Selen, selenoproteiner og antioxidantsystemer

Disinfection materials
Lav selenstatus er forbundet med øget virulens af virusinfektioner med værre symptomer i form af hjertesvigt og med større risiko for nogle kræftformer.

Oxidativ stress er det biomedicinske udtryk for en manglende balance mellem 1) produktion af skadeligt reaktivt ilt og reaktive nitrogen-arter og 2) den beskyttende virkning af antioxidantsystemer. Ifølge amerikanske Mayo Clinics nyhedsnetværk er oxidativ skade forbundet med flere sygdomme så som Alzheimers, kræft, grå stær, diabetes, hjertesygdomme, makuladegeneration og Parkinsons.

Frie radikaler og oxidativ skade

De reaktive ilt- og nitrogen-arter omtales populært som frie radikaler. Det er molekyler, der produceres som naturlige biprodukter fra stofskifteprocesser og som en konsekvens af eksponering for forurenende stoffer, for tungmetaller, for industrielle kemikalier, for nogle former for medicin, nogle former for stråling inklusive røntgenstråler samt for cigaretrygning.

Nogle frie radikaler har en gavnlig rolle i kroppen, såsom at fungere som cellesignal-molekyler. De skadelige frie radikaler kan forårsage skade på celler, DNA og RNA, proteiner og lipider.

Antioxidant-forsvarssystemet

Givet den vedvarende trussel fra oxidative skader har vi mennesker udviklet antioxidant-mekanismer til at neutralisere de skadelige frie radikaler. Antioxidant-forsvarssystemet omfatter følgende systemer [Zoidis 2018]:

  • De vandopløselige antioxidanter (C-vitamin og aminosyren taurin)
  • De fedtopløselige antioxidanter (carotenoider, coenzym Q10 i reduceret form og vitamin A og E)
  • Antioxidant-enzymer (superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase)
  • Seleno-antioxidant enzymer (glutathion peroxidase og thioredoxin reduktase antioxidantsystemer)

Selenafhængige antioxidant-enzymer

Det er især de selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxin-reduktaser der er essentielle antioxidant-selenoenzymer og som beskytter celler mod oxidativ stress [Zoidis 2018].

Selen, selenoproteiner og hjertesygdom

Skaderne på cellulære lipider, proteiner og DNA forårsaget af et overskud af frie radikaler er blevet forbundet med hjertesygdom. Overskud af skadelige frie radikaler kan forårsage oxidation af lipoproteiner med lav densitet, hvilket igen er forbundet med udviklingen af plak i blodkarrene i hjertesygdomme.

Selen som komponent i antioxidant-seleno-enzymer og selenoproteiner kan hjælpe med at reducere omfanget af oxiderede lipoproteiner med lav densitet og derved reducere forekomsten af hjertesygdom [Tingii 2008].

I et multinationalt, prospektivt kohortestudie fra 2019 viste Bomer og kolleger, at hjertesvigtpatienter med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram / liter lå dårligere på NYHA-skalaen for sværhedsgrad af hjertesygdom, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt og dårligere træningskapacitet (på 6-minutters gangtest) og dårligere livskvalitet (på Kansas City Cardiomyopathy spørgeskemaet). Desuden havde patienter med hjertesvigt med serum-seleniveauer på mellem 70 og 100 mikrogram / liter symptomer, der var næsten lige så alvorlige  som patienterne med under 70 mikrogram / liter [Bomer 2019].

Selen, selenoproteiner og kræft

En 2020-metaanalyse af 37 befolkningsbaserede prospektive studier [kohorte, nestede case-control-studier, randomiserede kontrollerede studier og interventionsstudier] af selen og kræft viser, at ekstra selenindtag fra kosttilskud beskytter mod kræft i niveauer over 55 mikrogram / dag. Effekten kan variere fra én form for kræft til en anden [Kuria 2020].

Metaanalysen omfattede 15 studier udført i USA, 11 studier i Europa, 9 studier i Asien og 2 studier i Australien. De inkluderede undersøgelser vedrørte kræft i blære, blodet, bryst, tyktarm og endetarm, spiserør, lever, lunger, bugspytkirtel, prostata, hud, mave og andre kræftformer. De daglige selendoser varierede fra 0 til 400 mikrogram / dag, og det samlede antal kræftforekomster var 13.484 ud af i alt 579.878 forsøgsdeltagere [Kuria 2020].

Selen, selenoproteiner og immunsystemrespons

I tabel 1 i en artikel fra 2018 med titlen “Selen, selenoproteiner og immunitet” opsummerer Avery og kolleger den nuværende viden om de forskellige selenoproteinfunktioner i den menneskelige krop. De fremhæver, at næsten alle væv påvirkes af ændringer i selenstatus eller ekspression af selenoprotein [Avery 2018].

For det meste har selen-tilskud en stimulerende virkning på immunsystemet, som kan måles i parametre som T-celleproliferation, NK-celleaktivitet, medfødte immuncellefunktioner osv. Den stimulerende virkning ses bedst, når selen-tilskuddet øger selenkoncentrationen fra et utilstrækkeligt til et tilstrækkeligt niveau. Fordelen for immunsystemet ved at øges fra en tilstrækkelig selenkoncentration til et niveau der er endnu højere har vi til gode at få demonstreret [Avery 2018].

Siden 1990’erne har vi vidst, at en mangel på selen i værtsorganismen resulterer i en øget virulens af RNA-vira såsom coxsackievirus B3 og influenza [Beck 2004]. Selentilskud har vist signifikante kliniske fordele ved virusinfektioner, især i HIV-1-infektioner, i leverkræft forbundet med hepatitis B og i hæmoragisk feber. Selentilskud synes at have immun-modulatoriske virkninger, der er relevante for flere vira inklusive COVID-19-tilfælde i Kina [Zhang 2020].

Selen, selenoproteiner og skjoldbruskkirtelforstyrrelser

Den menneskelige skjoldbruskkirtel indeholder større mængder selen pr. gram væv end noget andet organ. De selenafhængige deiodinase (Type I, II, III) enzymer spiller vigtige roller i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Tingii 2008].

En mulig mekanisme ved selentilskud til reduktion af effekten af skjoldbruskkirtel-autoimmunitet (= immunsystemrespons mod sunde skjoldbruskkirtelceller) involverer den rolle som antioxidant-forsvarssystemet glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase spiller med at neutralisere skadelige frie radikaler, især det frie radikal hydrogenperoxid ved dannelse af skjoldbruskkirtelhormon.

Sagens kerne:

Selentilskud beskytter mod oxidativ stress, inflammation og infektion [Zoidis 2018].

Kilder

Avery JC, Hoffmann PR. Selenium, selenoproteins, and immunity. Nutrients. 2018;10(9):1203.

Beck MA, Handy J, Levander OA. Host nutritional status: the neglected virulence factor. Trends Microbiol 2004;12:417–23.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019;10.1002/ejhf.1644.

Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Tinggi U. Selenium: its role as antioxidant in human health. Environ Health Prev Med. 2008;13(2):102-108.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Zoidis E, Seremelis I, Kontopoulos N, Danezis GP. Selenium-Dependent Antioxidant Enzymes: Actions and Properties of Selenoproteins. Antioxidants (Basel). 2018;7(5):66.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *