Selenmangel og hjertesvigt

Hjertesvigt – hjertemusklens manglende evne til at pumpe en tilstrækkelig mængde blod ud til kroppen – er en invaliderende sygdom, der resulterer i åndenød, overbelastning af lungerne og ophobning af blod i underekstremiteterne. Hjertesvigt medfører nedsat livskvalitet.

Illustration af mitokondrie
Illustration af et mitokondrie. Mitokondrierne i vores celler omdanner energikilder såsom fedtsyrer, glukose og ketoner til ATP-energimolekyler. Et tilstrækkeligt indtag af mikronærings-stoffer som selen, coenzym Q10 og zink er vigtige for mitokondriel energiproduktion og for antioxidant-beskyttelse af celler, lipider, proteiner og DNA.

Prognosen for hjertesvigt er dårlig, og de tilgængelige medicinske behandlinger til patienter med hjertesvigt er utilstrækkelige. Der er brug for nye behandlingsstrategier [Mortensen 2015].

Yin og kolleger har analyseret data fra 39.757 voksne i en tværsnitsundersøgelse fra 2005-2018 US National Health and Nutrition Examination Survey. Deres resultater tyder på, at høje niveauer af kombinerede antioxidant mikronæringsstoffer fra kosten er forbundet med nedsat forekomst af forskellige former for hjerte-karsygdomme, og at selen yder det største bidrag til denne sammenhæng [Yin 2022].

Nils Bomer og en gruppe kardiologer i Holland, Skotland og England har foreslået, at kardiologer holder opmærksomheden rettet mod hjerte-svigtpatienters status med hensyn til mikronæringsstofferne selen, coenzym Q10, zink, jern og kobber, og at de ser kosttilskud som en nyttig terapeutisk strategi til behandling af hjertesvigtpatienter [Bomer 2022].

SUB-OPTIMAL SELEN-, COENZYM Q10-, ZINK-, JERN- OG KOBBERSTATUS HOS HJERTESVIgtPATIENTER

Mitokondriernes elektrontransportkæder har brug for selen, coenzym Q10, zink, jern og kobber til en effektiv ATP-energiproduktion og til et antioxidantforsvar mod virkningerne af skadelige frie radikaler. Hjertesvigt-patienter er kendt for at have lave indtag af selen, zink og jern; desuden er hjertesvigtspatienter kendt for at danne mindre coenzym Q10 end raske personer [Bomer 2022].

En mangelfuld eller suboptimal status for disse mikronæringsstoffer kan bidrage til en defekt mitokondriefunktion, en nedsat antioxidant-beskyttelse og til en reduceret kapacitet til dannelse af energi i form af ATP hos hjertesvigtspatienter [Bomer 2022].

SELEN OG HJERTESUNDHED

Selen er nødvendig som en komponent i aminosyren selenocystein. Selenocystein er nødvendig som en komponent i selenoproteinerne, glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne. Disse selenoproteiner fungerer som antioxidantenzymer der forhindrer den skadelige ophobning af det skadelige frie radikal hydrogenperoxid inde i cellerne og i mitokondrierne [Bomer 2022].

I et kohortestudie fandt forskerne, at serumselenstatus under 100 mkg/l hos patienter med hjertesvigt er signifikant forbundet med nedsat trænings-kapacitet og højere dødelighed, hvilket tyder på, at serumselen-koncentrationer under 100 mkg/l kan udgøre en mangeltilstand [Bomer 2020].

I den randomiserede kontrollerede KiSel-10-undersøgelse, gav professor Urban Alehagen og hans team af forskere et tilskud af selen og coenzym Q10 eller placebo til ældre hjemmeboende borgere i alderen 70-88 år. Det gennemsnitlige serum-selenniveau hos deltagerne i undersøgelsen var ret lavt: 67,1 mkg/l [Alehagen 2013; Alehagen 2020]. 

Det kombinerede tilskud med 1 x 200 mkg/dag selen og 2 x 100 mg coenzym Q10 i fire år var forbundet med en signifikant lavere risiko for at dø som følge af hjertesygdom samt med en signifikant bedre hjertefunktion som set på ekkokardiogrammer sammenlignet med placebo [Alehagen 2013]. De gavnlige effekter på hjertesundheden vedblev efter ophør af det kombinerede tilskud i yderligere otte år [Alehagen 2018].

COENZYM Q10 OG HJERTESUNDHED

Den primære kilde til coenzym Q10 er endogen biosyntese. Voksne menneskers dannelse af coenzym Q10 falder med stigende alder [Kalén 1989]. Tilskud er nødvendigt for at kompensere for den nedsatte biosyntese. Hos patienter med hjertesvigt er lave koncentrationer af Q10 i plasma forbundet med en dårligere New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse, en lavere venstre ventrikulær ejektionsfraktion og højere plasma-koncentrationer af NT-proBNP, en kendtbiomarkør i blodet for hjertesvigt [Bomer 2022].

Coenzym Q10 spiller en nøglerolle i produktionen af ATP i mitokondrierne. Derudover hæmmer Q10 peroxidationen af lipider og lipoproteiner og beskytter cellemembraner mod oxidation. Det oxidative stress, der følger med hjertesvigt, kan dræne Q10-niveauet [Bomer 2022].

