Tag: immunsystem

Posted on

Selen og for lavt stofskifte

I CATALYST-undersøgelsen fandt forskerne, at selentilskud og placebo-tilskud forbedrede livskvaliteten for patienter med for lavt stofskifte i lige høj grad. Derfor har forskerne nu understreget et behov for mere forskning i effekten af selentilskud på immunsystemets funktion, på oxidativ stress og på en lav grad af inflammation hos patienter med skjoldbruskkirtel-sygdomme [Larsen 2024].

Thyroid system depicted
Illustration af skjoldbruskkirtel-systemet. Tilskrivning: Mikael Häggström, Public domain, via Wikimedia Commons. CATALYST-undersøgelsen (Chronic Autoimmune Thyroiditis Quality of Life Selenium Trial) søgte at fastslå, om selentilskud forbedrer livskvaliteten hos patienter med autoimmun thyroiditis.

CATALYST-undersøgelsen var et multicenter randomiseret, dobbelt-blindet, placebokontrolleret klinisk forsøg udført i Danmark. Deltagerne i undersøgelsen var patienter i alderen 18 år eller derover med serum-thyroidperoxidase-antistof (TPOAb)-niveauer lig med eller større end 100 IE/ml. 82 % af undersøgelsens deltagere var kvinder [Larsen 2024].

Forskerne tildelte patienterne i forholdet en-til-en et dagligt tilskud med 200 mkg selen i form af selenberiget gær eller matchende placebotabletter i 12 måneder. Tilskuddet tjente som supplerende terapi til behandling med levothyroxin (LT4). De vurderede studiedeltagernes livskvalitet ved at bruge et skjoldbruskkirtel-relateret patientspørgekema ved undersøgelsens start, efter 6 uger og efter 3, 6, 12 og 18 måneder [Larsen 2024].

HVORFOR samme EFFEKT AF SELEN OG PLACEBO?

Resultatet af CATALYST-undersøgelsen er lidt af en gåde. En konsekvent lav selenindtagelse er forbundet med en øget risiko for sygdom i skjoldbrusk-kirtlen, især for lavt stofskifte. Og nogle patienter med Hashimotos thyroiditis, den mest almindelige form for for lavt stofskifte, har en positiv respons på selentilskud [Schomburg 2020; Wang 2023]. Man kunne måske have forventet en mere positiv effekt af selentilskuddet end af placebo.

Professor Lutz Schomburg, Institut for Eksperimentel Endokrinologi, Charité Universitätsmedizin Berlin, giver følgende mulige forklaring. Fordelen ved selentilskud til patienter med for lavt stofskifte kunne være effekten – ikke på selve skjoldbruskkirtlen. I stedet kunne de positive effekter af selentilskuddet påvirke immunsystemets funktion [Schomburg 2020].

Schomburg påpeger, at skjoldbruskkirtlen får en prioriteret tilførsel af selen. Som følge heraf vil supplerende indtagelse af selen ikke påvirke skjoldbruskkirtlen i særlig grad [Schomburg 2020].

selen vigtigt for immunfunktionen

Immunsystemet er imidlertid ikke højprioriteret i forsyningen af selen. Hos patienter med for lavt stofskifte og et lavt selenindtag vil immunsystemet ikke kunne udtrykke de selenoproteiner optimalt, det har brug for for at reagere på patogener. På grund af et lavt selenindtag hævder Schomburg, at interaktionen mellem skjoldbruskkirtelceller og lymfocytter vil være suboptimal. Dette vil især være tilfældet, når kroppen skal håndtere udfordringer såsom infektioner, jodmangel, graviditet, chok, traumer osv. [Schomburg 2020].

Selenoproteinerne iodothyronine deiodinases type 1 og 2 medierer omdannelsen af thyreoideahormon T4 til thyreoideahormon T3. At CATALYST-forskerne ikke fandt nogen effekt af selentilskud på serum FT3/FT4-forholdet er måske ikke overraskende. Deiodinase-enzymerne får jo en prioriteret forsyning frem for andre selenoproteiner ved et lavt selenindtag. Ifølge denne forklaring ville selentilskuddet ikke signifikant påvirke FT3/FT4-forholdet eller behovet for levothyroxin [Larsen 2024].

Hos personer med et relativt lavt selenindtag, som det er typisk i Danmark og i store dele af Skandinavien, kan selentilskud forventes at være gavnligt for immunsystemets funktion. Forskerne i CATALYST-studiet målte ikke forskellen i blodbiomarkører for oxidativ stress og lav grad af inflammation i selen-tilskudsgruppen og placebogruppen. Disse oplysninger kunne have været nyttige.

selens effekt på Thyroid Peroxidase-antistoffer

Bemærk, at både selentilskudsgruppen og placebogruppen viste en markant forbedring i livskvalitet sammenlignet med niveuet ved undersøgelsens start. Dette resultat understreger omfanget af placeboeffekten, som er set i tidligere kliniske forsøg [Larsen 2024].

I tidligere kliniske undersøgelser viste tre af dem forbedret patientvelvære med selentilskud. Tre andre undersøgelser viste ingen signifikant sammenhæng mellem selentilskud og velvære [Larsen 2024].

I CATALYST-undersøgelsen var den eneste signifikante forskel mellem selen og placebo, at niveauet af thyroidperoxidase-antistoffer (TPOAb) faldt mere hos selentilskudspatienterne end hos placebopatienterne. Larsen et al påpeger, at disse resultater stemmer overens med tidligere undersøgelses-resultater. LT4-behandlede patienter med høje TPOAb- eller lave selenniveauer er de patienter, der viser størst reduktion af TPOAb-niveau ved selentilskud. Ikke desto mindre har vi brug for flere kliniske undersøgelser for at vise, om selentilskud til patienter med lavt selenniveau vil forsinke eller reducere udviklingen af autoimmun thyroiditis [Larsen 2024].

KONKLUSION: SELENI og for lavt stofskifte

CATALYST-undersøgelsen viste, at et dagligt tilskud med 200 mkg selen eller placebo i 12 måneder forbedrede livskvaliteten i samme grad hos patienter i LT4-behandling [Larsen 2024].

CATALYST-undersøgelsen viste, at selentilskud reducerede niveauet af serum-thyroidperoxidase-antistoffer (TPOAb) [Larsen 2024].

Præcis hvordan selentilskud reducerer autoimmunitet i skjoldbruskkirtlen er uklart [Larsen 2024].

Vigtigt arbejde mangler at blive udført. Kliniske undersøgelser af effekten af selentilskud på serumbiomarkører for oxidativ stress og lav grad af systemisk inflammation kan være det logiske næste skridt [Larsen 2024].

Kilder

Larsen C, Winther KH, Cramon PK, Rasmussen ÅK, Feldt-Rasmusssen U, Knudsen NJ, Bjorner JB, Schomburg L, Demircan K, Chillon TS, Gram J, Hansen SG, Brandt F, Nygaard B, Watt T, Hegedus L, Bonnema SJ. Selenium supplementation and placebo are equally effective in improving quality of life in patients with hypothyroidism. Eur Thyroid J. 2024 Jan 1;13(1):e230175.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Wang F, Li C, Li S, Cui L, Zhao J, Liao L. Selenium and thyroid diseases. Front Endocrinol (Lausanne). 2023 Mar 24;14:1133000.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og immunfunktion

Selen er et af de mikronæringsstoffer, der vides at have en vigtig og specifik indflydelse på immunsystemets aktivitet.

T-hjælpercelle
Tilskud af selen øger Th1-cellers immun-respons og stimuleringen af T-celler. Afbildet her: T-hjælpercelle. Selen fungerer også som en co-faktor hvor der kan opnås et mere effektivt immunrespons fra COVID-vaccination.

