I den italienske undersøgelse (Giacconi et al. 2021) rangerede kun rygning over selenmangel som en risikofaktor for hjertesygdom. Alder, BMI, kolesterol, triglyceridniveau og køn rangerede alle lavere end selenmangel som risikofaktorer for hjertesygdom.
Resultater fra en italiensk undersøgelse har bidraget med dokumentation for, at en tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for at forhindre hjertesygdom, især hos ældre.
Et reduceret plasma-selenniveau var forbundet med forhøjede niveauer af inflammatoriske biomarkører, en øget ekspression af cytokiner og nedregulering af sirtuiner i de perifere mononukleære blodceller [Giacconi 2021].
I et klinisk forsøg med en kombination af selen- og co-enzym Q-tilskud til ældre borgere, gennemsnitsalder: 78 år, med lav selenstatus (gennemsnit: 67,1 mikrogram pr. liter) i 48 måneder, fandt forskere en nedsat dødelighed af hjerte-karsygdom efter 10 og 12 års opfølgning [Alehagen 2018, 2015).
I ældre forsøgsdeltagere diagnosticeret med kronisk hjertesvigt fandt forskere, at personer med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram pr. liter havde en dårligere New York Heart Association (NYHA) klassificering, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet (6 minutters gangtest) og dårligere livskvalitet. Personer med serum-seleniveauer mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter var næsten lige så dårligt stillede som personerne med serum-seleniveauer under 70 mikrogram pr. liter [Bomer 2019].
Resultater fra observationsundersøgelser
Giacconi et al. citerer dokumentation fra tre observationsundersøgelser, der har vist en omvendt sammenhæng mellem plasma / serum-seleniveauer og risikoen for hjerte-karsygdom inden for et interval på 55-145 mikrogram pr. liter [Giacconi 2021].
Det italienske undersøgelsesdesign: Reduceret plasmaselen og hjertesygdom
En italiensk undersøgelse viser, at selenmangel er uafhængigt forbundet med risikoen for hjerte-karsygdom. En europæisk undersøgelse viser, at mennesker med en plasma / serum-selenstatus under 70 mkg/l har en dårligere NYHA-klassifikation, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet (6-minutters gangtest) samt dårligere livskvalitet.
De italienske forskere undersøgte sammenhængen mellem reduceret plasmaselenstatus – defineret som mindre end 60 mikrogram pr. liter – hos 858 raske kontrolpersoner (gennemsnitsalder: 73,4 ± 9,3) og 606 hjertepatienter (gennemsnitsalder: 72,5 ± 8,7).
Hos både sunde kontrolpersoner og hjertepatienter fandt forskerne en signifikant sammenhæng mellem nedsat plasmaselenstatus og øgede værdier af C-reaktivt protein, en biomarkør for inflammation, forbedret genekspression af cytokiner og kemokiner, et øget kobber/zink-forhold samt nedregulering af flere sirtuiner [Giacconi 2021].
Sirtuiner = proteiner, der er nødvendige for cellernes stabilitet og funktion.
Konklusionen fra dataene: Selenmangel er uafhængigt forbundet med hjerte-karsygdom og med forhøjede inflammatoriske biomarkører. Reduceret selenstatus påvirker ekspressionen af cytokiner, kemokiner og sirtuiner.
Tilstrækkelig selenstatus som beskyttelse mod hjertesygdom
Hvordan hjælper selen med at beskytte mod hjertesygdom? De italienske forskere forklarer [Giacconi 2021]:
Mange europæiske og mellemøstlige lande har et lavt indtag af selen fra kosten. Derudover vides selenmængden at falde med stigende alder, hvilket sætter ældre i større risiko for selenmangel.
Selen som en komponent i aminosyren selenocystein er vigtig for dannelsen af selenoproteiner med antioxidant- og antiinflammatoriske egenskaber.
Et tilstrækkeligt selenniveu kan reducere risikoen for hjerte-karsygdom ved at øge ekspressionen af antioxidanter såsom glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase.
Selenmangel eller en utilstrækkelig selenstatus udgør en risikofaktor for kardiovaskulær sygdom og udvikling af åreforkalkning.
Glutathionperoxidase når maksimal aktivitet, når selenkoncentrationer i plasma er mellem 70 og 90 mikrogram pr. liter.
Konklusioner: Selenstatus og risiko for hjertesygdom
Giacconi et al. [2021] fremlagde dokumentation for følgende forhold:
Risikoen for hjertesygdom var signifikant højere – 1,9 gange højere – hos personer med selenmangel.
Den italienske undersøgelse viste ingen forskel mellem kolesterolniveau og glukoseværdier i forhold til selenstatus kvartiler.
Den vigtigste mekanisme hvormed selenmangel synes at fremme hjertesygdom, er den inflammatoriske vej. Selenmangel fremkalder
ekspression af forskellige cytokiner, mens selenoproteiner er involveret i moduleringen af proinflammatoriske gener.
Blandt de evaluerede forhold var det kun rygning, der var højere end selenmangel som en risikofaktor for hjertesygdom
Kilder
Alehagen, U., Lindahl, T.L., Aaseth, J., Svensson, E., Johansson, P. Levels of sPselectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015;10:e0137680.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Johansson, P., 2018. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: a validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018;13,e0193120.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Giacconi R, Chiodi L, Boccoli G, Costarelli L, Piacenza F, Provinciali M, Malavolta M. Reduced levels of plasma selenium are associated with increased inflammation and cardiovascular disease in an Italian elderly population. Exp Gerontol. 2021 Mar;145:111219.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Selenmangel (<70 mkg/l) og lav selenstatus (70-100 mkg/l) er forbundet med nedsat træningskapacitet og højere dødsrisiko hos patienter med hjertesvigt [Bomer 2019]. Canadiske forskere har konkluderet, at tilsætning af selen til antioxidanttilskud bør overvejes, hvis kombinationen af antioxidanter skal være forbundet med en nedsat risiko for hjertesygdom og dødelighed af alle årsager [Jenkins 2020].
Hvordan kom de til denne konklusion? For det første foretog de en foreløbig analyse af den tilgængelige forskningslitteratur og fandt ud af, at antioxidanttilskud syntes at reducere forekomsten af død af alle årsager, når kosttilskuddene inkluderede selen [Jenkins 2020].
Systematisk gennemgang af kosttilskud med og uden selen
Dernæst foretog de en systematisk gennemgang og metaanalyse af randomiserede kontrollerede forsøg for at evaluere effekten af selentilskud alene og effekten af antioxidantblandinger med eller uden selen på risikoen for hjertesygdom og dødelighed af alle årsager [Jenkins 2020].
I deres undersøgelse analyserede forskerne resultaterne fra 43 studier, som alle var randomiserede kontrollerede forsøg, og som alle havde en varighed på seks måneder eller længere [Jenkins 2020].
Signifikante virkninger på sygdomsforebyggelse med tilsat selen
Her er hvad forskerne fandt [Jenkins 2020]:
Nedsat risiko for at dø af hjertesygdom med antioxidanttilskud, når selen var en del af blandingen, men ingen sådan sammenhæng, når selen ikke var tilsat blandingen
Ingen nedsat risiko for hjertesygdom eller dødsfald af alle årsager med selen alene eller med antioxidanter uden selen
Hvad blev antioxidantblandingerne testet for i undersøgelserne?
Forskerne rapporterede, at de analyserede resultaterne fra undersøgelser, der testede effekten af kosttilskud med to eller flere af de følgende antioxidanter i form af sammensatte tilskud [Jenkins 2020]:
A-vitamin
Retinol
β-caroten
C-vitamin
E-vitamin
Selen
Zink
Kobber
Selen og zink som indirekte antioxidanter
Forskerne forklarer, at selen, zink og kobber ikke har direkte antioxidanteffekter. I stedet understøtter de cellernes endogene antioxidantsystem, der involverer antioxidantenzymerne superoxiddismutase, glutathionperoxidase og katalase. Disse endogene antioxidanter er vigtige for neutraliseringen af skadelige frie radikaler forårsaget af de normale daglige stofskifteprocesser.
Interessant nok havde hjertesvigtpatienter med et serum-selenniveau mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter lignende bivirkninger, hvilket antyder, at serum-selenniveauer under 100 mikrogram pr. liter kan betragtes som unormale [Bomer 2019].
De ældre, der tog tilskud af selen og coenzym Q10 havde signifikant lavere plasmakoncentrationer af en kendt biomarkør for hjertesvigt (NT-proBNP) efter 24 og 48 måneder og havde forbedret hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer. Ældre borgere i den aktive behandlingsgruppe havde signifikant lavere risiko for at dø af hjertesygdom. Det er fuldt ud muligt, at der var en synergistisk effekt af at kombinere selen med coenzym Q10 [Alehagen 2013].
Konklusioner: Betydningen af selen og zink
De canadiske forskeres analyse antyder, at selen- og zinktilskud skal være en del af enhver kombination af antioxidanttilskud, der har til formål at reducere risikoen for hjertesygdom [Jenkins 2020].
Deres dosis-responsanalyse viste et signifikant fald i risikoen for hjertesygdom og risikoen for at dø af alle årsager ved at tage tilskud på 50 mikrogram selen om dagen. Ved 100 og 200 mikrogram pr. dag var der ingen statistisk signifikant stigning i forbedringerne.
Selenindtagelsen og selenstatus varierer betydeligt fra region til region. Det bedste man kan gøre er, at få taget en blodprøve der kan vise, om ens serum-selenstatus er langt under 100 mikrogram pr. liter.
Kilder
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N‐terminal‐proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5‐year prospective randomized double‐blind placebo‐controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167:1860–1866.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P, Larsson A. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status – A four-year, prospective, randomised, double-blind placebo-controlled trial. J Trace Elem Med Biol. 2020 May 4;61:126541.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Jenkins DJA, Kitts D, Giovannucci EL, et al. Selenium, antioxidants, cardiovascular disease, and all-cause mortality: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2020; 112(6):1642-1652.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Lav selenstatus er forbundet med øget virulens af virusinfektioner med værre symptomer i form af hjertesvigt og med større risiko for nogle kræftformer.
Oxidativ stress er det biomedicinske udtryk for en manglende balance mellem 1) produktion af skadeligt reaktivt ilt og reaktive nitrogen-arter og 2) den beskyttende virkning af antioxidantsystemer. Ifølge amerikanske Mayo Clinics nyhedsnetværk er oxidativ skade forbundet med flere sygdomme så som Alzheimers, kræft, grå stær, diabetes, hjertesygdomme, makuladegeneration og Parkinsons.
Frie radikaler og oxidativ skade
De reaktive ilt- og nitrogen-arter omtales populært som frie radikaler. Det er molekyler, der produceres som naturlige biprodukter fra stofskifteprocesser og som en konsekvens af eksponering for forurenende stoffer, for tungmetaller, for industrielle kemikalier, for nogle former for medicin, nogle former for stråling inklusive røntgenstråler samt for cigaretrygning.
Nogle frie radikaler har en gavnlig rolle i kroppen, såsom at fungere som cellesignal-molekyler. De skadelige frie radikaler kan forårsage skade på celler, DNA og RNA, proteiner og lipider.
Antioxidant-forsvarssystemet
Givet den vedvarende trussel fra oxidative skader har vi mennesker udviklet antioxidant-mekanismer til at neutralisere de skadelige frie radikaler. Antioxidant-forsvarssystemet omfatter følgende systemer [Zoidis 2018]:
De vandopløselige antioxidanter (C-vitamin og aminosyren taurin)
Antioxidant-enzymer (superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase)
Seleno-antioxidant enzymer (glutathion peroxidase og thioredoxin reduktase antioxidantsystemer)
Selenafhængige antioxidant-enzymer
Det er især de selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxin-reduktaser der er essentielle antioxidant-selenoenzymer og som beskytter celler mod oxidativ stress [Zoidis 2018].
Selen, selenoproteiner og hjertesygdom
Skaderne på cellulære lipider, proteiner og DNA forårsaget af et overskud af frie radikaler er blevet forbundet med hjertesygdom. Overskud af skadelige frie radikaler kan forårsage oxidation af lipoproteiner med lav densitet, hvilket igen er forbundet med udviklingen af plak i blodkarrene i hjertesygdomme.
Metaanalysen omfattede 15 studier udført i USA, 11 studier i Europa, 9 studier i Asien og 2 studier i Australien. De inkluderede undersøgelser vedrørte kræft i blære, blodet, bryst, tyktarm og endetarm, spiserør, lever, lunger, bugspytkirtel, prostata, hud, mave og andre kræftformer. De daglige selendoser varierede fra 0 til 400 mikrogram / dag, og det samlede antal kræftforekomster var 13.484 ud af i alt 579.878 forsøgsdeltagere [Kuria 2020].
Selen, selenoproteiner og immunsystemrespons
I tabel 1 i en artikel fra 2018 med titlen “Selen, selenoproteiner og immunitet” opsummerer Avery og kolleger den nuværende viden om de forskellige selenoproteinfunktioner i den menneskelige krop. De fremhæver, at næsten alle væv påvirkes af ændringer i selenstatus eller ekspression af selenoprotein [Avery 2018].
Selen, selenoproteiner og skjoldbruskkirtelforstyrrelser
Den menneskelige skjoldbruskkirtel indeholder større mængder selen pr. gram væv end noget andet organ. De selenafhængige deiodinase (Type I, II, III) enzymer spiller vigtige roller i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Tingii 2008].
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019;10.1002/ejhf.1644.
Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.
Tinggi U. Selenium: its role as antioxidant in human health. Environ Health Prev Med. 2008;13(2):102-108.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.
Zoidis E, Seremelis I, Kontopoulos N, Danezis GP. Selenium-Dependent Antioxidant Enzymes: Actions and Properties of Selenoproteins. Antioxidants (Basel). 2018;7(5):66.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
COVID-19-virusinfektioner ledsages af overdreven aktivering af det medfødte immunsystem i form af progressiv inflammation og cytokin-storme. En gennemgang af de medicinske tidsskrifter viser, at en passende tilførsel af mikronæringsstofferne selen, zink og D-vitamin er nødvendig for at styrke immunfunktionen og reducere inflammationen.
Et tilstrækkeligt indtag af selen, zink og D-vitamin er vigtigt for at sikre modstandskraft mod virusinfektioner, for at fremme en stærk immunfunktion og for at nedsætte niveauet af inflammation. Et team af norske, svenske og russiske forskere anbefaler, at indtages passende tilskud med disse mikro-næringsstoffer i områder med høj risiko og i tilfælde af mistanke om udsættelse for SARS-CoV-2 [Alexander 2020].