Vi har nævnt brugen af Q10-tilskud i KiSel-10-undersøgelsen. I den randomiserede kontrollerede undersøgelse, Q-Symbio Studiet, gav Dr. Svend Aage Mortensen og hans forskningskolleger Coenzym Q10 3 x 100 mg/dag eller tilsvarende placebo til patienter med kronisk hjertesvigt i to år. Q10-tilskuddet var signifikant forbundet med et reduceret behov for hospitals-indlæggelse, nedsat forværring af hjertesvigt, reduceret forekomst af kardiovaskulær død, reduceret behov for mekanisk hjertepumpe eller akut hjertetransplantation sammenlignet med placebo. Derudover var Q10-tilskuddet signifikant forbundet med en reduktion i dødelighed af alle årsager [Mortensen 2014].

Tilsvarende gav forskerne i Morisco-undersøgelsen 2 mg Coenzym Q10 pr. kilogram kropsvægt eller placebo pr. dag i et 12-måneders randomiseret kontrolleret forsøg. De hjertesvigtspatienter, der modtog den aktive behandling, rapporterede om signifikant færre hjertesvigt-relaterede indlæggelser og komplikationer end hjertesvigtspatienterne i placebogruppen [Morisco 1993].

ZINK OG HJERTESUNDHED

Bomer og kolleger [2022] bemærker, at zinkmangel hos hjertesvigtpatienter kan være forårsaget af et lavt indtag fra kosten, der er almindeligt i mange egne af verden, af nedsat optagelse fra mave-tarm og/eller øget udskillelse som et resultat af en neurohormonal aktivering. Medicin til at sænke blodtrykket såsom ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorblokkere øger også zinkudskillelsen.

Zink er en vigtig bestanddel af det endogene superoxid-dismutase-antioxidant-enzym. Når produktionen af skadelige frie radikaler i mitokondrierne overstiger antioxidantaktiviteten af superoxiddismutase, sker der en øget celledegeneration og i sidste ende celledød [Bomer 2022].

Observationsstudier har vist, at serum-zinkkoncentrationer er lavere hos hjertesvigtpatienter end hos raske frivillige, og at serum-zinkkoncentrationer under 75 mkg/dl hos hjertesvigtpatienter er forbundet med en højere hjerte-kar-dødelighed og en højere dødelighed af alle årsager [Bomer 2022] . Der er behov for kliniske forsøg med at inddrage hjertesvigtspatienter med zinkmangel for at teste den terapeutiske rolle af zinktilskud.

JERN OG HJERTESUNDhed

Bomer og kolleger [2022] anfører, at jernmangel er forbundet med hypoxi, dvs. en utilstrækkelig forsyning af ilt til væv og organer, hvilket resulterer i mitokondriel dysfunktion, reduceret ATP-produktion og svækket
sammentrækning og afspænding af hjertemusklen. Et overskud af ubundet jern i mitokondrierne kan dog også føre til produktion af skadelige frie radikaler, der ukontrolleret skader mitokondrierne og andre organeller i cellerne. I mitokondrierne skal det meste af jernet bindes til ferritin [Bomer 2022].

Jernmangel er en almindelig ernæringsfejl, og kliniske undersøgelser viser, at IV jerntilskud til patienter med hjertesvigt er forbundet med gavnlige effekter på patienternes symptomer, livskvalitet og træningskapacitet. Oralt jerntilskud har ikke givet de samme gavnlige resultater. Det anbefales således, at alle hjertesvigtpatienter testes for jernmangel og behandles med IV jern efter behov [Bomer 2022].

KOBBER OG HJERTESUNDHED

Bomer og kolleger [2022] har ikke fundet beviser for at anbefale kobber-tilskud. Generelt advarer de om, at undersøgelser viser højere koncentrationer af kobber i blodet hos patienter med hjertesvigt end hos raske kontrol-personer. En undersøgelse har fundet, at patienter, der døde eller blev indlagt på grund af hjertesvigt, i gennemsnit havde en højere serumkobber-koncentration end dem, der ikke døde eller skulle indlægges.
En meta-analyse af data fra 13 undersøgelser med 1504 deltagere i undersøgelsen viste en sammenhæng mellem hjertesvigt og et højt indhold af kobber i serum.

Kost med TILSTRÆKKELIGE MAKRONÆRINGSSTOFFER MEN IKKE MIKRONÆRINGSSTOFFER

Ved at analysere årsagen til, at hjertemusklen begynder at generere for lidt ATP-energi, indså Bomer og kollegerl, at problemet ikke ligger i kostens forsyning af makronæringsstoffer såsom fedtsyrer, mælkesyre og kulhydrater. Den typiske kost giver tilstrækkelige mængder af disse kilder til ATP-energiproduktion.

I stedet er det, der mangler ofte en tilstrækkelig forsyning af mikronæringsstofferne – selen, coenzym Q10, zink og jern. Disse mikronæringsstoffer er nødvendige i tilstrækkelige mængder til at muliggøre mitokondriel produktion af ATP-energi og for at give antioxidantbeskyttelse mod de skadelige frie radikaler, der dannes i forbindelse med ATP-energiproduktionen.

Reduktionen i den bioenergetiske kapacitet forårsaget af en suboptimal forsyning af disse mikronæringsstoffer kan spille en stor rolle i udviklingen og forværringen af hjertesvigt, ifølge Bomer [2022].

KONKLUSION: HJERTEMUSKELDEFEKT PÅ GRUND AF MIKRONÆRINGSMANGEL

Bomer og  kolleger behandler spørgsmålet om en svigtende hjertemuskel, der ser ud til at være “tømt for brændstof.”

