Selen er et af de mikronæringsstoffer, der vides at have en vigtig og specifik indflydelse på immunsystemets aktivitet.
Tilskud af selen øger Th1-cellers immun-respons og stimuleringen af T-celler. Afbildet her: T-hjælpercelle. Selen fungerer også som en co-faktor hvor der kan opnås et mere effektivt immunrespons fra COVID-vaccination.
I en gennemgang fra 2022 opsummerer Munteanu og Schwartz de relevante forskningsdata om modulering af immunfunktionen ved hjælp af mikronæringsstoffer, herunder selen og zink [Munteanu 2022].
Selen, som en komponent i aminosyren selenocystein, forbedrer det dannelse af inflammatoriske mediatorer.
Selenbehandling fører til et fald i genekspressionen af de pro-inflammatoriske cytokiner IL-1 og TNF-alfa. Dette indikerer, at selen har en anti-inflammatorisk effekt i kroppen.
Selen øger immunresponset af T-celler og Th1-hjælperceller. T-celler arbejder med at ødelægge celler, der er blevet inficeret af bakterier eller vira. Th1-celler er også ansvarlige for at bekæmpe bakterier og vira.
Selentilskud øger koncentrationen af antistoffer, der forstærker vaccinens virkning.
Selen fungerer som en co-faktor i den immunitet, der medieres af influenzavaccinen. Selen fungerer også som en co-faktor for at opnå en mere effektiv immunrespons på COVID-vaccination.
Selen bidrager til forsvaret mod bakterielle og vitale patogener gennem dets virkninger på redox-signaleringsaktiviteter.
Selentilskud til patienter med cancer øger antistofkoncentrationerne af immunglobulinerne IgA og IgG samt øger antallet af neutrofiler.
Selen – et afgørende mikronæringsstof for et funktionelt immunsystem
Munteanu & Schwartz [2022] fremsætter yderligere følgende punkter om en tilstrækkelig forsyning af selen:
Selen forbedrer ikke kun immunsystemes funktion, men også funktionen af skjoldbruskkirtlens stofskifte og funktionen af det kardiovaskulære system.
Selen kan spille en rolle i forebyggelsen af visse former for kræft.
Selen og COVID-19
Munteanu & Schwartz [2022] rapporterer, at selen sammen med zink har en beskyttende rolle hos COVID-19-patienter. Kombinationen af selen og zink er forbundet med en højere chance for overlevelse.
Desuden hævder Munteanu & Schwartz [2022], at tilskuddet af selen styrker responsen på vaccination mod COVID-19. Tilsvarende øger tilskud af selen koncentrationen af antistoffer mod COVID-19. Selen kan således fungere som en co-faktor i den immunitetsrespons, der medieres af COVID-19-vaccinen.
Selen og polycystisk ovariesyndrom
Hos kvinder, som er infertile som følge af polycystisk ovariesyndrom, og som gennemgår befrugtning in vitro, nedsætter selenbehandling graden af genekspression af cytokinerne IL-1 og TNF-alpha.
Selen og kræft
Hos patienter med kræft øger selentilskud koncentrationerne af immunglobulin IgA og IgG samt øger antallet af neutrofiler. På denne måde er selen involveret i reguleringen af syntesen af inflammatoriske mediatorer.
Derudover kan selen være involveret i en stigning i aktiviteten af fagocytiske celler. Selen er i stand til at forstærke Th1-cellers immunrespons og stimulering af T-celler. Selenstatus har en positiv sammenhæng med antallet af B-celler.
Selen og hjernen
I hjernen er seleninfusion blevet forbundet med dannelsen af nye neuroner (neurogenese) og med stigninger i hippocampale neurale prækursorceller [Munteanu 2022].
Konklusion: Selen gavner immunfunktionen
Munteanu & Schwartz oplister følgende gavnlige virkninger af en tilstrækkelig selenstatus på immunfunktionen:
forbedrer produktionen af inflammatoriske mediatorer
forstærker vaccinens virkning
stimulerer immunreaktionen af T-celler og T-hjælperceller
Mænd og kvinder er forskellige på måder, der ligger hinsides morfologien i deres kønsorganer. Denne seksuelle dimorfisme påvirker kritiske aspekter af selen-omsætningen hos dyr og mennesker. Her gernnemgår Seale et al. de tilgængelige oplysninger om indflydelsen af biologiske kønsparametre på omsætningen af selen og effekten af selen og selenoproteiner på kønshormoner.
En ting som Covid-19-infektionerne har lært os er, at biologisk kønsforskel påvirker den måde, vi reagerer på virussen på. Johns Hopkins University-biolog Dr. Sabra Klein siger, at mænd er mere tilbøjelige til at dø af Covid-19 og mere tilbøjelige til at blive indlagt på hospitalet med alvorlige tilfælde af sygdommen.