Selentilskud til beskyttelse mod hyperinflammation knyttet til COVID-19
Følgelig bør personer med høj risiko, som har en selenstatus under 100 mikrogram per liter, overveje et dagligt tilskud i størrelsesordem 100-200 mikrogram selen per dag [Alexander 2020].
Personer med høj risiko har følgende karakteristika:
Er ældre
Har en medicinsk tilstand som diabetes, blodtryksforhøjelse eller hjertesygdom
Har en livsstil, der involverer rygning, alkoholbrug og kun lidt motion
Har forhøjede præ-infektionsniveauer af C-reaktivt protein, en biomarkør for systemisk inflammation
Bor eller arbejder i et område med høje infektionsrater
Har lave plasma- / serumkoncentrationer af selen, D-vitamin og zink
Biosyntese af livsvigtige selenoproteiner
Ved at tage et tilskud på 100-200 mikrogram selen fra selengær dagligt, kan disse individer opnå en relativt hurtig biologisk produktion af de vitale selenoproteiner, der repræsenterer en adjuvant tilgang til forebyggelse af aggressive COVID-19-infektioner:
Glutathionperoxidaser
Thioredoxinreduktaser
Selenoproteinerne P, K og S
Sikker øvre grænse for selenindtag fra mad og kosttilskud
Forskerne anbefaler, at den langsigtede kombinerede indtagelse af selen fra mad og kosttilskud ikke overstiger 300 mikrogram selen dagligt, fordi en højere indtagelse kan være forbundet med skadevirkninger.
Professor Urban Alehagen var den ledende forsker i KiSel-10-studiet af virkningen af et kombineret tilskud med selen og coenzym Q10 på hjerte-kardødelighed. Professor Alehagen har også været med i det forskerteam, der undersøgte ernæringsmæssig intervention med selen, zink og D-vitamin med det formål at skabe anti-viral resistens mod COVID-19.
Overaktive inflammatoriske reaktioner er typisk for svære Corona-virusinfektioner. Kombinationen af selen og coenzym Q10 til at give en betydelig lindring af den inflammatoriske respons er bemærkelsesværdig [Alexander 2020].
Selentilskud i kombination med N-acetylcystein
Funktionen af antioxidant seleno-enzymerne glutathionperoxidase er afhængig af en tilstrækkelig forsyning af cofaktoren glutathion. Et samtidigt tilskud med N-acetylcystein, som er essentielt for dannelse af glutathion, kan være nødvendigt [Alexander 2020].
Et tilstrækkeligt dagligt selenindtag fra mad og kosttilskud er nødvendigt for at kunne danne vitale selenoproteiner [Alexander 2020].
Kilder
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular Mortality and N-terminal-proBNP Reduced after Combined Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation: A 5-year Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial Among Elderly Swedish Citizens. International Journal of Cardiology, 2013;167(5), 1860-1866.
Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015;10(9):e0137680.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.
Alexander J, Tinkov A, Strand TA, Alehagen U, Skalny A, Aaseth J. Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.
Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, et al. Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients. 2020;12(7):2098.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015;7(3):1494-1537.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Den amerikanske hjerteforening definerer hjertesvigt som en tilstand, hvor hjertemusklen ikke kan pumpe nok blod ud i kroppen til at holde væv og organer tilstrækkeligt forsynet med ilt. Hjertesvigt er en tilstand, hvor der ikke er nogen kendt kur. Selenmangel er forbundet med forværring af hjertesvigt.
Selen er et essentielt antioxidant-sporstof, der er nødvendigt for nøgleaktiviteter i menneskets stofskifte [Djalalinia 2019]. Meta-analyser af randomiserede kontrol-lerede forsøg med selentilskud viser, at selentilskud er en omkostningseffektiv intervention, der er let at bruge, og som kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af risikofaktorer for hjertesygdom [Hasani 2018; Hasani 2019; Mahdavi 2019; Tabrizi 2017].
Mange af de samme egenskaber var typiske for patienter med hjertesvigt med serumkoncentrationer under 100 mikrogram per liter. Forskerne konkluderede, at selenmangel hos patienter med hjertesvigt er forbundet med nedsat træningskapacitet, med en 50% højere dødelighed og med nedsat mitokondriefunktion i hjertemuskelceller [Bomer 2019].
Selentilskud og virkningen på biomarkører for oxidativ stress
Selenstilskud og virkningen på det glykæmiske indeks
Forskere lavede en metaanalyse af 12 dobbeltblindede, placebokontrollerede studier offentliggjort mellem 2004 og 2016 (seleninterventionsgruppe: n = 757; placebo-kontrolgruppe: n = 684) [Mahdavi 2019].
Selentilskuddet sænkede signifikant HOMA-B (beta-cellefunktion). Selentilskuddet øgede insulinfølsomheden markant som målt med det kvantitative insulinfølsomhedsindeks (QUICKI) [Mahdavi Gorabi 2019]. Med selentilskuddet var der tilsyneladende mindre sekretorisk fordring på beta-kald, måske på grund af forbedret insulinfølsomhed.
Selentilskud var ikke signifikant forbundet med ændringer i de følgende målinger, hvilket antydede, at selentilskuddene ikke øgede eller formindskede risikoen for at udvikle type 2-diabetes:
fastende plasma-glukoseniveauer
insulinniveauer
HOMA-IR insulinresistens score
HbA1c-niveauer (gennemsnitligt niveau af blodsukkeret de sidste 2-3 måneder)
adiponectin-niveauer (proteinhormon nødvendigt til regulering af blodsukkeret)
Selen i kombination med coenzym Q10 og virkningen på hjertefunktionen
I Kisel-10-undersøgelsenundersøgte professor Urban Alehagen virkningen af et selentilskud (200 mkg / dag) kombineret med et coenzym Q10-tilskud (2 x 100 mg / dag) på ikke-institutionaliserede ældre i fire år. Data fra undersøgelsen viste 50% reduceret risiko for at dø af hjertesygdom, forbedret hjertefunktion og en bedre livskvalitet i den aktive behandlingsgruppe. Professor Alehagen mente, at det reducerede oxidative stress-niveau, lavere inflammationsniveauer, nedsat fibrose og et øget niveau af insulinlignende vækstfaktor-1 var mulige mekanismer, der kunne forklare de beskyttende virkninger af selen og coenzym Q10 på hjertemusklen [Alehagen 2013; 2018].
Sammendrag: Selen og hjertesundhed
Selen er et essentielt mikronæringsstof i menneskets stofskifte
Selen’s antioxidant og antiinflammatoriske virkninger spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af hjertesygdomme.
Selenoprotein-enzymer såsom glutathionperoxidase og thioredoxin-reduktase beskytter mod oxidativ skade og hjælper med at regulere immunsystemets processer.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and Outcome in Heart Failure. Eur J Heart Fail. 2019, 10.1002/ejhf.1644.
Djalalinia S, Khosravi M, Hasani M, et al. Effects of Selenium Supplementation on Cardiometabolic Risk Factors, Inflammatory, and Antioxidant Markers: A Systematic Review and Meta-analysis Protocol. Int J Prev Med. 2019;10:213.
Farrokhian A, Bahmani F, Taghizadeh M, et al. Selenium Supplementation Affects Insulin Resistance and Serum hs-CRP in Patients with Type 2 Diabetes and Coronary Heart Disease. Horm Metab Res. 2016, 48(4): 263-268.