De konkluderer, at det ikke vil hjælpe meget at fylde mere brændstof på i form af fedtsyrer, glukose og ketoner til hjertemusklen, hvis mitokondrierne i hjertemusklen ikke har nok mikronæringsstoffer til at omdanne fedtsyrer, glukose og ketoner til ATP-energi uden at gøre overdreven oxidativ skade på hjertemusklen [Bomer 2022].

Når der er mangler af selen og coenzym Q10, er hjertemusklen især sårbar over for skader forårsaget af skadelige frie radikaler, der er et biprodukt af processen eller ATP-energidannelsen [Bomer 2022].

Mangel på mikronæringsstoffer, siger de, ændrer paradigmet fra en hjertemuskel uden brændstof til en hjertemuskel, der er defekt og “på vej til selvdestruktion” [Bomer 2022].

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018;13(4):e0193120.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P, Larsson A. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status – A four-year, prospective, randomised, double-blind placebo-controlled trial. J Trace Elem Med Biol. 2020 May 4;61:126541.

Bomer N, Pavez-Giani MG, Grote Beverborg N, Cleland JGF, van Veldhuisen DJ, van der Meer P. Micronutrient deficiencies in heart failure: Mitochondrial dysfunction as a common pathophysiological mechanism? J Intern Med. 2022 Feb 9. Epub ahead of print.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Girerd N. Is the correction of micronutrient deficiencies the next step in heart failure management? J. Intern Med. 2022 Feb 9. Epub ahead of print.

Kalén A, Appelkvist EL, Dallner G. Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids. 1989 Jul;24(7):579-84.

Morisco C, Trimarco B, Condorelli M. Effect of coenzyme Q10 therapy in patients with congestive heart failure: a long-term multicenter randomized study. Clin Investig. 1993;71(8 Suppl):S134-6.

Mortensen SA, Rosenfeldt F, Kumar A, Dolliner P, Filipiak KJ, Pella D, Alehagen U, Steurer G, Littarru GP; Q-SYMBIO Study Investigators. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014 Dec;2(6):641-9.

Mortensen, S. A. Coenzyme Q10: will this natural substance become a guideline-directed adjunctive therapy in heart failure? JACC. Heart Failure. 2015;3(3):270-271.

Yin T, Zhu X, Xu D, Lin H, Lu X, Tang Y, Shi M, Yao W, Zhou Y, Zhang H and Li X. The Association between dietary antioxidant micronutrients and cardiovascular disease in adults in the United States: A cross-Sectional
study. Front. Nutr. 2022;8:799095.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og risiko for hjertesvigt

Kardiologer ved universitetet i Groningen i Holland har offentliggjort en omfattende gennemgang af den aktuelle viden om selenmangel og selenoproteins rolle i patienter med hjertesvigt [Al-Mubarak 2021].

De vigtigste punkter i deres gennemgang er som følger:

Hjertelæge
Hjertesvigt er en hjertesygdom med høj sygelighed og dødelighed og med en stigende forekomst. Det anslås, at der er mere end 26 millioner patienter med hjertesvigt verden over. Et suboptimalt selenindtag og -status påvirker hjertemusklens funktion negativt.
  • Selen er et essentielt mikronæringsstof. Det er indbygges i 25 forskellige selenoproteiner, der har mange biologiske funktioner i kroppen.
  • Et suboptimalt selenindtag og -status fører til nedsat cellulær dannelse af disse selenoproteiner og til en nedsat funktion af selenoproteiner, der kan forværre oxidativ stress og inflammation, som begge er forbundet med sværere tilfælde af hjertesvigt.
  • 70% af de patienter der diagnosticeres med hjertesvigt har suboptimale serum-seleniveauer (under 100 mikrogram pr. Liter).
  • Hjertesvigtpatienter med suboptimale serum-selenkoncentrationer har lavere træningskapacitet, lavere livskvalitet og en dårligere prognose end patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer over 100 mkg/L.
  • Kliniske forsøg med effekten af selentilskud hos patienter med hjertesvigt har vist forbedrede kliniske symptomer såsom forbedringer af NYHA-funktionsklassen, i venstre ventrikulær ejektionsfraktion samt i lipidprofilen.
Selenmangel og hjertefejl
ObservationsUNDERSØGELSER af SELENkONCENTRATION OG HJERTESVIGT

Tre metaanalyser har skaffet dokumentation for et forhold mellem selenstatus og risikoen for hjertesygdom:

Undersøgelser af selentilskud – KISEL-10-undersøgelsen

Den mest interessante kliniske undersøgelse er KiSel-10-undersøgelsen, hvor ældre borgerne med en gennemsnitlig alder på 78 år, med lav selenstatus (gennemsnitlig baseline-niveau: 67,1 mkg/l) blev behandlet med en kombination af 200 mkg selen fra et selengær-præparat og 200 mg coenzym Q10 dagligt i fire år.