Dette ser ud til at holde stik, selvom kvinder er lige så tilbøjelige til at blive smittet, også selv når forskere kontrollerer for effekten af faktorer som alder og region.
Kvinder ser ud til at have en stærkere immunrespons på patogener – bakterier, vira, parasitter – og have en højere antistofproduktion efter vaccination. På den anden side har kvinder større risiko for udvikling af autoimmune sygdomme.
Hvorfor mænds og kvinders immunsystem synes at reagere forskelligt på en smitsom sygdom vides ikke. Forklaringen kan meget vel ligge i kønsrelaterede forskelle i genekspression og hormonaktivitet.
KØNSFORSKELLER I EFFEKTEN AF SELENIUM PÅ DØDSRISIKOEN AF ALLE ÅRSAGER SAMT HJERTE-KARSYGDOM
Li et al. [2020] undersøgte, hvordan kønsforskelle kan påvirke forholdet mellem serum-selenkoncentrationer og dødelighed af alle årsager (All-Cause) og hjerte-karsygdomme (CVD).
Forskerne brugte data fra datasættet US National Health and Nutrition Examination Survey 1999-2006.
I deres undersøgelse havde de 2.903 forsøgspersoner (50,7% kvinder) med en gennemsnitsalder på 61,9 ± 13,7 år og en gennemsnitlig serum-selenkoncentration på 136,4 ± 19,6 mkg/l.
Der var 858 (29,6%) tilfælde af dødelighed af alle årsager og 126 (4,3%) tilfælde af CVD-dødelighed i den mediane opfølgningsperiode på 10,2 år.
I gennemsnit havde afdøde deltagere lavere serum-seleniveauer (135,1 ± 22,3 vs. 137,0 ± 18,4 mkg/l; P = 0,02).
Serumselenium var også lavere hos kvinder end mænd (134,7 ± 19,7 vs. 138,2 ± 19,4 mkg/l; P <0,01).
Selen var signifikant associeret med dødelighed af ‘alle årsager’ og af ‘hjerte-karsygdom’ blandt både mænd og kvinder, men kun forbundet med hjerte-kardødelighed blandt kvinder.
Konklusion: Denne undersøgelse viste en signifikant sammenhæng mellem serumselen og dødelighed af alle årsager i begge køn, men forholdet til hjerte-kardødelighed var kun signifikant hos kvinder.
KØNSFORSKELLE / KØNSHORMONER, SELENOMSÆTNING OG DANNELSE AF SELENOPROTEINER
Optagelsen af selenomethionin fra tarmen har vist sig at være ca. 96% hos raske kvinder og ca. 76% hos raske mænd.Den molekylære forklaring på denne kønsrelaterede forskel er ikke kendt.
Selen i blodcirkulationen
Med hensyn til kønnets indflydelse på cirkulerende selenforbindelser hos mennesker har kvinder vist sig at have højere aktivitet af glutathionperoxidase i blodet end mænd, men generelt ikke højere seleniveauer.
Hos mennesker synes kønsforskelle at spille en rolle i selenfordelingen i plasma hos mennesker med det samme totale seleniveau. Forskning har vist kønsrelaterede forskelle i forholdet mellem selen bundet til albumin og selen indbygget i selenoproteinerne Selenoprotein P eller GPX3. De biologiske konsekvenser af disse forskelle er endnu ikke kendt.
Selentilskud
Når de mangler selen, optager hunrotter selen mere effektivt end hanrotter.
Hunrotter der får tilskud øger GPX-aktiviteten i plasma mere end hanrotter.
Hunrotter har et lavere selenbehov end mænd.
I reproduktionsorganerne optages selen og opbevares meget effektivt i testiklerne; de kvindelige reproduktive organer optager eller bevarer ikke betydende niveauer af selen.
Selenomethionins omdannelse til selenocystein
Den tilgængelige dokumentation viser, at kønshormoner regulerer trans-seleneringsprocessen, hvorved den indtagne selenomethionin omdannes til selenocystein og cirkuleres i blodet med selenoprotein P.
Seale et al [2018] antyder, at omsætningen af selenomethionin og efterfølgende selenocysteindannelse og tilgængelighed af selenocystein til dannelse af selenoprotein ikke er den samme hos kvinder og mænd.
Selenoprotein-ekspression
Der er adskillige eksempler, hovedsagelig fra dyreforsøg, på kønsspecifikke forskelle i ekspressionen og funktionen af selenoproteiner.