I en gennemgang fra 2022 opsummerer Munteanu og Schwartz de relevante forskningsdata om modulering af immunfunktionen ved hjælp af mikronæringsstoffer, herunder selen og zink [Munteanu 2022].

For selens vedkommende finder forfatterne følgende evidens for en gavnlig effekt af selen på immunsystemets funktion:

  • Selen, som en komponent i aminosyren selenocystein, forbedrer det dannelse af inflammatoriske mediatorer.
  • Selenbehandling fører til et fald i genekspressionen af de pro-inflammatoriske cytokiner IL-1 og TNF-alfa. Dette indikerer, at selen har en anti-inflammatorisk effekt i kroppen.
  • Selen øger immunresponset af T-celler og Th1-hjælperceller. T-celler arbejder med at ødelægge celler, der er blevet inficeret af bakterier eller vira. Th1-celler er også ansvarlige for at bekæmpe bakterier og vira.
  • Selentilskud øger koncentrationen af antistoffer, der forstærker vaccinens virkning.
  • Selen fungerer som en co-faktor i den immunitet, der medieres af influenzavaccinen. Selen fungerer også som en co-faktor for at opnå en mere effektiv immunrespons på COVID-vaccination.
  • Selen bidrager til forsvaret mod bakterielle og vitale patogener gennem dets virkninger på redox-signaleringsaktiviteter.
  • Selentilskud til patienter med cancer øger antistofkoncentrationerne af immunglobulinerne IgA og IgG samt øger antallet af neutrofiler.

Selen – et afgørende mikronæringsstof for et funktionelt immunsystem

Munteanu & Schwartz [2022] fremsætter yderligere følgende punkter om en tilstrækkelig forsyning af selen:

  • Selen forbedrer ikke kun immunsystemes funktion, men også funktionen af skjoldbruskkirtlens stofskifte og funktionen af det kardiovaskulære system.
  • Selen kan spille en rolle i forebyggelsen af visse former for kræft.

Selen og COVID-19

Munteanu & Schwartz [2022] rapporterer, at selen sammen med zink har en beskyttende rolle hos COVID-19-patienter. Kombinationen af selen og zink er forbundet med en højere chance for overlevelse.

Desuden hævder Munteanu & Schwartz [2022], at tilskuddet af selen styrker responsen på vaccination mod COVID-19. Tilsvarende øger tilskud af selen koncentrationen af antistoffer mod COVID-19. Selen kan således fungere som en co-faktor i den immunitetsrespons, der medieres af COVID-19-vaccinen.

Selen og polycystisk ovariesyndrom

Hos kvinder, som er infertile som følge af polycystisk ovariesyndrom, og som gennemgår befrugtning in vitro, nedsætter selenbehandling graden af genekspression af cytokinerne IL-1 og TNF-alpha.

Selen og kræft

Hos patienter med kræft øger selentilskud koncentrationerne af immunglobulin IgA og IgG samt øger antallet af neutrofiler. På denne måde er selen involveret i reguleringen af syntesen af inflammatoriske mediatorer.

Derudover kan selen være involveret i en stigning i aktiviteten af fagocytiske celler. Selen er i stand til at forstærke Th1-cellers immunrespons og stimulering af T-celler. Selenstatus har en positiv sammenhæng med antallet af B-celler.

Selen og hjernen

I hjernen er seleninfusion blevet forbundet med dannelsen af nye neuroner (neurogenese) og med stigninger i hippocampale neurale prækursorceller [Munteanu 2022].

Konklusion: Selen gavner immunfunktionen

Munteanu & Schwartz oplister følgende gavnlige virkninger af en tilstrækkelig selenstatus på immunfunktionen:

  • forbedrer produktionen af inflammatoriske mediatorer
  • forstærker vaccinens virkning
  • stimulerer immunreaktionen af T-celler og T-hjælperceller
  • virker som et antiinflammatorisk middel

Den bedste evidens for en tilstrækkelig selenstatus indikerer, at serum/plasma selenkoncentrationen bør være omkring 125 mkg/l [Winther 2020, figur 3].