Undersøgelser af selentilskud og hjertesvigt

To randomiserede kontrollerede forsøg udført med små grupper
af patienter med hjertesvigt er af interesse:

Konklusioner: SELENSTATUS OG HJERTesygdom
  • Der er nogen evidens for, at der kan være en U-formet sammenhæng mellem selenstatus og konsekvens for helbredet med den optimale serum / plasma-selenstatus i området fra 100 – 170 mkg/l [Rayman 2012].
  • De fleste patienter med hjertesvigt har serum-seleniveauer under 100 mkg/l, så tilskud med selen virker lovende i behandlingen af ​​hjertesvigt.
  • Selen i selenoproteiner kan give gavnlige hjertesundhedseffekter både lokalt i hjertemuskelvævet og systematisk.
  • Selenoproteiner kan hjælpe med at genoprette hjertefunktion via flere mekanismer, herunder 1) opretholdelse af sunde mitokondrier, 2) reduktion af oxidativ stress, 3) en antiinflammatorisk virkning, 4) forbedring af immunsystemets funktion og 5) reduktion af endoplasmatisk reticulum-stress.
  • En undersøgelse fra Penn State University har vist, at tilskud med en organisk selengærformulering er forbundet med signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress, mens et 100% selenomethionintilskud ikke viste lignende reduktioner, hvilket tyder på, at det er andre selenformer end selenomethionin, der tegner sig for faldet i oxidativt stress [Richie 2014].
Kilder

Al-Mubarak, A.A., van der Meer, P. & Bomer, N. Selenium, selenoproteins, and heart failure: current knowledge and future perspective. Curr Heart Fail Rep (2021). https://doi.org/10.1007/s11897-021-00511-4.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS One. 2016;11(7):e0157541.

Alehagen U, Johansson P, Bjornstedt M, Rosen A, Dahlstrom U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860–6.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.

Flores-Mateo G, Navas-Acien A, Pastor-Barriuso R, Guallar E.
Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. Am J Clin
Nutr. 2006;84(4):762–73.

Garakyaraghi M, Bahrami P, Sadeghi M, Rabiei K. Combination
effects of selenium and coenzyme Q10 on left ventricular systolic
function in patients with heart failure. Iran Heart J. 2015;15(4):6–
12.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ,
et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized,
double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr.
2010;91(4):923–31.

Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.

Loscalzo J. Keshan disease, selenium deficiency, and the selenoproteome. Longo DL, editor. N Engl J Med. 2014;370(18):1756–60.

Raygan F, Behnejad M, Ostadmohammadi V, Bahmani F, Mansournia MA, Karamali F, et al. Selenium supplementation lowers insulin resistance and markers of cardio-metabolic risk in patients with congestive heart failure: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Nutr. 2018;120(1):33–40.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–68.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Zhang X, Liu C, Guo J, Song Y. Selenium status and cardiovascular
diseases: meta-analysis of prospective observational studies
and randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 2016;70(2):
162–9.

Zhou, H., Wang, T., Li, Q. et al. Prevention of Keshan Disease by selenium supplementation: a systematic review and meta-analysis. Biol Trace Elem Res 186, 98–105 (2018).

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Plasmaseleniveauer og risikoen for et slagtilfælde

En kinesisk undersøgelse har vist, at der er en signifikant negativ sammenhæng mellem plasmakoncentrationen af selen og risikoen for at mænd, men ikke kvinder, får et slagtilfælde. Dette er ikke første gang, at der ses kønsforskelle i forhold til omsætningen af selen i kroppen. Mere om det senere.

Illustration af hjernen fra siden og bagfra
Typisk vil der være mange flere slagtilfælde (apopleksi), der skyldes blodpropper i hjernen, end slagtilfælde der skyldes bristede blodkar. En tilstrækkelig forsyning af selen til hjernen kan beskytte mod risikoen for slagtilfælde.

Plasmaseleniveauer og risikoen for at få et slagtilfælde for første gang

De kinesiske forskere analyserede resultaterne fra en nested case-kontrol undersøgelse med 1255 tilfælde af første slagtilfælde og 1255 matchede kontroller [Hu 2021].

N.B. I denne undersøgelse var der mange flere tilfælde af førstegangs-iskæmisk slagtilfælde (n = 1079), end der var tilfælde af førstegangs-hæmoragisk slagtilfælde (n = 171). Fem tilfælde var af usikker oprindelse.

Dokumentation fra andre undersøgelser af seleniveau og risiko for slagtilfælde

Resultaterne fra undersøgelser af seleniveau og slagtilfælde har hidtil været noget forvirrende:

  • En kinesisk case-control-undersøgelse fra 2019 med 1304 deltagere viste, at højere plasma-seleniveauer var signifikant forbundet med en lavere risiko for blødning, men ikke for iskæmisk slagtilfælde [Xiao 2019].
  • En anden kinesisk undersøgelse fra 2019, en case-control-undersøgelse med 1277 deltagere, viste, at højere plasma-seleniveauer var forbundet med en nedsat risiko for iskæmisk slagtilfælde [Wen 2019].
  • Den canadiske Health Measures-undersøgelse, US National Health and Nutrition Examination-undersøgelsen og Inuit Health-undersøgelsen har alle fundet omvendte sammenhænge mellem helblodselen og forekomsten af slagtilfælde [Hu 2019, 2017].

Seleniveauer og risiko for at dø af et slagtilfælde

De tilgængelige oplysninger om forholdet mellem selenstatus og død efter slagtilfælde er sparsomme.

-En kinesisk kohorteundersøgelse, der omfattede 1103 kinesiske deltagere, fandt ingen signifikant sammenhæng mellem plasma-seleniveau og dødelighed efter slagtilfælde [Wei 2004].

Resultaterne af undersøgelser af selenstatus og død efter slagtilfælde er stadig ikke entydige. Vi har brug for flere undersøgelser.

Forklaringer på sammenhængen mellem selenstatus og første slagtilfælde

Hvilke biokemiske mekanismer kunne forklare det omvendte forhold mellem selenstatus og risiko for slagtilfælde [Hu 2021]?