Selenit i kosten påvirker glutathionperoxidase 1 i rotters lever på en kønsafhængig måde; GPx1-aktivitet forbedres dobbelt så meget hos kvinder som hos mænd.
I gnaverundersøgelser prioriterede hanner selen til testiklerne på bekostning af selen til hjernen, hvor det bruges til at opretholde den neurologiske funktion.
Der er obseveret et differentieret kønsrelateret mønster for nedregulering af selenoproteiner under hensyntagen til alder og niveauet af selen i kosten.
Undersøgelser tyder på, at kønnet påvirker de med stigende alder stadig skrøbeligere mekanismer, der indbygger selenocystein
Selen og energistofskiftet
Enzymer involveret i omsætningen af selen har vist sig at virke på glukosens omsætningsveje
Selenocysteinlyase er et enzym der er involveret i omsætningen af selen; det katalyserer nedbrydningen af selenocystein til alanin og selenid.
Kønsforskelle i selenocysteinlyase-aktivitet i væv med et stofskifte antyder forskellige roller for selenocysteinlyase hos mænd og kvinder.
Forskerne bemærker, at selenoproteiner også har vist sig at virke på glukosestofskiftet; dog er en kønsforskel endnu ikke fundet.
Selen og virkningen på kønshormoner
Selen understøtter testosteronproduktion; rotter med selenmangel udviser mangelfuld testosteronsekretion.
Selen spiller en direkte rolle i dannelse af sædceller; normal GPX4-ekspression er nødvendig for at opretholde den strukturelle integritet af sædceller.
Virkningerne af selen på østrogen er ikke afklaret.Flere undersøgelser er nødvendige for at afklare forholdet mellem selen og de kvindelige kønshormoner.
Virkning af kønshormoner på selenfordeling og selenoproteinekspression
Seale et al. anvender følgende ræsonnementer for at konkludere, at kønshormoner i delvist ukendt omfang tegner sig for kønsforskelle i selenoprotein-reguleringen.
Ingen af de gener, der koder for selenoproteiner eller faktorer der indbygger selenocystein findes i kønskromosomer hos mennesker eller mus.
Kønsforskelle i selenoprotein-ekspression eller selenocystein-indbygningsfaktorer skal derefter reguleres af andre faktorer, f.eks. kønshormoner.
Kønsrelaterede forskelle i selen-fordeling og selenoprotein-ekspression er veldokumenterede.
Kønshormoner ser ud til at spille en direkte rolle i fordelingen og omsætningen af selen.
KONKLUSION – KØN EN FAKTOR IN SELENOMSÆTNINGEN
Selenforskere må redegøre for indflydelsen fra kønsforskelle på undersøgelsesresultater.
For eksempel viste resultater fra en nested case-control-undersøgelse, der anvendte data fra Women’s Health Initiative observationsundersøgelsen (804 tilfælde af tyktarmskræft og 805 matchede kontroller) ingen beskyttende virkning af selen på tyktarmskræft blandt kvinder. Tilsvarende viste en metaanalyse af 12 observationsstudier og to kliniske forsøg med selen ingen sammenhæng mellem selen og risiko for tumorer i tyktarmen hos kvinder.
Ikke at analysere undersøgelsesresultaterne i forhold til køn kan skævvride dokumentationen i en forkert retning for et af kønnene.
Et andet eksempel:
I den franske SU.VI.MAX-undersøgelse som var et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med primær forebyggelse, der inkluderede 13.017 voksne franskmænd (7876 kvinder i alderen 35-60 år og 5141 mænd i alderen 45-60 år), tog deltagerne 100 mkg selen sammen med andre antioxidanter eller placebo.
Den mediane opfølgningstid var 7,5 år.
Ved at analysere dataene så forskerne ingen større forskelle mellem de to grupper i total kræftforekomst. Yderligere analyse viste imidlertid en signifikant interaktion mellem køn og gruppeeffekter på kræftforekomst. En kønsstratificeret analyse viste en beskyttende virkning af selen og antioxidanter hos mænd, men ikke hos kvinder. En lignende tendens blev observeret for ‘dødelighed af alle årsager’ hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].
Kilder
Hercberg S, Galan P, Preziosi P, Bertrais S, Mennen L, Malvy D, Roussel AM, Favier A, Briançon S. The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Arch Intern Med. 2004 Nov 22;164(21):2335-42.
Li J, Lo K, Shen G, Feng YQ, Huang YQ. Gender difference in the association of serum selenium with all-cause and cardiovascular mortality. Postgraduate Medicine. 2020 Mar;132(2):148-155.
Seale LA, Ogawa-Wong AN, Berry MJ. Sexual Dimorphism in Selenium Metabolism and Selenoproteins. Free Radic Biol Med. 2018 Nov 1;127:198-205.
