Tag: Kviksølvtoksicitet

Udgivet den

Selen og kviksølv i den fisk, vi spiser

Hvad bør vi vide om at spise fisk og eksponering for kviksølv i fisk?
Fish and chips
Fish and chips. Hvor forsigtige bør vi være med at spise fisk? Hvilke fisk indeholder mere skadeligt kviksølv end beskyttende selen? Hvad bør gravide vide om at spise fisk under graviditeten?

Fakta: De fleste fisk indeholder kviksølv. Kviksølv er et giftigt stof. Heldigvis indeholder de fleste fisk både selen og kviksølv. Målt på molær basis indeholder de fleste spisefisk mere selen end kviksølv. Det betyder, at det er sikkert at spise de fleste fisk [Ralston 2024; Ralston 2016].

Selenet i fisk binder sig stærkt til kviksølv. Denne binding danner stabile komplekser, som forhindrer kviksølv i at beskadige vores celler. Når der er mere selen end kviksølv (på molær basis), neutraliserer denne binding effektivt kviksølvets toksicitet. Som følge heraf bliver kviksølvet biologisk inaktivt og langt mindre skadeligt, når vi spiser fisken [Ralston 2023].

Alligevel er det ikke tilstrækkeligt kun at have lige akkurat nok selen til rådighed til at neutralisere eksponeringen for kviksølv. Logisk set skal der være et overskud af selen. Uden et overskud af selen vil der ikke være nok selen til at danne antioxidative selenoenzymer. Og vi har brug for de antioxidative selenoenzymer til at modvirke skadelige frie radikaler i hjernen. Et større indtag af selen, om nødvendigt via kosttilskud, hjælper selenoenzymerne med fortsat at udføre deres antioxidative funktion.

Hvordan ved vi, om vi har brug for et selentilskud?

Selenforskeren Nick Ralston har udviklet et mål for sundhedsfordele, der kan bruges til at vurdere, om det er sikkert at spise bestemte fisk. Grundlæggende går Ralstons metode ud på at trække antallet af mol kviksølv i en fisk fra antallet af mol selen. Hvis resultatet er positivt, er der således et overskud af selen. Det svarer til et beskyttende potentiale. Hvis resultatet derimod er negativt, er der en større potentiel risiko [Ralston 2016].

Hvilke fisk er generelt sikre at spise?

Ved brug af Ralstons metode viser det sig, at følgende fisk generelt er sikre at spise:

  • Ansjoser
  • Atlantisk makrel (ikke kongemakrel)
  • Torsk
  • Sild
  • Laks (især vildlaks)
  • Sardiner
Hvilke fisk bør vi undgå?

Fisk, der har større sandsynlighed for at have et højt indhold af kviksølv i forhold til selen, omfatter følgende:

  • Kongemakrel
  • Haj
  • Sværdfisk
  • Teglfisk (fra Den Mexicanske Golf)
  • Store tunarter (f.eks. storøjet tun)
Hvorfor er et overskud af selen i forhold til kviksølv nødvendigt?

Det er værd at bemærke, at Ralston ikke udelukkende baserer sin vurdering af sundhedsfordelene på fiskens indhold af kviksølv [Ralston 2016]. Han fokuserer hovedsageligt på det molære forhold mellem selen og kviksølv i fisk. I en undersøgelse fra 2024 viste Ralston et al., at gravide kvinders indtag af almindelige arter af havfisk gav betydelige mængder selen. Selenet fra fisken beskytter mod det tab i selens biotilgængelighed, der opstår som følge af binding til kviksølv [Ralston 2024].

Ralstons vigtige pointe er, at selen skal være til stede i overskud i forhold til kviksølv. Hvis der kun er nok selen til at neutralisere kviksølvet, er det positivt, men ikke tilstrækkeligt. For at danne antioxidative selenoenzymer skal der være selen til rådighed ud over den mængde, der er nødvendig for at binde kviksølv. Ellers kan der opstå oxidativ skade på celler og væv [Ralston 2020; Ralston 2018].

Bør gravide og ammende kvinder spise fisk regelmæssigt?
Færøerne
Et kohortestudie af 872 mor-barn-par på Færøerne viste, at et moderat indtag af fisk under graviditeten så ud til at være gavnligt (større børn ved fødslen og en lidt længere graviditet), men at et meget højt indtag af fisk ikke nødvendigvis er bedre.