  • Selen, der er indbygges i forskellige selenoproteiner, har en beskyttende virkning mod oxidativ lipidskade i hjernen og modulerer neurotoksicitet og oxidativ stress i nervevævet.
  • Selen, igen som komponent i selenoproteiner, har en modulerende virkning på inflammatorisk og stofskiftemæssig signalering.
  • Selen i selenoproteiner hjælper med at bevare mitokondriernes funktion.

Fra Bomer-undersøgelsen i 2019 ved vi, at selenmangel hos patienter med hjertesvigt er forbundet med nedsat træningstolerance og en højere dødelighed samt med nedsat mitokondriefunktion i humane hjertemuskelceller in vitro.

Kønsforskelle i selenstofskiftet

Vi ved, at der er forskelle. For eksempel i den franske Su.Vi.Max-undersøgelse sænkede 7,5 års lavdosis antioxidanttilskud inklusiv selen den totale kræftforekomst og dødelighed af alle årsager hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].

De kinesiske forskere spekulerer på om kønsforskellene i deres undersøgelse kan forklares med forskelle i den måde, hvorpå selen omsættes i reproduktionssystemet hos mænd og kvinder. De påpeger, at tilbageholdelsen af selen er høj i testiklerne, mens det kvindelige reproduktive system ikke holder på selen nær så effektivt.

De kinesiske forskere stiller også det spørgsmål, om testiklerne måske konkurrerer med hjernen om selenudnyttelse i tilfælde, hvor selenniveauet er lavt. I så fald er den mandlige hjerne muligvis mere modtagelig for selenmangel og for mere oxidativ stress end den kvindelige hjerne er.

Ligeledes spekulerer de kinesiske forskere på, om interaktionen mellem selen og skjoldbruskkirtlen kan forklare kønsforskellene i selenstofskiftet som kunne være en anden grund til forskellene. Wang et al. [2019] har vist betydelige kønsforskelle i risikoen for og udviklingen af for højt stofskifte (hypertyreose).

Det ser ud til, at selenmangel er en større risikofaktor for hypertyreose hos mænd end hos kvinder. Fordi hyperthyroidisme er forbundet med en 2 til 3 gange øget risiko for iskæmisk- og ikke-iskæmisk slagtilfælde, kan dette forhold forklare, hvorfor mænd, men ikke kvinder med lav selenstatus, har større risiko for et første slagtilfælde.

Konklusion: Tilstrækkelig selenstatus til at mindske risikoen for slagtilfælde

De kinesiske forskere bemærkede et kraftigt fald i risikoen for et første slagtilfælde, når selen i plasma var over 94 mikrogram pr. liter.

Tilsvarende har Bomer et al [2019] vist, at patienter med hjertesvigt med en plasma-selenstatus over 100 mikrogram per liter har bedre træningskapacitet og mindre risiko for at dø af hjertesvigt.

Det er i princippet let nok at få undersøgt ens serum-seleniveau næste gang man får taget en blodprøve.

Kilder

Bleys J, Navas-Acien A, Guallar E. Serum selenium levels and all-cause, cancer, and cardiovascular mortality among US adults. Arch Intern Med. 2008; 168: 404-410.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423. doi: 10.1002/ejhf.1644.

Hercberg S, Galan P, Preziosi P, Bertrais S, Mennen L, Malvy D, Roussel AM, Favier A, Briançon S. The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Arch Intern Med. 2004 Nov 22;164(21):2335-42.

Hu H, Bi C, Liu L, et al. Sex difference in the association between plasma selenium and first stroke: a community-based nested case-control study. Biology of Sex Differences. 2021. In Review. DOI: 10.21203/rs.3.rs-141452/v1.

Hu XF, Stranges S, Chan LHM. Circulating selenium concentration is inversely associated with the prevalence of stroke: Results From the Canadian Health Measures Survey and the National Health and Nutrition Examination Survey. J Am Heart Assoc. 2019; 8: e012290.

Hu XF, Sharin T, Chan HM. Dietary and blood selenium are inversely associated with the prevalence of stroke among Inuit in Canada. Trace. Elem. Med. Biol. 2017; 44: 322-330.

Virtamo J, Valkeila E, Alfthan G, Punsar S, Huttunen JK, Karvonen MJ. Serum selenium and the risk of coronary heart disease and stroke. Am J Epidemiol. 1985; 122: 276-282.

Wang Y, Zhao F, Rijntjes E, Wu L, Wu Q, Sui J, et al. Role of Selenium Intake for Risk and Development of Hyperthyroidism. J Clin Endocrinol Metab. 2019; 104: 568-580.

Wei WQ, Abnet CC, Qiao YL, Dawsey SM, Dong ZW, Sun XD, et al. Prospective study of serum selenium concentrations and esophageal and gastric cardia cancer, heart disease, stroke, and total death. Am J Clin Nutr. 2004; 79: 80-85.

Wen Y, Huang S, Zhang Y, Zhang H, Zhou L, Li D, et al. Associations of multiple plasma metals with the risk of ischemic stroke: A case-control study. Int. 2019; 125: 125-134.

Xiao Y, Yuan Y, Liu Y, Yu Y, Jia N, Zhou L, et al. Circulating Multiple Metals and Incident Stroke in Chinese Adults. Stroke. 2019; 50: 1661-1668.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenstatus og hjertesvigt

Patient ankommer til sygehus i ambulance
Patienter med hjertesvigt med et lavt serum-selenniveau er meget mere tilbøjelige til at blive indlagt på hospitalet og/eller at dø end hjertesvigtpatienter med serum-selenniveauer over 100 mikrogram per liter.

Selenmangel hos patienter med hjertesvigt er forbundet med nedsat træningstolerance og med en 50% højere dødelighed [Bomer].

