I en KiSel-10-del-undersøgelse har prof. Urban Alehagen og et team af forskere observeret en positiv sammenhæng mellem niveauerne af serum selenoprotein P (SELENOP) og serumniveauerne af både total-selen og seleno-enzymet glutathionperoxidase GPx3 . Derfor bemærkede forskerne, at serum-SELENOP-koncentrationsniveauet kan tjene som en nyttig biomarkør for selenstatus for individuelle undersøgelsesdeltagere og individuelle patienter [Alehagen 2024].
Prof Urban Alehagen er den ledende forsker i KiSel-10-undersøgelsen af effekten af et kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud på livskvaliteten og levetiden af ældre svenske borgere med et lavt selenindtag fra kosten.
Her er det vigtigt at bemærke, at et dagligt tilskud med 200 mkg selen fra et selen-gærpræparat inducerede signifikant højere serumkoncentrationer af SELENOP hos ældre svenske borgere, gennemsnitsalder: 77 år. I den aktive behandlingsgruppe resulterede selentilskuddet i en mætning af SELENOP i blodet ved et serumselenniveau på 146 mkg/l. Selentilskuddet resulterede også i en mætning af GPx3 ved et serumselenniveau på 99 mkg/l. Denne positive sammenhæng mellem niveauet af SELENOP på den ene side og serumselen og GPx3 på den anden side er i overensstemmelse med den eksisterende forskningslitteratur [Alehagen 2024].
Kostindtaget af selen varierer betydeligt rundt om i verden. Mange mennesker bor i områder med selen-fattig jord og følgelig selenfattige afgrøder og frugter. Disse mennesker er i risiko for en utilstrækkelig selenforsyning og dårligt helbred på grund af selen-mangel.
HVAD ER SELENOP?
SELENOP er et selenafhængigt protein, der dannes i leveren ved hjælp af aminosyren selenocystein. SELENOP fungerer derefter som den primære transportør af selen til organer og væv. Effektive transportmekanismer i kroppen sikrer, at organer, der er vigtige for reproduktion og overlevelse, har høj prioritet for tilførsel af selen. SELENOP transporterer fortrinsvis selen til essentielle væv som hjernen og de endokrine kirtler [Schomburg 2022].
ØGET SELENOP-NIVEAU OG SUNDHEDSFORDELE
Tilskud med et selengærpræparat, der omfatter cirka 20 forskellige selenforbindelser, har øget serumniveauet af SELENOP markant [Alehagen 2024].
I den aktuelle KiSel-10-delundersøgelse er følgende signifikante associationer mellem serum SELENOP-niveauet og sundhedsrelaterede resultater specifikt af interesse [Alehagen 2024]:
Virkning på inflammation
En omvendt sammenhæng mellem serum SELENOP-niveauer ved undersøgelsesstart og biomarkører for inflammation; jo lavere SELENOP niveau, jo højere niveau af inflammation.
Effekt på levetiden
En direkte sammenhæng mellem lavere niveauer af SELENOP ved undersøgelsesstart og kortere telomerlængder set i et opfølgende studie; selentilskud, der forårsagede en stigning i SELENOP, eliminerede tilsyneladende forskellene i telomerlængde mellem den lave vs. den høje SELENOP-gruppe ved undersøgelsens start. Således er højere SELENOP-niveauer forbundet med udsigten til et længere liv.
Effekt på livskvaliteten
En direkte sammenhæng mellem højere niveauer af SELENOP og bedre livskvalitet; der var signifikante sammenhænge mellem højere SELENOP-niveauer og bedre ydeevne på tre af de otte domæner af SF-36-skemaet*; både fysiske og mentale domæner i skemaet blev påvirket.
*SF-36, er et spørgeskema, der måler helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne.
Effekt på overlevelse
En omvendt sammenhæng mellem niveauerne af SELENOP og risikoen for kardiovaskulær dødelighed; der var signifikant højere dødelighed af kardiovaskulær sygdom hos undersøgelsesdeltagere med det laveste niveau af SELENOP; selv når der blev justeret for relevante konfoundere, var der en 79% øget risiko for dødelighed af hjertekarsygdom forbundet med lave SELENOP-niveauer.
En omvendt sammenhæng mellem niveauerne af SELENOP og risikoen for dødelighed af alle årsager; i sammenligninger mellem den laveste SELENOP-kvartil med den højeste SELENOP-kvartil var der en signifikant lavere dødelighed af alle årsager hos de undersøgelsesdeltagere, som havde en højere koncentration af SELENOP.