Tidligere var der en generel opfattelse af, at kviksølv fra moderens indtag af havfisk under graviditeten kunne skade barnet. Forskere frarådede derfor gravide kvinder at spise fisk. Undersøgelser af mere end 200.000 mor-barn-par viser imidlertid noget andet [Ralston 2023]:

  • Et øget indtag af havfisk under graviditeten øger barnets IQ.
  • Hvis moderen ikke spiser havfisk under graviditeten, reduceres barnets IQ med 4-6 point og i nogle tilfælde med helt op til 10 IQ-point.
Konklusion: Selen og kviksølv i fisk

Heldigvis indeholder de fleste havfisk tilstrækkeligt med selen til at beskytte mor og barn mod skader som følge af kviksølvforgiftning.

Det er imidlertid nødvendigt med et molært overskud af selen i forhold til kviksølv, for at antioxidative selenoenzymer kan dannes og yde antioxidantbeskyttelse i hjernen.

Forholdet mellem selen og kviksølv spiller derfor en afgørende rolle for vurderingen af de fordele og risici, der er forbundet med at spise fisk og skaldyr.

Kilder

Ralston NVC et al. Maternal seafood consumption is associated with improved selenium status: Implications for child health. Neurotoxicology. 2024 Mar;101:26-35.

Ralston NVC, Raymond LJ. Net effects explains the benefits to children from maternal fish consumption despite methylmercury in fish. Neurotoxicology. 2023;99:195-205.

Ralston NVC, Raymond LJ. Mercury’s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. Biochim Biophys Acta Gen Subj. 2018;1862(11):2405-2416.

Ralston NVC, Ralston CR, Raymond LJ. Selenium health benefit values: updated criteria for mercury risk assessments. Biol Trace Elem Res. 2016;171(2):262-269.

Ralston NVC, Raymond LJ. Dietary selenium’s protective effects against methylmercury toxicity. Toxicology. 2010;278(1):112-123.

Raymond LJ & Ralston NVC. Mercury: selenium interactions and health implications. NeuroToxicology. 2020;81:294-299.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Udgivet den

Selen- og kviksølv-toksicitet

Nick Ralston har brugt mange år på at forske i samspillet mellem selen og kviksølv i menneskekroppen. Han er forsker og adjungeret professor ved Institut for Jordens Systemvidenskab og Politik ved University of North Dakota. Hans forskning har ændret, hvordan forskere og regulatorer opfatter kviksølvs indvirkning på menneskers sundhed. Nu anser forskere selenstatus som en central faktor i bestemmelsen af ​​risikoen for kviksølvs toksicitet [Ralston 2018; Ralston 2010].

Grundlæggende fakta om selen
Selen og kviksølv interagerer stærkt med hinanden. Selen kan binde sig til kviksølv og beskytte hjernen mod skader. Kviksølvs binding til selen reducerer dog mængden af ​​selen, der er tilgængeligt for antioxidantforsvar og skjoldbruskkirtelfunktion.

Tidligere var den mest almindelige forklaring på kviksølvs toksicitet, at kviksølveksponering direkte forårsagede oxidativ stress. Man mente, at selens binding til kviksølv reducerede risikoen for oxidativ stress og dermed risikoen for kviksølvtoksicitet.

Ja, det er sandt, at selen binder kviksølv. Og ja, det er en god ting. Ralston indså dog, at forholdet også fungerer den anden vej rundt. Kviksølv binder ligeledes selen [Raymond & Ralston 2020].

Dette er det vigtige punkt. Nedbrydningen af ​​selen i kroppen og i hjernen, når det først er bundet til kviksølv og gjort inaktivt, er det afgørende fænomen. Selenudtømning resulterer i de skadelige virkninger af oxidativ stress. Det er derfor effekten af ​​denne oxidative stress, som vi kender som kviksølvforgiftning eller kviksølvtoksicitet [Raymond & Ralston 2020; Ralston 2018].

HVAD ER SAMSPILLET MELLEM KVIKSØLV OG SELEN?

Her er, trin for trin, Ralstons tanker om forholdet mellem selenstatus og kviksølvtoksicitet [Ralston 2018]:

Selen en komponent af selenocystein

Selen er den uundværlige komponent i aminosyren selenocystein.

