og de tilsvarende placebo-gærtabletter, der blev anvendt i Rayman og Taras undersøgelser, blev leveret af den danske farmaceutiske virksomhed, Pharma Nord.
Han-undersøgelsen af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
Dr. Han og et forskerteam studerede effekten af selentilskud på 100 gravide kvinder med høj risiko for at få graviditetsinduceret forhøjet blodtryk. Disse højrisiko-kvinder blev tilfældigt tildelt en af to grupper:
en behandlingsgruppe hvor hver deltager fik 100 mikrogram selen i en tilskudsdrik hver dag
en kontrolgruppe hvor hver fik en lignende placebovæske hver dag
De gravide kvinder tog deres tildelte tilskud i 6 til 8 uger i den senere del af graviditeten. Den pleje de fik, var den samme uanset hvilken undersøgelsesgruppe de var blevet tildelt.
Resultaterne fra undersøgelsen viste, at selentilskuddet øgede blodets selenindhold betydeligt hos de gravide kvinder i behandlingsgruppen, mens blod-seleniveauet hos de gravide kvinder i kontrolgruppen faldt signifikant under graviditeten.
Selentilskuddet forhindrede og nedsatte forekomsten af forhøjet blodtryk og forekomst af ødemer forårsaget af graviditet [Han].
Resumé: selentilskud og svangerskabsforgiftning
I en oversigtsartikel har professor Rayman fra Det Sundhedsvidenskabelige og Medicinske Fakultet, University of Surrey, Guildford, Storbritannien, dokumenteret følgende relevante forhold:
Kvinder i første trimester og / eller med tilbagevendende aborter, har signifikant lavere selenniveau end gravide kvinder, der ikke aborterer.
Selenindtag og selenstatus har begge blevet knyttet til risiko for svangerskabsforgiftning.
Kvinder med svangerskabsforgiftning har et signifikant lavere indhold af selen i deres plasma og tånegle end tilsvarende sunde, gravide kvinder.
Forøget plasmavolumen under graviditeten kan redegøre for en del af det nedsatte selenniveu, men systemisk betændelse – som er forbundet med både abort og præeklampsi – kan også være en faktor, der nedsætter blodets selenniveau [Rayman 2012].
De ovenfor beskrevne randomiserede, kontrollerede forsøg med selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning viser en gavnlig sundhedsvirkning for gravide kvinder med lavt selenniveau.
Kilder
Han, L., & Zhou, S. M. (1994). Selenium supplement in the prevention of pregnancy induced hypertension. Chinese Medical Journal, 107(11), 870-871.
Mayo Clinic. (2017). Preeclampsia. Symptoms and Causes. Retrieved from
http://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/preeclampsia/symptoms-causes/dxc-20316143.
Rayman, M. P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S., Bodman-Smith, K., Bath, S. C., & … Redman, C. G. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. The British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111.
Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.
Tara, F., Maamouri, G., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwanese Journal of Obstetrics & Gynecology, 49(2), 181-187.
Uzan, J., Carbonnel, M., Piconne, O., Asmar, R., & Ayoubi, J. (2011). Pre-eclampsia: pathophysiology, diagnosis, and management. Vascular Health and Risk Management, 7467-474.
Xu, M., Guo, D., Gu, H., Zhang, L., & Lv, S. (2016). Selenium and Preeclampsia: a Systematic Review and Meta-analysis. Biological Trace Element Research, 171(2), 283-292. doi:10.1007/s12011-015-0545-7.
Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
Denne konklusion er baseret på en analyse af data fra 929 personer diagnosticeret med forhøjet blodtryk [Tan 2021]. 