Hasani M, Djalalinia S, Sharifi F, Varmaghani M. Effect of Selenium Supplementation on Lipid Profile: A Systematic Review and Meta-Analysis. Horm Metab Res. 2018, 50(10): 715-727.
Hasani M, Djalalinia S, Khazdooz M, Asayesh H. Effect of Selenium Supplementation on Antioxidant Markers: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Hormones (Athens). 2019, 18: 451-462.
Mahdavi Gorabi A, Hasani M, Djalalinia S, Zarei M. Effect of Selenium Supplementation on Glycemic Indices: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. J Diabetes Metab Disord. 2019, 18: 349-362.
Tabrizi R, Akbari M, Moosazadeh M, et al. The Effects of Selenium Supplementation on Glucose Metabolism and Lipid Profiles Among Patients with Metabolic Diseases: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Horm Metab Res. 2017, 49(11): 826-830.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Ligesom en god detektiv har professor Urban Alehagen undersøgt de biologiske mekanismer, der kan forklare, hvordan et kombineret tilskud af selen og coenzym Q10 reducerer ældres risiko for at dø af hjertesygdom. Blandt de mistænkte, som han har undersøgt, er oxidativ stress, systemisk inflammation, fibrose og endotelfunktionen.
Fire år med et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra et patenteret selengær og 200 mg coenzym Q10 (i opdelte doser: 2 x 100 mg) har nedsat risikoen for at dø af hjerte-karsygdom markant med 54% (p = 0,02) [Alehagen 2013].
Undersøgelsesdeltagerne var ældre i alderen 70-88 år (gennemsnitsalder: 78 år), som stadig var i stand til at bo hjemme.
Sammenlignet med ældre i placebogruppen opnåede de ældre i den aktive behandlingsgruppe en signifikant forbedret hjertefunktion målt på ekkokardiogrammer sammenlignet med placebo (p = 0,03) og en signifikant forbedring af den biokemisk markør, NT-proBNP (p = 0,014). NT-proBNP er en pålidelig indikator for hjertesygdom; hjertemuskulaturen producerer typisk mere NT-proBNP-protein, når hjertet udsættes for stress eller skade [Alehagen 2013].
Særligt forhold mellem coenzym Q10 og selen
I forbindelse med beslutningen om den aktive behandling, hvor selen kombineres med coenzym Q10, trak professor Alehagen på forskning, der viser, at der er et centralt intracellulært forhold mellem de to stoffer [Alehagen 2013]. Grundlæggende viste forskningen, at et suboptimalt seleniveau vil begrænse cellernes evne til at opnå en optimal koncentration af coenzym Q10, og at cellerne er afhængige af et tilstrækkeligt niveau af coenzym Q10 for at opnå en optimal funktion af selen [Alehagen & Aaseth 2015].
Hjertebeskyttelses-mekanismer med coenzym Q10 og selen
Professor Alehagen og forskerteamet gennemførte en række delundersøgelser for at udrede de mulige biologiske mekanismer, der kunne forklare de gavnlige effekter på hjertesundheden af det kombinerede tilskud med selen og coenzym Q10: Den reducerede risiko for at dø af hjertesygdom og den forbedrede hjertefunktion der blev set på ekkokardiogrammerne.
Nedsatte niveauer af biomarkører for oxidativ stress [Alehagen 2015]
Nedsatte niveauer af biomarkører for systemisk inflammation [Alehagen 2015; Alehagen 2018]
Nedsatte niveauer af biomarkører for fibrose [Alehagen 2017]
Nedsatte niveauer af biomarkører, der indikerer endotel-dysfunktion [Alehagen 2020]
Øgede niveauer af biomarkører for insulinlignende vækstfaktor-1 [Alehagen 2017]
Klare forskelle i stofskifteprofiler set i plasma mellem den aktive behandlingsgruppe og placebogruppen [Alehagen 2019]
Klare forskelle i status for adskillige mikroRNA’er mellem den aktive behandlingsgruppe og placebogruppen [Alehagen 2017]
Vedvarende effekter af coenzym Q10- og selenbehandling
Med adgang til oplysninger i det svenske nationalregister for dødsattester og i obduktionsrapporter var professor Alehagen i stand til at følge op på deltagerne i undersøgelsen i op til 10 og 12 år efter den fire år lange interventionsperiode. Ingen undersøgelsesdeltager blev tabt i denne opfølgning [Alehagen 2015; Alehagen 2018].
Den signifikant reducerede risiko for at dø af hjertesygdom, der først blev rapporteret i 2013, kunne stadig ses i hele den 12-årige opfølgningsperiode hos de undersøgelsesdeltagerne, der havde fået kombinationen af coenzym Q10 og selen. En undergruppeanalyse af dataene viste, at effekten varede ved hos både mænd og kvinder.
Sammendrag: Kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud
48 måneders daglige tilskud med en kombination af gærselen og coenzym Q10 var forbundet med en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom samt med signifikant forbedret hjertefunktion hos ældre hjemmeboende. Den nedsatte risiko for at dø af hjertesygdom varede ved set i en 12 års opfølgning [Alehagen 2018].
Hovedbudskaberne:
Mennesker, der bor i selenfattige egne af verden har brug for selentilskud; det er bedst at få undersøgt selensstatus.
Mennesker producerer normalt mindre coenzym Q10 i takt med at de bliver ældre. Derfor opstår behovet for et dokumenteret Q10-tilskud.
Selen og coenzym Q10 har en særlig indbyrdes virkemekanisme, der fremmer en god hjerte-karsundhed.
De mekanismer hvormed selen og coenzym Q10 beskytter hjertefunktionen, er ikke beskrevet fuldt ud, men menes at omfatte gavnlige effekter på oxidativ stress, inflammation, fibrose og endotelfunktion.
Selengær der indeholder op til 20 forskellige selenformer, er den bedste form for selentilskud [Richie 2014].
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162. doi:10.1016/j.jtemb.2014.11.006
Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541.
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(4), e0174880.
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Brismar, K. (2017). Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and Coenzyme Q10. A prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(6), e0178614.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England), doi:10.1002/biof.1404
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.
Alehagen, U., Alexander, J., Aaseth, J. & Larsson, A. (2019). Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and Coenzyme Q10: a sub-analysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2, and TWEAK. Journal of Inflammation, 16,5,1-9.
Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J, Surowiec I, Lundstedt-Enkel K & Lundstedt T. (2019). Significant changes in metabolic profiles after intervention with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly population. Biomolecules, 9(10): 10.3390/biom9100553.
Alehagen, U., Alexander, J., Aaseth, J. et al. (2020). Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and coenzyme Q10 to an elderly population with a low selenium status. Eur J Nutr. Epub.
Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, et al. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: A randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila); 7(8): 796-804.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
En nylig undersøgelse har fundet en relativt høj mortalitetsrisiko hos ældre svenskere med lav selenstatus. Tilskud med et selengær-præparat og et coenzyme Q10-præparat resulterede i en signifikant reduceret risiko for at dø af hjertesygdom, en bedre hjertefunktion og en bedre livskvalitet for ældre. Den gavnlige virkning af disse tilskud er fortsat i 12 år efter undersøgelsen.