Kilder

Munteanu C, Schwartz B. The relationship between nutrition and the immune system. Front Nutr. 2022 Dec 8;9:1082500.

Winther KH, Rayman MP, Bonnema SJ, Hegedüs L. Selenium in thyroid disorders – essential knowledge for clinicians. Nat Rev Endocrinol. 2020 Mar;16(3):165-176.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Kønsforskel i selenomsætningen og selenoproteiner

Couple on the beach
Mænd og kvinder er forskellige på måder, der ligger hinsides morfologien i deres kønsorganer. Denne seksuelle dimorfisme påvirker kritiske aspekter af selen-omsætningen hos dyr og mennesker. Her gernnemgår Seale et al. de tilgængelige oplysninger om indflydelsen af biologiske kønsparametre på omsætningen af selen og effekten af selen og selenoproteiner på kønshormoner.

En ting som Covid-19-infektionerne har lært os er, at biologisk kønsforskel påvirker den måde, vi reagerer på virussen på. Johns Hopkins University-biolog Dr. Sabra Klein siger, at mænd er mere tilbøjelige til at dø af Covid-19 og mere tilbøjelige til at blive indlagt på hospitalet med alvorlige tilfælde af sygdommen.

Dette ser ud til at holde stik, selvom kvinder er lige så tilbøjelige til at blive smittet, også selv når forskere kontrollerer for effekten af faktorer som alder og region.

Kvinder ser ud til at have en stærkere immunrespons på patogener – bakterier, vira, parasitter – og have en højere antistofproduktion efter vaccination. På den anden side har kvinder større risiko for udvikling af autoimmune sygdomme.

Hvorfor mænds og kvinders immunsystem synes at reagere forskelligt på en smitsom sygdom vides ikke. Forklaringen kan meget vel ligge i kønsrelaterede forskelle i genekspression og hormonaktivitet.

KØNSFORSKELLER I EFFEKTEN AF SELENIUM PÅ DØDSRISIKOEN AF ALLE ÅRSAGER SAMT HJERTE-KARSYGDOM

Li et al. [2020] undersøgte, hvordan kønsforskelle kan påvirke forholdet mellem serum-selenkoncentrationer og dødelighed af alle årsager (All-Cause) og hjerte-karsygdomme (CVD).

Forskerne brugte data fra datasættet US National Health and Nutrition Examination Survey 1999-2006.

  • I deres undersøgelse havde de 2.903 forsøgspersoner (50,7% kvinder) med en gennemsnitsalder på 61,9 ± 13,7 år og en gennemsnitlig serum-selenkoncentration på 136,4 ± 19,6 mkg/l.
  • Der var 858 (29,6%) tilfælde af dødelighed af alle årsager og 126 (4,3%) tilfælde af CVD-dødelighed i den mediane opfølgningsperiode på 10,2 år.
  • I gennemsnit havde afdøde deltagere lavere serum-seleniveauer (135,1 ± 22,3 vs. 137,0 ± 18,4 mkg/l; P = 0,02).
  • Serumselenium var også lavere hos kvinder end mænd (134,7 ± 19,7 vs. 138,2 ± 19,4 mkg/l; P <0,01).

Sammenlignet med den laveste kvartil havde deltagere med den højeste serum-selenkoncentration en lavere risiko for ‘alle årsager’ (HR: 0,60, 95% CI: 0,45, 0,78; P <0,01, P for trend* <0,01) og ‘CVD-dødelighed’ (HR: 0,73, 95% CI: 0,37, 1,43; P = 0,36, P for trend* = 0,90).
*sandsynligheden for fejl

Selen var signifikant associeret med dødelighed af ‘alle årsager’ og af ‘hjerte-karsygdom’ blandt både mænd og kvinder, men kun forbundet med hjerte-kardødelighed blandt kvinder.

