Selenmangel og Covid-19-infektion

Selen er et naturligt sporstof, der spiller en vigtig rolle i immunsystemets funktion (opsummeret i en tidligere artikel på selenmangel.dk).

  • Corona-virus
    Personer med lave serum-selen-koncentrationer, f.eks. under 70 mkg/l har større risiko for at få Covid-19 samt en større risiko for et mere alvorligt forløb. Selentilskud kan give en terapeutisk fordel.

    SARS-CoV-2 er en enkeltstrenget RNA-virus, der er ansvarlig for Covid-19-infektioner. Covid-19-infektioner har et komplekst stofskifte, der kan sammenlignes med RNA-virusinfektioner, såsom coxsackievirus, influenzavirus, Hanta-virus og HIV-virusinfektioner.

  • Selenmangel er forbundet med en højere modtagelighed for RNA-virusinfektioner og med mere alvorlige sygdomsresultater [Hiffler 2020].
  • Selenmangel er forbundet med forøget mutation, replikation og virulens af RNA-vira [Hiffler 2020].
  • Der kan være en beskyttende virkning af selentilskud i modtagelighed, følsomhed og sværhedsgrad af Covid-19-infektioner hos personer med selenmangel [Hiffler 2020].
SELENMANGEL FREMMER MUTATIONER, REPLIKATION OG ØGET VIRULENS AF RNA-VIRUS

Selenmangel – ofte defineret som en serum selenstatus under 70 mkg/l – øger risikoen for infektion med RNA-vira:

  • Coxsackie-virus:

Beck og Levander har vist, at en mild Coxsackie-virus kan blive meget virulent hos mus der mangeler selen. Tilsvarende viste en normalt mild stamme af influenzavirus, influenza A, også øget virulens, når den blev givet til mus med mangel på selen. Den øgede virulens ledsages af flere ændringer i det virale genom i et segment, der tidligere blev anset for at være relativt stabilt [Beck 2003].

  • Hanta-virus:

Forekomsten af Hantavirus er seks gange højere i områder i Kina der mangeler selen sammenlignet med områder med tilstrækkeligt selen [Fang 2015].

  • Influenza-virus:

Under svineinfluenza-pandemien i 2009 viste det sig, at patienter diagnosticeret med H1N1-lungebetændelse havde mere selenmangel end patienter i en kontrolgruppe med influenzalignende, men ikke-H1N1-sygdom. Desuden så man, at patienter med H1N1-lungebetændelse, som havde et niveau af selen i blodet, der anses for nødvendigt for en normal glutathionperoxidase-aktivitet – mellem 70 og 90 mkg/l – kom sig hurtigere og havde en bedre overlevelsesrate end patienter med H1N1-lungebetændelse og et lavere niveau af selen i blodet [Moya 2013].

  • HIV-virus:

Serum-selenstatus er forbundet med sygdomsprogression og dødelighedsrisiko ved HIV-infektioner. Selen-tilskud af HIV-inficerede patienter har vist terapeutiske fordele i kliniske forsøg [Baum 2013].

  • Covid-19:

Zhang et al. [2020] sammenlignede selenstatus (ved brug af selenstatusdata fra håranalyser) med helbredelsestal fra COVID-19 i 17 kinesiske byer. De fandt en meget signifikant sammenhæng: Jo lavere selenstatus i et område, desto lavere er andelen af helbredelser fra COVID-19.

I byen Enshi, en by i Kina med et af de højeste selenindtag i verden, var helbredelsesgraden fra COVID-19 næsten tre gange den gennemsnitlige helbredelsesgrad for resten af byerne i Hubei-provinsen, herunder Wuhan [Zhang 2020].

TERAPEUTISKE FORDELE MED SELENIUMTILSKUD

Selentilskud til personer med lav serum-selenstatus kan være gavnlig med hensyn til gendannelse af værtscellens antioxidantkapacitet, reduktion af apoptose, begrænsning af skader på endotelceller og nedsat blodplade-sammenklæbning.

  • Gendannelse af værtscellernes antioxidant-seleno-enzymer såsom thioredoxin-reduktase og glutathionperoxidase, der yder forsvar mod oxidativ skade [Rayman 2012].
  • Gendannelse af værtscellens lager af selenoproteiner, der bidrager til immunsystemets funktion og til antiinflammatoriske virkninger [Rayman 2012].
  • Hæmning af NFκB-signalering – NFκB er protein-signalkomplekset, der fungerer som en central mediator af de proinflammatoriske molekyler, der er involveret i livstruende cytokinstorme i COVID-19-infektioner.
  • Beskyttelse af endotelcellernes funktion, hvilket nedsætter risikoen for inflammation i endotelcellerne pga. Covid-19.
  • Styrkelse af antitrombotiske effekter, der beskytter mod den forbundne risiko for arteriel og dyb venetrombose, lungeemboli og mikro-vaskulær trombose fra Covid-19.
resumé

Lav serum-selenstatus er almindelig ved tilstandene – fedme, metabolisk syndrom – der øger risikoen for svære COVID-19-infektioner, især hos ældre.

Tilskud til personer med lav serum-selenstatus kan have præventive og terapeutiske virkninger med hensyn til modtagelighed over for og sværhedsgrad af Covid-19-infektion.

Kilder

Baum MK, Campa A, Lai S, Sales Martinez S, Tsalaile L, Burns P, Farahani M, Li Y, van Widenfelt E, Page JB, Bussmann H, Fawzi WW, Moyo S, Makhema J, Thior I, Essex M, Marlink R. Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. JAMA. 2013 Nov 27;310(20):2154-63.

Beck MA, Levander OA, Handy J. Selenium deficiency and viral infection. J Nutr. 2003;133:1463–7S.

Fang L-Q, Goeijenbier M, Zuo S-Q, Wang L-P, Liang S, Klein S, et al.
The Association between Hantavirus infection and selenium deficiency in Mainland China. Viruses. 2015;7:333-51.

Hiffler L, Rakotoambinina B. Selenium and RNA Virus Interactions: Potential Implications for SARS-CoV-2 Infection (COVID-19). Front Nutr. 2020 Sep;7:164.

Moya M, Bautista EG, Velázquez-González A, Vázquez-Gutiérrez F,
Tzintzun G, García-Arreola ME, et al. Potentially-toxic and essential
elements profile of AH1N1 patients in Mexico City. Sci Rep. 2013;3:1284.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. (2012) 379:1256-
68.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;11:1297–9.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.