Effekt på prognosen
Alle tre selenbiomarkører identificerede den samme tendens til en øget dødelighedsrisiko ved lavere niveauer af alle tre målinger; sammenlignet med GPx3- og selenniveauer viste serum SELENOP-niveauer imidlertid en øget prognostisk styrke.
KONKLUSION: SELENOP ER EN VÆRDIfuld SELEN-BIOMARKØR
KiSel-10 delundersøgelsen har vist signifikante sammenhænge mellem serum-SELENOP niveauer og 1) inflammation, 2) telomerlængde, 3) livskvalitet og 4) dødelighed.
Et dagligt tilskud med selen fra et selengærpræparat i fire år har forbedret SELENOP-ekspressionen og lettet biotilgængeligheden af systemisk vævsselen og resulteret i positive sundhedseffekter.
Mætning af SELENOP i serum resulterer højst sandsynligt i tilførsel af selen til det perifere væv.
Med sit relativt høje mætningspunkt bør SELENOP betragtes som den mest passende biomarkør for den regulerede selenbeholdning i kroppen.
Lave SELENOP-værdier i serum kan enten være resultatet af et lavt selenindtag eller af øget inflammation eller begge dele.
Kilder
Alehagen U, Aaseth J, Schomburg L, Larsson A, Opstad T, Alexander J. Selenoprotein P increases upon selenium and Coenzyme Q10 supplementation and is associated with telomere length, quality of life and reduced inflammation and mortality. Free Radic Biol Med. 2024 Jul 2;222:403-413.
Schomburg L. Selenoprotein P – Selenium transport protein, enzyme and biomarker of selenium status. Free Radic Biol Med. 2022 Oct;191:150-163.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Professor Urban Alehagen, Linköping Universitet i Sverige, var en nøglefigur som forsker på den kliniske Q-Symbio-undersøgelse og var den ledende forsker i KiSel-10-undersøgelsen. Han har vist, at tilskud med en kombination af selen og coenzym Q10 til ældre mennesker med lav selenstatus reducerer risikoen for at dø af hjerte-karsygdom og forbedrer hjertefunktionen.
Den svenske KiSel-10-undersøgelse giver randomiseret og kontrolleret dokumentation for, at en daglig kombination af et organisk selen-gærtilskud og et conezym Q10-præparat i lægemiddelkvalitet kan reducere hjertedødeligheden, forbedre hjertefunktionen og øge den sundhedsrelaterede livskvalitet hos ældre borgere [Alehagen 2013].
Lavt selenindhold i blodet og højere risiko for hjertesygdom
Professor Urban Alehagen og et team af forskere fra Linköpings Universitet undersøgte seleniveauet i blodet hos 688 svenske seniorer. Det gennemsnitlige blodseleniveau var 67,1 mikrogram pr. liter, hvilket er ret lavt men ikke overraskende, da Sverige er et land med lavt selenindhold i jorden og selenfattige fødevarer [Alehagen 2016].
Da forskerne korrigerede for køn, rygning, koronar-arteriesygdom, diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og nedsat hjertefunktion, opdagede de, at kvartilet af ældre med det laveste niveau selen i blodet havde en 43% højere risiko for at dø (all-cause) og en 56% højere risiko for at dø af en hjerte-karsygdom [Alehagen 2016].
Rationale for at give selen og coenzym Q10 i KiSel-10-undersøgelsen
Han vidste, at der er en særlig sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, således at cellerne har brug for selen for at aktivere coenzym Q10, hvilket er afgørende for mitokondriernes produktion af energi i form af ATP, og fordi Q10 er en vigtig fedtopløselig antioxidant [Alehagen 2015].
Endvidere er kroppens produktion af coenzym Q10 kendt for at falde med stigende alder i voksenårene [Kalen 1989]. Derfor kunne de svenske seniorer forventes at have et lavt indhold af coenzym Q10 og af selen i blodet.
Fordelene ved adjuverende behandling af kroniske hjertesvigt-patienter med coenzym Q10 blev påvist i Q-Symbio-studiet, hvor patienterne tog et præparat med 100 mg coenzym Q10 i farmaceutisk kvalitet tre gange dagligt i to år ud over deres konventionelle medicin og havde som følge heraf signifikant færre symptomer og bedre overlevelse [Mortensen 2014].
Desuden medfører den særlige sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, at cellerne har brug for tilstrækkeligt coenzym Q10 for at kunne producere en optimal mængde selenoproteiner, hvoraf nogle har antioxidant-funktioner og andre biologiske funktioner i kroppen [Alehagen 2015].