Konklusion: Denne undersøgelse viste en signifikant sammenhæng mellem serumselen og dødelighed af alle årsager i begge køn, men forholdet til hjerte-kardødelighed var kun signifikant hos kvinder.

KØNSFORSKELLE / KØNSHORMONER, SELENOMSÆTNING OG DANNELSE AF SELENOPROTEINER

Seale et al [2018] har foretaget en gennemgang af seksuel dimorfisme i selenomsætning og selenoproteiner. Her følger en kort opsummering af deres resultater:

Selenoptagelse

Optagelsen af selenomethionin fra tarmen har vist sig at være ca. 96% hos raske kvinder og ca. 76% hos raske mænd. Den molekylære forklaring på denne kønsrelaterede forskel er ikke kendt.

Selen i blodcirkulationen

Med hensyn til kønnets indflydelse på cirkulerende selenforbindelser hos mennesker har kvinder vist sig at have højere aktivitet af glutathionperoxidase i blodet end mænd, men generelt ikke højere seleniveauer.

Hos mennesker synes kønsforskelle at spille en rolle i selenfordelingen i plasma hos mennesker med det samme totale seleniveau. Forskning har vist kønsrelaterede forskelle i forholdet mellem selen bundet til albumin og selen indbygget i selenoproteinerne Selenoprotein P eller GPX3. De biologiske konsekvenser af disse forskelle er endnu ikke kendt.

Selentilskud

  • Når de mangler selen, optager hunrotter selen mere effektivt end hanrotter.
  • Hunrotter der får tilskud øger GPX-aktiviteten i plasma mere end hanrotter.
  • Hunrotter har et lavere selenbehov end mænd.
  • I reproduktionsorganerne optages selen og opbevares meget effektivt i testiklerne; de kvindelige reproduktive organer optager eller bevarer ikke betydende niveauer af selen.

Selenomethionins omdannelse til selenocystein

Den tilgængelige dokumentation viser, at kønshormoner regulerer trans-seleneringsprocessen, hvorved den indtagne selenomethionin omdannes til selenocystein og cirkuleres i blodet med selenoprotein P.

Seale et al [2018] antyder, at omsætningen af selenomethionin og efterfølgende selenocysteindannelse og tilgængelighed af selenocystein til dannelse af selenoprotein ikke er den samme hos kvinder og mænd.

Selenoprotein-ekspression

  • Der er adskillige eksempler, hovedsagelig fra dyreforsøg, på kønsspecifikke forskelle i ekspressionen og funktionen af selenoproteiner.
  • Selenit i kosten påvirker glutathionperoxidase 1 i rotters lever på en kønsafhængig måde; GPx1-aktivitet forbedres dobbelt så meget hos kvinder som hos mænd.
  • I gnaverundersøgelser prioriterede hanner selen til testiklerne på bekostning af selen til hjernen, hvor det bruges til at opretholde den neurologiske funktion.
  • Der er obseveret et differentieret kønsrelateret mønster for nedregulering af selenoproteiner under hensyntagen til alder og niveauet af selen i kosten.
  • Undersøgelser tyder på, at kønnet påvirker de med stigende alder stadig skrøbeligere mekanismer, der indbygger selenocystein

Selen og energistofskiftet

Enzymer involveret i omsætningen af selen har vist sig at virke på glukosens omsætningsveje

Selenocysteinlyase er et enzym der er involveret i omsætningen af selen; det katalyserer nedbrydningen af selenocystein til alanin og selenid.

Mus med mangel på selenocysteinlyase udvikler metabolisk syndrom. Hvis de er hanner, udvikler de fedme, glukoseintolerance, hyperinsulinæmi og hyperkolesterolæmi. Hvis de er kvinder, tager de på i vægt, men udviser ikke de andre symptomer. Reguleringen af selen ser ud til at være kønsspecifik, med forskelle i udviklingen af metabolisk syndrom hos han- og hunmus.

Kønsforskelle i selenocysteinlyase-aktivitet i væv med et stofskifte antyder forskellige roller for selenocysteinlyase hos mænd og kvinder.