In vitro-undersøgelser af dyrkede humane hjertemuskelceller fra patienter med hjertesvigt viser, at et lavt seleniveau i hjertemuskelcellerne er forbundet med nedsat funktion af mitokondrierne [Bomer].

Nyere information viser, at op til 50% af patienter med hjertesvigt lider af en form for mikronæringsstof-insufficiens, som f.eks. på selen, zink, jern eller jod [Bomer].

Selen: Et essentielt mikronæringsstof

Selenindtag og -status varierer betydeligt fra det ene geografiske område til det andet alt efter indholdet af selen i landbrugsjorden og i fødevarerne.

Et tilstrækkeligt indtag af selen er nødvendig for vigtige biologiske funktioner:

  • Antioxidantforsvaret
  • Immunsystemets funktion
  • Stofskiftet relateret til skjoldbruskkirtlens hormoner

Tilstrækkelig selenstatus er også vigtig til forebyggelse af visse former for kræft. På molekylært niveau indbygges sporstoffet selen i og er essentielt for den enzymatiske virkning af 25 selenoproteiner [Bomer].

Selenmangel og Keshans sygdom

Alvorlige selenmangel er forbundet med en sjælden, men dødelig form af hjertesygdom kaldet Keshans sygdom. Keshans sygdom er en form for dilateret kardiomyopati, en sygdom, hvor venstre hjerteventrikel forstørres og svækkes og kun i mindre grad er i stand til at pumpe tilstrækkelige mængder blod ud til kroppen. Keshans sygdom er reversibel med selentilskud [Bomer].

BIOSTAT-CHF Multi-Nationale observations- og kohorteundersøgelse: Selen og hjertesvigt

Dr. Nils Bomer og et team af forskere indsamlede information og prøver fra 2516 patienter med hjertesvigt, der blev behandlet i 69 centre i 11 europæiske lande. Hjertesvigtpatienterne i BIOSTAT-CHF-undersøgelsen var patienter, der endnu ikke var påbegyndt standardbehandling (f.eks. ACE / angiotensin-receptorblokkere og/eller betablokkere).

Bemærk: Selenindtaget er generelt betydeligt lavere i Europa og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse] end de er i Venezuela, Canada, USA og Japan [Bomer].

Patientkarakteristika fra BIOSTAT-CHF-undersøgelsen

Medianværdien for serum-selenniveauet blandt hjertesvigt-patienterne i studiet var 87 mikrogram per liter [Bomer].

  • 25% havde værdier under 73 mikrogram pr. liter.
  • 75% havde værdier under 103 mikrogram pr. liter [Bomer]:

485 ud af 2516 patienter med hjertesvigt, svarende til 20,4% af alle patienter, blev vurderet til at have selenmangel, fordi de havde et serum-selenindhold under 70 mikrogram per liter. Patienterne med selenmangel havde følgende karakteristika [Bomer]:

  • De var ældre.
  • De var oftere kvinder.
  • De havde værre symptomer og tegn på hjertesvigt.
  • De var mere tilbøjelige til at have anæmi, jernmangel og kronisk nyresvigt.
  • De havde lavere serumalbumin og lavere kolesterolniveauer.

Patienterne med selenmangel havde et større påviseligt tab af fysisk funktion sammenlignet med patienter med et højere serum-selenniveau [Bomer]:

  • Det var i mindre grad i stand til at gennemføre 6 minutters gang.
  • Hvis de gennemførte 6-minutters gang, gik de en kortere distance.
  • De havde en lavere samlet score i Kansas City Kardiomyopati Spørgeskemaet.
  • De havde en højere dødelighed af alle årsager.
  • De havde en højere grad af genindlæggelse grundet hjertesvigt.

Alt i alt havde patienter med hjertesvigt med serumkoncentrationer under 70 mikrogram per liter sundhedsmæssige problemer:

  • Dårligere livskvalitet
  • Dårligere træningskapacitet
  • Dårligere prognose

Tilstrækkelige serum-selenkoncentrationer

Resultaterne af BIOSTAT-CHF-undersøgelsen viser, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter havde alvorlige symptomer svarende til dem, der blev set hos patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram per liter [Bomer].

  • Det antyder, at serumniveauer under 100 mikrogram per liter kan betragtes som unormale [Bomer].
  • Forholdet mellem selenmangel og tegn og symptomer på hjertesvigt var endnu stærkere end forholdet for jernmangel [Bomer].
  • I BIOSTAT-CHF-studiet viste dataene om træningskapacitet og livskvalitet kun en negativ effekt ved niveauer under 100 mikrogram per liter [Bomer].

BIOSTAT-CHF in-vitro undersøgelser af hjertemuskelceller

I en søgen after en forklaring på sammenhængen mellem selenmangel og hjertesvigt udførte BIOSTAT-CHF-forskerne nogle in vitro-eksperimenter ved at dyrke humane hjertemuskelmusler fra patienter med hjertesvigt. Resultaterne af eksperimenterne antyder, at selenmangel forstyrrer mitokondriernes elektrontransportkæde-funktion med følgende konsekvenser [Bomer]:

  • mindre effektiv ATP-produktion
  • øget produktion af skadelige frie radikaler [Bomer].

    Professor Urban Alehagen, ledende forsker i KiSel-10-undersøgelsen, erkendte tidligt, at ældre med lav serum-selenstatus muligvis var i risiko for øget hjerte-kardødelighed. Dataene fra KiSel-10-undersøgelsen viser, at et dagligt tilskud med en kombination af selen og coenzyme Q10 forbedrer hjerte-funktionen, reducerer risikoen for at dø af hjertesygdom og forbedrer den sundhedsrelaterede livskvalitet.