Design af KiSel-10 undersøgelsen om selen og coenzym Q10 og hjertefunktion
Derfor rekrutterede professor Alehagen 443 seniorer der var 70-88 år ved undersøgelsens start med en gennemsnitlig alder på 78 år og som stadig var raske nok til at bo hjemme og som havde et lavt niveau af selen og coenzym Q10 i blodet.
I KiSel-10-undersøgelsen tildelte professor Alehagen og hans team seniorerne til behandlingsgruppen eller til placebo-kontrolgruppen ved hjælp af lodtrækning.
Behandlingsgruppen der fik de aktive stoffer modtog tabletter med 200 mikrogram selen (SelenoPrecise®) dagligt og 200 milligram coenzym Q10 (Bio-Quinone) i opdelte doser (2 gange 100 milligram til måltider). Placebo-gruppen modtog matchende placebo-tabletter og -kapsler [Alehagen 2013].
Resultater fra KiSel-10-undersøgelsen af selen, coenzym Q10 og hjertefunktion
Der var statistisk signifikante forskelle mellem den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen:
Hos seniorerne i placebogruppen var dødeligheden i hjerte-karsygdomme 12,6%, mens den i selen- og coenzym Q10-gruppen var 5,9%. Den absolutte forskel på 6,7% i dødelighed fra hjertesygdomme betyder, at 60 til 70 ældre mennesker ud af 1.000 kan forventes at leve længere og have en bedre sundhedsrelateret livskvalitet, hvilket giver dem mere tid til børnebørn, rejser og hobbyer.
NT-pro-BNP er en biomarkør til diagnose og prognose af hjertesvigt. Den gennemsnitlige niveau af NT-proBNP i placebogruppen var 302 nanogram pr. milliliter. I gruppen som fik selen og coenzym Q10, var gennemsnittet 214 nanogram pr. milliliter.
Deltagerne i selen- og coenzym Q10-gruppen havde signifikant bedre hjertefunktion på ekkokardiogrammet end deltagerne i placebogruppen.
Forskerne konkluderede, at den signifikant lavere dødelighed i hjerte-karsygdomme skyldtes en forbedret hjertefunktion takket være den daglige indtagelse af selengær og coenzym Q10 [Alehagen 2013].
Opfølgning af KiSel-10 undersøgelsen af selen og CoQ10 og hjertefunktion
I en tiårig opfølgning opdagede forskerne, at risikoen for at dø af hjertesygdomme for seniorerne i den aktive behandlingsgruppe kun var 51% af risikoen for dø af kardiovaskulær sygdom for seniorerne i placebogruppen [Alehagen 2015] .
To år senere fandt forskerne, at hjerte-kardødeligheden hos de resterende undersøgelsesdeltagere var 28,1% i selen- og coenzym Q10-gruppen sammenlignet med 45% i placebogruppen. Det vil sige, at der var en vedvarende effekt af det kombinerede selen- og coenzym Q10-tilskud [Alehagen 2018].
Forbedret livskvalitet med tilskud af selen og Q10
Det fireårige behandlingsforløb med selengær og coenzym Q10 forlængede ikke kun de ældste deltagers overlevelse i KiSel-10-studiet. Behandlingen har også bidraget til at bevare livskvaliteten eller i det mindste til at nedsætte omfanget af et aldersrelateret tab af kvalitet målt på de følgende områder[Johansson 2015]:
fysisk ydeevne
vitalitet
konativ funktion (= et mål for viljen til at udføre og handling)
nervesystemets funktion
samlet livskvalitet
Virkningsmekanismer af Selen- og Q10-tilskud
Hvordan kan kombinationen af selenberiget gær og coenzym Q10 forlænge overlevelse og forbedre ældres livskvalitet?
Mindre hjertefibrose
I en underanalyse fandt forskerne, at de deltagere i undersøgelsen der fik tilskud, havde signifikant lavere niveauer af forskellige biomarkører for hjertefibrose [Alehagen 2017]. Mindre hjertefibrose (fortykket og stift hjertemuskelvæv) kan være en af mekanismerne hvormed selen- og Q10-tilskuddet gavnede de ældre i KiSel-10-studiet.
Ændringer i microRNA
I en anden underanalyse fandt forskerne, at de to grupper i studiet havde signifikante forskelle i helt op til 70 mikroRNA’er. MicroRNA’er er involverede i ekspression eller ikke-ekspression af gener og i forlængelse heraf, i dannelse af proteiner. De kan spille en vigtig rolle i hjertesygdomme. Indflydelsen af selen og coenzym Q10 på microRNA kan være en mekanisme, som påvirker hjerte-kardødelighed samt hjertefunktionen [Alehagen 2017].