Forskerne bemærker, at selenoproteiner også har vist sig at virke på glukosestofskiftet; dog er en kønsforskel endnu ikke fundet.

Selen og virkningen på kønshormoner

Selen understøtter testosteronproduktion; rotter med selenmangel udviser mangelfuld testosteronsekretion.

Selen spiller en direkte rolle i dannelse af sædceller; normal GPX4-ekspression er nødvendig for at opretholde den strukturelle integritet af sædceller.

Virkningerne af selen på østrogen er ikke afklaret. Flere undersøgelser er nødvendige for at afklare forholdet mellem selen og de kvindelige kønshormoner.

Virkning af kønshormoner på selenfordeling og selenoproteinekspression

Seale et al. anvender følgende ræsonnementer for at konkludere, at kønshormoner i delvist ukendt omfang tegner sig for kønsforskelle i selenoprotein-reguleringen.

  1. Ingen af de gener, der koder for selenoproteiner eller faktorer der indbygger selenocystein findes i kønskromosomer hos mennesker eller mus.
  2. Kønsforskelle i selenoprotein-ekspression eller selenocystein-indbygningsfaktorer skal derefter reguleres af andre faktorer, f.eks. kønshormoner.
  3. Kønsrelaterede forskelle i selen-fordeling og selenoprotein-ekspression er veldokumenterede.
  4. Kønshormoner ser ud til at spille en direkte rolle i fordelingen og omsætningen af selen.
KONKLUSION – KØN EN FAKTOR IN SELENOMSÆTNINGEN

Selenforskere må redegøre for indflydelsen fra kønsforskelle på undersøgelsesresultater.

For eksempel viste resultater fra en nested case-control-undersøgelse, der anvendte data fra Women’s Health Initiative observationsundersøgelsen (804 tilfælde af tyktarmskræft og 805 matchede kontroller) ingen beskyttende virkning af selen på tyktarmskræft blandt kvinder. Tilsvarende viste en metaanalyse af 12 observationsstudier og to kliniske forsøg med selen ingen sammenhæng mellem selen og risiko for tumorer i tyktarmen hos kvinder.

Imidlertid viste metaanalysen en signifikant omvendt sammenhæng mellem selenstatus og risikoen for tumorer i tyktarmen hos mænd [Takata 2011].

Ikke at analysere undersøgelsesresultaterne i forhold til køn kan skævvride dokumentationen i en forkert retning for et af kønnene.

Et andet eksempel:

I den franske SU.VI.MAX-undersøgelse som var et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med primær forebyggelse, der inkluderede 13.017 voksne franskmænd (7876 kvinder i alderen 35-60 år og 5141 mænd i alderen 45-60 år), tog deltagerne 100 mkg selen sammen med andre antioxidanter eller placebo.

Den mediane opfølgningstid var 7,5 år.

Ved at analysere dataene så forskerne ingen større forskelle mellem de to grupper i total kræftforekomst. Yderligere analyse viste imidlertid en signifikant interaktion mellem køn og gruppeeffekter på kræftforekomst. En kønsstratificeret analyse viste en beskyttende virkning af selen og antioxidanter hos mænd, men ikke hos kvinder. En lignende tendens blev observeret for ‘dødelighed af alle årsager’ hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].

Kilder

Hercberg S, Galan P, Preziosi P, Bertrais S, Mennen L, Malvy D, Roussel AM, Favier A, Briançon S. The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Arch Intern Med. 2004 Nov 22;164(21):2335-42.

Li J, Lo K, Shen G, Feng YQ, Huang YQ. Gender difference in the association of serum selenium with all-cause and cardiovascular mortality. Postgraduate Medicine. 2020 Mar;132(2):148-155.

Seale LA, Ogawa-Wong AN, Berry MJ. Sexual Dimorphism in Selenium Metabolism and Selenoproteins. Free Radic Biol Med. 2018 Nov 1;127:198-205.