Lave plasma- / serum-selenkoncentrationer er forbundet med øget risiko for at dø af hjertesygdom og en øget risiko for død af alle årsager. Professor Urban Alehagen og et team af forskere ved Linköpings Universitet i Sverige har undersøgt forholdet mellem et lavt seleniveau og risikoen for hjertesygdom.
Selentilskud foreslået til voksne med meget lave Se-niveauer
Den svenske undersøgelse viser, at voksne med en serum selenkoncentration på under 57 mikrogram pr. liter har en signifikant højere risiko for at dø af alle årsager (43% øget risiko) og for at dø af hjertesygdom (56% øget risiko) [Alehagen 2016].
57 mikrogram selen per liter serum. Wow! Det er lavt.
Disse signifikante sammenhænge forblev solide, selv efter at forskerne havde justeret for virkningerne af eventuelle modificerende faktorer:
Mandligt køn
Rygning
Iskæmisk hjertesygdom
Diabetes
Kronisk obstruktiv lungesygdom
Nedsat hjertefunktion [Alehagen 2016]
Professor Alehagen foreslår, at voksne med serum-seleniveauer under 57 mikrogram pr. liter anbefales at tage et selentilskud.
Ingen forskelle fundet i kræft-mortalitet
Interessant nok viste den svenske undersøgelse ikke en signifikant forskel i kræftdødelighed blandt de fire kvartiler af studietalere. Bemærk dog, at den gennemsnitlige serumselenkoncentration i alle de fire kvartiler, der blev sammenlignet i undersøgelsen var ret lav:
Kvartil 1: < 57,2 mkg/l
Kvartil 2: 57,2 – 67,1 mkg/l
Kvartil 3: 67,1 – 76,1 mkg/l
Kvartil 4: > 76,1 mkg/l
Husk: Den bedste vurdering vi har for en beskyttende virkning af selen mod prostatakræft, er en plasma-selenkoncentration på mellem 120 og 170 mikrogram pr. liter [Hurst 2012].
Det kunne være, at kræftdødeligheden i alle fire kvartiler i den svenske undersøgelse ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, men er allesammen forhøjede i forhold til kohorter, der opretholder et serum-seleniveau på over 120 mikrogram pr. liter.
Hvorfor behovet for selentilskud?
Professor Alehagen forklarer, at selenindholdet i jorden og dermed i levnedsmidler rundt om i verden varierer betydeligt fra region til region. Madvaner varierer også, hvilket betyder, at folk får mere eller mindre selen i deres kost, afhængigt af hvor de bor.
Selen er afgørende for en række cellulære funktioner. Sporstoffet selen findes sjældent som et isoleret stof i kroppen. Det udfylder sine væsentlige biologiske funktioner som en bestanddel af aminosyren selenocystein.
Selenocystein er således selv en nødvendig bestanddel af 25 kendte selenoproteiner. Mange af disse selenoproteiner, især glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser, beskytter vores celler og væv mod de skadelige virkninger af oxidativt stress [Alehagen 2016].
I lyset af de regionale variationer i optagelsen af selen og betydningen af en tilstrækkelig serum-selenkoncentration for en længere livslængde og en bedre livskvalitet, synes det tilrådeligt at få sin serum-selenkoncentration målt for at se, hvor det ligger sammenlignet med de svenske studiedeltagere.
Hvor meget selentilskud?
Professor Fairweather-Tait og kolleger i Storbritannien har rapporteret om resultaterne af et studie med tilskud til middelaldrende, sunde britiske mænd og kvinder (50-64 år). Studiedeltagernes gennemsnitlige plasma-selenkoncentration ved studiets start var lige over 95 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
Tilskud med endaglig selengærtablet på 50 mikrogram i 10 uger øgede deltagernes plasma-selenindhold til et gennemsnit på 118,3 mikrogram pr. liter.
Tilskud med en daglig selengærtablet på 100 mikrogram i 10 uger øgede deltagernes plasma-selenindhold til et gennemsnit på 152 mikrogram pr. liter.
Sammendrag af svensk undersøgelse af serum-seleniveauer og dødelighed
Professor Alehagens svenske undersøgelse viste en signifikant øget risiko for at dø af hjertesygdom samt fra alle årsager hos forsøgsdeltagere med serum-seleniveauer under 57,2 mikrogram pr. liter. Andre undersøgelser har vist lignende sammenhænge mellem et lavt serum-seleniveau og øget dødelighed:
Dansk undersøgelse: En undersøgelse af mere end 3000 mænd med serum selenkoncentrationer under 60 mikrogram pr. liter viste en øget risiko for hjerteanfald (Suadicani 1992).
Finske undersøgelser: Undersøgelser fra 1970’erne, perioden før Finland begyndte at gøde jorden med selen, viste en sammenhæng mellem et lavt serum-seleniveau og en øget risiko for at dø af hjertesygdom [Salonen 1982].
Fransk undersøgelse: En fransk undersøgelse af ældre franskmænd rapporterede om en sammenhæng mellem lave plasma-selenkoncentrationer og øget dødelighed [Akbaraly 2005].
Beskyttende virkninger af selentilskud
Selen i tilstrækkelige koncentrationer har vigtige antioxidant- og immunsystemsfunktioner. Det er sandsynligt, at den beskyttende virkning af tilstrækkelige plasmakoncentrationer af selen er relateret til selenoproteinernes virkning:
Reduktion af oxidativt stress
Reduktion af inflammation
Kilder
Akbaraly, N.T., Arnaud, J., Hininger-Favier, I., Gourlet, V., Roussel, A.M. & Berr, C. 92005). Selenium
and mortality in the elderly: results from the EVA study. Clin Chem, 51:2117–2123.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96. doi:10.1038/ejcn.2015.92
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.
Salonen, J.T., Alfthan, G., Huttunen, J.K., Pikkarainen, J. & Puska, P. (1982). Association between cardiovascular death and myocardial infarction and serum selenium in a matched-pair longitudinal study. Lancet, 2: 175–179.
Suadicani, P., Hein, H.O. & Gyntelberg, F. (1992). Serum selenium concentration and risk of ischaemic heart disease in a prospective cohort study of 3000 males. Atherosclerosis, 96: 33–42.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
KiSel-10-studiet blev udført i Sverige, som er kendt for at have selenfattig jord og fødevarer med lavt selenindhold. Som følge heraf var et dagligt tilskud med 200 mikrogram selengær passende. I geografiske områder med et højere selenindhold i jorden og i fødevarene kan det være nødvendigt med et lavere selentilskud. Selen er et essentielt mikronæringsstof med kendte antioxidantfunktioner i kroppen, og det er forbundet med en god skjoldbruskkirtelfunktion og et godt immunforsvar.
Ved at kombinere tilskud med selengær og coenzym Q10 opnår ældre mennesker, der lever i områder med lavt selenindhold, en god beskyttelse mod hjertesygdom. Det synes at være den lære vi kan uddrage fra en 12-årig opfølgende analyse af det svenske KiSel-10-studie [Alehagen 2018].
Beskyttende virkninger af selen og Q10 vedvarer på 12. år
Oprindeligt indskrev professor Urban Alehagen og hans forskerkolleger ved universitetet i Linköping 443 ældre svenske borgere, der boede i et område, hvor selenindholdet i fødevarene var kendt for at være lavt. De tildelte tilfældigt undersøgelsesdeltagerne til enten at få en kombination med 200 mikrogram selen fra selengærtabletter og 200 milligram coenzym Q10 dagligt eller til at få matchende placebo. Dette tilskudsstudie varede i fire år [Alehagen 2013].