KiSel-10-undersøgelsen af et kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud til ældre borgere

I KiSel-10-undersøgelsen tildelte professor Urban Alehagen og hans team tilfældigt ældre i alderen 70-80 år til enten at få en daglig kombination af 200 mikrogram selen og 200 mg coenzym Q10 eller matchende placebo i en median periode på 5,1 år.

Den daglige selentilskud øgede de ældres serum-selumniveauer fra 45-87 mikrogram per liter ved undersøgelsens start til 185-245 mikrogram per liter efter 48 måneder. Placebo-tilskuddene forbedrede ikke selenkoncentrationerne [Alehagen].

De ældre der fik den aktive behandling i form af selen og coenzym Q10 opnåede betydelige gavnlige virkninger på hjertefunktionen sammenlignet med de ældre, der fik placebo [Alehagen]:

  • Lavere dødelighed af hjertesygdom
  • Lavere plasmaniveauer af NT-proBNP-biomarkører for hjertesvigt
  • Forbedret ekkokardiografisk måleværdi
  • Forbedret sundhedsrelateret livskvalitet

Konklusion: Selenstatus og hjertesvigt

Tilstrækkelig indtagelse af selen og tilstrækkelig serum-selenstatus er nødvendig for at opretholde et godt helbred, især med hensyn til opretholdelse af en normal mitokondriefunktion og en normal hjertefunktion. Ældre har ofte et lavt serumselen, hvilket er forbundet med mere alvorlige symptomer og en dårligere prognose for hjertesvigt [Bomer].

Det kan være en god ide at få målt ens serum-selenniveau for at se, om man ligger under skæringspunkterne 70 og 100 mikrogram pr. liter.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA & van der Meer P. (2019). Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019 Dec 6. doi: 10.1002/ejhf.1644. [Epub ahead of print].

Stoffaneller, R. & Morse, N. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3): 1494–1537.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og coenzym Q10 og hjertesundhed

Kvinde der spiller tennis
Der synes at være en særlig biologisk sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, således at de i kombination kan give betydelige sundhedsmæssige fordele for hjertet.

Mine tanker bliver ved med at vende tilbage til spørgsmålet om hjertesundhed og den rolle, selentilskud spiller for hjertesundheden. Det vil muligvis overraske mange af jer, fordi vi plejer at tænke på selentilskud primært til forebyggelse af kræft og til forebyggelse af lidelser i  skjoldbruskkirtelen og til beskyttelse mod de toksiske virkninger af tungmetaller som kviksølv og cadmium. Vi ved, at vores immunsystem har brug for en tilstrækkelig selenindtagelse, hvis det skal fungere optimalt. Ikke sandt?

Selentilskud og god hjertesundhed
Men hvad med forholdet mellem selenindtag, -status og hjertesundhed? Professor Margaret P. Rayman, University of Surrey i Guildford, England, oplister og dokumenterer i tidsskriftet The Lancet de følgende måder, hvormed en tilstrækkelig selenstatus og optimale niveauer af selenoproteiner potentielt kan gavne hjertet [Rayman 2012]:

  • Forebyggelse af den oxidative skade på lipider
  • Hæmning af blodpladesammenklumpning
  • Reduktion af inflammation

Desuden citerer professor Rayman en meta-analyse af 25 observationsstudier. Denne meta-analyse har vist, at en 50% stigning i selenkoncentrationen er forbundet med en 24% gennemsnitlig (konfidensinterval: 7%, 38%) reduktion i risikoen for koronar hjertesygdom [Flores-Mateo].

Behov for interventionsundersøgelser af selentilskud og hjertesundhed
Okay, disse undersøgelser var observationsstudier. Det vi har brug for, er data fra interventionsstudier, dvs. randomiserede, kontrollerede undersøgelser, hvor der er en behandlingsgruppe, der modtager et daglig selentilskud og en kontrolgruppe, der modtager et matchende placebotilskud.

Mens dette skrives, 2017, har vi nogle data fra veldesignede interventions-undersøgelser hvor man brugte et organisk gær-selenpræparat af farmaceutisk kvalitet som forsøgstilskud. Lad os tage et kig.

Det engelske PRECISE pilotstudie af selen og kolesterol
Professor Rayman og hendes forskerteam rapporterede resultaterne fra en undersøgelse med 501 ældre britiske borgere med lavt selenniveau. I denne pilotundersøgelse viste seks måneders tilskud med både 100 mikrogram og 200 mikrogram, at total serumkolesterol og non-HDL-kolesterol blev sænket signifikant.

Selentilskuddets evne til at forbedre forholdet mellem total kolesterol og HDL-kolesterol antyder, at selentilskud har en potentielt gavnlig virkning på risikoen for hjertesygdom hos ældre befolkningsgrupper med lav selenstatus [Rayman 2011].

KiSel-10 undersøgelsen med en kombination af selen- og coenzym Q10-tilskud
Der er kommet spændende resultater fra en undersøgelse udført i Sverige af professor Urban Alehagen og hans forskerkollegier. I KiSel-10-undersøgelsen indskrev forskerne 443 ældre borgere fra en landkommune i Sverige.