Mindre oxidativt stress
Analyse af niveauer af biomarkører for oxidativ stress – overproduktionen af skadelige frie radikaler – i de to grupper viste, at selen- og Q10-tilskuddet havde en gavnlig virkning sammenlignet med placebo. Den nedsatte oxidative stress kunne være en af forklaringerne på den kardio-beskyttende effekt af det kombinerede tilskud [Alehagen 2015].
Lavere niveau af inflammation
På samme måde viste separate analyser nedsatte niveauer af forskellige biomarkører for inflammation [Alehagen 2015]. Inflammation er ikke blevet vist at være en direkte årsag til hjertesygdom, men det ses ganske hyppigt i tilfælde af hjertesygdom og slagtilfælde. Nedsat inflammation kan være endnu en mekanisme, der ligger til grund for den forbedrede hjertefunktion og den lavere risiko for hjertesygdom efter tilskud af selen og coenzym Q10.
Sammendrag af KiSel-10-undersøgelsen
I en fireårig undersøgelse af et kombineret tilskud med selengærpræparat og et patenteret farmaceutisk Q10-præparat opnåede den aktive behandlingsgruppe en 54% reduktion i hjerte-kardødelighed sammenlignet med placebogruppen. Derudover opnåede den aktive behandlingsgruppe signifikant bedre ekkokardiogrammer sammenlignet med placebogruppen og havde lavere koncentrationer i blodet af en kendt biomarkør for hjertesvigt.
Disse gavnlige virkninger af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen og 200 milligram coenzym Q10 i to opdelte 100 milligramsdoser varede ved i 10-årige og 12-årige opfølgninger.
Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England), doi:10.1002/biof.1404.
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(4), e0174880.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.
Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877.
Kalén, A., Appelkvist E.L., Dallner G. (1989). Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids, 24(7):579–584.
Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Kun få undersøgelser har undersøgt forholdet mellem et lavt selenniveau og negative sundhedsvirkninger. Professor Urban Alehagen fra Linköpings Universitet i Sverige har offentliggjort resultaterne af en undersøgelse der viser, at et lavt serum selenniveau er signifikant forbundet med en øget hjerte-kardødelighed samt dødelighed af alle årsager.
I en opfølgningsperiode på næsten syv år havde ældre, sunde, svenske borgere med lave serum-selenkoncentrationer en signifikant øget hjerte-kar-dødelighed og en øget total dødelighed sammenlignet med jævnaldrende med højere serum-selenkoncentrationer. Mere specifikt var der en 56% øget risiko for hjerte-kardødelighed og en 43% øget risiko for at dø af alle årsager. Derfor foreslog de svenske forskere, at selentilskud skulle anbefales til alle svenske borgere med en serumselen-koncentration under 57 mikrogram pr. liter [Alehagen 2016].
Faktisk påpegede professor Urban Alehagen og hans forskerhold på Linköpings Universitet, at de gennemsnitlige serum-selenkoncentrationer i undersøgelsen af ældre svenske borgere – 67,1 mikrogram pr. liter – ikke er tilstrækkelige til at opnå en optimal funktion af de vigtige selenoproteiner, hvor selen indgår som en komponent [Alehagen 2016]:
I KiSel-10-studiet tildelte de svenske forskere tilfældigt studiedeltagerne til behandlingsgruppen der modtog aktiv behandling i form af 200 mikrogram selengær og 200 mg Q10 i farmaceutisk kvalitet. Deltagerne i den aktive behandlingsgruppe opnåede betydeligt bedre sundhedsresultater sammenlignet med deltagerne i placebogruppen. De gavnlige virkninger vedblev over en tiårig periode [Alehagen 2015]:
Nedsat risiko for at dø af hjertesygdom
Forbedret hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer
Nedsat niveau af en biomarkør for hjertesvigt
Dagligt selenindtag og optimal SEPP1-aktivitet
Hurst et al [2010] i Storbritannien har vurderet, at det kræver en samlet selenindtagelse på ca. 105 mikrogram dagligt at opnå optimal SEPP1-aktivitet. I Storbritannien ville det svare til ca. 55 mikrogram fra maden og 50 mikrogram fra et selentilskud. Hurst et al konkluderede i deres arbejde, at det gunstige område for koncentrationen af selen i plasma er intervallet mellem 120 og 150 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
Det er vigtigt at huske, at jordens indhold af selen og dermed fødeindtaget af selen varierer betydeligt i forskellige regioner af verden. Det ville være en god idé at få målt niveauet af serum-selen for at se om man har brug for 50 eller 100 mikrogram pr. dag fra kosttilskud.