Selenocystein er den vigtigste byggesten i 25-30 selenoproteiner.
Flere af disse selenoproteiner er antioxidante selenoenzymer, der forebygger og neutraliserer oxidativ skade. For eksempel er glutathionperoxidaser blandt de mest undersøgte antioxidante selenoenzymer.

Hjernevæv har brug for antioxidantbeskyttelse

Den menneskelige hjerne består i vid udstrækning af fedtsyrer. Fedtsyrerne i hjernen er særligt sårbare over for oxidativ stress. Ved indtagelse af ilt producerer hjernen skadelige reaktive iltarter i form af frie radikaler  som et biprodukt.

Heldigvis forsynes den menneskelige hjerne fortrinsvis med selen. Den hierarkiske fordeling af selen fra fødevarer og kosttilskud bør sikre, at hjernen altid har nok til at danne selenenzymerne. Hjernen har brug for disse selenenzymer for at beskytte hjerneceller og væv mod oxidativ skade fra de reaktive iltarter.

Kviksølvs binding til selen udtømmer selen

Høj eksponering for kviksølv fra industrielle kemikalier eller fra fødevarer, der indeholder mere kviksølv end selen, hæmmer og forringer dog dannelsen af ​​selenoenzymer irreversibelt. Uden en tilstrækkelig forsyning af selenoenzymer vil hjernen miste sin beskyttelse mod oxidativ stress.

Bemærk: Oxidativ stress er en ubalance mellem skadelige frie radikaler og beskyttende antioxidanter. Denne ubalance fører til skader på celler og væv.

HVAD KONKLUDERER RALSTON OM SELEN OG KVIKSØLV?

Ralston konkluderer, at selen i hjernen er det molekylære mål for kviksølvet. Når kviksølv binder selen og stopper dannelse af ​​beskyttende selenenzymer, er hjernen mere sårbar over for oxidativ skade. Nøglekonceptet i Ralstons arbejde er, at kviksølv fortrinsvis er rettet mod selenholdige enzymer. Kviksølvs mål er at forringe antioxidantforsvaret i hjernen [Ralston 2018].

Når kviksølv og andre giftige metaller binder sig til selen, udtømmes selenforsyningen. Syntesen af ​​vigtige antioxidantenzymer forstyrres. Angrebet fra skadelige frie radikaler forårsager irreversibel skade [Ralston 2018].

Med andre ord opstår kviksølvtoksicitet ikke så meget på grund af, hvad kviksølv gør direkte. Ifølge Ralston er det, vi kender som kviksølvtoksicitet, den omfattende oxidative skade, der opstår, fordi kviksølv binder sig til selen. Kviksølvs binding til selen forhindrer selen i at blive indbygget i selenocystein. Det er den resulterende oxidative stress, der forårsager den celleskade, som vi forbinder med kviksølvtoksicitet [Ralston 2018].

HVOR FARLIGT ER KVIKSØLV I DEN FISK, VI SPISER?

I en kommende artikel vil vi opsummere, hvad Nick Ralstons skriver om kviksølvet i den fisk, vi spiser.

KONKLUSIONER: SELEN OG KVIKSØLV-INTERAKTION?

Selenstatus er en central faktor i bestemmelsen af ​​risikoen for kviksølvforgiftning.

Selen binder og neutraliserer kviksølv.

Kviksølvforgiftning opstår, fordi kviksølv målrettes mod og udtømmer hjernens selenforsyning.

Et overskud af selen i forhold til kviksølv er nødvendigt for at antioxidante selenenzymer kan dannes og yde antioxidantbeskyttelse i hjernen.

Det molære kviksølv:selen-forhold spiller en afgørende rolle i bestemmelsen af ​​fordele og risici forbundet med at spise fisk og skaldyr.

Kilder

Ralston NVC, Raymond LJ. Mercury’s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. Biochim Biophys Acta Gen Subj. 2018;1862(11):2405-2416.

Ralston NVC, Raymond LJ. Dietary selenium’s protective effects against methylmercury toxicity. Toxicology. 2010;278(1):112-123.

Raymond LJ & Ralston NVC. Mercury: selenium interactions and health implications.
NeuroToxicology. 2020;81:294-299.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.