Takata, Y., Kristal, A. R., King, I. B., Song, X., Diamond, A. M., Foster, C. B., Hutter, C. M., Hsu, L., Duggan, D. J., Langer, R. D., Petrovitch, H., Shikany, J. M., Vaughan, T. L., Lampe, J. W., Prentice, R. L., & Peters, U. Serum selenium, genetic variation in selenoenzymes, and risk of colorectal cancer: primary analysis from the Women’s Health Initiative Observational Study and meta-analysis. Cancer epidemiology, biomarkers & prevention. 2011;20(9), 1822–1830.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen, selenoproteiner og antioxidantsystemer

Mundbind, sprit og handsker
Lav selenstatus er forbundet med øget virulens af virusinfektioner med værre symptomer i form af hjertesvigt og med større risiko for nogle kræftformer.

Oxidativ stress er det biomedicinske udtryk for en manglende balance mellem 1) produktion af skadeligt reaktivt ilt og reaktive nitrogen-arter og 2) den beskyttende virkning af antioxidantsystemer. Ifølge amerikanske Mayo Clinics nyhedsnetværk er oxidativ skade forbundet med flere sygdomme så som Alzheimers, kræft, grå stær, diabetes, hjertesygdomme, makuladegeneration og Parkinsons.

Frie radikaler og oxidativ skade

De reaktive ilt- og nitrogen-arter omtales populært som frie radikaler. Det er molekyler, der produceres som naturlige biprodukter fra stofskifteprocesser og som en konsekvens af eksponering for forurenende stoffer, for tungmetaller, for industrielle kemikalier, for nogle former for medicin, nogle former for stråling inklusive røntgenstråler samt for cigaretrygning.

Nogle frie radikaler har en gavnlig rolle i kroppen, såsom at fungere som cellesignal-molekyler. De skadelige frie radikaler kan forårsage skade på celler, DNA og RNA, proteiner og lipider.

Antioxidant-forsvarssystemet

Givet den vedvarende trussel fra oxidative skader har vi mennesker udviklet antioxidant-mekanismer til at neutralisere de skadelige frie radikaler. Antioxidant-forsvarssystemet omfatter følgende systemer [Zoidis 2018]:

  • De vandopløselige antioxidanter (C-vitamin og aminosyren taurin)
  • De fedtopløselige antioxidanter (carotenoider, coenzym Q10 i reduceret form og vitamin A og E)
  • Antioxidant-enzymer (superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase)
  • Seleno-antioxidant enzymer (glutathion peroxidase og thioredoxin reduktase antioxidantsystemer)

Selenafhængige antioxidant-enzymer

Det er især de selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxin-reduktaser der er essentielle antioxidant-selenoenzymer og som beskytter celler mod oxidativ stress [Zoidis 2018].

Selen, selenoproteiner og hjertesygdom

Skaderne på cellulære lipider, proteiner og DNA forårsaget af et overskud af frie radikaler er blevet forbundet med hjertesygdom. Overskud af skadelige frie radikaler kan forårsage oxidation af lipoproteiner med lav densitet, hvilket igen er forbundet med udviklingen af plak i blodkarrene i hjertesygdomme.

Selen som komponent i antioxidant-seleno-enzymer og selenoproteiner kan hjælpe med at reducere omfanget af oxiderede lipoproteiner med lav densitet og derved reducere forekomsten af hjertesygdom [Tingii 2008].

I et multinationalt, prospektivt kohortestudie fra 2019 viste Bomer og kolleger, at hjertesvigtpatienter med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram / liter lå dårligere på NYHA-skalaen for sværhedsgrad af hjertesygdom, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt og dårligere træningskapacitet (på 6-minutters gangtest) og dårligere livskvalitet (på Kansas City Cardiomyopathy spørgeskemaet). Desuden havde patienter med hjertesvigt med serum-seleniveauer på mellem 70 og 100 mikrogram / liter symptomer, der var næsten lige så alvorlige  som patienterne med under 70 mikrogram / liter [Bomer 2019].