Bedre vedholdende hjertefunktion målt med ekkokardiogrammer
Lavere niveau af biomarkører for oxidativt stress, inflammation og fibrose
Nedsat behov for indlæggelse
Forbedret livskvalitet
Vedvarende beskyttelse af hjertet af med Selen og Q10
Ved hjælp af offentlige registre og dødsattester fortsatte de svenske forskere med at følge studiets deltagere efter ophør med deres daglige tilskud. Ved opfølgningen efter 10 år og nu ved den 12-årige opfølgning kan forskerne rapportere, at de gavnlige effekter for hjertesundheden varer ved i gruppen, der fik den aktive behandling i form af selengær og Q10. 12 år efter undersøgelsens afslutning har de deltagerne, der var heldige nok til at komme i den aktive behandlingsgruppe, en signifikant lavere risiko for at dø af hjertesygdom [Alehagen 2018].
Faktisk synes fordelene ved at have været i den aktive behandlingsgruppe at være stigende over tid. Desuden rapporterer forskerne, at fordelene ved den aktive behandling, sammenlignet med placebobehandlingen gælder, selvom undersøgelsesdeltagerne havde diabetes eller højt blodtryk eller iskæmisk hjertesygdom, mens de var i den oprindelige undersøgelse [Alehagen 2018].
Hvad er forklaringen på den vedvarende helbredseffekt af selen og Q10?
En forklaring, der falder en ind er, at deltagerne besluttede sig for at fortsætte med at tage disse tilskud med selen og Q10 efter undersøglensens afslutning. I hvilket omfang dette måtte mære sket, er ikke kendt. Men selvfølgelig har undersøgelsens deltagere i begge grupper, den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen, haft lige muligheder for at beslutte sig for at købe og tage tilskud med selen og Q10 kosttilskud efter undersøgelsens afslutning.
En anden forklaring kunne være, at denne region i Sverige er en kendt lavselen-region, og det blotte tilskud af tilstrækkelige mængder selen til kosten via tilskud i fire år kan have givet en varig ernærings- og sundhedsmæssig virkning.
Mulig epigenetisk effekt af tilskud med selen og Q10?
Dr. Mark Miller citeres i en blogartikel, hvor han spekulerer på, om den vedvarende beskyttende virkning af selengær- og Q10-tilskuddet kunne være resultatet af en ændring af den genetiske programmering, der regulerer hjertesundhed og sygdom [Daniells 2018].
Epigenetisk forklaring på effekten af tilskud med selen og Q10
Dr. Miller spekulerer på, om epigenetik kan forklare forskelle i hjertesundheden hos deltagerne i den aktive behandlingsgruppe og i placebo-kontrolgruppen.
Epigenetik er det biomedicinske udtryk for de biokemiske mekanismer, der får gener til at udtrykkes (være aktive) eller at være slumrende (inaktive).
Dr. Millers tanke er, at den genetiske regulering af sådanne sundhedsfaktorer som mitokondrie-funktion, oxidativt stress og inflammation er blevet positivt påvirket af kombinationen af selengær og coenzyme Q10 [Daniells 2018].
Aldring og tilskud med selen og coenzym Q10
Ifølge Dr. Millers fortolkning fortsatte den vanlige aldringsproces, der er karakteriseret ved en øget mitokondriel dysfunktion og gradvist tab af fysisk og kognitiv funktion sandsynligvis hos de undersøgelsesdeltagere, der tilfældigvis var havnet i placebo-kontrolgruppen.
I mellemtiden kan de undersøgelsesdeltagere, der var heldige nok til at være havnet i den aktive selen og Q10-behandlingsgruppe i fire år, have gennemgået fysiske forandringer, der påvirker reguleringen af de gener (der slår dem til eller fra) og som påvirker hjertesundheden [Daniells 2018].
Det er vigtigt at bemærke, at sådanne faktorer som mænds køn, rygning, diabetes og højt blodtryk er forbundet med en højere risiko for at dø af hjertesygdom. Hvis du er i en af disse højrisikogrupper, desto mere grund til at motionere, spise og drikke moderat og til at tage et dagligt tilskud af Q10 og selen.
Hvorfor vægte selengær-præparater så højt?
Der er et par ting, som man bør holde sig for øje.
Den ene er, at de ældre svenske deltagere i undersøgelsen havde serum-selenkoncentrationer langt under de niveauer, der anses for nødvendigt for en optimal selenoprotein-aktivitet. Derfor var det berettiget med et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra selengær.
Personer der lever i områder med meget selen jorden og med et højt selenniveau i fødevarerne, behøver ikke mere end 50 eller 100 mikrogram selen dagligt. Det bedste er at få målt sit selenniveau.
Bedre optagelse, længere ophold og bedre virkning af selengær
Selenpræparater fra selengær (også kaldet en selenberiget gær) optages og tilbageholdes godt i kroppen [Bügel 2008].
Selengær-præparater er den type selen-præparater, hvor sammensætningen og mangfoldigheden af selenformer har den højeste tilknytning til gavnlige helbredseffekter [Richie 2014].
Kilder
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120. doi:10.1371/journal.pone.0193120
Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642
Daniells, S. (2018, Aug. 20). A major reset of the drivers for disease and health: Protective effects of selenium + CoQ10 may persist for years. Nutra-ingredients-USA.com. Retrieved from https://www.nutraingredients-usa.com/Article/2018/08/20/A-major-reset-of-the-drivers-for-disease-and-health-Protective-effects-of-selenium-CoQ10-may-persist-for-years
Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Sund aldring er målet for os alle. Vi ønsker at forblive fysisk aktive og mentalt klare så længe vi kan. En undersøgelse af tilskud til ældre svenske borgere har vist, at daglig indtagelse af selengær-tabletter og coenzym Q10 kapsler reducerede dødeligheden fra hjertesygdomme signifikant. Illustrationen: Symptomer på hjerteanfald.
Svenske kardiologer gennemførte et fireårigt studie – KiSel-10-studiet – af 443 ældre svenske borgere og fandt, at en profylaktisk behandling med 200 mikrogram selengær og 200 milligram coenzym Q10 reducerer risikoen for at dø af hjertesygdom med over 50 procent. Dette er et uhyre interessant forsknings-resultat, fordi hjertesygdom er dræber nummer et i vestlige lande.
KiSel-10 studiet
KiSel-10-studiet – et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie – undersøgte effekten af en kombination af selengær-tabletter og coenzym Q10-kapsler sammenlignet med matchende placebo kapsler og tabletter på følgende områder:
Risiko for død af hjertesygdom
Risiko for aldersrelateret nedgang i hjertefunktionen
Risiko for ændringer i blodets indhold af proteiner kendt at være bio-markører for hjertesvigt
I perioden fra 2013 til 2018 udgav KiSel-10 forskerne 12 artikler, der analyserede og forklarede data fra KiSel-10-studiet. I det følgende opsummerer jeg konklusionerne fra det kliniske KiSel-10-studie.
