Tag: gødning

Posted on

Vi må ikke spilde selen

Kvinde med barn
Selen findes kun i knappe mængder. En passende indtagelse fra kost og tilskud er afgørende vigtigt for menneskers sundhed. Vi er nødt til at bruge det omhyggeligt, og vi er nødt til at begynde at opbygge lagre af det til brug for kommende generationer.

Selen er et sporstof, der kun findes i en begrænset mængde i verden. Det produceres primært som et biprodukt ved udvindelse af kobber. Det genvindes ikke. Det er meget ujævnt fordelt på jordkloden. Derfor varierer tilgængeligheden af selen i græs og korn samt i det næste trin i fødekæden, i dyr, betydeligt fra region til region. Den humane selenindtagelse varierer tilsvarende alt efter, hvor på kloden man befinder sig.

Selen et livsvigtigt næringsstof for mennesker
Størstedelen af verdens selenproduktion finder sted i USA, Canada og Japan med mindre mængder fra Kina og Australien [Haug]. Langt det meste af den årlige produktion af selen anvendes til industrielle formål. Højst 10 procent af den samlede årlige produktion anvendes i gødning til landbrugsjorden; langt mindre end 10 procent anvendes til kosttilskud.

Selenindholdet i de fødevarer der produceres i store dele af Europa, New Zealand, Mellemøsten samt store dele af Afrika og Asien er kendt for at være for lavt. I USA er selenindholdet i de fødevarer der produceres i de nordøstlige, sydøstlige og nordvestlige stater betydeligt lavere end selenindholdet i fødevarer, der produceres i midten af landet [Haug].

Men ikke desto mindre er selen et vigtigt næringsstof for os mennesker. Vi kan ikke producere selen i kroppen. Vi er helt afhængige af selen fra kosten og fra tilskud.

Vi har ikke råd til at ødsle med det selen, som vi er i stand til at udvinde fra jorden, fordi vi muligvis ikke vil finde metoder til at øge produktionen eller genanvendelsen i væsentligt omfang.

Selens værdifulde biologiske funktioner
Forhindrer mangelsygdomme
Randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at tilskud med selenberigede gærpræparater reducerer forekomsten og symptomerne fra mangelsygdomme som Keshans syge og Kashin-Beck-sygdom.

Modvirker udviklingen af kræft
Randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at et dagligt tilskud med et selenberiget gærpræparat reducerer forekomsten af kræft og dødeligheden af kræft betydeligt [Blot, Clark, Hercberg, Yu]

Reducerer forekomst og dødelighed af hjertesygdom
Tilsvarende har et randomiseret kontrolleret forsøg vist, at et dagligt tilskud med et selenberiget gærpræparat og et patenteret Coenzym Q10-præparat forbedrer hjertefunktionen, mindsker inflammation og oxidativ skade og nedsætter antallet af dødsfald fra hjertesygdom [Alehagen 2015].

Forbedrer immunforsvaret
Selenmangel er blevet knyttet til nedsat immunfunktion, og selentilskud er blevet knyttet til en forstærket immunfunktion [Kiremidjian-Schumacher, Roy]. Selentilskud er blevet knyttet til en betydelig nedsat risiko for immunsvækkelse og død fra HIV-infektioner [Baum]. Flere undersøgelser har vist en tæt sammenhæng mellem selenindtag, selenindhold og autoimmun thyroiditis (inflammation i skjoldbruskkirtlen) [Fan].

Officiel regeringsanerkendelse af selens betydning for menneskers sundhed
USAs Fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA)
Den ernæringsmæssige betydning af selen er således, at FDA har tilladt, at følgende tekster placeres på emballagen af kosttilskud, der indeholder selen:

“Selen kan nedsætte risikoen for visse kræftformer. Noget videnskabelig forskning tyder på, at indtagelse af selen kan nedsætte risikoen for visse kræftformer. Imidlertid har FDA fastslået, at dette bevismateriale har begrænsninger og ikke er afgørende”.

“Selen kan frembringe anti-carcinogene virkninger i kroppen. Noget videnskabelig forskning tyder på, at indtagelse af selen kan frembringe anti-carcinogene virkninger i kroppen. Imidlertid har FDA fastslået, at dette bevismateriale har begrænsninger og ikke er afgørende”.

Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA)
Et forskerpanel fra EFSA har konkluderet, at “der findes en årsagssammenhæng mellem indtagelse af selen fra kosten og beskyttelse af DNA, proteiner og lipider fra oxidative skader, vedligeholdelse af et normalt immunforsvar, en normal skjoldbruskkirtelfunktion og en normal sæddannelse”.

Regeringen i Finland
Med opstart i 1985 besluttede regeringen i Finland, indtil da et land med et katastrofalt lavt selenindhold i jorden, at tilsætte selen til landbrugets gødning. Det erklærede formål med denne selenberigelse var at nedsætte risikoen for kræft og hjertesygdom forårsaget af selenmangel.

Tyve år senere blev der publiceret forskning som viste, at tilsætningen af selen til gødning havde hævet selenindtaget hos dyr og raske mennesker i Finland til sikre og passende niveauer.

Gødskning af jorden med tilsætning af selen
New Zealand med start allerede i 1982 og Finland i 1985 har med stor succes eksperimenteret med tilsætning af selen til jordbrugsgødning. Resultatet har været en stigning i fødevarenes selenindhold til niveauer der er tilstrækkelige til at opretholde et godt helbred hos mennesker [Haug].

Men som Haug påpeger, ja, tilsætning af selen til jordbrugsgødning er en sikker og effektiv måde at øge indtagelsen af selen på. Men at anvende 20 gram selen per hektar på en tredjedel af jordens agerjord ville kræve 1000 ton selen hvert år svarende til ca. 40% af den samlede årlige produktion af selen. Herefter ville det kræve omkring 2000 ton selen per år at anvende 20 gram selen til en tredjedel af jordens græsarealer [Haug].

Selentilskud det eneste svar for mennesker
Der er simpelthen ikke nok selen til rådighed til at udføre de newzealandske og finske metoder på globalt plan. Og i takt med at verdens befolkning fortsætter med at vokse, vil det være vigtigt at bevare og bruge vores lagre af selen med omtanke. Vi bør også tænke på at opbygge lagre af selen til brug for fremtidige generationer, vores børn og deres børn [Haug].

Selenholdige kosttilskud synes at være den bedste måde til at opnå størst effekt med den mindste selenmængde.

 

Kilder

Baum, M. K., Campa, A., Lai, S., Sales Martinez, S., Tsalaile, L., Burns, P., & Marlink, R. (2013). Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. Jama, 310(20), 2154-2163.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.

Fan, Y., Xu, S., Zhang, H., Cao, W., Wang, K., Chen, G., & … Liu, C. (2014). Selenium supplementation for autoimmune thyroiditis: a systematic review and meta-analysis. International Journal of Endocrinology, 2014904573.

Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O. A., & Lyons, G. H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health And Disease, 19(4), 209-228.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Kiremidjian-Schumacher, L., Roy, M., Wishe, H.I., Cohen, M.W,
& Stotzky, G. (1996). Supplementation with selenium augments the functions of natural killer and lymphokine-activated killer
cells. Biol Trace Elem Res., 52: 227-39.

Roy, M., Kiremidjian-Schumacher, L., Wishe, H.I., Cohen, M.W., & Stotzky, G. (1992). Effect of selenium on the expression of high affinity interleukin 2 receptors. Proc Soc Exp Biol Med., 200: 36-43.

Yu, S.Y., Zhu, Y.J., & Li, W.G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res., 56: 117-24.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

En grundlæggende guide til selen

Åben kobbermine
Selen er et biprodukt ved udvinding og raffinering af kobber. Der er ingen steder i verden, hvor man udelukkende udvinder selen. På grund af dets relative knaphed og dens mange anvendelsesmuligheder — industri og landbrug samt ernæringsmæssige — vil selen til kosttilskud helt sikkert blive dyrere i fremtiden, og der kan meget vel opstå mangel på det i fremtiden. Derfor er det vigtigt for os at bruge det klogt og bevare det.

Selen er et vigtigt mikronæringsstof. Det er afgørende for livet for både mennesker og dyr. Kroppen kan ikke danne selen og er derfor afhængig af det selen, vi kan få fra kosten. I mange områder af verden er der for lidt selen i jorden og i fødevarerne, og tilskud er derfor nødvendigt for at opnå optimal sundhed.