Selen, selenoproteiner og kræft

En 2020-metaanalyse af 37 befolkningsbaserede prospektive studier [kohorte, nestede case-control-studier, randomiserede kontrollerede studier og interventionsstudier] af selen og kræft viser, at ekstra selenindtag fra kosttilskud beskytter mod kræft i niveauer over 55 mikrogram / dag. Effekten kan variere fra én form for kræft til en anden [Kuria 2020].

Metaanalysen omfattede 15 studier udført i USA, 11 studier i Europa, 9 studier i Asien og 2 studier i Australien. De inkluderede undersøgelser vedrørte kræft i blære, blodet, bryst, tyktarm og endetarm, spiserør, lever, lunger, bugspytkirtel, prostata, hud, mave og andre kræftformer. De daglige selendoser varierede fra 0 til 400 mikrogram / dag, og det samlede antal kræftforekomster var 13.484 ud af i alt 579.878 forsøgsdeltagere [Kuria 2020].

Selen, selenoproteiner og immunsystemrespons

I tabel 1 i en artikel fra 2018 med titlen “Selen, selenoproteiner og immunitet” opsummerer Avery og kolleger den nuværende viden om de forskellige selenoproteinfunktioner i den menneskelige krop. De fremhæver, at næsten alle væv påvirkes af ændringer i selenstatus eller ekspression af selenoprotein [Avery 2018].

For det meste har selen-tilskud en stimulerende virkning på immunsystemet, som kan måles i parametre som T-celleproliferation, NK-celleaktivitet, medfødte immuncellefunktioner osv. Den stimulerende virkning ses bedst, når selen-tilskuddet øger selenkoncentrationen fra et utilstrækkeligt til et tilstrækkeligt niveau. Fordelen for immunsystemet ved at øges fra en tilstrækkelig selenkoncentration til et niveau der er endnu højere har vi til gode at få demonstreret [Avery 2018].

Siden 1990’erne har vi vidst, at en mangel på selen i værtsorganismen resulterer i en øget virulens af RNA-vira såsom coxsackievirus B3 og influenza [Beck 2004]. Selentilskud har vist signifikante kliniske fordele ved virusinfektioner, især i HIV-1-infektioner, i leverkræft forbundet med hepatitis B og i hæmoragisk feber. Selentilskud synes at have immun-modulatoriske virkninger, der er relevante for flere vira inklusive COVID-19-tilfælde i Kina [Zhang 2020].

Selen, selenoproteiner og skjoldbruskkirtelforstyrrelser

Den menneskelige skjoldbruskkirtel indeholder større mængder selen pr. gram væv end noget andet organ. De selenafhængige deiodinase (Type I, II, III) enzymer spiller vigtige roller i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Tingii 2008].

En mulig mekanisme ved selentilskud til reduktion af effekten af skjoldbruskkirtel-autoimmunitet (= immunsystemrespons mod sunde skjoldbruskkirtelceller) involverer den rolle som antioxidant-forsvarssystemet glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase spiller med at neutralisere skadelige frie radikaler, især det frie radikal hydrogenperoxid ved dannelse af skjoldbruskkirtelhormon.

Sagens kerne:

Selentilskud beskytter mod oxidativ stress, inflammation og infektion [Zoidis 2018].

Kilder

Avery JC, Hoffmann PR. Selenium, selenoproteins, and immunity. Nutrients. 2018;10(9):1203.

Beck MA, Handy J, Levander OA. Host nutritional status: the neglected virulence factor. Trends Microbiol 2004;12:417–23.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019;10.1002/ejhf.1644.

Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Tinggi U. Selenium: its role as antioxidant in human health. Environ Health Prev Med. 2008;13(2):102-108.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Zoidis E, Seremelis I, Kontopoulos N, Danezis GP. Selenium-Dependent Antioxidant Enzymes: Actions and Properties of Selenoproteins. Antioxidants (Basel). 2018;7(5):66.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.