Takata, Y., Kristal, A. R., King, I. B., Song, X., Diamond, A. M., Foster, C. B., Hutter, C. M., Hsu, L., Duggan, D. J., Langer, R. D., Petrovitch, H., Shikany, J. M., Vaughan, T. L., Lampe, J. W., Prentice, R. L., & Peters, U. Serum selenium, genetic variation in selenoenzymes, and risk of colorectal cancer: primary analysis from the Women’s Health Initiative Observational Study and meta-analysis. Cancer epidemiology, biomarkers & prevention. 2011;20(9), 1822–1830.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Lav selenstatus er forbundet med øget virulens af virusinfektioner med værre symptomer i form af hjertesvigt og med større risiko for nogle kræftformer.
Oxidativ stress er det biomedicinske udtryk for en manglende balance mellem 1) produktion af skadeligt reaktivt ilt og reaktive nitrogen-arter og 2) den beskyttende virkning af antioxidantsystemer. Ifølge amerikanske Mayo Clinics nyhedsnetværk er oxidativ skade forbundet med flere sygdomme så som Alzheimers, kræft, grå stær, diabetes, hjertesygdomme, makuladegeneration og Parkinsons.
Frie radikaler og oxidativ skade
De reaktive ilt- og nitrogen-arter omtales populært som frie radikaler. Det er molekyler, der produceres som naturlige biprodukter fra stofskifteprocesser og som en konsekvens af eksponering for forurenende stoffer, for tungmetaller, for industrielle kemikalier, for nogle former for medicin, nogle former for stråling inklusive røntgenstråler samt for cigaretrygning.
Nogle frie radikaler har en gavnlig rolle i kroppen, såsom at fungere som cellesignal-molekyler. De skadelige frie radikaler kan forårsage skade på celler, DNA og RNA, proteiner og lipider.
Antioxidant-forsvarssystemet
Givet den vedvarende trussel fra oxidative skader har vi mennesker udviklet antioxidant-mekanismer til at neutralisere de skadelige frie radikaler. Antioxidant-forsvarssystemet omfatter følgende systemer [Zoidis 2018]:
De vandopløselige antioxidanter (C-vitamin og aminosyren taurin)
Antioxidant-enzymer (superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase)
Seleno-antioxidant enzymer (glutathion peroxidase og thioredoxin reduktase antioxidantsystemer)
Selenafhængige antioxidant-enzymer
Det er især de selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxin-reduktaser der er essentielle antioxidant-selenoenzymer og som beskytter celler mod oxidativ stress [Zoidis 2018].
Selen, selenoproteiner og hjertesygdom
Skaderne på cellulære lipider, proteiner og DNA forårsaget af et overskud af frie radikaler er blevet forbundet med hjertesygdom. Overskud af skadelige frie radikaler kan forårsage oxidation af lipoproteiner med lav densitet, hvilket igen er forbundet med udviklingen af plak i blodkarrene i hjertesygdomme.
Metaanalysen omfattede 15 studier udført i USA, 11 studier i Europa, 9 studier i Asien og 2 studier i Australien. De inkluderede undersøgelser vedrørte kræft i blære, blodet, bryst, tyktarm og endetarm, spiserør, lever, lunger, bugspytkirtel, prostata, hud, mave og andre kræftformer. De daglige selendoser varierede fra 0 til 400 mikrogram / dag, og det samlede antal kræftforekomster var 13.484 ud af i alt 579.878 forsøgsdeltagere [Kuria 2020].
Selen, selenoproteiner og immunsystemrespons
I tabel 1 i en artikel fra 2018 med titlen “Selen, selenoproteiner og immunitet” opsummerer Avery og kolleger den nuværende viden om de forskellige selenoproteinfunktioner i den menneskelige krop. De fremhæver, at næsten alle væv påvirkes af ændringer i selenstatus eller ekspression af selenoprotein [Avery 2018].
Selen, selenoproteiner og skjoldbruskkirtelforstyrrelser
Den menneskelige skjoldbruskkirtel indeholder større mængder selen pr. gram væv end noget andet organ. De selenafhængige deiodinase (Type I, II, III) enzymer spiller vigtige roller i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Tingii 2008].
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019;10.1002/ejhf.1644.
Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.
Tinggi U. Selenium: its role as antioxidant in human health. Environ Health Prev Med. 2008;13(2):102-108.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.
Zoidis E, Seremelis I, Kontopoulos N, Danezis GP. Selenium-Dependent Antioxidant Enzymes: Actions and Properties of Selenoproteins. Antioxidants (Basel). 2018;7(5):66.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