Regioner med selenfattig jord
I mange områder af verden er indholdet af selen i jorden er ganske lavt. I store dele af Asien, især Kina og i store dele af Europa og Mellemøsten er der er lave niveauer af selen i jorden.

Planter optager uorganisk selen fra jorden og omdanner det til organisk selen. På den måde kommer selen ind i fødekæden. For eksempel ved køer som spiser græs der indeholder selen, og noget af dette selen havner i kød og mælk fra køerne. Folk spiser kødet og drikker mælken. For lidt selen i jorden betyder således for lidt selen i fødevarerne.

Den finske eksperiment med at tilsætte selen til gødning
I 1985 besluttede den finske regering, at der skulle tilsættes selen til al landbrugsgødning. Baggrunden for denne beslutning var en intens debat, hvor fortalere for selentilsætning præsenterede data om de lave niveauer af selen i den finske befolkning. Selenniveauet hos finske borgere havde nået et så lavt niveau, at sundhedsmyndighederne i Finland var bekymrede over farerne ved selenmangel.

Succesen med selengødningsprojektet i Finland
Tyve år senere, i 2005, udstedte de finske myndigheder en rapport med en opsummering af de første 20 år med selengødning. De nye data viste, at tilsætning af selen til lansbrugsgødning havde været en sikker og effektiv løsning på problemet med det finske folks lave selenstatus. Faktisk viste målingerne af selen i blodprøver, i mælkeprøver og i prøver af kød alle viste en positiv tendens, undtagen inden for økologisk landbrug, hvor brugen af kunstgødning ikke er tilladt.

Ikke nok selen til at kopiere det finske eksperiment
På trods af succesen med det finske eksperiment har ingen andre lande i Europa taget en lignende beslutning. En vigtig årsag er, at selen er et sjældent sporstof, og at der produceres relativt lidt selen hvert år. Ud af den årligt producerede mængde, går hovedparten til industrielle formål.

Der er helt enkelt ikke nok selen til rådighed til at gøde dyrkede marker og græsgange med det i alle selenfattige lande i verden i det omfang, finnerne har gjort. Selen er så forholdsvis sjældent, at vi mennesker har brug for at administrere anvendelsen af det omhyggeligt og bør begynde at opbygge lagre af det til brug for kommende generationer [Haug].

Anbefalet daglig tilførsel af selen fra kosten
I dag er den anbefalede tilførsel af selen fra kosten i USA og Canada og mange lande i Europa fastsat til 55 mikrogram per dag. Det er den daglige mængde som menes at medføre optimal aktivitet af det selen-afhængige antioxidantenzym glutathionperoxidase.

Siden etableringen af denne grænseværdi for indtagelse har selenforskere peget på, at der kan være behov for en højere indtagelse grundet en selenafhængig beskyttelse mod kræft og andre kroniske sygdomme. Det formodede gavnlige niveau af selen i plasma ligger mellem 120 og 170 nanogram per milliliter [Hurst 2010]. Bevismaterialet fra Hurst’ forskning tyder på, at vi har brug for omkring 105 mikrogram per dag for at nå den nedre grænse af dette interval og ca. 155 mikrogram per dag for at nå den øvre grænse af intervallet. Begge indtag er pænt under den øvre tolerable grænse for daglig indtagelse fastsat af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA i februar 2006: 300 mikrogram selen om dagen.

Særlige grupper med risiko for at få for lidt selen
Selv med det anbefalede niveau på 55 mikrogram selen om dagen, kan der være særlige grupper af mennesker med risiko for at få for lidt selen i deres kost. For eksempel vil vegetarer og veganere sandsynligvis være i fare, fordi kød, fisk, og mejeriprodukter er vigtige kilder til selen i kosten.

En anden gruppe der kan være udsat, er den gruppe af mennesker, der er følsomme over for gluten og som derfor undgå kornprodukter. Korn ligger lige under fisk og kød fra pattedyr på listen over vigtige kostkilder til selen.

Ældre mennesker der spiser mindre kan være i fare. Rygere kan have behov for ekstra selen. Også kropsstørrelse og graden af motion kan påvirke den daglige, nødvendige mængde selen.