Seleniveauer og oxidativt stress
Oxidativt stress er det biomedicinske udtryk for den potentielle skade på celler, lipider, proteiner og DNA forårsaget af frie radikaler, når antallet af frie radikaler langt overskrider antallet af neutraliserende antioxidanter.
Således kan er en mulig forklaring på den signifikante forbindelse mellem lave serum-selenniveauer og en øget hjerte-kardødelighed og dødelighed af alle årsager være den øgede mængde oxidativt stress hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt. Utilstrækkelige niveauer af selenoproteiner vil resultere i et suboptimalt antioxidativt forsvar mod frie radikaler, hvilket kunne forklare den øgede dødelighed hos ældre mennesker med lavt serum-seleniveau [Alehagen 2016].
Forklaringen der involverer suboptimal selenoproteinaktivitet, idet den vedrører et utilstrækkeligt antioxidantforsvar, forekommer særligt plausibel, fordi de svenske forskere korrigerede for de modificerende virkninger af andre kendte kliniske tilstande, der er forbundet med øget risiko for at dø. For eksempel målte forskerne niveauerne af to biomarkører for inflammation på hver af de fire kvartiler af undersøgelsesdeltagere og fandt ikke signifikante forskelle mellem det kvartil der havde det laveste serum-selenniveau og kvartilerne med et højere serum-selenniveau [Alehagen 2016]:
Niveauet af højfølsom C-reaktivt protein (hs-CRP)
Niveauet af sP-selectin
Serumselen-koncentrationer og rygning
Rygere i undersøgelsen havde lavere serum-seleniveauer end ikke-rygere, men forskellen var ikke statistisk signifikant. Professor Alehagen mente, at manglen på en væsentlig forskel skyldes det lave antal rygere i undersøgelsen (kun 9% af alle deltagere). Nogle undersøgelser har fundet et nedsat seleniveau hos rygere; Andre undersøgelser har ikke kunnet finde en sammenhæng mellem rygning og seleniveau [Alehagen 2016].
Serum-selenkoncentrationer og kræftdødelighed
I dette svenske studie var der ingen signifikant forskel i kræftdødeligheden mellem kvartilen med den laveste selenkoncentration og kvartilerne med noget højere selenkoncentrationer [Alehagen 2016].
Sammenhæng mellem serum-seleniveauer og hjertesygdom
Tidligere studier har også vist en betydelig sammenhæng mellem lavt serum-selennieau og øget risiko for hjerte-karsygdom:
En dansk undersøgelse af mere end 3000 mænd viste, at serum-selenkoncentrationer under 60 mikrogram pr. liter er forbundet med en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom [Suadicani 1992].
En finsk case-control-undersøgelse viste, at serum-seleniveauer på mindre end 45 mikrogram pr. liter er forbundet med en øget risiko for både dødelige og ikke-dødelige hjerteanfald [Salonen 1982].
En fransk undersøgelse, en niårig længdesnitsundersøgelse, viste en sammenhæng mellem et lavt plasma-seleniveau og øget dødelighed [Akbaraly 2005].
Konklusion
Vi har brug for flere undersøgelser af selenniveauets betydning og effekten af selentilskud med henblik på positive sundhedsresultater. De undersøgelser, vi har, viser, at et tilstrækkeligt serum-selenniveau spiller en rolle i opretholdelsen af et godt helbred hos ældre.
Forskningsdata fra KiSel-10-undersøgelsen viser, at tilskud til personer med lavt selenniveau med en kombination af selengær og coenzym Q10 forbedrer dødelighed og livskvalitet [Alehagen 2015].
Kilder
Akbaraly, N. T., Arnaud, J., Hininger-Favier, I., Gourlet, V., Roussel, A., & Berr, C. (2005). Selenium and mortality in the elderly: results from the EVA study. Clinical Chemistry, 51(11), 2117-2123.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96. doi:10.1038/ejcn.2015.92
Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.
Rayman, M.P. (2012). Selenium and human health. Lancet, 379, 1256-1268.
Salonen, J. T., Alfthan, G., Huttunen, J. K., Pikkarainen, J., & Puska, P. (1982). Association between cardiovascular death and myocardial infarction and serum selenium in a matched-pair longitudinal study. Lancet (London, England), 2(8291), 175-179.
Suadicani, P., Hein, H. O., & Gyntelberg, F. (1992). Serum selenium concentration and risk of ischaemic heart disease in a prospective cohort study of 3000 males. Atherosclerosis, 96(1), 33-42.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