Lav serum selenkoncentration og øget risiko for dødelighed
Professor Alehagen og forskerne fra Linköpings Universitet målte serumseleniveauet på 668 raske ældre borgere i et landdistrikt i det sydlige Sverige. Den gennemsnitlige serumselenkoncentration i gruppen var 67,1 mikrogram pr. liter, langt under det anbefalede minimumsniveau på 100-120 mikrogram pr. liter og det anslåede fordelagtige interval på mellem 120-150 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
En analyse af en undergruppe af de 668 deltagere viste efter næsten syv års opfølgning, at placering i den laveste fjerdedel af serum-selenkoncentrationen – under 57 mikrogram pr. liter – var signifikant forbundet med en 43% større risiko for at dø fra alle årsager og en 56% større risiko for at dø af hjertesygdom. Forskerne anbefalede selentilskud til svenske borgere med lave serum-selenkoncentrationer [Alehagen 2016]
Tilskud med en kombination af selengær og coenzym Q10
Forskerne indskrev og tildelte tilfældigt 443 raske ældre svenske borgere til enten en aktiv behandlingsgruppe eller en placebo-kontrolgruppe. Deltagerne i den aktive behandlingsgruppe tog et præparat med 200 mikrogram selengær og et præparat med 200 milligram coenzym Q10 hver dag i fire år.
I 2013 offentliggjorde forskerne de første statistisk signifikante resultater fra undersøgelsens data [Alehagen 2013; Johansson 2013]:
Nedsat risiko for at dø af hjertesygdom på 54%
Forbedret hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer
Nedsatte niveauer af en kendt biomarkør for hjertesvigt
Selen, coenzym Q10 og inflammation
Dernæst gravede forskerne sig gennem undersøgelsens data efter beviser på en signifikant sammenhæng mellem den aktive behandling med selengær og coenzym Q10 og en biomarkør for inflammation – C-reaktive proteiner – samt en biomarkør for oxidativ stress – opløselig P-selectin (SP-selectin). Tilskuddet med selengær og coenzym Q10 over en fireårsperiode viste gunstige ændringer på biomarkørerne [Alehagen 2015].
Selen, coenzym Q10 og oxidativ stress
Yderligere granskning af undersøgelsens data afslørede gavnlige virkninger af kombinationsbehandlingen på flere biomarkører for oxidativ stress. Sammenlignet med deltagerne i placebogruppen havde deltagerne i den aktive behandlingsgruppe væsentligt bedre værdier fra måling af disse to biomarkører for oxidativ stress: Copeptin og adrenomedullin [Alehagen 2015].
Selen, coenzym Q10, hospitalsindlæggelse og livskvalitet
Derefter lavede forskerne en underanalyse af de data, hvor de matchede undersøgelsesdeltagere for alder, køn og spænding i hjertevæggen ved undersøgelsens start. De opdagede, at det gennemsnitlige antal dage, hvor de ikke var indlagt på hospitalet, var signifikant højere for deltagerne i den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med det gennemsnitlige antal dage, hvor placebo-gruppens deltagere ikke havde brug for indlæggelse [Johansson 2015].
Desuden viste deres data, at deltagerne i selen- og coenzym Q10-gruppen ikke fik de samme aldersrelaterede fald i deres kognitive funktion, funktion af nervesystem, fysisk aktivitet og i den generelle livskvalitet, som deltagerne i placebogruppen gjorde [ Johansson 2015].
Ti års opfølgning på effekten af selen og coenzym Q10
Ti år efter starten på KiSel-10-studiet brugte de svenske forskere dødsattester og obduktionsrapporter til at opspore de deltagere, der var døde i de mellemliggende år. Deres forskning viste, at effekten af kombinationstilskuddet – signifikant reducerede risikoen for dødsfald på grund af hjertesygdom – og varede ved i hele den tiårige opfølgningsperiode hos både mænd og kvinder [Alehagen 2015].
Selen og coenzym Q10 til personer med lavt serumselen
Ved fortsat at analysere undersøgelsens data i stadig større dybde viste forskerne, at kombinationstilskuddet med selengær og coenzym Q10 havde givet den største beskyttelse af hjertet hos de undersøgelsesdeltagere med serum-seleniveauer under 85 mikrogram pr. liter [Alehagen 2016].
Særlig intern sammenhæng mellem selen og coenzym Q10
I 2015 gav professor Alehagen (Sverige) og professor Aaseth (Norge) en teoretisk forklaring på den kliniske succes med tilskud til ældre svenske borgere med selengær og coenzym Q10. De understregede antioxidantrollen af forskellige selenoproteiner herunder glutathionperoxidaser og selenoprotein P samt af coenzym Q10 i dets reducerede form. Derudover citerede de forskning, der viste, at utilstrækkelige selenkoncentrationer kan forhindre, at cellerne får tilstrækkelige mængder coenzyme Q10, og at utilstrækkelige niveauer af coenzym Q10 kan hæmme en optimal selenfunktion. De hævdede, at der eksisterer en særlig sammenhæng mellem selen og coenzym Q10 i kroppen [Alehagen & Aaseth 2015].
Selen, coenzym Q10 og hjertebeskyttelse
I 2017 fortsatte de svenske forskere med at søge efter biologiske mekanismer, hvor kombinationen af selengær og coenzym Q10 giver en forbedret hjertebeskyttelse hos ældre. De fandt 1) at sammenlignet med placebo var tilskud med selengær og coenzym Q10 forbundet med signifikante forskelle i udtrykket af op mod 70 forskellige mikroRNA’er og 2) at sammenlignet med placebo var behandling med selen og coenzym Q10 forbundet med et signifikant forøget niveau af insulinlignende vækstfaktor-1 [Alehagen 2017].
Bemærk: MicroRNA’er antages at spille en vigtig rolle i udviklingen af hjertesygdom og diabetes. Insulinlignende vækstfaktorproteiner antages at have antiinflammatoriske og antioxidante virkninger.
Selen, coenzym Q10 og fibrose
Analyse af data fra undersøgelsen viste signifikant reducerede koncentrationer i blodet af syv ud af de otte biologiske markører for fibrogen aktivitet i behandlingsgruppen der fik selen og Q10 sammenlignet med placebogruppen. Forbindelsen mellem kombinationstilskuddet og reduktionen af de biologiske markører for fibrose kan delvis forklare den nedsatte risiko for dødsfald pga. hjertesygdom hos de ældre deltagere i den aktive behandlingsgruppe. Udvikling af fibrøs vævsaflejring i hjertemusklen eller hjerteklapper kan øge risikoen for hjertesvigt.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96. doi:10.1038/ejcn.2015.92
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680. doi:10.1371/journal.pone.0137680
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452. doi:10.1002/biof.1245
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641
Alehagen, U., Alexander, J., & Aaseth, J. (2016). Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Reduces Cardiovascular Mortality in Elderly with Low Selenium Status. A Secondary Analysis of a Randomised Clinical Trial. Plos One, 11(7), e0157541. doi:10.1371/journal.pone.0157541
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162. doi:10.1016/j.jtemb.2014.11.006
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(4), e0174880. doi:10.1371/journal.pone.0174880
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Brismar, K. (2017). Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and Coenzyme Q10. A prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(6), e0178614. doi:10.1371/journal.pone.0178614
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England), doi:10.1002/biof.1404
Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288. doi:10.3109/14017431.2013.820838
Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.
Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877. doi:10.1007/s12603-015-0509-9
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Professor Urban Alehagen, Linköpings Universitet i Sverige: Ændringerne i ekspressionen af mikroRNA’er – ændringer der er forbundet med koncentrationen af serumselen og coenzym Q10 – kan være en del af den mekanisme, hvormed selen og coenzym Q10 medvirker til en forbedret hjertesundhed.