Deltagerne i undersøgelsen blev tilfældigt tildelt behandlingsgruppen eller kontrolgruppen. Deltagerne i behandlingsgruppen modtog tabletter med 200 mikrogram selen fra organisk selengær og kapsler med 200 milligram coenzym Q10 dagligt. Deltagerne i kontrolgruppen modtog matchende placebo dagligt. Behandlingen fortsatte i fire år.

Betydelige fordele ved at kombinere tilskud med selen og coenzym Q10
Data fra KiSel-10-undersøgelsen viste følgende statistisk signifikante fordele ved det kombinerede tilskud sammenlignet med placebo-tilskuddet [Alehagen 2013; Johansson; Alehagen 2015]:

  • Nedsat risiko for dødsfald grundet hjertesygdom
  • Mindre aldersrelateret nedgang i hjertefunktionen som vist på ekkokardiogrammer
  • Lavere indhold i blodet af NT-proBNP-biomarkøren for sværhedsgrad af hjertesvigt
  • Lavere indhold i blodet af biomarkører for skader efter oxidativt stress
  • Lavere indhold i blodet af biomarkører for inflammation
  • Nedsat behov for gen-indlæggelser

Ti-års opfølgende resultater af selen- og coenzym Q10-tilskud
De svenske forskere brugte registre over dødsattester og obduktionsrapporter til at kontrollere effekten af den fireårige periode med kombi-tilskud til deltagerne i op til ti år efter tilskudsperioden. De rapporterede, at de ikke mistede overblikket over en eneste af undersøgelsens deltagere.

Og resultaterne af den opfølgende undersøgelse? Den signifikant nedsatte risiko for dødsfald af hjertesygdom vedblev i de undersøgte ti år efter undersøgelsens aktive behandlingsperiode. Denne vedholdende følgevirkning var stærk hos begge køn [Alehagen 2015].

Den særlige sammenhæng mellem selen og coenzym Q10
Professor Alehagen (Sverige) og Professor Aaseth (Norge) har forklaret den særlige sammenhæng mellem selen og coenzyme Q10 på følgende måde:

  • Et lavt selenniveau begrænser cellernes evne til at opnå optimale koncentrationer af coenzym Q10.
  • Tilstrækkelige niveauer af coenzym Q10 er nødvendigt for, at cellerne kan realisere en optimal funktion af de selenholdige selenoproteiner [Alehagen & Aaseth 2014].

Selen-Coenzym Q10-kombi til hjertekirurgiske patienter
I 2010 rapporterede Dr. Franklin Rosenfeldt og hans forskerteam i Melbourne, Australien, om resultaterne fra en undersøgelse, hvor 117 patienter til koronararterie-bypass-kirurgi og/eller hjerteventilkirurgi blev tilfældigt udtrukket til enten at indgå i en aktiv behandlingsgruppe, der fik en kombination af kosttilskud eller i en placebogruppe [Leong].

Den aktive behandling bestod af følgende tilskud:

  • Selen
  • Coenzym Q10
  • Magnesiumorotat
  • Liponsyre
  • Omega-3 fedtsyrer

Behandling i begge grupper, den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen, begyndte ca. to måneder før operationen og varede til en måned efter operationen.

Resultaterne viste, at det daglige tilskud af selen og coenzym Q10 reducerede omfanget af de oxidative stressskader forårsaget af de kirurgiske indgreb og forkortede længden af hospitalsopholdet efter operationen [Leong]. Tilskuddet til operationspatienterne var sikkert, billigt og effektivt.

Selen-coenzym Q10-kombi til patienter med hjertesvigt
I 2005 rapporterede dr. Klaus Witte og en forskergruppe i England om resultaterne af en ni måneders randomiseret, kontrolleret undersøgelse, hvor patienter med hjertesvigt enten blev tildelt en aktiv behandlingsgruppe der fik en daglig dosis selen og coenzym Q10 samt andre mikronæringsstoffer eller placebo [Witte].

Data fra undersøgelsen viste, at behandlingen af ældre hjerteinsufficiens-patienter med selen og coenzym Q10 samt andre mikronæringsstoffer havde følgende sundhedsmæssige fordele:

  • Forbedret venstre ventrikels volumen
  • Forbedret venstre ventrikels uddrivningsfraktion
  • Bedre pointscore for livskvalitet

Selen + coenzym Q10 = bedre hjertesundhed
Dr. Rosenfeldt sagde det bedst, synes jeg. Han sagde, at den supplerende behandling med et dagligt tilskud selen og coenzym Q10 var sikkert, billigt og sparede både patienterne og hospitalerne penge.

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452. doi:10.1002/biof.1245

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680. doi:10.1371/journal.pone.0137680

Flores-Mateo, G., Navas-Acien, A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2006). Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 84(4), 762-773.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288.

Leong, J., van der Merwe, J., Pepe, S., Bailey, M., Perkins, A., Lymbury, R., & … Rosenfeldt, F. (2010). Perioperative metabolic therapy improves redox status and outcomes in cardiac surgery patients: a randomised trial. Heart, Lung & Circulation, 19(10), 584-591. doi:10.1016/j.hlc.2010.06.659

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268. doi:10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Rayman, M. P., Stranges, S., Griffin, B. A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2011). Effect of supplementation with high-selenium yeast on plasma lipids: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 154(10), 656-665. doi:10.7326/0003-4819-154-10-201105170-00005

Witte, K. A., Nikitin, N. P., Parker, A. C., von Haehling, S., Volk, H., Anker, S. D., & … Cleland, J. F. (2005). The effect of micronutrient supplementation on quality-of-life and left ventricular function in elderly patients with chronic heart failure. European Heart Journal, 26(21), 2238-2244.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.