Selen, selenocystein og selenoproteiner
Selenoproteiner er proteiner i kroppen, der indeholder selenocystein, den 21. aminosyre. Selenocystein er selv afhængig af, at der er selen til rådighed til dets dannelse. Forskere har identificeret 25 selenoproteiner, der spiller en rolle i menneskers sundhed. Disse selenoproteiner har adskillige biologiske funktioner:

  • fungerer som antioxidanter, der beskytter cellerne og DNA mod oxidativ skade
  • aktiverer skjoldbruskkirtelhormoner
  • styrker immunsystemet
  • beskytter prostata
  • støtter produktionen af sunde sædceller
  • bidrager til hjernens udvikling

Selen og selenoprotein P
En af de vigtigste selenoproteiner er selenoprotein P. Det er det mest udbredte selenoprotein i blodplasmaet, som udgør 25 – 50 procent af den samlede mængde selen i plasma. Det er et vigtigt selenoprotein til beskyttelse af prostata. Det er en nyttig bio-markør for menneskers selenniveu, fordi det er mere følsomt overfor lave og mellemstore niveauer af plasmaselen end glutathionperoxidase er [Hurst 2010].

Dansk undersøgelse af mænds selenstatus
I en dansk tværsnitsundersøgelse af 27.000 mænd, viste data, at 80% af mændene havde for lidt selen i blodet til at optimere aktiviteten af selenoprotein P. Undersøgelsen, som blev offentliggjort i British Journal of Nutrition i 2016, havde til formål at se, om et lavt selenniveau udgjorde en sundhedsrisiko for danske mænd. I undersøgelsen blev højere niveauer af plasmaselen og selenoprotein P forbundet med lavere risiko for aggressiv kræft [Outzen].

Lav selenstatus og risiko for prostatakræft
Resultaterne fra den danske undersøgelse svarer til resultaterne fra en tilsvarende undersøgelse foretaget i Holland. I den hollandske undersøgelse viste data, at højere selenniveauer i tånegle var forbundet med betydelige fald i risikoen for fremskreden prostatakræft. Selenniveauet i tånegle anses som en bedre langsigtet markør af selenstatus end plasma- eller serumselen-niveauer [Geybels].

Resumé: Hvad er selen?

Et sjældent og essentielt mikronæringsstof som ikke syntetiseres i kroppen
Selen er et sjældent mikronæringsstof, som vi mennesker ikke selv kan producere, og det er afgørende for et godt helbred. Idet vi ikke kan syntetisere det selv, men behøver det, minder selen om et vitamin. Det har også egenskaber tilfælles med C-vitamin og E-vitamin i den forstand, at det tjener som en vigtig antioxidant via dets deltagelse som komponent i selenoproteiner.

Bruges mest til industrielle formål
Selen er et biprodukt fra udvinding af kobber. Langt den største udnyttelse af jordens selenressourcer går til industriel produktion af elektronik, metal- og glasprodukter. For eksempel anvendes selen til fremstilling af røde glasprodukter. Kun omkring 10% af verdens årlige produktion af selen anvendes til at gøde landbrugsjord. Langt under 10% er til rådighed til brug i kosttilskud.

Ulige fordelt i verden
Den ulige fordeling af selen i verden er et bekymrende problem. Næsten 70% af Jordens selenreserver er koncentreret i fire lande: Chile (25%), Rusland (20%), Peru (13%) og USA (10%), Der er ingen kendte, store reserver nogen steder i Europa . Reserverne af selen er så relativt små, at nogle forskere foreslår, at det nuværende forbrug af selen administreres omhyggeligt, og at der bør oplagres selen til brug for kommende generationer.

En passende indtagelse er nødvendigt for et godt helbred
Forskning har vist, at et tilstrækkeligt indtag af selen er nødvendigt for et godt cellestofskifte, en stærk immunrespons, produktion af sunde sædceller, beskyttelse af cellens DNA-struktur og funktion samt et sundt hår og stærke negle. Nogle epidemiologiske undersøgelser tyder på, at en tilstrækkelig selenstatus er knyttet til forebyggelse af kroniske sygdomme.

 

Kilder

Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal Of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.

Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O. A., & Lyons, G. H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology In Health And Disease, 19(4), 209-228.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal Of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal Of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Outzen, M., Tjønneland, A., Larsen, E. H., Friis, S., Larsen, S. B., Christensen, J., & Olsen, A. (2016). Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. The British Journal Of Nutrition, 115(9), 1669-1677.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.