Det randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg kendt som KiSel-10-studiet dokumenterede, at et dagligt tilskud til raske, ældre voksne (mænd og kvinder i alderen 70-88 år) i form af 200 mg coenzym Q10 og 200 mikrogram selen fra et selen-gærpræparat giver betydelige sundhedsmæssige gevinster sammenlignet med placebo-tilskud:
Færre dødsfald fra hjertesygdom
Bedre hjertefunktion
Færre tegn på en kronisk lav grad af inflammation
Færre tegn på oxidativt stress (celleskader forårsaget af skadelige frie radikaler)
KiSel-10 undersøgelsen af behandling med selen og coenzym Q10
Professor Alehagen og hans team af forskere i Linköping, Sverige, vidste, at selenindtaget og selenniveauet generelt er lavt i Sverige. De vidste endvidere, at menneskets egenproduktion af coenzym Q10 falder med stigende alder således, at en 80-årigs krop typisk kun producerer omkring halvdelen af den mængde coenzym Q10, som en 25-årig krop producerer.
443 raske ældre borgere der tager selen og coenzym Q10 dagligt
De svenske forskere rekrutterede 443 raske ældre deltagere til studiet som tilfældigt blev tildelt:
Ifølge professor Alehagen leverede den danske virksomhed Pharma Nord SelenoPrecise® selentabletter og Bio-Quinone Q10-kapsler samt matchende placebo-tabletter og kapsler [Alehagen 2013].
Fireårig behandlingsperiode, tiårig opfølgningsperiode
Det daglige tilskud fortsatte i en periode på fire år. Efter 5,2 års opfølgning og igen efter 10 års opfølgning dokumenterede forskerne en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom hos både de mandlige og kvindelige deltagere fra gruppen der havde fået de aktive tilskud i form af selen og coenzym Q10 [Alehagen 2015].
Den underliggende mekanisme til grund for behandlingseffekterne af selen og coenzym Q10
Selvfølgelig tænkte Dr. Alehagen og hans kolleger over, hvorfor selen og coenzym Q10-behandlingen hjalp til at opretholde en god hjertefunktion hos ældre. De kendte også årsagen: Ældre mennesker i Sverige havde et lavt selenindtag fra kosten, og deres krop producerede stadig mindre coenzym Q10 for hvert år der gik.
Men hvad var den biologiske mekanisme, der ligger til grund for de bemærkelsesværdigt fordelagtige kliniske virkninger af tilskud med selen og coenzym Q10? Det var 64 tusinde kroners spørgsmålet.
Selen og coenzym Q10 giver antioxidant-beskyttelse og beskyttelse mod inflammation En del af forklaringen på sundhedseffekterne må nødvendigvis være, at selen i kraft af at være en nøglebestanddel af antioxidative selenoproteiner samt coenzym Q10 er nødvendige forsvarsmekanismer mod oxidativ skade (skadelige virkninger af frie radikaler) og mod en kronisk lav grad af inflammation.
Selen og coenzym Q10 giver en forbedret endotelfunktion
En del af forklaringen må nødvendigvis være den positive effekt af de selenafhængige enzymer og coenzym Q10 på endotelfunktionen (at cellerne i blodkarrenes inderside fungerer som de skal) [Brigelius-Flohé].
Sammenhæng mellem lav selenstatus og ekspression af mikroRNA’er? Men en anden mulig forklaring på de gunstige sundhedsresultater i KiSel-10-studiet er, at selentilskudet påvirkede ekspressionen af mere end 100 forskellige mikroRNAer [Alehagen 2017].
Professor Alehagen og hans team udvalgte tilfældigt 25 mandlige deltagere fra KiSel-10-studiets behandlingsgruppe og 25 mandlige deltagere fra studiets placebogruppe. Deres undersøgelse viste, at ekspressionen af mikroRNA før behandlingen ikke adskilte sig mellem de to grupper.
Hvad er mikroRNAer?
Lad os starte med RNA først. RNA, forkortelsen for ribonukleinsyre, er en nukleinsyre, der findes i alle levende celler. RNA fungerer primært som en budbringer, der bærer DNA-opskriften på dannelse af proteiner. Men RNA har også andre ikke-kodende funktioner.
MikroRNAer er ikke-kodende RNA-molekyler der er involveret i reguleringen af genekspression. MikroRNA er med andre ord en faktor i reguleringen af de gener, der koder for proteiner. De kan hæmme (eller fremme?) ekspressionen af gener. Der er identificeret flere hundrede mikroRNAer, og de spiller en vigtig rolle i udviklingen af kræft, hjertesygdom og diabetes [Clancy].
De fleste mikroRNAer findes i cellerne. Men nogle mikroRNAer cirkulerer i blodbanen. De kan måles i blodet og kan være nyttige som biomarkører ved forskellige former for hjertesygdom. Det er disse ekstracellulære cirkulerende mikroRNAer, som Alehagen-teamet undersøgte.
MicroRNAer er forskellige i normale og syge hjerter
Det er kendt, at niveauerne af ekspression af specifikke mikroRNAer er forskellige i syge menneskers hjerter sammenlignet med niveauerne af ekspression i raske menneskers hjerter. Ekspressionsniveauerne for mikroRNAer synes at variere afhængigt af selenniveauet.
Professor Alehagen har dokumenteret hjertebeskyttende virkninger fra den ændrede ekspression af mikroRNAer som følge af tilskud med selen og coenzym Q10.
En 2,2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være forbundet med myokardets sundhed, det beskyttende væv omkring hjertet
En 2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter med akut hjertesvigt
En 3 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter, der lider af iskæmisk slagtilfælde
Mindsket ekspression af mikroRNA’er, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af myokardisk hypertrofi (fortykkelse af hjertemusklen)
Mindsket ekspression af mikroRNAer, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af pulmonal hypertension (højt blodtryk der påvirker arterierne i lungerne samt højre side af hjertet)
Professor Alehagen skrev i sin rapport, at ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer, der var en følge af behandlingen med selen og coenzym Q10, kan være en forklaring på mekanismen der beskytter hjertemusklen. De gavnlige virkninger af det daglige tilskud med selen og coenzym Q10 finder sandsynligvis sted på molekylært niveau via ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer.
Ændringer i mikroRNA-niveauer i gruppen der fik selentilskud
Det kræver mere forskning at forstå de underliggende biologiske mekanismer, men resultaterne af tilskud af selen og coenzym Q10 til raske ældre er imponerende:
Nedsat risiko for dødsfald grundet hjertesygdom
Bedre funktion af hjertemusklen senere i livet
Færre tegn på inflammation
Færre tegn på oxidativ skade på DNA, proteiner og lipider
Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal Of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens. PLoS ONE 10(12): e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.
PLoS ONE 12(4): e0174880. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0174880
Brigelius-Flohé, R., Banning, A., & Schnurr, K. (2003). Selenium-dependent enzymes in endothelial cell function. Antioxidants & Redox Signaling, 5(2), 205-215.
Clancy, S. (2008) RNA functions. Nature Education 1(1):102.
Creemers, E.E., Tijsen, A.J., Pinto, Y.M. & van Rooij, E. (2012). Circulating microRNAs. Circulation Research, 110:483-495. https://doi.org/10.1161/CIRCRESAHA.111.247452
Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
